EU i dagens aviser tirsdag den 15. november 2022

Tophistorier

Ruslands angreb på Ukraine ventes at dominere G20-topmøde på Bali
Selvom Ruslands præsident Vladimir Putin ikke vil deltage i G20-topmødet på Bali i dag og i morgen, så vil konflikten mellem Rusland og Ukraine stadig fylde meget på topmødet. Det skriver B.T. Rusland sender i stedet landets udenrigsminister Sergej Lavrov, og som udgangspunkt deltager han ikke i topmødet for at tale om Ukraine. "Vi mener, at G20's opgave er at håndtere socioøkonomiske problemer. At udvide dagsordenen til områder som fred og sikkerhed, som mange lande taler om, er ikke holdbart," siger Sergej Lavrov.Børsen skriver, at Kinas præsident Xi Jingping under et møde med USAs præsident Joe Biden har sagt at fred og Taiwanesisk selvstændighed er ligeså uforeneligt som ild og vand. Ordene faldt under et optaktsmøde til G20 på Bali mellem USA og Kina. "Jeg er fuldt overbevist om, at der ikke behøves at opstå en ny kold krig", udtalte Joe Biden på mødet. På den del af mødet, som fokuserede på konflikten mellem Rusland og Ukraine, erklærede parterne sig enige om, at brug af atomvåben er uacceptabelt. USA og NATO ønsker, at Kina tager officiel stilling til den russiske aggression i Ukraine, og at Kina ikke sælger sanktionsbelagte varer til Rusland, men fra officiel kinesisk side blev der ikke kommenteret på dette.

I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "At Vesten - altså Europa og USA under Joe Biden - har stået overraskende tæt sammen mod Ruslands overfald på Ukraine, er efterhånden en etableret læsning af verdenssituationen. Lige så selvindlysende er det, at Vesten i de seneste årtiers globalisering er skrumpet i forhold til resten af verden: befolkningsmæssigt, teknologisk og økonomisk. Alligevel bedrager det globale perspektiv, når man ser verden fra Europa. Det vil de kommende dages usædvanligt vigtige G20-møde på Bali formentlig rykke lidt på plads - altså et møde i Indonesien, verdens tredjestørste demokrati og verdens fjerdestørste befolkning. [...] For modsat de 'gamle', demokratiske industrinationer i G7 tæller G20, der blev grundlagt i kølvandet på 1990'ernes rasende globalisering, lande som Brasilien, Indien, Kina, Saudi-Arabien og Rusland. Altså økonomier, der fylder stadig mere i det globale bnp. [...] Mødet falder ikke bare i forlængelse af det første møde mellem præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping - altså lederne fra de to store rivaler i det 21. århundrede, som under deres over tre timer lange møde mandag besluttede sig for at genstarte de afbrudte klimaforhandlinger mellem de to lande. Det er også det første møde op til de afgørende forhandlingsrunder ved COP27 i Egypten. Og det falder også som det første G20-møde efter Ukrainekrigens udbrud, der har været med til at skabe både en truende fødevarekrise og en nærmest global tendens til stigende energipriser, stigende inflation og stigende renter. [...] Putins fravær er symbolsk vigtigt for Vesten, men Indonesien har hele vejen behændigt undgået at vælge side i forhold til både Rusland-Ukraine og USA-Kina, og G20-værten vil kæmpe imod alle forsøg på at smide Rusland ud af G20, som det skete, da G8 blev til G7 efter Ruslands annektering af Krim i 2014. [...] Hvordan er stemningen? Mildest talt dårlig. Financial Time kan ligefrem citere en højtstående vestlig diplomat for, at indoneserne er “pissesure på Vesten”, fordi EU og USA kun fokuserer på de områder, der har med Rusland at gøre. I andre regioner tæller spændingerne i for eksempel Iran, Nordkorea og Taiwan mere - eller slagmarker som energipriser, gældsafhængigheder og investeringsmuligheder. Og over det hele svæver konflikten mellem USA og Kina."

I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Mere magt er ikke samlet ét sted. Rundt regnet 85 procent af det globale bnp og 75 procent af den globale handel er på Bali repræsenteret af deres stats- og regeringschefer. Men når de spænder deres økonomiske muskler, er der langt fra synkront. Derfor er der overvejende sandsynligt ingen hjælp på vej til den polykriseramte globale økonomi fra ugens G20-møde på Bali. Historien viser ellers, at et globalt samarbejde for at trække hinanden ud af en krise godt kan lade sig gøre - uanset at G20-kredsen spænder over alle former for styrer, fra vestlige demokratier til autoritære styrer med varierende politisk udgangspunkt. Det så man eksempelvis efter finanskrisen i 2008/09, hvor G20-landene blev enige om en fælles indsats for at stoppe den økonomiske nedtur. [...] Men i en tilstand af både åben krig, økonomisk krig og erklæret rivalisering mellem verdens største økonomiske grupperinger, synes opgaven uløselig. Nogen iagttagere betegner, at Bali-mødet er det første i helt ny periode - efter afslutningen af en periode på flere årtier efter den kolde krigs afslutning - der endnu ikke er sat etikette på, men hvor krig står højt på dagsordenen. Konflikten handler selvfølgelig om Rusland mod Vesten og mod Nato, men i tilsvarende høj grad om konflikten mellem Kina og Vesten med USA som bannerfører for en konfrontatorisk linje, som EU's 27 lande har lagt sig i kølvandet på. [...] Fjendskabet brød ud i lys lue efter Ruslands invasion i Ukraine 24. februar. De vestlige lande i G20-kredsen har lobbyet kraftigt overfor Indonesien som formand for G20 for ikke at invitere præsident Vladimir Putin til Bali og for helst at udelukke Rusland fra samarbejdet. I forvejen blev Rusland efter besættelsen af Krim-halvøen i 2014 udelukket fra den snævrere kreds af G8-lande, der siden har heddet G7. Men bl.a. Kina og Indien deler ikke den holdning, og Indonesien valgte at afvise Vesten. [...] Allerede i 2014 på G20-mødet i Brisbane, Australien - efter invasionen på Krim og støtten til oprørere i Donbas i det østlige Ukraine - fik præsident Putin så mange verbale tæsk af sine kollegaer, at han uventet hurtigt forlod mødet. Med den undskyldning, at han efter en flyvetur på tilsammen 17 timer var nødt til at få fire timers søvn, inden arbejdet i Moskva kaldte mandag morgen. Men reelt handlede det om, at Putin ikke ville tåle at blive sat på plads. At Putin nu ikke tager turen til Bali skyldes, siger politisk analytiker Konstantin Kalachev, ifølge Moscow Times, at Putin ikke “vil træde udenfor sin komfortzone og møde ubehagelige spørgsmål”. Samt at han ikke har noget forslag til, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes, og derfor “ganske enkelt ikke har noget at gøre på topmødet.""
B.T., s. 9; Børsen, s. 22, 23; Information, s. 7 (15.11.2022)

Prioriterede historier

Italien beskyldes for 'begyndernerver'
Det irriterer EU, at Italien og Frankrig er i åben strid omkring migrantskibe. Det skriver Politiken. "Vi vil gerne minde om vigtigheden af at stå sammen i Europa og diskutere ansvaret for at tage vare på menneskeliv og den europæiske solidaritet, og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke de 11 lande, som hjælper Frankrig med at tage imod de flygtninge, som kom i sidste uge," udtalte Frankrigs europaminister, Laurence Boone, da EU-landenes udenrigsministre mødtes i Bruxelles i går, mandag. Udtalelsen var møntet på Italien, som i sidste uge nægtede et NGO skib med 234 migranter ombord at lægge til havn. Skibet måtte sejle videre til fransk havn, hvorfra migranterne blev fordelt mellem 11 modtagerlande. Italiens ministerpræsident, Georgia Meloni, kalder situationen en "misforståelse", og siger hun er "overrasket, over den stærke franske reaktion." Alligvel har Italien, i fællesskab med Grækenland og Malta, efterfølgende sendt en udtalelse til Bruxelles, hvori de erklærer, at de ikke længere vil acceptere irregulære migranter fra "private skibe", så længe, der ikke er en effektiv, fair og permanent omfordeling af migranter i EU. Spanien er ikke med i det fælles brev, og opfordrer i stedet Italien og Frankrig til at løse problemet indbyrdes. Samme opfordring kommer fra EU-Kommissionen og Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn. "Denne strid er hverken god for Europa, Italien eller Frankrig. Den er ikke god for nogen. Sammenhold er nøglen, også fra Italiens side, og derfor håber jeg, det her er et anfald af nervøsitet fra den nye regerings side. At falde tilbage på 'gamle reflekser' hjælper ikke nogen," udtaler Jean Asselborn. Omfordeling af migranter er et stridsemne i EU. En lang række EU-lande ønsker ikke modtage migranter under tvang. Det er dog lykkedes, under det franske formandskab, at skabe opbakning til en frivillig fordelingsordning. I henhold til denne ordning kan lande, som ikke ønsker at modtage migranter stedet bidrage med økonomisk støtte. Frankrig har afvist at tage imod migranter. "Vi ønsker en aftale, hvor migranter med ret til asyl bliver fordelt til EU-lande på baggrund af befolkningstal," foreslår Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani. Hos EU-Kommissionen er man nervøse for, at samarbejdsviljen EU-landene i mellem bliver mindsket yderligere. I forvejen har Ukrainekrigen vist, at EU-landene har svært ved at nå til enighed på området. Samtidig er man langt fra at kunne præsentere den migrationspagt, som, ifølge Kommissionen, vil skabe et nyt og mere effektivt migrationssamarbejde. Derfor har EU-kommissær Margaritas Schinas hasteindkaldt til et migrationsmøde inden jul. "Vi kan ikke tillade to medlemsstater at bekrige hinanden i al offentlighed og risikere at skabe en ny megastor politisk krise over migration," udtaler Margaritas Schinas.
Politiken, s. 6 (15.11.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Efter to år er det på tide at spørge: Bliver det snart iværksætternes tur?
I et debatindlæg i Børsen skriver Lisbeth Lintz, formand, akademikerne, blandt andet: "I august 2020 annoncerede erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han ville invitere til forhandlinger om at styrke rammevilkårene for danske iværksættere. Her lang tid efter mangler der stadig forhandlinger, og der kom aldrig et resultat. Jeg foreslår derfor, at et ambitiøst iværksætterudspil er noget af det første, den kommende regering tager fat på. [...] Der er et stort potentiale i Danmark i, at flere prøver kræfter med at starte egen virksomhed og får succes. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af unge iværksættere er steget fra 16 procent i 2010 til 21 procent i 2020. Det er positivt, at så mange unge føler sig udrustede via deres uddannelse til at gå iværksættervejen. Andelen er dog ujævnt fordelt, og resten af landet halter efter udviklingen i både København og Nordjylland. Og faktisk er det Nordjylland, der har taget førertrøjen med den største stigning, her er andelen vokset fra 16 procent til 23 procent i årene fra 2010 til 2020. [...] Nordjyllands succes er bl.a. kommet i hus igennem programmet “Innovativ vækst”, hvor udvalgte nyuddannede har deltaget i et 26-ugers skræddersyet iværksætterforløb. Og resultaterne taler for sig selv: 75 procent af deltagerne er blevet selvforsørgende, og den årlige økonomiske nettogevinst for programmet og regionen i form af øget vækst og nye job lyder på ca. 17 mio. kr. Eksemplet i Nordjylland viser, at det betaler sig med et fokus på iværksætteri som en vej til regional udvikling. [...] For det andet kræver det viljen til investeringer fra politisk hold. De positive erfaringer fra iværksætterprogrammet bygger nemlig på to forudsætninger: Aalborg Kommune er frikommune og har derfor haft mulighed at sikre, at dimittenderne fortsat har kunnet modtage dagpenge, mens de på fuld tid arbejdede med at starte egen virksomhed. Samtidig stammer en del af programmets grundfinansiering fra EU-midler. Ambitiøst udspil Desværre må det succesfulde iværksætterprogram lukke pr. 1. januar 2023, fordi netop disse to grundforudsætninger bortfalder. [...] Der er brug for et nyt, ambitiøst iværksætterudspil. Og der er brug for at udvide frikommuneordningen og at sikre, at der afsættes midler til at understøtte unge, dygtige iværksættere. Jeg ved, at flere af landets store kommuner allerede står på spring til at komme i gang, netop inspireret af “Innovativ vækst” i Nordjylland."
Børsen, s. 43 (15.11.2022)

Finansielle anliggender

Her kommer lyseslukkeren - renteforhøjelsernes tid er ikke forbi
I en kommentar i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Aktiemarkeder havde en fest i sidste uge, da inflationen i USA for en gangs skyld var lavere end forventet. Men er den lav? Er det sikkert, at den nedadgående tendens vil fortsætte? Og påvirker det europæisk inflation og dermed Den Europæiske Centralbank? Nej, nej og nej, lyder svaret. [...] Der er desuden en række særlige omstændigheder, der trækker ekstraordinært ned i priserne i disse måneder. Det gælder en tidlig start på black friday-udsalget i oktober, for ligesom herhjemme er mange butikker brændt inde med store lagre af forbrugerelektronik og effekter til hjemmet - også de genstande, som hænger tæt sammen med boligsalget, såsom nye gardiner. [...] Flere forhold peger opad for inflationen på kort sigt. Der venter i USA et prischok på ... naturgas. Og det er vores skyld. De europæiske storindkøb af flydende naturgas fra USA betyder, at de amerikanske priser i langt højere grad end tidligere følger de internationale priser. [...] Inflationen vil i både USA, i euroområdet og i Danmark falde fra de nuværende niveauer. Hvis vi undgår en fimbulvinter, kan det gå rigtig hurtigt. Det vil sikre tusindvis af arbejdspladser og forhindre utallige konkurser. [...] Samtidig er vi i præcis den modsatte situation, som vi befandt os i efter finanskrisen. Fra 2011 var USA underlagt den strammeste finanspolitik siden Koreakrigen. I EU ramte eurokrisen, hvor vi fejlagtigt fokuserede for meget på at nedbringe underskud her og nu i stedet for at gennemtvinge store strukturreformer i de mest gældsatte lande. Resultatet blev, at rentepolitikken blev meget lempeligere, end det var optimalt - ikke mindst i euroområdet, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) påtvang os alle negative renter. Altså for stram finanspolitik og for lempelig pengepolitik. I coronatiden blev speederen trykket ned alle steder, men nu er det så rentepolitikkens opgave at opsuge købekraft og modvirke de store inflationshjælpepakker og den meget store udpumpning af aktivitet fra finanspolitikken, for også investeringer i klima og militær, samt EUs genopretningsfond bidrager til aktivitet. Samtidig kræver fagforeninger i mange lande nu lønkompensation for de stigende priser. Det vil tvinge mange virksomheder til løbende at hæve priserne for at genoprette indtjeningen - også selvom energi- og råvarepriser er faldet kraftigt. [...] ECB skal hæve renten op mod tre procent, og også her vil renten ikke skulle tilbage til fantasilandet under den tidligere chef Mario Draghi. Bankernes basisindtjening forbedres ved stigende renter, og derfor har det europæiske bankindeks tabt i forhold til det samlede marked i den seneste eufori. Det er der ingen grund til, for mild tilbagegang og højere renter er gode forhold for bankerne, der så heller ikke behøver at stramme kreditpolitikken helt så meget som ellers. Dem, der hepper på et hurtigt kollaps i inflationen og dermed en aflysning af renteforhøjelserne, skal huske, at det er det samme som at ønske sig en dyb recession og tab af tusindvis af arbejdspladser."
Berlingske, s. 12 (15.11.2022)

Uændret rente efter rutsjeture
Bedre tal end forventet fra den europæiske industriproduktion sluttede renten på den toneangivende danske statsobligation mandag på samme niveau som i fredags, 2,40 procent. Industriproduktionen i Europa er steg 0,9 procent i september, hvilket er mere end den forventede stigning på 0,5 procent. Det er det højeste niveau siden 2017, og det viser, at fremstillingssektoren i eurozonen, trods nuværende forsyningsproblemer, er kommet sig ovenpå coronopandemien. Mandag talte Mário Centeno, centralbankchef i Portugal og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), og Louis de Guindos, næstformand i ECB. Det amerikanske detailsalg på onsdag vil være en temperaturføling på forbrugerkøbelysten forud for Black Friday og juleindkøbene.
Børsen, s. 33 (15.11.2022)

Grundlæggende rettigheder

Kvindenetværk kommer til Danmark
Det internationale netværk The Boardroom lanceres nu i Danmark, og vil blive ledet af Helle Wehl, partner i Kromann Reumert. Det skriver Jyllands-Posten. Hensigten med netværket er at udligne balancen mellem kønnene i bestyrelser verden over. Hvad angår en mere fair kønsrepræsentation i bestyrelseslokaler, så vil EU med et nyt direktiv sikre, at børsnoterede bestyrelser når en en mere ligelig kønsrepræsentation inden 2027. Ifølge Christoph Houmann Ellersgaard, associeret professor, CBS, så er Danmark langt bagefter eksempelvis USA, når det gælder ligestilling på bestyrelsesniveau.
Jyllands-Posten, s. 10 (15.11.2022)

Institutionelle anliggender

Har vi brug for Ungarn i EU?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Aage Højberg, cand.med.vet., Grenå, blandt andet: JP citerer Financial Times for, at Donald Trump ifølge Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er manden, der kan stoppe krigen i Ukraine. Det må han vist være ret ene om at mene. Han mener også, at USA's nuværende præsident, Joe Biden, går for langt ved at kalde Ruslands præsident, Vladimir Putin, en krigsforbryder. Det må Viktor Orbán vist også være ret ene om at mene i EU. Derudover har Viktor Orbán svært ved at holde sig til den form for demokrati, som ellers var en betingelse for, at Ungarn kunne komme med i EU. EU-Parlamentet presser på for, at EU-Kommissionen skal stoppe dele af EU's økonomiske tilskud til Ungarn på grund af manglende overholdelse af ikke mindst de demokratiske regler. Der sker ikke rigtig noget. Viktor Orbán tillader heller ikke, at militært udstyr til Ukraine transporteres gennem Ungarn. I det hele taget er Viktor Orbán meget usolidarisk med resten af EU. Det ser ud til, at han ønsker at gøre, hvad der passer ham, bare Ungarn fortsætter med at få store økonomiske tilskud fra EU. Det må stoppe. EU er til grin. Nogle mener, at hvis vi smider Ungarn ud af EU, sender vi landet lige i armene af Rusland. Og hvad så? Der er Ungarn jo allerede."
Jyllands-Posten, s. 21 (15.11.2022)

Interne anliggender

Udmeldt Venstresuppleant takker ja til plads i Bruxelles
Der er noget af en rokade på vej i partiet Venstre, når Karen Ellemann (V), forlader Folketinget til fordel for generalsekretærposten i Nordisk Ministerråd. Det skriver flere aviser. Kristeligt Dagblad skriver, at som følge af Karen Ellemanns udtræden af Folketinget, bliver der en ledig plads i Europa-Parlamentet i Bruxelles, som nu overtages af Erik Poulsen, som ellers havde meldt sig ud af partiet, efter at have tiltrådt et job som politisk rådgiver for landboforeningen Fjordland. Af samme grund meddelte Erik Poulsen i oktober, at han ikke ville være interesseret i en plads i Europa-Parlamentet. Erik Poulsen har dog ombestemt sig og overtager derfor Kim Valentins (V) plads i Europa-Parlamentet, når Kim Valentin drager til København for at overtage Karen Ellemanns plads i Folketinget.
Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 12 (15.11.2022)

Klima

Strøm fra fem selskaber stemplet som greenwashing
Det er både falsk markedsføring og greenwashing, når elselskaber lover deres kunder CO2-neutrale produkter. Sådan lyder vurderingen fra Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling. Det skriver Børsen. "Vi synes ikke, man bør kalde strøm for hverken bæredygtig eller CO2-neutral. Vi opfatter det som greenwashing, men det kræver et grundigere kig på retningslinjerne på området for at vurdere, om det er direkte ulovligt," siger Vagn Jelsø, chefkonsulent for bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk. Ingen af virksomhederne, som Børsen har taget under luppen, har kommenteret på kritikken fra Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerrådet Tænk. Mens nogle af elselskaberne dokumenterer klimareduktioner, som årsag til, at deres produkter er klimaneutrale, så nøjes mange af de andre selskaber med at købe klimakrediter gennem blandt andet Verified Carbon Standard og Gold Standard. Standarderne er blandt de mest anerkendte i verden og anbefales både af Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerombudsmanden. Men flere klimaeksperter siger, at klimaprojekterne, trods anbefalingerne, stadig er behæftet med så meget usikkerhed, at de ikke bør bruges til at brande sig som værende klimaneutrale. Rapporter fra EU-Kommissionen vurderer, at 80-85 af projekter indenfor klimakompensation ikke leverer de lovede klimareduktioner. "Branchen har tolket superkreativt på den her mærkningsordning. Du kan ikke snakke om, at strømmen er CO2neutral. Du kan tale om, at du kompenserer, hvad der svarer til et gennemsnitligt elforbrug," siger Jule Bangsgaard Abrahams, energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Rådet for Grøn Omstilling og Forbrugerrådet Tænk opfordrer begge til, at man genoptager forhandlingerne om, hvilke retningslinjer, som bør være gældende på området.
Børsen, s. 4-5 (15.11.2022)

Vedtaget: 50.000 europæiske virksomheder skal dele esg-data
Fra 2025 skal alle store virksomheder i EU fremvise data omkring hvilke aftryk deres forretning sætter på planet og mennesker. Dansk Industri kalder visionen god, men frygter, at lovgivningen kommer til at drukne SMVer i dokumentationskrav. Det skriver Børsen. Der er tale om, det i Europa-Parlamentet, netop vedtagne rapporteringsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). I henhold til direktivet skal de 50.000 største virksomheder i EU indsamle og dele data omkring deres bæredygtighed. Formålet er, at lade virksomhederne stå til ansvar for deres sociale og klimamæssige aftryk. Karen Melchior, løsgænger i Europa-Parlamentet, kaldte i forbindelse med afstemningen, direktivet for "hele grundlaget for vores bæredygtige omstilling." "Virksomhederne kan ikke længere gemme sig bag bæredygtighedsslogans, men skal stå til regnskab for deres handlinger. Vi sætter rimelige krav for mindre virksomheder, samtidigt med at vi skaber lige vilkår for alle virksomheder, " uddtalte Karen Melchior videre. Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri, siger, at man er positiv stemt overfor direktivet, men at små og mellemstore virksomheder vil blive hårdt ramt af de dokumentationskrav som følger med direktivet. "Jeg oplever, at de store virksomheder er overvældede, så det ved vi, de små også vil blive, når kunder, banker og andre partnere begynder at efterspørge data på miljø, klima, det sociale og ledelsesmæssige," forklarer Marie Gad, som frygter at dokumentationskravene ender med at skære gode virksomheder med gode produkter ud af forsyningskæden på grund af de omfattende dokumentationskrav. "En anden risiko er, at de skal bruge så mange ressourcer på rapportering, at ressourcerne tages fra noget mere konstruktivt som at udvikle mere bæredygtige produkter," fortæller Marie Gad.
Børsen, s. 8 (15.11.2022)

Landbrug

Uden EU støtte var landbruget bankerot
I et debatindlæg i Ekstrabladet skriver Finn Raunsbæk, Egå, blandt andet: "Hvor er liberalismen henne i Venstre, når det gælder landbruget? Uden EU's kæmpe støtte var landbruget total bankerot. Der er alt for mange bønder, der kører med røven i plovfuren og ikke kan få økonomien i deres bedrifter til at holde sammen. Men det taler man ikke om i Venstre - man kigger hellere den anden vej. Længe leve liberalismen i Venstre. Det lugter lidt af kolort."
Ekstra Bladet, s. 16 (15.11.2022)

MEP'ere for SF

Udnyt Danmarks EU-formandskab bedst muligt
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF), Margrete Auken MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation, blandt andet: "Den kommende regering bør prioritere den grønne omstilling, implementeringen af OECD-aftalen om selskabsskatten samt en styrkelse af det europæiske demokrati, når Danmark i 2025 overtager formandsskabet for EU-Rådet. [...] Formandskabet er en unik mulighed for at drive EU fremad og få solid indflydelse på unionens fremtid. Den indflydelse skal vi bruge, og derfor må en ny regering løfte blikket og skitsere de danske prioriteter for vores europæiske fællesskab. [...] Vi skal levere på den grønne omstilling Klimapolitikken har altid været et stridspunkt i EU-samarbejdet, og med en igangværende energi- og inflationskrise er det endnu sværere at finde enighed mellem landene. Mens konservative kræfter kæmper for, at klima- og miljølovgivning sættes på pause, indtil økonomien har det bedre, er det afgørende, at Danmark går forrest med den grønne fane. Vi har ikke tid til at spilde flere klimaår og ende med en regning, der næppe kan betales. [...] Det betyder, at vi skal sørge for, at alle sektorer og lovgivning lever op til at reducere unionens CO2-udslip, og at vi løbende hæver ambitionsniveauet, så vores klimamål er på niveau med virkelighedens krav. Det giver ingen mening at inkludere gas og atomkraft i EU's grønne taksonomi, og der er allerede et dansk flertal for at afvise det. Danmark skal derfor gå sammen med sine allierede og sætte en stopper for Tyskland og Frankrigs forsøg på at pleje nationale særinteresser frem for klimaet. [...] Vi overtager formandskabet fra Ungarn og giver det videre til Polen. Derfor kan vores EU-formandskab meget vel blive et demokratisk lyspunkt mellem to bøvlede formandskaber. Selvom man kan håbe, at Ungarn og Polen vil tage deres arbejde seriøst, er risikoen for stagnation i lovgivningsprocessen reel, og det stiller større krav til det danske EU-formandskab. Vi skal derfor have et tiltrængt fokus på demokratiets tilstand. Det betyder, at vi skal kræve, at foden bliver sat ned over for Ungarn og Polen, og den nye retsstatsmekanisme tages i brug, så landene bliver straffet økonomisk, hvis de ikke leverer. Til næste år fremlægger Kommissionen også et forslag om en demokrati-pagt, og her er det helt oplagt for Danmark at kaste sig aktivt ind i kampen for beskyttelsen af det europæiske demokrati. [...] Desuden er EU ved at revidere hvidvasklovgivningen, og som en nation, der fører sig frem som regelrytter, burde det ligge lige for at tage kampen for mere gennemsigtighed og et stærkere regelsæt. Især den digitale industri som cryptovaluta, digital kunst og ejendom er det vilde vesten, og vores sanktioner mod Rusland rammer sjældent plet på grund af manglende gennemsigthed i ejerforhold. Det ville være oplagt for Danmark at kæmpe for. [...] Europa og verden står over for store udfordringer, og en dansk regering skal igen vise, at vi kan og vil tage internationalt ansvar. Derfor skal vi bidrage til, at EU rent faktisk bliver en vigtig udenrigspolitisk spiller, der kan finde en samlet position over for USA, Kina og Rusland. At vi kan stå samlet i vores sanktioner mod Rusland og vores støtte til Ukraine. At vi kan sætte foden ned over for det iranske præstestyre, når de bryder menneskerettighederne og henretter demonstranter. At vi kan forhandle samlet med Kina, Qatar og Indien om klimapolitikken, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Og ender Danmark med en centrum-venstre regering, kunne man passende presse på, for at EU endelig anerkender Palæstina."
Altinget (15.11.2022)

Migration

Storbritannien sender betjente til Frankrig for at stoppe asylsøgere
Efter forhandlinger med Frankring sender Storbritannien nu betjente til Frankrig for at hjælpe franske myndigheder med at stoppe strømmen af bådmigranter, som krydser den Engelske Kanal. Det skriver Jyllands-Posten. I 2022 er antallet af immigranter, som krydser den Engelske Kanal i båd, indtil videre på 41.000. Nu har Storbritanniens indenrigsminister Suella Bravermann underskrevet en ny aftale med Frankrigs udenrigsminister Gérald Darmanin om et øget samarbejde på området. Et af de britiske argumenter for at forlade EU var, at det ville give den britiske regering større mulighed for at kontrollere udlændingepolitikken, men Brexit ser ikke ud til at have haft den ønskede effekt på den ulovlige indvandring, skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 13 (15.11.2022)

Professor og seniorkonsulent om afgift på klimagasser

Ingen undskyldninger for at undtage landbruget
I et debatindlæg på Altinget skriver Mikael Skou Andersen Professor, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Uni. næstformand for den videnskabelige komite ved Det Europæiske Miljøagentur Christian Ege Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem, Det Miljøøkonomiske Råd, blandt andet: "Det er glædeligt, at der er ved at komme bredere politisk opbakning til, at en generel afgift på klimagasudledning også skal omfatte landbrug - og det har folketingsvalget heldigvis ikke ændret på. [...] Fødevaresektorens fagforbund, NNF, siger de kan acceptere, at en del af de klimaskadelige arbejdspladser forsvinder, og at de kan erstattes af grønnere arbejdspladser, for eksempel inden for plantebaserede fødevarer. Socialdemokraterne siger, at en afgift kun skal fremme, at landbruget tager mere klimavenlige teknologier i brug, men ikke skal påvirke befolkningens valg af fødevarer. Men hvis vi skal i mål med reduktionerne, skal afgiften gøre begge dele. Det kan være en god idé at sende indtægterne fra afgiften tilbage til landbruget, men det skal ske på en måde, så det fremmer mere klimavenlig produktion, herunder udviklingen af flere plantebaserede fødevarer. Hvis vi støtter de mest klimaskadelige fødevarer ligeså meget som de klimavenlige, kommer vi jo ingen vegne. Søren Gade fra Venstre vil slet ikke have en dansk afgift, men afvente en fælles afgift i EU. Men realiteten er, at EU er handlingslammede her, fordi traktaten siger, at afgifter kun kan vedtages ved enstemmighed, mens alle handelsreglerne vedtages ved flertalsafstemning. Derfor er den eneste mulighed at lave en dansk afgift. Men de andre lande skal jo også leve op til Paris-aftalen, herunder til EU's forpligtende mål om 55%-reduktion i 2030, så de kan ikke bare køre i frihjul. [...] Vi er dog helt med på, at en dansk afgift på udledning af klimagasser kun vil ramme dansk produktion, men friholde importerede varer. Det hjælper ikke klimaet, hvis forbrugerne blot køber importeret kød i stedet. [...] Men dette kan også løses. Man kan til en start lægge afgiften på selve varen, for eksempel oksekød, som er klart den største synder, og hvor importen er betydelig. Så rammer den ens på importeret og dansk produceret kød, og overholder dermed EU-reglerne om ikke at diskriminere. [...] Når de danske landmænd om nogle år er bedre udstyret med grønne teknologier, kan vi skifte til en udledningsafgift. Til den tid (senest i 2030) vil der også være data, som gør det muligt at skønne - og afgifts-pålægge - de tilknyttede udledninger i de lande vi importerer fra. Det kan f.eks. ske efter de principper der er skitseret i EU-forslaget om en klimatold (CBAM). I forvejen har de økonomiske vismænd beregnet, at den såkaldte lækage af arbejdspladser kun vil være ca. 1/3 - altså at 1/3 af de mest klimaskadelige arbejdspladser vil flytte til udlandet. De skal så erstattes af mere klimavenlig produktion i Danmark - for eksempel af plantebaserede fødevarer."
Altinget (15.11.2022)

Sikkerhedspolitik

EU vil træne 15.000 ukrainske soldater
EU-landenes udenrigsministre blev mandag enige om at uddanne 15.000 ukrainske soldater. Det skriver Berlingske og Politiken. Træningsmissionen kommer til at foregå i flere EU-lande, heriblandt Polen, oplyser EUs udenrigschef Josep Borrel. "Flere forskellige EU-lande vil træne soldater på deres jord. Det gælder blandt andet Polen og det EU-land (Spanien), jeg kender bedst," udtaler Josep Borrel. Danmark har udtalt, at man støtter op om missionen. På sigt er målet at træne 40.000 ukrainske soldater, og EU er derudover ved at være klar til at støtte Ukraine med månedlige udbetalinger i 2023. Mens Ukraine oplever stigende pres fra USA og Tyrkiet om at bruge de militære fremskridt mod Rusland til at igangsætte forhandlinger med Russerne, så mener EU, at sådan en beslutning er Ukraines helt alene. "Ukraine vil beslutte, hvad der skal gøres. Det er vores opgave at støtte dem," siger Josep Borrel.
Berlingske, s. 11; Politiken, s. 2 (15.11.2022)

Ender dansk eksport af køleskabe og elektronik i russiske våben?
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jeppe Reedtz Husted, korrespondent på avisen, blandt andet: "En presset russisk våbenindustri tømmer civil elektronik for livsvigtige dele. Komponenterne kan trods sanktioner nå Rusland over Armenien og Kasakhstan, som har mangedoblet importen af flere elektroniske produkter fra Danmark og EU. [...] Med EU's første sanktionspakke imod Rusland og Belarus vedtaget i februar blev flere typer radarudstyr og memories underlagt strenge regler for eksport. Listen er siden blevet udvidet adskillige gange med alt fra køleskabe til kondensatorer, og samtidig har mange vestlige virksomheder frivilligt indstillet eksporten til Rusland. Men da Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan indgår i en toldunion med Rusland, kan en vare eksporteret helt lovligt fra Danmark uden problemer sendes til Rusland fra et af de tre lande. Eksperter mener, at Rusland via elektronik fra Vesten kan skaffe komponenter, som landets våbenindustri mangler. [... ] At den russiske våbenindustri køber hyldevarer, splitter dem ad og stripper dem for elektronisk udstyr, kalder James Byrne “fuldt ud muligt”. Ifølge flere højtplacerede vestlige politikere, som løbende briefes af ukrainerne, finder det sted. “Det russiske militær tager elektriske chips fra opvaskemaskiner og køleskabe for at reparere deres militære hardware, fordi der ikke længere er chips. Ruslands industri hænger i laser,” sagde formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, under sin State of the Union-tale i september. [...] Hvor produkterne eksporteret fra Danmark og resten af EU reelt ender, kan der dog kun gisnes om. Men Toldstyrelsen er udmærket klar over problematikken. På dens hjemmeside nævnes en “risiko” for, at sanktionerne imod Rusland omgås. [...] EU's seneste pakke af sanktioner imod Rusland vedtaget i oktober udvider antallet af varer, som underlægges skarp eksportkontrol, med yderligere 13 tætskrevne sider. [...] Udover de nye handelsmønstre fra Danmark og EU til særligt Kasakhstan og Armenien, knyttes også en række andre begivenheder til den russiske våbenindustris jagt på komponenter. I oktober meldte flere svenske medier, at kvalitetskameraer monteret i stærekasser langs de svenske veje pludselig forsvandt i hundredvis. Mistanken går på, at de bruges i russiske droner. Også en særlig motor, som bruges i iranskproducerede selvmordsdroner, stjæles systematisk i Norge og Storbritannien, fortalte Mark Galeotti, internationalt anerkendt ekspert i russisk sikkerhedspolitik og kriminalitet, for nylig i sin podcast. Her fremhævede han også en pludselig iver efter at købe ældre spilkonsoller i Europa, fordi de indeholder elektriske chips, som kan genbruges i styringssystemet på Ruslands kortrækkende missiler."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (15.11.2022)

Udenrigspolitik

EU indfører sanktioner mens Iran gør klar til henrettelser
EUs udenrigschef Josep Borrel oplyser, at EU-landendes udenrigsministre igår vedtog nye sanktioner overfor Iran. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi står sammen med det iranske folk og støtter dets ret til fredelige protester," udtaler Josep Borrel. EU-sanktionerne rammer 29 personer og tre organisationer, som ifølge EU er involveret i Mahsa Aminis død, eller i at bremse protesterne i Iran. Sanktionerne indføres kort efter, at Iran har udstødt den første dødsdom i forbindelse med de igangværende protester.
Jyllands-Posten, s. 5 (15.11.2022)