Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. november 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 1. november 2022



Tophistorier

Inflationen brager videre i eurozonen
Flere af dagens aviser skriver i dag om den generelle finansielle situation i Europa og hvordan inflationen i Eurozonen fortsætter ufortrødent. Ifølge nye tal fra Eurostat er inflationen steget uafbrudt siden juni 2021. Den ventes at lande på 10,7 procent målt på årsbasis. Det foreløbige tal peger i retning af, at inflationen tog et markant hop opad i oktober. Tallet for september lå nemlig på 9,9 procent. "Av, av, av. Det er værre end ventet. De europæiske forbrugere bliver ramt af de kraftigste prisstigninger i 40 år, og det vil også ramme den europæiske økonomi negativt," udtaler cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er også overrasket over den høje inflation. "Det er desværre en overraskende høj inflation, der med al tydelighed viser, at inflationskrisen har bidt sig godt og grundigt fast i euroområdet. Inflationen fortsætter simpelthen med at tiltage i et overraskende højt tempo og kan på ingen måde siges at være under kontrol," siger han. Den Europæiske Centralbank (ECB) er gået i gang med at stramme pengepolitikken i et forsøg på at få inflationen ned. Den seneste renteforhøjelse kom i den forgangne uge, og dermed er det i år blevet til tre renteforhøjelser, hvilket betyder, at ECB's ledende rentesats er gået fra at ligge på minus 0,5 procent til 1,5 procent. Det skriver Jyllands-Posten.

I Berlingske kan man læse, at der er bølgegang på aktiemarkederne. Efter at være dykket med 13 procent i september, har Danmarks eliteaktieindeks, C25, leveret en næsten ti procent stigning i oktober, hvilket gør det til en af de bedste måneder de seneste år. "Det er meget logisk i forhold til, at investorerne i øjeblikket ikke ved, hvilket ben de skal stå på i forhold til inflation, i forhold til recession, i forhold til stagflation. Når aktier har fået mange tæsk gennem en længere periode på grund af rentefrygt, er det naturligt, at de kører hurtigt opad, når nervøsiteten fortager sig," siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank. Den solide præstation i oktober skyldes primært, at frygten for stigende renter er ved at løje af. I Europa kom centralbankchef Christine Lagarde i torsdags med en blødere melding end frygtet, og samlet har det skabt håb hos investorerne om, at de værste rentestigninger snart er bag os.

Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie. Han skriver blandt andet: "Inflationen i euroområdet fortsætter himmelfarten og sætter husholdningerne under et massivt pres. Men der er stadig flere tegn på, at de stigende priser spreder sig i økonomien og dermed også sætter gang i en spiral af stigende priser og større lønstigninger. Det betyder endnu højere renter. [...] Inflationen i euroområdet tog endnu et hop opad i oktober og understreger dermed de udfordringer, Den Europæiske Centralbank (ECB) står overfor. Forbrugerpriserne er det seneste år steget 10,7 procent, hvilket var nogenlunde i tråd med det signal, der kom fredag fra de fire største eurolande. Her stak inflationen i Italien helt af med en stigning til 13 procent, mens den er nedadgående i Spanien. De tyske priser er 11 procent højere end sidste år. [...] Samtidig med inflationen kom også tal for den europæiske vækst. Aktiviteten voksede i tredje kvartal med 0,2 procent og selvom det på ingen måde er imponerende, er alt over nul noget, som modgår fortællingen om, at europæisk økonomi er på vej ned i et stort, sort hul. Der er fortsat en coronagenåbningseffekt, blandt andet fordi rejsesæsonen til Sydeuropa er fortsat længere ind i efteråret end normalt. Der er et stort bidrag fra EU’s genopretningsfond, der vil bidrage med over ét procentpoint vækst i de fleste Middelhavslande. Og så er militær oprustning også økonomisk aktivitet. Ingen af de større eurolande havde negativ vækst i tredje kvartal - ikke engang EU’s nye problembarn, Tyskland. Italien lå med en vækst på 0,5 procent højest i væksttabellen med den hjemlige servicesektor som vækstlokomotiv. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) under ledelse af Christine Lagarde vil gerne sætte farten ned i renteforhøjelserne. Det er svært, når inflationen er tocifret."
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 9, 10; Børsen, s. 33 (01.11.2022)

Prioriterede historier

Kæmpe prisfald på el og gas afblæser vinterens panik
Politiken skriver i dag, at prisen på el og gas er styrtdykket og selvom gasprisen ventes at stige igen, er udsigten for den kommende vinter nu bedre. "Priserne i slutningen af august var ekstremt høje, men er nu langt tættere på det, vi normalt ser. Det er virkelig positivt for forbrugerne. Jeg tør ikke sige, at energikrisen er decideret afblæst, for priserne kan meget vel stige igen. Men risikoen for ekstremt høje priser til vinter er faldet kraftigt," siger chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank. Årsagen til det store prisfald er, at Europas gaslagre blev fyldt hurtigere end ventet, og at vejret har været meget mildt, så folk har brugt mindre varme. At det fortsat er relativt dyrt at forhåndskøbe gas til vinter, skyldes, at ingen ved, om Europa bliver ved med at få stabile leverancer af gas vinteren igennem, og om forbrugerne bliver ved at bruge mindre strøm og varme. Direktør Niels Larsen fra organisationen Decentral Energi, der blandt andet har virksomheder med stort energiforbrug som medlemmer, forudser, at priserne på både el og gas falder yderligere en smule, i forhold til hvad kontrakterne til vinter nu bliver handlet til. Det betyder også, at staten næppe skal regne med at kunne kradse andet end håndører ind på det indtjeningsloft over elprisen, som EU har vedtaget. Det lyder på 1,35 kroner per kilowatt-time, og højere end det er prisen kun undtagelsesvis. "De 1.000 milliarder kroner, som kommissionen regnede med at få ind, er skudt væsentligt over målet. Det vil kræve nogle helt absurde priser," siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker fra brancheforeningen Green Power Denmark.
Politiken, s. 10 (01.11.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Ny regering får afgørende problemer med udenlandsk arbejdskraft
Berlingske skriver, at uanset hvordan en ny dansk regering kommer til at se ud, så vil den få store udfordringer med udenlandsk arbejdskraft. Stort set alle partier mener, at flere udlændinge skal være med at til skaffe den arbejdskraft, som samfundet får akut brug for i de kommende år. Nye tal viser dog, at det kan blive svært. De europæiske lande, hvorfra Danmark får mest arbejdskraft, kæmper nemlig selv med manglen på hænder. I Polen og Tyskland er manglen på arbejdskraft således større end i Danmark, mens også virksomheder i Sverige og Litauen melder om rekrutteringsudfordringer. "Vi får et ekstra behov for arbejdskraft. Hvis vi har en ambition om at få fyldt en masse af de huller, der er i den offentlige sektor, så skal det gerne ske, uden at det svækker den private sektor. Det vil alt andet lige give et ekstra behov for udenlandsk arbejdskraft. Hvad enten det er filippinere, der skal ansættes i den offentlige velfærdsservice, eller det er udenlandsk arbejdskraft, der skal ind i den private sektor for at erstatte danskere, som skal over i det offentlige. Når vi skruer op for behovet for arbejdskraft, bliver der også brug for flere udlændinge," siger Torben Tranæs, forskningsdirektør hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Reglerne er strikket sådan sammen, at borgere fra andre EU-lande frit kan komme hertil og arbejde. Omvendt er der regler, hvis udlændinge kommer fra lande uden for EU. Det betegnes som tredjelande. De må kun komme hertil, hvis de har et job, hvor de tjener mindst 448.000 kroner årligt. Det er den såkaldte beløbsgrænse, som gennem flere år har været udsat for heftig debat. Arbejdsgiverne vil have beløbsgrænsen sænket, hvilket dog er blevet afvist af fagforeningerne.
Berlingske, s. 6-7 (01.11.2022)

Institutionelle anliggender

Europas højreradikale har skiftet ham
Den hollandske forfatter lan Buruma skriver i en klumme i Information i dag blandt andet: "Engang blev Europas yderste højrefløj tegnet af lurvede gamle mænd, der var nostalgiske efter de gode gamle dage med orden, skrårem og støvletramp. De højreekstreme partier i Frankrig og Italien ledes nu af kvinder, men blev grundlagt af tidligere SS-officerer, af veteraner fra Vichys kollaborationsregering og andre tvivlsomme skikkelser, der tonede frem fra Anden Verdenskrigs skygger. Sverigedemokraterna talte nynazister blandt sine stiftere. I dag på Europas postfascistiske firmament et andet: Giorgia Meloni, leder af Fratelli d‘Italia, er nu Italiens første kvindelige premierminister. Marine Le Pens Rassemblement National fik 89 pladser i Nationalforsamlingen. Sverigedemokraterna har nu en stærk stemme i national politik. [...] Ikke alene profiterer de progressive og veluddannede storbyborgere af den liberale globale orden. De sætter sig også på moralens høje hest, hvorfra de retter belærende formaninger mod dem, der står langt fra deres niveau i uddannelse og velstand. Så hvis veluddannede londonere går ind for EU, stemmer andre for Brexit. Hvis 'eliterne' taler om mundbind og klimaændringer, vil mange hellere tro, at det er konspirationer kogt sammen af George Soros eller Bill Gates. Dette er de ringeagtedes hævn, vredens politik. "
Information, s. 2 (01.11.2022)

Heldige, privilegerede og forkælede er vi
I Politikens Signatur af seniorkorrespondent Anders Jerichow kan man i dag blandt andet læse: "Da Muren faldt, var der udbredt håb om, at demokratiet havde vundet. I dag er velfungerende demokratier presset udefra og indefra. Europa oplever krig. Rusland fører krig. Kina truer med krig. USA var tæt på at få underløbet sit demokrati af en folkevalgt præsident. I Danmark har fire partier gjort sig utroværdige til regeringsansvar. Det har Dansk Folkeparti gjort ved sin EU-modstand, Enhedslisten ved sin modstand mod Nato, endda på et tidspunkt hvor europæisk sikkerhed er anfægtet, Nye Borgerlige ved at afvise internationale konventioner, som vores menneskerettigheder bygger på, og Danmarksdemokraterne dels ved at underkende betydningen af en rigsretsdom, dels ved sin trumpske spekulation i modvilje mod hovedstaden og nationale myndigheder. [...] Vi er økonomisk velforankret i det mest solide økonomiske fællesskab, EU. Tak også for det. Vi er beskyttet af europæiske og internationale konventioner om menneske og borgerrettigheder. Mange tak. Og vi har en - internationalt set - udbredt tillid mellem borgere og myndigheder, selv om der også her i landet er populister, som spekulerer i at skabe modsætninger til politikerne. Virkeligheden er, at få lande giver så fri adgang til myndigheder og 'magthavere' i form af ministre, borgmestre og andre autoriteter som Danmark. Så heldige og forkælede er vi. Privilegierne står i kø i Danmark. Tryghed. Velfærd. Sammenhængskraft."
Politiken, s. 7 (01.11.2022)

Interne anliggender

Folkebevægelsen mod EU vil tilbage på stemmesedlen
Kristeligt Dagblad skriver, at Folkebevægelsen mod EU i weekenden holdt landsmøde i København. Øverst på dagsordenen var, hvordan bevægelsen igen kommer tilbage på stemmesedlen, når der er valg til Europa-Parlamentet i 2024. Det kræver underskrifter fra 70.000 stemmeberettigede borgere. Bevægelsen fandt frem til, at den gerne vil bruge momentum fra et beslutningsforslag, der blev fremsat ved Folketingets åbning. Forslaget går ud på at ligestille antallet af underskrifter, man skal bruge til at komme på stemmesedlen ved Europa-parlamentsvalget, med det antal man skal bruge for at komme på stemmesedlen ved folketingsvalg, hvilket er 20.000.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (01.11.2022)

Tusindvis af udlandsdanskere kan ikke stemme
Kristelig Dagblad skriver om de danske regler, der siger, at man som udgangspunkt mister sin valgret, hvis man flytter til udlandet - også selvom man er dansk statsborger. Danes Worldwide, en organisation der arbejder med at forbedre vilkårene for danskere i udlandet, finder det kritisabelt, at Danmark har nogle af de strammeste regler på området i EU. Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide, fortæller, at danskere i udlandet også bliver berørt at, hvad danske politikere lovgiver om. "Nogle vil endda påstå, at man er endnu hårdere ramt af den danske lovgivning, når vi eksempelvis taler om mulighederne for at vende hjem til Danmark. For mange danskere i udlandet er båndet til Danmark meget stærkt, og mange føler, at de arbejder for danske interesser og værdier," siger han. Ønsket fra Danes Worldwide er, at begrænsningerne på området fjernes, og at alle danske statsborgere bosat i udlandet skal have stemmeret, selv om de for eksempel har boet i Sydamerika eller andre steder langt væk i 10, 15 eller 20 år. EU-Kommissionen har kritiseret Danmark flere gange for reglerne, som er strammere end andre europæiske landes. Roger Buch, forskningslektor og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at der er gode argumenter for, at alle udlandsdanskere ikke bare skal have lov at stemme. "Grundlæggende er ræsonnementet jo, at dem, der bor i det her land, også er de, der bestemmer, hvad der skal ske i det her land. Vi lever i en globaliseret virkelighed, hvor flere og flere rejser ud og bor andre steder. For nu at tage et ekstremt eksempel: Hvis vi forestiller os, at vi engang i fremtiden er så globaliserede, at der bor en halv eller hel million danskere i udlandet, så tror jeg, at de fleste vil synes, det er mærkeligt, at de på en eller anden måde kom til at afgøre, hvad der skulle ske i Danmark," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (01.11.2022)

Klima

Stem på dem som lover klimahandling lige nu
Politiken bringer en kronik skrevet af Klima- og Omstillingsrådets medlemmer. De skriver blandt andet: "Hvis du vil gøre noget for klimaet ved valget, skal du stemme på et parti, som lover reduktioner her og nu. Det er afgørende for at bevare chancen for at nå Parisaftalens mål. [...] Hvis den nuværende globale trend i udledninger og opvarmning fortsætter, risikerer vi at overskride 1,5 graders opvarmning allerede omkring 2030. Grænsen på 1,5 grader er vigtig, fordi omfanget af klimaskader stiger dramatisk med enhver yderligere opvarmning, og fordi vi risikerer, at klimaforandringerne bliver selvforstærkende allerede ved 1,5 grader. [...] Fortællingen om et opdelt Danmark er faldet fra hinanden. Og snart inspirerer det danske eksempel til en bredere international respons på klimakrisen. Først begynder Tyskland, Sverige og England at iværksætte mange af de samme tiltag som os. Kort efter følger hele EU trop. Vi ser et markant fald i de globale udledninger allerede i år 2025. Håbet om, at vi måske alligevel kan nå 1,5-graders-målet, spredes som ringe i vandet. [...] Men måske er det mest drastiske faktisk, hvis vi vælger ikke at gøre mere her og nu. For virkeligheden er tættere på det, vi netop har beskrevet, end man måske skulle tro. Faktisk har flere lande omkring os allerede indført forskellige dele af den politik, som vi netop har beskrevet. Wales og Østrig har f.eks. indført midlertidige stop for nye motorveje. Og ideen om at sænke fartgrænserne på motorvejene har været debatteret i EU-Parlamentet samt flere europæiske lande."
Politiken, s. 5-6 (01.11.2022)

Migration

Venstre åbner for at skrotte omstridt asylplan: "Vi er meget, meget skeptiske"
Jyllands-Posten skriver i dag, at Venstre er tætte på at ville skrotte Socialdemokratiets planer om et modtagecenter i Rwanda for asylsøgere. Venstre har dog med sine mandater støttet, at regeringen kunne gå videre med planerne, men nu er Venstre blevet mere skeptiske. "Vi er meget, meget skeptiske over for idéen og tror, at man arbejder med noget, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, fordi vi ikke kan leve med de omkostninger, der vil være ved det. Og her tænker jeg ikke økonomisk. Vi har givet regeringen lov til at afsøge mulighederne i en række lande. Jo mere jeg hører om Rwanda-projektet, des mere tænker jeg, at det skal få regeringen til at se, ud som om den arbejder med det, den har lovet vælgerne. Men i virkelighedens verden kommer det nok aldrig til at ske," siger Mads Fuglede, udlændingeordfører for Venstre. Jyllands-Posten har fået følgende kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S): "Det siger sig selv, at den dag, en dansk regering laver en aftale med et tredjeland, skal der være fuldstændigt styr på menneskerettighedssituationen, og at man overholder de internationale konventioner og forholdene i det hele taget. Det vil være en klar betingelse, i hvert fald for den her regering. Og så vil jeg i øvrigt sige, at det jo ikke er sådan, at der er en ordentlig respekt for menneskerettighederne i det nuværende system. Årsagen til, at vi vil lave et center uden for EU, er, at det i dag er menneskesmuglere, der tjener penge på det her. Og rigtig mange flygtninge udsættes for overgreb."
Jyllands-Posten, s. 9 (01.11.2022)

Naboskabspolitik

Politiforbundet: Vi spilder tiden med grænsekontrol
Berlingske skriver, at politiforbundets formand, Heino Kegel, mener, at det spild af tid med massiv grænsekontrol, da det fanger for lidt i forhold til de ressourcer, der bruges. Otte skydevåben og godt 1.000 knive og slagvåben konfiskeret i løbet af seks år. Derudover en stribe bøder til biler med overlæs og turister i det sønderjyske, som havde glemt deres pas. Det er i store træk resultatet af den 1,5 milliarder kroner dyre grænsekontrol, som netop er blevet forlænget på syvende år. "Det er voldsomt mange ressourcer, man bruger på en meget lille effekt. Dem, der har onde hensigter, kører jo ikke over de tre steder, hvor der er fast bevogtning - det siger sig selv. De finder et andet sted at køre over grænsen, og når de så er kommet over, så er det jo i baglandet, man laver politiarbejdet og fanger de her banditter," siger han. Den officielle grund til, at grænsekontrollen til stadighed består, er terrortruslen fra militante islamister. Ruslands invasion af Ukraine har været medvirkende til et højt asylpres på EU’s eksterne og interne grænser. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at grænsekontrollen er et vigtigt våben i kampen mod organiserede kriminelle og terrorister, som forsøger at udnytte den frie bevægelighed til at begå kriminalitet i Danmark. "Det er ikke et selvstændigt mål for os, at der er mange sigtelser og beslaglæggelser af våben. Det er endnu bedre, hvis grænsekontrollen har en afskrækkende effekt. Men ja, vi mener, at grænsekontrollen er pengene værd," siger justitsministeren til Berlingske.
Berlingske, s. 12 (01.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Krigen blev glemt i valgkampen. Men nu gælder det
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Mens politikerne herhjemme de seneste fire uger har diskuteret sygeplejerskelønninger og energikrise, har Ruslands terrorbombninger i Ukraine kostet hundreder af civile ukrainere livet. Alligevel fik storkrigen nede i Europa næsten ingen plads i valgkampen. Det har virket som en kollektiv fortrængning; emnet er så svært, at det har været overmenneskeligt fristende at skubbe det ind på den politiske bevidstheds fjernlager. [...] Af mere direkte og akut betydning er spørgsmålet om, hvor omfattende Danmarks våbenhjælp til Ukraine skal være, og hvor længe den skal vare, når Ruslands invasion bliver til en opslidningskrig. Faktisk rejste Ukraines forsvarsminister i weekenden et ønske om, at dansk forsvar frigiver nogle langtrækkende kanoner. Og han fik tilsyneladende ikke noget svar. Emnet passede ligesom ikke til valgkampens slutspurt, hvor man hellere ville tale om alt muligt andet. [... ] Der er overvældende mange og krævende temaer, der vil trænge sig på. Flere af dem har potentiale til at så dyb splid i Folketinget uanset den nyvundne forsvarsvilje, der endog rækker langt ud på venstrefløjen. Og temaerne blev ikke afgjort med forårets ellers tiltrængte nationale kompromis om forsvaret, eller for den sags skyld af fjernelsen af EU-forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (01.11.2022)

Udenrigspolitik

Kolleger siger op i protest mod dansk historiker, der støttede Putins påstand på russisk stats-tv
Berlingske skriver i dag om den danske historiker Jens Jørgen Nielsen, som er under massiv kritik for at have deltaget i et interview på russisk stats-TV, hvor han kom med en analyse, der skabte begejstring i Kreml. Han underviser på Folkeuniversitetet i København og nu begynder hans kollegaer at sige op i protest mod ham. Konkret handler det om, hvorvidt historiker Jens Jørgen Nielsen, der i flere år er blevet kritiseret for at være for "Putin-venlig", kan undervise fagligt og sagligt i Krims historie? "Vi vil ikke bestemme, hvad folk skal mene og sige i offentligheden. Det vigtigste for os er, at lærerne har undervisningsfrihed, og at den foregår på et fagligt og sagligt niveau. Og der er ikke én eneste, der har klaget over Jens Jørgen Nielsens undervisning," fortæller rektor på Folkeuniversitetet Bente Hagelund. Jens Jørgen Nielsen har en kandidatgrad i historie og idéhistorie og har studeret russisk, polsk og estisk. Han har siden 2014 undervist i russiske forhold på Folkeuniversitetet. Til daglig rådgiver han virksomheder, der arbejder med Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker, og han er leder af organisationen Russisk-Dansk Dialog.
Berlingske, s. 18 (01.11.2022)

Ny udenrigsminister må ikke svigte Al-Khawaja
Oskar Stevens og Maryam Al-Khawaja, henholdsvis kampagneleder for løsladelsen og datter til Al-Khawaja, skriver i en kommentar i Information blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod har talt om en 'værdibaseret strategi', men har ikke gjort nok for at få den danske demokratiforkæmper Al-Khawaja ud af fængslet i Bahrain. Nu er der en sjælden chance for at lægge pres på det diktatoriske styre. Det er to af de vigtigste danske værdier. De samme værdier kæmper regeringen også for globalt. Når det kommer til løsladelsen af Danmarks eneste fængslede demokratiforkæmper, Abdulhadi Al-Khawaja, virker det dog til, at den værdibaserede udenrigspolitik er lagt i skuffen. I hvert fald når det kommer til direkte og offentlig kritik af Bahrain. [...] Siden 2011 har Al-Khawaja, som har dansk statsborgerskab, siddet uretmæssigt fængslet i Bahrain. Under Det Arabiske Forår ledte han prodemokratiske protester og brugte sin ytringsfrihed til at minde folk om, at der findes et alternativ til det bahrainske styres diktatur. [...] Al-Khawajas døtre, Maryam og Zaynab, blev også fængslet i deres kamp for farens løsladelse, men de blev løsladt som følge af massivt offentligt pres fra regeringer, FN og EU. Vi ved altså, at styret i Bahrain lytter til offentligt pres, og lige nu er der momentum for offentligt pres. [...] Al den tid, Jeppe Kofod har bestredet udenrigsministerposten, har han været overraskende tavs i det direkte og offentlige pres på Bahrain. Han har også afvist at mødes med Al-Khawajas datter Maryam for at snakke om sagen. I Politiken afviser Jeppe Kofod dog at 'sidde på hænderne'. Udenrigsministeriet har da også i 11 år arbejdet gennem det stille diplomati for Al-Khawajas løsladelse. Man har snakket med det bahrainske styre bag lukkede døre, og embedsværket har rejst sagen i FN og EU. Familien er taknemmelig for Udenrigsministeriets arbejde, men i 11 år har det desværre ikke virket. [...] Nu spørger vi og familien, hvor mange år der skal gå, før at regeringen indser, at det stille diplomati ikke virker. Hvis Danmark fortsat skal gå forrest i kampen for demokratiske værdier, skal vi starte med offentligt at kræve løsladelsen af vores eneste fængslede demokratiforkæmper og turde sige det direkte til Bahrain - ikke kun i EU og i FN."
Information, s. 17 (01.11.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark