EU i dagens aviser tirsdag den 13. februar 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU-udenrigschef: Trods anklager må vi støtte FN-organ i Gaza
EUs udenrigschef, Josep Borrell, stiller sig bag FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), hvor han roser UNRWA for, at have iværksat en "uafhængigt revideret" undersøgelse af anklager om, at 12 af UNRWA's medarbejdere skulle være involveret i Hamas' angreb på Israel 7. oktober. Det skriver Berlingske. Han opfordrer samtidig EU-landene til fortsat at støtte UNRWA trods anklagerne. "Det vil føre til en endnu større humanitær katastrofe i Gaza, hvis man indstiller støtten til UNRWA," sagde Josep Borrell i går på et pressemøde og han fortsatte: "Nogle lande har suspenderet deres støtte til UNRWA. Andre lande har besluttet at øge støtten. Det er et emne, der splitter, men vi mener, at UNRWAs arbejde bør fortsætte." EUs udenrigschef understregede samtidig, at de anklagede i UNRWA udgør en meget lille del af de i alt 30.000 medarbejdere i organisationen og de er fortsat kun anklaget af Israel, hvor deres skyld endnu ikke er bevist. Ifølge chefen for UNRWA, Philippe Lazzarini, har man allerede fyret de anklagede ansatte og sat en undersøgelse i gang, som ledes af FNs interne kontor i New York. "Vi har desuden bedt Israel om beviser for den modbydelige beskyldning. Jeg har desuden taget den exceptionelle beslutning, at vi fyrer de anklagede medarbejdere på baggrund af anklagerne uden beviser. Nu håber vi, at undersøgelsen vil blive færdiggjort i den nærmeste fremtid," sagde Philippe Lazzarini. Derudover fortalte Lazzarini, at der vil blive gennemført en uafhængig undersøgelse af UNRWAs politikker for, hvordan man skal reagere på ansattes opførsel og "politiske tilhørsforhold". "Vi vil se på, hvordan vi skal undersøge og handle på konkrete sager, så det ikke sker igen. Det vil være opgaven for den uafhængige undersøgelse. Vi håber, at vi om en måned vil se de første konklusioner. Og at vi den 20. april vil få en færdig rapport," sagde Philippe Lazzarini: "Vi har som organisation forpligtet os på at implementere resultatet af undersøgelsen."

På pressemødet i Bruxelles mandag lyd det også fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at det internationale samfund bør levere færre våben til Israel, hvis man frygter civile tab, skriver flere aviser mandag. "Hvis man mener, at for mange personer bliver dræbt, så skulle man måske levere færre våben. Så kunne man forhindre, at så mange mennesker bliver dræbt. Er det ikke logisk?" siger Josep Borrell og fremhæver samtidig, at tidligere har USA indstillet leveringerne af våben til Israel, da Israel i 2006 ikke ville stoppe "krigen i Libanon". "Israel ønskede ikke stoppe krigen. Det er præcis det samme, der sker i dag. Alle tager til Tel Aviv og beder om, at Israel beskytter civile. At Israel ikke dræber civile. De beder om, at Israel ikke dræber så mange. Men hvor mange er for mange? Hvad er standarden? Netanyahu lytter ikke til nogen. De siger, at de vil evakuere civile, men hvorhen? Til månen?," siger Josep Borrell. Borrell mener ikke, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, opfordring til at "evakuere" de mere end en million palæstinensere, der har søgt tilflugt i Rafah i Gaza, er realistisk, da hverken Egypten eller Jordan har udtrykt vilje til at tage imod flygtninge fra Gaza. "Hvis det internationale samfund mener, at det er en nedslagtning, at for mange mennesker bliver dræbt, så bør man måske tænke over forsyningerne af våben," siger Josep Borrell.
Kilder: Berlingske, s. 9, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Bødskov i opråb: EU-bureaukrati bremser investeringer
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) deltog for nylig i en konference hos Dansk Industri om EU-støtte til danske virksomheder og han er dybt bekymret for udviklingen, hvor Danmark og Europa taber kampen om de grønne arbejdspladser, fordi virksomhederne flytter deres investeringer til Kina og USA, skriver Berlingske. På konferencen slog en repræsentant fra EU-Kommissionen fast, at man som virksomhed nok skal forvente at få afslag de første to til tre gange, man ansøger om støtte fra EUs fonde. Bødskov mener, at det siger alt om, at det er alt for bøvlet at ansøge om EU-midler og derfor bærer EU-systemet størstedelen af skylden for, at grønne europæiske virksomheder flygter til USA og Kina for at placere deres investeringer. "Der skal en revolution til i forhold til ansøgninger, godkendelsesprocedurer og sagsbehandlingstider i EU. Det går ikke, som det fungerer i dag," siger Bødskov og fortsætter: "Vi ved allesammen godt, at EU skal være en grøn foregangsregion, være stærke på nye teknologier og være førende på grøn industri. Nu har vi brug for, at systemet kommer op i gear, så vi ikke mister den position." Amerikanernes Inflation Reduction Act, IRA, som blev vedtaget i sommeren 2022, har fået flere europæiske virksomheder til at investere på den anden side af Atlanterhavet og allerede dengang udtalte EU-kommissær Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen (S), at den massive statsstøtte ville skævvride konkurrencen for europæiske virksomheder. Ifølge Bødskov er problemet, at der siden hen ikke er sket nok for at imødegå den udfordring. Fredag mødtes Morten Bødskov med repræsentanter fra EU og de øvrige medlemslande til et uformelt rådsmøde i Genk i Belgien, hvor han overleverede sin kritik og kom med forslag til løsninger. Han oplister i et brev til Thierry Breton, der er kommissær for EUs indre marked, en række punkter, hvor han og den danske regering mener, at man kan gå i gang. "EU må indse, at vi skal videre fra skåltalerne, og at adgangen til midlerne lige nu er alt for besværlig," siger erhvervsministeren, som samtidig kategorisk afviser, at Danmark kommer til at gå enegang, når det kommer til statsstøtte. "Det indre marked er kernen i det europæiske fællesskab, og hvis alle lande begynder at støtte uden om EU, kommer det ikke et lille land som os til gavn," siger han og fortsætter: "Vi har nul interesse i, at det indre marked bliver stækket. Vi har om nogen tjent på at have adgang til det indre marked. Det vil være den fuldtonede katastrofe, hvis de enkelte lande begynder at gå enegang." Berlingske har forelagt Morten Bødskovs kritik for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark, hvor repræsentationschef Per Haugaard i et skriftligt svar sender bolden tilbage til Morten Bødskov. "Det er medlemsstaternes opgave at støtte virksomheder og andre, der ønsker at søge EU-midler, men fra Europa-Kommissionens side støtter vi naturligvis varmt op om dette arbejde. Vi er derfor også meget glade for, at Danmark nu har påtaget sig en mere aktiv rolle i at hjælpe ansøgere med at finde EU-midler, eksempelvis gennem Energistyrelsens nyoprettede sekretariat til det formål," lyder det.
Kilde: Berlingske, s. 1,4-5

Andre EU-historier

Interne anliggender: Ny finsk præsident varsler hård linje over for Rusland
Kristeligt Dagblad og Politiken bringer begge et portræt af Finlands nye præsident, Alexander Stubb, som i søndags blev valg i et uhyre tæt præsidentvalg. Den 55-årige Alexander Stubb, leder af det konservative Samlingspartiet, fik en snæver sejr med 51,6 procent af stemmerne over centrum-venstre-kandidaten Pekka Haavisto, der fik 48,4 procent. De vestlige, liberale demokratier er tilfredse med valget af den nye præsident, som er stålfast i sin loyalitet over for Ukraine. På et pressemøde i går eftermiddag, dagen efter valgsejren lød det fra Alexander Stubb: ”Vi kan ikke have et politisk forhold til Rusland, før Rusland stopper deres angreb på Ukraine.” I de russiske medier bliver Alexander Stubb omtalt som en høg, der vil forværre forholdet mellem de to nabolande, der i forvejen er anspændt efter Ruslands invasion af Ukraine og Finlands nylige Nato-medlemskab. Alexander Stubb havde egentlig trukket sig fra politik, hvor han i løbet af sin karriere både har været statsminister, udenrigsminister og finansminister, ligesom han har siddet i Europa-Parlamentet. Han var fortaler for et finsk Nato-medlemskab længe før, det blev en realitet. I flere interviews har han forklaret, at Ruslands invasion af Ukraine og den sikkerhedspolitiske opvågning, det medførte, genoplivede hans følelser for politik. Han vil officielt tiltræde posten som præsident den 1. marts 2024 og er valgt for en periode på seks år."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Dansk OECD-chef: Det globale system har aldrig været mere porøst
Børsen bringer et interview med Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i den vestlige verdens økonomiske tænketank, OECD. Han ser ikke lyst på fremtiden og advarer samtidig om farerne for Europa, hvis Donald Trump igen bliver præsident i USA. “Jeg tror, vi står med det mest porøse globale system, vi nogensinde har haft,” siger han og forklarer, at i en ny verden “har vore gamle hæderkronede multilaterale organisationer, som FN, WHO, IMF og andre svært ved at navigere. “Når jeg rejser og taler med folk fra det globale syd, vil de måske hellere have vores værdier i Vesten, som demokrati, markedsøkonomi, frihed og retsstat. Frem for deres egne autokratiske værdier. Men de er ikke så imponerede over, hvordan vi i Vesten umiddelbart forvalter vore værdier,” påpeger Ulrik Vestergaard Knudsen, som mener, at Europa skal gøre sig klar til forandringer på fire områder. “Uanset om Trump trækker USA ud af Nato eller ej, må vi forberede os på mere usikkerhed og derfor et svækket Nato. Det gælder også USA's støtte til Ukraine, der må forudses at blive neddroslet. Hvorvidt Trump igen vil forlade Paris-aftalen om klima eller ej, ved vi ikke. Men han tager ikke førertrøjen på i de globale klimaforhandlinger. Endelig er der det handelspolitiske, hvor Trump har lanceret ideen om en general importtold på 10 pct. Formentlig vil det igangsætte en lang kæde af modsvar rundt omkring,” advarer Ulrik Vestergaard Knudsen.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Udenrigspolitik: Danmark under pres efter ny dom i sag om kampfly til Israel
En hollandsk domstol har beordret et stop for eksport af dele til F-35-fly, som risikerer at blive brugt til at krænke folkeretten under Israels krig i Gaza og nu advarer juridiske eksperter om, at Danmark også bør revurdere eksport af dele til flyene. Danmark er bundet af de samme regler om våbeneksport som Holland under EU's regler og FN's våbenhandelstraktat, og derfor mener Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, at man skal genoverveje risikovurderingen, da dommen er "grundig" og i overensstemmelse med den måde, som de fleste uafhængige jurister har fortolket reglerne på. "Vi burde komme til den samme konklusion som i Holland. Forskellen på herhjemme og i Holland er, at det er embedsmænd og ikke dommere, der har taget stilling. Men det er de samme beviser, den samme risikovurdering og de samme internationale forpligtelser, der skal tages stilling til," siger han. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere fremhævet under et folketingssamråd i januar den særlige danske konstruktion, hvor Udenrigsministeriet på baggrund af en overordnet udenrigs- og sikkerhedspolitisk "rammevurdering" har blåstemplet eksporten til F-35-programmet og derfor ikke tager stilling til reeksport til for eksempel Israel i de enkelte tilfælde. "Vi mener, det er vigtigt, at danske forsvarsvirksomheder i lyset af den sikkerhedspolitiske virkelighed kan indgå i internationale forsyningskæder og udviklingssamarbejder. Vi har en strategisk sikkerhedspolitisk interesse i at kunne være med i udviklingen af fremtidens forsvarsmateriel. Både for at sikre vores egen og vores allieredes sikkerhed," sagde Løkke. Hollands regering har anket dommen til landets højesteret og i en pressemeddelelse skriver regeringen, at den "selvfølgelig" vil følge domstolens afgørelse, men at den mener, den er forkert.
Kilde: Information, s. 4-5

Landbrug: Voksende europæisk modstand mod 'Frankenstein-mad'
Laboratoriefremstillet kød ses som et vigtigt våben i klimakampen, men flere EU-lande advarer om, at teknologien både truer landbrug, kultur og helbred, skriver Information. Kritikere mener dog, at det er misinformation og manipulation. I et fælles notat skriver 13 lande, anført af Italien, Frankrig og Østrig, deres modstand mod laboratoriedyrket kød, som de mener "repræsenterer en trussel" mod traditionelt landbrug og mod "ægte fødevareproduktionsmetoder, der er selve hjertet af den europæiske landbrugsmodel". Professor Elena Cattaneo, en internationalt anerkendt stamcelleforsker ved Milano Universitet, mener, at skepsissen om laboratoriefremstillet kød er baseret på "manipulation og misforståelse af videnskaben". "Jeg ser det som et forsøg på at sprede frygt. De forstørrer en ubegrundet frygt for noget, der er nyt og kun delvist forstået af befolkningen. Og det gør de for at positionere sig selv som folkets beskytter mod denne opdigtede trussel," siger Elena Cattaneo. Der er dog endnu ikke noget laboratoriefremstillet kød, som har opnået tilladelse til salg i EU, men det skyldes, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet simpelthen ikke har modtaget nogen ansøgninger.
Kilde: Information, s. 10-11


Migration: Hun er EUs stemme i asyldebatten
I dag fylder den svenske EU-kommissær Ylva Johansson 60 år. I de senere år har hun været EU-kommissæren, der har stået i spidsen for flere hjemsendelser og øget fokus på EUs ydre grænser. Hun har aldrig holdt sin kritik tlbage af den danske regerings tanker om et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland. I Bruxelles er hun kendt for sit engagement og sin til tider skarpe kritik af EU-landene, hvor hun gentagne gange har opfordret EU-landene til at tage imod hjælp fra EUs grænseagentur, Frontex, til at gennemføre hjemsendelser. Det ser nu endelig ud til, at EU-landene og EU-Parlamentet når i mål med asyl- og migrationspagten forud for valget til EU-Parlamentet til juni.
Kilde: Berlingske, s. 14

Institutionelle anliggender: Danske MEPer forstår ikke jobbet
Berlingske bringer et læserbrev af Laurs Nørlund, tidligere kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen, kandidat til Europa-Parlamentet (M). Han skriver blandt andet: "Der har været en diskussion om de danske europaparlamentarikeres mangel på gennemslagskraft i Danmark. Den har vi haft før. Ingen ved, hvem de er. Nogen, som S-kandidaten Christel Schaldemose, skyder skylden på medierne. Andre dukker bare hovedet. [...] Desværre er det rigtige problem, at, ikke alle, men langt de fleste danske parlamentarikere aldrig har forstået, hvordan man får indflydelse i Bruxelles på centrale spørgsmål - eller har gjort sig den umage at prøve at forstå det. Man får ikke indflydelse ved at sidde i mere eller mindre perifere udvalg eller være ordfører for rapporter, som ingen læser. Man skal slide fodsålerne tynde i Bruxelles' gader og sparke døren ind dér, hvor det betyder noget. Det er lidt slemt at erkende for en, der holder af EU, men Folkebevægelsen mod EUs Jens-Peter Bonde var med sin facon og indsigt i de store EU-spørgsmål en langt mere indflydelsesrig parlamentariker end nogen fra de "store" partier som Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre. Kommissionens formænd som Delors og Juncker vidste godt, hvem Bonde var. [...] Jeg sad selv i 20 år som kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen på afgørende områder som miljø, klima, det indre marked, økonomisk styring osv., og ikke en eneste gang i alle de år havde jeg en dansk parlamentariker i mit kontor for at forsøge at påvirke eller bidrage til udviklingen af EU-politikken og -reguleringen, og jeg havde ellers rigtig, rigtig mange besøg."
Kilde: Berlingske, s. 19.