Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13 September 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 13. september 2022



Tophistorier

EU søger fælles løsning på stigende elpriser
Den sociale uro ulmer i både Tyskland, Tjekkiet og Grækenland, efter at elregninger i gennemsnit er femdoblet henover sommeren og Ursula von der Leyens tale onsdag om unionens fremtid vil give et fingerpeg om vejen frem, skriver Kristeligt Dagblad. Sidste år skulle EU-Kommissionens formand vise vejen ud af coronakrisen med en fælles europæisk plan for at genoprette økonomien, men i år er det den russiske krig mod Ukraine og den efterfølgende energipris-tsunami, hun skal levere svar på. EU’s energiministre kunne ikke selv blive enige ved deres krisemøde i Bruxelles i fredags og de har i stedet givet EU-Kommissionen frist til onsdag til at komme med konkrete forslag til, hvordan de 27 lande i fællesskab kan bremse energiprisernes himmelflugt og forhindre el-afbrydelser til vinter. På krisemødet var der blandt andet delte meninger om, hvorvidt der skal lægges loft over den pris, EU-landene er villige til at betale for deres gasleverancer. Kommissionen havde foreslået et loft, der kun skal gælde russisk gas, men lande, der som Tyskland stadig er stærkt afhængige af den russiske gas, frygter, at det skal få Rusland til helt at lukke for hanen. ”Selv om EU-landene enes om et loft, vil andre regioner, som for eksempel Asien, være interesseret i at købe den disponible gas til markedsprisen. Et vigtigere tiltag vil være at sikre, at elproduktionen fra billigere energikilder som sol og vind ikke stiger lige så meget som el, der produceres med gas,” siger Toraj Jamasb, leder af Copenhagen Business Schools særlige afdeling for energi og infrastruktur.

Børsen skriver, at ifølge Bloomberg har Den Europæiske Union planer om at sætte mål for reduktionen af elforbruget og omfordele noget af overskuddet fra de selskaber, der producerer andet energi end fra gas for at hjælpe med at beskytte forbrugere og virksomheder under energikrisen. I denne uge ventes EU-Kommissionen at forslå, at de 27 medlemslande indfører en “ekstraordinært og midlertidigt” bidrag fra selskaber i olie-, gas-, kul- og raffinaderi-industrien på baggrund af deres overskud i skatteåret 2022. Pakken vil også omfatte et forslag om at lægge et indtægtsloft på virksomheder, der producerer energi fra andet end gas.

I en kronik i Børsen skriver Jens Hjarsbech, cheføkonom, Axcelfuture, blandt andet: "EU's energiministre vil undersøge et prisloft på gas - men de skal passe på, at det ikke bliver endnu en hovsaløsning. [...] De ekstreme prisstigninger har fået EU-Kommissionen til at varsle indgreb i elmarkedet, og i fredags bad EU-landenes energiministre Kommissionen se på en række tiltag. F.eks. skal EU-Kommissionen undersøge muligheden for en ekstraordinær beskatning af profitten hos energiselskaberne, der skal give pengene videre til forbrugerne. Der er nemlig en del elselskaber, der tjener rigtig gode penge. Ikke dem, der fyrer med gas, for de skal købe dyrt ind. Men når vinden blæser, og solen skinner, tjener grønne energiproducenter rigtig godt - i det omfang de ikke har bundet sig til lave priser i lange kontrakter - da marginalomkostningerne er lave. [...] EU's energiministre vil også undersøge et prisloft på gas - og ikke kun Putins gas. Hvordan det skal fungere er endnu uklart. [...] På kort sigt er EU's plan om at reducere energiforbruget med 15 pct. god, for det svarer til andelen af elproduktion, der normalt kommer fra gas. Men vi undgår ikke gassen særligt i spidsbelastningstimerne, og derfor er vi nødt til at gøre noget ekstraordinært. [...] På længere sigt har vi brug for et egentligt indre marked for el i EU, så vi bedre kan udnytte hinandens overskudsstrøm. Det er dog svært at pege på snuptag, der kan hjælpe forbrugerne, for selv akut hjælp til de mest udsatte borgere er vanskelig at designe, uden at det øger problemerne. Risikoen for hovsaløsninger er derimod høj, og det bør indgå i regeringens overvejelser, når den skal udøve indflydelse i EU om indgreb på energimarkedet."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 19, 38-39 (13.09.2022)

Prioriterede historier

EU vil godkende nye coronavacciner
Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har indstillet en endnu nyere vaccine fra Pfizer/BioNTech til godkendelse ved EU-Kommissionen, skriver flere af dagens aviser. Hanne Lomholt Larsen, enhedschef hos Lægemiddelstyrelsen, fortæller, at EU-Kommissionen som regel vil vælge at følge en opfordring fra EMA. Lægemiddelstyrelsen understreger, at begge variantopdaterede vacciner vil give en effektiv beskyttelse imod alvorlige sygdomsforløb og død, når de gives som booster-vaccinationer til mennesker, der allerede har fået deres to første stik. "Når man booster immunsystemet hos personer, der i forvejen har fået den grundlæggende vaccination (de første to stik), bliver der dannet høje koncentrationer af beskyttende antistoffer, der beskytter bredt over for virusvarianter," skriver de i pressemeddelelsen. Fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst lyder det: "Alle, der skal vaccineres i efterårets vaccinationsprogram, vil blive vaccineret med en variantopdateret vaccine, og vi vil løbende vurdere, hvordan vi bedst bruger dem, vi har."
Politiken, s. 11; Ekstra Bladet, s. 13; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 4 (13.09.2022)

Inflationen rammer det højeste i 39 år
Forbrugerpriserne fortsætter med at skyde i vejret og i august steg det samlede forbrugerprisindeks med hele 8,9 procent i forhold til samme måned sidste år, skriver flere af dagens aviser. "En inflation på 8,9 procent i august skærer markant af danskernes levestandard, fordi lønningerne ikke forventes at stige i samme omfang. Der venter nu en stor opgave for Den Europæiske Centralbank med at hæve renterne for at hive aktivitet ud af økonomierne i eurolandene og i Danmark. Og måske venter der af den grund en recession," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS ifølge Berlingske. Han tilføjer samtidig, at den høje inflation indebærer, at finanspolitikken i Danmark i 2023 bør være stram, selv om det er valgår, for at tage efterspørgslen ud af økonomien. Regeringen har afsat en inflationspulje på 2 mia. kr. på finansloven. “Regeringen arbejder i øjeblikket på, hvordan vi bedst kan hjælpe danskerne i den svære situation, ” lyder det fra Nicolai Wammen i et tweet ifølge Børsen. Han understreger samtidig, at finanspolitikken skal være stram for ikke “at skubbe til inflationen og dermed gøre problemet værre”.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Udsigten til en historisk hård vinter med energikrise, inflation, faldende realløn og stigende renter kalder i hele Europa på ekstraordinær politisk handlekraft. Vi skal hurtigst muligt undslippe afhængigheden af russisk gas. Og sociale hensyn til de hårdest ramte samfundsgrupper er mange steder en moralsk nødvendighed. Men samtidig er risikoen for store, skæbnesvangre politikfejl højere end længe. Det kan i sig selv forværre krisen alvorligt. [...] Samtidig står det klart, at europæiske politikere generelt har mindre respekt for den slags hensyn end tidligere. Storbritanniens nytiltrådte premierminister, Liz Truss, har straks fyret finansministeriets departementschef, Tom Scholar. Hun ønsker fri bane til enorme ufinansierede skattelettelser i strid med ministeriets fagøkonomiske “ortodoksi”. Italien ser ud til snart at skulle ledes af Giorgia Meloni. Hendes EU-skepsis og højreradikale fortid skaber usikkerhed om de reformer, der skal gennemføres til gengæld for massiv coronastøtte fra EU. Selv i Tyskland lanceres enorme hjælpepakker. I sammenligning har danske politikere holdt sig til småting. Med marginal risiko for at gøre skade. Finansminister Wammen fik bank for at lægge op til ufinansierede hjælpechecks. Nu holder han sig selv og alle partierne fast på en tommelfingerregel om, at yderligere hjælp skal finansieres for ikke at forøge inflationen. Sidste uges bredt aftalte initiativer er fortsat langt mere begrænsede end tiltag i resten af EU. [...] Den kommende tid byder uden tvivl på flere indgreb og nye inflationspakker. Det kan også være nødvendigt. Ikke mindst for at dæmme op for demokratiske tillidsbrud. Man kan ikke forlange af de politikere, der hidtil har holdt igen, at de skal sidde helt stille. Blot håbe på at de fortsat vil styre udenom operationer, der risikerer at slå patienten ihjel."
Berlingske, s. 5; Børsen, s. 2, 40 (13.09.2022)

Det digitale indre marked

Lektor i it-sikkerhed: Kommunerne pantsætter vores børns data for økonomisk gevinst
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christian Damsgaard Jensen, lektor, DTU Computer, som blandt andet skriver: "Datatilsynets beslutning, om at folkeskoleelever i Helsingør Kommune fortsat ikke må bruge chromebooks i undervisningen, giver anledning til en diskussion omkring den måde, vi digitaliserer Danmark. For sagen i Helsingør er kun en prøvesag, men afgørelsen vil sandsynligvis blive udbredt til alle andre folkeskoler, der benytter chromebooks. [...] Det juridiske spørgsmål drejer sig i høj grad om persondataforordningen, også kaldet GDPR, og reglerne omkring overførsel af persondata til usikre tredje lande som for eksempel USA. I usikre tredjelande ligger reglerne for persondatabeskyttelse og retshåndhævelsen af dem under det niveau, vi forventer i EU. GDPR's forbud mod overførsel af persondata til usikre tredjelande sikrer, at EU-borgeres rettigheder under GDPR stadig bliver overholdt, efter persondata er overført til det pågældende land. I usikre tredjelande ligger reglerne for persondatabeskyttelse og retshåndhævelsen af dem under det niveau, vi forventer i EU. [...] Selvom de amerikanske big tech-virksomheder tilbyder at lagre data på datacentre i EU, er der stadig risiko for overførsel til USA, hvis medarbejdere i USA har adgang til data over Internettet. For eksempel hvis en netværksspecialist hos Google i USA har adgang til et af Googles datacentre i EU. Det er noget nær umuligt for en virksomhed eller offentlig institution at vurdere, om en sådan overførsel kan finde sted, hvilket generelt gør det problematisk at benytte amerikanske udbydere af tjenester i skyen til lagring af persondata. [...] Selvom det er usandsynligt, at danske skoleelevers opførsel påkalder sig opmærksomhed fra de amerikanske efterretningstjenester i dag, så er en nøjagtig profil af ledende danske politikere, forsvarschefer eller forretningsfolk ganske værdifuld i en fremtidig forhandlingssituation."
Altinget, mandag (13.09.2022)

Finansielle anliggender

ECB: Højere renter godt for banker men kan øge tab
Den Europæiske Centralbanks banktilsyn mener, at de største banker i euroområdet tjener for få penge. Banktilsynet forventer dog, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentestigninger kommer til at lune i bankernes indtjening. “Vi må erkende, at udsigterne for den brede samfundsøkonomi ikke er alt for positive, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, men også på grund af normaliseringen af pengepolitikken rundt omkring i verden,” siger Kerstin af Jochnick, fuldtidsbestyrelsesmedlem i ECB's banktilsyn og fortsætter: “Generelt er erfaringen, at banker får stigende nettorenteindtægter, når renteniveauet stiger. Betingelsen er dog, at det samtidig går godt for realøkonomien, fordi et fald i den økonomiske aktivitet ofte fører til tab på bankernes udlån.” Derudover mener Eurozonens banktilsyn, at kravene til bankernes ledelser skal skærpes. “Banker spiller en meget vigtig rolle i vores samfund. Derfor er vi nødt til at have nogle krav, både til bankerne og til deres ledelser, for at sikre, at vi har et sikkert og sundt finansielt system,” siger Kerstin af Jochnick, som mener, at bankerne kan blive bedre til at forstå de risici, de påtager sig. “Derfor vil vi blive endnu mere krævende i vores forventninger til bankerne og deres ledelser. Det skyldes, at deres aktiviteter er særdeles komplekse, og kompleksiteten øges hele tiden,” siger hun. Den 22. juni indgik bankernes minister, erhvervsminister Simon Kollerup (S), en bred politisk aftale, der blandt andet skulle klarlægge de danske regler for, hvem der kan blive en del af en bankledelse og i aftaleteksten fremgår det, at det danske finanstilsyn i høj grad skal skele til, hvilken praksis der er i andre EU-lande. EU-Kommissionen vurderer, at der er store forskelle på, hvordan reglerne i praksis håndteres i medlemslandene og kommissionen lægger derfor op til, at der skal være mere ensretning af fit & proper-reglerne.
Børsen, s. 16-17 (13.09.2022)

Handel

Kina vil vippe EU af pinden som Afrikas største handelspartner
De næste år vil Kina intensivere samhandelen med de afrikanske lande, skriver Kristeligt Dagblad. Kina har allerede over en årrække øget sin tilstedeværelse i og sin interesse for Afrika, men ifølge en rapport fra forsknings- og analyseafdelingen EIU hos medievirksomheden The Economist Group planlægger Beijing at øge det private engagement fremadrettet og sætte turbo på den bilaterale handel. Også Vesten har fundet fornyet interesse for kontinentet, hvor EU i februar i år blandt andet lovede investeringer for over 1000 milliarder kroner på topmødet mellem EU og AU, Den Afrikanske Union. USA er klar med sit "Build Back Better World"-initiativ, som er målrettet blødere områder som klima, uddannelse og sundhed. EIU peger dog på i rapporten, at der i Afrika ”også sættes spørgsmålstegn ved motiverne bag EU’s og USA’s fornyede engagement ... [der] blot ses som et ønske om at modvirke kinesisk indflydelse snarere end et ønske om at arbejde sammen med afrikanske forretningspartnere. ” EIU er ikke overbevist om, at det lykkes Kina at overhale EU, når det kommer til samhandel med Afrika i 2030, blandt andet fordi et forventet fald i energi- og råstofpriser såvel som i kinesisk efterspørgsel vil gøre det svært.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.09.2022)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Von der Leyen sparker den europapolitiske sæson i gang
I denne uge tager EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen temperaturen på Unionens tilstand i sin store årlige tale i denne uge, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager også finder ud af, om hendes 30 milliarder kroner store bøde til Google holder i retten, skriver Altinget mandag. Derudover går EU's Revisionsret samme dag det europæiske vaccineprogram efter i sømmene for at finde ud af, om det var fornuftigt og effektivt af dem at gå sammen om at skaffe covid-vacciner til kontinentet under coronapandemien.
Altinget, mandag (13.09.2022)

Ny lov kan blokere danske Rusland-exits
En ny russisk lov udfordrer firmaer, der vil ud af Rusland, skriver Børsen i dag. Det helt nye russiske dekret er udstedt af præsident Vladimir Putin, og trådte i kraft fra 8. september. Det dikterer, at virksomheder fra Ruslands liste over såkaldte “uvenlige lande” nu skal have en godkendelse fra de russiske myndigheder, hvis man ønsker at frasælge sin forretning i Rusland til eksempelvis en russisk køber eller en køber fra et andet “uvenligt land”. “For os at se har det potentialet til fuldstændigt at bremse europæiske virksomheders afhændelse af russiske datterselskaber, uanset hvilke tiltag EU måtte tage for at fremme sådanne salg,” siger Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i Plesner, der har kigget nærmere på dekretet. Som en del af EU's sanktioner er der lavet en lang liste af aktiver, der ikke må sælges direkte eller indirekte i Rusland. “Det virker, som om virksomheder nu risikerer at blive fuldstændig låst, hvis ikke der politisk findes en løsning. Det her dekret er en klar skærpelse i forhold til det, der har været gældende tidligere. Nu er det kommet så vidt, at jeg tvivler meget på, at EU kan gøre noget,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker med speciale i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Fra seniorchefkonsulent i Dansk Industri, Peter Bay Kirkegaard, lyder det: “Åbner EU-Kommissionen en sag mod Danmark for krænkelse af EU’s regler, vil det selvfølgelig være et ansigtstab. Men alternativet, med at danske virksomheder ikke kan forlade Rusland trods massivt pres for at gøre det, medfører enorme omkostninger for virksomhederne.” Dansk Industri foreslår derfor en tysk tilgang til virksomheders exit fra Rusland, hvor staten påtager sig risikoen til et Rusland-exit. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil ikke stille op til interview, men ministeriet skriver i et mailsvar til Børsen: “Erhvervsministeriet oplyser, at regeringen holder øje med russiske modtiltag og er opmærksom på det nye dekret. Det er endnu uvist, hvad effekten reelt vil være i et erhvervsmiljø, hvor det i forvejen er yderst vanskeligt at afvikle sin virksomhed. I sagens natur er den politiske risiko ved at drive virksomhed i Rusland lige nu høj og stadigt stigende.”
Børsen, s. 6-7 (13.09.2022)

Klima

Fem organisationer til EU-politikerne: Det er nu, I skal beskytte verdens skove
Altinget bringer et debatindlæg af Verdens Skove, International Work Group for Indigenous Affairs, Greenpeace, Nyt Europa og WWF Verdensnaturfonden. De skriver blandt andet: "Europa-Parlamentet stemmer 13. september om EU's kommende lov mod afskovning. Vi opfordrer de danske europaparlamentarikere til at arbejde for en ambitiøs lov mod afskovning i EU. Denne lov kan være med til at sikre, at Europas efterspørgsel på eksempelvis soja ikke forårsager afskovning i Sydamerika. Den kan også være med til at lette presset på Europas egne skove. [...] Vi bliver nødt til at tænke i løsninger, der ikke forværrer andre kriser. Og som heller ikke sker på bekostning af skovene. Vores forbrug i EU skal ikke være årsag til afskovning globalt. De danske europaparlamentarikere kan hjælpe med at beskytte skovene ved at støtte Europa-Parlamentets miljøudvalgs ændringsforslag til loven. De kan dermed være med til at sikre, at Europa-Parlamentet har et ambitiøst udgangspunkt inden de videre forhandlingerne med Ministerrådet senere på året."
Altinget (13.09.2022)

Sikkerhedspolitik

Ukraines sejre ydmyger Putin og de vestlige defaitister
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Ukrainernes egne ønsker er alt for længe blevet overset og overhørt af vestlige politikere og kommentatorer, som i stedet har fokuseret på, hvordan vi bedre skulle forstå Vladimir Putin og hans motiver. Først fik vi at vide, at Putin næppe ville angribe, og at hele konflikten om Ukraine i øvrigt var Vestens skyld. Den nationalkonservative forfatter, Kasper Støvring, mente tilbage i januar, at Vesten var den "hovedskyldige", fordi vi havde "fremtvunget russisk aggression" ved at åbne for, at Ukraine kunne komme ind i NATO. Ukrainernes egne ønsker for deres nation var Støvring mindre interesseret i; de måtte bare bøje sig for Rusland. [...] Vi må i dag håbe på, at flere begynder at forstå det. Ukraine er et rigtigt land, og ukrainerne er et suverænt folk med egen identitet og egne ønsker til deres nationale skæbne. I stedet for at lade sig indskrive i Putins neokolonialistiske propagandaløgne, kæmper ukrainerne for deres land, og de beviser dag for dag, at vestlig våbenhjælp kan gøre en fantastisk forskel. [...] Rusland møder nu ægte modstand. For os i Vesten er det en påmindelse om, at hjælpen nytter. Vi skal altså skynde os at sende ukrainerne endnu flere og endnu hårdere våben, så de kan fortsætte kampen. Vi må ikke lade os kue af frygten for Putin. Det skal gøres klart for ham, at heller ikke atomtruslen er en farbar vej, samtidig med at vi en gang for alle afviser hans kolonialistiske syn på Ukraine."
Berlingske, s. 2 (13.09.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13 September 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark