Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 1. august 2023



Tophistorier

Inflationen i Europa falder, men nøglemål er uændret
Flere af dagens aviser bringer artikler om den økonomiske udvikling i Europa.Børsen skriver, at i juli er inflationen i Europa faldet til 5,3 procent fra 5,5 procent i juni. Kerneinflationen, som er det mål, Den Europæiske Centralbank (ECB) fokuserer mest på, er imidlertid uændret på 5,5 procent. Faldet i den samlede inflation skyldes primært faldende fødevare- og energipriser. Chefanalytikere vurderer, at den uændrede kerneinflation og det fortsatte prispres kan føre til endnu et renteløft fra ECB. Nogle økonomer mener, at inflationen er under kontrol og ECB ikke vil hæve renten igen, mens andre forventer, at der kan komme endnu en renteforhøjelse i efteråret. "Det er for tidligt at konkludere, at inflationen er kommet under kontrol. Som tingene ser ud nu, så er der fortsat mulighed for endnu en renteforhøjelse i efteråret, hvis inflationen ikke aftager mere tydeligt hen over de kommende måneder," udtaler Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Renten i Europa er i øjeblikket på 3,75 procent, det højeste niveau siden 2001. Der er også noteret en afmatning i serviceindustrien, hvilket kan medføre en nedgang i kerneinflationen fremadrettet. Europas bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 0,3 procent i andet kvartal af 2023 efter et halvt år med nulvækst, med væksten båret af en fremgang i Spanien, Frankrig og Irland, hvilket ikke vil have stor indflydelse på Danmarks eksportvirksomheder, da Danmarks eksport til Tyskland er meget større end eksporten til de nævnte lande.

Mandagens økonomiske nyheder om inflation og økonomisk vækst i Italien og eurozonen førte til ustabilitet på markedet, men den toneangivende 10-årige danske statsobligationsrente forblev uændret ved 2,75 procent. Det skriver Jyllands-Posten. Det blev rapporteret om lavere detailsalg i Tyskland end forventet, mens Italiens økonomi bakkede 0,3 procent i 2. kvartal, og inflationen i Italien var på 6,4 procent på EU-harmoniseret basis. Eurozonen oplevede en bnp-vækst på 0,3 procent i 2. kvartal, mens inflationen i juli faldt til 5,3 pct. på årsbasis, og kerneinflationen forblev uændret på 5,5 procent.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er ledigheden i Danmark faldet for første gang i otte måneder og er nu tæt på at være rekordlav. Det skriver Berlingske i dag. Den historisk lave ledighed skyldes den høje mangel på arbejdskraft, og flere virksomheder er ikke tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere. På trods af den positive udvikling advarer eksperter om, at et længerevarende overophedet arbejdsmarked kan destabilisere økonomien og skabe ubalance. Desuden viser nye tal, at inflationen i euroområdet er faldet til 5,3 procent fra 5,5 procent, men kerneinflationen, som fraregner energi og fødevarer, er uændret på 5,5 procent. Ifølge Sydbank er inflationen stadig på et for højt niveau, men banken forudser et markant fald i de kommende måneder. "Det antyder flere ledende inflationsindikatorer, og derfor tror vi også, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i sidste uge hævede renten for sidste gang i denne omgang," siger Mathias Dollerup, seniorøkonom hos Sydbank.

Børsen skriver, at flere danske realkreditinstitutter vil skifte obligationerne bag boliglån fra 1. september, hvilket vil gøre lånene en smule dyrere. De nuværende obligationer med fastforrentede lån udløber i 2053, og de nye vil først udløbe i 2056, hvilket medfører en kursforskel på mellem 0,7 og 0,8 procent. Ifølge eksperter bør boligejere overveje at omlægge deres lån før 1. september for at udnytte fordelene af de nuværende obligationer. Sune Malthe Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, fremhæver, at det kun giver mening at konvertere fra fastforrentede lån til et nyt fastforrentet lån, da dette ikke har nogen sammenhæng med de nye obligationsserier, såsom F-kort eller flekslån. "Den Europæiske Centralbank (ECB, red.) er jo begyndt at indikere, at vi er ved at være tæt på rentetoppen, og det taler mere for at gå over i et F-kort, fordi man så får glæde af rentefaldet hurtigere. Der skal relativt store rentefald til, før det kan betale sig at nedkonvertere igen, så hvis man er villig til at løbe risikoen for, at renterne kan stige mere, så taler det mere for F-kort, og der er skæringsdatoen ikke vigtig," udtaler han.

Jyllands-Posten skriver i dag, at danskerne har øget deres beholdning af obligationer betydeligt det seneste år. Det sker efter et år, hvor USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) har løftet deres toneangivende renter for at få kontrol over den højeste inflation i årtier. Nationalbankens tal viser, at danskernes obligationsbeholdning nu er på et niveau, der ikke er set i otte år. Dette er resultatet af et bedre renteafkast. Selvom aktieformuen også er steget, betragtes obligationer som et solidt alternativ til aktierne, da de giver et risikofrit afkast. Obligationer anses for at være et attraktivt valg, især hvis aktiemarkedet får en korrektion, og investorerne vil muligvis i højere grad rette deres opmærksomhed mod obligationer.
Berlingske, s. 2; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 5, 16 (01.08.2023)

Prioriterede historier

Vesten har fået baghjul i den globale værdikamp
Muslimske lande har i lang tid presset på for at stoppe kritik af islam, og den seneste kontrovers om koranafbrændinger har forstærket denne bekymring. Det skriver Jyllands-Posten. Selvom Danmark og Sverige har sagt, at de vil forsøge at stoppe koranafbrændinger, har det ikke tilfredsstillet de muslimske nationer, og Den muslimske samarbejdsorganisation (OIC) gentog deres fordømmelse af handlingerne under et hasteindkaldt møde. OIC har allerede fået opbakning til en omstridt resolution i FN's menneskerettighedsråd om religiøst had, hvilket viser deres stigende indflydelse. Vestlige lande, herunder USA og EU, var imod resolutionen, men 28 lande stemte alligevel for den, hvilket blev set som en sejr for OIC. Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshögskolan i Stockholm, mener, at presset på vestlige lande for at stoppe kritik af islam er en del af en langsigtet kamp, hvor OIC har fået medvind. Han advarer om, at Sverige, der betragtes som det svage led i EU, er særligt udsat og kan være let at påvirke: "Særligt Sverige er udsat. Det er blevet udset som det svage led i EU, som det er lettere at påvirke. Bl.a. fordi Sverige skal optages i Nato, og det kan let blive en glidebane," advarer han. Selvom OIC er en organisation med forskellige medlemslande, har den brugt Vestens sprog og taler nu om racisme og beskyttelse af minoriteter i stedet for at tale om islamofobi og krænkelser af profeten. OIC's mål er at få indført juridisk bindende love mod blasfemi og kritik af islam. Derfor er meldingerne fra Danmark og Sverige om at stoppe koranafbrændinger ikke nok til at løse problemet på lang sigt.

Kristeligt Dagblad skriver, at den danske regering har annonceret planer om at forbyde koranafbrændinger foran ambassader i Danmark. Det sker efter en række koranafbrændinger er foregået i København. Det irakiske udenrigsministerium reagerede på episoden ved at fordømme den og udsendte en udtalelse, hvor de opfordrede myndighederne i EU-landene til at "hurtigt genoverveje den såkaldte ytringsfrihed og retten til at demonstrere". Nogle muslimske debattører er glade for dette skridt som den danske regering har taget, og mener, det er en positiv gestus for at tage hensyn til samfundets bekymringer. Dog er der også bekymring for, at beslutningen blev taget som reaktion på pres fra mellemøstlige lande, og nogle ville have foretrukket, at forbuddet var resultatet af en dansk intern debat. Arbejdet med at finde et juridisk værktøj for at implementere forbuddet er igangsat, men det forventes at blive udfordrende. Nogle debattører bemærker, at det er en svær beslutning, da den involverer at afbalancere beskyttelsen af ambassader og danskere i udlandet med ytringsfrihed og tolerance. Mens nogle ser forbuddet som en positiv måde at stoppe koranafbrændinger på, mener andre, at det er en halv løsning, der ikke adresserer det underliggende problem med værdidebatten om ytringsfrihed og offentlig hån. Forbuddet er blevet set som en respons på kapitalens interesser og magtpolitik, og nogle betragter det som en begrænset løsning, der ikke tackler de civilisatoriske dyder og moralske udfordringer. De muslimske debattører har forskellige synspunkter på, hvordan forbuddet vil påvirke synet på muslimer i Danmark. Nogle mener, det kan føre til stigmatisering af muslimer, mens andre tror, det vil skabe orden og beskyttelse mod koranafbrændinger. Der er også diskussion om forbuddets konsekvenser for ytringsfriheden og dets sammenhæng med udenrigspolitik og værdipolitik i Vesten og andre lande.
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 4, Altinget, mandag (01.08.2023)

Det digitale indre marked

Advokat: Her er tre gode råd til kunstig intelligens
Martin Sønnersgaard, partner og advokat med ekspertise i databeskyttelse og kunstig intelligens kommer med gode råd til virksomheder og myndigheder, der ønsker at bruge AI-løsninger. Denne artikel bringer Børsen i dag. “AI-løsningerne bliver mere og mere udbredte, og mange har blikket stift rettet mod den kommende AI-forordning, men man må ikke overse, at vi allerede har nogle ret slagkraftige regler i gdpr-forordningen,” siger Martin Sønnersgaard. Han påpeger, at der er tre typer lovgivning, man skal være opmærksom på: sektorlovgivning, GDPR-regler for beskyttelse af personoplysninger og den kommende AI-regulering. Sønnersgaards råd inkluderer at kende eksisterende regler og lave en konsekvensanalyse, tænke privacybydesign ind i AI-løsningerne og tage højde for de kommende krav i EU's AI-forordning. Han opfordrer også til at uddanne medarbejderne og være i stand til at dokumentere, hvordan AI-løsningerne fungerer, især ved brug af neurale netværk, hvor black box-fænomenet kan gøre det vanskeligt at forklare, hvordan teknologien kommer frem til sine svar. Det er vigtigt at kunne redegøre for teknologiens lovlighed og forklare dens funktionsmåde over for kunder og myndigheder.
Børsen, s. 8-9 (01.08.2023)

Finansielle anliggender

EU-stresstest viser Danske Banks svaghed
EU's fælles banktilsyn, EBA, har offentliggjort en stresstest for 70 af Europas største banker, der viser, hvordan bankerne kan håndtere en økonomisk krise. Det skriver Børsen. Bankerne forventes at klare krisetab takket være solide indtægter og velvoksne kapitalbaser. Dog viser stresstesten, at nogle banker vil klare sig dårligere end andre i tilfælde af en økonomisk recession. Danske Bank står til at tabe flere penge end Nordea under en økonomisk krise, på trods af at Nordeas udlån er større. Danske Bank vil kunne komme under skærpet opsyn og blive nødt til at styrke sin modstandskraft. Resultaterne af stresstesten indgår i myndighedernes arbejde med at sikre solide banker, og Finanstilsynet vil vurdere bankernes kapitaldækning. Danske Bank har udtalt, at stresstesten bekræfter bankens finansielle robusthed, men det skal bemærkes, at banken kommer værre ud af stresstesten end Nordea og andre nordiske banker.
Børsen, s. 10 (01.08.2023)

Institutionelle anliggender

I lang tid forekom et højreekstremt EU utænkeligt. I dag ser det helt anderledes ud
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Hans Kundnani, seniorforsker ved Tænketanken Chatham House i London. Han skriver blandt andet: "I lang tid forekom et højreekstremt EU utænkeligt - næsten som en selvmodsigelse. [...] I dag ser tingene dog helt anderledes ud. Der er nu flere højreradikale regeringer i EU's medlemslande - ikke kun i central- og østeuropæiske lande som Polen, der på grund af krigen i Ukraine i vid udstrækning ses som mere indflydelsesrigt i EU end nogensinde før, men også i stiftende medlemslande som Italien, hvor Giorgia Meloni blev regeringsleder i oktober sidste år. [...] Når mange har haft så svært ved overhovedet at forestille sig et højreekstremt EU, skyldes det blandt andet vores opfattelse af selve EU og den yderste højrefløjs forhold til unionen. Vi er tilbøjelige til at idealisere EU som et grundlæggende progressivt eller endda kosmopolitisk projekt - hvilket umiddelbart er uforeneligt med højreekstremistisk tænkning. [... ] Samtidig med at vi idealiserer EU, simplificerer vi også højreekstremistiske bevægelsers holdning til EU - som om de var rendyrkede nationalister, der modsatte sig forestillingen om Europa. [...] Den yderste højrefløj i Europa taler ikke blot på vegne af nationen mod Europa, men også på vegne af Europa - altså på vegne af "en anden form for forestillet fællesskab, som befinder sig et andet sted kulturelt og politisk" end nationen, som sociologen Rogers Brubaker har udtrykt det. Dens retorik fokuserer især på forestillingen om en truet 'europæisk civilisation'. [...] Det, der giver et skarpere fokus på forestillingen om et højreekstremt EU - endda mere end den yderste højrefløjs valgsucces i de enkelte medlemslande - er konvergensen mellem det 'pro-europæiske' centrum-højre og det euroskeptiske yderste højre. [...] Traditionelt har en storkoalition de facto styret EU mod oppositionen fra den euroskeptiske yderste højrefløj og den yderste venstrefløj. Men det er nu ved at ændre sig. I 2019 blev Ursula von der Leyen valgt som formand for Europa-Kommissionen ved hjælp af stemmer fra Fidesz (Viktor Orbåns parti, red.), som forblev i EPP trods sin transformation til et højreradikalt parti. Og efter næste års valg til Europa-Parlamentet kan en alliance mellem centrum-højre og det yderste højre resulterer i den hidtil mest højreorienterede EU-Kommission. [...] Hvor langt denne højreekstremistiske overtagelse af EU vil gå, afhænger af, om 'pro-europæere', der afviser civilisationstænkning, vil modsætte sig det eller blot følge strømmen for at bevare europæisk enhed. Og det vil i særdeleshed afhænge af, hvordan 'pro-europæiske' centrumvenstre-partier som tyske SPD reagerer. I den europæiske integrations historie har de ofte accepteret højreorienterede politikker i Europas navn - eller for at udtrykke det anderledes, når de har stået over for et valg mellem venstreorienterede principper og EU, har de valgt EU."
Politiken, s. 6 (01.08.2023)

Interne anliggender

Direktør og EU-debattør melder sig i kampen om Radikales EU-spidskandidatur
David Munis Zepernick, direktør og EU-debattør, har officielt annonceret sit kandidatur som spidskandidat for Radikale Venstre ved EU-parlamentsvalget i 2024. Det skriver Altinget mandag. Han har 25 års erfaring som EU-debattør, ledelseserfaring og har været involveret i flere radikale valgkampagner. Radikale skal vælge en afløser for Morten Helveg Petersen, der ikke genopstiller til Europa-Parlamentet. Andre kandidater, herunder tidligere folketingsmedlemmer og ungdomspolitikere, har også meldt deres interesse for at blive spidskandidat. Valget af spidskandidat vil finde sted på Radikales landsmøde i september 2023.
Altinget, mandag (01.08.2023)

En rigtig mand (som Maximilian Krah) er højreorienteret. Læs hans datingråd
De tyske højrepopulister i AfD har valgt Maximilian Krah som deres spidskandidat til Europa-Parlamentet. Det skriver Politiken i dag. Krah er kendt for at udtrykke ekstreme synspunkter på sociale medier som TikTok, hvor han råder unge mænd til at stemme ikke på De Grønne, være højreorienterede, patrioter og ikke venstreorienterede for at få en kæreste. Han er en kontroversiel figur, der tilhører kredsen omkring Björn Höcke, der af tysk efterretningstjeneste betegnes som "højreekstrem". AfD er i vækst og har opnået omkring 20 procent i meningsmålingerne, og Maximilian Krah repræsenterer partiets hårde linje mod indvandring og ønsker et mere nationalistisk Europa. Krah er også kritisk over for fælles europæiske politikker som klimapolitik og asylpolitik og ønsker at bevare den tyske kultur og identitet.
Politiken, s. 8 (01.08.2023)

Klima

Er vi virkelig i den varmeste tid i over 100.000 år?
Berlingske og Altinget mandag skriver, at juli 2023 blev den varmeste måned nogensinde målt af instrumenter, hvilket vidner om historiske klimaforandringer. FN's generalsekretær, António Guterres, udtalte, at vi nu er i en æra med "global kogning" på grund af global opvarmning. "Det ekstreme vejr, som har påvirket millioner af mennesker i juli, er desværre det barske resultat af klimaforandringer - og kun en forsmag på, hvad der venter os," siger generalsekretæren for WMO, Petteri Taalas, i en pressemeddelelse ifølge Altinget. Havvandstemperaturer har nået rekordhøjder, og juli 2023 blev den klart varmeste måned, der nogensinde er målt. Eksperter mener, at vi muligvis befinder os i klodens varmeste periode siden den forrige mellemistid for over 100.000 år siden. Karsten Haustein, en tysk atmosfæreforsker, og Eigil Kaas, klimaprofessor ved Københavns Universitet, har begge fremført, at temperaturen ikke har været så høj siden Eemtiden for omkring 120.000 år siden. Carlo Buontempo, chef for Europa-Kommissionens klimaovervågningsprogram Copernicus, bakker op om denne opfattelse baseret på analyser af træringe og iskerner, hvilket antyder, at de nuværende globale temperaturer er "hidtil usete i de seneste få tusind års historie". Men selvom varmen under det holocæne klimatiske optimum for knap 10.000 år siden var varmere end i dag i Grønland, var den ikke nødvendigvis globalt varmere. Dette skyldes ændringer i Jordens aksehældning og bane rundt om Solen over lange tidsperioder, kendt som Milanković-cykler. Eemtiden, som var den forrige mellemistid, var præget af markant varmere arktiske forhold, med flodheste, skove i det nordligste Norge, voldsomme storme og orkaner. Det mest bemærkelsesværdige var, at det globale havniveau var fem til ni meter højere end i dag på grund af afsmeltning af is i Grønland og Antarktis samt opvarmning af havene. Forskerne advarer om, at hvis vi ikke begrænser udledningen af drivhusgasser, kan vi i de kommende århundreder stå over for havstigninger på niveau med Eemtidens, hvilket kan have katastrofale konsekvenser for mennesker, da mange af vores værdier er tæt på havniveau.
Berlingske, s. 14-15; Altinget, mandag (01.08.2023)

Forbyd solceller på landbrugsjord
Jyllands-Posten bringer en kronik af Sven-Åge Westphalen, konsulent. Han skriver blandt andet: "Der udspiller sig et solcelleeventyr i Danmark i disse år. Institutionelle investorer giver uden at blinke op til 500.000 kr. for en hektar landbrugsjord for at opstille solceller. For samme jord, hvis den skal bruges til fødevareproduktion, kan en landmand sjældent få mere end 200.000 kr. Energistyrelsen forudsiger, at der i 2035 vil være over 36.000 hektar solceller i Danmark, men reelt ved de det ikke, og med den nuværende investeringslyst kunne der sagtens være 200- eller 300.000 hektar solceller i Danmark i 2035. Særligt hvis det står til erhvervslivet. [...] For Danmark og EU har ikke kun et klimaproblem, der nødvendiggør hurtigst mulig omstilling fra fossil til vedvarende energiforsyning. Vi har også en biodiversitetsudfordring og i stigende omfang en udfordring med fødevareforsyning, i takt med at klimaforandringerne slår igennem og mindsker mængden af og udbyttet fra dyrkbare arealer. [...] Der er tre overordnede argumenter for VE-produktion i Danmark. For klimaets skyld - udfasning af fossil energi. [...] For sikker forsyning af energi. [...] Primært ud fra et sikkerheds- og forsyningssikkerhedsperspektiv på grund af EU's afhængighed af russisk gas. [...] For økonomiens skyld - håbet om et eksporteventyr. [...] Ifølge Kristian Jensen fra Green Power Denmark er det imidlertid klart, "at vi ikke kan bygge for meget vedvarende energi". Men det er et kortsigtet perspektiv, som kun er profitabelt i Danmark, så længe der er underskud af VE på dansk og europæisk niveau. [...] I et bredere og mere langsigtet perspektiv end blot hurtig profit for investorer og jordejere er det temmelig alvorligt, at der ikke sker en overordnet arealplanlægning. Udbygningen af VE i Danmark skal kunne besvare tre afgørende spørgsmål i den sammenhæng: Er balancen mellem vind og sol den rette? [...] Hvor er den optimale placering for vindmøller og solceller? [...] EU's solcellestrategi udtrykker klart, at man skal "accelerere det store og underudnyttede potentiale af hustage til at producere ren energi, startende med nye offentlige og erhvervsbyggerier, men også boligbyggerier". KL og Danske Regioner har i mange år påpeget, at en del af den gode løsning er regler, som effektivt sikrer, at der kommer solceller på de godt 2.000 hektar offentligt ejede tage på over 500 kvm, hvor det giver mening. [...] Temperaturstigningerne betyder, at landbrugsarealer bliver en stadig mere sparsom ressource. Dermed stiger Danmarks komparative fordel som landbrugsland i forhold til f.eks. Spanien, og derfor skal Danmarks VE-udbygning primært ske, hvor det ikke koster landbrugsarealer. Det er tåbeligt at bruge så mange landbrugsarealer til solcelleanlæg, når disse anlæg kan lægges på tage uden at koste natur- eller landbrugsarealer."
Jyllands-Posten, s. 21 (01.08.2023)

Udenrigspolitik

Afrikanerne sender den gamle kolonimagt Frankrig hjem
I Afrika finder der ikke kun et opgør med den gamle kolonimagt Frankrig sted syd for Sahara, men også i Algeriet og Marokko. Det skriver Politiken i dag. Unge nigerianske studerende i Paris er kritiske over for Frankrigs trusler om gengældelse ved angreb på franske borgere i forbindelse med uroligheder i Niger. De mener, at tiden er forbi, hvor Frankrig kan sende militært personale til afrikanske lande for at genetablere ro og orden. Frankrig taber gradvist indflydelse i Afrika, og den skarpe udtalelse fra Élysée-palæet afspejler en vis desperation. Frankrigs afhængighed af uran fra Niger er mindsket, men franske virksomheder har stadig interesser i landet, og politikerne har svært ved at forestille sig de tidligere kolonier uden fransk militær tilstedeværelse. Ifølge politolog Niagalé Bayakoko er den militære tilstedeværelse i Afrika fortid, og Frankrig skal udvikle nye måder at samarbejde med afrikanske lande på. Præsident Macrons besøg i afrikanske lande, herunder Gabon, Angola, Congo og Den Demokratiske Republik Congo, har mødt kritik for at besøge korrupte præsidenter, der har været ved magten takket være fransk støtte. Forholdet til Algeriet og Marokko er også problematisk, da de er vrede over Frankrigs indførelse af visumtvang for deres borgere som reaktion på, at de to lande nægter at tage imod irregulære migranter udvist af Frankrig. Marokko er også skuffet over, at Frankrig ikke vil anerkende Marokkos suverænitet over Vestsahara, i modsætning til USA og EU. Samtidig spiller konflikten med Algeriet spiller også en stor rolle i regionen. Algeriet protesterede kraftigt tidligere på året, da Frankrig tog imod den eftersøgte algeriske oppositionspolitiker Amira Bouraoui, der er kendt i oppositionsbevægelsen Hirak.
Politiken, s. 8 (01.08.2023)

Danmark og Vesten har brug for Saudi-Arabien
Børsen bringer en artikel om mødet mellem 57 muslimske lande i Organisation of Islamic Cooperation (OIC) i Jeddah, Saudi-Arabien, hvor reaktionen overfor koranafbrændinger i Danmark og Sverige er det eneste punkt på dagsordenen. Danmark og resten af den vestlige verden har brug for Saudi-Arabien for at fortsætte fredsbestræbelserne i Ukraine, som blev indledt med et internationalt møde i København. Samtidig forsøger den danske regering at dæmpe de muslimske protester over koranafbrændingerne. Situationen er kompleks, da dansk diplomati forsøger at balancere mellem fredsbestræbelserne i Ukraine og muslimske landes reaktion på koranafbrændingerne. Saudierne, som er vært for OIC-mødet, har også en voksende diplomatisk indflydelse og forsøger at spille en mæglerrolle i internationale spørgsmål, herunder i forhold til Rusland. Et internationalt møde om Ukraine i Jeddah skal udvide kredsen af lande, der støtter sanktioner mod Rusland. Samtidig forsøger Saudi-Arabien at opretholde sine forbindelser med både Kina og Rusland. Saudi-Arabiens potentielle ændring af holdningen overfor Rusland kan have betydning for Ruslands isolation og fredsbestræbelserne i Ukraine. Den konkrete udvikling i Jeddah er ikke kendt, men Saudi-Arabien ønsker at spille en rolle som mægler, og freden i Ukraine kan måske komme tættere på, hvis opgøret med Danmark og Sverige dæmpes.
Børsen, s. 7 (01.08.2023)
 

Detaljer

Publikationsdato
1. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark