EU i dagens aviser tirsdag den 16. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Søren Gade tager en tur mere på Borgen
Flere af dagens aviser skriver, at Søren Gade, som i øjeblikket sidder i Europa-Parlamentet, vil stille op til Folketinget igen ved næste valg. Det vil være tredje gang Søren Gade sidder i Folketinget, hvis han bliver valgt ind. Sidst han sad i Folketinget var i 2019. Grunden til, at Søren Gade vender tilbage til dansk politik er fordi, at "både Jakob (Ellemann-Jensen, red.) og Venstre mener, at jeg oprigtigt kan være med til at gøre en forskel ved det kommende valg for det parti, jeg har været medlem af siden jeg var 15 år gammel. Det er svært at sidde overhørigt," udtaler Gade ifølge Ekstra Bladet. Og Jakob Ellemann-Jensen, Venstres formand er glad, fordi hans opfordring til Gade har hjulpet. "Jeg er glad for, at han har takket ja og er klar til at blive en del af et stærkt hold, som skal vinde folketingsvalget, så vi kan få en ny borgerlig-liberal regering i Danmark," skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook ifølge B.T.
Kilder: B.T., s. 6; Altinget, mandag; Ekstra Bladet, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Støtte til CO2fangst ender i kuldsejlede projekter
Børsen skriver i dag, at mange CO2-opsamlingsprojekter går i står grundet problemer med finansiering, transport og lagring. "CCS-teknologien har haft mange projekter undervejs, som er gået i stå - også sammenlignet med andre teknologier," fortæller energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Han advarer derfor også mod at sætte for megen lid til CCS. Det bliver bakket op af Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i regeringens rådgivningsorgan Klimarådet. "Det er en vigtig teknologi, men vi skal passe på med at sætte for stor lid til den, fordi den er uprøvet i stor skala. Det betyder, at der kan være udfordringer, især med logistikken omkring lagring og transport. Der er mange muligheder for, at et element i værdikæden ikke fungerer," siger Jette Bredahl Jacobsen. En ny opsummering af EU's tidligere støtte til lignende type projekter viser også, at hovedparten af tilskuddene aldrig realiseres. Kun et enkelt af i alt seks EU-støttede projekter til opsamling og lagring af CO2 er blevet til et pilotanlæg, mens resten er lukket ned igen. De seks projekter har tilsammen modtaget 387 millioner euro.

Børsen skriver, at Amager Ressourcecenter, ARC, har fået afslag fra EU på støtte til deres pilotprojekt, der kan opfange CO2 fra forbrændingsanlæggets røg og udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet. Jacob H. Simonsen, adm. direktør i Amager Ressourcecenter, vurderer at projektet er blevet fravalgt, da det ikke kan genskabes fuldstændigt andre steder. "Vi er vurderet meget positivt, og der er stort potentiale i at skalere det til anden affaldsenergi, men EU er ikke stor fan af affaldsenergi. Og det kan være svært at genskabe, fordi det ikke er mange, der har samme kobling til fjernvarmenet," siger han.
Kilde: Børsen, s. 12-13
Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ny rapport tegner dystert billede af Ruslands økonomi
Information skriver i dag, at en ny rapport udformet af 42 økonomer ved Yale University Executive Leadership Institute, viser at de vestlige sanktioner mod Rusland rammer den russiske økonomi hårdt. Rapporten er lavet på baggrund af undersøgelse af officielle russiske data samt oplysninger, som er indsamlet fra lande og vestlige virksomheder, som fortsat er i kontakt med Rusland. "Finansminister Anton Siluanov har signaleret, at regeringen kan blive nødt til at trække en tredjedel af pengene ud af den nationale kapitalfond. Det giver et vink om, at staten kan løbe tør for kapital," skriver forfatterne til Yale-rapporten. I rapporten bliver der blandt andet fortalt, at forbruget i april og maj måned er faldet med hele 20 procent og omsætningen i alle økonomiens sektorer er generelt set faldet. Desuden fremhæves det i rapporten, at den russiske præsident Vladimir Putins planer om et øget samarbejde med blandt andet Kina, Indien og Tyrkiet, ikke helt er gået som planlagt. Eksempelvis er importen fra Kina blevet halveret i de første fire måneder af 2022, hvilket måske kan skyldes de kinesiske selskabers frygt for amerikanske sanktioner. Der bliver desuden nævnt, hvordan Rusland fortsat tjener mange penge på oversøisk salg af olie, men det fremhæves også, at olieindtægten i maj er faldet med 50 procent i forhold til året før. Desuden er indtjening af eksporten af naturgas til Europa faldet, da Gazprom nu kun leverer 20 procent af Nordstreams kapacitet. Til slut er der valutareserverne, hvor Rusland inden alle sanktionerne trådte i kraft, rådede over 600 milliarder dollar. Nu er halvdelen af dem blev indefrosset af USA og EU. Til næste år har EU og Storbritannien gjort det klart, at de vil stoppe al import af russisk olie, hvorfor Putin skal finde nye kunder at afsætte deres olie til. "Når Europa og Storbritannien har fundet leverandører, der kan erstatte en daglig import af 1,3 millioner tønder russisk olie, står Putin med et problem. Kina kan ikke aftage mere, det globale marked vil være mættet. Så Rusland kan blive tvunget til at nedsætte produktionen," siger Michael Bernstam, økonom ved Hoover Institution på Stanford University.
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: Byrådsmedlem: Datacentre kan bidrage til lokal fjernvarme - men ressourcerne går tabt
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jonas Bjørn Whitehorn, Klimapolitisk seniorkonsulent, Danske Regioner, byrådsmedlem (S), Køge Kommune, bestyrelsesmedlem, Argo, som blandt andet skriver: "Forestil dig en kæmpe virksomhed. [...] Samtidig er den så stor, at den producerer lige så meget affald som resten af kommunen tilsammen. Tonsvis af plastik og pap. [...] Men virksomheden har valgt ikke at sortere affaldet. I stedet køres tonsvis af usorteret affald på lossepladsen. Det monumentale spild af værdifulde ressourcer ville samfundet aldrig acceptere. Men når det kommer til datacentre, accepterer vi, at enorme varme mængder går til spilde op i den blå luft uden at skabe værdi for danskerne. [...] Vi er afhængige af datacentre. Både når vi arbejder foran skærmen, når vi ruller ned gennem vennernes opdateringer, når vi dobbelttapper insta-billeder, og når vi flader ud foran noget streaming derhjemme. Og det kræver energi. Klimarådet har anslået, at datacentre vil øge Danmarks elforbrug med 17 procent frem mod 2030. Elforbruget ender som varme. [...] Derfor er det også naturligt, at de store mængder varme fra det kommende datacenter sendes ind i fjernvarmesystemet og ud i radiatorerne. På den måde udnyttes energien to gange og kan erstatte varme produceret af træflis eller med yderligere elforbrug i store varmepumper. [...] I EU har det danske parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) som hovedforhandler netop landet en aftale, der peger mod nye, grønne krav til datacentre. Et af kravene er tilslutning til fjernvarmesystemer, hvor de findes. Men kravene kommer for sent for de mange datacentre, der bygges netop nu. Det betyder, at Køge om mindre end tre år kan stå med et sort og forældet datacenter, der ikke lever op til nye, grønne krav. [...] Og det er ikke kun tilfældet i Køge - faktisk er det kun hvert tiende datacenter, der udnytter overskudsvarmen, viser tal fra datacentrenes egen brancheforening, Datacenter Industrien."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Danske Medier: Faktabaseret journalistik er under hårdt pres
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Brandstrup, adm. direktør, Danske Medier, som blandt andet skriver: "Vi lever i en tid med stigende cybertrusler og et massivt pres på vores vestlige frihedsværdier fra antidemokratiske regimer og strømninger. [...] Samtidig forandrer den hurtigt accelererende digitale udvikling vores hverdag på flere måder. En håndfuld techgiganter sidder på magten med massiv dataindsamling og viden om os alle, mens deres forretningsmetoder skævvrider konkurrenceforhold for mindre aktører og påvirker vores opfattelse af og samtaler med hinanden. Alt sammen viser krystalklart, at presset på det frie ord og faktabaseret journalistik og information er større, end det har været i årtier - måske endda nogensinde. Vi ser, hvordan politiske valg bliver manipuleret, og hvordan konspirationsteorier stormer frem mod vacciner. Deep fake, propaganda og desinformation er nogle af Putins mange krigsmetoder for at fastholde sin befolkning i en forvredet fortælling om invasionen af Ukraine. [...] Når det gælder nyhedsvaner, er de unge en gruppe, vi skal være særligt opmærksomme på, for de er fremtidens borgere. Som medier og samfund skal vi gøre mere for at nå bedre ud og klæde unge på til at kunne navigere i en digital verden med sociale medier på godt og ondt. [...] De sociale medier er techgiganter, hvis magt skal reguleres og holdes i kort snor af nationalstaters lovgivning, men især af overnationale institutioner som EU. Her er EU's lovpakker Digital Markets Act og Digital Services Act historiske milepæle i forhold til at sætte en stopper for giganternes dominerende position på det digitale marked. [...] For at gøre det bedst muligt, er det essentielt, at medierne ikke bliver en politisk kastebold, og at der sikres ro om mediernes rammevilkår i fremtiden."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Umuligt at vide hvornår krigen kan stoppes
I indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Ruslands invasion i Ukraine og den snart seks måneder lange krig kan ikke afsluttes, før præsident Vladimir Putin ikke længere er enehersker i Kreml. [...] Flere internationale iagttagere er enige om den vurdering, der indebærer udsigt til mange flere døde og sårede og nye store ødelæggelser. Og som en mulig konsekvens også flere potentielle økonomiske omkostninger for især EU og USA, samt måske også en kommende uenighed og splittelse blandt den blok af lande, der med penge og våben sikrer Ukraines kamp for at holde de russiske aggressorer ude. [...] Men udenrigsminister Sergej Lavrov fastholdt i juli, at det er Ruslands mål at komme af med Ukraines “uacceptable styre”, mens regeringen i Kyiv officielt fastholder, at man vil have al ukrainsk territorium tilbage. [...] Begge parter fastholder altså, at krigen kun kan afsluttes med et opgør på slagmarken, og derfor er det afgørende spørgsmål, hvor mange moderne og højeffektive våben USA og resten af Nato-landene vil forsyne Ukraine med. [...] “Det er præsident Putins krig. Beslutningen om at invadere Ukraine var hans og hans alene. Hans vision - at genskabe et “Storrusland” - er blevet en besættelse båret af personlig vrede,” mener Carl Bildt. Han understreger, at “udsigten til varig fred kun kan opstå, efter at Putin er væk.” Men intet tyder på, at tronen i Kreml vakler under den 69-årige Putin. Det næste afgørende skridt i krigen er derfor sandsynligvis Ukraines forsøg på en modoffensiv i det sydlige Ukraine. Mislykkes den offensiv, vil det, skriver Hal Brands, professor på Johns Hopkins University, hos Bloomberg, gøre Ukraine “sårbart overfor en ny russisk offensiv mod øst og en mulige “katastrofe for Ukraine, der svækkes militært og er mere diplomatisk isoleret til foråret.”
Kilde: Børsen, s. 17

Klima: Investorer skal sikre naturen på tværs af landegrænser
Børsen bringer en kommentar af Jan Erik Saugestad, adm. direktør for Storebrand AM, Emine Isciel, klima og miljøchef hos Storebrand AM, og Kim T. Andreassen, direktør for Storebrand AM i Danmark. De skriver blandt andet: "Finanssektoren er en vigtig brik i indsatsen for at dæmme op for de presserende klima- og biodiversitetsproblematikker, hvis vi formår at udnytte mulighederne ved internationalt samarbejde. [...] Mens vi glæder os over de vigtige initiativer i Danmark, er det værd at nævne, at biodiversitetskrisen verden over kalder på et internationalt engagement af hidtil uset omfang. Vi har brug for at arbejde med et perspektiv, der rækker ud over landets grænser, så vi på tværs af lande løser de fælles udfordringer, vi står over for. [...] I samarbejde med 11 andre internationale investorer er vi hos Storebrand Asset Management for nyligt gået i spidsen for etableringen af Nature Action 100. [...] For nyligt har vi i Storebrand Asset Management med 30 internationale investorer, der tilsammen forvalter over 50.000 mia. kr., også forpligtet os til at bekæmpe afskovning og arbejde målrettet for at eliminere afskovning fra selskaber i vores porteføljer i 2025. Alliancen Investor Policy Dialogue on Deforestation, som vi etablerede i 2020, tæller i dag mere end 60 investorer, som arbejder sammen om at påvirke myndighederne i blandt andet Brasilien, Indonesien og EU for at fremme tiltag mod afskovning og arbejde for en bæredygtig naturforvaltning."
Kilde: Børsen, s. 15

Klima: Atomkraft, gas og brakjord splitter klimapolitisk højborg
Børsen skriver i dag, at flere ministre og eksperter kritiserer EU grundet deres beslutninger de seneste måneder indenfor klimapolitikken. Jens Mattias Clausen vurderer som EU-chef i den grønne tænketank Concito, at EU-medlemslandene står mere splittet efter krigen i Ukraine. Det er blandt beslutningerne om, at gas og atomkraft har fået det grønne stempel, landmænd, der har fået lov til at dyrke på braklagt jord. Desuden blev forhandlingerne til Fit for 55-pakken besluttet, som skal gøre EU klimaneutral i 2050 og allerede i 2030 sænke udledningen med 55 procent. Slutteligt inkluderede man naturgas og atomkraft i EU's taksonomi. Noget som er blevet kritiseret af EU-Kommissionens rådgivere, tænketanke, eksperter og også Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S). Dog mener Dan Jørgensen forsat, at EU har en ambitiøs klimadagsorden.
Kilde: Børsen, s. 14

Grundlæggende rettigheder: De danske arbejdspladser skal kunne rumme alle regnbuens farver
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob Holbraad, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverorganisation og Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. De skriver blandt andet: "På det danske arbejdsmarked er vi lige meget værd. Uanset hvor vi kommer fra, hvilket køn vi har, hvilken religion vi tilhører, og hvilken seksualitet vi har. [...] I denne uge hylder Copenhagen Pride mangfoldigheden og sætter fokus på retten til at være den, du er. Det budskab bakker DA og FH utvetydigt op om. [...] En EU-undersøgelse fra 2014 viste også, at Danmark er det land i EU, hvor færrest oplever diskrimination på arbejdspladsen på grund af deres lgbt+-status. [...] Men hver tiende lgbt+-lønmodtager i undersøgelsen følte ikke, at de kunne være åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på arbejdet. Og 8 pct. havde følt sig diskrimineret eller chikaneret på grund af deres seksuelle orientering. Det skal vi have gjort op med, og vejen går gennem et arbejdsmarked, hvor vi kan være og stå ved, hvem vi er."
Kilde: Børsen, s. 35

Klima: Startup stormer frem trods kritik af nyt marked
Børsen skriver i dag, at en dansk virksomhed, som sælger klimacertifikater, er i stor vækst til trods for, at de har modtaget kritik af klima- og landbrugseksperter. Virksomheden hjælper blandt andet landmænd, med at skaffe finansiering til at arbejde mere klimavenligt ved at udstede klimacertifikater for opnåede CO2-besparelse. Disse certifikater kan sælges videre til alle typer virksomheder, der ønsker at kompensere for deres udledning. Mange eksperter, politikere og erhvervsinteresser støtter dog fortsat op om sektoren, og i april 2021 blev carbon farming officielt udpeget af EU's klimaarbejde til at være et strategisk udviklingsområde. Jette Bredahl, næstformand i Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitik, er blandt andet en af dem, som mener, at der er mange udfordringer at løse, før det giver mening at udstede klimakreditter. Hun mener nemlig, at det frivillige marked for klimakreditter først skal reguleres, og det skal ske i tæt samarbejde med regeringer i Europa. "På den måde undgår man, at virksomheder kan købe kreditter uden selv at arbejde systematisk med at reducere egne udledninger," siger hun. Men Simon Haldrup, medstifter og direktør i Agreena, mener, at det kan give incitament for landmændene at gå i gang med mere klimavenligt arbejde. "Vi kan ikke sidde på hænderne og vente til, at EU har alle standarder og al regulering på plads. Vores program er en måde, hvorpå landmænd kan få finansiering til at gå i gang med arbejdet, som gavner klimaet. Arbejde, de ellers ikke kunne finde penge til," siger han. I Danmark venter regeringen fortsat på, at EU's planer om at regulere markedet bliver offentliggjort. Det forventes at blive udmeldt i løbet af 2023.
Kilde: Børsen, s. 8-9

Klima: Dansk rederi henter lille milliard
Det danske rederi Dan-Unity har sammen med Islandske Carbfix modtaget 842 mio. kr. i støtte fra EU's Innovationsfond. Pengene skal blandt andet gå til at etableringen af Coda-terminalen på Island ved byen Straumsvík. Her skal rederiet aflevere CO2 opfanget fra f.eks. kraftvarmeværker. I Dan-Unity's beregninger forventer de årligt at kunne lagre 3 millioner ton CO2 i den islandske undergrund i 2030. "Vi kan sagtens gå op til en 6-7 mio. ton årligt, hvis der er kunder til det," understreger Steffen Jacobsen, adm. direktør i Dan-Unity. Carbfix mener, at der er plads til i alt 2500 gigaton i den islandske undergrund. Det svarer i alt til 55 års global udledning.
Kilde: Børsen, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Homo- og transfobi inspirerer på tværs af Europa
Politiken bringer et debatindlæg af Rasmus Nordqvist og András Lédérer, hhv. medlem af folketinget for SF og seniorrådgiver i Ungarns Helsinki komité samt LGBTIQA+-aktivist. De skriver blandt andet: "Der blæser neokonservative og autokratiske vinde over Europa i disse år. LGBTQIA+-rettigheder står først for, og det er på tide, at EU skruer bissen på. Det går ned ad bakke for LGBTQIA+-personers rettigheder i en række lande i Europa. [...] Konsekvenserne for børn og unges trivsel, selvmordsstatistikkerne og LGBTQIA+-personers muligheder er åbenlyse. Samtidig er sådan lovgivning og fjendtlig politisk kommunikation brænde på bålet for en stigende homo- og transfobi. Og ser ud til at inspirere på tværs af Europa. Det er altså på høje tid, at EU sætter foden ned. [...] Hvilke endnu mere resolutte skridt kan Danmark og EU tage, når medlemslande krænker LGBTQIA+-personers rettigheder? Vi har tre anbefalinger: 1. Lav diplomatisk aktivisme lokalt. [...] 2. Pres kommissionen til systematisk retsforfølgelse af medlemslande, der krænker LGBTQIA+-rettigheder. [...] 3. Pres kommissionen til at rejse en traktatkrænkelsessag mod Ungarn over restriktionerne i forhold til at oplyse om LGBTQIA+ i seksualundervisningen på samme måde, som man har gjort over restriktioner mod LGBTQIA+-indhold på tv. [...] Vi har et ansvar på tværs af Europa for ikke at lade hverken lokale rettighedsforkæmpere eller vores værdier i stikken. Danmark skal være det medlemsland, der hejser regnbueflaget i EU."
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Energikrise får virksomheder til at skrue ned for klimaindsatsen
Jyllands-Posten skriver i dag, at en ny Voxmeterundersøgelse viser, at frygten for en energikrise fylder langt mere hos virksomheder end hensynet til klimaet. Blandt cirka 2.000 af de adspurgte virksomheder til undersøgelsen er kun 42,8 procent i gang med at planlægge, hvordan de kan reducere deres klimabelastning. "I løbet af det seneste halve år er en del virksomheder blevet bevidste om, at klimatiltagene ikke har gang på jorden lige nu, og derfor har de skrinlagt dem," siger Christian Stjer, adm. direktør i analysevirksomheden Voxmeter. På den ene side har virksomheder skruet massivt op for at investere i vedvarende energi, men på den anden side er der også virksomheder, som er gået tilbage og begyndt at øge deres afbrænding af kul, hvor EU's store planer for at blive uafhængig af russisk gas også indeholder store investeringer i en ny fossil infrastruktur. "I en overgangsperiode vil vi f.eks. have brug for gas fra andre pålidelige leverandører, men for os (i EU-Kommissionen, red.) er det vigtigt, at vi investerer i gasledninger på en måde, hvor de er klar til brint," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tilbage i juni.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Finansielle anliggender: Mybanker: Mange kunder overvejer at skifte bank
Jyllands-Posten skriver i dag, at bankplatformen Mybanker, fortæller om en fordobling af henvendelser fra kunder, som ønsker at skifte bank via portalen, sammenlignet med sidste år. Det sker som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, hævede renten i sidste måned.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: Ferieglade russere skal afvises af EU
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "Russerne må forstå, at Vesten ikke er Ruslands fjende, men at Rusland har gjort sig til Vestens fjende. Kampen mellem demokratiet og autokratiet udspiller sig lige midt i Europa. [...] Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine begrundede Putin med, at Ukraine skulle "afnazificeres". Imidlertid viser både overfaldet og krigsførelsen, at nazisterne befinder sig i Kreml. [...] Putin ser nemlig sin historiske rolle i at rulle opløsningen af Sovjetunionen tilbage. Kan han ikke få udslettet Ukraine, vil han i hvert fald have dets Sorthavskyst og så meget af Østukraine, som han kan få fat i. [...] Ender krigen med, at Ukraine må afstå de i dag russisk besatte områder, kan Rusland se frem til en ukrainsk undergrundsbevægelse. Derfor er Rusland på gammel, sovjetisk maner gået i gang med at skifte befolkningen ud. [...] Imens sidder det på ny underkuede, russiske folk og tror på "lillefar Putin", som de i sin tid troede på "lillefar Stalin". At de russere, som forsøger at fortælle dem sandheden, vandrer i fængsel, finder de helt normalt. De fordømmer Ukraine, jubler over den russiske brutalitet og tror som sædvanligt på, at Rusland er omgivet af fjender. Alligevel strømmer de ud til EU-landene for at holde ferie, men EU bør afvise dem for at gøre det klart for dem, at som Putins villige støtter har de et medansvar for både hans krig og de kriser, de har kastet verden ud i. Nu må også de ferieglade russere betale en pris. De må forstå, at Vesten ikke er Ruslands fjende, men at Rusland har gjort sig til Vestens fjende. Kampen mellem demokratiet og autokratiet udspiller sig lige midt i Europa."
Kilde: Berlingske, s. 19

Interne anliggender: Ingen er tjent med en regering over midten
I en kronik i Berlingske skriver Morten Messerschmidt, cand.jur., MF og formand (DF), blandt andet: "Jeg ser med tilfredshed, at den seneste meningsmåling for første gang i lang tid giver håb om et borgerligt flertal. Men ifølge andre meningsmålinger håber mange danskere åbenbart på en regering hen over midten. [...] Jeg har dog svært ved at forestille mig harmonien i en regering med en surmulende Mette Frederiksen eller en mørbanket Jakob Ellemann-Jensen for bordenden, plaget af en kamplysten Sofie Carsten Nielsen - alle bragt sammen af en triumferende Lars Løkke Rasmussen, på hævntogt mod sit gamle parti. For uanset, hvordan man flytter rundt på de røde, grønne og blå brikker, ser det sort ud for danskerne; en centrumregering vil nemlig gøre Blå Bloks bløddyr endnu blødere. I forrige uge udbasunerede alle medier fra morgenstunden den glædelige nyhed, at nu trådte den lov i kraft, som EU har dikteret, hvorved danske familier bliver straffet økonomisk, hvis ikke både mor og far tager barselsorlov. Hvis ikke det rød-grønne flertal kan få flertal i sit eget land, så kommer EU til undsætning. Men også Venstre omfavnede med begejstring EU-overgrebet; så meget for "Danmarks Liberale Parti". En regering, hvor De Radikale, Venstre og Moderaterne er tyngdepunktet, vil med garanti overgive endnu flere dele af dansk selvstændighed: Vi skal jo ind i "hjertet af EU", ikke sandt? Sådan en regering vil aldrig drømme om at trodse de hellige konventioner, som forhindrer os i at føre vores egen indvandringspolitik. [...] Jeg gruer derfor ved tanken om, at en slap midterregering skal tage vare på Danmark, når millioner af migranter igen sætter kurs mod Europa. For det gør de efter alt at dømme snart. [...] Tværtimod kan vi frygte, at EU og de statsfinansierede ngo-pressionsgrupper fortsætter den velkendte trafik med fast færgetransport for migranter over Middelhavet til Europa. Når EU hverken kan eller vil forsvare Europas ydre grænser, så må Danmark forsvare sine egne."
Kilde: Berlingske, s. 20-21