Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 15. februar

Tophistorier

Gaskunden Scholz flyver ind i løvens hule i Moskva
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholtz, mødes i dag med Ruslands præsident Vladimir Putin for at tale om løsninger på konflikten mellem Rusland og Ukraine, men også om levering af gas til Tyskland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Vladimir Putin og Scholtz kan måske blive enige om noget, som kan få nedtonet konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine, NATO og Vesten på den anden. Kreml meddelte søndag, at mødet mellem Putin og Scholtz har tre hovedpunkter: Situationen i Ukraine, Ruslands sikkerhedsgarantier og Nord Stream 2. Nord Stream 2 rørledningen, som skal levere gas fra Rusland til Tyskland er klar til brug, men i Tyskland og EU har man endnu ikke formelt godkendt, at der sendes gasleverancer igennem rørene. Mens Scholtz har været tilbageholdende med at erklære sig klar til at bryde gasaftalen med Rusland i tilfælde af krig, så presser Tysklands allierede på for, at han indtager denne holdning. I Moskva afviser Vladimir Putin planer om en russisk invasion af Ukraine. Opstillingen af tropper skal ses som et forsøg på lægge vægt bag russiske krav om, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO. Scholtz understregede i Kiev mandag, at det ikke er aktuelt med et ukrainsk medlemskab af NATO. Ukraines ambassadør i Tyskland, Andrij Melnik, kaldte i et tweet søndag tyskerne for hyklere, fordi Tyskland eksporterer dulaluse-produkter til Rusland - både til civilt og militært brug. Samtidig yder Tyskland økonomisk støtte til Ukraine, og i mandag udtalte Scholtz, at Tyskerne ville give Ukraine et lån på 1,1 milliarder kroner.

Politiken skriver, at Olaf Scholtz er draget til Moskva for at formilde Vladimir Putin. Mandag, under sit besøg i Kiev lovede Scholtz både opbakning og penge til Ukraine. Men samtidig vil tyskerne ikke levere de våben, som ukrainerne efterspørger. Og i dag, tirsdag drager Scholtz så til Moskva for at forsøge at tale Putin fra at eskalere konflikten militært. Lykkes det ikke Scholtz at tale sig til en fornuftig løsning med Vladimir Putin, så står man i EU klar til at reagere. I EU-Kommissionen erklærer man sig klar til at ramme russerne med sanktioner, og EU's 27 regeringschefer vil kunne godkende en aftale om sanktioner allerede i denne uge. Torsdag mødes NATO's forsvarsministre i Bruxelles for at lægge en krisestrategi. På et tv-transmitteret møde mandag eftermiddag mellem Vladimir Putin og hans udenrigsminister, Sergej Lavrov, spurgte Putin sin udenrigsminister om at vurdere muligheden for at indgå en aftale med Vesten. Hertil svarede Sergej Lavrov: "På det her tidspunkt vil jeg opfordre til at fortsætte dialogen og intensivere snakkene, for der er altid en chance." Lavrov sagde dog også, at man ikke skal fortsætte endeløse dialoger.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5; B.T., s. 12-13 (15.02.2022)

Vesten presser Putin med et våben, der ikke virker: “Hvis russerne vil ind i Ukraine, så går de ind”
Berlingske skriver, at mens EU-landene forsøger at blive enige om, hvordan de med sanktioner skal ramme Rusland, i tilfælde af en russisk invasion af Ukraine, så giver flere eksperter den russiske ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev, ret, når han siger: "Vladimir Putin giver ikke en skid for sanktioner." "Hvis russerne vil ind i Ukraine, så går de ind. Uanset hvilke sanktioner der kommer," siger Stefan Meister, en af Tysklands mest erfarne Ruslandseksperter. Gerhard Mangott, professor i internationale relationer ved universitetet i Innsbruck er enig. "Hvis Putin vil sende landtropper ind i Ukraine, lader han sig ikke afskrække af sanktioner. Han forfølger det, han kalder eksistentielle interesser, og det er at forhindre mere militært samarbejde mellem Ukraine og NATO," udtaler Gerhard Mangott til Berlingske. Præsident Vladimir Putin og russerne har opstillet cirka 130.000 soldater ved den Ukrainske grænse for at lægge vægt bag de krav, som de har stillet Vesten og NATO: Ingen tidligere Sovjetlande, og især ikke Ukraine, må blive medlemmer af NATO. Hvis Vesten skal undgå, at Rusland angriber Ukraine, er der, ifølge Stefan Meister, kun en ting at gøre. "Hvis man lover ikke at udvide NATO og trækker NATO-styrkerne tilbage, ville det nok afholde ham fra at angribe Ukraine," vurderer Stefan Meister. Kigger man på de sanktioner, som blev rettet mod russerne efter annekteringen af Krim og hybridkrigen i Ukraine i 2014, så har de stort set været virkningsløse. De påvirkede kun den russiske økonomi det første år, efter de var trådt i kraft, og de kostede kun russerne en halv procent i vækst. Derudover har sanktioner til formål at få lande til at ændre adfærd, og det er på ingen måde sket med russerne, siger Gerhard Margott. I EU har man de seneste dage proklameret, at listen med sanktioner overfor Rusland er på trapperne. Men ifølge Politico går både Østrig og Ungarn imod indførelsen af sanktioner. Mens Østrig officielt nægter at have indtaget denne position, siger Ungarns premierminister Viktor Orbán helt åbent, at han er imod sanktioner.

B.T. skriver, at Anthony Blinken, USA's udenrigsminister, mandag aften meddelte, at USA lukker ambassaden i Ukraines hovedstad Kiev, og flytter den til Lviv i det vestlige Ukraine. Det skyldes en øgning i antallet af russiske styrker ved grænsen, og gøres af hensyn til sikkerheden for ambassadens ansatte, siger Anthony Blinken.

Jyllands-Posten skriver, at frygten for en russiske invasion af Ukraine, førte til hektisk aktivitet på aktiemarkedet mandag. "Situationen bidrager til mere nervøsitet i markedet, hvor investorerne i forvejen forsøger at finde hoved og hale i væksten og inflationen. Så det giver nogle tumultariske dage på aktiemarkederne - også fremadrettet,” forklarer Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea. Analytikere påpeger, at selvom Rusland og Ukraine i et globalt perspektiv er relativt små økonomier, så vil en krig i Ukraine forårsage enorm uro på de finansielle markeder. Da Det Hvide hus fredag advarede om, at et militært indgreb mod Rusland kunne finde sted i denne uge, faldt de amerikanske S&P 500 aktier øjeblikkeligt med 1,9 procent. I forvejen er det amerikanske marked stresset over nye tal, som viser en stigning i den amerikanske inflation på 7,5 procent. "Timingen har været afgørende. Frygten for krig har forstærket de fald, der allerede var sket som følge af udsigten til tidligere rentestigninger i USA," vurderer Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank. Jakob Ekholdt Christensen mener, at inflationen er med til at øge investorernes bekymring for en eskalerende konflikt mellem Rusland og Ukraine. Russerne leverer nemlig 30-40 procent af alt importeret gas og olie til EU, og energipriserne vil derfor stige i tilfælde af en russisk invasion af Ukraine. "Vi er allerede vidner til stigende oliepriser og et gasprischok i Europa, der bidrager til den høje inflation. Dertil har virksomhederne været trængte på omkostningssiden i en rum tid, og stiger energipriserne mere, kan de være nødsaget til at sende regningen videre som prisstigninger til forbrugerne - og det skaber til sidst en frygt for, at inflationen stiger, og centralbankerne må gribe ind og hæve deres renter," vurderer Jakob Ekholdt Christensen. Jakob Vejlø, chefstrateg i Baninvest, forventer, at en russisk invasion vil påvirke renterne, og han forventer samme reaktion på aktiemarkederne. Han mener dog ikke, at en russisk invasion vil have voldsomme konsekvenser for den globale økonomi. "Håbet er, at de brede økonomiske konsekvenser bliver moderate, og den globale økonomi styrer fint igennem en krise. Til gengæld er udfordringen, at situationen er en risikofaktor i et aktiemarked, der allerede er belastet og markant mere følsomt over for negative nyheder," forklarer Jakob Vejlø.

I en kommentar i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "I begyndelsen af en uge, der risikerer at blive skræmmende dramatisk, erkender selv de anonyme efterretningskilder fra USA, at en krig kan begynde når som helst og at de ikke aner, om Putin har truffet en beslutning. Derfor handler spekulationerne også om, at Putins mål ikke er åben krig, men en undergravning af Ukraines økonomi og indirekte dermed også landets tilknytning til Vesten og dens to mest magtfulde organisationer, EU og Nato. [...] Tusindvis af russiske soldater vil blive fragtet hjem i ligposer. USA, EU og Nato vil ikke komme Ukraine til hjælp med soldater, men “kun” med det materiel, der allerede flyder ind i landet i betydelige mængder. Men der er varslet voldsomme økonomiske sanktioner, der potentielt kan være ødelæggende for Ruslands økonomi. På ingen måde et ønskescenarie for præsident Putin. Enkelte iagttagere peger på, at det kan blive enden på Putin-æraen. Derfor teorien om at Kreml storbluffer med den massive militære opbygning langs Ukraines grænser, hvis målet er at knække Ukraine og gøre landet mere eller mindre uinteressant for udenlandske investorer. [...] Hvis Putin vil knække Ukraine økonomisk, er meget af forarbejdet allerede gjort. Men tror man, at Putins drøm om et slutspil er at genetablere det tabte Sovjetunionen, kan det også begrundes. Sauli Niinistö, Finlands præsident gennem elleve år, er, efter Angela Merkels farvel til politik, den EU-leder med det bedste personlige kendskab til den russiske præsident. Han er i den spændte situation ikke optimist. New York Times har besøgt Niinistö, hvor præsidenten om Putin siger, at “hans sindstilstand, hans beslutningsevne, hans beslutsomhed - der er helt klart en forskel.” Putin er i den finske optik indstillet på at gribe “det momentum, han har nu.” Tilsvarende siger en fransk diplomat med viden om præsident Macrons besøg hos Putin og de lange telefonsamtaler mellem de to præsidenter til ft.com, at “Putin siden 2014 også privat er blevet meget barskere. [...] Uvisheden om de næste dage illustreres tydeligt af, at Wolfgang Ischinger, leder af den internationale årlige Münchner Sicherheitskonferenz, der indledes fredag, fortæller Ausburger Allgemeine, at “jeg tror, at en krig kan undgås, men jeg er ikke sikker.” Ischinger, en af Tysklands mest erfarne figurer i sikkerhedspolitik, er reelt på bar bund i forhold til Ruslands næste skridt. Men skal krisen løses, siger han, så kræver det, at Vesten erkender, at man fejlede, da Georgien og Ukraine i 2008 blev stillet et Nato-medlemskab i udsigt. Da overtrådte man, siger Wolfgang Ischinger, en russisk rød linje og må nødvendigvis tage et skridt tilbage. Men Natos faste synspunkt er, at ethvert europæisk land har ret til selv at vælge sin alliance. Hvorvidt Tysklands regeringsleder, Olaf Scholz, siger andet, når han tirsdag mødes med Putin i Moskva, er tvivlsomt. Scholz har erklæret, at han 100 pct. står sammen med USA. Men det tysk-russiske topmøde er en af ugens bedste muligheder for et diplomatisk gennembrud i krisen."
Berlingske, s. 4-5, 1; Jyllands-Posten, s. 13; B.T., s. 13; Børsen, s. 9Redaktør (15.02.2022)

Prioriterede historier

Danske net-markedspladser frygter nye EU-regler rettet mod Amazon
En stor lovpakke på vej fra EU risikerer at ramme Den Blå Avis og andre markedspladser for private. Det skriver Jyllands-Posten. De to nye lovpakker, som falder på plads i løbet af foråret, er historiske stramninger, som har til formål at regulere strammere over for amerikanske og kinesiske tech-giganter. Men Den Blå Avis, Gul & Gratis og Reshopper, alle salgsplatforme for private, er nu gået sammen om at råbe op over dele af af de nye lovpakker. "Vi er enige i, at der skal strammes op over for Amazon og Wish. Det er et problem, at det flyder ind i EU med ulovlige og farlige varer. Men med lovforslaget risikerer køb og salg mellem private danskere også at blive omfattet, og det har aldrig været hensigten. Den slags lokal handel er ikke noget problem," siger Theresa Moltke, chefjurist hos DBA. Det er elementer i de kommende Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), som er problemet. I DSA stilles der krav om, at online handelsplatforme skal have bedre kontrol over, hvem der sælger varer hos dem. Det skal skabe mere transparens for forbrugerne, der som det ser ud i dag, kan have svært ved at gennemskue, om varen de har købt hos Amazon er solgt til dem af Amazon eller af en kinesisk virksomhed, som sælger sine varer via Amazon. Samtidig skal ny lovgivning sikre, at online handelsplatforme bliver bedre til at kontrollere produkter, der sælges hos dem. Det skal øge sikkerheden og begrænse salget af varer, som er ulovlige at sælge i EU. Lovpakkens chefforhandler i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), slår fast, at der endnu ikke foreligger nogle faste aftaler. Forhandlingerne kører stadig, men meget tyder på, at platforme, som har salg fra både private og professionelle også kommer til at blive omfattet af den nye lovgivning. "Vi har over 2 mio. varer til salg på DBA.dk. Det er alt muligt, som allerede er inden for EU. Vi kan på ingen måde kontrollere brugte barnevogne, vaser og så videre, og bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive umuligt for os at drive en online-genbrugshandel," udtaler Theresa Moltke. Christel Schaldemose mener dog ikke, at de kommende krav er urimelige. Og hun gør opmærksom på, at det er selskaber med over 50 ansatte, eller en omsætning på mere end 75 millioner kroner om året, som kommer til at blive omfattet af reglerne. "Jeg synes, det er rimeligt, at de bliver omfattet, hvis de har en vis størrelse. Det er ikke urimelige krav," udtaler Christen Schaldemose.
Jyllands-Posten, s. 12 (15.02.2022)

Finansielle anliggender

Frygtede Fed mere end krigstrussel
Obligationsmarket fandt det rette antrit igen mandag eftermiddag, da nyheden om udsigten til et renteløft fra den amerikanske centralbank vægtede højere end investorernes frygt for en russisk invasion af Ukraine. Det skriver både Børsen og Jyllands-Posten. Frygten for et renteløft på grund af stigende inflation har sendt obligationsrenterne op. Således steg den tiårige danske statsobligation med 0,56 procent. Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde skulle på tidspunktet for den danske børs lukketid mandag, holde tale i Europa-Parlamentet i anledning af 20-års jubilæet for brugen af euro som betalingsmiddel. Markedet vil holde skarpt øje med pengepolitiske udmeldinger i Lagardes tale.
Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 21 (15.02.2022)

Grundlæggende rettigheder

Derfor har Nick Hækkerup frit spil til at fortsætte ulovlig masseovervågning
I et debatindlæg i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, blandt andet: "Hver gang du skriver en sms, besøger en hjemmeside, modtager et opkald og bevæger dig omkring med din telefon i lommen, bliver oplysningerne indsamlet og gemt. Her er tre grunde til at interessere sig for det. [...] Skiftende regeringer har gennem lang tid filet på vores frihedsrettigheder, og den teknologiske udvikling øger både fristelsen og hastigheden. Det mest foruroligende eksempel er den såkaldte logning. Teleselskaberne indsamler og gemmer hele tiden data om dig: hvem du ringer til, hvem du sms'er med, hvilke hjemmesider du besøger, og hvor du befinder dig. Disse data kan myndighederne få adgang til - som udgangspunkt med en retskendelse, men der er undtagelser. Logningen er ulovlig og i strid med menneskerettighederne, fordi den krænker retten til privatliv og ytrings- og informationsfriheden. Det har EU-Domstolen siden 2014 slået fast i flere domme, hvorfor lande som Sverige, Norge og Tyskland er stoppet med deres logning, men i Danmark er logningen fortsat. Med et nyt lovforslag vil regeringen nu gøre logningen lovlig. Ifølge høringssvarene vil den nye lov dog ikke ændre noget som helst, og det ved regeringen godt selv, for den har indføjet i bemærkningerne, at der er en såkaldt 'væsentlig procesrisiko', hvilket betyder, at regeringen godt ved, at loven ikke holder. Det er aldrig sket før i danmarkshistorien. [...] Den digitale udvikling påvirker hele samfundets udvikling - ja, ikke bare det at være borger, men det at være menneske. Alligevel er det ikke noget, som vælgerne går op i, og derfor er det et uattraktivt emne for politikerne: Der er simpelthen ikke stemmer i det. De fleste politikere ved meget lidt om det, og interesserer sig meget lidt for det. Det er derfor, Nick Hækkerup har stort set frit spil til at fortsætte den ulovlige masseovervågning. Det er ikke, fordi Hækkerup har et hemmeligt ønske om at omstyrte demokratiet, men fordi overvågning er et effektivt politisk redskab, som gør det fristende at se igennem fingre med de medfølgende skadevirkninger."
Berlingske, s. 23 (15.02.2022)

Syv år efter terrorangrebet i København: Fra terror til dialog
I en kronik i Berlingske skriver Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund, og Emma Feil, leder af Jødisk Informationscenter blandt andet: "Ifølge Rigspolitiets registreringer udgjorde hadforbrydelser mod jøder i 2020 hele 41 procent af det samlede antal religiøst motiverede hadforbrydelser på trods af, at der er meget færre jøder end for eksempel muslimer. En EU-undersøgelse har også vist, at det reelle problem kan være en del større, idet otte ud af ti danske jøder vælger ikke at indrapportere de alvorligste antisemitiske hændelser, de har oplevet. Det forsøger vi sammen med myndighederne at ændre på. Vi glæder os i den forbindelse over, at regeringen har valgt at støtte Det Jødiske Samfunds arbejde med dokumentation af antisemitiske hændelser og støtte til dem, der oplever antisemitisme. [...] Alle hadforbrydelser er naturligvis lige uønskede og forkastelige - og de bør alle forebygges og bekæmpes. Men antisemitisme adskiller sig fra andre hadforbrydelser, idet den har været kendt fra Romerriget, gennem Middelalderen, gennem Renæssancen og gennem de seneste århundreder, ikke mindst i Østeuropa. Holocaust, som var det civiliserede, overlegne Europas industrialiserede mord på jøder, satte ikke en stopper for antisemitismen. [...] Nutidig antisemitisme - også den voldelige - handler desværre ofte om konflikten mellem staten Israel og palæstinensere. Ingen har noget imod almindelig demokratisk kritik af israelsk politik. Israel kan kritiseres ligesom alle andre stater. Et stort flertal af danske jøder har et positivt forhold til Israel, men det indebærer ikke, at de så skal stå til regnskab for Israels holdninger. Men det gør de alt for ofte. […] Vi vil derfor opfordre til, at man i undervisningen i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelserne husker at formidle konflikten - uanset hvordan man måtte opfatte den - som en regional konflikt, der også er ophav til antisemitisme i Danmark."
Berlingske, s. 24-25 (15.02.2022)

Institutionelle anliggender

Konservativ EU-politiker får bestyrelsespost i forskningspanel
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, er udpeget som bestyrelsesmedlem for Enheden for Videnskabeligt Fremsyn (Stoa), som bidrager med videnskabelige undersøgelser i forbindelse med parlamentets lovgivende arbejde.
Altinget, mandag (15.02.2022)

Interne anliggender

Netavisen Pio er erklæret uafhængig, men har produceret podcasts for S
Selvom netavisen Pio erklærer sig uafhængig og uden økonomiske bånd til Socialdemokratiet, så har man inden for de sidste to år samarbejdet to gange med Socialdemokratiet om at producere og udgive politiske podcasts. Det skriver Berlingske. Der er tale om europapolitiske podcasts, produceret og udgivet af Pio for Socialdemokratiet og med støtte fra Europa-Nævnet. Der er tale om podcastserierne "Lyden af EU i en brydningstid" og "Europa under overfladen". Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet, undrer sig: "Det er i hvert fald usædvanligt, at medier, der ønsker at fremstå uafhængige og leve op til traditionelle, professionelle journalistiske standarder, indgår sådanne samarbejder. Det ville jo være det samme, som at Berlingske skulle acceptere at lave en podcastserie for dansk tobaksindustri. Der ville de fleste nok spørge, hvor armslængdeprincippet var," udtaler Erik Albæk. I en anden artikel i Berlingske forsvarer Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio, de to podcasts og står ved, at mediet er politisk uafhængigt. "Brugerne må sætte alle de spørgsmålstegn, de vil. Vi toner rent flag. Vi siger, hvem vi laver det her for, og vi siger, hvor pengene kommer fra. Vi siger, at vi har haft redaktionel kontrol over produktet. Og så må folk jo danne deres egen mening om det." siger Niels Jespersen. På spørgsmålet om, hvorfor Pio, som politisk uafhængigt medie, ikke har inddraget politikere fra andre partier i de to podcasts, svarer Niels Jespersen: "Det er jo en podcast, vi producerer for Socialdemokratiet - og nok primært med socialdemokrater som målgruppe - og så giver det jo god mening at tage udgangspunkt i, hvad socialdemokrater mener. Skulle vi lave en podcastserie om det liberale Europa for et liberalt parti, ville vi nok også tage udgangspunkt i liberale politikere og høre, hvad de har at sige. Det, synes jeg jo, hænger meget godt sammen. Det er jo meget tydeligt deklareret, at det er en podcast for Socialdemokratiet, vi producerer."
Berlingske, 6-7, s. 16-17 (15.02.2022)

Klima

Hæv ambitionerne for EU-klimamål
I et debatindlæg i Børsen skriver Anne Højer Simonsen, vicedirektør, klimapolitik, DI og Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i Synergi blandt andet: "EU-Kommissionen viser med sit forslag til en revideret klimapolitik vejen til en klimaneutral fremtid for EU. [...] Der er mange gode takter i Kommissionens forslag, som vil reducere de samlede CO2-udledninger med 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Men især på ét område ønsker vi, at Kommissionen er mere ambitiøs. Den foreslår blandt andet at øge det samlede energieffektiviseringsmål fra 32,5 pct. til 36-39 pct. Vi ser gerne, at målet bliver øget til 40 pct. i 2030. [...] Danske virksomheder er verdensførende inden for produkter og løsninger, der kan mindske forbruget af energi. Når EU indfører ambitiøse klimamål, sikrer det lige konkurrencevilkår i Europa og skaber et kæmpe marked for grønne danske løsninger. En analyse fra Synergi viser, at hvis EU hæver det nuværende energieffektiviseringsmål på 32,5 pct. til 40 pct. , kan det betyde en øget eksport for danske virksomheder på 100 mia. kr. frem til 2030.”
Børsen, s. 31 (15.02.2022)

Uden for citat: Ih, hvor vil Dan Jørgensen dog gerne tale a-kraft
I en politisk analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Han lyser nærmest op, klimaminister Dan Jørgensen (S), når han sætter - eller får sat - sidste punktum i endnu et facebookopslag om a-kraft. [...] Og kigger man sig rundt i det politiske landskab, er det umuligt at øjne et flertal bag et krav om atomkraft på dansk jord. Endsige at finde tilpas mange politikere, der overhovedet har taget stilling. Nye Borgerlige og Liberal Alliance er med på vognen og har argumenteret for at få atomkraft tilbage i dansk energipolitik. Hidtil for døve øren. Kristendemokraterne er også med i det omfang, at de i hvert fald ønsker at forske mere i atomkraft, som de krævede forud for finanslovsforhandlingerne sidste efterår. [...] Modstanden er faldet, og tilhængernes antal er øget. Ret så markant i en Megafon-måling her i avisen i januar, hvor 35 procent gik ind for atomkraft, mens det for seks år siden kun var 17 procent, der stod på det synspunkt. Det skyldes den grønne omstilling, og senest var det så EU-Kommissionen, der måske lidt uforvarende kom til at genudløse diskussionen om atomkraft ved nytårstide i sin såkaldte grønne taksonomi. Endnu en sproggave fra EU. Taksonomien er et opslagsværk for investorer, der vil investere i grøn energi i EU-landene. I taksonomien kan de læse om atomkraft side om side med vindmøller og solpaneler. Isoleret set på driften er atomkraften CO2-neutral, men der er fare for ulykker, og det radioaktive affald er stadig et uløst problem. Venstre og Konservative har det lidt på samme måde. Et uløst problem. For de presses nu indefra. Af deres egne EU-parlamentarikere. Den konservative Pernille Weiss har længe argumenteret for atomkraft, også før taksonomien. I januar blev hun her i avisen spurgt, om hendes begejstrede udtalelser om atomkraft betød, at Konservative går ind for atomkraft. “Jeg gør”, svarede hun - og det er et meget præcist svar. [...] Venstre er i samme situation. Her har europaparlamentarikerne Søren Gade og Linnea Søgaard-Lidell tjekket ind på atomkraften, mens partiformand Jakob Ellemann-Jensen nøjes med at sige, at han “har det fint med a-kraft”. Men, tilføjer han på Instagram, finder det “uaktuelt” i Danmark. Altså samme lurepasseri som Konservative. Det er bare sådan noget, der kører rundt nede i EU-Parlamentet, hedder det hos både Venstre og Konservative - underforstået: Det må det gerne blive ved med. Det er ikke en diskussion, hverken Ellemann eller Pape ønsker at folde ud i en dansk kontekst. Så er vi tilbage ved Dan Jørgensen, for der er som sagt ikke noget, han hellere vil end at folde diskussionen ud. Han kan godt se sprækkerne mellem de borgerlige partier på Christiansborg og deres kolleger i EU-Parlamentet, og han kan se presset fra NB og LA. De sprækker og det pres vil Dan Jørgensen hjertens gerne udstille, for her har han og regeringen en sag på klimaområdet, der er tæt på gratis. Så her er det ham og ikke støttepartierne, der presser. I en sag, hvor det folkelige pres også er til at overse."
Politiken, s. 2 (15.02.2022)

Naboskabspolitik

Manden bag EU's udveksling af studerende begræder, at briterne har meldt sig ud
I et interview med Berlingske fortæller Hywel Jones, en af grundlæggerne af EU's Erasmus program, at det piner ham at se den britiske regering fravælge programmet. "Jeg var dybt skuffet, da jeg hørte om beslutningen, men jeg kan ikke sige, at det kom fuldkommen bag på mig, fordi jeg ved, at Boris Johnson er en uberegnelig politiker. Jeg mente, og jeg mener stadig, at det er en alvorlig strategisk fejltagelse uddannelsesmæssigt, kulturelt og økonomisk for Storbritannien. Det var en unødvendig beslutning, og den er ikke tænkt igennem," siger Hywel Jones, som mener, at britiske universiteter har haft stor gavn de sidste fire årtiers europæiske uddannelsessamarbejde. Det har betydet en strøm af studerende og ansatte fra EU, men allerede nu har den udvikling ændret sig i negativ retning. Og Hywel Jones mener også, at Storbritanniens udtræden af Erasmus-programmet også kommer til at koste velvilje blandt EU-borgerne. "Jeg tror, at vi kommer til at miste noget af vores 'bløde magt', som kommer af, at en masse mennesker har opbygget en loyalitet efter et ophold i Storbritannien. Folk bevarer et livslangt forhold til de lande, de har boet i," argumenterer Hywel Jones.
Berlingske, s. 5 (15.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Fjern kameraerne: Kineserne skal ikke kigge med
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd, EU-, forsvars- og udenrigsordfører, KU, Aarhus, Mirjam Dyekjær, EU- og udenrigsordfører, Radikal Ungdom, Frederiksberg, Jonas Pullich Knudsen, udenrigs- og forsvarsordfører, VU, Assens, Tobias Weische, landsformand, Dansk Folkepartis Ungdom, Assens, Malte Larsen, landsformand, Nye Borgerliges Ungdom, Espergærde, og Frederik Vad Nielsen, landsformand, DSU, København, blandt andet: "København, Aarhus, Roskilde, Gladsaxe og Gentofte. Det er blandt andet nogle af de danske kommuner, hvor overvågningskameraerne er lavet af kinesiske firmaer som Hikvision og Dahua. Firmaer, der er sortlistet i lande som USA og Storbritannien, og firmaer, der ved kinesisk lov skal overgive informationer til de kinesiske efterretningstjenester som MSS. Selv PET har advaret imod brugen af disse kinesiskproducerede kameraer. Det kan ikke passe, at de kinesiske kameraer får lov til at blive siddende trods advarsel på advarsel, for den nationale sikkerheds skyld bør de alle fjernes. [...] Allerede i august 2021 var Aarhus Kommune bevidst om problemerne ved brugen af disse kameraer og kontaktede Center for Cybersikkerhed - men gjorde intet mere end dette. Nu advarer selv PET imod brugen af de kinesiske kameraer, men reaktionen er minimal - hvis ikke fuldstændig manglende. Det er en skændsel, at danske offentlige institutioner bliver ved med at bruge kinesiske kameraer på trods af den kendte spionagetrussel fra dem. Det er en skændsel, når danske statsborgere er truet af det kinesiske regime, som kan overvåge dem. Og det er en skændsel, når folkevalgte politikere nøler med statssikkerheden og borgernes egen sikkerhed.”
Jyllands-Posten, s. 24 (15.02.2022)

Russerne kommer
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Mogens Ibsen, Væggerløse, blandt andet: "Efter murens fald begyndte Nato og EU at adoptere de østeuropæiske lande. De lokkede dem med masser af økonomisk støtte og våben, og nu er det så Nato, der fylder soldater og andet krigsmateriel ind i de østeuropæiske lande og lader kanonerne pege mod Rusland. Jeg kan godt forstå, at Rusland ser det som ren provokation fra Natos side. Vi havde en stor chance efter murens fald til at få et fredeligt Europa, men denne chance tog hverken EU eller Nato imod. Nu ser vi også, at Danmark skal fyldes op med amerikanske styrker og krigsmateriel for at opskalere krisen, og at udenrigsminister Jeppe Kofod puster sig op på tv hver dag med sin konfrontatoriske udenrigspolitik. Er der virkelig ikke en voksen til stede i den socialdemokratiske regering, eller består den udelukkende af DSU'er og teenagere? Amerika har en stor interesse i at bevare den kolde krig for at holde gang i deres våbenhandel. Jeg går fuldt ud ind for Nato, men det skal være på en fair måde.”
Ekstra Bladet, s. 16 (15.02.2022)

Vi mistænkeliggør vores egne beskyttere
I en kommentar i Politiken skriver journalist på avisen, Anders Jerichow, blandt andet: "Det fyger med mistillid, efter at Mette Frederiksens har ladet forstå, at USA og Danmark forhandler om en ny militær samarbejdsaftale, der kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord. [...] Det fyger med mistillid, efter at Mette Frederiksens har ladet forstå, at USA og Danmark forhandler om en ny militær samarbejdsaftale, der kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord. [...] BAGTÆPPET ER ENTYDIGT, at hvis USA og amerikanske soldater ikke var i Europa, ville vores sikkerhed være mere udsat. [...] Men vi er altså ikke ubekendt med hverken at modtage eller at udsende soldater. Danske regeringer har også vurderet, at det entydigt er i vores interesse, at Polen, Tjekkiet, de baltiske lande og de andre i Centraleuropa skal kunne regne med Nato. Det forudsætter et beredskab, som igen forudsætter USA's beredvillighed til at stå vagt om europæisk sikkerhed. Det skal ikke mistænkeliggøres, men værdsættes. Danmark har også gavn af USA's atomparaply, selv om vi siger nej til atomvåben på dansk jord. Det er en holdning - nogle vil sige et hykleri - som vi kan tillade os, fordi atomparaplyen ikke behøver baser på dansk jord, og atomparaplyen er heldigvis i nogenlunde tryg balance i kraft af aftaler mellem øst og vest, dvs. mellem Rusland og USA. [...] Der spørges, om amerikansk baseadgang skal respektere den danske grundlov? Jamen, naturligvis. Der spørges, om USA i givet fald skal kunne bruge Danmark som base for krige, som vi ikke ønsker at deltage i? Det har tyrkerne i praksis vist, at USA ikke kunne bruge en base i Tyrkiet til - da Tyrkiet ikke ville lægge grund til at styrte det irakiske diktatur. [...] Men mistillid hører ingen steder hjemme, når forhandlingerne tager fart. USA er stadig vores ven, vores allierede og - indtil EU er parat til at tage sikkerhedspolitisk ansvar for sit eget område - vores beskytter."
Politiken, s. 7 (15.02.2022)

Ville politikerne da bare lære af Cubakrisen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Ehrensvärd Jensen, major, blandt andet: "Vestens politikere kappes om vilde meldinger i Ukrainekrisen. Den retorik er ikke med til at skabe fred. Det gør det sværere og sværere at kravle ned fra træet, når krisen skal løses. Her kunne nutiden lære af Khrusjtjov og Kennedy. [...] For tiden går der ikke en dag, uden at USA påstår, at ”nu” kan Rusland invadere Ukraine inden for den og den tidshorisont. Resultatet er, at vestlige politikere kappes i vilde meldinger om oprustning, afgivelse af suverænitet til USA. Glade dage for USA's våbeneksport venter! Uden blik for Ukraines historie, voldsomt splittede etnicitet, fuldstændigt absurde korruption og politikere med værdier, som slet ikke flugter med vores, melder man sig klar til at forsvare Ukraine. Ukraine skal med i både EU og Nato - for inde i enhver ukrainer er der en demokrat, vi må befri! Det kommer aldrig til at ske. Dels på grund af de nævnte problemer, dels fordi Ukraine er alt for stort og har potentiale til at blive alt for rigt. Det vil de tilbageværende to stormagter i EU aldrig acceptere. Vi er altså klar til en krig om noget, som aldrig kommer til at ske. [...] Går man tilbage i den lignende krise, Cubakrisen i 1961, så er der meget at lære. Her var det stormagten USA, som ikke ville acceptere sovjetiske atomraketter 2.000 km fra Washington. I Ukraine synes stormagten Rusland, at muligheden for amerikanske missiler i Ukraine er en rigtig dårlig idé 450 km fra Moskva. Samt som opmarchområde for Nato-styrker. Som bekendt var USA i 1961 parat til at ”sætte hårdt mod hårdt” og kaste verden ud i en atomkrig for at få modparten ud af sin baghave. Nu er rollerne byttet om. Og USA har endda for nylig opsagt INF-aftalen, som begrænser mellemdistanceraketter i Europa. [...] Siden 90'erne har Rusland foreslået at forhandle om en omfattende sikkerhedsstruktur i Europa. Som jeg har skrevet i tre kronikker i Politiken, to i JP og én i Berlingske siden 2015, så har Vesten ikke villet høre på Rusland de seneste 20-30 år. Vi hører kun vores egne synspunkter. Vi har latterliggjort verdens største land med 11 tidszoner og en historisk stormagtsfølelse og behandlet det som en småstat. Men vi kan godt leve med milliardcirkusset med flytning af EU-hovedkvarteret mellem Bruxelles og Strasbourg, fordi Frankrig har behov for at føle sig som en stormagt. [...] Skal man derfor anvise konkrete handlemuligheder for løsning af Vestens og Ruslands krise, synes det nødvendigt at genstarte det indbyrdes forhold med fokus på de store strategiske knaster. Herunder skal Ruslands opfattelse af inddæmning balanceres med de suveræne staters ret til selvbestemmelse. Den såkaldte finlandisering kunne være en model."
Jyllands-Posten, s. 25 (15.02.2022)

Sundhed

Et omstridt forskningssamarbejde får professor til at spærre øjnene op: Det er “meget besynderligt”
Professor i vaccinedesign, Camilla Foged, kalder regeringens forskningssamarbejde med Østrig og Israel mere politisk end fagligt. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er ikke enig, og kalder det et naturligt samarbejde. Det skriver Berlingske. Camilla Foged kan ikke se "gode begrundelser" for at samarbejde Østrig og Israel om forskning i vacciner. "Hverken Østrig eller Israel har nogen specielt stærk tradition for vaccineforskning. Det er ikke oplagte samarbejdspartnere inden for vaccineforskning," argumenterer Camilla Foged. Fredag og lørdag kritiserede SF, Enhedslisten og De Radikale regeringens samarbejde med Østrig og Israel. Støttepartierne var med til at vedtage finansloven, hvor ovennævnte samarbejde nævnes som "internationalt forskningssamarbejde om pandemiberedskab, men de melder ud, at de ikke er blevet orienteret om, at millionbevillingen til samarbejdet var tiltænkt netop et forskningssamarbejde med Israel og Østrig. Samarbejdet er opstået i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Israel i marts 2021. Formålet var at drøfte et vaccinesamarbejde med Israel, sagde Mette Frederiksen dengang. Den udtalelse mødte kritik fra flere partier, da Danmark allerede havde indgået et vaccinesamarbejde med de øvrige EU-lande. Camilla Foged mener, at det ville være mere relevant at samarbejde med EU eller WHO. Blandt andet Tyskland har en stærk tradition for vaccineforskning, fortæller Camilla Foged. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) skriver i et skriftligt svar, at EU stadig er "det helt centrale for Danmark. Der er siden foråret 2020 udmøntet flere milliarder gennem EUs forskningsprogram til en lang række forskningsprojekter relateret til vacciner og pandemiberedskab. Danske forskere og virksomheder har spillet en vigtig rolle og modtaget store bevillinger," skriver ministeren i sit svar. Jesper Petersen forklarer, at samarbejdet med Østrig og Israel skal ses som et supplement til de øvrige tiltag. Han begrunder valget af Østrig og Israel som samarbejdspartnere med, at begge lande er "naturlige samarbejdspartnere inden for forskning og innovation." Ligeledes forklarer Jesper Petersen, at der har været et dansk innovationscenter i Israel siden 2016, og at Israel i mange år har haft tilknytning til EU's rammeprogram for forskning.
Berlingske, s. 8 (15.02.2022)

Forbløffelse over indkøb af testkit fra ukendt firma
Danmark har købt testkits for 825 millioner kroner hos et ukendt britisk firma, som ikke er registreret som hverken leverandør eller distributør af medicins udstyr i hverken Danmark eller EU. Det skriver Berlingske. "Alle regler er brudt. Jeg har aldrig set noget lignende i de 42 år, jeg har arbejdet med dette," udtaler Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Region Midtjylland købte i december 43 millioner corona lyntest til en værdi af 825,5 millioner kroner af det britiske firma, som går under navnet Medical Supplies Direct. Købet skete på vegne af Staten og havde ikke været i udbud. Indtil juli 2021 kaldte Medical Supplies Direct sig for Orchard Lea Properties, og beskæftigede sig med udvikling og salg af ejendomme. Professor Jes Søgaard undrer sig over købet, og det manglende udbud, og vurderer, at de mange testkits i et udbud kunne have været købt for det halve. "Man kan købe disse testkit en gros for under 10 kr. Men hovedpointen her er jo sikkerhedsbrist. Spørgsmålet er, om Lægemiddelstyrelsen overhovedet vil tillade, at man bruger disse test, før man har styr på det," udtaler Jes Søgaard. Justitsminister Nick Hækkerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er af Enhedslisten blevet indkaldt til et samråd om det manglende udbud.
Jyllands-Posten, s. 2 (15.02.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark