EU i dagens aviser tirsdag den 16. maj 2023

Tophistorier

Løkke: ”Vi skal have et dybere og mere ligeværdigt partnerskab med Afrika”
I forbindelse med regeringens præsentation af en ny udenrigspolitisk strategi bringer Politiken tirsdag et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Den nye strategi skal sætte rammer for Danmarks forhold til omverdenen og give plads til en dansk observatør i en offensiv EU-gruppe. Løkke Rasmussen mødtes for nyligt med en række afrikanske FN-ambassadører, hvilket i høj grad gjorde det klart for ham, at Vesten har brug for "et dybere partnerskab" og en "mere ligeværdig dialog" med det afrikanske kontinent. Flere situationer rundt om i verden har været øjenåbnere de seneste år: "Vi er på vej ind i en ny verdensorden, men det er jo ikke sådan, at 24. februar markerer en dagen før og en dagen efter. Det er derfor, jeg har sagt det med fremkaldervæske. Altså, at det her accelererede nogle ting og skabte klarhed over nogle ting. Men en del af de ting, det skabte klarhed over, var der jo i forvejen," forklarer Løkke Rasmussen. Tidligere udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), stod for en 'værdibaseret' udenrigspolitik og forsøgte blandt andet at undgå migration fra Afrika med noget-for-noget-aftaler. Socialdemokratiet har drøftet en asyllejr i Rwanda, og Løkke Rasmussen bliver spurgt til, om han bakker op om den model. "Jeg rejser ikke rundt med sådan lige et Rwanda-projekt, altså konkret på den måde. Vi har i regi af Udviklingsministeriet et godt samarbejde med Rwanda, som er et land med potentiale. Og det fastholder vi. Det udbygger vi. Vi har en fælles analyse i regeringen af, at asylsystemet er brudt ned. Vi har også et fælles syn på, at noget af den arkitektur, der lå i den gamle regerings Rwanda-projekt, sådan set er rigtigt nok tænkt. Men vi har også en fælles ambition om, at det ville være bedre, hvis man løftede det på andet og mere end en dansk undtagelsesbestemmelse til EU's retspolitik og en sologang. Så ja, vi arbejder, og det gør både statsministeren og jeg, for at få europæisk opbakning til den her tænkning", svarer han. Han tilføjer, at der i EU er en stigende erkendelse af, at "vi skal have et langsigtet værn mod migrationspres på Europa" i strategisk samarbejde med tredjelande. Løkke Rasmussen håber på, at der kan ske en udvikling i den danske EU-debat i forhold til udviklingsbistand, det være sig både til Afrika og Ukraine. Og det skal ske i samarbejde med EU. "Meget af det her handler jo om at opbygge nogle stærkere alliancer, først og fremmest jo med dem, vi deler værdier med, altså Europa. Derfor er der jo lanceret, i den her strategi, en krog til en ny europapolitisk aftale, hvor jeg har det håb, at det i højere grad bliver en europapolitisk debat, der handler om - hvordan Danmark kan påvirke Europa, så Europa kan finde sin plads i verden, end at det bliver, hvad der jo måske historisk har været tilfældet, hvordan skal Danmark forholde sig til det der Europa, ikke?" siger han.

Information bringer en analyse af europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lægger op til betydelige ændringer af dansk udenrigspolitik. Han vil åbne for flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitik og et opgør med mantraet om Danmark som "en lille åben økonomi", når det kommer til handelspolitikken. [...] Men det er også udtryk for, at politikerne nu forsøger at komme på omgangshøjde med folkedybets holdning til EU. [...] I Berlingske lagde Løkke i weekenden allerede frem, at han ønsker et opgør med reglerne for enstemmighed i EU's udenrigspolitik, når unionen de kommende år skal optage en lang række nye medlemmer. Det er »uafvendeligt«, at EU får flere medlemmer, siger han. Ikke mindst som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Den nye europæiske sikkerhedspolitiske virkelighed er bagtæppet for strategien. Den er den hovedsagelige baggrund for regeringens nye europapolitiske vækkelse. [...] Ja, kronjuvelen er det indre marked, men EU er ikke blot en handelsunion, som nogle stemmer i den danske debat ofte drømmende udtrykker det. Tværtimod er EU blevet en geopolitisk union, hvor truslen fra Rusland skal håndteres, samtidig med at Kina er blevet den vigtigste langsigtede systemiske udfordring for den måde, Vesten har indrettet sit demokrati og sin økonomi på. [...] Med den mindre EU-forskrækkede linje følger regeringen med folkestemningen. En nylig analyse viste, at danskerne i dag er blandt de mest EU-positive folkefærd på kontinentet, som Kristeligt Dagblad skrev, og selv om den slags målinger selvfølgelig skal ses som et øjebliksbillede, så er det tydeligt, at først Brexit, så Trump, så pandemien og nu Ruslands krigshærgen har gjort danskerne mindre EU-forbeholdne. Selv om de måske ikke knuselsker unionen med EU-flag på flagstængerne i kolonihaverne, så er den evindelige diskussion om 'ja/nej' totalt forstummet."

Information bringer en kommentar af pressekonsulent Emil Hee. Han skriver blandt andet: "I dag ventes Lars Løkke at præsentere en ny udenrigspolitisk strategi. Det må man imødese med skælven, for med sine udmeldinger om tilnærmelser til Kina, har udenrigsministeren lagt op til et storudsalg af menneskerettigheder og demokratiske værdier. [...] Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen, taler om et Kina, der er blevet "mere undertrykkende derhjemme og mere selvhævdende i udlandet" - og netop derfor skal EU øge sin strategiske autonomi. [...] Måske er det i sammenligning med nutidens Rusland, at Lars Løkke Rasmussen er blevet forblændet og nu ser et Kina, der for ham fremstår smukkere end nogensinde. Men det er et fejlsyn. For Kina bliver ikke et hak bedre af, at Rusland har overrasket os negativt. Der findes ikke et despoternes nulsumsspil. Desværre. Og alarmklokkerne burde kun ringe endnu højere efter Ruslands ageren i Ukraine. [...] Uanset om Løkke så ender med at kalde det realistisk pragmatisme, pragmatisk idealisme eller realistisk realisme, håber jeg, at han i Kina-spørgsmålet er blevet klogere. Vi er nødt til at spørge os selv, hvordan det gik sidste gang vi insisterede på at fortsætte vores handel med et styre, der ellers på alle måder stod i opposition til vores livssyn."

Børsen bringer en kommentar af journalist Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Tirsdag præsenterer regeringen sin nye udenrigspolitiske strategi, og en del vil kredse om det danske EU-samarbejde. [...] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har allerede i interview og ved et arrangement for nyligt hos Altinget varslet, at der bliver brug for at præge EU-samarbejdet i en retning, så man både sørger for, at lande som Ukraine og Moldova fastholder et europæisk perspektiv - og forholder sig offensivt til, hvordan EU skal kunne fungere med flere medlemslande. Det kontroversielle spørgsmål om flere flertalsafgørelser var også omdrejningspunktet, da den tyske kansler, Olaf Scholz, brugte sin tale på Europadagen til at fremhæve, at afgørende for løftet om et udvidet EU er, "hvis vi bevæger os videre fra reglerne om enstemmighed til at bruge kvalificeret flertal på de centrale emner". [...] Afstemningen om forsvarsforbeholdet demonstrerede, at danske vælgere trods den instinktive bekymring for suverænitetsafgivelse godt tør forholde sig ansvarligt til en dilemmafyldt udvikling i verden. [...] Toppolitikere fra rødt og blåt hold har vogtet over hinanden - og brugt EU-politikken som lettere visionsløst våben i den indenrigspolitiske kamp om vælgernes gunst. I lyset af det seneste års begivenheder på udenrigsscenen må en klogere og mere modig debat gerne begynde nu."

Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "Under indtryk af Ruslands krig mod Ukraine kan det kun gå for langsomt med at udvide EU med de ventende ansøgerlande, mener regeringen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker endda, at EU skal kunne føre udenrigs- og sikkerhedspolitik med kvalificeret flertal. Det sidste sker næppe foreløbig. FORLEDEN KUNNE Kristeligt Dagblad fortælle, at danskerne er blevet EU's varmeste tilhængere. Det fremgik af en ny undersøgelse fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR. [...] Allerede forud for præsentationen har han i et interview med Berlingske løftet sløret for, at han og regeringen ønsker hurtigst muligt at udvide EU med i hvert fald nogle af de 10 lande, som banker på EU's dør. Det gælder blandt andre Ukraine, Moldova og Georgien. Nok så kontroversielt mener udenrigsministeren, at hvis EU udvides, bliver der behov for, at EU kan føre fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med kvalificerede flertalsafgørelser i stedet for som nu kun med enstemmighed. [...] Med en opblussende bølge af indvandring til Europa, kan den dagsorden meget snart igen komme til at sætte et negativt præg på EU-debatten herhjemme. Danmark har hidtil på grund af sit retlige forbehold kunnet afvise eksempelvis fælles regler på asylområdet. Men kan man melde sig ind i en gruppe af EU-kernelande og fastholde forbeholdene over for retspolitik og det monetære samarbejde i euroen? Vil regeringen i modsat fald vove at sætte de to resterende forbehold til folkeafstemning? [...] LARS LØKKE RASMUSSEN HAR en pointe i, at jo flere lande, der optages i EU, jo sværere bliver det at beslutte noget som helst med enstemmighed. Det problem trådte allerede tydeligt frem efter den store udvidelse af EU mod øst i 2002. [...] Endnu en udvidelse af EU er i sig selv en kæmpe udfordring, både for EU og ansøgerlandene. [...] Økonomisk kommer EU til at stå med en kolossal regning, hvis Ukraine som et meget stort landbrugsland skal have den samme landbrugsstøtte, som findes under de nuværende regler. Så hvordan regeringen end vender og drejer sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag, er der ingen lette veje frem for den fælles udenrigs- sikkerhedspolitik, som den i hvert fald teoretisk ønsker sig mere af."
Børsen, s. 36; Politiken, s. 1, 6; Information, s. 9, 17; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 4 (16.05.2023)

Natos hardliner ønsker ydmygende russisk nederlag
Estlands premierminister, Kaja Kallas, er en hardliner i Nato og EU, og hun er af den holdning, at præsident Putin skal for en krigsforbryderdomstol. Det skriver Børsen i dag. Kaja Kallas er på listen over efterfølgere til positionen som Natos næste generalsekretær, men andre regeringschefer i alliancen kan tøve med at pege på hende grundet hendes skarpe holdninger til Putin. Hendes udmelding kommer sammen med, at iagttagere stiller spørgsmålstegn ved, hvor stort et nederlag Putin og Rusland bør påføres. Den britiske historiker, Timothy Garton Ash, peger på, at "mange vestlige politikere synes at være lige så bange for en ukrainsk succes, som de er for en ukrainsk fiasko, fordi de frygter, at Putin som svar vil eskalere krigen." Kallas er anderledes klar i mælet, og mener, at russerne skal tabe den krig, de selv har indledt. Hun understreger, at der "ikke findes en midlertidig løsning, den vil kun udløse mere aggression. Det indebærer, at Ukraine skal med i Nato, tiden med gråzoner skal afsluttes. Nato er et fredsprojekt, der holder krigen væk, det har vores egen historie bevist," siger hun. Under Kallas' besøg i København sendte hun samtidig en klar besked til de øvrige Nato-lande om behovet for styrke forsvaret. Hvis Donald Trump skulle komme til magten, kan der være stor tvivl om den amerikanske støtte til Europas sikkerhed. "Vi skal være i stand til at forsvare os selv, vores region og vores kontinent. Som regeringschef har jeg været nødt til at øge skatterne lidt, der er jo ikke anden vej. Jeg ville da hellere bruge pengene på de sociale områder, noget som folk elsker, men uden forsvar har vi ingen frihed," siger den estiske premierminister.

Information bringer en kronik af Erik Boel, konsulent ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "'Hvad udad tabes, skal indad vindes' var en opskrift, der virkede for Danmark efter de territoriale tab i 1864. Hvor meget man end må beundre Ukraines kampvilje, er det usandsynligt, at det kan genoprette 1991-grænserne, men det kan vinde freden. [...] Scenariet vil i givet fald forudsætte en total ukrainsk sejr, som igen vil forudsætte totalkollaps for den russiske invasionshær. Det virker urealistisk, og selv om Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, officielt holder fast i målet om, at alt besat ukrainsk jord skal generobres, har i han i tidligere udtalelser erkendt, at krigen i sidste ende må finde sin løsning ved forhandlingsbordet. [...] En yderligere faktor i Ukraines disfavør er, at Vestens fremtidige støtte ikke kan tages for givet. Vinder Trump USA's præsidentvalg om halvandet år - og meningsmålinger viser, det langtfra kan udelukkes - stopper den livsvigtige amerikanske bistand. Tyskland og Frankrig var længe beherskede i deres støtten til Ukraine, jvf. præsident Macrons tidligere udtalelser om, at vi "ikke må ydmyge Putin". Reelt er der i mange europæiske lande et voksende skisma mellem regeringer, som vil gå meget langt i hjælpen til Ukraine - blandt disse Mette Frederiksen (S), som har udtalt, at der "i princippet ikke er grænser er for, hvor langt Danmark skal gå i støtten til Ukraine" [...] Desto vigtigere er det, at Vesten efter krigen står klar med omfattende støtte til genopbygning af landet. Støttens fokus bør være fuldbyrdelsen af Ukraines kandidatstatus fra juni sidste år med egentligt EU-medlemskab. [...] For Ukraine bliver opgaven med Enrico Dalgas ord, at ”hvad udad tabes, det skal indad vindes”. 'Sejr' handler ikke bare om at erobre/generobre territorium. Men også om at skabe et velstående, harmonisk og trygt samfund med plads til forskellighed."

Kristeligt Dagblad bringer en Ruslandsanalyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Præsident Zelenskyjs weekendtur i Europa åbner et nyt kapitel i krigsfortællingen og tydeliggør Ukraines overhånd over den russiske invasionsmagt. [...] Europas vigtigste lande har forskellige politiske sammensætninger og skal hver især særbehandles for at holdes om bord i den vestlige alliance for Ukraine og mod Rusland. I 2022 var Tyskland-lede tilladeligt. Tysklands mere end 50 år gamle østpolitik (forsonings- og udenrigspolitik over for de kommunistiske nabolande i Østeuropa), hvis principper skiftende tyske regeringer stod ved både før og efter Berlinmurens fald i 1989, endte på historiens mødding med den russiske invasion af Ukraine sidste år. En hård, grænsende til uforsonlig retorik fra Kyiv over for Berlin var med til at få alle europæiske regeringer til at skærpe deres kurs mod Rusland, hvilket i Danmark førte til afskaffelse af det forsvarsforbehold i EU, som ingen før krigen turde sætte til folkeafstemning. [...] TURENS OVERORDNEDE TEMA var en forventningsafstemning af den militære forårsoffensiv. [...] Weekenden bød på enkelte krigsfremskridt for Ukraine. Russiske styrker flygtede fra en position ved Bakhmut i det østlige Ukraine, hvilket ikke var et udslag af nogen forårsoffensiv, men af et mini-kollaps i den russiske hær. Var der forårstegn i weekenden, var det den diplomatiske tydeliggørelse af, hvor Ukraine har hjemme - i hjertet af demokratiernes Europa, hvor Putin aldrig fandt plads."
Børsen, s. 16, 16-17; Information, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.05.2023)

Prioriterede historier

Milliardstøtte baner vej for fabrikker i Europa til efterspurgte elbilbatterier
To store bilbatteriproducenter har annonceret, at de vil bygge nye fabrikker i Europa i 2026, efter at EU har lempet reglerne for statsstøtte til grøn omstilling i forsøget på at tiltrække virksomheder og få dem til at investere i Europa. Det skriver Berlingske i dag. Investeringerne vil løbe op i næsten 75 milliarder kroner, og fabrikkerne ventes at beskæftige tusinder af ansatte. Den ene batteriproducent, svenske Northvolt, vil etablere sig i Heide i Nordtyskland tæt på havvindmølleparker, og den ventes at få et statstilskud på mere end 4,5 milliarder kroner. "Vi er taknemmelige for alle anstrengelser, som hidtil er gjort på forskellige niveauer. Med hjælp fra den tyske regerings opbakning har vi bestemt at tage næste skridt til udvidelsen i Heide," lyder det fra Northvolts topchef, Peter Carlsson. ProLogium fra Taiwan er den anden elbilbatteriproducent, der slår sig ned i Europa, nærmere bestemt i franske Dunkerque. Fabrikken bliver selskabets første uden for Asien, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har været særdeles aktiv for at få virksomheden til Frankrig i skarp konkurrence med Tyskland og Holland. Europæiske Volkswagen (VW) og BMW er i færd med at omstille sig til elbilproduktion, og VW afventer mulighederne for statsstøtte for EU, inden de beslutter sig for, om de vil kaste sig over batteriproduktion. Hvor statsstøtte tidligere har været ilde set i EU-sammenhæng, har krigen i Ukraine medført midlertidige krise- og omstillingsbestemmelser for at sikre, at medlemslandene kan støtte projekter, der gavner den grønne omstilling. Bestemmelserne blev udvidet i år, og venter endelig godkendelse fra EU-Kommissionen.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mødtes under et besøg i Stockholm med interessenter inden for området omkring en såkaldt "nettonulindustri". Flere støttereformer er ved at blive gennemført inden for otte udvalgte sektorer, og Vestager forsvarer indgrebet, fordi "problemet med den grønne omstilling er, at det går for langsomt". Den svenske jern- og stålindustris brancheorganisation beklagede sig over, at tilskuddene kun kommer til at give fordel til otte sektorer, og de efterspurgte mere teknologisk neutralitet.
Berlingske, s. 8-9; Altinget, mandag (16.05.2023)

Mens kunstig intelligens vinder frem, mister Datatilsynet midler
I en tid hvor kunstig intelligens (AI) stormer frem og Danmark bliver mere og mere digitaliseret, er Datatilsynet i henhold til den seneste finanslov blevet pålagt at spare ti procent af sit budget. Det skriver Information i dag. Pernille Tranberg, der er medlem af regeringens Bigtech-ekspertudvalg, er en af dem, der stiller sig uforstående over for beslutningen. "Det er en vanvittigt dårlig idé i en tid, hvor data spiller en større og større rolle," siger hun. Mikkel Flyverbom, der er medlem af regeringens dataetiske råd og professor på CBS, mener, at det bliver svært at hamle op med techgiganterne, når der er færre penge til rådighed. Datatilsynene er med til at håndhæve og implementere den nødvendige lovgivning. "Der er meget god lovgivning og meget godt på vej fra EU, men det kræver muskler til de nationale tilsyn, hvis den lovgivning skal håndhæves," siger han. En af Datatilsynets opgaver er at sikre sig, at leverandører af teknologi uden for EU overholder og tilpasser sig de persondataregler, der er i Europa. Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd, fortæller, at det er hvert enkelt medlemsland, der har ansvar for at håndhæve regler om forbrugerbeskyttelse, og allerede i dag er der kæmpe udfordringer med at overholde GDPR-reglerne. "Det er, som om man politisk ikke forstår, hvad der foregår i vores samfund lige nu, når man skærer ned på sådan et område," siger Anette Høyrup. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

"My AI" er en ny chatrobot på det social medie Snapchat, og eksperter advarer nu mod, at børn og unge fungerer som prøveklud for den nye teknologi. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Bent Meier Sørensen, der er professor i ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København (CBS) og forfatter til den skærmkritiske bog "Skærmens magi". Han mener, at Snapchats nye funktion er så "kynisk og kalkuleret", at han "næsten ikke har ord for det". "Det egentlige mål er at fastholde brugeren på skærmen og opsamle data om vedkommende. Det er klart, at behovet for mere målrettet lovgivning over for tech-giganterne bliver mere og mere akut," siger han. Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af tænketanken DataEthics er enig i, at My AI er dybt problematisk. Hun fremhæver endvidere, at My AI sandsynligvis er ulovlig i Europa, fordi den måske bryder med EU's GDPR-lovgivning. Andreas Holbak Espersen, der er digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, er ikke indstillet på at vente i månedsvis, før EU's nye taskforce når frem til en konklusion omkring håndteringen af AI. Han foreslår, at folkeskolen kan indføre et fag som teknologiforståelse. "Vi ved, at der er stigende mistrivsel hos børn, at anvendelsen af skærme og sociale medier aldrig har været højere, og at udviklingen af AI-teknologi går hurtigere end nogensinde. Desuden bør der udvikles et fælles regelsæt, så algoritmer, som børn kommer i kontakt med, er udviklet netop til børn, så de beskyttes i endnu højere grad end voksne - derfor støtter vi op om det arbejde, som EU-Kommissionen har igangsat," siger han.

Berlingske bringer et debatindlæg af Ask Hesby Krogh, sekretariatschef, Digitalt Ansvar. Han skriver blandt andet: "Lovgivere halser efter en techbranche, der løber stærkere end nogensinde før. Men det er ikke en naturlov, at Silicon Valley sætter tempoet og spillebane. [...] Deres ai-teams arbejder uden begrænsende regler eller begrænsede ressourcer. På den anden side står lovgivere og jurister i EU med en svær opgave. Da forordningen om digitale tjenester for nylig landede, lød det lettet fra Bruxelles, at en ny sherif er kommet til byen. Men efter lanceringen af chatbots som ChatGPT lader det til, at EU-sheriffen allerede skal pensioneres, da den nye teknologi ændrer internettet, som vi kender det, markant. Situationen viser tydeligt, at der er brug for lovgivning, der grundlæggende ændrer det faktum, at ny teknologi kan sættes på markedet uden nogen form for forhåndsgodkendelse og uklart ansvar for fejl og mangler. I Danmark sætter vi vores lid til EUs udkast til en ai-forordning, som i øjeblikket forhandles. [...] Samtidig er ansvaret klart defineret, når noget går galt: Producenten eller behandleren kan stilles til ansvar med patientrettigheder og produktansvar. Betyder det, at al udvikling er stoppet i Danmark eller EU? Nej. Forhåndsgodkendelse med krav til dokumentation og ansvar, hvis der sker fejl eller utilsigtede hændelser, giver en ansvarlig udvikling med forbrugertillid."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af sognepræst Jesper Bacher. Han skriver blandt andet: "Tiktok-fænomenet giver imidlertid grund til skepsis, ikke bare hos den bedrevidende Hieronymus, men også hos dem, som tænker i Vestens sikkerhed. [...] Det har fået det amerikanske forbundspoliti, FBI, til at tale om Tiktok som en sikkerhedsrisiko, og EU-Kommissionen har bedt alle sine ansatte om at slette Tiktok fra deres telefoner. Folketinget fraråder brugen af Tiktok på medlemmers og ansattes arbejdstelefoner, og danske myndigheder, institutioner og organisationer kommer både med advarsler og forbud til deres ansatte. [...] Hvem har ikke noget, som er made in China. Men Kina vil ikke bare eksportere varer. Kina vil også eksportere sit syn på verden, og hvis et land kommer på tværs af Kina, falder den økonomiske hammer. Og hvem har råd til at blive uvenner med verdens andenstørste økonomi?"
Information, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 3, 11; Berlingske, s. 23 (16.05.2023)

Kun mirakler ser ud til at kunne redde oppositionen i anden runde mod Erdogan
Flere aviser beretter om det foreløbige resultat efter Tyrkiets præsidentvalg søndag. Børsen skriver i dag, at oppositionens kandidat Kilicdaroglu står foran en stor opgave med at holde sammen på sine støtter og den spraglede koalition af seks forskellige partier, der står bag ham. Det optimistiske budskab mandag lød: “Vi vil absolut vinde den anden runde.” Men Mujtaba Rahman, europæisk chef for analysebureauet Eurasia Group, skriver i en tråd på Twitter, at "momentum nu er med Erdogan". Dette valg lignede ellers den bedste chance for oppositionen.

Berlingske bringer en analyse af Solveig Gram Jensen. Hun skriver blandt andet: "Hvad frygter Danmark og de andre EU-medlemmer mere end et dybt autoritært Tyrkiet? Et Tyrkiet, der bevæger sig i demokratisk retning. Det kan lyde paradoksalt. Men det er, som en verdensberømt detektiv ville udtrykke det, "elementært". [...] Til trods for at valget vurderes at være det vigtigste i 2023 - ikke mindst af sikkerhedspolitiske hensyn - så har EU-landene en fælles og uoverskuelig grund til, at man ikke ønsker at se Erdogan tabe. Sagen er, at skulle Tyrkiet atter begynde at gå i demokratisk retning, kan EU blive nødt til at acceptere at genoptage de ellers dybfrosne forhandlinger om EU-medlemskab til Tyrkiet. [...] I virkeligheden er Kemal Kiliçdaroglu, som er den samlede tyrkiske oppositions kandidat, langt tættere på EUs værdier. Og netop derfor ville en sejr til Kilicdaroglu give EU en udfordring af dimensioner. [...] I stedet vil stadig flere, også den danske regering, langt hellere kæmpe for at få Ukraine så hurtigt som muligt med i EU. [...] Det hører med til historien, at 22 af EUs 27 medlemslande er medlem af NATO. Og derfor afhænger vurderingen af søndagens valg i virkeligheden også af, hvad vi vægter højest: økonomien eller sikkerheden. Valget er, denne gang, tyrkernes."
Berlingske, s. 4-5, 5; Børsen, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.05.2023)

Finansielle anliggender

Inflationsbekæmpelsen har førsteprioritet
Børsen bringer en kronik af Brian Kudsk, adm. direktør og partner, Artha. Han skriver blandt andet: "Rentetempoet er sat ned, men en blød landing er langtfra givet. Inflationsbekæmpelsen trumfer behovet for at undgå en recession. Vi fik helt som ventet to renteforhøjelser på 0,25 procentpoint fra henholdsvis Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i begyndelsen af maj, og nu kan vi skimte en rentepause forude i USA, mens ECB formentlig har to yderligere renteforhøjelser i sig. elv om rentetempoet nu er sat markant ned efter et år, hvor USA har hævet renten med 5 procentpoint og ECB med 4 procentpoint, så er det vigtigt at skrive sig bag øret, at inflationsbekæmpelsen fortsat står øverst på dagsordenen. [...] Hvis centralbankerne kan se, at en pause i renteforhøjelserne ikke er nok til at bremse inflationen og nedbringe den yderligere, er de nødsaget til igen at skride hårdere til værks med nye renteforhøjelser. Det er et risikoscenarie for både aktier og obligationer - det så vi som bekendt udspille sig i 2022 for fulde gardiner. [...] Derfor kan det godt være, at renteforhøjelserne er sat på pause eller tæt på, men får vi ikke bragt inflationen yderligere ned, så kan yderligere renteforhøjelser godt komme på tale. På de finansielle markeder har 2023 indtil videre vist sig noget mere rolige end sidste år. Det kunne næsten heller ikke være anderledes, da rentestigninger i et tempo og omfang a la 2022 trods alt ikke kan komme på tale to gange. [...] Det foregår så side om side med dage, hvor optimismen er mere spirende end i fjor, og det gør, at markederne i øjeblikket viser noget større modstandsdygtighed, end vi så i 2022."
Børsen, s. 34-35 (16.05.2023)

Institutionelle anliggender

"Den bulgarske EU-kommissær"
Mariya Gabriel fik i mandags mandat til at danne regering i Bulgarien. Hun træder derfor tilbage som EU-kommissær, oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken i dag. Den tidligere italienske vicepremierminister, Luigi di Maio, er udpeget som ny særlig repræsentant for EU i Golfregionen, oplyser EU-rådet i en pressemeddelelse. Håbet med di Maios udsendelse er at "udvikle et stærkere, omfattende og mere strategisk EU-partnerskab med landene i Golfregionen". Han bliver den tiende særlige repræsentant, der skal støtte Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 2; Altinget, mandag (16.05.2023)

Teknologirådet: Den deltagelsesdemokratiske bølge har ramt EU og sætter gang i hjulene
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Malte Frøslee Ibsen, projektleder i Fonden Teknologirådet. Han skriver blandt andet: "De europæiske borgerpaneler har et reelt demokratisk potentiale til at styrke og kvalificere de politiske beslutningsprocesser i EU. De sidste af tre stort anlagte europæiske borgerpaneler nedsat af Europa-Kommissionen er netop løbet af stablen i Bruxelles. De tre paneler bestod hver af 150 tilfældigt udvalgte borgere fra alle EU-lande, der har formuleret anbefalinger til Kommissionen omkring tre specifikke politikområder - det første om madspild, det andet om virtuelle verdener, og det sidste om læringsmobilitet. [...] Borgerpanelerne er et vigtigt stykke demokratisk nytænkning, fordi de giver de europæiske borgere en ny demokratisk stemme i EU. Kommissionens ledende kræfter arbejder på at institutionalisere borgerpanelerne som en mere permanent form for borgerinddragelse i EU's politikudvikling. [... ] Fra Teknologirådets side er vi udelt begejstrede for de europæiske borgerpaneler, og derfor var vi også meget glade for at høre Colin Scicluna - der er kabinetschef for Kommissionens vicepræsident Dubravka uica - berette under det tredje borgerpanels afsluttende plenarsamling, at der vil blive organiseret en nye runde af borgerpaneler til efteråret, og at Kommissionens ledende kræfter arbejder på at institutionalisere borgerpanelerne som en mere permanent form for borgerinddragelse i EU's politikudvikling. [...] Tag ikke fejl: De europæiske borgerpaneler har et reelt demokratisk potentiale til at styrke og kvalificere de politiske beslutningsprocesser i EU - dels ved at knytte dem tættere til konkrete europæiske borgeres viden, behov og bekymringer, dels ved at mobilisere den demokratiske fornuft, der kan dannes i tilnærmet repræsentative mini-offentligheder med udgangspunkt i et højt vidensgrundlag, i politikformuleringen i EU. Vi ser frem til den næste runde europæiske borgerpaneler til efteråret, og vi håber på en voksende offentlig interesse for denne nye demokratiske stemme, som de europæiske borgere har fået i hjertet af EU."
Altinget, mandag (16.05.2023)

Klima

Mellemfolkeligt Samvirke: Forbud mod fossile lån kan give regeringen en gratis klimasejr
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Katrine Ehnhuus, rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, fhv. talsperson, Ansvarlig Fremtid. Hun skriver blandt andet: "Vælger Morten Bødskov (S) at regulere udlån til fossile selskaber, vil det være en gratis omgang, der gør Danmark til en global ledestjerne for bæredygtige pengestrømme. I de fleste tilfælde er der en høj pris at betale, hvis man vil skabe virkelig banebrydende politik. Men indimellem opstår der en unik mulighed, hvor det nærmest ikke koster noget. Lige nu står Morten Bødskov med sådan en mulighed. Kort fortalt har Danmark muligheden for at indføre klimaregulering af finanssektoren, der vil høste stor international anerkendelse, uden at der skal findes penge på finansloven og uden negative konsekvenser for danske borgere og erhvervsliv. FN's klimapanel, IPCC, har igen slået fast, at der flyder mange flere offentlige og private midler til kul, olie og gas end til grønne løsninger. Men Danmark kan blive det første land, der forbyder lån til fossile selskaber, som bygger nye olie- og gasfelter og nye kulminer. [...] Danske Bank, der siden Parisaftalen har lagt 100 milliarder kroner i kul- olie og gasselskaber, har med sin nye klimaplan besluttet at stoppe lån til fossile selskaber, der ekspanderer sin kul- olie og gasproduktion. [...] Forslaget koster som nævnt ikke noget, men klimaeffekten er stor. [...] Regeringen har tidligere henvist til EU som det sted, hvor klimaregulering af finanssektoren skal komme fra. Men den regulering, der lige nu er på vej fra EU, omhandler primært krav til klassificering og rapportering, og er altså ikke noget, der i sig selv dirigerer pengestrømme væk fra sorte energikilder. Og hvorfor vente på regulering fra EU, når vi kan gå foran? Morten Bødskov går allerede foran sine europæiske kollegaer i kampen for at vende offentlige pengestrømme. [...] Så Morten Bødskov: reguler bankernes udlån til fossile selskaber og gør Danmark til en global ledestjerne for bæredygtige pengestrømme. Det vil give hele regeringen en klimasejr, give Dan Jørgensen ekstra vind i sejlene, og så vil det ovenikøbet være gratis og uden negative konsekvenser for borgere og erhvervsliv i Danmark."
Altinget, mandag (16.05.2023)

Ny EU-lov kan gøre boliger usælgelige
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, Nordea Kredit. Hun skriver blandt andet: "I flere år har vi vidst, at EU stiler efter at sænke udledningen af drivhusgasser med 55 pct. i 2030, men vi har måske ikke tænkt så meget over, hvordan ændringen skal finde sted, eller hvordan det kommer til at påvirke vores egen økonomi. EU arbejder dog i øjeblikket på et nyt direktiv, der gør os klogere på, hvordan boligejerne skal bidrage til den ønskede reduktion. [...] For nogle boligejere betyder det nye EU-direktiv, at de ikke længere kan sælge deres bolig, mens andre pålægges store udgifter, og op mod 45 pct. af alle boligejere forventes at blive berørt. Det nye direktiv opdeler bygningsmassen i syv energiklasser fra A til G, hvor sidstnævnte er den mindst energivenlige. Direktivet foreskriver, at ca. 15 pct. af boligmassen skal placeres i kategorien G. Hvor mange procent, der skal placeres i de øvrige energiklasser, ligger endnu ikke helt fast, men Europa-Kommissionen har tidligere talt om en proportional fordeling i alle syv energiklasser, dvs. knap 15 pct. af boligmassen i hver. [...] Danmark kan derfor ikke komme uden om de nye krav ved at hævde, at vi har mere energivenlige boliger end vores nabolande. […] Hvis boligerne ikke lever op til energikravene i 2033, bliver de nemlig ulovlige ifølge den kommende EU-lov. [...] Det er endnu ikke besluttet, om der kommer undtagelser eller tilskudsordninger til boligejere, der tvinges til at energirenovere deres bolig. Men én ting er sikkert - boligernes energiklasse kommer fremadrettet til at fylde en hel del mere end i dag."
Børsen, s. 34 (16.05.2023)

Nye skibe er langt fra at overholde krav til luftforurening
Ifølge en undersøgelse udleder halvdelen af nye skibe mere end dobbelt så mange skadelige NOx-partikler som forventet, og det er dårligt for både sundhed og havmiljø, siger forsker. Det skriver Altinget tirsdag. Trods enighed om skærpede krav fra verdens lande i FN-regi viser målinger indsamlet i forbindelse med det såkaldte The Scipper Project, der hører under EU's forskningsprogram Horizon 2020, at NOx-udledning fra skibe ikke bliver overholdt.
Altinget, tirsdag (16.05.2023)

Salget af diesel ventes at styrtdykke
Det ventes, at dieselprisen vil falde markant grundet stigende brændstofpriser, et ny CO2-kvotesystem og forhøjet iblanding af biobrændstoffer. Det skriver Jyllands-Posten i dag. EU er i færd med at udarbejde et nyt CO2-kvotesystem målrettet brændstoffer til vejtransport, og der foregår en strukturel omlægning af bilmarkedet i Danmark. "Kvotesystemet forventes at øge prisen på diesel i Danmark og dermed reducere grænsehandlen," forklarer skatteminister Jeppe Bruus (S). Grænsehandlen skyldes, at danske dieselpriser er lavere end de tyske, så mange tyske bilister og vognmænd krydser dagligt grænsen for at tanke billigere diesel på danske tankstationer. Iblanding af biobrændstoffer ventes også at påvirke dieselprisen, fordi biobrændstofferne er betydeligt dyrere end fossil diesel.
Jyllands-Posten, s. 2 (16.05.2023)

WWF: Naturkrisen kan blive dyrere end klimakrisen, men det overser regeringen
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF. Han skriver blandt andet: "Naturkrisen har et kæmpe efterslæb på grund af manglende investeringer fra dansk side. Alligevel vil regeringen ikke stemme for EU's ambitiøse naturgenopretningsfond, som kan skabe milliarder i overskud. Der er bred enighed blandt førende økonomer og virksomheder om, at natur- og biodiversitetskrisen har store økonomiske konsekvenser for vores samfund. Ifølge World Economic Forum udgør tab af biodiversitet en af de største globale risici for verdensøkonomien de kommende år. Og i Danmark ser 70 procent af vores største virksomheder tabet af biodiversitet som en trussel mod deres forretning. [...] Den danske regering støtter ikke op om EU's forslag til naturgenopretning. Regeringen mener, at EU-forslaget vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet og flere andre områder, hvis det gennemføres, som det er lagt frem af Kommissionen. [... ] Derfor bekymrer det mig, at regeringen ikke har større fokus på naturens afgørende betydning for Danmarks økonomi, når de tager beslutninger om naturens fremtid i Danmark. [...] Hele 23,5 milliarder kroner kan vi ifølge EU spare. Det er trods alt en slat. [...] Klimakrisen og biodiversitetskrisen går hånd i hånd. Hvis vi gør det klogt, kan vi derfor genoprette den tabte natur og bremse klimaforandringerne på samme tid. EU's naturgenopretningslov er en kæmpe mulighed for at bringe naturen tilbage, som den så ud før klima- og biodiversitetskriserne kom helt ud af kontrol. [...] Vi kan ikke løse klimakrisen uden at løse naturkrisen. Og med den rette udbygning af havvind kan vi endda løse både energi-, klima- og naturkriserne på én gang og dermed sikre både bæredygtig strøm til millioner af husstande, mere biodiversitet og flere fisk til fiskerne. [...] Sammen med resten af EU har vi nu chancen for at bringe vores natur tilbage ved - udover de allerede fastsatte mål i Kunming-Montreal-aftalen - at vedtage en stærk og ambitiøs naturgenopretningslov. Derfor er det også helt afgørende, at Danmark støtter en juridisk bindende aftale, og at vi som land er klar til at investere i naturen i en grad, der står mål med omfanget af naturkrisen."

Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, Ida Marxen Søndergaard, Souschef, Danmarks Naturfredningsforening, Knud N. Flensted, biolog, naturpolitisk rådgiver, DOF BirdLife og Sofie Tind Nielsen, biolog, senior skovrådgiver, WWF Danmark. De skriver bandt andet: "Regeringens myter, om at EU's naturpolitik spænder ben for dansk naturgenopretning, handler i virkeligheden om, at de hellere vil beskytte landbrugets og fiskeriets interesser end Danmarks nødlidende natur. [...] Anne Paulin (S) indleder sit indlæg i Altinget 3. maj med en beskrivelse af, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig stod side om side med formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, da Danmark sammen med otte andre lande præsenterede store ambitioner for vindenergi i Nordsøen.
Resten af indlægget bruger Paulin derefter på først at fremmane en myte om, at Europa-Kommission - med selvsamme von der Leyen i spidsen - forsøger at forhindre Danmark i at realisere de store ambitioner med et nyt lovforslag om naturgenopretning. Og dernæst en myte om, at der er en modsætning mellem nødvendig klimahandling og at sætte ind for at stoppe tabet af natur og biodiversitet. De to myter er nogenlunde lige absurde. [...] Uden omfattende naturgenopretning vil Europa opleve flere oversvømmelser, tørker og andre trusler mod vores livsgrundlag. Det konkluderede 50 af verdens ledende biodiversitets- og klimaeksperter i regi af FN's Klimapanel og IPBES - biodiversitetens parallel til klimapanelet - i december 2020. [...] Anne Paulin opfordrer os, der peger fingre ad regeringen for at svigte naturen, til at forholde os til modsætningerne mellem naturgenopretning og behovet for mere vedvarende energi. Vores svar er, at der ikke er nogen modsætning. Begge dele kan lade sig gøre, hvis der tænkes i synergier fra start, og ikke mindst hvis regeringen er klar til at regulere de erhverv, der i virkeligheden står i vejen for, at vi kan få en sund og frodig natur tilbage i Danmark."
Altinget, mandag, tirsdag (16.05.2023)

Udenrigspolitik

Putins propaganda møder klangbund i Latinamerika
Ruslands krigspropaganda fik EU og USA til at censurere russiske medier som RT (tidligere Russian Today) og Sputnik med forklaringen om, at Vesten ikke tolererer russisk propaganda. Anderledes ser det dog ud i Latinamerika, skriver Information i dag. RT florerer på sociale medier, og ifølge Esteban Ponce de Leon, forsker fra DFR Lab under tænketanken Atlantic Council, som har hovedsæde i USA, har "RT gennemgående figureret i top-tre, når jeg har set på, hvilke mediers indhold om krigen der deles mest på spansk." Vestens diplomati har forgæves forsøgt at få Latinamerika til at indføre sanktioner mod Rusland, og FN-landene har heller ikke haft held med at samle latinamerikanske stemmer sammen for at stemme imod krigen. I Brasilien har præsident Luiz Ignacio da Lula dog de seneste uger figureret i medierne i et forsøg på at få Ukraine og Rusland til forhandlingsbordet. Under den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs nylige besøg til Brasilia glædede han sig over "brasilianske venners fremragende forståelse situationen."
Information, s. 10-11 (16.05.2023)