EU i dagens aviser tirsdag den 16. april 2024

Tophistorier

Lars Løkke: Flere penge til Ukraine
En bøn om flere penge fra Ukraines førstedame, Olena Zelenska, i København blev straks opfyldt af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med et løfte om, at der i år lægges yderligere 100 mio. kr. i puljen med investeringsstøtte i Ukrainefonden, og at beløbet igen vil blive forhøjet, når finansloven for 2025 skal vedtages, skriver Børsen i dag. “Selvfølgelig er der risici. Det er der altid ved investeringer. Men det skal ikke afholde os fra at investere i Ukraine, og vi kan ikke vente til, at krigen er afsluttet,” siger Lars Løkke Rasmussen. Han understreger samtidig, at Ukraines forsvar har store problemer, fordi man ikke kan beskytte sit eget luftrum, og fordi russerne i den seneste tid er gået målrettet efter at ødelægge den ukrainske energiforsyning og infrastruktur. “Jeg tror fuldt og fast på, at Ukraine kan vinde krigen, hvis resten af verden støtter dem,” siger Lars Løkke Rasmussen, som regner med, at spørgsmålet om manglerne i Ukraines luftforsvar kommer op på EU-topmødet sidst på ugen. På Børsen og McKinseys fælles årlige topmøde lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at vi står ved en ny æra. Hun mener, at virksomheder og borgere i den kommende tid skal forvente, at der fra Rusland kommer cyberangreb, angreb på el, vand og internet, misinformation og forsøg på at destabilisere valg. “Vi har travlt. Vi har rigtig, rigtig travlt med at opruste og blive i stand til at forsvare os selv,” siger Mette Frederiksen og tilføjer: “Det er så alvorligt, som man skulle tro. Det er faktisk mere alvorligt, end øjnene kan se.” Mette Frederiksen er af den overbevisning, at USA fortsat vil stå bag Europa, uanset udfaldet af efterårets præsidentvalg - men ultimativt skal Europa kunne sikre sig selv. “Jeg er ikke der, hvor jeg advokerer for, at Europa skal have en krigsøkonomi. Men der er ikke et alternativ til, at Europa og Vesten kan forsvare sig selv. Selvfølgelig er der ikke det,” siger hun. Mette Frederiksen har også et blik rettet mod det kommende valg til Europa-Parlamentet, der finder sted 9. juni, hvor hun forventer en opvisning i, hvad Rusland har tænkt sig at gøre for at ødelægge vores samfund.

I Indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Ved fronten og i forsvaret af byerne er Ukraine hårdt presset af mangel på våbenhjælp mod russiske luftangreb. Advarslen lyder så banal, at man uvilkårligt er på vej til at springe den over. “Hvis den ene part kan skyde, og den anden part ikke kan skyde tilbage, så er det den part, der ikke kan skyde, der taber.” Kom ordene fra en korporal i Hjemmeværnet, ville man nok ikke lytte. Men de er fra general Christopher Cavoli, commander of U.S. European Command, altså USA's militære øverstbefalende i Europa. Tillige er han også øverstbefalende for Nato-styrkerne i Europa. Når det letfattelige budskab samtidig falder i en høring med forsvarskomitéen i det ene af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus, skal det tages alvorligt. [...] Christopher Cavoli siger meget direkte, at hvis ikke Ukraine får våben og noget at skyde med fra USA, så kan Ukraine tabe forsvarskrigen mod Rusland. Hans ordvalg ligner, hvad man hører fra mange regeringschefer i Europa; specielt i de lande, der grænser op til Rusland. [...] I Kyiv fortalte general Yuriy Sodal, chef for forsvaret i øst, torsdag, at der er syv til ti gange så mange russiske tropper som ukrainere ved fronten. Man mangler ganske enkelt soldater. Hvad er håbet for Ukraine? Især at Mike Johnson, Husets republikanske formand, bringer pakken om hjælp til Ukraine til afstemning, hvor det givetvis vil blive et ja. Men det kan få hans egne til at vælte ham. Derfor har han i månedsvis intet foretaget sig."
Børsen, s. 6-7, 12, mandag, s. 14 (16.04.2024)

Prioriterede historier

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri
Mandag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) Polens premierminister, Donald Tusk, for blandt andet at drøfte støtte til Ukraine og EU. Det skriver flere aviser mandag. Donald Tusk fastslog efter mødet med den danske statsminister, at Polen og Danmark står på samme side. "Når det kommer til europæisk sikkerhed, taler vi med én stemme. Vi skal støtte kampen mod Ukraine og samtidig udvikle Europas forsvarspotentiale. Takket være vores samarbejde vil denne stemme blive stærkere," skriver Donald Tusk på det sociale medie X. Forud for mødet fastslog Mette Frederiksen, at Europa bliver nødt til at tage større ansvar for sin egen sikkerhed i lyset af et "aggressivt" Rusland, der opruster markant. "Vi skal opbygge et stærkere forsvar og sikre mere ammunition og støtte til Ukraine. Her er Polen gået forrest. Til gavn for vores alles sikkerhed," lød det fra statsministeren i en pressemeddelelse. Mette Frederiksens besøg i Polen finder sted i en periode, hvor forbindelserne mellem Danmark og den nye polske regering ledet af Donald Tusk intensiveres. Dette samarbejde er praktisk betonet, idet Danmark skal overtage EU-formandskabet fra Polen i andet halvår af 2025, hvilket allerede har ført til omfattende dialog mellem danske og polske diplomater. Donald Tusk har tidligere været præsident for Det Europæiske Råd og han vendte tilbage til magten sidste år efter en periode i opposition. Tusks regering, som er mere EU-venlig, arbejder aktivt på at løse tidligere konflikter med EU-Kommissionen om retsstatsprincipper og frosne EU-midler.
Berlingske, mandag; Politiken, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Ekstra Bladet, mandag (16.04.2024)

Finansielle anliggender

Flere ting skal ske, før ECB sænker renten
Flere ting peger i retning af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker sin ledende rente til juni, men det kræver, at flere brikker falder på plads, skriver Jyllands-Posten i dag. Efter torsdagens rentemelding og efterfølgende pressemøde med ECB-chef Christine Lagarde i spidsen, lyder det fra flere økonomer, at ECB er kommet et skridt tættere på at kunne sænke sin ledende rente til juni, men ECB mangler fortsat at få de sidste brikker på plads, inden man i centralbanken føler sig sikker nok på at have bekæmpet inflationen så meget, at man nu kan sænke renten. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, noterede sig bl.a., at Christine Lagarde skød de ellers tiltagende spekulationer om, hvorvidt ECB kunne sænke renten, selv om Federal Reserve i USA ikke går samme vej, ned. Men ECB mangler stadig nogle nøgletal og inflationen i servicepriserne fortsat er en udfordring. "ECB vurderer, at den manglende brik, er servicepriserne. Og de hænger tæt sammen med, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Det vigtigste er derfor at få en lang række løntal inden det næste møde," forklarer Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank.
Jyllands-Posten, s. 4 (16.04.2024)

Institutionelle anliggender

Danske EP-kandidater undergraver Europas rolle i verden - vil du stemme på en af dem?
Berlingske bringer en kommentar af Nikolaj Bøgh, rådmand og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Der er snart valg til Europa-Parlamentet, og forhåbentlig bliver det en af de sjældne anledninger til, at danskerne kan høre lidt om, hvad der egentlig foregår i dette parlament, der i reglen synker ned i glemslen, kort efter at vi har sendt vores repræsentanter afsted til Bruxelles og Strasbourg. [...] Vi står i disse år i en global kulturkamp, hvor historien er blevet et mægtigt våben, der helt konsekvent bliver brugt til at undergrave Europas og Vestens indflydelse i verden. Godt hjulpet af den europæiske venstrefløj ynder alverdens despoter at synge med på sangen om, at det eneste, som Vesten har bidraget med i verdenshistorien, er undertrykkelse og racisme, og at vores kollektive skyld moralsk afskærer os fra at spille en markant rolle på verdensscenen i dag. [... ] Europas historie er naturligvis ikke rosenrød, og den rummer bestemt mange mørke sider. Men den har også skabt fantastiske værdier og fremskridt, som er kommet hele verden til gode. Og uden at stå på et fælles historisk fundament og føle sig komfortabel med sin egen historie, så er det umuligt at få et samfund til at fungere godt, og det gælder også for EU. Hvis vi udelukkende fokuserer på historiens mørke sider og konstant føler os skamfulde over den, så skader vi os selv og vores muligheder i verden. […] Til gengæld er det værd at notere sig, når man skal stemme til det kommende europaparlamentsvalg, om ens foretrukne kandidat har tænkt sig at undergrave Europa og vores rolle i verden - eller at gøre det modsatte."
Berlingske, s. 26 (16.04.2024)

Valget er mellem innovation eller stagnation
Børsen bringer mandag en kronik af Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet og Johann Svane, politisk chef, Danske Iværksættere. De skriver blandt andet: "Danmark og Europa står over for et skæbnesvangert valg 9. juni. Europæerne skal, ligesom for fem år siden, nedsætte et parlament, der i med- og modspil med kommissionen skal tegne fremtidens EU. Der er dog en helt central forskel mellem valget i år og det valg, der fandt sted for fem år siden. For der er krig på europæisk grund, og den sikkerhedspolitiske dagsorden i EU har aldrig fyldt mere, end den gør nu. At forsvare liberale værdier som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder kommer med en høj pris - en pris, vi må og skal betale. EU's fremtid afhænger nemlig af, om vi får sikret et robust økonomisk fundament til at bekæmpe despoten Putin og understøtte den innovation, der skal til, for at sikre Europas konkurrenceevne globalt set. EU's økonomi er en af de største i verden, men på centrale parametre halter vi bagud sammenlignet med USA og Kina. [...] Beslutningsprocesserne er ikke gearet til den hastige teknologiske udvikling, og i stedet for at forenkle har EU sat strøm til regelmaskinen, som bare bliver ved at vokse. Den gør, at det indre marked bliver en omvej for virksomhederne i stedet for en mulighed. Derfor skal vi ændre kurs. [...] De dystre statistikker må ikke stoppe EU i at miste grebet om fremtidens teknologiske udvikling - for vi kan stadig nå det. Det kræver, at vi ser mulighederne i stedet for at frygte dem, og at vi skaber et miljø, hvor iværksættere kan trives, og hvor teknologi kan blomstre. Den 9. juni står Europas befolkning over for et valg, der ikke kun handler om at stemme på en politiker. Det handler om at vælge en repræsentant, der vil arbejde på at sætte en retning for en bæredygtig fælles fremtid. Lad os vælge en vej, der bringer os fremad og ikke tilbage. Valget er vores."
Børsen, mandag, s. 22-23 (16.04.2024)

Klima

Der er meget at vinde ved biodiversitet
Børsen bringer en kronik af Martin Kielland, markedsdirektør for biodiversitet, Rambøll, Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri og Mads Østerby, ekspert i bæredygtighedsrapportering, Rambøll. De skriver blandt andet: "23,6 mia. kr. kan Danmark og danske virksomheder indkassere, hvis vi når målene i EU's genopretningsplan for biodiversiteten og naturen i 2030. Det mener EU-Kommissionen, og prisen for at nå dertil er kun 1,5-1,9 mia. kr. Tal fra World Economic Forum viser desuden, at naturpositive løsninger kan give en årlig forretningsværdi på 10,1 billioner dollar og skabe ca. 395 mio. job inden 2030. [...] Nytåret markerede startskuddet for, at de største danske børsnoterede virksomheder skal indsamle og rapportere data om deres indvirkning på blandt andet biodiversiteten. Snart gælder kravet også øvrige store danske virksomheder. Det nye grønne EU-rapporteringsdirektiv kaldet CSRD vil omfatte 2300 virksomheder i Danmark frem mod 2026 og derudover også have betydning for underleverandører, samarbejdspartnere, kunder m.v. Regeringens Natur- og Biodiversitetslov, der skal sætte konkrete rammer for udvikling af natur og biodiversitet i Danmark, er ikke lige rundt om hjørnet. Ligesom at virksomhederne i Danmark venter på, at det regeringsnedsatte Biodiversitetspartnerskab præsenterer en fælles ramme og anbefalinger til, hvordan virksomhederne bedst handler på biodiversitetskrisen. Det er vigtigt, at virksomheder ikke venter, men griber chancen for at integrere biodiversitet i kerneoperationerne og i den langsigtede planlægning - både for at sikre den fremtidige indtjening og løfte samfundsansvaret ift. biodiversitet. Processen skal speedes op - for biodiversitetskrisen rammer allerede nu og truer forretningen. Grøn er det nye sort."
Børsen, s. 26-27 (16.04.2024)

Migration

EU'S DEHUMANISERING
Politiken bringer et læserbrev af Kamilla Kvam, Store Heddinge, som skriver: "Onsdag 10. april vedtog Europa-Parlamentet EU's pagt om migration og asyl, der skal gøre det endnu sværere for flygtninge og migranter at slippe ind i Den Europæiske Union. Det er en aftale, som kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen og andre EU-spidser kalder historisk. Ja tak. Det er i sandhed historisk, at et EU, der er grundlagt på kerneværdier som respekt for menneskers værdighed og respekt for menneskerettigheder, vedtager en pagt, der i den grad brutaliserer behandlingen af mennesker i nød. Når man for eksempel tillader, at selv børn interneres i fængselslignende lejre ved EU's ydre grænser, har dehumaniseringen af mennesker på flugt fortrængt den sidste rest af medmenneskelighed. Hvordan kom det dog så vidt?"
Politiken, s. 5 (16.04.2024)

EUs grænsevagter har sendt rekordmange tilbage
I en rapport fra EUs grænseagentur, Frontex, som den spanske avis El País har haft mulighed for at læse, fremgår det, at i 2023 organiserede Frontex hjemsendelsen af næsten 40.000 afviste migranter, skriver Berlingske. Det var 58 procent flere end året forinden og tallene bekræfter, at agenturet har smøget ærmerne op og skruet bissen på. I de seneste år har Frontex brugt stadig flere kræfter samt - ikke mindst - penge på at accelerere antallet af hjemsendelser. Ylva Johansson, EUs kommissær med ansvar for indre anliggender, hæfter sig ved, at udviklingen går i retning af højere effektivitet. "Vi er nået langt i løbet af den seneste valgperiode, og jeg er overbevist om, at vi i løbet af den kommende vil se en fordobling i antallet af hjemsendelser," sagde hun i sidste uge, hvilket var kort før Europa-Parlamentet vedtog en pagt, der skal fyre op under den fælles migrationspolitik. Effektivitet koster dog penge og Frontex's budget til hjemsendelser er blevet firedoblet de seneste år, og frem til 2027 er der afsat 40 millioner euro alene til udgifter i forbindelse med flytransport. Hvis de seneste års vækst i hjemsendelserne skal fastholdes, så kræver det, ifølge Frontex, "en stabil forøgelse af agenturets økonomiske ressourcer i de kommende år". Derudover skriver Frontex, at de går efter en fordobling af hjemsendelser og agenturet skriver desuden, at "stigningen viser, at medlemslandene ser Frontex som en effektiv partner, når det handler om alle former for hjemsendelser".
Berlingske, s. 9 (16.04.2024)

Realisme og Rwanda
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Som optakt til den internationale migrationskonference, regeringen er vært for i begyndelsen af næste måned, sagde Dybvad nemlig til Politiken, at man sætter den kontroversielle plan om at oprette et dansk migrationscenter i Rwanda på politisk vågeblus. [...] Det er en glædelig udvikling og en rigtig erkendelse. Modellen med at outsource spontane asylsøgere til Rwanda har hele tiden været moralsk betænkelig og juridisk tvivlsom, og den er blevet åbenbart uholdbar, efter at Storbritannien fik underkendt en tilsvarende ordning af Den Europæiske Menneskeretsdomstol. [...] Rwanda-planen var ikke bare kynisme og taktik. Det var en desperat reaktion på manglen på europæiske handlekraft over for det faktum, at asylsystemet i Europa er brudt sammen. Det er dybt moralsk anstødeligt, at tusindvis af desperate mennesker dør hvert år på Middelhavet, og at EU bestikker afrikanske og mellemøstlige slyngelregimer til at forhindre asylsøgere i at nå frem. [. ..] Der kan og skal skabes en bedre model, en, som skelner klart mellem flygtninge og økonomiske migranter og giver begge grupper en legal mulighed for at komme til Europa. Socialdemokratiet pressede EU ved at vise, at alternativet til en fælles løsning er, at de enkelte lande går solo. Nu er processen i gang, EU har vedtaget en migrationspagt og kommer forhåbentlig videre på konferencen til maj."
Politiken, s. 1 (16.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Militæranalytiker: Irans angreb på Israel kan måske gavne Ukraine
Ifølge militæreksperten Peter Viggo Jakobsen er Ruslands nuværende krigsstrategi blandt andet at bombe Ukraines infrastruktur intensivt for at lægge pres på fronten, skriver Politiken. "Ukrainerne er militært hårdt presset i øjeblikket. Russerne skubber dem stille og roligt langs fronterne, især i området omkring Bakhmut. Derudover har vi set ret massive russiske angreb på Ukraines kritiske infrastruktur og på deres energiforsyning," siger han og fortsætter: "Presset kommer også af, at den militære støtte fra USA udebliver. Det er for tidligt at sige, om det bliver krigsafgørende. Men de næste seks måneder bliver afgørende for, hvad der kommer til at ske i krigen på længere sigt. Hvis ukrainerne kan holde stand, ser det fornuftigt ud, for så stiger EU's militære produktion, og vi kan begynde at levere, også selv om amerikanerne ikke gør det. Men de næste par måneder, hvor EU ikke kan levere det, ukrainerne har brug for, og amerikanerne ikke gør noget, er Ukraine presset. " Lørdag kom Institute for the Study of War med en melding om, hvorvidt den kritiske situation i Mellemøsten kan fjerne fokus fra krigen i Ukraine og militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl ser samtidig, at Irans angreb på Israel måske kan vise sig at blive en del af Ukraines redningsplanke. "For hvis du ser på den amerikanske Kongres, har der været forlydende om, at Biden har forsøgt at kæde våbenhjælp til Israel sammen med våbenhjælp til Ukraine. På den måde kan hjælp til Ukraine måske komme hurtigere i spil, nu hvor det er eskaleret i Mellemøsten," siger han.
Politiken, s. 10 (16.04.2024)

Ni personer anholdt for storstilet fupnummer om cannabisinvestering
EU's politiagentur, Europol, oplyser, at ni personer, der alle er mistænkt for at stå bag omfattende investeringsbedrageri, torsdag blev anholdt på tværs af adskillige landegrænser. Det skriver flere aviser mandag. Svindelnummeret ved navn "JuicyFields" bestod i at lokke personer til at investere i medicinsk cannabis og Europol skønner, at bedrageriet har efterladt omkring 186.000 ofre i Danmark og mange andre lande med et tab på mindst 645 millioner euro. Der var flere end 400 politibetjente, som var involveret i torsdagens aktion, og der blev gennemført ransagninger på 38 adresser i forskellige lande.
Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Jyllands-Posten, mandag; B.T., mandag (16.04.2024)

Udenrigspolitik

Du husker forkert, Samuel Rachlin
Berlingske bringer en kommentar af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "I Berlingske 13. april angriber den ellers så historisk vidende Samuel Rachlin to af Udenrigsministeriets topdiplomater Michael Zilmer-Johns og Friis Arne Petersen for at have været "tavse og passive", dengang Putin forberedte og gennemførte sine angreb. [...] Da jeg som udenrigsminister fra 2001 til 2010 må være blandt dem, der har sovet i timen, og som blev svigtet af de to topdiplomater, må jeg nødvendigvis genopfriske Rachlins hukommelse; thi han må dengang have sovet sødt. Netop fordi jeg siden den første Tjetjenien-krig 1994-96 havde advaret mod Ruslands revanchisme, gik jeg under det danske EU-formandskab på Ukraine-EU-topmødet 28. oktober 2002 ind for at imødekomme Ukraines ønske om at blive optaget i EU. Det hældte kommissionen desværre straks ned ad brættet. [... ] Det var ikke Danmark, der i 2009 trykkede på ”reset”-knappen i forhold til Rusland, men USAs udenrigsminister, hvilket jeg med henvisning til Ruslands optræden i forhold til Ukraine og Georgien kritiserede på NATO udenrigsministermødet i september 2009 i New York. Ingen af Udenrigsministeriets "topdiplomater" gik imod denne proaktive, danske Ukraine-politik. Tværtimod bidrog de to af Rachlin nævnte og deres efterfølgere aktivt med deres viden og initiativ til udviklingen og gennemførelsen af den. Dette præciseres for historiens skyld, når nu Rachlin kalder på historiens dom over "dem og den tids politikere"."
Berlingske, s. 27 (16.04.2024)

Løkke går i kødet på ungarsk kollega med kritik af krænkelser
Mandag fik udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) en sjælden lejlighed til en direkte konfrontation med sin ungarske kollega, Péter Szijjårtó, om landets blakkede forhold til de fundamentale europæiske værdier og borgerrettigheder og han greb den, skriver Politiken i dag. "Vi diskuterede selvfølgelig situationen i Ungarn, og jeg udtrykte på en meget ærlig og ligefrem måde vores bekymring. Jeg nævnte også direkte LGBTQ-situationen, som er en af vores bekymringer", sagde den danske udenrigsminister efter mødet mandag eftermiddag og fortsatte: "Jeg mener virkelig, at Ungarn hører hjemme i den europæiske klub. Og når du tilhører sådan klub, har du selvfølgelig også en forpligtelse til at respektere spillereglerne. Det blev, tror jeg, udtrykt krystalklart." Europa-Parlamentet har med stort flertal vedtaget, at Ungarn ikke længere er et fuldgyldigt demokrati, og har udpeget 12 krænkelser af de europæiske værdier. Parlamentet mener, at regeringen har pillet ved valgsystemet, taget magt over domstolene, tilladt udbredt korruption og interessekonflikt, grebet ind i ytringsfriheden og den akademiske frihed, privatlivet, religionsfriheden, retten til ligebehandling og mindretalsbeskyttelse, herunder af romaer og jøder. Trods kritikken fastslog den danske udenrigsminister imidlertid, at Danmark på andre områder kan samarbejde med Ungarn, der overtager EU-formandskabet til sommer, hvor han fremhævede frihandel og forbedring af den europæiske konkurrenceevne. "Mødet i dag var en fantastisk mulighed for at drøfte de ungarske prioriteter for formandskabet, som vi deler mange af," sagde Lars Løkke Rasmussen.
Politiken, s. 3 (16.04.2024)

Vesten begynder at åbne pengepungen for Sudan
Årsdagen for udbruddet af borgerkrigen i Sudan den 15. april er blevet markeret af danske og internationale medier, hvor nødhjælpsorganisationer har forsøgt at råbe op om landets humanitære krise. Nu har flere vestlige regeringer meldt ud, at de vil sende økonomisk støtte til det kriseramte, nordøstafrikanske land, skriver Kristeligt Dagblad. I marts kaldte FN krisen for ”en af de værste humanitære katastrofer i nyere tid”, hvor 25 millioner mennesker mangler nødhjælp - herunder 14 millioner børn. Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark donerer yderligere 100 millioner kroner til Sudan, efter at have doneret 96 millioner kroner sidste år. ”Som en af Afrikas glemte konflikter er der et enormt behov for mere humanitær bistand. Det bidrager vi nu til fra dansk side sammen med EU og andre partnere,” siger Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, i pressemeddelelsen. Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er chef for Red Barnets arbejde i Afrika, glæder sig over, at Sudan får noget opmærksomhed, og at USA og Danmark vil byde ind med midler. "Nu håber jeg rigtig meget, at konferencen i Paris vil føre til mange flere bidrag fra de europæiske donorer og EU selv. Det er der i høj grad brug for,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 1,5 (16.04.2024)