Skip to main content
Representation in Denmark logo
Supplerende information | 13 juli 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 13. juli

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU på vej med klimakrav til skoler, sygehuse og biblioteker
3 procent af de statslige bygninger skal hvert år energirenoveres, men hvis det står til EU-Kommissionen, skal kravet fremover gælde alle offentlige bygninger, dermed også kommunale og regionale. Det fremgår af et foreløbigt udkast til en mindre del af den omfattende klimaplan, som EU-Kommissionen præsenterer onsdag. Det skriver Børsen og Information. Ifølge Kommissionen er landenes indsats for svag i forhold til det gældende energisparemål, hvorfor det er nødvendigt at løfte energieffektiviseringen markant over det gældende ambitionsniveau. I sit forslag betoner Kommissionen, at det offentlige må gå foran og arbejde for øget energieffektivisering "i alle dele af den offentlige sektor, inklusive transport, offentlige bygninger, sundhedssektoren, fysisk planlægning, vand- og spildevandshåndtering og vandrensning, fjernvarme og køling, distribution, forsyning og lagring af energi, offentlig belysning samt infrastrukturplanlægning." Det skriver Information. Bendt Bendtsen, som er formand for brancheorganisationen Synergi, tidligere EU-parlamentariker og minister for De Konservative, er positiv over for, at Kommissionen lægger op til denne markante skærpelse, og han kalder forslaget for "lovende." Det skriver Børsen og Information. "Offentlige bygninger tegner sig for ca. 10 pct. af bygningsmassen i EU. Men det er kun 0,2 pct., som tilhører staten. Det vil sige, at meget få bygninger er omfattede af 3-procentskravet. Hvis alle offentlige bygninger bliver omfattet, er det 260 mio. offentlige bygninger, der nu bliver stillet energirenoveringskrav til," siger Bendtsen til Børsen. Baggrunden for den omfattende klimaplan er, at EU-landene sidste år blev enige om, at EU’s udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det tidligere mål var 40 procent. De skrappere energisparekrav kan bane vej for øget dansk eksport, skriver Børsen. "Er du tosset, der er eksport i det her," siger Bendt Bendtsen, som mener, at det kan betyde en øget eksport for omkring 60 milliarder kroner. 
Kilde: Børsen, s. 13; Information, s. 1, 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Panik i landene omkring Afghanistan. Taleban går efter en brutal, militær løsning
Efter at amerikanerne har besluttet at trække sig fra Afghanistan, som de har ført krig i siden slutningen af 2001, blander både iranerne, tyrkerne og russerne sig i koret af stærkt bekymrede lokale magter, der forsøger at få indflydelse i det tomrum og kaos, der breder sig i landet. Det skriver Berlingske. Iranerne forsøger med forhandlinger at holde Taleban fast på, at de skal behandle de civile ordentligt for at undgå et stormløb af flygtninge mod de iranske grænser. Rusland blander sig grundet en frygt for en lignende situation ved grænsen til nogle af de gamle sovjetrepublikker, der er nabolande til Afghanistan. Tyrkiet tilbyder at sende militære styrker til hovedstaden Kabuls lufthavn for at sikre fri trafik ind og ud af landet. Også Kina er bekymret over situationen og har kritiseret USA for landets hastige tilbagetrækning. "USAs tilbagetrækning skaber et ufatteligt rod, som afghanerne og andre lande i regionen nu lider under," lød det fra en talsmand for den kinesiske regering i fredags på et ugentligt pressemøde. Samtidig går det stærkt med Talebans erobringer. Taleban meddelte søndag, at de har kontrol med to store grænseovergange i den vestlige del af landet, der grænser op til Iran. Taleban har dermed erobret et ubrudt areal, der strækker sig fra den kinesiske til den iranske grænse, og de afghanske regeringsstyrker gør tilsyneladende meget lidt modstand. Inden udgangen af august vil USA trække de sidste styrker ud af Afghanistan, skriver B.T. Mandag overdragede USA’s ledende general i landet, Austin S. Miller, kommandoen til de afghanske regeringsstyrker. Det bliver betegnet som en symbolsk afslutning på krigen for USA, skriver flere aviser. 
Kilder: Berlingske, s. 9; B.T., s. 6; Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: EU-forslag om afgift udsættes
Ifølge Reuters siger en talsperson for Europa-Kommissionen mandag, at kommissionen har besluttet at udskyde sin plan om senere i juli at fremlægge et forslag om en ny afgift på digitale tjenester. Det skriver Børsen. Udsættelsen sker efter intenst pres fra den amerikanske administration om at droppe planerne om afgiften. Europæiske embedspersoner har samtidig sat spørgsmålstegn ved værdien af et sådant forslag, efter at G20-landene lørdag blev enige om en global reform af selskabsskat. "Vi har besluttet at sætte vores arbejde på vores nye digitale afgift på hold," sagde Daniel Ferrie, EU-Kommissions talsmand, på en pressekonference i Bruxelles.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: Nej til EU’s klimalov
I et debatindlæg i Information skriver Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen og Nikolaj Villumsen, medlemmer af Europa-Parlamentet for SF og Enhedslisten, blandt andet: "EU’s venstrefl øj har spillet en helt central rolle i at få en EUklimalov. Derfor var det minsandten en svær beslutning, da vi i SF og Enhedslisten for nylig valgte at stemme nej til den. Og så alligevel. For klimaloven var efter forhandlingerne endt med at være så utilstrækkelig, at vi ikke kunne forsvare at støtte den. [...] Misforstå os ikke: Der var gode dele med i ’kompromiset’ om EU’s klimalov, flere af dem har vi selv banet vejen for – som et uafhængigt EU-klimaråd for eksempel. [...] Mens videnskabsfolk udsender advarsler om oversvømmelser, heftige vejrforhold og massedød af arter, er mange magthavere vidskræmte for at gøre det, der skal til for at standse klimaforandringerne og afværge de værste følger af dem. Vi er nu i den pinlige situation, at det er domstole i Belgien, Tyskland, Frankrig og Holland, der via klimaretssager skal minde politikerne om deres ansvar for vores børn og børnebørns fremtid."
Kilde: Information, s. 18

Institutionelle anliggender: Kun ungarerne kan forkaste Orbán
I en kommentar i Information skriver forfatter Richard Swartz blandt andet: "Bør Ungarn forlade EU? Eller sparkes ud? Alene at vi stiller spørgsmålet, er forstemmende. Da kommunismen faldt, var det indlysende, at Ungarn var velkommen til at ’vende tilbage til Europa’. Hvor ellers? Tre årtier senere må vi stille det. Og på en for det europæiske fællesskab foruroligende baggrund: Efter østudvidelsen er EU paradoksalt nok krympet. EU fremstår politisk og økonomisk svækket – og har nu også gældsat sig som aldrig før. [...] EU er mindre attraktivt, mere fragmenteret, mere handlingslammet end på noget tidligere tidspunkt. Ungarn er ikke et isoleret tilfælde. Hvad der dengang gjorde EU tillokkende, var løfter om det, der blev kaldt ’et normalt liv’: endelig at kunne besøge Venedig, eje en ’rigtig’ bil, vælge mellem mere end to brødsorter. Materielle værdier. Mindre bred interesse var der for det demokrati og de liberale værdier, som dissidenter havde kæmpet for under kommunismen. [...] Her står vi i dag: i gensidig skuffelse. Ikke en eneste mønsterstat kan vi få øje på i øst, mens man i øst forholder sig stadig mere skeptisk over for, hvad vi i vest ser som selvfølgelige fællesværdier og ordensregler. [...] Østeuropas ’illiberale’ populister spiller højt spil. Alle storbyer i deres egne lande er desuden imod dem. Storbyerne er liberale. De er for Europa og for en urban demokratisk kultur, hvor regnbuefanen vajer side om side med den nationale. Dem kan vi støtte indirekte ved at koble økonomisk støtte til demokratiske fremskridt. Kun ungarerne selv, der kan forkaste Orbán."

I et læserbrev i Berlingske skriver Peter Bøgelund blandt andet: "Eva Selsing skriver i en kommentar ("Donald Rumsfelds ånd lever videre i den imperialistiske kamp mod Ungarn") i Berlingske 11. juli, at man ikke skal være bedrevidende og blande sig i interne forhold i Ungarn. Det kan man til en vis grad godt være enig i. Problemet med Ungarns og Victor Orbáns lemfældige omgang med menneskerettigheder er imidlertid, at det er klart i strid med de værdier, som resten af EU (måske på nær Polen) gerne vil holde i hævd. [...] Derfor er det EUs pligt at kritisere Ungarns interne forhold, der ikke kun skader diverse minoriteter i landet, men også hele EU."
Kilder: Information, s. 2, Berlingske, s. 23

Migration: Over grænsen
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Den danske fl ygtningepolitik har mødt en forudsigelig grænse: I sidste uge afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, som fastslog, at den danske lovgivning om familiesammenføring er i strid med menneskerettighederne. Asylansøgere med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark skal vente i tre år, før de kan søge om familiesammenføring. Men tre år er for længe, vurderede domstolen. [...] Stramningen af reglerne om familiesammenføringblev indført i 2016. I samme periode sænkede Danmark ydelserne for nytilkomne asylansøgere og indrykkede annoncer i libanesiske medier for at udbrede budskabet om, at Danmark bestemt ikke længere var noget attraktivt sted for asylansøgere. [...] De danske asylstramninger var så voldsomme, at FN’s daværende generalsekretær Ban Ki-moon sendte et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor han udtrykte sin bekymring. Men et flertal i Folketinget mente, at stramningerne var nødvendige for at afskrække de mange tusind asylansøgere og deres familier, som ventedes at komme til Danmark i de følgende år. Prognoserne ændrede sig dog hurtigt efter en studehandel mellem EU og Tyrkiet, og i de senere år har tilstrømningen til Danmark været lav. [...] Den nye dom viser, at der er grænser for, hvor umenneskelig en udlændingepolitik man kan føre i et retssamfund."
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Komiker står stærkt efter protestvalg
I Bulgarian står indbyggerne efter søndagens valg til parlamentet med ubesvarede spørgsmål om den politiske linje, og hvem der skal stå i spidsen for det fattigste land i EU. Det skriver Information. Det står dog klart, at vælgerne for anden gang på få måneder vendte ryggen til landets politiske elite anført af den mangeårige premierminister, Bojko Borrisov. Borrisovs centrum-højre-parti er gået yderligere tilbage, og står før fintællingen til kun at blive lige så stort som udfordreren Slavi Trifonovs nye parti "Der er et folk". Det bliver dog vanskeligt for Borrisov at samle opbakning til en ny regering, da ingen af de andre partier har erklæret sig klar til at indgå et samarbejde. Alt peger derfor på den 54 årige Slavi Trifonov, der har haft en 30 år lang karriere som sanger, komiker og tv-vært med eget show. Men selv med støtte fra de to partier, der har markeret sig stærkt som modstandere af en fortsat centrum-højre-regering under Borrisovs ledelse, får Borrisov brug for at finde allierede blandt landets traditionelle partier, hvilket han tidligere har afvist blandt. 
Kilde: Information, s. 8

Handel: Forbrugernes vilde købelyst under corona sender forsyninger på dybt vand
De seneste måneder har der været mange udfordringer hos detailkæder og butikker, der sælger produkter, som bliver fragtet dertil fra særligt Asien. Ifølge Berlingske har coronakrisen for alvor afsløret svagheder i den globale forsyningsforbindelse, der ellers i årtier har været central i den hastige globalisering. "Der er tale om en global forsyningskæde, der er presset helt fra produktionen til levering. Jeg har set det her ske gennem årene, men aldrig at det er foregået på samme tid over hele verden," siger netværkschef i Mærsk, Lars Mikael Jensen, og tilføjer: "Hele forsyningskæden fra producenten i Asien, ned til havnen, på og af skibet og ud til forbrugerne i USA og Europa har været påvirket på forskellige måder." Netværkschefen vurderer, at tingene langsomt vil begynde at normalisere sig i løbet af andet halvår. 
Kilde: Berlingske, s. 4, 5

Interne anliggender: Internationale studerende styrker den danske velfærdsstat
Mike Gudbergsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Forleden skrev medlemmerne af Europa-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegård, Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidell og Søren Gade, at internationale studerende er en belastning for det danske velfærdssamfund. Den myte vil vi gerne aflive. I de sidste 100 år er vi europæere kommet tættere på hinanden. Vi kan handle, dele viden og samarbejde på tværs som aldrig før. De kære venstrefolk er næppe uenige i det. Derfor undrer det os, at man underkender værdien af internationale studerende. De er nøglen til Danmarks succes i Europa. Det undrer os, at man som EU-parlamentariker ikke kan se styrken i at gøre danske unge klar til en globaliseret verden ved at have verden til stede i klasseværelset. De internationale studerende bliver fremstillet som velfærdsturister. [...] Vi skal aflive den nationalromantiske fortælling om, at fremtiden stopper ved grænsebommen. Vores uddannelser baserer sig på international viden, vores undervisere er internationale, og vores medstuderende skal også være internationale. I Danmark er vi ikke kun danskere, vi er også europæere."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Sundhed: Europa reagerer vidt forskelligt på deltavarianten. Hvad gør Danmark?
I Jyllands-Postens Indblik af Marie Louise Albers og Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens korrespondenter, kan man blandt andet læse: "Mens den mere smitsomme covid-19-variant ufortrødent fortsætter med at sprede sig i hele Europa og dominerer smittestatistikkerne, reagerer de europæiske regeringer i disse dage vidt forskelligt på de stigende infektionstal. Et land som Malta hører til de mest påpasselige. Landet har fra onsdag valgt at lukke for indrejse for borgere, der ikke er færdigvaccinerede. [...] Også et land som Holland tilhører strammerlandene. Mindre end to uger efter at have genåbnet sine diskoteker er de nu blevet beordret lukket igen, efter at landet på kun en uge så sine smittetal blive syvdoblet. Også i de spanske regioner Catalonien, Galicien og Valencia må natklubber nu droppe festen, og kommuner med store smitteudbrud har igen fået indført et natligt udgangsforbud. Overordnet set er et land som Spanien – sammen med andre store lande som Tyskland og Storbritannien – ikke meget for at genindføre nye, store indhug i borgernes genvundne frihed. [...] Frankrig, der er et af danskernes populæreste rejsemål, venter også spændt på nyt om, hvorvidt den genfundne frihed vil vare ved. Søndag advarede sundhedsminister Olivier Véran om, at Frankrig befinder sig på startlinjen til en ny bølge af smitte på grund af deltavarianten, og at den "risikerer at ødelægge ferien".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Grundlæggende rettigheder: Danske modtagecentre sammenlignes med Ungarns brud på retsstaten
I Jyllands-Postens Indblik af korrespondent Martin Kaae kan man blandt andet læse: "De seneste uger er kritikken haglet ned over Ungarn og landets premierminister, Viktor Orban, der ifølge kritikerne i det meste af Europa krænker retsstaten og fundamentale europæiske værdier. Samme alvor og kritiske tilgang bør Europa anlægge over for Danmark. Sådan lyder det fra en fremtrædende politiker på den europæiske scene, Manfred Weber, der er leder af den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet, det borgerlige EPP. [...] Selv om EPP og Weber er enige med flertallet i Folketinget om nødvendigheden af at samarbejde med tredjelande om migration og sikre en solidt lukket ydre EU-grænse, kritiserer han den nye danske lov om modtagecentre i udlandet for at være 'egoistisk'. [...] For nylig forbød Ungarn seksualundervisning om LGBTI-minoriteter, hvilket har fået EU-Kommissionen til at varsle et retsopgør, hvis Ungarn ikke retter ind og sikrer den ligebehandling af borgere, som er grundlæggende fastslået i den jura, som EU bygger på. I forhold til den danske lov om asylbehandling i tredjelande har kommissionen oplyst, at den er i færd med at analysere loven, blandt andet fordi 'ekstern behandling af asylansøgninger rejser fundamentale spørgsmål om både adgangen til asylprocedure og effektiv adgang til beskyttelse', som en talsmand udtalte i juni. FN’s flygtningeorganisation har kritiseret den danske lov for at 'outsource forpligtelserne til asyl og international beskyttelse til andre lande. Den slags bestræbelser på at unddrage sig ansvar strider mod bogstav og ånd i Flygtningekonventionen'. [...] Den danske regering har været blandt de hårdeste kritikere af Ungarn. Statsminister Mette Frederiksen kaldte det 'uacceptabelt, hvad der foregår i Ungarn'. Weber vil dog ikke bruge ordet "hykleri" om den danske tilgang til spørgsmålet om grundlæggende rettigheder som asylretten, der anses som en fundamental del af en retsstat."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Sundhed: Læger sår tvivl om vaccine til børn
De næste dage vil de første forældre modtage en invitation i deres e-boks til at få deres børn og teenagere mellem 12 og 15 år vaccineret, skriver flere aviser. Vaccinen fra Pfizer/BioNTech blev i maj godkendt til børn af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Godkendelsen skete på baggrund af et studie med 2200 børn mellem 12 og 15 år, hvilket børnelæger har kritiseret, da de mener, at studiet er for småt. 
Kilde: B.T., s. 11; Berlingske, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Yellen vandt verden – nu venter Kongressen
I Børsen kan man i dag læse, at USA’s finansminister Janet Yellen fejrer, at man har stoppet et skattemæssigt "race to the bottom" med en global skatteaftale med bund under selskabsskatten på 15 procent. Dog sidder der stærke kræfter hjemme i Kongressen og vil forhindre USA’s deltagelse i aftalen. Det kan få alt til at falde til jorden, fordi det ene af skatteaftalens to ben er at sikre, at verdens største virksomheder – det skal læses som især Google, Facebook og lignende techvirksomheder – betaler mere i skat i de lande, hvor de tjener pengene. Derfor er det afgørende at se på, hvordan Kongressen vil tage imod aftalen, og ikke mindst under hvilke lovgivningsmæssige betingelser den globale aftale kan passere. Skatteaftalen i OECD-regi består af to søjler. Søjle ét handler, kort fortalt, om, at verdens 100 største virksomheder skal afsætte 20-30 procent af den del af deres overskudsgrad, der er højere end 10 procent, til beskatning i de lande, hvor de afsætter deres ydelser. Søjle to består af aftalen mellem 131 lande om, at man ikke har en selskabsskatteprocent lavere end 15 procent. I EU vil Ungarn, Irland og Estland ikke acceptere at være med. Uden for EU har blandt andet to af Afrikas største økonomier, Nigeria og Kenya, samme afvisende holdning.
Kilde: Børsen, s. 12

Rekordhøj gaspris koster teglværk millioner
Selvom Andreas Christensen, direktør for Egernsund Wienerberger A/S, der er Nordens største teglvirksomhed, er en mand, der ikke bruger store ord, indrømmer han gerne, at den seneste voldsomme stigning i prisen på naturgas i Europa får ham til at kigge med vantro på den månedligen gasregning. Det skriver Børsen. Lige nu er prisen på naturgas i Europa rekordhøj og handler over det seneste prisstop i 2008. "Hvis priserne holder sig på det her høje niveau, så kommer der prisstigninger, det er der ingen tvivl om," siger han. Ole Hansen, chef for råvareanalyse i Saxo Bank, forklarer, at der bag de rekordhøje gaspriser gemmer sig den nærmest perfekte storm af omstændigheder. For det første var vinteren kold, hvilket betyder, at gaslagrene er mindre fyldte, end de plejer at være på denne tid af året. Derudover er gasprisen endnu højere i Asien, og derfor bliver meget af det flydende gas, sendt til Asien i stedet for Europa. For det tredje er efterspørgslen steget i takt med genåbningen. Og endelig bliver der spekuleret i, at Rusland holder igen med gasleverancerne til Europa som et led i det geopolitiske spil om at sikre den nye Nord Stream 2-gasledning, som USA er imod. Ifølge Ole Hansen, kan en kold vinter sende naturgasprisen endnu mere på himmelflugt, hvis ikke Rusland skruer op for gasleverancerne til Europa.

I en analyse i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomiredaktør, blandt andet: "Det er næsten lige meget, hvor man kigger hen i øjeblikket, så får man øje på stigende priser og mangel på råvarer. Uanset om det gælder fødevarer, metaller eller energi, så har 2021 været historien om for lille udbud, flaskehalse og store prissving. [...] Det specielle ved situationen på naturgasmarkedet er, at situationen her ikke kun handler om flaskehalse fra corona og kraftigt stigende efterspørgsel, men tilsyneladende også et stort geopolitisk spil mellem Rusland, Europa og USA om gasledningen Nord Stream 2."
Kilde: Børsen, s. 10, 11

Finansielle anliggender: Rolig rentepuls før inflationstal fra USA
Mandag var der stille på obligationsmarkedet. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at det meste af opmærksomheden blev rettet mod Den Europæiske Centralbanks køb af obligationer i sidste uge, hvor der netto blev købt obligationer for 22,1 mia. euro under pandemiopkøbsprogrammet, PEPP.  Søndag var ECB’s topchef, Christine Lagarde, ude at sige, at centralbanken på næste uges rentemøde den 22. juli vil komme med ny vejledning for pengepolitiske stimuli.
Kilde: Børsen, s. 21; Jyllands-Posten, s. 16

Sikkerhedspolitik: Ukraine er nøglen til både krig og fred
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist Henrik Kaufholz blandt andet: "Næsten hver dag falder en soldat i kampene i det østlige Ukraine, for konflikten mellem regeringen i Kijev og de russisk støttede oprørere er ifølge de internationale observatører fra Osce eskaleret i sommer. [...] Man mærker ikke meget til krigen i hverken Moskva eller Kijev. Men konfrontationen er afgørende for, om der er krig, fredelig sameksistens eller ligefrem samarbejde i Europa. Konflikten blokerer for europæisk samarbejde og skærper de politiske og kulturelle modsætninger mellem øst og vest. Det hele begyndte med det, ukrainerne kalder ’værdighedens revolution’, der i januar 2014 satte den gennemkorrupte præsident Viktor Janukovitj på porten. Det fik russerne, der ser Ukraine som deres baggård, til først at erobre Krim og derefter starte et oprør i de østlige industri- og minebyer. [...] Men mens den ukrainske hær 2014 nærmest var en voksenudgave af Tivoligarden til parader og anden pynt, har skiftende regeringer fået opbygget et slagkraftigt forsvar på 250.000 mand. Rusland kan godt løbe den ukrainske hær over ende, men det bliver ikke et nyt Georgien. EU, Nato og USA har reageret med økonomiske sanktioner og med sanktioner mod nøglepersoner i og omkring Kreml. De økonomiske sanktioner betyder ifølge de nyeste analyser ikke meget – nu har USA’s præsident, Joe Biden, endda valgt at leve med den nye gasledning Nord Stream 2. [...] Hvad gør man så? Den udenrigspolitiske analytiker Mark Galeotti har foreslået at skrotte de eksisterende fredsplaner, de såkaldte Minsk-aftaler, og begynde på en frisk. [...] Alle parter skal huske den gamle regel om, at fred er noget, man slutter med sine fjender. Og at fred har en pris. Det ser svært ud. Men der er ingen grund til at holde fast i nogle aftaler, som de stridende parter ser stort på."
Kilde: Politiken, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Danmark må melde sig ind i kampen mod kvindedrab
I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Kjærum, dansk jurist, der er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og nuværende direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, blandt andet: "Michael Seidelin skriver en uhyggelig artikel 8.7. om de mange partnerdrab på kvinder i Frankrig. Tallet ligger på mellem 90 og 150 om året, og hver enkelt dræbt kvinde bærer en forfærdelig historie, ofte med et langvarigt voldeligt forhold før den ultimative handling. Kvindebevægelsen i Frankrig har igennem flere år gjort meget for at synliggøre problemet med demonstrationer og meget mere. De seneste år har de fået støtte af præsident Macron, som har sat det højt på sin dagsorden og taget det aktivt op ved flere lejligheder. Macron anvender begrebet femicide, et begreb, som bruges i det meste af Sydeuropa. [...] I Spanien har man på tilsvarende vis taget alvorligt fat i de seneste 10-15 år, blandt andet gennem offentlige kampagner og en skærpet strafferamme i disse sager. [...] Imodsætning til Frankrig og Spanien har emnet aldrig været særlig højt på den politiske dagsorden i Danmark. [...] I modsætning til Sydeuropa har vi ikke et ord tilsvarende femicide for disse drab, tværtimod omtales de ofte som ’tragiske familiehændelser’, hvilket de sandelig er, men også meget mere. [...] De danske registreringer af vold mod kvinder og drab i nære relationer er mangelfulde, og den viden, vi har, stammer ofte fra individuelle forskningsprojekter og ikke en systematisk indsamling af data fra myndighederne. Tværtimod er Danmark – sammen med Polen og Ungarn – de eneste EU-lande, der ikke vil deltage i Eurostats store arbejde med dataindsamling om vold mod kvinder. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor billedet er så forskelligt mellem lande i Europa på et område, som alle burde været dybt optaget af at komme til livs. [...] Danmark er endelig ved at komme med på #MeToo-bevægelsen, så måske vi kan tage det næste skridt, for #MeeToo, vold mod kvinder og partnerdrab hænger uløseligt sammen."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Assad lover højere løn til soldater og offentligt ansatte
I en analyse i Politiken skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: "Præsident Bashar al-Assad synes ellers, det går så godt – hans diktatur har trods alt genvundet magten over to tredjedele af Syrien. Især de tæt befolkede provinser mod vest. Nu må han presse sin befolkning på pengepungen. Prisen på borgernes brød er i weekenden blevet fordoblet. Prisen på dieselolie er tredoblet. Og bare et varsel for den kolde vinter: Prisen på privat opvarmning vil stige med 178 pct. Det er dårlig nyt for de krigstrætte syrere. Deres land er hårdt presset af amerikanske og andre vestlige sanktioner, som opretholdes i protest mod Assads undertrykkelse, torturen i hans frygtede fængsler og de krigsforbrydelser, hans sikkerhedsstyrker har begået siden marts 2011. Blandt dem: brugen af kemiske våben mod civile. Assad har søndag dog også forsøgt sig med en god nyhed til sine borgere: I dekret nr. 20 i år besluttede han at give de offentligt ansatte 50 pct. mere i løn. Samtidig har han lovet soldater og andre militært ansatte – der er afgørende for hans regimes overlevelse – en lønforhøjelse på 40 pct. Den gode nyhed, lønforhøjelserne, er dog ikke nok til at godtgøre borgerneden dårlige nyhed, prisstigningerne. Og for Assad er begge dele ildevarslende. [...] Samtidig må Assad leve med, at Rusland ikke vil hjælpe ham med at få kontrollen over al nødhjælp i Syrien. Med Ruslands og Kinas stemmer har FN’s Sikkerhedsråd netop vedtaget at forlænge FN’s adgang til at sende nødhjælp ind i Syriens nordvestlige Idlib-provins, der er kontrolleret af oprørere og tyrkiske tropper – direkte fra Tyrkiet. Grænseovergangen ved Bab al-Hawa får foreløbig et halvt år til. [...] Assad havde håbet, at Rusland og Kina med deres vetoret ville sikre, at al nødhjælp til Syrien skulle gå via regeringen i hovedstaden, Damaskus. Det ville være en anerkendelse af hans myndighed eller ret til myndighed, også i de dele af landet, som oprørerne, det kurdiske mindretal og tyrkiske soldater kontrollerer. Og det ville give ham mulighed for at bruge nødhjælp til at presse lokale oprørere eller kritikere."
Kilde: Politiken, s. 5

Sundhed: WHO appellerer om tilbageholdenhed
Generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, siger at lande ikke bør bestille ekstra vacciner til færdigvaccinerede, så længe andre lande fortsat mangler vacciner. Hans udtalelse kommer på et tidspunkt hvor den mere smitsomme deltavariant er på vej til at blive dominerende. "Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har haft vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare," siger Ghebreyesus, der opforderer lande til i stedet at dele vacciner i Covax-programmet, som går ud på at fordele coronavacciner rundt om i verden, særligt til verdens fattige lande. 
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5

Klima: Det skader klimakampen, når tøjfirmaer hænges ud som ubæredygtige på et uklart grundlag
Information bringer en kronik skrevet af Rachel Kollerup, modedesigner og underviser. Hun skriver blandt andet: "Internettøjbutikken Boozt sælger bikinier af genanvendt plastik og tilføjer miljøskånsomme vasketips til købet. Firmaet minder mig om, at det nu er op til mig at elske tøjet og gøre det til mit eget. Når jeg som underviser er ude på skolerne og undervise 8. og 9. klasser i miljøansvarlige tøjvaner, kan jeg godt finde på at sige, at den slags tiltag er gode. Der er virkelig sket noget på materialefronten, udbuddet af miljøansvarlige materialer er blevet mainstream, og jeg er positivt overrasket. Imidlertid har forbrugerrådet TÆNK anmeldt Boozt og fire andre tøjforhandlere til forbrugerombudsmanden for greenwashing. Ifølge forbrugerrådet TÆNK vildledes forbrugeren af tøjforhandlernes facon, når de beskriver tøjet som "bæredygtigt". [...] Hvorfor er en bikini af genanvendt plastik ikke god nok til at blive kaldt bæredygtig? Hvor dokumenterende mener forbrugerrådet TÆNK, at virksomhederne bør være, og efter hvilken formel skal fakta valideres? [...] EU-Kommissionen er i gang med et projekt, der kan skabe harmoniserede rammer for beregning af produkters miljømæssige fodaftryk i et livscyklusperspektiv. Det oplyser Miljøstyrelsen på deres hjemmeside. Man kunne forestille sig en ordning a la mærkningsordningen for hårde hvidevarer, hvor A er godt og A++ endnu bedre. Hvis man besluttede at bedømme tøj ud fra ens kriterier i EU, ville det alt andet lige foregå på et ligeværdigt grundlag, der kunne genkendes i hele EU."
Kilde: Information, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Italiens EM-sejr blev oplevet som en stor kollektiv forløsning efter coronakrisen
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent i Italien, Jesper Storgaard Jensen, blandt andet: "EM-afslutning Europamesterskabet i fodbold blev fejret som symbol på italienernes genvundne nationale stolthed og sammenhold efter måneder med død og lidelser. [...] Italienerne har altid haft en subtil, kollektiv følelse af at være de undertippede, de sydeuropæiske tabere i forhold til de stolte og traditionsrige englændere - dem med kongehuset og den fantastiske musik, der har oversvømmet Italien i årtier. Dem med de berømte forfattere, dem med en nationalfølelse, der er så stor, at de siger ”no thanks” til EU. Derfor hoveres der nu i højeste gear i både italiensk presse og på sociale medier. En af arvefjenderne er blevet besejret, sågar på egen grund, fodbolden er ikke ”coming home”, som englænderne har sunget i ugevis, men derimod sendt ”to Rome”. Flere aviser skriver, at med Italiens EM-sejr er ”Brexit blevet fyldbyrdet”. Og endnu en gang ser man, at fodbolden formår at samle et ellers geografisk splittet Italien."

I en analyse i Berlingske skriver korrespondent Poul Høi blandt andet: "Normalt kerer ingen sig om taberne, men efter finalenederlaget er England løbet med opmærksomheden. Overskrifterne i de europæiske medier nærmer sig skadefryd og fokuserer på racisme, hooliganisme og smerte. [...] I weekenden gik et europakort også viralt på de sociale medier, og den tværnationale virulens var sigende. Kortet viste uvidenskabeligt, hvilke lande, som støttede England. Og der var kun én støtte i hele Europa: England. Resten støttede Italien. [...] I februar i år udgav udenrigskorrespondent Gavin Esler bogen "How Britain Ends", og her advarede han netop mod bagudskuende exceptionalisme. Han talte om en "nostalgisk pessimisme", som grundede i dyb frustration blandt mange englændere: "Vi er den femte- eller sjetterigeste økonomi i verden, og hvorfor er tingene i mit nabolag så ikke bedre? Hvorfor skal jeg arbejde så hårdt," som Esler spurgte retorisk i et interview med GQ. Brexit var udtryk for dén frustration, og "det var det forkerte svar på det rigtige spørgsmål", sagde han han. Et flertal af englænderne konkluderede, at når landet var exceptionelt, men ikke føltes exceptionelt, måtte det være andres skyld. Det måtte være EUs skyld eller indvandrernes skyld eller de intellektuelles."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: Det er en dansk værdikamp at beskytte kristne forfulgte
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen, minister for udviklings- og nordisk samarbejde, samt Peter Blum Samuelsen, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde. De skriver blandt andet: "Danmark har fået en ny udviklingspolitisk strategi. Et bredt politisk flertal står bag den nye strategi, som én gang for alle - og som noget nyt i forhold til sidste strategi - understreger, at fundamentet for udvikling er demokratiske værdier og menneskerettigheder. Vi fremhæver eksplicit retten til tanke-, samvittigheds- religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. For første gang tildeles retten til tros- og religionsfrihed - altså retten til selv at vælge tro og religion både til og fra - et tydeligt fokus i en udviklingsstrategi, ligesom det understreges, at den er en integreret del af Danmarks arbejde for demokrati og det civile råderum. [...] Regeringen, sammen med CKU og andre partnere, er allerede i gang med at se på, hvordan vi fremover bedst får fremmet denne rettighed som en del af relevante bilaterale, regionale og multilaterale bistandsindsatser i samarbejde med regeringer, internationale organisationer og civilsamfundet. Der er mange instrumenter at spille på. Det siger sig selv, at vi vil fremme retten til fri tanke, samvittighed og religion, der hvor der er problemer. Det kræver altid meget nøje overvejelse at stoppe bistanden til et land, fordi regeringen opfører sig meget uretfærdigt. Og vi skal undgå, at det er de svageste og marginaliserede, der rammes. Handelssanktioner kan kun komme på tale, hvis vi enes om det i EU. Det er ikke nemt, men truslen om sanktioner har været anvendt over for et land, som ikke ville hjælpe en kristen, der var anklaget for blasfemi med mulig dødsstraf til følge. EU kan også indgå i kritisk dialog med landet og vedtage stille målrettede sanktioner mod de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser. For eksempel ved at forbyde indrejse i EU for dem og deres familier og indfryse deres værdier i EU."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: EU's nye biobrændstofpolitik bør sikre en grøn omstilling af transporten
Altinget bringer et debatindlæg af Daria Rivin, klimarådgiver inden for transport, Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "Tilbage i 2010 blev der indført krav til samtlige europæiske medlemslande, inklusive Danmark, om iblanding af biobrændstoffer frem mod 2020, for at fremme en grøn omstilling af transportsektoren. [...] For brug af biobrændstoffer i små mængder kan i princippet være bæredygtigt, men brugt i stor skala, som det er nu på grund af EU-krav, har ført en masse afledte negative effekter med sig. Og dermed er kuren endt med at være værre end selve sygdommen. Nu skal denne lovgivning revideres, så der sættes nye bindende mål frem mod 2030, og i princippet frem mod 2050. EU-Kommissionen fremlægger 14. juli en af de vigtigste klimalovgivningspakker set til dato; den såkaldte Fit for 55-sommerpakke, der har til formål at sætte EU på rette kurs med en CO2-reduktion på 55 procent inden 2030. Heri bliver biobrændstoflovgivningen, som indgår i Direktivet for Vedvarende Energi, ændret. Derfor er det ekstremt vigtigt, hvordan pakken ender med at blive; for det kan muligvis være den sidste chance, som vi har i Europa, til at rette op på udledningen fra transportsektoren på en bæredygtig måde."
Kilde: Altinget 

V i EU: Nu skal EU stå fast på de grønne krav til coronamilliarderne
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "EU er i fuld gang med at godkende de genopretningsplaner, der skal sende de europæiske landes økonomier tilbage på vækstkurs efter halvandet år med coronapandemiens nedlukninger og tabte omsætning. I Europa-Parlamentet har vi fra den liberale gruppe presset på for, at mindst 37 procent af pengene i planerne skal gå til grønne initiativer - og at ingen investeringer må skade klimaet. [...] Samtidig er Kommissionen nu gået i gang med at godkende genopretningsplaner fra lande som Bulgarien og Rumænien, der sammen med andre østeuropæiske lande planlægger at investere over to milliarder euro tilsammen i gas. For mig er det svært at se, hvordan investeringer i en fossil energikilde som naturgas giver mening, når vi i stedet kunne poste pengene i helt ren energi. Det er uholdbart for klimaet at investere i fossile brændstoffer. Vi må stå fast på, at EU-skattekroner ikke bør gå til investeringer, der fortsætter med at udlede CO2 og sætter EU's klimamål i fare. Netop derfor er det altafgørende, at Europa-Parlamentet som repræsentanter for borgerne kigger EU-landenes genopretningsplaner efter i sømmene."
Kilde: Altinget 
 

Detaljer

Dato for offentliggørelse

Relaterede links