Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. december 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 14. december



Tophistorier

Stribevis af centralbanker risikerer at skyde helt forkert i en skæbneuge
I denne uge fastsætter en lang række ledende centralbanker deres pengepolitik, men risikoen for fejltagelser er ekstraordinær stor, mener flere eksperter. "Det er et møgtidspunkt at skulle beslutte sig på. De står med den her variant, som man ikke har forstået endnu, og de står med en inflation, som risikerer at bide sig fast," siger Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit ifølge Jyllands-Posten. Onsdag melder Amerikanske Federal Reserve (Fed) sin beslutning ud, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England torsdag, mens Bank of Japan melder ud fredag. Jyske Bank mener, at meddelelsen fra ECB torsdag vil være, at pandemi-opkøbene (PEPP - som køber for ca. 70 mia. euro om måneden) vil være helt slut ved udgangen af marts, mens de almindelige opkøb på 20 mia. euro pr. måned vil fortsætte. Derudover ventes det også, at ECB opretter en ny opkøbsramme på op mod 150 mia. euro, som kan fyres af for at understøtte markederne.

Børsen skriver, at i en afgørende uge for global pengepolitik advarer professor Jesper Rangvid fra CBS om en inflation, der kan komme ud af kontrol som i 70' erne. I sin blog skriver professor Jesper Rangvid, at “jeg er bange for, at de enorme obligationsopkøbsprogrammer og negative renter gør mere skade end gavn,” og at han er “i tvivl om, hvorvidt inflationen i eurozonen kommer tilbage til målsætningen, hvis ikke pengepolitikken ændres.” Randvid læner sig op af de nye meldinger fra Jerome Powell, USA's centralbankchef, der ikke længere betragter den høje inflationsrate i USA på 6,9 procent, som “midlertidig”. Til gengæld har Christine Lagarde holdt fast, og i november sagde hun, at det “er meget usandsynligt,” der i 2022 vil være grund til at forhøje renten. Rangvid mener desuden, at ECB bør være mere offensiv og stramme pengepolitikken. Børsen skriver også, at dollar blev styrket før Feds rentemøde, fordi forventningerne er, at bankens renteudvalg vil udtale sig lidt mere høgeagtigt end tidligere og fremskynde processen frem mod et normaliseret pengemarked uden støtteopkøb af aktiver og historisk lave rentesatser.
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 17, 28 (14.12.2021)

Prioriterede historier

Nyt 'supervåben' mod geopolitiske bøller er et opgør med det naive Europa
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Et nyt handelspolitisk instrument skal give Europa muskler i kampen mod store lande, der bruger økonomiske bøllemetoder mod små lande. Men risikoen er, at det bliver tandløst og udvandet af lobbyinteresser, ligesom det kan skabe nye geopolitiske spændinger med USA og Kina. [...] Med et nyt instrument, som blev præsenteret i sidste uge, vil EU-Kommissionen fjerne en del af presset, så kampen ikke længere er David mod Goliat. Men i stedet betyder, at EU-landene står sammen i at afvise tredjelandes økonomiske pres på små lande, der alene kan have svært ved at stå imod de økonomiske trusler, som store tredjelande bruger i et fuldtonet forsøg på at ændre EU-landenes politik. [...] "Hovedformålet med værktøjet til bekæmpelse af tvang er afskrækkende. Men vi har nu også flere redskaber til rådighed, når vi bliver presset til at handle. Dette instrument vil gøre det muligt for os at reagere på de kommende årtiers geopolitiske udfordringer og holde Europa stærkt og handlekraftigt," forklarede EU-handelskommissær Valdis Dombrovskis ved fremlæggelsen af forslaget. [...] Fra at have været en - nogle vil sige naiv, andre vil sig liberalistisk aktivistisk - frihandelsunion, har EU nu bevæget sig i retning af en handelsblok, som ikke blot indgår frihandelsaftaler, men i højere grad fokuserer på et mere balanceret handelsforhold til omverdenen og står hårdere på egne mål. Væk er de liberalistiske paroler om at udbrede frihandel til resten af verden, og ind er kommet stemmer, som taler for et EU, der skal beskytte sig selv mod andre verdensdeles mere brutale tilgang til handelspolitik. Men vi er også vidner til et handelspolitisk våbenkapløb. Risikoen er, at Kina og til dels USA tager det nye forslag ilde op, og det dermed blot er med til yderligere at opskrue konflikterne. Forslaget skal nu forhandles med Europa-Parlamentet og EU's medlemslande. En række lande har allerede klaget over de mere protektionistiske toner i udspillet, herunder Sverige, og virksomhedslobbyister må ligeledes forventes at forsøge at udvande forslaget."
Information, s. 11 (14.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

En EU-mindsteløn gavner ikke de fattige og løstansatte lønmodtagere
Information bringer en kommentar af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Det er en myte, at en EU-mindsteløn vil løfte bunden af det europæiske arbejdsmarked. EU vil også kunne tvinge landene til at sænke mindstelønnen i økonomiske kriser. Og mindstelønnen vil ikke komme platformsarbejdere og løstansatte til gavn. I over to år har jeg forsøgt at stoppe forslaget om en EU-mindsteløn sammen med den danske regering, arbejdsgiverorganisationer, fagbevægelsen og politikere hele vejen fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Vi ønsker ikke EU-indblanding i vores danske model. [...] Hvis lovgivning fra EU dikterer, at alle har ret til en såkaldt tilstrækkelig løn, er det ikke usandsynligt, at en lavtlønnet dansker rejser en sag ved EU-domstolen. Den har igennem tiden vist sig at dømme til fordel for individets rettigheder, så hvis individet i henhold til EU-lovgivning har ret til en "tilstrækkelig" løn, kan vi godt komme til at skulle lovgive om dette, selv om EU-Kommissionen og et flertal i Europa-Parlamentet næppe har hede drømme om at tvinge os til det. [...] Jeg er imod forslaget en EU-mindsteløn, fordi det vil ramme vores danske model. Men jeg er også imod, fordi forslaget er en utilstrækkelig løsning for Europas mange fattige lønmodtagere. Derfor stemte jeg imod forslaget i Europa-Parlamentet, og derfor fortsætter jeg min kamp."
Information, s. 17 (14.12.2021)

Nyt Europa-medlemmer: EU's løndirektiv er et socialt trumfkort
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa. De skriver blandt andet: "Alt for mange lønmodtagere i Europa får i dag en for lav løn. Det er den nuværende kommission enig i, og den har derfor allerede i oktober 2020 fremlagt et forslag til direktiv om passende lønninger. Forslagets formål er at fremme kollektive forhandlinger om løn, samt at lande med lovbestemt mindsteløn skal gennemføre et tjek af, om mindstelønnen er rimelig. [...] Det har aldrig været EU-Kommissionens intention at påtvinge Danmark eller andre lande en lovbestemt minimumsløn, men nu konstaterer Beskæftigelsesministeriet, at direktivforslaget i rådets tekst har karakter af et rammedirektiv samt understreger, at direktivet ikke giver nye rettigheder. Disse præciseringer vurderes at minimere risikoen for, at den danske model indirekte udfordres på et senere tidspunkt gennem EU-Domstolens fortolkning. For at citere regeringen: "På det foreliggende grundlag vurderes Rådets kompromistekst ikke at få umiddelbare konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel". Forslaget er således langt fra en trussel mod den danske model. Vi tror tværtimod, at det med politisk vilje kan blive et nyttigt redskab for udbredelsen af kollektive aftaler i EU - altså en udbredelse af den danske model. Forslaget kan blive et værktøj til at mindske antallet af de alt for mange arbejdende fattige i Europa."
Altinget, mandag (14.12.2021)

Det digitale indre marked

Danske Medier: Skadeligt indhold på sociale medier er symptom på et større problem
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Mads Brandstrup, adm. direktør, Danske Medier. Han skriver blandt andet: "Hvis den danske og ligesindede regeringer i Europa griber den historiske mulighed for at regulere techgiganterne, som lige nu er inden for rækkevidde, kan Facebook og Googles magtposition om bare fem år forekomme noget nær absurd. Det er trods alt kun virksomheder. Men som whistlebloweren Frances Haugens vidnesbyrd har gjort det klart, er det skadelige indhold på en platform som Facebook ikke bare et uheldigt biprodukt. Det er en integreret del af forretningsmodellen, hvor målet er at få os alle sammen til at bruge så lang tid som muligt på platformen. [...] Vi ved ikke, hvordan data bliver omsat til de algoritmer, der har vist sig så skadelige. For de sociale medieplatformes forretning er en sort gryde, der har negativ indflydelse på vores demokrati, mens vi som samfund ikke har nogen indsigt i, hvad der koger og syder i den. Derfor bør politikerne både nationalt og i EU-regi arbejde for gennemsigtighed om borgeres og virksomheders data og om den algoritme, der promoverer vrede, misinformation og selvskade. Derfor er det helt afgørende at bruge de redskaber, der er til rådighed. De europæiske politikere bør lytte til Francis Haugen og udnytte det vindue, som vi har lige nu med de igangværende forhandlinger om ny, digital EU-lovning - de såkaldte DMA og DSA-direktiver. Og her kan selv et lille land som Danmark rent faktisk gøre en kæmpe forskel over for de amerikanske kæmper: Ved at en dansk minister ganske enkelt rejser sig op blandt sine europæiske ministerkolleger og insisterer på, at det vindue af muligheder skal udnyttes fuldt ud."
Altinget, mandag (14.12.2021)

Grundlæggende rettigheder

Danmark får svært ved at gemme sig i OL-boykot
Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Danmark skal på ny vælge mellem fordømmelse og kroner. Siden USA meddelte, at man politisk vil boykotte vinter-OL, er flere lande fulgt efter. Også Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Litauen siger nu fra over for det, USA kalder for Kinas "folkemord og forbrydelser mod menneskeheden" med henvisning til uighurerne i Kinas vestlige Xinjiang-region. [...] Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), vil uden tvivl meget gerne følge efter - hun er stor tilhænger af, at Danmark skal have så tæt et forhold til USA som muligt. Statsministeren har tidligere demonstreret, at hun ikke har noget problem med at genere de store lande i EU til gengæld for point hos Danmarks transatlantiske storebror, USA. [...] Problemet er nu, at Danmark ikke "gratis" kan følge USA. Kina har allerede meddelt, at det vil få konsekvenser for de lande, der boykotter vinter-OL. Det hele bliver kun mere besværligt for Danmark, fordi EU er splittet. Frankrig har for længst afvist at boykotte Kina. Ud over de økonomiske konsekvenser, alle lande frygter, hører det med til billedet, at Frankrig står for OL i 2024. Heller ikke Tysklands nye udenrigsminister, Annalena Baerbock fra partiet De Grønne, som har ført valgkamp på en kontant holdning over for Kina, har budt ind. I stedet mener hun, at sport og politik ikke bør blandes. Men det bliver det i forhold til Kina. Og det ved alle. Derfor er det et problem for Mette Frederiksen, at EU ikke står sammen, ligesom man for eksempel gør det med sanktioner over for Rusland. Vælger regeringen nu at følge USA, skiller Danmark sig ud som et af flere EU-lande, der boykotter vinter-OL. Og derfor vil det i så fald være langt lettere for Kina at slå hårdt ned. Danmark har ikke rygdækning i klubben af rige lande i Bruxelles.
Berlingske, s. 17 (14.12.2021)

EU's kristendomsforskrækkelse
I et læserbrev i Kristeligt Dagblad skriver Ole Justenlund fra Klarup: "I Kristeligt Dagblads forsideartikel den 9. december om det, man med al ret kan betegne som EU’s kristendomsforskrækkelse, kunne man have valgt yderligere et markant eksempel. I 2013 ville Slovakiets nationalbank udgive en mønt for at markere begivenheden. Et pres fra EU-Kommissionen tvang slovakkerne til at ændre mønten ved at fjerne to kors fra brødrenes tøj. Sådanne kors strider nemlig imod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Noget tyder på, at kommissærerne ikke har haft tid til at nærstudere de danske mønter. Øverst i den afbildede kongekrones rigsæble ses som bekendt et lille kors. Selvom Danmark ikke deltager i den fælles valuta, er vi trods alt også omfattet af de nævnte 'grundlæggende rettigheder'.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (14.12.2021)

Institutionelle anliggender

Danskerne får ti år til uden ekstra mobilpriser i EU
Uformelle forhandlinger mellem EU-Kommissionen, de 27 EU-lande og Europa-Parlamentet, sikrede forleden, at afskaffelsen af roamingpriserne vil gælde frem til 2032, når den nuværende aftale udløber 30. juni 2022, skriver Berlingske. "Det er rigtigt gode nyheder, at den opnåede aftale ikke blot bekræfter, at forbuddet mod roamingpriser vil fortsætte, men at den også forbedrer de eksisterende roamingoplevelser for kunderne. For eksempel skal kunderne nu modtage den samme servicekvalitet, når de roamer, som når de er i deres hjemland, så længe det er teknisk muligt. Det er også positivt, at kunderne beskyttes bedre mod chokregninger forårsaget af, at de uforvarent får forbindelse med ikke-EU-mobilnet eller et satellitnet," siger Ursula Pachl, vicegeneraldirektør i den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation European Consumer Organisation. EU-Kommissionen er med den uformelle aftale også blevet bedt om at se på, om det skal gøres billigere at ringe til andre EU-lande fra sit hjemland. Inden den nye aftale træder i kraft skal Europa-Parlamentet samt de 27 EU-landes fagministre vedtage aftalen formelt.
Berlingske, s. 2 (14.12.2021)

Europa og USA frygter en ny russisk invasion af Ukraine
Nervekrigen mellem øst og vest vokser, mens europæiske ledere under topmøder i denne uge vil true med sanktioner, skriver Altinget. "Det her er uden tvivl den farligste krise i vores forhold til Rusland siden annekteringen af Krim," siger en diplomat fra et af de større EU-lande. Søndag mødtes den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, med sine kolleger fra de andre G7-lande i Liverpool i Storbritannien, hvorefter gruppen bestående af nogle af verdens største økonomier udstedte en skarp advarsel til Moskva: "Rusland bør ikke have nogen tvivl om, at yderligere militær aggression mod Ukraine ville have massive konsekvenser." Rusland afviser dog, at der skulle være planer om at angribe Ukraine, selvom der ifølge USA skulle være helt op til 175.000 russiske soldater med kampvogne og artilleri, som står opmarcheret nær Ruslands grænser til Ukraine. "Vi ved ikke, om præsident Putin har besluttet sig for at invadere. Men vi ved, at han har placeret den nødvendige kapacitet til at gøre det med kort varsel," siger Blinken.
Altinget (14.12.2021)

Linea Søgaard-Lidell: Corona- og klimakriserne har vist, at det er muligt at skabe forandring i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "En af de mest fasttømrede idéer om vores europæiske parlament er bare stadig, at det er et hus, der måske mere skal ses end høres. Uden reel indflydelse. Heldigvis må jeg konstatere, at drillerierne og fordommene er overdrevne. Det kan sagtens lade sig gøre at påvirke den store EU-maskine, også selvom man kun er ét ud af 705 medlemmer af det store parlament. [...] Jeg oplever stadig, at vi i Europa-Parlamentet på nogle områder ikke får den indflydelse, som burde være en selvfølge. Det gælder for eksempel for EU's store corona-genopretningspakke, hvor vi har sat vigtige krav til, hvor mange penge der skulle bruges på grønne og digitale initiativer. Men da landene sendte deres planer ind til EU, holdt Ursula von der Leyen kortene tæt til kroppen. Selvom Parlamentet havde fået til opgave at føre kontrol med pengene, kunne vi ikke få lov at se planerne. I stedet vurderede Kommissionen planerne i det skjulte og besluttede egenrådigt, om de skulle godkendes. Det går simpelthen ikke. [...] Heldigvis rykker EU virkelig på klimapolitikken lige nu. Vores vigtigste opgave er at overholde Parisaftalen, så den globale temperatur ikke stiger mere end halvanden grader. Det skal vi gøre på en måde, så vi bevarer en stærk og konkurrencedygtig økonomi i EU og sørger for, at EU bliver ved med at have en stemme globalt. Under corona-krisen har vi set, at EU-lovgivning ikke behøver være et ekstremt tungt og mangeårigt projekt. Vi lavede en akut løsning med corona-genopretningspakken, og jeg har aldrig set en hurtigere lovgivningsproces, end da vi lavede det digitale covid-certifikat, der gør det nemt at vise coronapas på tværs af landegrænser. Dén handlekraft skal vi tage med os de næste to og et halvt år. Det har klimaet brug for."
Altinget (14.12.2021)

Stine Bosse: Ursula von der Leyen står for værdimæssigt paradigmeskifte med kontant afregning i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Det politiske klima var præget af en dyb magtesløshed i forhold til Polen og Ungarns værdimæssige deroute. [...] Imidlertid kan vi nu konstatere et "stille paradigmeskifte" i forsvarets for EU's grundværdier. Altså de værdier som kan genfindes i EU-traktatens artikel 2, herunder ligestilling, retsstaten og demokrati. Jeg kalder paradigmeskiftet "stille", for virkeligheden skal stadig ændre sig for borgerne i de to lande, før man kan tale om meningsfuld forandring. I sin State of the Union-tale i september 2020 udtalte Ursula von der Leyen, at LGBT-frie zoner var "menneskeligheds-frie zoner". Det var historisk stærkt. Men vigtigere er, at vi lige nu ser tre væsentlige juridiske spor, som EU-Kommissionen arbejder med over for medlemsstater, der står i konflikt med retsstatsværdierne. Dem vil jeg forsøge at gennemgå i det følgende. 1. Genopretningspakken 2. Retsstatsmekanismen 3. Traktatkrænkelsessager [...] 2022 bliver et skæbnesvangert år. For EU-Kommissionen prikker utvivlsomt til noget ømtåligt i en række østeuropæiske lande. Man prikker til dét, som er årsagen til hele foruren og derouten væk fra artikel 2 i EU-traktaten, nemlig de stærke nationalkonservative strømninger. Og en modreaktion er forudsigelig. [...] Nu åbner vi det næste kapitel, hvor kampen med konsekvens, samtale og diplomatiske virkemidler skal stå. Det bliver definerende for 2022 og frem. Men vi kan glæde os over, at et stille paradigmeskifte betyder, at vi i forsvaret for de fælles værdier står styrket sammenlignet med for tre år siden."
Altinget (14.12.2021)

Interne anliggender

Hækkerup kaldes i samråd efter krads kritik af EU-dommere
Nick Hækkerup skal nu stå skoleret i Folketingets Europaudvalg efter at have sagt hårde ord om EU-Domstolen, skriver Altinget. Det er formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), som har kaldt ministeren i samråd. Udvalgsformanden har også bedt statsminister Mette Frederiksen (S) forklare, om hun deler sin ministers opfattelse af EU-dommerstanden, efter at Hækkerup i folketingssalen har udtalt at EU-Domstolen opfinder jura uden at skele til traktater og love og at dens dommere ikke har nogen demokratisk legitimitet.
Altinget (14.12.2021)

Klima

Her blev ambitionerne for klimaet rykket i 2021
Børsen har udvalgt en række af årets mest markante klima-beslutninger og udmeldinger i 2021: "Flere strategier har blotlagt forventningerne til Danmarks og EU's rolle i klimakampen de kommende år, mens forskere og eksperter fortsat skubber på for at sætte endnu mere fart på arbejdet. [...] I april kom det endelige udspil for EU-taksonomien og opslagsværket, der skal definere grønne investeringer. Aprilpakken, som den senere blev kaldt, mangler fortsat at blive stemt igennem af parlamentet og ministerrådet, men ventes at blive vedtaget. Den skal årligt kanalisere 650 mia. euro, svarende til mere end to gange Danmarks bnp, mod grønne investeringer og stille krav til de største virksomheders rapportering om klimaindsatsen. [...] EU skal være klimaneutralt i 2050 og have negative drivhusgasudledninger derefter. Målene blev vedtaget med EU’s klimalov fra juni, der også cementerede delmålet om at sænke unionens klimabelastning med 55 pct. inden 2030. På samme tid oprettede EU et rådgivende organ, der som det danske Klimaråd skal holde snor i unionens målsætninger. [...] I Glasgow kulminerede to ugers topmøde plus en ekstra dags dramatiske forhandlinger med en ny klimaaftale blandt verdens lande. Aftalen indebærer løfter om nedskalering af kul og fossil energi, efter især Indien modsagde sig løftet om helt at droppe kul. Der blev også sat fokus på, at verdens rigeste lande skal oppe graden af økonomisk hjælp til fattige staters klimatilpasning."
Børsen, s. 4-5 (14.12.2021)

Lidegaard udpeger det "mest overraskende" i finansloven: De næste ti år står i havets tegn
Altinget bringer et debatindlæg af kommentarskribent Martin Lidegaard (R), som blandt andet skriver: "Det kræver seriøse forandringer, hvis havene skal nå en bæredygtig tilstand, og derfor er det ikke nogen let opgave, som den ansvarlige minister, erhvervsminister Simon Kollerup (S), er kommet på. Ud over at koordinere mindst fem andre ministeriers interesser skal han også ramme to svære og grundlæggende balancer. [...] Der er stadig langt vej igen til de ti procent plus 20 procent, som EU navigerer efter. For ikke at tale om at sikre den gode vandkvalitet, som EU's vandrammedirektiv også kræver, og som skal lede til betydeligt færre udledte næringsstoffer fra både landbrug og storbyer. [...] Vi bliver klogere og klogere på havenes betydning for os mennesker, og i forhold til klimaet er det ikke længere nogen vild antagelse, at det er lige så vigtigt, hvad vi mennesker gør under havets overfalde, som hvad vi gør over. Det bør føre til en langt mere grundig og faktabaseret politisk tilgang til den næste havplan. Og vi skylder både havene og de mange tilknyttede erhverv, at den bliver ambitiøs, bæredygtig og bredt politisk funderet."
Altinget (14.12.2021)

Løsningen på klimakrisen er ikke atomkraft
I et debatindlæg i Information skriver Rolf W. Berg Ph.d. i kemi, blandt andet: "Der er for tiden meget snak om atomkraftens 'fortræffeligheder'. [...] I EU-Kommissionen overvejes det også, om atomkraft kan udgøre en bæredygtig energikilde. I Finlands parlament drøfter man hos De Grønne pragmatisk, om atomkraft kan levere grøn elektricitet til udfasning af den fossile energi. Og Johan Christian Sollid har med foreningen Atomkraft Ja Tak været aktiv på både Informations og Politikens debatsider. Her har han advokeret for atomkraft som den eneste løsning på Europas energikrise. Men man kan ikke på en ansvarlig måde bruge urankraftværker som løsning på klimakrisen. Man glemmer det uløselige affaldsproblem, der er og bliver med den radioaktive forurening. [...] Efter min mening kan man ikke anstændigvis gå ind for en energiforsyning, der uundgåeligt efterlader en væsentlig mængde radioaktivt affald, som i mange tusinde år vil udsende stråling, blot fordi vi vil fortsætte vores nuværende livsform. Det eneste anstændige er at bruge solens vedvarende energiudsendelse og vores kreativitet til at udvikle en bæredygtig 'kunstig fotosyntese'. Med andre ord: selv fremstille de brændsler, vi ønsker at benytte. [...] Alle, der lige nu lovpriser atomkraft, bør læse nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs bog 'Bøn for Tjernobyl'. Det er ufattelig uhyggelig læsning. Det vil måske sætte tingene lidt i perspektiv."
Information, s. 18 (14.12.2021)

Månelandingen var lettere end Robert Habecks opgave: At gøre Tysklands økonomi grøn
I en analyse i Information skriver Europa-korrespondent Mathias Sonne blandt andet: "Som 'superminister' skal De Grønnes Robert Habeck skabe en radikal grøn omstilling af den tyske økonomi. Og som vicekansler skal han udstråle den aura af opbrud, som teknokraten Olaf Scholz er blottet for. Det kan lykkes. Men udfordringerne er enorme. [...] Det har fået stor opmærksomhed, at Tysklands nye regering vil sænke valgalderen, gøre hash legalt, liberalisere abortlovgivningen og skabe et tættere europæisk samarbejde. Men intet politisk projekt har så store konsekvenser som Habecks job: at opfylde regeringens mål om at skabe 80 procent af den tyske energiproduktion med vedvarende energi i 2030. [...] finansministeriets historisk stærke position skal man ikke lægge alt for meget i, mener den danske økonom og chefanalytiker ved Uni-Credit, Erik Fossing Nielsen, der bor i Berlin og følger regeringen tæt: "Der er påfaldende få røde linjer og stærke formuleringer i regeringsgrundlaget. Så det afgørende bliver, hvor Olaf Scholz positionerer sig som kansler. Og i forhold til grøn omstilling hælder Scholz altså langt mest mod Robert Habeck og De Grønne. Så hvor jeg ikke er synderligt optimistisk i forhold til EU's og verdens klimamål for 2030 og 2050, er jeg relativt optimistisk på Habecks vegne i Tyskland." [...] "Her er det i øvrigt ikke tilfældigt, at Scholz' regering satser så kraftigt på Europa og går så målrettet efter et samarbejde med Paris og Bruxelles, for de offentlige tyske investeringer er så omfattende, at de kan komme på kant med EU-reglerne," tilføjer Fossing Nielsen."
Information, s. 8-9 (14.12.2021)

Konkurrence

Krisen bider til: Ryanair vil have statsstøtte
Ryanair, der er blevet Europas største, har nu valgt at gå imod sine hidtidige erhvervspolitiske holdninger og beder Storbritanniens regering om statsstøtte, skriver Børsen. Igennem hele krisen har Ryanair ellers været en højlydt modstander af statslig hjælp til at redde den betrængte luftfartsindustri og forsøgte endda at føre sag ved EU-Domstolen imod hjælpepakker til nogle af de store, gamle flyselskaber i Europa. Det lykkes dog ikke at få medhold og nu har flyselskabet meldt sig sammen med en hel stribe konkurrenter samt turistgiganten TUI og den britiske luftfartsorganisation for at bede den britiske regering om enten at genoverveje en serie skrappe rejserestriktioner, der skal dæmme op for den hurtige spredning af omikronvarianten - eller alternativt forlængelser af eksisterende kriselån eller nye støtteordninger. Den uvildige norske luftfartsekspert, Hans Jørgen Elnæs, mener, at Ryanairs tilslutning til konkurrenternes appel er mere drevet af politiske hensyn end af pengeproblemer. “Ved at gå med i denne appel får Ryanair sendt et signal til regeringen i både Storbritannien og i Irland om at undgå for skrappe restriktioner,” siger Hans Jørgen Elnæs og fortsætter: “Ryanair er nok officielt imod statslige lån, men de siger ikke nej til rene statstilskud, hvis de kan få dem på samme vilkår som konkurrenterne - eller i form af lønstøtte eller reduktion af afgifter.”
Børsen, s. 10 (14.12.2021)

Landbrug

EU-regler skal hindre lidende liggehøns
Ved et ministermøde i Bruxelles mandag lød det fra minister for landbrug og fødevarer, Rasmus Prehn (S), at det skal være muligt at købe æg i Danmark og resten af EU, uden at det er forbundet med lidende høns. Det skriver B.T. i dag. I september viste forskning fra Københavns Universitet, at 85 procent af de æglæggende høns i Danmark har brud på brystbenet og det er på den baggrund, at Prehn opfordrede sine EU-ministerkolleger til, at der kommer fælles EU-regler.
B.T., s. 8 (14.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Nej, Ukraine skal ikke med i Nato
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af major Lars Ehrensvärd Jensen, som blandt andet skriver: "Krigstrommerne buldrer. Ingen hamrer hårdere end avisernes ledere. Fra ansvarsløse skriveborde giver de den gas om, hvor forfærdelig Rusland og Putin er. Hele batteriet af floskler fyres af. Problemet er blot, at realpolitik og idealisme rodes sammen i én uskøn pærevælling. [...] Når man fantaserer om, at Ukraine skal med i Nato og måske EU, så sker det ud fra en skræmmende mangel af viden om Ukraine. For det første er Ukraine en gennemkorrupt stat, som domineres af mindre end 10 oligark-familier, der i øvrigt har nære forbindelser til Rusland. For det andet er det fuldstændig uigennemtænkt at forestille sig Ukraine komme ind i EU. Dertil er Ukraine alt for stort, det har potentiale til at blive alt for rigt, og det vil kunne udradere hele det europæiske landbrug på mindre end 10 år. Det vil de europæiske stormagter aldrig acceptere, hvis det kommer så vidt. [... ] Løsningen ligger lige for: Vi bør forhandle en løsning med Rusland, som giver Ukraine en status nogenlunde, som Østrig havde under Den Kolde Krig. En løsning, som giver Ukraine fred og sikkerhed til at udvikle sig, og som giver Rusland sikkerhed. Ellers får vi krig."
Jyllands-Posten, s. 25 (14.12.2021)

Sundhed

Genmab: Godkendelse af Rybrevant
I en meddelelse mandag morgen oplyser Genmab, at Genmabs amerikanske samarbejdspartner Janssen har fået en betinget markedsføringsgodkendelse på brugen af Genmabs Amivantamab - markedsført under navnet Rybrevant - af EU-Kommissionen. Den betingede godkendelse bygger på den positive udtalelse, som Janssen fik fra den medicinske komité under EMA i oktober.
Børsen, s. 6 (14.12.2021)

Udenrigspolitik

Sanktioner mod lejesoldater kom på plads
Mandag vedtog EU's udenrigsministre sanktioner mod den russiske private militærgruppe Wagner samt otte andre individer og tre enheder. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Ifølge EU-landene har Wagner-gruppen sendt lejetropper til konfliktzoner og de får nu indefrosset konti i EU og lejesoldaterne får forbud mod at rejse ind i EU. De otte individer har ifølge EU været involveret i "alvorlige brud på menneskerettigheder".
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 17 (14.12.2021)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. december 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark