Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. november 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag 28. november 2023



Tophistorier

Topmøde kan udløse et festfyrværkeri af eksportmuligheder for grønne danske fyrtårne
Når næsten 200 lande fra torsdag mødes til FN's klimatopmøde COP28 i Dubai for at løse klimakrisen, har Danmarks grønne fyrtårne udsigt til et neglebidende forhandlingsspil, skriver Jyllands-Posten. For første gang nogensinde skal regeringscheferne nemlig forhandle om konkrete globale mål for vedvarende energi og energieffektiviseringer under et af FN's klimatopmøder, hvilket kan betyde masser af eksportmuligheder for virksomheder som Grundfos, Danfoss, Velux, Ørsted og Vestas, der er verdensførende inden for netop de områder. Den danske forhandlingsleder, Dan Jørgensen (S), ser "enorme perspektiver for dansk erhvervsliv". Igennem flere måneder har Danmark og andre lande arbejdet for at bringe konkrete klimaløsninger i spil og inden topmødet er der bred opbakning til et forslag om at tredoble vedvarende energi. Hele EU bakker op, og endnu mere opsigtsvækkende er det, at USA og Kina i en fælles erklæring forud for topmødet også har givet opbakning. Dan Jørgensen understreger dog, at det ikke betyder, at aftalen er i hus. "Der er store interesser imod det her. Mange lande lever stadig af at sælge fossile brændstoffer, og de har en interesse i at opretholde de markedsandele. Derfor er det heller ikke sikkert, at vi vinder slagsmålet," siger Dan Jørgensen. Der er også foreslået at fordoble gevinsten fra energieffektiviseringer i 2030, men det forslag har ikke fået så meget opmærksomhed. Fra Dan Jørgensen lyder det: ”Jeg betragter bestemt ikke det slagsmål som tabt endnu, men det er klart, at det er lidt mere op ad bakke, end det er på vedvarende energi.”

Berlingske skriver i dag, at lækkede dokumenter viser, at Emiraterne har planlagt at bruge sin værtsrolle for COP28 som en mulighed for at indgå i lukrative olie- og gasaftaler. For nylig stod Sultan Ahmed Al-Jaber, boss i de Forenede Arabiske Emiraters statslige olieselskab og vært for FNs årlige klimatopmøde, på et lille talerpodium og forsikrede alle om, at "at under vores formandskab vil der være plads til at debattere alle energikilder." "I en pragmatisk og veltilrettelagt omstilling må vi være fuldstændig fokuserede på at udfase de fossile brændslers udledninger," sagde han, selvom de lækkede dokumenter blotlægger, at selvsamme oliesheik, Al-Jaber, har planer om at holde "forretningsmøder" med mindst 27 regeringer inden COP28, som starter den 30. november, samt at diskutere aftaler om fossile brændstoffer med 15 lande ved COP28. Michael Jacobs, professor i klimapolitik ved Sheffield University, fortalte til BBC, at han mener, at holdet bag COP28s handlinger ser "hykleriske ud". "Jeg tror faktisk, at det er værre end det, for Emiraterne er i øjeblikket vogter af en FN-proces, der sigter mod at reducere den globale CO2-udledning. Og alligevel på de samme møder, hvor de tilsyneladende forsøger at forfølge dette mål, forsøger Emiraterne at lave andre aftaler, som vil øge de globale CO2-udledninger," sagde han. Der er flere end 100 medlemmer af Europa-Parlamentet og Kongressen i USA, som har skrevet under på, at Al-Jaber bør udskiftes som vært for COP28.
Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 10 (28.11.2023)

Prioriterede historier

Ungarns Viktor Orbán er parat til at spænde ben for Ukraine
Politiken bringer en EU-analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Hvis en EU-leder kaster et blik ned over Viktor Orbáns udmeldinger på det sociale medie X, vil vedkommende med stor sandsynlighed gispe af chok. For den ungarske leder har med egne ord sat sig for at "ruske lidt op" i Bruxelles, og det gør han med en lang række udmeldinger, der strider fundamentalt mod den linje, EU's 27 regeringschefer ellers er blevet enige om i Bruxelles. Søndag skrev han, at Europa ikke kan binde sig blindt til USA, men bør forfølge europæernes egne interesser, og forleden efterlyste han en plan B for Ukraine med fokus på våbenhvile og fredsforhandlinger i stedet for at sende flere våben af sted. Ønsket om en ny strategi skrev han også ned i et brev og sendte til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel. "Det Europæiske Råd bør tage bestik af implementeringen og effektiviteten af vores nuværende politikker omkring Ukraine, inklusive diverse støtteprogrammer, " skrev han blandt andet og truede med, at der ikke kan blive tale om at blåstemple ny støtte til Ukraine på et vigtigt EU-topmøde i december, før denne strategiske diskussion er taget. Topmødet i december er af afgørende betydning for Ukraine af to grunde. Det er her, EU's 27 lande gerne skulle blive enige om at donere 50 milliarder euro mere i lån og tilskud, så Ukraine kan holde sin administration, skoler og sygehuse kørende de næste tre år. Men det er Orbán altså ikke umiddelbart indstillet på. Derudover skal EU-landene enstemmigt beslutte, hvorvidt der skal åbnes for optagelsesforhandlinger med Ukraine om at komme med i EU. Det anbefalede EU-Kommissionen tidligere på måneden, og det er landene indstillet på at følge - undtagen Viktor Orbán, der også her har truet med at trække sit vetokort. [...] Mandag valgte EU-rådsformand Charles Michel derfor at tage turen til Budapest for at tage tyren ved hornene. De to mænd skulle ikke nyde noget af en fælles presseoptræden under besøget. Men de talte sammen i to timer, havde ifølge en EU-embedsmand "substantielle" diskussioner om indholdet af Orbáns brev og blev enige om "at holde tæt kontakt". [...] Hvis det ikke lykkes for EU-toppen at tale Orbán til rette inden topmødet om lidt, er spekulationerne gået i gang om en plan B. For Ukraine har først rigtig brug for pengene til marts, så kan man skyde beslutningen og satse på et forlig i det nye år? I sidste ende kan de øvrige EU-lande vælge at gå sammen uden om EU-budgettet og finde støtte til Ukraine, men det er mere besværligt, og samtidig vil det være et omkostningsfyldt farvel til EU-enigheden. Straks sværere er det med EU-medlemskabet, som kræver enstemmigt 'go'. Ukrainerne har kæmpet hårdt for at nå så langt, fordi de har fornemmet, at der var et momentum for at bryde igennem EU-muren og blive en del af familien. Det vil være en hård symbolsk lussing, hvis det grønne lys slukkes lige før startstregen på grund af ungarsk modstand."
Politiken, s. 2 (28.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Nye EU-regler om kontrol kan ramme det fleksible arbejdsliv
I disse uger behandles et lovforslag i Folketinget, der skal implementere EU-lov, hvor alle arbejdstimer fremover skal registreres, skriver Berlingske. "Den fleksibilitet, vi har indarbejdet på arbejdsmarkedet, risikerer at blive rullet tilbage, når vi implementerer et regime, der gør, at arbejdstiden i højere grad bliver noget, som vi måler og registrerer," udtaler Morten Eisensee, personalejuridisk chef i Dansk Industri. Der er flere kredse, som er frustrerede over udsigten til mere bureaukrati og kontrol. Natalie Videbæk Munkholm, lektor på Aarhus Universitet med forskning i blandt andet ansættelsesret, arbejdsret og EU, understreger dog, at der formentlig vil komme flere "smidige løsninger", der kan lette den værste del af de administrative krav. Dansk Erhverv er dog stadig bekymret for, at det kan blive administrativt tungt for nogle virksomheder. "Og så er vi bekymret for den tillidsbaserede samarbejdsform, som er unik og udbredt i Danmark," siger Anders Jorsal, chefkonsulent og advokat i Dansk Erhverv.
Berlingske, s. 1,10-11 (28.11.2023)

Finansielle anliggender

Inflationsfrygten er ikke forbi
Fra talerstolen i Europa-Parlamentet mandag eftermiddag gentog ECB-chef Christine Lagarde endnu engang, at det er for tidligt at erklære sejr over inflationen. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Lagarde sagde, at der fortsat er grund til at være opmærksom og forsigtig og hun erklærede desuden, at Den Europæiske Centralbank er målrettet mod at sikre at inflationsmålet på 2 procent. "Vi venter, at inflationspresset fortsat vil aftage, selv om vi måske de kommende måneder vil se en mindre stigning," sagde hun og fremhævede samtidig, at lønpresset på økonomien er kraftigt.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12 (28.11.2023)

Klima

Danmark nøler med at træde ud af sort energitraktat
Regeringen vil have Danmark ud af energichartertraktaten ECT, der bremser den grønne omstilling og beskytter investorer i fossil energi, men det beslutningsforslag, som Folketinget skal stemme om, er endnu ikke forfattet, skriver Børsen. Traktatens primære formål er at beskytte private udenlandske investeringer på energiområdet mellem lande, der er medunderskrivere af ECT og allerede i april lød det fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at man ville træde ud af traktaten. Ministeriet oplyser nu, at “der arbejdes for, at beslutningsforslaget behandles i første halvår af 2024”. I Inforse-Europe, der er et internationalt netværk for bæredygtig energi, er sekretariatsleder Fra Gunnar Boye Olesen, der også er politisk koordinator i miljøorganisationen Vedvarende Energi, uforstående over for den langsommelige proces. “Man kunne efter min vurdering have et beslutningsforslag klar til Folketinget i oktober,” siger han og tilføjer, at regeringen nu mangler et mandat til hurtigt at kunne træde kollektivt ud af ECT med andre EU-lande, hvilket EU anbefalede i begyndelsen af året.
Børsen, s. 2 (28.11.2023)

Heunicke: "Der er slet, slet ikke gjort nok"
I Biodiversitetsrådets 200 sider lange rapport anbefaler ni af landets førende eksperter i biodiversitet, at næsten en femtedel af det danske landbrugsland skal omlægges til natur, skriver Børsen. Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det, at rapporten viser, at der slet ikke er gjort nok og det går alt for langsomt. “Treparten skal komme med bud på, hvordan vi når de mål, vi har skrevet ind i vores regeringsgrundlag og de mål, der kommer fra EU - og hvor langt vi kan nå,” siger ministeren med nik til de gennemsnitsmål, der er sat af både FN og EU på 30 pct. beskyttet hav og land, heraf 10 pct. strengt beskyttet. Naturgenopretningsforordningen er en del af EU's biodiversitetsstrategi, der lige er blevet færdigbehandlet, og den omhandler, hvordan hvert medlemsland kan genoprette og beskytte sin natur. Ifølge EU's estimater vil initiativerne koste Danmark en investering på 1,3 mia. kr., mens gevinsten vil være 23,6 mia. kr. Finansministeriet har endnu ikke regnet på det, men det skal det, lover Magnus Heunicke. “Når EU begynder at gøre det mere specifikt, kan vi begynde at regne på det,” siger han.
Børsen, s. 8-9 (28.11.2023)

Kuldeudbrud udløser vigtig test af Europas energiforsyning
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Et kuldeudbrud har ramt Europa. [...] De tyske gaslagre er fyldte. De europæiske gaslagre er fyldte. Sidste år kæmpede man hele sommeren med lagre, der var blevet tømt som følge af manglende russiske leverancer. I år har man levet højt på den varme vinter og et udbrud af rettidig omhu. Samtidig er forbruget faldet. [...] Det er ikke sådan, at der ikke er trusler for energisituationen denne vinter. Blandt andet er det europæiske strømnet utidssvarende. Det øger risikoen for, at lande med strømunderskud ikke får tilstrækkeligt med strøm fra overskudslande. Et veludbygget net betyder eksempelvis, at solcellestrøm fra Spanien kan eksporteres til Frankrig og dermed skubbe mere fransk strøm fra atomkraft til Tyskland og videre til Danmark. Der skal investeres 4.300 milliarder kroner inden udgangen af årtiet for at gøre det tidssvarende. [... ] EU-landene nyder nu godt af den udbygning af eksportfaciliteter for LNG, som USA har gennemført. Hvor Rusland før invasionen af Ukraine leverede omkring halvdelen af EUs importerede naturgas, er dette svundet kraftigt ind. Ifølge tænketanken Breugel importerer EU nu lige så meget naturgas fra Rusland som fra USA. Konsekvenserne af en total russisk nedlukning af gasforsyningerne er dermed langt mindre end tidligere. [...] Det peger alt sammen frem mod en vinter med tilstrækkelig energi til at dække det europæiske behov. Hvis problemer opstår, vil vi mærke det gennem højere priser og ikke ved direkte mangelsituationer. Det bidrager til at stabilisere rammevilkårene om europæiske husholdninger og virksomheder. Det reducerer også behovet for flere af de ultradyre energipakker, som de europæiske lande har rullet ud i stor stil siden 2021. Ifølge Breugel har EU-landene brugt 4.000 milliarder kroner på energistøtte, hvortil kommer 800 milliarder kroner i Storbritannien og 60 milliarder kroner i Norge. Det er også en slat penge."
Berlingske, s. 6-7 (28.11.2023)

Til toplederen: Skal esg være en sur pligt eller gylden mulighed?
Børsen bringer en kommentar af Kristian Eiberg, administrerende direktør og partner i RelationsPeople. Han skriver blandt andet: "Hvis ikke de nye lovkrav har fået direktionen og bestyrelsen op i fart, så er det på tide at kridte skoene. Senest har EU-Kommissionen godkendt de 12 European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der skal hjælpe med at omsætte Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) til rapportering for de største virksomheder fra årsskiftet. Ændringer i den danske årsregnskabslov er i øjeblikket i høring og den indarbejder netop de nye EU-krav til rapportering. Inden længe kommer der også krav til lovpligtig due diligence (CSDDD). Det er bare et par eksempler på ny lovgivning, der hurtigt skal tygges og omsættes til handling. [...] Selvom esg-opgaven haster, er vores erfaring, at man skal skynde sig langsomt, så alle - ikke mindst de forskellige ledelseslag - får en fair mulighed for at tage ejerskab af fortællingen. Og træne at kommunikere korrekt og med gennemslagskraft om esg til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er sikkert og vist, at de beslutninger, som bliver taget nu og i den kommende tid samt kvaliteten af fortællingen om dem, vil afgøre, om de bæredygtige lovkrav bliver omsat til nye muligheder for forretningen."
Børsen, s. 6 (28.11.2023)

Udenrigspolitik

EU vil sanktionere ansvarlige i Carlsberg-sag
EU-Kommissionen har fremsat et forslag, som skal straffe de russere, der har været involveret i beslaglæggelsen af europæiske virksomheder i Rusland, skriver Børsen. Mediet Politico har fået indsigt i lovforslaget og Politico skriver, at EU ikke vil være i stand til at indefryse eller konfiskere aktiver i Rusland, da disse sanktioner ikke vil have en effekt uden for Europa. Derudover kan man heller ikke tvinge nye ejere til at tilbagelevere det beslaglagte. I stedet er tanken, at risikoen for sanktioner skal være med til at afholde dem fra at godtage Ruslands tilladelse til at overtage virksomhedernes aktiviteter i landet. Danske Carlsberg og tyske Adidas er to ud af 93 virksomheder, som den russiske stat siden invasionen af Ukraine har beslaglagt i Rusland. Kommissionens forslag vil på papiret muliggøre, at selskaberne kan kompenseres af den russiske stat. Men ifølge en unavngiven EU-diplomat er det usandsynligt, at det vil ske, da det afhænger af, at Rusland selv fremsætter et tilbud.
Berlingske, s. 8 (28.11.2023)

Hamas og Israel giver våbenhvilen to dage mere. Og så er der krig igen
Politiken bringer en nyhedsanalyse af journalist Anders Jerichow, som blandt andet skriver: "Mandag aften løslod Hamas endnu 11 israelske gidsler plus tre internationale gidsler. Til gengæld kunne Israel sætte 33 palæstinensiske fanger fri fra israelske fængsler. Dermed har Israel og Hamas opfyldt deres aftale om våbenhvile i fire dage med udveksling af i alt 50 israelske gidsler til gengæld for 150 palæstinensiske fanger. Desuden har flere hundrede lastbiler med humanitære forsyninger fået adgang til Gaza. Samtidig kunne deres mægler, Qatar, offentliggøre, at parterne har indgået endnu to dages våbenhvile. Aftalen er fortsat, at våbnene tier, så længe Israel får 10 gidsler retur om dagen. Til gengæld vil Israel løslade tre gange så mange palæstinensiske fanger. […] Imens opfordrer USA, FN, den arabiske verden, EU, Rusland og også Iran de to parter til en længere eller permanent våbenhvile. Men Israel og Hamas ønsker ikke noget godt for hinanden. De forbereder sig på at vende tilbage til krigen. […] I Israel har gidselaffæren skabt en voksende folkelig bevægelse for at få alle gidslerne i Gaza fri. Men Netanyahu insisterer på, at krigen mod Hamas skal føres til en ende. Og Hamas tilbyder ikke Israel at få alle gidslerne retur. [...] Selv om fremtiden efter den aktuelle Gazakrig har været 'elefanten i rummet', har internationale diplomater viftet Hamas og det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden om næsen med deres anbefaling af en tostatsløsning - uanset at den afvises blankt af Netanyahus israelske regering. Det bliver den i dag også af Hamas. Biden står omvendt fast på, at tostatsløsningen kommer tilbage på dagsordenen, når krigen er overstået."
Politiken, s. 8 (28.11.2023)

Middelhavsmøde endte som en fredsfuser
Der havde bredt sig et forsigtigt håb forud for Middelhavsunionens møde om situationen i Gaza, men det er svært at mægle, når Israel bliver væk, skriver Berlinske. De spanske værter havde på mødet gjort situationen i Gaza til eneste punkt på dagsordenen og presset på for deltagelse på udenrigsminister-niveau. Men Israel meldte afbud med den begrundelse, at de ikke havde tænkt sig at møde op som boksebold for de arabiske landes kritik. Dagen efter gik det helt galt med Spaniens mæglerambitioner, da premierminister Pedro Sánchez i selskab sin belgiske kollega besøgte Israel og Palæstina, og hvor begge højlydt kritiserede Netanyahu-regeringen. Udenrigsminister Eli Cohen svarede igen med at beskylde både Spanien og Belgien for at støtte Hamas' terrorisme og så var en full-blown diplomatisk krise brudt ud mellem Israel på den ene side og EUs nuværende og kommende formandskabsland på den anden. Alligevel er Lars Løkke Rasmussen glad for, at han tog til Barcelona for at deltage i mandagens drøftelser. "Det er et vigtigt mødested mellem Europa og en række arabiske lande. Og jeg synes, at Danmark som en ven af Israel bør være til stede," siger udenrigsministeren. Han mener desuden, at det også er i Israels egen interesse at "inddæmme" den humanitære katastrofe og en farlig afledt polarisering af verdenssamfundet. "Derfor skal vi appellere til Israel. Den spanske premierminister har så valgt at gøre det i en meget stor mikrofon. Det tror jeg personligt ikke, er vejen frem," siger han og tilføjer: "Hvis Europa skal spille en rolle i det her, så handler det om at kunne være i dialog både med israelerne og med palæstinenserne."
Berlingske, s. 13 (28.11.2023)

Økonomi

Bundesbankchef advarer om markedsreaktion
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Knuden på det tyske spareslips sidder så langt inde ved strubehovedet på koalitionsregeringen i Berlin, at det truer tysk vækst i en årrække og regeringens sammenhold. Presset er udløst af den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, der har skabt en politisk-økonomisk krise. Fordi dommerne i Tysklands højeste ret ganske enkelt siger, at regeringens finanspolitiske handlefrihed er begrænset af lovens bogstav. [...] Mens koalitionsregeringen er i stort set ubrudte forhandlinger om, hvad man kan gøre, så forlanger Joachim Nagel, chef for Bundesbank, at der hurtigst muligt kommer en løsning. For som centralbankchefen sagde lørdag: “Den vanskeligste situation vil være en længere periode uden klarhed, og det er altid dårligt for finansmarkederne.” [...] Under den senere europæiske gældskrise forsøgte tyske regeringer at eksportere det ekstraordinære krav om stram finanspolitisk disciplin til resten af EU. Især til de gældstyngede PIGS-lande, Portugal, Italien, Grækenland og Spanien, man i Tyskland så som de store syndere. Men modellen vandt ikke rigtig indpas uden for Tyskland. [...] Nu sidder de tre partier i regeringen i Berlin med et forfatningssikret sparekrav, som de med varierende grad af erkendelse siger, er ødelæggende i forhold til at kunne modernisere tysk økonomi. [...] Tysk vækst er lige nu langt under væksten i USA og Kina og også under den anæmiske gennemsnitlige vækst i EU. Derfor slår dommen fra Karlsruhe så hårdt. Fordi den forhindrer regeringen i at bruge et stort trecifret milliardbeløb i euro på at hjælpe bl.a. tysk erhvervsliv med en grøn omstilling, med at producere f.eks. avancerede computerchip, der kan konkurrere med USA og Kina, og med at investere i større militærproduktion. [...] Det oplagte svar på at bremse den politiske nedtur og løsne gældsslipset er selvfølgelig at fjerne gældsbremsen. Men det forudsætter to tredjedeles flertal i Bundestag og dermed fuld støtte fra CDU/CSU. Alt indikerer, at regeringen må finde andre veje uden om gældsbremsen. Med indbygget risiko for nye sagsanlæg."
Børsen, s. 13 (28.11.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. november 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark