EU i dagens aviser tirsdag den 13. juni 2023

Tophistorier

Regeringen indleder historisk opgør med selve overvågningskapitalismen
Flere af dagens aviser beretter om de anbefalinger tech-ekspertgruppen har fremlagt for at regulere techgiganterne og beskytte børn og unge bedre mod det begreb, der blev lanceret som overvågningskapitalisme af Harvard-professoren Shoshana Zuboff for ti år siden. Politiken bringer et interview med erhvervsminister Morten Bødskov (S), der er bekymret over den digitale udvikling, der sprinter derudad, og som regeringen forsøger at bremse. "Det er det, vi vil: stække den enorme motor, som det her har udviklet sig til. Af datahøst, adfærdsstyring og adfærdspåvirkning, som vi jo kan se har negative konsekvenser, især for børnene. Techgiganterne har opfundet en motor, som skaber afhængighed", siger han. Regeringen er enig i samtlige af ekspertgruppens 13 anbefalinger til at regulere techgiganterne og ønsker ligeledes at rulle dem ud på europæisk niveau. Formanden for ekspertgruppen, Mikkel Flyverbom, professor i digitale transformationer ved CBS, er overrasket over regeringens fulde opbakning. "Det er fantastisk at se, at noget, man har tænkt som ret vilde indgreb, faktisk er noget, som kan blive vedtaget allerede nu. Det er udtryk for, at vi har et politisk niveau, men også et samfund i bredere forstand, som har flyttet sig så meget på de her dagsordner og problematikker. Tiden har virkelig ændret sig på de otte måneder, der er gået, siden vi indledte arbejdet," siger Mikkel Flyverbom. En af anbefalingerne går ud på at hæve aldersgrænsen for, hvornår de sociale medie- og spilplatforme må høste persondata fra brugerne til kommerciel videreudnyttelse. Den ligger i dag på 13 år, som også er minimumsniveauet i de fælleseuropæiske regler, hvorimod den for eksempel er 16 år i Tyskland og Holland.

Dansk Industri (DI) og IT-branchen er skeptiske over, at Danmark forsøger at regulere techgiganterne alene og de mener, at det bør ske i EU-regi. Det skriver Politiken. Jan Trzaskowski, juraprofessor på CBS med speciale i sociale mediers markedsføring og beskyttelse af personlige data, fortæller, at EU netop har vedtaget nye skrappere regler om digitale platforme, men han mener, det bliver svært at overbevise kommissionen, parlamentet og øvrige EU-lande om endnu strammere regler. "Det er højst tvivlsomt, om man i dansk lovgivning kan slippe afsted med så omfattende indgreb, når området i stort omfang allerede er reguleret på EU-niveau. Der har man lagt sig fast på, hvor grænsen skal gå i EU's indre marked," siger Trzaskowski. Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI, er enig i den holdning: "Vi skal være varsomme med at tro, at vi kan gå enegang. De fleste af ekspertgruppens anbefalinger vil kun give mening, hvis de indføres på EU-niveau. Det gælder særligt de anbefalinger, der handler om løsningernes forretningsmodeller og funktionalitet," siger han. Ifølge Børsen anbefaler Mikkel Flyverbom også, at rapporten drøftes i EU-regi. "Fordi det er globale virksomheder, så skal meget af det foregå i EU. Det handler om at insistere på, at EU skal løfte opgaver med f.eks. databeskyttelse, som før har ligget i bl.a. Irland," siger Mikkel Flyverbom. Han tilføjer, at de store tech-virksomheder har placeret deres hovedkontorer i Irland, fordi det irske datatilsyn langt hen ad vejen er det svageste i Europa.

Jyllands-Posten skriver i dag, at de 13 anbefalinger fra ekspertgruppen inddeles i fire grupper: 1) Begrænsning af techgiganternes datahøst. 2) Begrænsning af techgiganternes brug af fastholdelsesmekanismer. 3) Mere kontrol med techgiganternes evne til at forudsige og påvirke adfærd. 4) Techgiganternes ansvar for børn og unges adgang til ikke-alderssvarende indhold skærpes. EU udpegede i april 19 virksomheder, heriblandt Meta, Snapchat, Tiktok og Twitter, som under forordningen DSA, Digital Services Act, har et særligt ansvar for at gøre internettet sikrere, ikke mindst for børn.

Ifølge Altinget lyder en af anbefalingerne, at tech-giganterne skal indføre en såkaldt 'neutralitetsknap'. Knappen skal gøre det muligt for brugerne at nulstille alle sidernes visningspræferencer, som er baseret på platformens algoritmer og indsamlede data. Der bør endvidere udfærdiges et udspil til Europa-Kommissionen om, hvordan særligt aggressiv og vildledende designpraksis kan modvirkes. Det anbefales også at udfærdige en rapport til Europa-Kommissionen om, hvordan man kan gøre det digitale indre marked egnet til børn og unge.

Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "Stram så kontrollen med techgiganterne. Budskabet fra den særlige tech-ekspertgruppe, som regeringen nedsatte sidste år, er ikke til at tage fejl af: Politikerne skal sætte helt anderledes hårdt ind over for de techgiganter, der har udløst en trivselskrise blandt børn og unge. [...] Så blandt ekspertgruppens 13 anbefalinger er der et krav om at pålægge techgiganterne en effektiv alderskontrol. Den vil også hæve alderen for, hvornår man uden om sine forældre kan give samtykke til behandling af persondata, fra 13 til 16 år. [...] Ligesom de 11 eksperter foreslår et krav om, at såkaldte fastholdelsesmekanismer skal være slået fra som standardindstilling. Slut med skjult 'digitalt nikotin'. [...] For selv om ekspertgruppen fastslår, at meget af indsatsen gøres mest effektivt inden for rammerne af EU, understreger den også danske politikeres og kontrolmyndigheders eget ansvar. [...] Politikerne har ellers i årevis fået den ene advarsel efter den anden om, at techgiganternes profitjagt skabte større og større samfundsproblemer. På den måde er ekspertgruppens rapport også en skamstøtte over deres hidtidige passivitet. Nu er det om at komme i gang."

Politiken bringer en kronik af ekspertgruppen om tech-giganter bestående af Mikkel Flyverbom, formand for ekspertgruppen og professor på Copenhagen Business School, Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder, Mie Oehlenschläger, Tech & Childhood, Miriam Michaelsen, Medierådet for Børn og Unge, Peter Svarre, digital strateg og forfatter, Pernille Tranberg, Data Ethics, Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet, Lars Thinggaard, Tech for Life, Lone Sunesen, TV MIDTVEST, Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet og Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet. De skriver blandt andet: "Skærme, sociale medier og digitale løsninger har med stor hast vævet sig ind i mange dele af vores samfund, og den udvikling kalder på politisk opmærksomhed. Digitale tjenester giver os adgang til uanede mængder information, vidtrækkende fællesskaber og gør mange ting nemmere i arbejdslivet og virksomheder. [...] Tech-giganter høster og videreformidler personoplysninger, også til lande som udgør en sikkerhedsrisiko eller har mere lemfældige tilgange til databeskyttelse end Europa. [...] Hvis vi vil have mere demokratisk kontrol med tech-giganters forretningsmodeller, så kræver det at vi bruger vores myndigheder og andre demokratiske institutioner til at lave strukturelle og reguleringsmæssige forandringer. Disse tiltag handler både om at implementere og håndhæve EU-lovgivning, der allerede er gældende eller er på vej, men også i høj grad om, at lande som Danmark håndfast viser, hvor grænserne for tech-giganters adfærd skal trækkes. [...] Men allerede nu står det klart at tech-giganters nuværende forretningsmodeller ikke bidrager til at skabe en forsvarlig digital fremtid, og det gør behovet for demokratisk kontrol presserende. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nemme eller hurtige løsninger på disse problemer. Mange indsatser vil være direkte forbundne til EU-lovgivning, og kræve samarbejder med ligesindede nationer. [...] På den anden side har regeringer og EU ikke taget nok ansvar for at forme den digitale udvikling gennem demokratisk kontrol. [...] I øjeblikket er der en stor kløft mellem de eksisterende regler og de tydelige problemer med tech-giganternes forretningsmodeller. [...] Det vil kræve præcise tiltag, som har fokus på at skærpe og håndhæve eksisterende og kommende EU-regulering, da tech-området er globalt af natur. [...] Vores anbefalinger om demokratisk kontrol med tech-giganters forretningsmodeller kan bane vej for disse og mere vidtrækkende politiske indsatser, og vi ser frem til at bidrage yderligere til
dette vigtige arbejde."
Politiken, s. 1-4, 1, 4, 5-6; Jyllands-Posten, s. 14-15; Altinget, mandag; Børsen, s. 12 (13.06.2023)

Prioriterede historier

EU lapper på sit eget store svigt
Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Alvoren er omsider ved at gå op for EU. Der er ingen vej uden om en eller anden form for et Fort Europa. Med aftalen forleden om en gennemgribende reform af det europæiske asylsystem tager EU et første, hårdt tiltrængt skridt i den retning. [...] Det nye er især, at den frie adgang til Europa for folk, der vil aflevere en asylansøgning, begrænses. [...] Intet tyder på, at det bliver lettere at hjemsende afviste asylsøgere end i dag, hvor langt hovedparten bliver hængende i det forjættede Europa. [...] Aftalen indeholder en tvungen fordelingsnøgle mellem EU-landene. Man kan dog betale sig fra at bære sin del: 20.000 euro pr. anerkendt asylsøger, man nægter at modtage. Hér lurer et kæmpeslagsmål, hvilket blot igen udstiller, at det er og bliver nedbringelsen af selve antallet af asylsøgere i Europa, der er alfa og omega. Især når det gælder flere og hurtigere hjemsendelser, er den nye aftale helt svævende. [... ] EU forsøger sideløbende at indgå aftaler med en række middelhavslande om at hjælpe med at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. En højtstående EU-delegation lagde ud i weekenden i Tunesien, men om der kom andet end varm luft ud af bestræbelsen, er usikkert. Ambitionen er at lande aftaler som den, EU har med Tyrkiet om at holde migranterne væk fra Europa. EU forsøger med den nye aftale at rette op på sit eget monumentale svigt gennem mange år. [...] Og så er det ikke engang sikkert, at den nye aftale overhovedet bliver til noget. Den skal først gennem Europa-Parlamentet, der tidligere har blokeret for reformforsøg på området. Eneste håb er, at næste års valg til parlamentet trods alt kan få en del af selv de mest virkelighedsfjerne medlemmer til at vågne op. Lige nu ruller en politisk højrebølge over Europa, ikke mindst båret af protest mod migrationen. Danmark står med sit retsforbehold foreløbig uden for aftalen. [...] Det kan tage år, før reformen er plads - hvis altså overhovedet."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Peter Kofod, MF, gruppeformand (DF). Han skriver blandt andet: "Hvem husker ikke med gru tilbage på kansler Merkels åndløse floskel "Wir schaffen das"? Med åbne grænser til Tyskland tog hun hele EU som gidsel, da hun hen over hovedet på sin egen befolkning åbnede portene på vid gab. [...] Allerede dengang krævede lande som Tyskland, at flygtninge skulle fordeles mellem landene i EU - også selv om disse lande overhovedet ikke havde noget ønske om at modtage dem. [...] Men nu lægger EU med migrationspagten netop op til en sådan fordelingsnøgle. Med et nyt lovgivningsinstrument vil man "håndtere krisesituationer" og med en "obligatorisk solidaritetsmekanisme", som det hedder i klinisk EU-jargon, vil man tvinge genstridige medlemsstater til at modtage en andel af de tilstrømmende migranter og angive, hvor mange man kan modtage. Hvis antallet er for lille, vil kommissionen hjælpe dem på vej ved selv at angive et antal. [...] Den danske regering har endnu ikke gjort det klart, hvordan man egentlig vil forholde sig, når næste bølge kommer. Og tro mig, den kommer! Presset mod EU's ydergrænser er historisk, og et land som Italien befinder sig allerede i undtagelsestilstand. På den baggrund savner vi i Dansk Folkeparti et klart svar fra regeringen på, om den kan garantere, at EU's migrationspagt ikke påvirker den danske udlændingepolitik, og om den desuden vil sikre, at der tages passende foranstaltninger for at afvise migrantstrømmen over Middelhavet til Europa. [...] Derfor vil Dansk Folkeparti fortsat afkræve regeringen et klart svar. [...] "Hvad blev der af regeringens planer om asylbehandling i et land som Rwanda?"
Jyllands-Posten, s. 20, 21 (13.06.2023)

Finansielle anliggender

Derfor vil der gå tid, før danskernes økonomi igen er i topform
På trods af at inflationen er faldet kraftigt i Danmark, vil det tage lang tid, før danskernes økonomi er tilbage på niveauet før inflationskrisen, vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Sidste år kunne danskerne sidde og se pengene i deres pengepung blive mindre værd, da indkomsterne ikke fulgte inflationen, hvilket medførte svækket købekraft. Men nu følger de igen prisstigningerne," siger Jesper Juul Borre. Sidste år oplevede danskerne den største reallønsnedgang i årtier, da den faldt med 3,8 procent ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. For at få inflationen under kontrol, har verdens centralbanker hævet renterne historisk meget. Men selv om inflationen er bremset, er det stadig for tidligt at sænke renterne igen, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. "Lige nu er inflationen i euroområdet fortsat langt over centralbankens målsætning på 2 pct. På et tidspunkt skal renten sandsynligvis sænkes igen, men det bliver først langt inde i næste år," vurderer Las Olsen. Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, siger, at markederne regner med, at USA's centralbank måske allerede vil sænke sin toneangivende rente i år, mens ECB først forventes at sænke sin i 2024. "ECB har slået hårdt med rentehammeren for at kontrollere inflationen, og i takt med at inflationen daler, er der plads til at sænke renten igen for at holde gang i økonomien. Men man skal ikke regne med, at vi kommer ned på 0 pct. igen, som vi var i en årrække," konkluderer han.
Jyllands-Posten, s. 11 (13.06.2023)

Minister-ønske pressede forint
Den ungarske økonomiminister, Marton Nagy, opfordrede mandag centralbanken til at løfte sit inflationsmål på 3 pct., hvilket satte den ungarske valuta, forint, under pres. Forinten svækkedes til 369,52 per euro. Begrundelsen var, at det er utænkeligt, at forbrugerprisernes vækst vil komme ned omkring 3 pct., derfor ville det være bedre at revidere målet. " Et højere inflationsmål kan være med til at sænke realrenterne, hvilket kan gøre det lettere at låne penge, tilskynde til investeringer og økonomisk vækst," lød det fra Marton Nagy i et indlæg i det lokale medie Magyar Nemset ifølge Bloomberg. Ungarn har EU's højeste inflation.
Børsen, s. 28 (13.06.2023)

Nye problemer rammer danske virksomheders Rusland-exit
Flere danske virksomheder, der har fået tilladelse til at sanktionerede aktiver i Rusland, risikerer ikke at nå afviklingen inden deadline udløber 30. september i år, skriver Børsen i dag. Det drejer sig om 13 virksomheder, der har opnået godkendelse til at sælge deres aktiver i landet. Hvis virksomhederne ikke når at sælge deres aktiver, vil det være i strid med de EU-sanktioner, der forbyder at sælge eller overføre aktiver i Rusland. Afviklingerne afhænger også af de russiske myndigheders godkendelse, hvilket kan være en langsommelig proces. "Jeg er overrasket over, at så få ansøgninger er indleveret. Jeg tror, en stor del af forklaringen er, at der er mange virksomheder, som ikke har fundet nogen at sælge til. Jeg tror ikke, du finder et juridisk område lige nu, som der er lige så meget politik i som det her," siger Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i Plesner og har arbejdet tæt med firmaer på vej ud af Rusland. Han tilføjer: "Hvis EU udsætter fristen, anerkender de samtidig, at det, Rusland gør for at forsinke frasalgene, virker. Og lykkes det at få tilladelserne udsat, er processen i Rusland stadig besværlig og usikker." Børsen har foreholdt Udenrigsministeriet problemstillingen, som siger, at de har fulgt udviklingen tæt i Rusland og løbende er i dialog med danske virksomheder. De oplyser ikke, om der er lagt op til en dispensation for deadline i EU's 11. sanktionspakke. Tanja Frederiksen, global kommunikationsdirektør i Carlsberg, skriver i en mail til Børsen, at godkendelsesprocessen er udfordrende. "Ligesom alle andre danske virksomheder, der står over for et salg af deres russiske aktiver, afventer vi lige nu afklaring fra Erhvervsstyrelsen og EU-Kommissionen i forhold til godkendelsernes udløbsdato 30. september 2023." Men forholdene i Rusland giver ekstra hovedbrud. "Den del er ude af vores hænder, men vi gør selvfølgelig vores hjemmearbejde så grundigt som muligt. Vi ved, hvilken type fakta myndighederne vil se. Og vi vil levere de informationer og gøre vores yderste for at sende en anmodning, der er i overensstemmelse med deres forventninger,” skriver hun.
Børsen, s. 14-15 (13.06.2023)

Rentefald frem mod rentemøder
Renten i Danmark faldt 3 basispoint mandag efter større udsving igennem dagen, mens man venter på inflationstal fra USA og rentemøder i Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank senere på ugen. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. "De amerikanske inflationstal for maj kan meget vel blive tungen på vægtskålen i forhold til, om den amerikanske centralbank på onsdag hæver renten eller holder renten i ro. Vores hovedscenarie er en uændret rente fra Federal Reserve på onsdag," skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar. Omvendt er der meget, som peger på, ECB, hæver renten på torsdag, hvorefter Nationalbanken ventes at følge trop.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20 (13.06.2023)

Institutionelle anliggender

Italiens evige kavaler forargede og fascinerede til det sidste
Flere af dagens aviser bringer en nekrolog over Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, der mandag døde efter længere tids sygdom, 86 år gammel. Han var på mange måder kontroversiel og farverig og måtte blandt andet indkassere en fængselsdom for skattesvig. Han stiftede højrepartiet Forza Italia og var premierminister gennem ni år fordelt over fire perioder, hvilket gjorde ham til den længst siddende premierminister siden Anden Verdenskrig.
Berlingske, s. 14-15; Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8 (13.06.2023)

Klima

Affaldseksport fortsætter trods lovgivning
På baggrund af EU-lovgivning om at begrænse mængden af tekstilaffald skal alle kommuner fra 1. juli indsamle aflagt tøj for at mindske de stigende miljøproblemer. Det skriver Børsen i dag. En undersøgelse fra EU's Miljøagentur tidligere i år viste, at mængden af aflagt tøj, vi eksporterer fra Europa til fattige lande i navnlig Afrika og Asien er tredoblet på bare 20 år - til 1,7 mio. ton i 2019. Danmark har reageret hurtigere end EU's deadline i 2025, men vi risikerer, at tekstilaffaldet bliver eksporteret til uregulerede lande, mener rådgiver og medstifter af tænketanken Tekstilrevolutionen Markus Hatting. "Vi har stadig ikke kapaciteten til at genanvende tekstiler. Så jeg vil tro, der sker det samme som med det, der indsamles til nødhjælpsorganisationerne," siger han. Professor i bæredygtighed og udvikling i udviklingslande på CBS, Peter Lund-Thomsen, der har fokuseret på tekstilindustrien i Sydasien de sidste ti år, er enig i, at indsamlingen af tekstilaffald umiddelbart bliver en forlængelse af eksport af tekstilaffald. "Det vil jeg umiddelbart tro, for hvor skal vi gøre af det? Vi har jo ikke selv kapacitet til at behandle det affald," siger han. Han siger, at problemet oftest er størst i de afrikanske lande, som ikke formår at håndtere affaldet forsvarligt. Flere mellemstore virksomheder i Indien og Pakistan derimod, har specialiseret sig i at genanvende tøjet.

Børsen bringer en kommentar af Nikolai Klausen, branchedirektør, Wear, og Marie Mustelin, konsulent, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Det Europæiske Råd har vedtaget sin position til Ecodesignforordningen, hvor de foreslår et generelt forbud mod destruktion af usolgte tekstiler. Dansk Erhverv og Wear mener, at det er problematisk, da det ikke løser problemet, men bare skubber det længere ud i værdikæden. De rette incitamenter Overproduktion og forbrug af tekstiler skal nedbringes, og mængden af usolgte tekstiler, der bliver destrueret, skal reduceres markant. [...] Ecodesign-forordningen og det udvidede producentansvar har et stort potentiale i forebyggelsen af tekstilaffald og kan dermed reducere branchens miljø- og klimaaftryk. [...] Branchen er derfor i fuld gang med at omstille sig efter de nye principper, der skal minimere tekstilspild, og mange virksomheder er allerede i gang med omstillingen til cirkulære forretningsmodeller som eksempelvis take backmodeller og recommerce. Den udvikling skal vi selvfølgelig understøtte, hvilket vi også gør aktivt i Dansk Erhverv. For spild har ingen glæde af."
Børsen, s. 14-15, 7 (13.06.2023)

Shippingindustrien nærmer sig global klimaafgift
Lige nu drøftes et forslag om en klimaafgift i FN's søfartsorgan, IMO. Hovedformålet er at sætte et nyt mål for, hvornår industrien skal ramme en 100-procentsreduktion af dens drivhusgasudledninger, og hvilke værktøjer den skal gøre det med. Det skriver Børsen i dag. Den danske regering, flere interesseorganisationer og Mærsk har i adskillige år forsøgt at få et forslag om global klimaskat igennem. Simon Bergulf, esg-politisk og regulatorisk chef hos A.P. Møller Mærsk, siger, at det er på høje tid, at klimaafgiften italesættes. "Klimaafgiften er nødvendig for, at vores sektor kan flytte sig, og hvis vi skal være på linje med Paris-aftalen, skal der for alvor til at ske noget. Men jo længere vi venter, jo sværere vil det blive," siger han. Shippingindustrien står for 3 pct. af den globale CO2-udledning, og som verdens sjette største handelsflåde målt på opereret tonnage står den danske flåde for en stor del af den udledning. For at få det tal ned, nævner bl.a. Danske Rederier, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Oxfam og A.P. Møller Mærsk, derfor en klimaafgift for at shippingbranchen kan sætte skub i den grønne omstilling. Et bud på en afgift er en model, hvor man skal betale 200-300 dollar pr. ton drivhusgasudledning.

Morten Bo Christensen, der er leder af energiomstilling hos A.P. Møller-Mærsk, fortæller på et pressekald mandag til Jyllands-Posten, at Mærsk satser de første år på grønt bio-metanol, da e-metanol er sværere at skaffe. Grønt bio-metanol er produceret på organisk affald og kommer til at være en overgang til den længe ventede e-metanol, der produceres af overskydende CO2 fra vedvarende energikilder, som A.P. Møller-Mærsk og resten af shippingindustrien har haft svært ved at få fat i. Mærsks kommende 19 grønne skibe skal være klar inden 2025. I 2023 er det målsætningen, at 25 pct. af Mærsks skibe skal sejle på grønne brændstoffer. Og i 2040 har rederiet en målsætning om at være CO2-neutralt. Det første af Mærsks nye fragtskibe på 2.100 teu kommer til København til september, og det bliver Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, der skal være gudmor til skibet.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anne H. Steffensen, adm. direktør Danske Rederier og Lotte G. Lundberg, direktør, Den Danske Maritime Fond. De skriver blandt andet: "Som maritim stormagt og grønt foregangsland har Danmark potentiale til at gøre en forskel for den grønne omstilling af de blå erhverv. Hele den maritime verden kigger nu mod London, hvor 175 lande fra FN's søfartsorganisation, IMO, i begyndelsen af juli på kongressen MEPC 80 skal blive enige om den aftale, der skal kortlægge ruten mod klimaneutral skibsfart i 2050. [...] Mens vi herhjemme erkender udfordringen og stemmer i, når det kommer til at skrue op for de grønne ambitioner, er der flere lande uden for EU, der ikke er klar til at tage samme skridt. Men som stor spiller til søs følger også et stort ansvar for at vise, at en mere klimavenlig søfart er mulig. [...] Det er afgørende, at vi tør motivere, muliggøre og belønne de danske innovationshjerner, hvis løsningerne til fremtidens klimaneutrale skibsfart skal udvikles på dansk grund. Det er godt for klimaet, for eksporten og for de mange gode danske arbejdspladser, det er med til at skabe. [...] For uanset IMO's beslutning til sommer ved vi alle, at klimakrisen står og banker på."
Børsen, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 8, 16 (13.06.2023)

Vattenfall: Vindmøllestop koster på tilliden til Danmark
Regeringens beslutning om at lukke ned for 24 havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen møder kritik fra flere sider, og nu melder den svenske energikæmpe, Vattenfall, sig også i koret, skriver Børsen i dag. "Pludselig trækker regeringen tæppet væk under ordningen. Og det sker i en politisk beslutningsproces, hvor det ikke er vores indtryk, at alle involverede forstod rækkevidden af de beslutninger, der blev truffet," siger direktør Catrin Jung, der er øverste ansvarlige for havvind i Vattenfall. Vattenfall havde indsendt to ansøgninger og undrer sig over myndighedernes beslutning. "Vi havde en klar forventning om, at åben-dør-ordningen kunne anvendes til kystnære projekter. Hvis det er slut nu, er det slet og ret spild af tid. Vi kender normalt Danmark som et sted, der udmærker sig med høj tillid mellem myndigheder og udvikler. Men ikke i denne sag," siger Catrin Jung. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) afviser kritikken og siger, at selskaberne har været velinformerede om den juridiske risiko igennem hele forløbet: "Jeg mener, at kommunikationen har været klar hele tiden: Ordningen havde et alvorligt statsstøtteproblem, og det har vi ikke lagt skjul på. Så vedtager man en havplan, hvor der ikke er udlagt nye arealer, så der var heller ikke udsigt til, at de ville få arealer," siger Aagaard. Flere nordjyske borgmestre har også udtrykt skuffelse over beslutningen i et fælles debatindlæg til Børsen. "Den afskærer Nordjylland fra den altafgørende ressource i den grønne omstilling, nemlig vedvarende energi fra havvindmøller," skriver de i debatindlægget. Lars Aagaard forstår godt selskabernes og kommunernes skuffelse, men mener modsat ikke, at tilliden mellem Danmark og energiselskaberne har lidt skade.
Børsen, s. 6-7 (13.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Nulsumsspil i Serbien
Information bringer en kommentar af Richard Schwartz, svensk journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Ukrainekrigen har geopolitisk gjort det nødvendigt for Vesten at integrere Balkan bedre, men Europas sydøstlige hjørne plages stadig af militant nationalisme, etnisk strid og autoritære populister. Den serbiske præsident Aleksandar Vucic forsikrer igen og igen om, hvor meget han elsker alle tilstedeværende og deres fælles Serbien. 200.000 tilhængere er mødt frem, forlyder det i serbisk stats-tv. Tallet er nok rettere 50.000. I al fald er det langtfra den lovede "største demonstration nogensinde". [...] Aleksandar Vucic er en traditionel balkanpolitiker - en antidemokrat i Titos kølvand, som navigerer mellem øst og vest for at fastholde, hvad han kan af serbisk suverænitet. Han er som en glattere udgave af Ungarns Viktor Orbán. Vesten glemmer helst, at han begyndte sin løbebane som Milosevics informationsminister og har politiske rødder i militant serbisk nationalisme. Først efter Ruslands krig imod Ukraine er USA og EU i al hast begyndt at interessere sig for Vestbalkan igen. Nu handler det om at styrke den europæiske front imod Vladimir Putin. [...] Ønsket er at integrere også denne del af Europa i EU. [...] Frugtesløse sløve forhandlinger er blevet ført i årevis, landene på Vestbalkan er frustrerede over fraværet af en køreplan fra Bruxelles, EU over de beskedne fremskridt imod tilnærmelse til kriterierne. [...] Efter de seneste uroligheder forsøger Vesten at nedtrappe. Man styrker NATO's fredsbevarende styrke i Kosovo, og beordrer Kurti til indrømmelser. Mindre indflydelse kan man øve på Vucic. Sjældent opnås mere end retoriske indrømmelser. Og hvis Beograd vil, kan man når som helst sende provokatører over grænsen og manipulere serberne i Kosovo til nye blokader og uroligheder."
Information, s. 2 (13.06.2023)