EU i dagens aviser tirsdag den 1. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Per Stig Møller: Vestens svigt overfor Ukraine er bitter historieskrivning
I et debatindlæg i Altinget mandag, skriver Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister og medlem af Folketinget blandet andet: "Vestens svigt overfor Ukraine bærer mindelser om Frankrigs og Storbritanniens svigt i 1938 i München. [...] I de sidste døgn er ånden vågnet i Europa og tilmed i Tyskland. Nu sendes der endelig blandt andet Stinger-raketter af sted. Men hvorfor dog udbasunere det? Den slags siger man først, når raketterne er ankommet, for nu ved russerne da, hvad de for alt i verden skal undgå, når de kommer ind i Ukraine. [...] Den nye tyske regering anført af Scholz og Baerbock er imidlertid blevet så vrede over, at Putin og Lavrov har løjet dem lige op i deres hoveder, at de nu har set faren fra Rusland i øjnene og derfor stoppet Nord Stream 2 og bebudet kraftige forhøjelser i forsvarsbudgetterne. Nu går Tyskland ind i europæisk sikkerhedspolitik, og vi skulle nok følge med og se at komme af med forsvarsforbeholdet."

I en analyse i Politiken skriver avisens EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Ruslands invasion i Ukraine har sat de politiske svingninger i gang, sat gammelt velkendt ævl og kævl mellem EU-landene på standby og fået ledere til at hoppe over politiske røde linjer. Senest søndag aften, hvor EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, konstaterede en massiv støtte fra EU-ministrene til at give ukrainere hasteophold og rettigheder i EU uden om de sædvanlige langsommelige asylprocedurer. Noget, som kun er blevet brugt for 20 år siden for at hjælpe flygtninge efter krigen på Balkan. Væk var de sædvanlige asylkløfter, som har splittet landene i årevis, og flere vovede endda at bruge ordet omfordeling, uden at det straks fik alting til at gå i nedsmeltning. Som udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) funderede efter mødet, kan det ligefrem være, at det er en flygtningekrise som denne, der skal til for at løse op for de fastlåste forsøg på at få lavet nye asylregler i Europa. Det, der i årevis er blevet diskuteret under navnet migrationspagten. Hvis det lykkes, vil mange EU-iagttagere for alvor gnide sig i øjnene. [...] De fleste begyndte faktisk allerede at gnide øjne søndag aften, da EU-Kommissionen i kølvandet på Scholz' tale og i forbindelse med et onlinemøde mellem udenrigsministrene annoncerede, at EU for første gang nogensinde vil købe fly og andet militærisenkram i unionens navn og sende det til Ukraine. Selv Danmark er med, fordi Udenrigsministeriet har vurderet, at det ikke kolliderer med forsvarsforbeholdet, fordi det hører under en fælles freds- og stabilitetsmekanisme. [...] Efter en højintensiv weekend, som i EU-sammenhæng med rette kan kaldes historisk, har mange konstateret det åbenlyse - at Putins forsøg på at øge sin magt indtil nu har haft én klar effekt; det har fået EU-landene til at rykke tættere sammen, end de har stået i årevis, og vist, at når de gør det, kan de slå hårdt som europæisk stormagt."

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Det er tydeligt, at vi i Vesten har undervurderet Putins vilje til at udløse lidelse og død for at nå sine mål om at genetablere et storrussisk imperium. Men de første dage af den russiske invasion i Ukraine tyder også på, at den russiske krigspræsident har forregnet sig. [...] I løbet af lørdagen og søndagen kom de finansielle sanktioner, som mandag morgen førte til et kollaps af den russiske rubel, og søndag besluttede EU at slå ned på russiske medier, lukke europæisk luftrum for russiske fly og for første gang nogensinde at købe våben, som skal sendes til Ukraine. Nogle af EUs medlemslande er klar til at levere kampfly til det ukrainske luftvåben. I Finland og Sverige, som begge står uden for NATO, er der også vilje til at hjælpe Ukraine og en fornyet debat om at søge om optagelse i den vestlige alliance. I Frankrig må de to mest nationalistiske og prorussiske kandidater, Marine Le Pen og Éric Zemmour, nu famle efter bortforklaringer af deres tidligere udtalelser om forståelse eller ligefrem respekt for Putin. Selv Ungarns EU-kritiske og autoritære premierminister, Viktor Orbán, som før har flirtet med Putin, bakker op om EUs sanktioner. [...] Et nyt Europa tegner sig i disse dage. Putin har med sin krig styrket både NATO og EU. I de første stadier af krisen var det NATO, som fremstod mere relevant end nogensinde. USAs præsident, Joe Biden, førte an i en samling af de vestlige lande mod de russiske trusler, og vi måtte i Europa prise os lykkelige for, at vi havde en leder i Det Hvide Hus, som var til at regne med. De seneste dages udvikling viser, at der også sker noget i EU, og Danmark må nu finde sin plads i en ny sikkerhedsorden. Vi skal sørge for at være inde i hjertet af både NATO og det kommende militære samarbejde i EU, og vi skal rette op på dansk forsvar efter årtiers besparelser og misrøgt."

Børsen skriver i en leder blandet andet: "Der er den tyske kansler Olaf Scholz, der efter lidt initial mumlen omsider skar igennem. Først med en midlertidig prop i den russiske gasføring Nord Stream 2. Så med det endelige opgør med det tyske tilbageholdenhedsprincip og budskabet om, at militærinvesteringerne skal øges med 100 mia. euro, og at fremtidens forsvarsbudget skal op på over 2 procent af bnp. Det skete i en tale, hvor Scholz ifølge analytiker og forfatter Mirco Reimer-Elster “på 30 minutter fik gjort op med den dominerende tankegang i Tysklands udenrigspolitik siden Den Kolde Krig og genfortolket forholdet til Rusland og samtidig klart sagt til de andre lande i Europa: I kan ikke gemme jer bag Tyskland. Det er en enestående tale, vi kommer til at tale om om 25 og 50 år. [...] Og der er EU, som efter det alt for velkendte miks af smilende svulstig selvovervurdering og gummiarm pludselig steppede op med hårdere økonomiske sanktioner, lukning af luftrummet over EU for russiske fly - og den skelsættende beslutning om for første gang nogensinde at finansiere indkøb og levering af krigsvåben, ammunition og andet udstyr til Ukraine som en del af en pakke til over 3 mia. kr."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "I kriser rykker man sammen og genfinder pludselig den proportionssans, der i hverdagen nemt går tabt. Nu handler det om krig og fred i Europa, om en ryggesløs krigsherre, der ikke kun fører en angrebskrig mod en fredelig nabo, men også om en europæisk sikkerhedsorden, der har tjent os godt i årtier, men nu udfordres af en hersker i Kreml, der forekommer fanget i apokalyptiske undergangsfantasier. Nato rykker sammen, ikke kun militært og økonomisk. Nato har også genfundet det værdifællesskab, som en kort overgang under præsident Trump var alvorligt udfordret. Nato repræsenterer lige nu alt det modsatte af, hvad Putin kommer rullende med. Det samme med EU. Sjældent er der blevet rykket så hurtigt og effektivt i Bruxelles som hen over weekenden, da en byge af beslutninger, der hver for sig fortjener prædikatet historisk, i lyntempo blev handlet af. Kameler af alle slags blev slugt til gavn for fællesskabet. Selve den grundlæggende idé med EU-samarbejdet blev praktiseret i fineste stil."

I en kommentar i Politiken skriver journalist på avisen, Anders Jerichow, blandt andet: "Ikke så få talte for, at vi skulle 'forstå Rusland' og dets motiver til optrapning og krig, som om Rusland og Putin var det samme - og som om Rusland havde grund til at føle sig truet af Nato. Men nej, Nato har ikke truet Rusland. Når Nato er vokset siden Murens fald, skyldes det ikke vestlig 'ekspansion', men selvstændige beslutninger i samfund udfriet fra årtiers undertrykkelse øst for det tidligere jerntæppe. Vestlig frihed, politisk og kulturel, viste sig sammen med økonomisk liberalisering mere attraktivt end at underlægge sig Kreml og magthavere af Putins slags. [...] Og opmuntrende, at EU og Nato-kredsen viste sig rede til øjeblikkelige sanktioner mod Putins regime og parat til at hjælpe det ukrainske samfund”

I et debatindlæg på Altinget skriver Torben Ørting Jørgensen og Adam Meinertz, forhenværende kontreadmiral og forsvarsdebattør blandt andet: "Med Ruslands invasion af Ukraine er det åbent for enhver, at Putins primære mål for Rusland på den sikkerheds- og geopolitiske bane er en reetablering af Rusland som under Sovjetunionens tid. Det er af afgørende betydning for trusselsbilledet mod Danmark. Af trusler vi i dag ser mod Danmark, er Rusland nemlig den eneste trussel, som har en klar militær komponent. Hverken cyber, terrorisme og klima udgør en militær trussel. Og militære trusler afvæbnes med militære midler - i afskrækkelsens navn. På samme måde som cybertrusler løses med digitale værktøjer. [...] Selv efter Ruslands invasion af Ukraine er der modstandere af investeringer i forsvaret. De bryster sig af argumenterne ved økonomiske sanktioner og bruger det som en påstand om, at der ikke er behov for investeringer i forsvaret. Det er personer, som har ingen indsigt i de militærvidenskabelige aspekter af sikkerhedspolitik og som har en forkert, nærmest drømmeagtig, tillid til, hvordan økonomiske sanktioner egentlig virker. Økonomiske sanktioner kan på ingen måde stå alene, når man er oppe mod stormagter som Rusland."

I et debatindlæg på Altinget skriver Katrine Richter, forperson, Volt Danmark, Alexander Nielsen, forperson, Volt Danmark, Michael Holz og Alexander Löf, forperson, Volt Sverige, blandet andet: "Europæere over hele kontinentet bakker op om ukrainerne, men vi er samtidig bundet af realpolitiske reaktioner fra nationale ledere, som skal sikre borgeres adgang til energi til overkommelige priser, og at vores industrier fortsat kan fremstille produkter til globalt forbrug. Særlig Tysklands udenrigspolitik overfor Rusland bliver skarpt kritiseret. [...] Russiske borgere demonstrerer mod deres ledere og risikerer hårde straffe undervejs. Ukrainerne har strakt deres hænder ud mod Europa og bliver netop nu beskudt for deres indsats. Overalt i verden er autokratier på vej frem, ikke demokratier. Det betyder, at vi ikke kan tage vores levevis for givet. Vi er nødt til at erkende, at det ikke kun er dem, der står med våben i hænderne, der kæmper. Vi i Europa, i lande med fred og velstand - det er også vores levevis, der er under angreb. For ukrainernes og russernes frihed er Østeuropas frihed, og Europa som helhed har kun gavn af frie og demokratiske nabolande. Det Europæiske Råd bør forpligte sig til at sende militær bistand til Ukraine på deres anmodning."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet, blandt andet: "Det er et dogme i dansk udenrigspolitik, at økonomisk-politisk samarbejde først og fremmest sker med vore nabolande i EU, mens USA er vor primære samarbejdspartner, når det drejer sig om forsvars- og sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at opbløde dette dogme. Her drejer det sig ikke om samarbejdsrelationen i EU, for den fælles handelspolitik, konkurrencepolitik og det indre marked gør, at det er her, det foregår for Danmark. Derimod kunne det være en overvejelse værd, om ikke Europa kunne indtage en mere ligeværdig rolle i forhold til dansk forsvars- og sikkerhedspolitik sammenlignet med USA. [...] Under præsident Joe Biden interesserer USA sig tilsyneladende mere for Europas forsvar og sikkerhed end under Donald Trump og Barack Obama. Det ændrer imidlertid ikke ved, at USA på lang sigt vil have mere fokus på Kina som verdens anden supermagt end på Europas situation. [...] Mere europæisk indhold i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik er ikke kun noget, som gradvis bliver mere nødvendigt. Det er sandsynligvis også mere klogt. I første omgang kan vi begynde med at droppe EU-forsvarsforbeholdet."

I et debatindlæg i Jyllands-Postens skriver Bo Nyhus, investment director, Helsinki, blandt andet: "Ukraine kæmper i dag sin egen kamp helt alene, men uden at vide og ville det kæmper de også vores kamp. Jeg ser ikke, at EU kan ånde frit og tage sine egne ubundne valg, såfremt Ukraine indlemmes i det ny-russiske imperium. Jeg tror samtidig, at Ukraine klart kunne genstarte og bidrage til den fælleseuropæiske drøm. Tør vi vælge at støtte Ukraine aktivt i deres kamp mod Rusland? Tør vi vælge at lade dem klare sig selv?"
Kilder: Altinget, mandag, ; Berlingske, s. 2, 27; Børsen, s. 40; Jyllands-Posten, s. 24, 25; Politiken, s. 4

Sikkerhedspolitik: Gaspriserne i “kæmpe udsving” efter sanktioner
De mange sanktioner, som har ramt Rusland efter deres invasion af Ukraine, får gaspriserne til at svinge markant. Det skriver Børsen. ”Vi ser kæmpe udsving på den korte bane, fordi der er øget usikkerhed i markedet. Det er frygten for energirationering, som rammer prisen,” forklarer Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit. Derudover frygter man, at Rusland vil mindske leverancerne af gas til Europa som gengældelse for sanktionerne mod dem. I weekenden blev EU, USA, Canada og Storbritannien enige om indførelsen af flere økonomiske sanktioner over for Rusland. Blandt andet skal russiske banker "ekskluderes” fra det finansielle betalingssystem, Swift. Trods pres fra USA ser det dog ud til, at energihandel friholdes, vurderer Palle Sørensen.

Den Schweiziske regering fastslog mandag, at den vil støtte og selv vedtage alle de sanktioner, som EU har indført mod Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Sanktionerne vil træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Storbritannien har mandag bedt landets havne blokere for adgang for alle fartøjer under russisk flag, eller som menes ejet eller have tilknytning til personer med tilknytning til Rusland. Det skriver Berlingske. Danmarks Udenrigsministerium siger i en skriftlig udtalelse, at Danmark arbejder for, at EU tager en samlet beslutning om at lukke unionens havne for russiske fartøjer.

Politiken skriver, at danske eksportvirksomheder er udfordrede, når de skal navigere i de konstant skiftende sanktionsregler overfor Rusland, og at sanktionerne, uanset hvad, får konsekvenser for virksomhederne. Virksomhedernes mange svære overvejelser er skabt af sanktioner mod Rusland, vedtaget af EU, USA og Storbritannien i weekenden. Overtrædelse af sanktionerne kan medføre bøde og eventuel fængselsstraf, som det for nylig blev set i sagen om Dan-Bunkering, som overtrådte EU-sanktioner ved at sælge jetbrændstof til Syrien. Hos advokatvirksomheden Kromann Reumert, anbefaler man virksomheder at gennemgå værdikæder, betalinger, kunder og forretningsforbindelser og derved eliminere potentielle sanktionsovertrædelser. Derudover påpeger advokatfirmaet, at virksomheder skal være opmærksom på nye forbud mod eksport af kritiske varer og teknologi, netop indført af EU.

Eksperter vurderer, at det ikke vil være nok, at danske virksomheder følger de politiske beslutninger i forhold til sanktioner overfor Rusland, og at omverdenen forventer endnu mere. Det skriver Jyllands-Posten. I følge eksperterne så mener forbrugere, politikere og samarbejdspartnere, at virksomheder skal gå forrest i protesten over Ruslands ageren overfor Ukraine, og at de ikke blot skal gemme sig bag - og følge eksisterende lovgivning. Flere store virksomheder slår dog fast, at de ikke ønsker at starte selvstændige straffeaktioner overfor Rusland. Jens Maaløe, bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond, som ejer Grundfos, udtaler: "Som ejer af Grundfos er det vigtigt, at vi efterlever de regler og sanktioner, der måtte komme fra EU og Danmark. Det er selvfølgelig vigtigt, og det er også indlysende, at det giver os en række dilemmaer, som vi er nødt til at forholde os til."

Alle danske virksomheder, som handler med Rusland, uanset hvilke produkter, der handles med, vil blive ramt af EU og USA's sanktioner mod Rusland. Det understreger Dansk Industri overfor Jyllands-Posten. "Det er reelt ligegyldigt, om man sælger forsvarsteknologi, skinker eller stigereoler til Rusland. Alle danske virksomheder, der gør forretninger med Rusland, bliver ramt af de sanktioner, som EU, USA og en meget stor del af verden har rettet mod Rusland," siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

B.T. skriver, at Hvideruslands præsident, Alexander Lukashenko, advarer om, at de hårde sanktioner kan presse Rusland til at starte tredje verdenskrig. Udmeldingen kommer, efter at den russiske atomstyrke er sat i højeste alarmberedskab.

Børsen og Jyllands-Posten skriver, at A.P Møller-Mærsk nu overvejer at suspendere deres transport til og fra Rusland. I en erklæring mandag, skriver shippingvirksomheden, at de følger situationen tæt og er klar til at efterleve sanktioner.

Børsen skriver, at intensiveringen af sanktioner overfor Rusland, har fået usikkerheden til at stige på de finansielle markeder, og at sanktionerne kan får mærkbare konsekvenser - ikke kun for russiske økonomi, men også for den europæiske. "De rentestigninger, der er blevet råbt højt om i et stykke tid, er blevet rykket længere ud i fremtiden. Men det er klart, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) er i en svær situation, fordi inflationen kommer til at stige endnu mere nu - i hvert fald på den korte bane. Omvendt er vi nu rykket tættere på at få stagflation, hvor vi har inflation, men ingen vækst eller ligefrem negativ vækst,” forklarer Lone Kjærgaard, adm. direktør i formueforvalteren Investering & Tryghed. “Hvis konflikten kan holdes lokalt i Ukraine, er det vores umiddelbare opfattelse, at der er tale om en beskeden effekt på de finansielle markeder. Man kan kun frygte, hvis det skulle eskalere ud over de ukrainske grænser. Men der er vi vist heldigvis ikke endnu," forklarer "Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør, Sampension." "Henrik Olejasz Larsen vurderer, at et stop for levering af gas og olie til Europa vil medføre store prisstigninger og føre til et forsyningsstop, som vil forstyrre produktionen i Europa.

Mandag indførte Rusland forbud af russisk luftrum for i alt 36 lande. Det sker som et svar på EU's beslutning søndag om at forbyde russerne brug af EU-landenes luftrum. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 14, 16-17, 22-23; Berlingske, s. 6, 8-9; B.T., s. 4-7; Jyllands-Posten, s. 10-11, 11, 12, 13, 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 6

Finansielle anliggender: Ruslands finansmarked er hårdt presset
De økonomiske sanktioner, som EU, USA, Canada og Storbritannien indførte mod Rusland i weekenden gjorde virkning allerede mandag. Det skriver Børsen og Berlingske. Sanktionerne medførte, at handlen med rubler blev udsat, ligesom åbningen af børsen i Moskva også blev udsat. Nogle få timer senere meddelte Ruslands Centralbank, at de med øjeblikkelig virkning hævede renten fra 9,5 procent til 20 procent, på grund af drastiske ændringer i de eksterne forhold for den russiske økonomi. De nye sanktioner inkluderer, at en række russiske banker udelukkes fra at bruge det globale Swift-betalingssystem, ligesom der indføres direkte sanktioner mod Ruslands Centralbank, finansministerium og den statslige investeringsfond, RDIF. Trods den russiske centralbanks tiltag faldt rublen 22 procent i værdi i forhold til fredagens kurs. Sanktionerne medførte også, at Ruslands store virksomheder blev sat under massivt pres på de internationale markeder. Blandt andet faldt aktierne i Gazprom med op til 62 procent.

Berlingske skriver, at som følge af udviklingen, og som en bevidst strategi, har russerne nu lukket for, at udlændinge kan sælge ud af deres russiske investeringer. Rusland kan dog stadig hive indtægter i land fra deres olie- og naturgasproduktion. Her gælder der nemlig ingen sanktioner. "Det er tydeligt, at Storbritannien, USA og EU er meget tilbageholdende med at inkludere energisektoren i sanktionerne. Det er en svaghed for begge sider. Det betyder, at selv denne runde af skrappe sanktioner stadig ikke trænger ind i hjertet af den russiske økonomi," siger James Athey, investeringsdirektør hos Abrdn - tidligere Standard Life Aberdeen.

Politiken skriver, at sanktionerne mod russisk økonomi kan mindske den russiske befolknings støtte til Putin. Flere analytikere vurderer, at effekten af sanktionerne vil føre til social uro, som vil udfordre Ruslands præsident, Vladimir Putin. Ifølge Flemming Splidsboel, Dansk Institut for Internationale Studier, så har Vladimir Putin undervurderet EU-sanktionernes omfang, og den hast de er blevet indført med. "Meningsmålinger viser, at en stigende del af russerne mener, at de er langt fra at leve det, de definerer som et normalt liv. Der er en relativ utilfredshed i befolkningen, og den vil blive forstærket af sanktionerne og de økonomiske konsekvenser. Så det her er sprængfarligt for styret, er jeg sikker på," forklarer Flemming Splidsboel.

Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, gør EU og USA's sanktioner mod Rusland vanvittigt ondt. Det skriver B.T. Søren Krisensen påpeger dog også, at sanktionerne også påvirker den globale økonomi negativt. "Reaktionen, vi ser på markedet mandag formiddag, er et meget godt billede på det. Det er relativt katastrofalt for russerne, og det er ikke specielt godt for os andre, selvom det ikke er lige så slemt, som det er for Rusland." Søren Kristensen mener ikke, at russerne vil lukke for deres olie- og gasleverancer til Europa som gengældelse for sanktioner. "De har en stor klemme på os i forhold til gasleverancer. Det kan de i princippet godt stoppe al eksport af. Men det er et våben, der vil ramme Rusland lige så hårdt som os," forklarer Søren Kristensen.

Den Europæiske Centralbank vurderer, at russiske Sberbanks datterbanker i Østrig, Kroatien og Slovenien, sandsynligvis er på vej til at krakke. Det skriver Børsen. Sberbank er Ruslands største bank. Datterbankerne i Østrig, Kroatien og Slovenien, der er ejet af Ruslands største bank, Sberbank, er enten i gang med at krakke eller sandsynligvis på vej til det. Det skriver både Børsen og Jyllands-Posten. Den russiske stat sidder på halvdelen af bankens aktiekapital. Som følge af Ruslands krig med Ukraine er russiske banker ramt af massive sanktioner, som blandt andet betyder delvis udelukkelse fra det globale betalingssystem Swift.

I en analyse i Børsen skriver Sten Bochian, cheføkonom, blandt andet: "Rusland er under et hårdt finansielt pres, der kan udløse en statsbankerot. Prisen på at forsikre sig mod, at den russiske stat går statsbankerot, målt i credit default swaps (cds) på en kontakt med fem års løbetid og i dollar, stiger fra ca. 100 basispoint i ugerne op til, krigen brød ud i Ukraine, til i dag 550 basispoint, hvilket er lidt over niveauet fra finanskrisen i 2008. “Der er en betydelig risiko for, at den russiske stat går bankerot,” siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. Den vurdering deles af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. “Der er altså en reel sandsynlighed for en russisk statsbankerot, og det vidner om, hvor hårdt sanktionerne rammer russisk økonomi,” siger Søren Kristensen. [...] Hvor stor er risikoen for en russisk statsbankerot? “Den er stor, og den er helt konkret den største siden finanskrisen, så den er meget stor,” siger Jens Nærvig Pedersen. [...] Konkret har USA, EU, Storbritannien og Canada hen over weekenden meddelt, at en lang række russiske banker udelukkes fra det internationale betalingssystem Swift, og så indefryses den russiske centralbanks indeståender i de vestlige lande. Samtidig får flere russere deres udenlandske aktiver indefrosset. “Rusland har lidt gæld i dollar, som de løbende skal betale tilbage. Normalt vil det ikke være et problem, for de har en centralbank med en betydelig valutareserve, men i og med at en stor del af centralbankens reserver er indefrosset, så kan det rent praktisk blive et problem,” siger Jens Nærvig Pedersen og fortsætter: “Dertil kommer, at de russiske banker ikke er til meget hjælp, for de er også ved at løbe tør for udenlandsk valuta."

I en kommentar i B.T. skriver avisens forbrugerredaktør Neils Philip Kjeldsen blandt andet: "Efter flere dages krig i Ukraine indledte den vestlige verden over weekenden en omfattende økonomisk krig mod Rusland. En krig, Som skal svække det russiske styres muligheder for at føre krig, og som er designet til at lægge den russiske økonomi i ruiner. Men det er også en krig, som er rettet mod at ødelægge den almindelige russers privatøkonomi.[...] For de russiske forbrugere begynder lidelsen for alvor allerede nu. Men hvad med forbrugerne i Vesten? [...] Nu holder man så vejret i Europa især. Svarer russerne ved at stoppe eksporten af olie og gas til de lande, der fører økonomisk krig mod dem? Det rationelle svar er nej, for den russiske økonomi er i forvejen presset, og et stop for salg af olie og gas til Vesten vil naturligvis forværre situationen for Rusland. Men hvis rusland alligevel vælger at gå den vej, vil der opstå massiv mangel på olie og gas, og det kan skabe markant inflation - stigende priser - i hele den vestlige verden.
Kilder: Børsen, s. 6-7, 7, 6-7, 32; Berlingske, s. 10-11; B.T., s. 6, 7, 6-7; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Forhandlinger foregik i en byge af russiske raketter
Mens Ukraine og Rusland forhandlede, eskalerede kampene i Ukraine, skriver flere af dagens aviser. Inden mødet mellem russiske og ukrainske forhandlere, som foregik ved grænsen til Belarus, havde Ukraine stillet krav om en øjeblikkelig våbenhvile og tilbagetrækning af russiske styrker ud af landet. "Ingen borger i Ukraine må være i tvivl om, at jeg som præsident har forsøgt at stoppe krigen," sagde præsident Volodymyr Zelenskijs inden mødet. Til gengæld havde Putin i en telefonsamtale med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagt, at en forhandlet løsning kun er mulig, hvis den ukrainske Krim-halvø anerkendes som russisk, og Ukraine bliver afvæbnet og bliver en neutral stat. Forventningerne var lave inden mødet og efter fem timers forhandling om fred eller våbenhvile vendte parterne hver især hjem til deres hovedstæder til "yderligere konsultationer". Mødet skete samtidig med, at der blev meldt om nye hårde kampe med civile ofre.

Mandag anmodede den ukrainske præsident EU-landene om, at Ukraine straks kan blive medlem af EU, skriver flere aviser. “Vi appellerer til den Europæiske Union om at tildele Ukraine øjeblikkeligt medlemskab med en ny særlig procedure,” sagde den 44-årige præsident i en tv-tale ifølge Børsen og fortsatte: “Vores mål er at være sammen med alle europæere og vigtigst af alt at være på lige fod. Jeg er sikker på, det er fair, jeg er sikker på, det er muligt.” Til The Guardian lød det fra en anonym EU-embedsmand, at det kan blive diskuteret på et EU-topmøde i marts. B.T. skriver, at flere lande i Østeuropa støtter Zelenskij, hvor imod andre EU-lande har mindet om, at den slags tager adskillige år at opnå. Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at
i Bruxelles var der i går en afdæmpet modtagelse af budskabet fra Zelenskij, hvor hverken EU-Kommissionen eller EU's udenrigschef, Josep Borrell, springer begejstret op af stolen for at tage imod Ukraine. En talsmand for EU-Kommissionen henviser til, at der indtil videre ikke er udsigt til hastebehandling, da kommissionen er bundet af de mandater, den får udstykket fra EU-landenes ledere.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 2, 6; B.T., s. 4; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 6

Sikkerhedspolitik: Den tyske forbundskansler i historisk tale: Verden vil ikke være den samme som før
Kristeligt Dagblad bringer den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, historiske tale i den tyske Forbundsdag søndag den 27. februar 2022. Han siger blandt andet: "Den 24. februar 2022 er et vendepunkt i vores kontinents historie. Med angrebet på Ukraine har den russiske præsident Putin koldblodigt startet en angrebskrig. Alene af én grund: Det ukrainske folks frihed udstiller hans eget undertrykkende regime. Det er umenneskeligt. Det er et brud på international lov. Der er intet og ingen, der kan retfærdiggøre det. De frygtelige billeder fra Kijev, Kharkiv, Odessa og Mariupol viser Putins fuldstændige skruppelløshed. Den rystende uretfærdighed, smerten i det ukrainske folk - det påvirker os alle meget dybt. [...] Krigen er en katastrofe for Ukraine. Men den vil også vise sig at være en katastrofe for Rusland. Sammen med EU's stats- og regeringschefer har vi vedtaget en sanktionspakke af et hidtil uset omfang. Vi afskærer russiske banker og statsvirksomheder fra finansiering. Vi forhindrer eksport af de nyeste teknologier til Rusland. Og vi går efter oligarkerne og deres investeringer i EU. Dertil kommer straffeforanstaltningerne mod Putin og personer tæt på ham, samt restriktioner for udstedelse af visa til russiske embedsmænd. Desuden udelukker vi store russiske banker fra det internationale banksamarbejde Swift. Dette nåede vi i går til enighed om med stats- og regeringscheferne for de økonomisk stærkeste demokratier og EU. [...] Udfordringen består i at styrke Den Europæiske Unions suverænitet på bæredygtig og permanent vis. Muligheden ligger i at bevare den forenede front, vi i de seneste dage har demonstreret ved at nå til enighed om sanktionspakken. For Tyskland, såvel som for alle EU's øvrige medlemslande, betyder det, at man ikke bare spørger, hvad man kan hive ud af Bruxelles til sit eget land. Men i stedet: Hvad er den bedste beslutning for vores union? Europa er vores handlingsramme. Først når vi forstår det, kan vi overkomme vores tids udfordringer. [...] Hvis vi ønsker, at de seneste 30 år skal være mere end en historisk undtagelse, så skal vi gøre alt, vi kan, for at bevare sammenhængen i Den Europæiske Union og Natos styrke, skabe endnu tættere forbindelser med vores venner, vores partnere og alle de andre, som deler vores overbevisninger verden over. Det er jeg fuldstændig overbevist om, at vi kan lykkes med. For sjældent har vi og vores partnere været så beslutsomme og så forenede."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "77 år efter Anden Verdenskrigs afslutning har Olaf Scholz nu kløgtigt brugt krigens rædsler til at foretage et af de mest markante og tiltrængte politiske kursskifter i efterkrigstiden. For med den russiske invasion af Ukraine har præsident Vladimir Putin, som Scholz så rigtigt sagde i sin historiske tale i Forbundsdagen i søndags, skabt nye kendsgerninger, som kræver et tydeligt svar. En utvetydig reaktion, der bryder med årtiers dialogsøgende og merkantil kurs over for Rusland. [...] Indtil i søndags kunne Tysklands alliancepartnere i Nato og EU med rette spørge sig, hvor længe Europas største økonomiske magt ville blive ved med at lurepasse og bruge sin nationale skam som undskyldning til at dukke sig. Hvor man hidtil ikke turde sætte sine forsvarsudgifter op til to procent af landets BNP alene af den grund, at Tyskland qua sin størrelse automatisk bliver en militær stormagt, er det nu netop dette signal, der er vigtigt at sende til Putin, som med Scholz' ord prøver at inddele kontinentet i gamle indflydelsessfærer. [...] Scholz har ret i, at verden ikke er den samme længere. Tyskland påtager sig faktisk et historisk ansvar med sin nødvendige oprustning for at hjælpe Ukraine og Europa i forsvaret for frihed og sikkerhed."

Kristeligt Dagblad bringer en debat af korrespondent Tobias Stern Johansen, som blandt andet skriver "Tysklands socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz, foretog i søndags en 180-gradersvending i 75 års tysk udenrigs- og forsvarspolitik, som har været formet af Det Tredje Riges forbrydelser. I en tale på et ekstraordinært møde i Forbundsdagen - tre dage efter den russiske invasion i Ukraine - meddelte kansleren, at Tyskland vil foretage en historisk stor militær oprustning. Den tyske forbundshær får 100 milliarder euro til rådighed til oprustning, og forsvarsbudgettet vil blive permanent forhøjet til to procent af bruttonationalproduktet, som er Natos mål. [...] Forud for kanslerens tale gjorde den tyske regering allerede lørdag op med sin tidligere holdning om ikke at levere våben til Ukraine, da EU-stormagten bebudede at sende 1000 panserværnsvåben og 500 Stinger-jord-til-luft-missiler til Ukraine. [...] Den russiske invasion, som har kostet mindst 198 ukrainere livet, er den værste konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, som ifølge vestlige ledere ikke kun er rettet mod Ukraine, men mod hele den europæiske sikkerhedsorden, som er blevet opbygget i Europa siden Berlinmurens fald. For at straffe Rusland yderligere vil EU lukke sit luftrum for russiske fly, meddelte EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, i søndags."

Børsen skriver, at det er første gang i historien, at EU finansierer våben til et tredjeland i krig og det haster med at få forsyninger af våben fra EU ind til de ukrainske styrker, inden landets infrastruktur er smadret. Fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-udenrigsminister Josep Borrell lyder det, at EU er klar med finansiering til våben til ukrainerne for 450 mio. euro eller ca. 3,4 mia. kr. I en videotale kaldte Ursula von der Leyen EU's melding for et “skelsættende øjeblik”, og Josep Borrell sagde, at “endnu et tabu er faldet”. Finlands premierminister Sanna Marin oplyste på et pressemøde mandag, at Finland også sender både våben og ammunition til Ukraine, skriver Berlingske. "Det er en historisk beslutning for Finland," siger Sanna Marin og forsatte: "Ud over den økonomiske og militære hjælp - samt andet materiel - forbereder Finland sig også på at tage imod ukrainske flygtninge."

Berlingske skriver, at flere eksperter i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik vurderer, at den tyske beslutning vil øge presset på Danmark for også at hæve udgifterne. "Vi har fået en presbold, og jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke vi får et forsvarsforlig, som på sigt hæver udgifterne til de to procent af BNP," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og fortsætter: "Man skal være opmærksom på, at sidste gang lagde vi os på samme niveau som Tyskland, fordi vi regnede med, at amerikanerne så ikke ville komme efter os. Men nu hæver både Tyskland og Norge til mere end to procent, og Holland gør formentlig det samme. Situationen har ændret sig, så alle - i gåseøjne - gode NATO-medlemmer skal bruge to procent nu." Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet NATO, er enig i, at den tyske udmelding øger presset på Danmark for at finde flere midler til Forsvaret. "Det bliver derfor svært ved at ligge på 1,4 procent, hvis Tyskland ligger på 2,4 procent. Der er godt nok andre lande, der ikke bruger så mange penge på Forsvaret, men dem kan vi ikke så godt gemme os bagved. Der var det nemmere at gemme sig bag Tyskland, fordi de er så store," siger han.

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Frank Jensen, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester. Han skriver blandt andet: "Med kansler Scholz nye forsvars- og sikkerhedspolitiske linje er der for alvor kommet et vendepunkt i europæisk sikkerhedspolitik. Nu er fløjlshandsken taget af. Tag ikke fejl, kansler Scholz taler nok med dæmpet stemme og uden patos, men den politiske vilje til et opgør med fortidens nærmest pacifistiske forsvars- og sikkerhedspolitik er taget. Nu melder den nye tyske regering sig for alvor ind i en geopolitisk alliance med USA for at forsvare sig militært og for at beskytte demokrati og frihed i Europa. [...] Den nye verdensorden vil også påvirke det danske politiske system. Fornyelsen af det danske forsvarsforlig er rykket op på regeringens og forligspartiernes dagsorden. Ønsket om at indfri tilsagnet til vores Nato-allierede om at komme op på to procent af vores bruttonationalprodukt til dansk forsvar presser sig på. Super-Scholz har ikke kun ændret tysk forsvars- og sikkerhedspolitik - han har ændret hele EU's og dermed også Danmarks politik."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11, 13; Berlingske, s. 6, 12; Altinget, mandag; Børsen, s. 4

Interne anliggender: Regeringen: Balladen om russisk gas skal løses i EU
Flere af Folketingets partier vil have regeringen til at forbyde import af russisk gas til Danmark for at stoppe Ørsteds milliardtilførsel til Putins russiske krigsmaskine, men både regeringen og Venstre afviser dansk enegang, skriver flere af dagens aviser. Fra Socialdemokratiet og Venstre lyder det, at medmindre man på fælles, europæisk plan bliver enige om at indføre sanktioner på energiområdet, der helt forbyder EU at importere gas fra Rusland, har regeringen ikke tænkt sig at gøre noget ved det. "Regeringens linje er, at vi arbejder for de hårdest mulige sanktioner imod Putin og Rusland. Men det er afgørende, at EU for at ramme Rusland så hårdt som muligt taler med én stemme," siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen og fastslår samtidig, at EU og NATO-landene i fællesskab skal blive ved med at ramme "Putins krigsmaskine" på økonomien. Hvis Danmark alene vælger at forbyde import af russisk gas, vil Ørsteds kontrakt med Gazprom blive ulovlig og Ørsteds pengestrøm til Gazprom vil stoppe. Men så længe der ikke er indført et fælles forbud mod import af russisk gas til EU, vil Gazprom kunne sende gassen ind andre steder i det europæiske gasnet, hvorfor der stadig vil ende mindst lige så mange penge i russernes lommer og være mindst lige så meget russisk gas i EU. "Jeg kan godt forstå, at den her situation gør folk oprevne. Faktum er, at så længe Danmark bruger så store mængder gas, som vi gør - og der ikke er indført forbud mod import af russisk gas til EU - så er Danmark med til at finansiere Putins krigsmaskineri. Punktum. Det er det, som er vores pointe. Vi er så dem, der står med en kontrakt, vi helst havde været foruden, og som - hvis vi flår den over - kan være ødelæggende for os og uden effekt i det store billede. Det er en absurd situation," lød det søndag fra Ørsted-topchef Mads Nipper ifølge Berlingske.

Liberal Alliance, Enhedslisten, DF og Alternativet kræver, at regeringen finder en løsning, skriver Politiken. "Det er for letkøbt at tørre ansvaret af på Ørsted, som står i en svær situation. I og med at det her kan påvirke hele den danske befolkning og formentlig også vil kræve noget EU-koordinering, er det et politisk ansvar," siger LA's parti leder Alex Vanopslagh. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at eventuelle sanktioner bør ske i et tempo, så konsekvenserne kan afbødes: "Vi er helt enige i udgangspunktet: Danmark skal være uafhængigt af russisk gas på længere sigt, også selv om det kan mærkes negativt. Men det bliver nødt til at blive taget op på europæisk plan og først indføres, når vi er sikre på, at vi har alternativer til gasleverancerne". Fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) lyder det på vej ind til et møde med EU-kolleger i Bruxelles ifølge flere aviser: "Jeg kan ikke komme det nærmere nu, end at vi ikke udelukker nogen muligheder. Vi er i gang med at analysere, hvad der rent faktisk vil kunne lade sig gøre".
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; Politiken, s. 7; Børsen, s. 22; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13; Altinget


Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Lidegaard: Krigen i Ukraine vil ændre Europa for altid
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard (R) formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, blandt andet: "Hvad der for få dage siden forekom utænkeligt, er nu virkelighed. Det gælder ikke kun Ruslands brutale og meningsløse fremfærd i det tidligere broderland. Det gælder også Ukraines indædte modstand og mod, der lige nu understreger og forstærker Europas nye grænser. Stik imod Putins hensigt bliver Europas nye nationer konsolideret og styrket i deres folkelige forankring. Men der skrives også historie, når det gælder resten af Europa. Massive forsendelser af våben og udstyr til Ukraine, lukning af luftrum og Swift for Rusland og andre massive sanktioner skaber også nybrud i den europæiske sikkerhedspolitik. For ikke at tale om Tysklands massive melding om at ville løfte investeringerne i det tyske forsvar med 100 milliarder euro og over to procent af BNP, der i sig selv åbner en helt ny æra i tysk sikkerhedspolitik og gør en ny forsvarspolitisk akse mellem Frankrig og Tyskland i Europa mere sandsynligt. Det vil med sikkerhed føre til en markant hurtigere udvikling af den europæiske forsvarsdimension, end nogen ville have drømt om for få uger siden. [...] Først og fremmest bør den danske regering nu forberede en folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. Det er nu, at Europas fremtid bliver formet, nu en ny europæisk sikkerhedspolitisk arkitektur bliver skabt, og det skal Danmark selvfølgelig være fuldt og holdent med i, fordi det også er vores fremtid det handler om. [...] Det europæiske perspektiv er også vigtigt, fordi sikkerhedspolitik handler om så meget andet end de rene militære investeringer. For Danmark danner EU den naturlige ramme, når det handler om cybersikkerhed, energipolitik, migration og handelspolitik. Alle områder, der har vital betydning for vores sikkerhed, ligesom ejerskabet og kontrollen til verdens nye teknologier. [...] Det må være slut nu. Denne gang skal vi gøre det rigtigt. Vi skal lære af Ukraine."
Kilde: Altinget

Sundhed: Vaccinemangel: Vores samfundssind stopper tilsyneladende ved den danske grænse
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam IBIS, blandt andet: "I Danmark, hvor vi er godt forsynede med covid-19-vacciner, og hvor samfundet igen er åbent, har statsminister Mette Frederiksen flere gange fremhævet Danmark som et foregangsland i kampen mod pandemien. Men alt imens statsministeren roser danskerne for at have klaret sig godt, har hun netop - endnu engang - afvist at suspendere vaccinepatenterne midlertidigt og dermed gøre vaccinerne tilgængelige for alle til gavn for verdens fattigste. Da EU's ledere og Den Afrikanske Union (AU) for få dage siden mødtes til topmøde i Bruxelles, var appellen fra den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, ellers klar: ”Kære regeringer, hvis I virkelig mener, at vi skal uligheden til livs, så frigiv patenterne,” lød det. Mens over 100 lande, inklusive USA og Rusland, for længst har støttet op om et forslag i WTO om midlertidigt at suspendere patentrettighederne til covid-19-vaccinen, så flere lande kan producere og få adgang til vaccinerne, har EU været hårdnakket modstander - og Danmark er et af de lande, der fortsat blokerer. [...] EU's argumenter for ikke at bakke op om en suspendering har været, at det »ikke nytter«. At verdens fattigste lande mangler de nødvendige produktionsfaciliteter, og at teknologien er kompleks. I stedet har EU foreslået midlertidigt at etablere vaccinefabrikker i Afrika under monopolkontrol af europæiske medicinalvirksomheder. [...] Det tegner desværre et enormt trist billede af, at medicinallobbyen vejer tungere end den globale solidaritet, og at Danmark og EU's modvilje skyldes frygt for, at suspendering af patenter kan skabe præcedens. EU har bidraget med 3 mia. euro til den internationale alliance Covax, der blev dannet tidligt i corona-pandemien for at skabe en fordeling af covid-19-vaccinerne blandt alle lande med behov. Men systemet har ikke kunnet slå til, og Covax er ved at løbe tør for penge. Samtidig har EU som verdens største vaccineeksportør kun sendt 8 procent af eksporten mod det afrikanske kontinent. 8 procent [...] For et par uger siden røg over 100.000 danske vaccinedoser i skraldespanden, fordi de ikke længere kunne bruges. Og yderligere en halv million risikerer at skulle samme vej. På EU-plan skal 55 mio. doser destrueres inden udgangen af februar."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Grundlæggende rettigheder: Frie er de ikke, men det går frem i halvfrie Ukraine og tilbage i ikke-frie Rusland
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, journalist på avisen, blandet andet: "I den rapport, som Freedom House netop har udgivet om frihed i verden, står der, at ledere i Kina, Rusland og andre diktaturer har haft held med at slå hul i forestillingen om, at demokrati er den eneste vej til velstand og sikkerhed. Kort og godt går udviklingen i diktatorernes retning, mens demokratiet for 16. år i træk er på retur. [...] Da regeringen for nylig lancerede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi med slagord om en »værdibaseret udenrigspolitik«, stod det klart, at der trods mange ligheder til 00'ernes aktivistiske udenrigspolitik også er markante forskelle. Den største er, at tidligere stod slaget om demokrati langt væk fra Danmark og Europa: i Afghanistan, Mellemøsten, Irak. Nu er det rykket meget tættere på. I Europa ligger Ungarn som en delvis fri farveklat med 69 af 100 point, og zoomer man ind på kortet, der viser udviklingen, så viser det sig, at flere EU-lande er rutsjet ned af den skala, som Freedom House anvender. Mest markant er Slovenien, som har mistet fem point. Letland, Litauen, Polen, Holland, Frankrig og Portugal har hver mistet et, men befinder sig stadig pænt over de 80 point af 100 mulige."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Det digitale indre marked: Data må ikke blive taget som gidsel af en leverandør
EU er på vej med ny datalovgivning, som sikrer virksomheder ret til data om sig selv. Det skriver Jyllands-Posten. Det kan for eksempel være data fra sensorer, som holder øje med produktionsapparater, eller landbrugsudstyr, som måler og vejer ting.  Lovforslaget, som omhandler dette, blev fremlagt af EU's konkurrencekommissær, Margrete Vestager (R) og EU-Kommissionen i sidste uge. "Vi ønsker at give forbrugere og virksomheder endnu mere kontrol over, hvad der kan ske med deres data, og gøre det klart, hvem der kan få adgang til data og på hvilke vilkår," udtaler Margrete Vestager. Loven har fået navnet dataforordningen og skal nu forhandles med Europa-Parlamentet og med ministerrådet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Sikkerhedspolitik: Grønland-debattør: Med situationen i Ukraine er der akut behov for sammenhold i Rigsfælleskabet
Altinget bringer et debatindlæg af Nauja Lynge, debattør og forfatter, som blandt andet skriver: "Den aktuelle krise med Rusland cementerer behovet for fokus på stormagternes magtspil i Arktis. Både Færøerne og Grønland står udenfor EU sanktioner imod Rusland, og begge har hidtil været friholdt af de sanktioner på fødevarer, som Rusland har indført overfor EU. De nordatlantiske rigsdele vil i langt højere grad end Danmark vil blive berørt af en russisk modreaktion. [...] Den grønlandske selvstyreformand Múte Egede understreger, at Arktis skal forblive lavspændingsområde. Men samtidig følger man situationen og er parat til at sanktionere Rusland sammen med NATO og EU. Det bliver spændende at følge Færøernes reaktion på sanktioner. [...] Det er på tide, at vi får en konstruktiv debat om, hvordan vi træffer beslutninger i gråzonen mellem udenrigs- og sikkerhedspolitik. Lad os håbe, at den konkrete situation vil sætte turbo på en konstruktiv debat. Vi skal stå sammen for at styre igennem de næste års mange udfordringer. Det sender den aktuelle situation et klart signal om. Det haster."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Ungarerne føler en moralsk pligt til at hjælpe ukrainerne
Med få uger til parlamentsvalget har premierminister Orbán indset, at Ungarn ikke længere kan balancere mellem EU-medlemskab og Putin-venskab og siden invasionen begyndte i torsdags, er mindst 86.000 personer flygtet over grænsen til Ungarn, skriver B.T. og Kristeligt Dagblad. Ungarn vil dog ikke sende hverken soldater eller våben til Ukraine. Landet vil heller ikke tillade, at andre lande sender militært kampudstyr gennem Ungarn, oplyser den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto. Kristeligt Dagblad skriver, at med kun fem uger til et efter al sandsynlighed tæt parlamentsvalg i Ungarn vil premierminister Viktor Orbán ikke stille sig på den forkerte side af konflikten. Professor András Hettyey fra Universitetet for Offentlig Administration i Budapest mener, at det er derfor, at Orbán melder så klart ud, at Ungarn står på Europas side over for Rusland. ”Mit bud er, at Viktor Orbán føler sig taget ved næsen af sin gode ven Vladimir Putin. Men han har ikke tid til at gøre noget ved det nu, for lige om lidt skal ungarerne til valg, og det må ikke gå galt,” siger András Hettyey om Orbáns dilemma. Indledningsvist var Ungarn et af de eneste lande i EU til at blokere for planen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift, men i sidste ende accepterede Ungarn at støtte sanktionen. ”Selvom det er for tidligt at konkludere noget som helst, så ligner det et paradigmeskifte i ungarsk udenrigspolitik. Orbáns balanceakt er forbi,” hævder András Hettyey.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; B.T., s. 4

Interne anliggender: Nej til sammenligning med abortmodstand
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som blandt andet skriver: "Som politiker er hårde debatter hverdagskost - og det er en del af hvervet at acceptere mere eller mindre gode argumenter fra sine politiske modstandere. Men indimellem bliver debatniveauet simpelthen så lavt, at det ikke bør gå ubemærket hen. Det var tilfældet i sidste uge, da den nye ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), på et udvalgsmøde i Folketinget udtalte, at når Venstre ikke går ind for kvoter i bestyrelser, så stiller vi os på linje med lande i Europa, der er ved at lave forbud mod abort. [...] For det første er retten til egen krop noget helt andet end en ret til et bestemt karrieretrin. For det andet er ministerens argumentation en underminering af den meget vigtige kamp for basale kvinderettigheder, der foregår flere steder i Europa lige nu. En kamp, som Venstre selvfølgelig bakker helt og holdent op om."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 13

Sikkerhedspolitik: Analyse: Mette Frederiksen bliver testet på nye slagmarker
Politiken bringer en analyse af journalisterne Kristian Klarskov og Anders Bæksgaard, som blandt andet skriver: "Gennem to år med corona som det altdominerende tema i dansk og europæisk politik har Mette Frederiksen efterladt det klare indtryk, at hun trives særdeles godt i rollen som krisemanager. [...] I international politik har Frederiksen gennem det sidste halve år sendt helt andre venlige signaler i retning af EU-samarbejdet og multilaterale fora, end da hun i sine tidlige optrædener på EU-scenen betegnede kommissionens budgetforslag som "fuldstændig gak" og klandrede dele af EU-samarbejdet for at være "frakoblet den verden, vi er en del af". [...] Weekenden har imidlertid budt på en række store internationale paradigmeskift, som utvivlsomt vil præge dansk indenrigspolitik. Søndag leverede forbundskansler Olaf Scholz en tale, der overalt er blevet tolket som et vaskeægte opgør med tysk sikkerhedspolitisk tænkning og praksis i efterkrigstiden i form af oprustning for omkring 750 milliarder kroner, som bringer de tyske forsvarsudgifter op på den rigtige side af de 2 procent af bnp. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte, at EU for første gang vil finansiere europæisk våbeneksport til et land uden for unionen. [...] Hidtil har et opgør med et eller flere af de danske forbehold ikke ligget i pipelinen. Men i en tid med oprustning og glubende appetit på udvikling af EU's forsvarspolitiske dimension i både Berlin og Paris kan forsvarsforbeholdet hurtigt komme til at tage sig bedaget ud. Ukraine og de deraf følgende forsvars- og sikkerhedspolitiske bølgeskvulp i Europa får det til at ligne et ganske åbent spørgsmål, om regeringen kan blive ved med at hævde, at forsvarsforbeholdet ingen betydning har i en ny tid med krig i Europa."
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Ukrainsk sprogpolitik diskriminerer russisktalende
I en kommentar i Information skriver Jes Henningsen, lektor emeritus i fysik, blandt andet: "Ukraine beskrives i disse dage i Vesten uden forbehold som en demokratisk forpost, der forsvarer vores idealer. [...] Den tidligere ukrainske præsident Porosjenko havde lært af Bismarck. I 2017 underskrev han en rammelov for uddannelse, der gjorde ukrainsk til eneste undervisningssprog fra og med 5. klassetrin, med undtagelser for visse minoritetssprog, men ikke russisk. Og i 2019 underskrev han som en af sine sidste embedshandlinger en mere omfattende lov om "understøttelse af det ukrainske sprogs funktion som statssprog", der gør ukrainsk til eneste officielle sprog i alle samfundsmæssige anliggender, bortset fra religiøse ceremonier. [...] Undtaget fra denne regel er engelsk samt alle 24 officielle sprog i EU, men altså ikke russisk. Ved på denne måde at fordoble produktionsomkostningerne betyder det i realiteten stop for trykte publikationer på russisk i Ukraine. Alt dette skal indfases over en periode frem til 2024, og det skal gælde fuldt ud også for Østukraine, hvor op mod 85 procent af befolkningen har russisk som modersmål. Begge love har været behandlet af Europarådets Venedigkommission, der har kaldt dem diskriminerende og påpeget, at de indeholder elementer, der er overgreb på ytrings- og forsamlingsfriheden. [...] Vesten har et medansvar for den aktuelle krise ved kritikløst at have affundet sig med, at Ukraine bryder alle demokratiske regler for, hvordan man behandler et sprogligt mindretal, som i det aktuelle tilfælde omfatter omkring 30 procent af befolkningen. Putin har ved flere tidligere lejligheder udtrykt bekymring for de store russisksprogede minoriteter i tidligere sovjetrepublikker. Hvad angår Ukraine, har bekymringen været velbegrundet, selv om den selvfølgelig på ingen måder kan retfærdiggøre en invasion."
Kilde: Information, s. 17

Klima: Nordsøens havvind er nøglen til Mette Frederiksens store, grønne ambitioner
Børsen bringer et debatindlæg af Torben Möger Pedersen, adm. direktør, Pensiondanmark, som blandt andet skriver: "Forbeholdet for en hurtig, nødvendig grøn omstilling er væk. Det er godt, for vi har som nation forpligtet os til at reducere vores CO2-udledning med 70 pct. inden 2030. Det er et meget ambitiøst mål, som kræver, at vi gør endnu mere, end vi gør i dag. Som statsministeren skriver, ligger rollen som grøn pioner godt til Danmark. [...] Vi er ikke de eneste med grønne ambitioner om havvind fra energiøer i Nordsøen. Tyskland, Holland og Storbritannien har alle gode muligheder for at opføre energiøer, og i Belgien er man allerede godt på vej til at opføre den første energiø i verden. Politikerne i Bruxelles er også kommet på banen med ambitiøse mål for mere grøn energi. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet opererer nu med en fælles europæisk målsætning om etablering af 300 GW havvind frem mod 2050. Det er 20 gange så meget havvind, som der er opstillet i dag. Og så sent som i sidste uge har Europa-Parlamentet opfordret til et fælles europæisk projekt om energiøer. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark fortsat sætter den grønne barre højt og er villige til at sætte handling bag. Vi har en enestående mulighed for at placere Danmark helt centralt i de kommende årtiers udvikling af den grønne infrastruktur i Nordsøen. Dermed kan vi sikre både os selv og kommende generationer grøn og sikker energi fra Nordsøen og samtidig gøre os fri af afhængigheden af russisk gas. Og ikke mindst skabe nye eksportmuligheder og øget beskæftigelse i Danmark."
Kilde: Børsen, s. 39

Det digitale indre marked: Man skal ikke lukke medier
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Der er ikke meget godt at sige om de russiske statsejede medier Russia Today og Sputnik. Forskning og forskellige rapporter har løbende vist, hvordan de to russiske medier fungerer som et økosystem for disinformation og propaganda. [...] Derfor er det forståeligt, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen melder ud, at man vil sanktionere de to medier, som hun kalder giftige og skadelige: »Vi vil forbyde Kremls mediemaskine i EU.« Men uanset hvor forståelig vreden og frustrationen måtte være, så er det ikke en god idé. Helt lavpraktisk er der med bandlysningen lagt op til, at Rusland frit kan kvittere ved at sparke europæiske og vestlige medier den anden vej, ud af Rusland. Gevinsten ved at lukke for de to medier er minimal, sammenlignet med tabet ved at miste adgangen til at levere uafhængig journalistik fra Rusland. [...] I Danmark vil de to russiske medier formentlig kunne måles til at have en større gennemslagskraft end radiostationen, der tidligere var kendt som Loud. Men nok ikke meget mere end det. Mod dette vil EU nu løbe risikoen for, at Rusland skærer medier som DR, BBC og nyhedsbureauerne over ved knæene."
Kilde: Information, s. 2

Migration: FN: Over en halv million mennesker er flygtet fra Ukraine
FN's flygtningechef, Filippo Grandi, oplyste på Twitter mandag formiddag, at efter at Rusland torsdag i sidste uge indledte en invasion af Ukraine er over en halv million mennesker flygtet ud af Ukraine. Det skriver Børsen. Det er specielt kvinder og børn, der flygter, da kampdygtige mænd mellem 18 og 60 år er blevet forbudt at forlade landet af Ukraines præsident. Nabolandene Polen, Rumænien og Moldova modtager langt hovedparten af flygtningene, hvilket er helt forventeligt, lyder det fra generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente. “Det er vores erfaring fra lignende kriser, at der vil være flest flygtninge internt i landet og i de omkringliggende lande. Det er også vores forventning denne gang. Derfor er vores fokus på at hjælpe inde i landet og i nærområderne. Vi har et team på vej afsted til Ukraines nabolande - Polen, Moldova og Rumænien - for sammen med lokale aktører, både myndigheder og civilsamfund, at få et overblik over, hvordan vi bedst kan hjælpe netop dér,” lyder det fra Charlotte Slente.

Politiken bringer et debatindlæg af Stig Grenov, bestyrelsesmedlem, Kristendemokraterne, som blandt andet skriver: "Det er opmuntrende, at statsminister Mette Frederiksen, med bred støtte fra Folketingets øvrige partier, udviser velvilje til at tage imod ukrainske flygtninge. Nu melder spørgsmålet sig så, om disse nødlidende mennesker skal tvinges tilbage til Ukraine, hvis det lykkes Putin at knække den ukrainske hær og indsætte sin egen marionetregering. Spørgsmålet er interessant, fordi 900 syriske flygtninge for tiden får revurderet deres opholdstilladelser. Mennesker, der troede sig sikre, men som igen ser sig fortvivlet om efter tryghed og en fremtid, fordi Mathias Tesfaye (S), som den eneste integrationsminister i EU, hjemsender dem. [...] Jeg kan kun billige, hvis Mathias Tesfaye og en samlet blå opposition giver ukrainere permanent ophold, hvis Putin vinder krigen. Det vil flugte med Danmarks forpligtelse over for FN's Flygtningeorganisation. Det er på tide, at regeringen og den øvrige blå opposition melder klart ud, om de ønsker, at menneskeliv gøres op i etnicitet, tro og hudfarve. Som kristendemokrat gør jeg ikke."
Kilder: Børsen, s. 10-11; Politiken, s. 6

Sikkerhedspolitik: Den hårde højrefløjs drøm om "en fransk Putin" er knust, og det ændrer den franske valgkamp drastisk
I Information kan man læse en analyse af Tore Keller, Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Den hårde højrefløj i Frankrig har i årevis omfavnet den russiske præsident, Vladimir Putin, både når det kom til at hente politisk støtte, økonomisk hjælp og ideologisk inspiration. Det var en gengældt kærlighed. Det franske yderste højre har været blandt Vladimir Putins stærkeste støtter i Europa. Nu står Éric Zemmour og Marine Le Pen med et gevaldigt forklaringsproblem. [...] Både Marine Le Pen og Éric Zemmour har siden fordømt den russiske invasion af Ukraine "uden forbehold", efter Putin i sidste uge startede sin krig mod nabolandet, hvor han efter eget udsagn vil "afnazificere" Ukraine, hvis demokratisk valgte regering han betegnede som "narkomaner". Dermed bryder de to hårde højrekandidater begge med den politik og linje, de hidtil har ført over for Putins Rusland. [...] Både Marine Le Pen og Éric Zemmour ønsker, at Frankrig skal forlade NATO's militærkommando. Zemmour har foreslået, at Macron skal sende den tidligere præsident Nicolas Sarkozy og den tidligere udenrigsminister Hubert Vedrine til Moskva og Kijev for at forhandle fred på plads. [...] Siden invasionen har Macron med det franske formandskab for EU helhjertet støttet de hårde økonomiske sanktioner mod Rusland og EU's nye principper om våbenlevering til Ukraine. Mandag talte han igen med både den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, og Putin for at forsøge at opnå en våbenhvile og et stop for de russiske angreb på civile mål. Målinger blandt franskmændene har tidligere vist, at det netop er på udenrigspolitikken og europapolitikken, at de giver Macron høje karakterer, mens de er mere utilfredse med den førte politik i Frankrig."
Kilde: Information, s. 6-7

Institutionelle anliggender: INTERN KRITIK AF SKANDALE-RADIKAL
Ekstra Bladet har afsløret, at Karen Melchiors sygemelding er det rene fup. Melchior er medlem af Europa-Parlamentet, og har mens hun har været sygemeldt stemt løs til afstemningerne i parlamentet. I alt har hun stemt 152 gange, skriver Ekstra Bladet. Det bliver nu kritiseret af hendes eget parti. "Når man er sygemeldt, er det bedst, at man holder sig væk fra sit arbejde," siger Søs Haugaard, der er formand for Hovedstadens Radikale Venstre. Ekstra Bladet afdækkede i 2021 hvordan flere af Melchiors ansatte er flygtet fra hende, fordi arbejdsmiljøet var ulideligt blandt andet grundet hendes hidsige udfald.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Interne anliggender: Messerschmidt: 'Belært af Meld'
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er selv havnet i problemer på grund af bilag i den såkaldte Meldsag, og derfor vil han dykke ned i DF-bilagene under den tidligere formand, skriver Ekstra Bladet. "Belært af Meld (skandalesagen om misbrug af EU-midler og dokumentfalsk, red.) har jeg derfor bedt om dette, hvilket Kristian (Thulesen Dahl, red.) i øvrigt er indforstået med," skriver Messerschmidt.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 7

Sikkerhedspolitik: Truer med at trykke på atomknappen
De sidste dage har ført til en frygt for, at den russiske præsident vil trykke på atomknappen. "Til alle udefrakommende, som vil overveje at blande sig - hvis I gør, så vil I møde konsekvenser, større end noget, I nogensinde har stået over for før i historien," sagde Putin i sin tale, da han samtidig erklærede krig mod Ukraine. Ifølge Dmitry Muratov, modtager af Nobels Fredspris og chefredaktør på avisen Novaya Gazeta, lyder Putins ord som en direkte trussel om atomkrig. "I den tale lyder han ikke som manden, der styrer Kreml. Han lyder som manden, der styrer hele verden," siger han til BBC. EU-landene og deres allierede har indført stramme sanktioner mod Putin og Rusland, hvilket har resulteret i at rublen er faldet med tæt på 30 procent. I går var det russiske aktiemarked lukket som svar på sanktionerne. Anders Puck Nielsen, som er militærforsker ved Center for Maritime Operationer hos Forsvarsakademiet, vurderer, at det er meget usandsynligt, at Putin trykker på knappen. "Hvis han vælger at affyre atomvåben, så vil reaktionen fra de allierede være kæmpestor - men hvad svaret vil være, det kan jeg ikke vurdere," siger han.

I en analyse i Information skriver Martin Burcharth, USA-korrespondent, blandt andet: "Putin mener, det er berettiget at stille Ruslands atomslagstyrke i et højere beredskab, fordi vestlige lande benytter aggressiv retorik og indfører økonomiske sanktioner mod Rusland. Sanktionerne er de hårdeste nogensinde. Nogle få timer inden de tre mænds optræden på statsligt tv var en nyhedsbombe detoneret: EU vil blokere en række private banker og centralbanken i Rusland for adgang til det internationale betalingssystem, Swift. Et kæmpe slag for Ruslands finanssektor og økonomi. Konsekvenserne kan blive katastrofale for Ruslands økonomi med et bankstormløb, et brat kursfald for rublen, høj inflation, rentestigninger og en økonomisk recession. [...] Ud over de smertefulde sanktioner fra EU og USA kan nye våbenleverancer fra Vesten også have spillet en rolle for Putins beslutning om at sætte russiske bombefly og atomubåde i et højere alarmberedskab. Tyskland og andre europæiske lande, herunder Danmark, bebudede, at de vil sende pansrede mandskabsvogne, panserværnsvåben, rifler og ammunition til Ukraine. EU vil finansiere indkøb af våben til det militært besatte land. [...] Ifølge ruslandseksperten Samuel Charap fra den amerikanske tænketank Rand Corp bør USA og de europæiske NATO-lande nøje vurdere sikkerhedsrisikoen ved hvert skridt, de tager i forbindelse med krigen i Ukraine. "Der er ingen tvivl om, at de hårde sanktioner er berettigede, men det kan blive en virkelig udfordring at kommunikere til Rusland, hvor langt vi vil gå," siger Charap til The Washington Post og tilføjer advarende: "Det er ikke usandsynligt, at Putin tolker vores sanktioner som et forsøg på at skade den russiske stat og vælte styret." Og det er netop i sådan en situation - en trussel mod den russiske stats eksistens - at landets atomdoktrin tilsiger, at benyttelse af atomvåben er berettiget. Det åbne spørgsmål ville være mod hvem - NATO eller Ukraine?"
Kilder: Ekstra Bladet, s. 14; Information, s. 1, 4, 5

Klima: DI går i struben på EU-forslag: Virksomheder ansvarliggøres for noget, de ikke er ansvarlige for
Dansk Industri (DI) er ikke tilfredse med EU-Kommissionens forslag om at gøre det til et krav for virksomheder at inddrage bæredygtighed i strategien, skriver Altinget mandag. DI mener, at intentionerne er rigtig, men at mange af redskaberne er alt for drastiske.
Kilde: Altinget, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Skal Wolt reguleres? Sådan står partierne
EU-Kommissionen vil regulere de store platformsvirksomheder om Wolt og Uber langt hårdere, så flere bude og chauffører bliver ansat som lønmodtagere, men det er endnu uvist, hvordan regeringen vil implementere direktivet i Danmark, skriver Altinget mandag. Fra LA's partileder Alex Vanopslagh lyder det: "Når nye organisationsformer opstår, skal man selvfølgelig kigge lovgivningen igennem og sikre, at den er tidssvarende. Platformsvirksomhedernes fremkomst kalder på nogle nye tiltag eksempelvis på skatteområdet. Men overordnet set er der ikke et stort problem." Henrik Møller fra Socialdemokratiet mener, at det på sigt er en stor udfordring, hvis det bliver normalen, at man er sin egen arbejdsgiver. Det vil nemlig betyde, at lønmodtagerbegrebet langsomt vil forsvinde. Henrik Andersen fra Venstre, mener, at det generelt er positivt, at nye virksomheder kommer til Danmark og bidrager til økonomien og beskæftigelsen og skaber innovation, nye produkter og giver mulighed for at arbejde på nye og mere fleksible måder. "Det er klart, at der i den proces kan opstå uklarhed over, om man er ansat eller arbejder selvstændigt, og her skal vi skabe klarhed. For Venstre er det dog ikke et mål at få disse virksomheder lukket, modsat regeringen," siger han.
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Nataliya Gumenyuk afventer russernes indtog i Kiev: "Det værste er stadig i vente"
Berlingske bringer et debatinterview med den ukrainske krigskorrespondent Nataliya Gumenyuk, som regelmæssigt bidrager med klummer til den britiske avis The Guardian, såvel som til Washington Post. "Virkelig mange mennesker har sluttet sig til det territoriale forsvar," siger hun og fortsætter: "Men der er også mange, der er bekymret. Og der er nogle, der som i alle andre lande totalt er apolitiske og ønsker at forlade landet. Det er også muligt at tage toget ud af Kiev, det er gratis, men togene er fyldte. Andre bliver i kælderen." Ifølge Berlingske frygter journalisten, at de russisk-ukrainske forhandlinger kan vise sig at være et baghold. "Vi forventer ingenting. Men som Zelenskyj sagde, så gør vi det, hvis der skulle være den mindste chance for fred. I den situation har vi ikke råd til at lade være. Men de stoler ikke på dem. Det er der ingen grund til," siger hun. Det russiske angreb på Ukraine har ført til fornyet enighed i EU og Vesten om sanktioner og våbenleveringer til Ukraine. Men den vestlige enhed får ikke Nataliya Gumenyuk til at strømme over af taknemmelighed. "Endelig er det bedre," siger hun og tilføjer: "Men det er ikke sådan, at ukrainerne bør være taknemmelige. I et vist omfang er det tilfældet, men det er ikke sådan, at vi bør tigge om hjælp. I en sådan situation, som vi befinder os i, er det sådan, verden burde fungere."
Kilde: Berlingske, s. 26

Sikkerhedspolitik: Cybereksperter fra EU bistår Ukraine
EU nedsatte onsdag et fælles cyberudrykningshold, Cyber Rapid-Response Team (CRRT), med 12 eksperter fra Litauen, Kroatien, Polen, Estland, Rumænien og Holland, som skal hjælpe Ukraine med at kæmpe imod cyberangreb. Ifølge Berlingske er holdet udstyret med en værktøjskasse af programmer, som skal kunne opfange, finde og stå imod cyberangreb og cybertrusler. Rusland er berygtet for at være hjemsted for notoriske hackere, og er tidligere blevet beskyldt af EU og Ukraine for at stå bag midlertidige afbrydelser af elforsyningen i Ukraine. I årevis har Ukraine været udsat for en massiv russisk disinformationskampagne. Siden 2015 har EUs projekt til modgåelse af denne trussel indsamlet og gennemhullet cirka 13.500 pro-russiske opslag, hvoraf knap 40 procent af disse har været målrettet mod Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 2