EU i dagens aviser tirsdag den 10. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: 2023 bliver en linedans mellem to grimme scenarier
Berlingske og Jyllands-Posten bringer i dag artikler, analyser og kommentarer omkring den økonomiske udvikling i Europa.

Jyllands-Posten skriver i dag, at flere eksperter forudser, at 2023 vil være et år med en lang balancegang mellem to negative scenarier for den danske og europæiske økonomi. Et problem vi kommer til at se, er muligheden for store lønstigninger i eurozonen, som kan føre til inflation og behovet for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal hæve renten. Dette kan skade virksomheder, låntagere og boligmarkedet og føre til øget ledighed. Dansk Industri og CO-industri begyndte for nylig forhandlinger om den indflydelsesrige industriaftale, som vil sætte retningen for lønudviklingen for 600.000 privatansatte og dermed for alle danskere de kommende år. Ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard vil disse forhandlinger også inspirere andre forhandlinger, der finder sted i virksomheder og generelt i Europa i år. Han siger dog også, at udgangspunktet for disse forhandlinger er svært, da overskuddet for mange virksomheder er faldet drastisk i 2022 på grund af stigende omkostninger til råvarer, energi og transport. Det andet problem er muligheden for lave lønstigninger, som kan mindske forbrugernes håb og skade økonomien. "Vi skal have fundet en mellemvej. Den er ensbetydende med, at både arbejdsgivere og arbejdstagere skal sluge nogle kameler," siger Dalgaard. I eurozonen landede inflationen på 9,2 procent i december 2022, hvilket er et fald fra 10,2 procent måneden forinden. Ifølge Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, er det dog stadig usikkert, om inflationen vil falde tilbage i 2023, og hvor hurtigt det vil ske. "Får man et hurtigere fald i inflationen, som kan retfærdiggøre lavere lønstigninger, eller går man ind i en periode med højere inflation? Ingen kan sige det med sikkerhed. Der er så mange ubekendte i spil, og usikkerheden er virkelig stor," siger Helge Pedersen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Inflationen i euroområdet faldt til 9,2 procent i december og har dermed forladt det tocifrede niveau. Faldet var større end forventet og gav anledning til endnu et udbrud af begejstring, for nu kan Den Europæiske Centralbank (ECB) vel tage foden af rentebremsen? ECB satte sidste år renten op fra minus 0,5 til to procent. Så enkel er tilværelsen ikke. [...] En del af decembers fald i inflationen skyldes ikrafttrædelsen af den tyske inflationspakke. Det er altså delvist politisk bestemt. Og samtidig steg kerneinflationen, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, fra fem til 5,2 procent. [...] Meget tyder på, at inflationen i både euroområdet og Danmark vil falde ganske kraftigt i de kommende måneder. Spotprisen på naturgas er nu lavere end før Ruslands invasion af Ukraine. [...] Men faktisk gør de faldende energipriser situationen mere besværlig for ECB. Så længe energien pressede inflationen opad, var det svært at argumentere mod renteforhøjelser. Men det øjeblik inflationsbilledet vendte, kom renteduerne - dem, der vil have lave renter - ud af busken. Det er primært de sydeuropæiske medlemmer af ECB, der nu kommer på banen, men den italienske premierminister, Giorgia Meloni, kom også med en bredside mod ECB i sin nytårspressekonference. ECB "skal undgå valg, der gør tingene værre" for euroområdets økonomi, mener Meloni. [...] For et land med en gæld på over 140 procent af BNP betyder en pludselig opstået inflation, at realrenten bliver dybt negativ, og at alle gældsopgørelser kommer til at se bedre ud, fordi nominelt BNP stiger kraftigt. [...] Problemet for ECB er kerneinflationen. [...] Dertil kommer lidt paradoksalt, at lavere energipriser i kombination med enorme inflationspakker, militæroprustning, EUs genopretningsfond og klimainvesteringer betyder, at ligningen er ved at tippe over mod, at indpumpningen af købekraft i europæisk økonomi er større end det, som energipriserne trækker ud. Risikoen for en dyb europæisk recession er kraftigt formindsket, og selvom niveauet for optimismen fortsat er lavt i både husholdninger og virksomheder, er der sket en klar forbedring. [...] Chefen for ECB, Christine Lagarde, sagde meget tydeligt på mødet i december, at det daværende niveau for markedsrenter ikke var foreneligt med ECBs målsætning om en inflation på to procent. Renterne var for lave - fordi de finansielle markeder ikke tror på, at ECB kommer til at gøre, hvad de siger. Samme udmelding kom fra den amerikanske centralbank, og de to fik da også moslet renterne noget op. Men siden da er halvdelen af stigningen forsvundet igen. ECB får dermed ingen hjælp fra de finansielle markeder og må selv gøre hele arbejdet med at dæmpe aktiviteten. Derfor kommer centralbanken til at sætte renter mere op, end mange analytikere tror på nuværende tidspunkt - alene fordi analytikere og markeder ikke tror på ECBs udmeldinger."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen's Capital, blandt andet: "I 2022 tog Den Europæiske Centralbank (ECB) endeligt så meget mod til sig, at den hævede renten, endda flere gange. Men retorikken og kommentarerne fra centralbanken har samtidig skiftet karakter, ganske mærkbar endda. I et helt årti havde duerne i ECB's styrelsesråd magten - så fuldstændigt, at høgene end ikke turde sige det mindste pip om en bevægelse væk fra den negative rente. [...] Men nu er høgene for alvor fremme i ECB igen, og de kommer til at påvirke finansmarkederne med deres kommentarer i år, herunder valutamarkedet. ECB's renteforhøjelser på 0,75 procentpoint var i sig selv signifikante, og de tiltag blev naturligvis kommenteret af ECB's præsident, Christine Lagarde, men hun er ikke nogen ægte høg. Det er, som nævnt, f.eks. chefen for Tysklands centralbank, Joachim Nagel, men også den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, er en klassisk høg. [...] Den hollandske centralbankchef mener, ifølge interviewet, at ECB er halvvejs igennem cyklussen med at hæve renterne. Den nuværende indlånsrente hos ECB er 2,00 pct., hvor det dobbelte jo så er 4,0 pct., og Klaas Knot peger endda på, at toppen af rentestigningen forudses at være midt i dette år. [...] Så vægtige udtalelser forsøger jeg, ligesom så mange andre i finansmarkederne, at omskrive til, hvorledes ECB's rentestigninger vil påvirke kurserne. [...] I alt dog stadig noget der ligner et overskueligt risikoscenarie, men spørgsmålet er om ECB, via pengepolitikken, kan vende trenden i EUR/USD, altså det vi betragter som dollarkursen? De meget kraftige rentestigninger fra den amerikanske centralbanks side sidste år betød, at alle renter i USA steg voldsomt. Den udvidelse i rentespændet over for Europa førte til en kapitalbevægelse ind i dollaren, så dollarens stigning, og f.eks. euroens fald over for dollaren forsatte. [...] Hen mod årets afslutning svækkedes dollaren, hvilket jeg tilskriver to primære faktorer. Den ene var ganske enkelt, at året sluttede, og en lang række investorer kunne hjemtage en god profit. En anden faktor var, at ECB's renteforhøjelser begyndte at have en effekt. [...] Jeg kunne meget vel forestille mig, at Klaas Knot ikke er den eneste hos ECB der nyder at være en fri høg, så jeg forventer mere af samme retorik fra andre høge i ECB's styrelsesråd, og den slags skal finansmarkederne nok lige blive vandt til at høre igen. Koblet sammen med den forventede række af renteforhøjelser, så er min vurdering er det resulterer i et fortsat løft til euroen, også over for dollaren - det som ligner et forsat fald i dollarkursen."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9, 14; Berlingske, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: EU betaler meget af dansk våbendonation til Ukraine
Berlingske skriver i dag, at den danske regering har gjort det til en top prioritet at støtte Ukraine i krigen mod Rusland, ved at støtte med våbenpakker og humanitær hjælp for milliardbeløb. Danmark har doneret over 4 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, og det er nu blevet afsløret, at en stor del af pengene er blevet refunderet til den danske stat fra Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). En fond, der støtter fred og stabilitet i Europa. Noget som hverken forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) eller hans forgænger, Morten Bødskov (S), tidligere har nævnt. Siden begyndelsen af krigen har Danmark flere gange doneret våben og sikkerhedsudstyr til Ukraine og derefter søgt refusion for våbenhjælp gennem EPF. Det er kommet frem, at over 50 procent af den beregnede værdi er kommet retur fra våbengaverne givet i krigens første uger og frem til den 11. marts. Og flere penge er også forventet på vej retur til Danmark. Oplysninger om beløb og beregningsmetoder holdes hemmelige af Forsvarsministeriet, da refusionssystemet omgives af hemmeligholdelse. EU-talsmand Xavier Quatresols oplyser, at "operationelle detaljer om refusionsanmodninger er hemmelige". Jakob Ellemann-Jensen har ikke ønsket at kommentere på sagen, men Forsvarsministeriet skriver i en mail: "Det er positivt, at EU støtter militære donationer til Ukraine, og at Danmark har formået at få dele af donationerne refunderet, således at de kan bruges til eksempelvis yderligere donationer til Ukraine eller styrkelse af forsvaret."
Kilde: Berlingske, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Rekordlav arbejdsløshed i EU
Arbejdsløsheden i EU fortsætter med at være på et rekordlavt niveau, trods krigen i Ukraine, en dramatisk energikrise og høj inflation. Det skriver Jyllands-Posten. Eurostat offentliggjorde disse data i mandags. Her fremgår det, at arbejdsløsheden i de 27 EU-lande i alt blev holdt på 6 procent i november. Det er den laveste arbejdsløshed i Europa siden årtusindskiftet. Selv i tiden op til finanskrisen, hvor økonomien var i fremgang, holdt arbejdsløsheden sig lige over 7 procent i EU. Derudover er den gennemsnitlige arbejdsløshed i EU faldet svagt i 2022, fra 6,3 procent i januar til 6,0 procent i november. Og med den udvikling øger det fortsat risikoen for stigende renter. Det er i de sydeuropæiske lande, hvor arbejdsløsheden er højest - Spanien, Grækenland og Italien. Dog har arbejdsløsheden i alle tre lande været svagt faldende i løbet af 2022.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Andre EU-historier
 

Udenrigspolitik: Rusland har erobret ukrainske råstoffer
Ifølge en amerikansk kilde kan den russiske lejehær Wagner-gruppen have økonomiske interesser i at indtage byen Bakhmut i Østukraine, fordi der findes store forekomster af råstoffer i området, som er vigtige for den grønne omstilling. Det skriver Politiken. EU og Ukraine indgik i juli 2021 en aftale, der sikrede adgang til disse råstoffer, men syv måneder senere invaderede Rusland Ukraine og indtog de østlige områder med vigtige råstofforekomster. Rusland har derfor nu kontrol over områderne, som er anslået til at have en værdi af 85.000 milliarder kroner.
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Friluftsrådets nytårstale: Sådan kan natur og bedre friluftsliv afhjælpe tidens største kriser
Altinget bringer mandag en kommentar af Winni Grosbøll, direktør, Friluftsrådet, fhv. borgmester (S), Bornholm. Hun skriver blandt andet: "Det er med en alvorstung mine, Mette Frederiksen toner frem på skærmen til Statsministerens nytårstale, og det forstår man godt. Vi står over for store udfordringer i vores samfund, som ikke kan ignoreres længere. Naturen er i krise, klimaforandringerne eskalerer, børn og unge mistrives, vores energiforsyning er presset af krigen i Ukraine, og sundhedssystemet er ved at falde fra hinanden. [...] Regeringsgrundlaget indeholder gode takter om mere natur: Ambitionen om 250.000 hektar ny skov kan både bidrage til klima- og naturindsatsen og give danskerne nye muligheder for at komme ud og opleve naturen og dyrke friluftsliv. [...] Og også EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den globale aftale om 30 procent beskyttet natur både til lands og til havs, som blev indgået ved COP15 i FN's biodiversitetskonvention kort før jul, forpligter."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Nytårstalen fra Anders Eldrup: Kriserne fortsætter i 2023, men nye muligheder byder sig
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Eldrup, formand, LORC, Danmarks Grønne Investeringsfond og Innovationsfonden, bestyrelsesmedlem, Innargi. Han skriver blandt andet: "Den ulykkelige krig i Ukraine har ført til stop for russisk gas. EU er traditionelt storimportør af energi med Rusland som den største leverandør. Tilmed har den russiske gas været forholdsvis billig og dermed understøttet konkurrencekraften i europæisk erhvervsliv. Den tid er slut. [...] En voldsom udbygning med sol og vind er en vigtig del af den langsigtede løsning. EU har sat ambitiøse mål: 150 Gigawatt havvind i Nordsøen og 50 Gigawatt i Østersøen. Det vil hjælpe - både på klimaproblemet og forsyningsproblemet. Men det tager tid. [...] Geotermi kan yde et bidrag til opvarmningen i EU. I store dele af Europa er forudsætningerne i undergrunden gode. Den mulighed burde vi allerede have udnyttet. [...] EU har som nævnt hidtil været begunstiget af rigelig og forholdsvis billig russisk energi. Den epoke er slut. Indtil de langsigtede løsninger med vind, sol, brint med videre er på plads, må vi klare os med "halvgode" løsninger for at sikre de nødvendige forsyninger, blandt andet i form af flydende gas (LNG). [...] På toppen af det kommer, at de to store konkurrerende økonomiske blokke - USA og Kina - begge har iværksat handelsdiskriminerende ordninger, som favoriserer egne virksomheder. Vi ser det tydeligt i USA, hvor Inflation Reduction Act (IRA) giver stor og målrettet støtte til amerikanske virksomheder. Det vil gøre livet vanskeligt for mange europæiske virksomheder. Her ligger en betydelig risiko for beskæftigelses- og velstandsudviklingen i EU-området. En ny CO2 told (CBAM) i EU kan måske være et lille plaster på såret. Men det løser ikke problemet. Ved indtræden i det nye år står vi over for tre tunge problemer: Vi har ikke tilstrækkelig fremdrift mod at løse klimaproblemet. På kort- og mellemlangt sigt har EU store energiforsyningsproblemer. [...] På kort- og mellemlangt sigt står vi i EU over for forhøjede energiomkostninger, som vil belaste europæiske virksomheders konkurrenceevne. [...] Både af hensyn til klimaet, forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen må vi sætte fuld fart på omstillingen. Der er brug for beslutsomhed og handlekraft. EU har ryggen mod muren."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Ugen i dansk politik: Lise Nørgaard bisættes
Den Europæiske Revisionsret vil holde en virtuel pressebriefing om en særlig rapport om effektiviteten af de værktøjer, som EU har udviklet for at gøre rejser under coronapandemien mere sikre. Pressebriefingen vil finde sted onsdag. Det skriver Altinget mandag.
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Sveriges statsminister: Vi kan ikke opfylde tyrkiske krav
Sverige og Tyrkiet har haft forhandlinger om Sveriges mulige medlemskab i Nato, men efter weekenden har den svenske statsminister, Ulf Kristersson, konstateret at der er en grænse for velvilligheden fra Sveriges side. Det skriver Politiken. "De vil have ting, som vi hverken kan eller vil give dem. Nu ligger beslutningen hos Tyrkiet", lød det fra statsministeren i forbindelse med en stor forsvarskonference søndag. Den udmelding har vakt opsigt, da den svenske statsminister, indtil nu har udvist samarbejdsvillighed overfor tyrkerne i forhandlingerne. Meldingen fra statsministeren skyldes Tyrkiets mange krav om udvisning af personer, som de mener har forbindelse til terror. Senest har tyrkerne sendt en liste med 42 navne på, som de kræver udvist. "Ulf Kristersson begyndte embedet med at signalere til Erdogan, at 'jeg vil gøre alt, du beder mig om', men nu har han forstået, at han også er nødt til at lægge nogle røde linjer ned. Mange føler, han har været for medgørlig og for villig til at gå på kompromis med svensk lov og ret for at imødekomme Tyrkiets krav. Det er selvfølgelig også en måde at sige til Tyrkiet på, at nu er de altså gået for langt," fortæller Tyrkiet-ekspert Asli Aydintasbas fra European Council on Foreign Relations (ECFR).
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Skat vinder sag om kapitalfondes store nulskattefest i 00'erne
Politiken bringer en analyse af John Hansen, undersøgende journalist på Politikens indlandsredaktion. Han skriver blandt andet: "Det var en af de første dage i januar 2007. Sammen med en kollega fra Jyllands-Posten var jeg her i håb om at komme til at tale med en ansvarlig for selskabet Angel Lux Parent. Selskabet, som var ejet af fem kapitalfonde, havde et år tidligere købt kontrollen med Danmarks største teleselskab, TDC, for 67 milliarder kroner. [...] Han forsøgte at dække over en skattefidus, som Højesteret mandag hamrede en pæl igennem. Det selskab, som på papiret ejede TDC, var blot et nummer i Luxembourgs selskabsregister og et skilt på en væg hos kapitalfonden Apax, som sammen med Blackstone, Permira, Providence og KKR havde overtaget TDC. Men de virkelige ejere af TDC var de i alt 5 personer og 51 selskaber, som havde skudt penge ind i de fem kapitalfonde i håb om en fed fortjeneste. 46 af dem havde adresse i skattely som Cayman Islands, Guernsey og Holland. [...] Hvorfor var det smart? Fordi EU-regler betyder, at et selskab i et EU-land, f.eks. Danmark, kan udbetale udbytte til sin ejer i et andet EU-land, f.eks. Luxembourg, uden at betale skat i Danmark. Skatten er så et anliggende for Luxembourg. Formålet med reglen er at gøre livet lettere og mere enkelt for virksomheder, som har aktiviteter i flere EU-lande. Men kapitalfondene brugte reglen til at undgå skat. [...] Men lige præcis den skattefidusfest satte Højesteret en stopper for med en dom mandag. I 2011 udbetalte TDC i Danmark 1,05 milliarder kroner i udbytte til sit 'ejerselskab' i Luxembourg uden at betale skat af pengene. Men der skulle være betalt mere end 250 millioner kroner i skat af udbyttet, før det forlod Danmark. [...] Med samme logik besluttede Højesteret mandag også, at det amerikanske selskab NetApp skal betale 158 millioner kroner i skat af udbytter på i alt 566 millioner kroner, som i 2005 blev sendt fra Danmark til USA via Cypern og Bermuda. [...] Mandagens afgørelser i Højesteret er epokegørende, fordi de er de første på området fra landets øverste domstol, hvor syv enige dommere stod bag vurderingen. Skattestyrelsen ønskede mandag ikke at vurdere konsekvenserne af dommene for de øvrige sager, før styrelsens jurister har læst afgørelserne grundigt igennem."
Kilde: Politiken, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Skal vi være bange for højtider?
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bjørn Thomassen, avisens klummeskribent, som blandt andet skriver: "Italienske La Repubblica holder fast i, at det ikke er diskriminerende at sige ”God jul”: ”Hvem husker ikke sidste år, da EU-Kommissionen havde forberedt et dokument med en lang række forslag til korrekte sproglige vendinger, der kunne erstatte uheldige udtryk som 'juleferie', fordi ikke alle europæere er kristne. Men hvem er egentlig bange for de ubekvemme højtider som jul og påske? Hvis europæiske embedsmænd antager, at muslimer kan stødes over en julekrybbe eller en julehilsen, er det kun af én grund: De projicerer vores egne skrøbeligheder.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Udenrigspolitik: Løkke ønsker flere EU-sanktioner
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udtrykt sin vrede over weekendens henrettelser af to demonstranter i Iran, og har sagt, at Danmark vil tage skarpere forholdsregler mod Iran. Det skriver Jyllands-Posten. Han opfordrer også EU til at indføre yderligere sanktioner mod det iranske styre, men specificerer ikke hvilke sanktioner han ønsker. "Vi fordømmer på det skarpeste weekendens henrettelser af to unge iranske demonstranter. Det er helt uacceptabelt, og det har vi nu sagt i meget klare vendinger til det iranske styre. Iran har generelt bevæget sig ned ad en trist og destruktiv sti den seneste tid. Derfor ser jeg gerne, at vi indfører yderligere sanktioner fra EU's side," siger Løkke.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Sundhed: Produkter afgiver for meget nikkel
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver i dag, at en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at den belægning, der på smykker og legetøj skal forhindre frigivelse af nikkel, i nogle tilfælde ikke virker i tilstrækkelig grad. Undersøgelsen tager udgangspunkt i øreringe, piercingsmykker og legetøj fra danske, europæiske og ikkeeuropæiske butikker, hvor 15 af 63 af produkterne frigav nikkel. 8 overskred også EU's grænseværdi af nikkel. Man så især, at produkter, som overskred grænserne, var omkring dobbelt så store, når de var købt i webshops uden for EU, sammenlignet med produkter købt i Danmark. ”Vi havde ikke forventet at se så markante overtrædelser på et område, som egentlig er ret velreguleret i EU,” siger Maria Thestrup Jensen, der er tekniker i styrelsen, ifølge Kristeligt Dagblad.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Mange fonde ser billigere ud, end de er
EU har ændret de nøgletal, der viser omkostningerne, når man handler i investeringsfonde. Det skriver Jyllands-Posten. Det betyder, at fremover vil investorer kun få besked om fondenes løbende omkostninger, og ikke længere engangsomkostningerne ved at træde ind og ud af fondene, som tidligere. Det gør, at mange fonde ser billigere ud, end de i virkeligheden er, da engangsomkostningerne skal lægges oveni løbende omkostninger. Det kan skabe problemer for investorer, der ikke er opmærksomme på de skjulte omkostninger. "Jeg kan godt lide, at der nu bliver en opdeling af omkostningerne i løbende omkostninger og engangsomkostninger. Men det er vigtigt, at investor let kan sammenligne fonde ud fra de samlede omkostninger uden at skulle ind i et hav af dokumenter for at hente tallene ud," påpeger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk. "Vi ser løbende på, hvordan vi som branche kan gøre det endnu bedre for investorerne, også i dialog med Forbrugerrådet Tænk," siger investeringschef Kåre Valgreen, Finans Danmark, som understreger, at Finans Danmark vil forsøge at oplyse så godt som overhovedet muligt, de ændringer, der er sket, i forbindelse med den nye EU-regulering.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Interne anliggender: Grænsekontrol er ikke europæisk samarbejde
I et læserbrev i Information skriver Birgitte Anker W Petersen, folkepensionist og tidligere socialrådgiver, blandt andet: "Stor var skuffelsen hos mig over statsministerens nytårstale, der ikke med ét ord kom ind på, at selvsamme dag også var 50-årsjubilæet for Danmarks indtræden i det daværende EF. [...] Men selv om jubilæet ikke blev nævnt, så blev Danmark rost for at have meldt sig helhjertet ind i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) i oktober 2022 forlængede Danmarks grænsekontrol til Tyskland i seks måneder og begrundede det over for EU-Kommissionen med ordene: "Beslutningen er taget for effektivt at kunne imødegå den betydelige trussel mod vores offentlige orden og indenrigssikkerhed forårsaget af terrorister og organiserede kriminelle, der kan udnytte den frie bevægelighed inden for Schengenområdet samt den nuværende migrationssituation i Schengenområdet." [...] Jo, statsministeren nævnte, at vi står over for "skærpede trusler", men det gjaldt vist mest økonomisk usikkerhed, inflation, energikrise samt risiko for stigende arbejdsløshed - ikke terror. Den frie bevægelighed er og var en af grundstenene i dannelsen af EF. [...] Derfor giver det for mig ikke mening, at man så krampagtigt holder fast i denne grænsekontrol. For statsministeren kan ikke kun ønske at gå helhjertet ind i et europæisk samarbejde, når det lige passer godt til festlige lejligheder, og så ellers glemme resten af traktaten."
Kilde: Information, s. 18

Udenrigspolitik: Derfor bør Fogh ikke besøge Taiwan
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S). Han skriver blandt andet: "Min aktuelle uenighed med Anders Fogh om hans rejse til Taiwan skal ses i denne sammenhæng. Misforstå mig ikke: Jeg deler hans sympati for Taiwan som et rigt og velfungerende samfund og det eneste demokrati i den kinesiske kulturkreds, og vi er fælles om kritikken af Kinas overgreb mod egne borgere. Hvis Kina invaderer Taiwan, kan det udløse krig mellem USA og Kina, der værste fald kan eskalere til Tredje Verdenskrig. Men jeg tror analogien til Ukraine er falsk: Kinas ledelse ønsker ikke at løbe denne risiko. [...] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har klogt udtalt, at EU bør bidrage til at mindske spændingerne mellem USA og Kina, og han har som kommentar til Anders Foghs rejse til Taiwan fastslået, at Danmarks et-Kina-politik står fast. [...] Jeg støtter i dag uden forbehold den af præsident Biden anførte støtte til Ukraine og den aktuelle optrapning af Vestens militære bistand, der er afgørende for Ukraines overlevelse. Dét er den nødvendige forudsætning for at nå frem til, at USA og Europa kan drøfte med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hvordan krigen på acceptable vilkår kan standses, før Ukraine er lagt totalt i ruiner. Uanset nederlag på slagmarken kan Rusland ikke tvinges til betingelsesløs kapitulation, da vi jo af frygt for atomkatastrofen ikke vil føre krigen ind i selve Rusland."
Kilde: Berlingske, s. 19

Interne anliggender: Højesteret gav »usædvanlig« melding efter sejr til Skat
Det amerikanske selskab NetApp er blevet stævnet af Skat, for ikke at have betalt udbytteskat på udbytter udbetalt til aktionærerne. Det skriver Berlingske. I mere end 12 år har sagen kørt, men i går tabte NetApp altså sagen, og blev idømt 160 millioner kroner (cirka 26 millioner dollar) i erstatning. Imidlertid anvendte Skat også en høj rentesats på de ubetalte skatter, hvilket har resulteret i, at NetApp skylder yderligere 320 millioner kroner (cirka 52 millioner dollar) i renter, hvilket bringer den samlede mængde op på 480 millioner kroner (cirka 78 millioner dollar). Den høje rentesats, der blev anvendt i dette tilfælde, er tilladt i henhold til danske skattelove, som er blevet kritiseret for at være unfair over for skatteydere, da de ikke har nogen måde at undgå at betale renterne på, mens de venter på, at sagerne bliver løst gennem det juridiske system. Formanden for Advokatrådets skatteudvalg, Christian Bachmann, har opfordret til, at love skal ændres for at sikre større retfærdighed for skatteydere og han tøver ikke med at kalde reglerne for "et problem for retssikkerheden". Dansk Industri mener også, at der er et "presserende behov" for, at reglerne om rentekrav mod virksomheder i forbindelse med skattesager bliver efterset. "De gældende regler udgør et alvorligt problem for virksomhedernes retssikkerhed og betyder i nogle tilfælde, at virksomhederne selv må opgive at få prøvet deres sag ved domstolene, fordi virksomhederne ikke vil risikere at stå tilbage med et helt uproportionalt stort rentekrav fra skattemyndighederne," siger Sune Hein Bertelsen, fagleder for skattejura hos DI. Højesteretten har også i deres dom tydeligt sendt et signal til Folketinget om, at reglerne skal ændres. I dommen står der, at "en forståelse af opkrævningsloven i overensstemmelse med dens ordlyd indebærer, at skattemyndighedernes samlede rentekrav mod NetApp Denmark er meget stort i forhold til det indeholdelsespligtige beløb" og fortsætter: "Højesteret finder samtidig, at der er anledning for lovgivningsmagten til at forholde sig til, om konsekvenser af opkrævningsloven som de foreliggende, der må ses i sammenhæng med spørgsmålet om ret til deponering af omstridte beløb, er ønskelige." Susi Hjorth Bærentzen, forsker og ekspert i skatteret kalder meldingen for "ekstraordinær" og "meget usædvanlig". Hun har i de sidste to år, i samarbejde med et internationalt forskerteam, undersøgt skatteret, menneskerettigheder og beskyttelse af skatteydernes rettigheder, og har fokuseret på de danske skatteregler, som kan føre til, at skatteydere drukner i morarenter. Problemet opstår kun i sager, hvor Skat har tabt i Landsskatteretten eller i landsretten, og skatteyderen derfor får det omtvistede skattekrav tilbagebetalt, samtidig med, at der løber morarenter på. Hvis Skat har vundet sagen, beholder de i stedet det omtvistede skattekrav, og der løber ingen morarenter på. Denne forskelsbehandling kan muligvis være en krænkelse af menneskerettighederne, mener Susi Hjorth Bærentzen. Højesteret har også haft mulighed for at forholde sig til menneskerettighedsspørgsmålet i NetApp-sagen, men mener ikke, at de danske skatteregler i denne sag er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller EU's Charter om grundlæggende rettigheder, som NetApp havde hævdet. Selv om Højesteret ikke mener, at reglerne er i strid med menneskerettighederne, mener Susi Hjorth Bærentzen stadig, at dommen vil have stor betydning, hvis sagen prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Kilde: Berlingske, s. 7

Klima: Sunde skove er langtfra kulsort, Venstre
I et debatindlæg i Børsen skriver Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, blandt andet: "I et indlæg fra 30. december kalder Asger Christensen (AC), medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, det for “tudetosset”, at en ny EU-lov skaber incitamenter til at efterlade dødt træ i skovene. Det, som AC kalder for affaldstræ, er skovens næringstræ. [...] Døde træer udgør et vigtigt levested for svampe, insekter, fugle og andre dyr. [...] De europæiske skove er vurderet til at være i dårlig stand. En af de primære årsager er den rovdrift, som vi har drevet på skovene, bl.a. for at producere “bæredygtig” biomasse. EU's undersøgelse fra 2021 viser, at selvom skovdækket er steget, er skovene enten i ringe stand (54 pct.) eller i dårlig stand (31 pct.). Et stigende skovdække siger nemlig ikke noget om skovenes sundhed. Det er netop skovenes tilstand, der er vigtig for biodiversiteten og klimaet. [...] Desuden er det ikke korrekt, at den nye EU-lov hindrer brugen af træ i byggematerialer. Men som AC påpeger, er der træ, som ikke kan bruges i byggebranchen eller til træprodukter. Det er dette resttræ, som i højere grad skal blive i skovene til gavn for klimaet og biodiversiteten. [...] Vi løser ikke biodiversitets-, klima- eller energikrisen ved at brænde dødt ved af."
Kilde: Børsen, s. 31