EU i dagens aviser tirsdag den 17. januar 2023

Tophistorier

Cepos: Løkkes europapolitiske kurs er et historisk fejltrin
Cepos, en borgerlig-liberale tænketank i Danmark, advarer mod EU og den danske regerings planer om at lempe statsstøttereglerne og give massiv støtte til den grønne industri. Cepos frygter gældskrise, centralisme og statslig styring af økonomien. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte i sidste uge, at Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af eksport, men han peger dog samtidig på, at det er nødvendigt at forholde sig realistisk til de nye geopolitiske udfordringer. Derfor skal Danmark være åbne for en ny europæisk industripolitik, hvilket Cepos tolker, som at den danske regering har ændret europapolitisk linje. ”Det vil være et historisk fejltrin, hvis Danmark skifter linje i EU-politikken og støtter lempeligere statsstøtteregler, mere protektionisme, aktiv industripolitik og yderligere bevægelse i retning af en fiskal union. Desværre er det, hvad Løkke lægger op til,” vurderer Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. EU’s finansministre har møde tirsdag morgen i Bruxelles, hvor de skal diskutere svaret på den amerikanske hjælpepakke på 367 milliarder dollar til den grønne sektor. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret en reform af EU's nuværende system for statsstøtte, der skal lægges frem i slutningen af denne måned. Derudover har hun annonceret en suverænitetsfond, der skal styrke EU's strategiske uafhængighed og modstandsdygtighed. I sidste uge sagde hun på et pressemøde i Kiruna, at EU ønsker ”lige vilkår på globalt niveau”, og tilføjede, at ”vi ønsker at forsikre erhvervslivet i Europa om, at vi er fast besluttet på at bevare og øge Europas økonomiske attraktivitet”. Formanden for EU's stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, Charles Michel, har også talt for at lempe statsstøttereglerne. Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, er også involveret i debatten om EU's grønne omstilling og statsstøtte. Hun har tidligere udtalt, at EU bør sikre, at statsstøtten til den grønne omstilling er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, og at det er vigtigt at sikre, at støtten ikke fører til urimelige konkurrencefordele. Samtidig har hun også understreget, at det er vigtigt at tage højde for den aktuelle krise og de øgede omkostninger, der er forbundet med at gennemføre den grønne omstilling. Vestagers start på forhandlingerne om de ændrede statsstøtteregler kommer, samtidig med at Frankrig lægger fuldt pres på, da de ønsker et skarpt modsvar på den amerikanske pakke. Analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos mener, at EU fører en helt forkert politik på en række områder. ”På mange måder er EU på vej bort fra det samarbejde, vi meldte os ind i for 50 år siden, og som blev forstærket med blandt andet det indre marked. Det er i fundamental modstrid med danske interesser. Samtidig kan nye kriser bringe EU-samarbejdet under pres - ikke mindst den voldsomme stigning i statsgælden. Derfor er det vigtigt, at Danmark er godt forberedt og sætter sig i spidsen for et samarbejde med lande med samme historiske interesser - og at den nye regering ikke starter med at bøje af,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter: ” Vi har en opgave med at sørge for at holde EU på fornuftig kurs. Jeg frygter, at hvis vi kommer til at opleve en forfejlet økonomisk politik i EU, en øget centralisering, så kan vi risikere i bedste fald, at EU bliver svækket, i værste fald at den her opløsningstendens, der har været med briternes udmelding, fortsætter.” Han anerkender dog samtidig, at der er forskel på, hvad EU-landene ser som formålet med EU. ”Selvfølgelig kommer vi forskellige steder fra. Og det er også det, der er dilemmaet i dag. Specielt Frankrig har en anden tradition på det økonomiske område. Så det, vi ser nu, er jo i virkeligheden en konflikt mellem de forskellige måder at se verden på.”

Børsen bringer en kronik af Thomas Bustrup, viceadm. direktør, Dansk Industri, som blandt andet skriver: "Vi har taget hul på 2023, og de fleste håber på et år, som bliver mere roligt end det år, vi netop har sagt farvel til. Mere stabilitet og forudsigelighed kunne være rart. Men sådan kommer det nok næppe til at gå. Forud lurer en række geopolitiske udfordringer og forandringer - også positive - som danske virksomheder klogeligt bør holde øje med. [...] Samarbejdet med USA er nøglen til vores sikkerhed og velstand i Europa. Det skal også virksomhederne bygge videre på, og 2023 byder på nye muligheder. Centralt i den sammenhæng er den amerikanske klimapakke, Inflation Reduction Act, hvor der er afsat 369 mia. kr. over ti år til at reducere de amerikanske klimaudledninger. Fra EU's side var der først stor fortørnelse over den overdrevne favorisering af amerikanske virksomheder, som pakken lagde op til. Og det europæiske pres virkede. Lige inden 2022 gik på hæld, meddelte USA, at de vil fjerne en række af de værste torne i pakken. Derfor står danske virksomheder nu over for nye store muligheder på det amerikanske marked - dem skal vi sørge for at gribe. [...] I alt dette er EU en afgørende aktør. Vi har derfor brug for en ny europapolitisk aftale, der kan give Danmark et bredt og stabilt fundament at stå på i det europapolitiske arbejde i de kommende år. Verden er ikke den samme i dag, som da den sidste aftale blev lavet i 2008. Siden da har vi mærket resultaterne af klimakrisen, brexit, corona, inflationskrisen, Ruslands krig mod Ukraine og energikrisen. Aftalen skal bidrage til at fastholde Danmarks stærke europæiske forankring. Og den skal sikre, at Danmark bliver dagsordensættende i det europapolitiske arbejde inden for blandt andet grøn omstilling og digitalisering frem mod næste europaparlamentsvalg, en ny EU-Kommission og det danske EU-formandskab i 2025. Men selv om 2023 ser ud til at stå i krisernes tegn, så er danske virksomheder heldigvis tilpasningsdygtige og gode til at finde nye muligheder i markederne."
Information, s. 1, 8-9; Børsen, s. 34-35 (17.01.2023)

Prioriterede historier

EU-toppolitiker: Sanktionerne er alt for svage
Den belgiske top-EU-politiker Guy Verhofstadt vil have de europæiske ledere til at holde op med at være så svage og spage over for Rusland, skriver Politiken. "Vi opfatter de sanktioner, man er blevet enige om, som alt for svage. De må styrkes markant, ikke som en fremadskridende indførelse af begrænsede tilføjelser, men ved med det samme at indføre de strengeste sanktioner," skriver Verhofstadt fra det liberale Alde-partisamarbejde i et brev til EU-Kommissionens ledelse og tilføjer: "Vi vil derfor indtrængende opfordre jer til at iværksætte en fuld sanktionspakke mod alle virksomheder og enkeltpersoner, der stadig handler med eller gør forretninger i Rusland eller med russiske selskaber." Verhofstadt mener også, at de europæiske politiske ledelser bør tage opfordringerne fra russiske oppositionspolitikere såsom Aleksej Navalnyj alvorligt. "Vi vil også gentage vor opfordring til at udvide sanktionerne til alle de 6. 000 russere, der er udpeget af Navalnyj-fonden mod korruption, og sætte deres navne på listen over dem, der ikke må få visa og skal have deres værdier indefrosset," fremgår det af brevet. Jyllands-Posten har afdækket, hvordan organisationen Rossotrudnichestvo under det russiske udenrigsministerium har kunnet arbejde uhindret, selv om den er taget med på sanktionslisten, fordi den spreder russisk propaganda. Verhofstadt mener ikke, at Rossotrudnichestvo - og andre ledende russere- bør være upåvirket af deres krig mod ukrainerne, og derfor må EU-landenes ledere stramme sig an og få indført sanktioner, der rent faktisk batter. "De fortsatte krigsforbrydelser, der direkte går efter at få ramt civile, tortur, voldtægt og angreb på byer og civil infrastruktur, må mødes med langt mere resolut handling," kræver Verhofstadt.
Politiken, s. 10 (17.01.2023)

De sorte kul gør comeback verden over: Global rekord forventes i 2022 eller 2023
Klimakampen er tilbage på dagsordenen i Tyskland og Europa efter måneder med debat om forsyningskrise og mulige blackouts, skriver Børsen. Landsbyen Lützerath nordvest for Køln er blevet tømt for beboere og skal rives ned for at give plads til udvidelsen af en brunkulsmine, men natur- og klimaaktivister har besat de tomme huse og trukket overskrifter de seneste uger. I Tyskland, som er Europas største økonomi, er flere kulkraftværker allerede genåbnet, og ifølge en ny rapport fra den anerkendte klima og energitænketank Agora, betyder kullets comeback, at den tyske CO2-udledning nu stagnerer, selvom energiforbruget faktisk faldt med næsten fem procent sidste år. “Det er selvfølgelig noget, der får alarmklokker til at ringe, når man ser, at udledningen ikke knækker - og det endda, selvom forbruget er faldet, og selvom 2022 var et godt år for sol- og vindkraft,” siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, som følger den tyske debat tæt. Den tyske regering får kritik for, at den ikke har leveret på sine klimaløfter fra valgkampen i 2021, og for at det går for sløvt med at udrulle grøn energi. På verdensplan ventes kulforbruget at sætte rekord i 2022 eller 2023 for derefter at ligge fladt frem mod 2025, lød det i en prognose fra det Internationale Energiagentur. På verdensplan er det især Kina og Indien, der er storforbrugere, men IEA peger også på Europa som en af kulsynderne med den største forventede vækst i forbruget i Tyskland og Polen. Lykke Friis mener dog ikke, at det er for sent for Europa at nå klimamålene. “Der er stadig store investeringer på vej. Og hvis vi tænker et år tilbage, var der jo tvivl om, hvor langt den folkelige opbakning ville holde. Nu bliver der handlet selv i et førhen klimaskeptisk land som Polen. Og selvom det er problematisk med kul, så kan man trods alt hurtigt skrue ned for det igen,” siger hun. Fra Jens Mattias Clausen, EU-chef i klimatænketanken Concito, lyder det, at der “ikke er tvivl om, at krigen i Ukraine har betydet et voldsomt ryk. Det er desværre forventeligt, at kulforbruget stiger. På kort sigt kan ingen lande løse energiproblemerne med grøn energi og sparekrav alene. Især når der samtidig har været mindre vand- og atomkraft til rådighed." Han mener, at det afgørende er, at det kun bliver et kort comeback til kul. "Der er det vigtigt, at al den lovgivning, som er på vej i EU, kommer på plads, både om vedvarende energi og effektivisering,” siger Jens Mattias Clausen.
Børsen, s. 4-5 (17.01.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Velux-chef skal føre byggebranchens sag i Europa
De næste to år er EU-chefen for Velux, Julie Kjestrup, formand for organisationen EuroACE, der kæmper for at omsætte luftige love og intentioner om klimaneutralitet i 2050 til konkrete mål om, hvordan den europæiske byggemasse bliver fit for fremtiden, skriver Børsen. EuroACE vil fokusere på to store politiske direktiver: byggeregulativet (EPBD), der indeholder detaljerne om, hvordan man kan gøre EU's bygningsmasse klimaneutral i 2050, og relevante løsninger for at hjælpe folk med at finde finansieringsmodeller for energirenovering. Kjestrup har to år som formand til at sætte et aftryk, inden der er valg til EU-parlamentet i 2024 og til spørgsmålet: "Hvad vil du gerne nå?" svarer hun: “Ud over det politiske arbejde kunne jeg godt tænke mig, at EuroAce tager en intern diskussion om, hvordan vi forbliver relevante. Bruxelles-organisationer kan hurtigt ende i et elfenbenstårn. Vi kan starte med at udfordre os selv på, hvem vi samarbejder med. Er der nogle nye alliancepartnere, som vi kan konsolidere vores holdninger med, så vi sammen bliver stærkere? Hvorfor har vi eksempelvis en tendens til at opfatte energieffektivitet og vedvarende energi som enten eller? Det hænger jo sammen.” Hun tilføjer, at det bliver svært at få politikere til at binde sig op på noget, der er stramt, fordi situationen er tilspidset. "Tidens kriser betyder, at folk tænker kortsigtet, og vi oplever det som sværere at argumentere for, at mediumterm-investeringer giver mening. Parlamentet, der typisk går ind og højner ambitionen på vores område, har nu stillet sig mere på bagbenene, end vi er vant til," siger Julie Kjestrup.
Børsen, s. 6 (17.01.2023)

Finansielle anliggender

Banker advarer mod greenwashingstempel
Debatten om greenwashing i den finansielle sektor er i gang, og flere myndigheder forsøger at slå fast, hvornår den finansielle sektor gør sig skyldig i greenwashing. Branchen frygter, at en for bred definition kan gøre banker ansvarlige for greenwashing, de ikke har kendt til, hvorimod aktivister mener, at det er nødvendigt, at bankerne selv tager ansvar for at underbygge deres markedsføring, når de for eksempel lancerer grønne investeringer. Finans Danmark, der repræsenterer bankerne, advarer mod at definere greenwashing så bredt, at selv velmenende banker og pensionsselskaber kan blive fældet for at have tolket regler forkert eller for problemer, de ikke er opmærksomme på. “Hvis greenwashing er defineret så bredt, som der bliver lagt op til, svarer det til, at der kan uddeles bøder, hvor fartgrænsen ikke er fastsat endnu. Der er ingen tvivl om, at der skal slås hårdt ned på greenwashing, hvis det er bevidst, eller reglerne er klare, men i vores øjne handler greenwashing om, at nogle klare rammer overskrides,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Eigil Johannisson fra NGOen Mellemfolkeligt Samvirke mener, at ansvaret bør ligge hos de finansielle institutioner, også når de ikke selv er opmærksomme på greenwashing. “Vi vægter hensynet til forbrugerne højt. De skal være sikre på, at et produkt reelt er bæredygtigt. Hvis man i en finansiel institution er i tvivl om, noget er bæredygtigt, kan man jo bruge et forsigtighedsprincip,” siger han. EU-Kommissionen og de finansielle tilsynsmyndigheder har efterspurgt erfaringer med finansiel greenwashing, hvilket skal indgå i baggrunden for anbefalinger til EU-Kommissionen, som ventes færdige i maj 2024.
Børsen, s. 4 (17.01.2023)

Den svenske krone er sendt til tælling: To ting kan ændre det
Den svenske krone er i øjeblikket svækket, hvilket påvirker danske eksportvirksomheder, der har svenske kroner som indtægtsvaluta. Den seneste tid er den svenske krone blevet påvirket af krigen i Ukraine, energikrisen og generel pessimisme på finansmarkederne. Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, forudser dog en styrkelse af den svenske krone i fremtiden, hvilket vil give danske eksportvirksomhederne en fremgang i indtjeningen på omkring 7 procent. De to scenarier, der kan føre til en styrkelse af den svenske krone, er en bedring i energisituationen i Europa og en ændring i renteudviklingen i Europa og Sverige. Danmarks store modeselskab, DK Company, har været nødt til at sætte priserne op i svenske kroner for at få den samme betaling i danske kroner og bliver dermed mindre attraktive i forhold til lokale konkurrenter. Ejer og topchef i DK Company, Jens Poulsen, betegner det som "lidt ærgerligt" og siger, at det kan hurtigt koste selskabet 20-30 millioner kroner på bundlinjen.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Få centralbankchefer står over for så store dilemmaer og svære beslutninger som den svenske Riksbanks nye chef, Erik Thedéen, der på det kommende møde 9. februar skal sætte sit første præg på den svenske rentepolitik. [...] Sverige er fanget en i økonomisk malstrøm, der i høj grad skyldes den politik, som Riksbanken selv har ført gennem et årti med alt for lave renter og store opkøb af obligationer, der også pressede markedsrenterne ned. Store prisstigninger på boliger og tilhørende store stigninger i husholdningernes gældsbunker blev resultatet. Nu falder hammeren. [...] Det er ikke kun coronatidens prisstigninger, der nu bliver pillet ud, men også en korrektion efter et årti med for lave renter og stor gældsopbygning i husholdningerne. Så derfor skal Erik Thedéen og resten af ledelsen i Riksbanken træffe den ubehagelige beslutning, om det er kronen eller boligmarkedet, der skal ofres. Svenske analytikere tror på, at boligmarkedet vil bremse Riksbanken, og så er det indirekte kronen, der bliver ofret. Men ligesom med Den Europæiske Centralbank (ECB) kan det også i Sverige vise sig, at centralbankerne gør det - for analytikerne - utænkelige: fortsætter med renteforhøjelser for at genetablere troværdigheden om rentepolitikken. Så bliver det boligmarkedet, der får mange flere bøllebank. Nemt bliver det ikke."
Børsen, s. 10, 11; Berlingske, s. 8 (17.01.2023)

Grundlæggende rettigheder

Grækenland vil have ngo-leder dømt for spionage
Efter mere end fire års ventetid startede retssagen i fredags ved en græsk domstol mod 24 frivillige fra den humanitære hjælpeorganisation Ecri, skriver Politiken. Hjælpearbejderne sidder anklaget for at have assisteret menneskesmuglere i at hjælpe bådflygtninge og migranter til den græske ø Lesbos fra 2016 til 2018. "De seneste næsten 5 år har føltes som en kæmpe uretfærdighed - at blive retsforfulgt, fordi jeg hjalp mennesker i nød ved at gøre præcis det, som EU's værdier og love siger, at vi burde gøre," siger Sean Binder, over telefon til Politiken. Han er selv søn af en vietnamesisk bådflygtning og ligesom de andre sigtede i sagen har han hele tiden nægtet sig skyldig. Den græske stats vedholdende retsforfølgelse af hjælpearbejdere er en del af en tendens til kriminalisering af humanitære ngo'er, der opererer på EU's ydre grænser og fra Andrew Geddes, chefen for Migration Policy Center ved Europauniversitetet i Firenze, lyder det: "Vi ser, hvordan humanitære ngo'er systematisk bliver forfulgt af EU's medlemslande og gjort til en bekvemmelig syndebuk for migration til Europa, som om de er i ledtog med organiserede smuglernetværk. Men virkeligheden er, at ngo'er reagerer på, at det bliver gjort sværere og sværere for flygtninge og migranter at nå til Europa ad lovlige veje." Amnesty International håber på, at den verserende retssag mod de 24 frivillige fra Lesbos vil få EU-medlemslande til at kræve nogle retsgarantier af Grækenland. "Middelhavet lige nu er et sted, hvor vi ser folk drukne, og hvor de, der forsøger at redde dem, bliver kriminaliseret. Hvis man går ind for retssamfund og menneskerettigheder, må man også sætte handling bag ord," siger Martin Lemberg Pedersen, leder af Politik & Dokumentation i Amnesty International.
Politiken, s. 3 (17.01.2023)

Regeringen vil udfordre menneskerettighederne
I Kroniken i Politiken skriver Peter Vedel Kessing, ansat ved Institut for Menneskerettigheder og adjungeret professor, SDU, blandt andet: "AUTORITÆRE kræfter vinder frem i Europa og internationalt. De vil begrænse demokratiet og stække de internationale menneskerettigheder. En række europæiske lande har over de seneste år vedtaget lovgivning, der er i åbenlys og bevidst strid med grundlæggende menneskerettigheder. I Polen undermineres domstolenes uafhængighed. Regeringen blander sig i ansættelse af dommere. Og dommere og anklagere, som ikke støtter regeringen, bliver suspenderet eller forflyttet. Ligeledes i Ungarn, hvor EU rapporterer om, at Viktor Orbán stækker de uafhængige domstole, de uafhængige medier og civilsamfundet. Det samme sker i Bulgarien. [...] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gentagne gange dømt Polen, Ungarn og Bulgarien for at udsætte deres borgere for alvorlige og strukturelle menneskeretsbrud (i såkaldt ledende domme), herunder frataget dem adgang til uafhængig domstolsprøvelse og stækket deres ytringsfrihed. Men de tre lande ignorerer EMD's domme. Det gør en række øvrige europæiske stater også. Tyskland og Frankrig har ikke gennemført en række ledende EMD-domme vedrørende alvorlige og systematiske menneskeretsbrud. Og Italien og Spanien har endnu ikke efterlevet mere end halvdelen af de ledende EMD-domme, som EMD har afsagt mod dem over de sidste ti år. [...] Der er mere end nogensinde brug for at tale menneskerettighederne op, og for at menneskerettighedsvenlige stater slår ring om menneskerettighederne og fremhæver deres afgørende betydning for at beskytte det enkelte individ mod vilkårlig magtudøvelse fra statens side og mere overordnet for at sikre international fred og sikkerhed. Man må derfor håbe, at de to konkrete menneskerettighedsinitiativer, som lanceres i regeringsgrundlaget – udpegning af en menneskerettighedsambassadør og nedsættelse af et menneskerettighedsudvalg – vil blive gennemført på en mere afbalanceret vis, end regeringsgrundlaget umiddelbart lægger op til, således at der ikke ensidigt fokuseres på, hvad der er galt med menneskerettighederne, og hvordan de kan udfordres og begrænses."
Politiken, s. 5-6 (17.01.2023)

Institutionelle anliggender

"Store mangler" i EU-Parlamentets forsøg på at undgå en ny korruptionsskandale
Kun få dage efter, at den såkaldte Qatar-skandale brød ud i midten af december, lovede EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, omfattende reformer for at bekæmpe korruption og genvinde borgernes tillid, men flere kritiserer de første forslag fra Roberta Metsola, skriver Altinget. Åbenhedsforkæmpere mener nemlig, at de 14 forslag til opstramninger er for svage. Qatar-skandalen, hvor flere medlemmer af Europa-Parlamentet mistænkes for korruption, har sat fokus på manglerne i EU-Parlamentets regler om gennemsigtighed og for ringe kontrol med parlamentsmedlemmernes aktiviteter.
Altinget (17.01.2023)

Den danske andedam ligger i vejen for rød-grøn europæisk politik
Politiken bringer et debatindlæg af Theresa Scavenius, folketingsmedlem for Alternativet, som blandt andet skriver: "På årets første dag var det 50-året for dansk medlemskab af EF/EU. EU startede som et fredsbevarende fællesskab med fokus på frihandel. I dag er EU mange ting, og den voksende globalisering har nødvendiggjort et tættere politisk samarbejde. Men kampen står stadig imellem, om EU primært skal være et markedsfællesskab, eller om EU også skal være et rigtigt politisk fællesskab med sociale og grønne ambitioner. Fra dansk side har vi altid haft et ambivalent forhold til det europæiske fællesskab. Vi har i højere grad set EU som en trussel mod danskhed og danske værdier - hvad det så end er - i stedet for som en holdspiller til at fremme en demokratisk, retfærdig og bæredygtig region og verden. [...] Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en lov, hvis formål er at sikre bedre beskyttelse af lavtlønsgrupper samt undgå arbejdende fattige. [... ] Alligevel ønsker en række partier, herunder flere på venstrefløjen, at rejse et såkaldt annullationssøgsmål for EU-Domstolen for at få denne lov annulleret. Det er en ret ekstrem ting at gøre, som kun er sket meget få gange i EU's historie, men det er også særlig uforståeligt, at partier som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten bakker op om dette. [...] LIGE NU bygger vi danske læhegn i stedet for europæiske møller. Vi skal i stedet være et spand heste, som er med til at trække tempoet i EU højere op. Sandheden er nemlig, at EU faktisk vil og kan mere. Forhindringen er ikke fællesskabet, men at sådan nogle medlemslande som Danmark hver dag på systematisk vis modarbejder og underminerer samarbejdet. Vi bør én gang for alle droppe det danske forbehold over for EU, når det kommer til emner som dette, hvor vi i Danmark i høj grad er enige. For de kan ikke løses fra den danske andedam. Det ved regeringen også godt. EU er vores vigtigste politiske institution og medspiller til at lave global politik, ikke vores modstander."
Politiken, s. 5 (17.01.2023)

Europa er et skæbnefællesskab, men vi danskere er uberørte af den europæiske smerte
Berlingske bringer en kronik af Morten Møller, historiker, forfatter og aktuel med bogen "Ud af ruinerne - vejen mod et forenet Europa". Han skriver blandt andet: "Ruslands angreb på Ukraine har vist, at den brutale magtpolitik lever, og at en europæisk stormagt igen er parat til at anvende militære midler for at ændre grænsestregerne på kontinentet. Referencer til fortidens verdenskrige præger den nationale og internationale debat, og løbende presser spørgsmålet sig på: Er vi på vej tilbage til et Europa, hvor politisk radikalisering og aggressiv nationalisme atter dominerer? I den situation er det ikke blot erfaringerne fra verdenskrigenes gru, der bør optage os. Det er i høj grad også historien om europæernes vej ud af verdenskrigenes ruiner, der kræver vores interesse, fordi den historie om noget tydeliggør alternativerne til nutidens russiske politik og understreger værdien af den europæiske union, der blev skabt. [... ] De første år efter krigen etablerede man en række organisationer, der alle havde til formål at styrke et internationalt samarbejde og regulere staternes indbyrdes relationer: FN, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, OEEC, Europarådet, Den Europæiske Betalingsunion, Vestunionen, NATO for blot at nævne de mest fremtrædende eksempler. […] Men ingen institutionel nyskabelse fik i længden større betydning for Europas udvikling end dannelsen af Kul- og Stålunionen i 1952. Det var ikke mindst USA, som pressede på for at engagere de vesteuropæiske lande i et unionssamarbejde, der også inkluderede den nye vesttyske stat, som var blevet oprettet i 1949. Og det var den franske embedsmand Jean Monnet, der formulerede rammerne for unionen, som Vesttyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene efter meget vanskelige forhandlinger tilsluttede sig, og som i løbet af de efterfølgende årtier trods talrige kriser og tilbageslag udviklede sig til nutidens EU. [...] Det fælles Europa, som forrige generationer ud fra en blytung, historisk erfaring kæmpede for at realisere, rummer værdier, der må bevares. Det kalder på en bevidsthed om, hvordan Europa blev, som det blev, og hvordan forudsætningerne for nutidens EU blev skabt under ekstremt vanskelige omstændigheder. Det fordrer en erkendelse af, at fred og stabilitet, både inden for og mellem stater, kræver daglig pleje og paneuropæisk omsorg. Netop fordi historien viser os, at freden og stabiliteten aldrig kan tages for givet. Europa er ikke en abstraktion. Det er et skæbnefællesskab. En uomgængelighed. Et grundvilkår for vores eksistens. I det udgangspunkt ligger en væsentlig forudsætning for at kunne håndtere fremtidige konflikter i vores lille hjørne af en truet og foranderlig verden."
Berlingske, s. 20-21 (17.01.2023)

Interne anliggender

Tysklands kansler Scholz ydmyget for åbent tæppe
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Uffe Taudal, som blandt andet skriver: "Et af de store problemer for kansler Olaf Scholz - efter hans forsvarsminister har trukket sig - er, at hun var en regeringens kvindelige ministre. Er han så nødt til at vælge en kvinde igen til at stå i spidsen for det tyske forsvar? Måske kunne man tænke, at det ville være den tyske kanslers mindste problem. Krigen i Ukraine har kastet et skarpt fokus på det tyske forsvar. Politikere i Europa og USA har blikket stift rettet mod Tyskland, mens man venter utålmodigt på tilladelsen til at sende avancerede tysk producerede Leopard-kampvogne til Ukraine. [...] De blodige angreb på den østlige ukrainske by Dnipro kan bekræfte ordene fra landets udenrigsminister Dmytro Kuleba om, at Ukraine "betaler prisen med menneskeliv" for den tyske tøven. Men da den tyske forsvarsminister havde meddelt, at hun gik af, viste de første reaktioner, at kansler Scholz står med et dilemma, som ikke har meget med krigen i Ukraine at gøre. Forsvarsministerens efterfølger "må være en politisk sværvægter. Det, der ikke har betydning, er kønnet", lød den formanende besked fra den tidligere forsvarschef Hans-Peter von Kirchbach via RedaktionsNetzwerk Deutschland. [...] På fredag skal USAs forsvarsminister, Lloyd Austin, og en tysk forsvarsminister, hvem det så end måtte være, på ny være værter for de gentagne møder om en samlet reaktion på Ukraine-krigen. Møderne finder sted på den amerikanske militærbase Ramstein i det vestlige Tyskland. Denne gang har der været fokus på, om den tyske regering ville bruge lejligheden til endelig at sige ja til, at europæiske lande må donere de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Den tyske regering skulle samtidig høste roser for allerede at have lovet at levere tunge våben i form af de efterspurgte Marder-infanterikampkøretøjer. I stedet risikerer den tyske kansler at blive ydmyget for åbent tæppe, når de mange forsvarsministre kommer på besøg. [...] Den nuværende EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, var som konservativ tysk forsvarsminister fra 2013 til 2019 den første kvinde på posten. Hun blev rodet ind i en række skandaler, og hun kom hurtigt på kollisionskurs med det militær, som hun stod i spidsen for. Nu er de tyske besværligheder med netop forsvarsministerposten koalitionsregeringens ansvar. Ingen forventer en større ministerrokade, og dermed skulle ministerstillingen forblive i de socialdemokratiske rækker."
Berlingske, s. 12 (17.01.2023)

Klima

Danva: Hold medicin- og kosmetikindustrien ansvarlig for deres vandforurening
Altinget bringer et debatindlæg af Lasse Frimand Jensen og Carsten Nystrup, hhv. formand og næstformand, Danva. De skriver blandt andet: "Det bør være medicin- og kosmetikindustrien, der skal betale for fjernelsen af miljøfarlige stoffer i spildevandet, ikke forbrugerne. Derfor mener Danva på linje med den europæiske vandsektor, at EU-politikerne skal holde fast i det udvidede producentansvar i de politiske forhandlinger om revisionen af byspildevandsdirektivet. Den danske og europæiske vandsektor blev begejstret i oktober 2022, da EU-Kommissionen introducerede det udvidede producentsansvar i forslaget til et revideret byspildevandsdirektiv. EU-Kommissionens revision kan nemlig få stor betydning for håndtering af udfordringer med klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. Det vil pålægge producenter et betydeligt ansvar for den forurening, der opstår ved brugen af deres produkter. [...] Hvis politikerne i Europa-Parlamentet vedtager kommissionens forslag, så vil det få den effekt, at det - udover at afbøde medicin- og kosmetikforureningen på langt sigt og virkeliggøre forurener-betaler-princippet - også anviser en finansiering til løsning af forureningsproblemet. [...] Vi opfordrer den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at støtte forslaget om det udvidede producentansvar på spildevandsområdet. Forskning viser, at de miljøfarlige stoffer er en mærkbar miljø- og sundhedsmæssig udfordring for samfundet, og efter Danvas opfattelse skal producenterne af de miljøfarlige stoffer være en central del af løsningen og finansieringen af den udfordring."
Altinget (17.01.2023)

Jeg vidste ikke, vi gik ind for drab: Lad ulven være i fred
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Tinne Borch Jacobsen, jurist, byrådsmedlem (V), blandt andet: "Midt i en biodiversitetskrise med Danmark som Europas suverænt mindst artsrige land, men med det største relative landbrugsareal, skal vi i JP 14/1 læse Venstres 2. vikar i Europa-Parlamentet Erik Poulsens jamren over de 30 ulve, der så vidt vides holder til i den landfaste del af Danmark. Det er ikke småting, ulven får skyld for. [...] Ulvehad og angreb på naturen i form af “regulering” af alt, hvad der kommer på tværs af landbrugs-, fiskeri-, jagt- og skovdriftsinteresser, er tilsyneladende det vigtigste, Venstres gruppe i EP har at tage sig til. Det er til at tude over for en liberal naturelsker. Henvisningen til EU-formandskabslandet Sveriges igangværende nedslagtning af 75 habitatsfredede ulve med hunde, indhegninger og politibeskyttelse af de flere hundrede fremmødte jægere som et eksempel til efterfølgelse er fuldstændigt uacceptabel fra et parti, der bekender sig til lov og orden. Men det gør vi måske ikke længere?"
Jyllands-Posten, s. 24 (17.01.2023)

Nordiske miljømærkningsdirektører: EU-Kommissionens forslag kan gøre det sværere at bygge grønt
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Fabiansen, Riikka Holopainen og Anna Linusson, hhv. direktør, Miljømærkning Danmark, direktør, Miljømærkning Finland og direktør, Miljømærkning Sverige. De skriver blandt andet: "EU-Kommissionens forslag til ny byggevareforordning risikerer forbud af miljømærker som Svanemærket, der ellers kan sikre grønnere byggematerialer. Det bør derfor være høj politisk prioritet at sikre, at forbrugerne også fremover kan få glæde af miljømærker, når de skal købe byggevarer, skriver tre direktører for miljømærkning i Norden. Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, kan man ikke komme uden om, at byggeriet og byggematerialerne spiller en afgørende rolle. Og her gælder det, at selve byggematerialerne påvirker miljø og klima ganske betydeligt, og at der er brug for en grønnere vej. Derfor er det glædeligt, at EU-Kommissionen med den nye byggevareforordning lægger op til at kunne opstille deciderede miljøkrav til byggematerialerne. Det kan være med til at løfte bundniveauet betragteligt. Desværre foreslår Kommissionen også et forbud mod at bruge miljømærker, herunder Svanemærket og EU-Blomsten, fordi de mener, at de informationer, der ligger indlejret i CE-mærkningen, må være nok. Det ville være et seriøst tilbageslag for både producenter og forbrugere. [...] Forslaget bliver forhandlet netop nu, og både ministerrådet og EU-parlamentet har gode muligheder for at rette det til, så forbrugere, producenter og indkøbere også i fremtiden kan få glæde af miljømærkerne. Og vi ved, at mange EU-parlamentarikere, såvel som nationale politikere i for eksempel i Tyskland og Holland, arbejder aktivt for at få ændret forslaget fra Kommissionen. Det er med andre ord ikke en ensom kamp at kæmpe for miljømærkerne, men derimod en fælles kamp for alle dem, der gerne vil den grønne omstilling."
Altinget (17.01.2023)

Sikkerhedspolitik

40 døde er fundet i bombet boligblok
Mandag steg antallet af dræbte ved et russisk missilangreb i Dnipro til 40, da flere lig blev fundet i murbrokkerne efter et af de hidtil dødeligste russiske angreb mod civile i et almindeligt boligkvarter i det centrale Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Fra det svenske EU-formandskab lyder det, at angrebet i Dnipro er en "krigsforbrydelse". "Den svenske regering fordømmer i de stærkeste vendinger Ruslands fortsatte angreb mod civile i Ukraine, herunder lørdagens missilangreb på en boligblok i Dnipro. Angreb på civile med fuldt overlæg er krigsforbrydelser. De ansvarlige vil blive draget til ansvar," siger den svenske statsminister, Ulf Kristersson ved et pressemøde i Stockholm sammen med EU's præsident, Charles Michel.
Jyllands-Posten, s. 10 (17.01.2023)

Hvor er den danske forsvarsvilje?
Jyllands-Posten bringer en kronik af orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen, som blandt andet skriver: "Det står sløjt til med det danske forsvar efter årtiers besparelser og nedskæringer. Man kan stille spørgsmål ved, hvor dedikerede vi danskere er, når det drejer sig om opretholdelse af et troværdigt forsvar. Det er senest kommet til udtryk i forbindelse med Ruslands overfald på Ukraine og i særdeleshed i forbindelse med udsendelsen af en kampbataljon til Letland sidste år bestående af ca. 800 mand, inklusive materiel og udrustning. Bataljonen var et ”skrabsammen” af personel, materiel, reservedele og udrustning fra alle dele af Forsvaret og ledsaget af godt og grundigt slidt materiel. [...] Vi har været medlem af Nato-alliancen siden starten i 1949. USA's medlemskab er og bliver rygraden i alliancen. Uden USA eksisterer Nato ikke, det ligger helt fast. [...] Vi hentede i USA minestrygere, forsyningsskibe, tankskibe, fly, kanoner og våbensystemer. Adskillige nybygninger af krigsskibe på danske værfter var delvist betalt af USA, der siden har holdt en massiv sikkerhedsparaply over Europa. Det gør USA stadig meget generøst, ikke mindst i forhold til Ukraine, hvor den ene milliard-store hjælpepakke efter den anden doneres i form af materiel og penge. Bidragene overstiger langt, hvad EU hidtil har formået. [...] Forsvaret mangler i dag krigsskibe, artilleri, kampvogne og kampfly. Jeg forventer ikke, at Danmark skal have et forsvar som under Den Kolde Krig, da vi ikke længere er Natos ”spydspids” mod øst. Østersøen vil fremover være omkranset af Nato-lande, hvilket giver Danmark en anden strategisk placering, men vi kontrollerer fortsat indsejlingen til Østersøen, hvorfor vi skal kunne forsvare vort territorium, samtidig med at vi også skal kunne deltage i internationale missioner. Sidstnævnte er endnu vigtigere efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet. Det kræver massive investeringer og udbygning af alle former for våben og materiel - og ikke mindst personel. Danmark råder i dag over et underfinansieret, slidt og misligholdt forsvar."
Jyllands-Posten, s. 25 (17.01.2023)

Økonomi

Danske topchefer ser dystert på fremtiden
Den netop offentliggjorte Global CEO Survey 2023 fra revisionshuset Pricewaterhouse-Coopers (PwC) præsenteres samtidig med åbningen af World Economic Forums årsmøde i Davos mandag og spørgeundersøgelse viser, at 4 ud af 10 danske topchefer tvivler på, om deres virksomhed vil overleve på længere sigt. "Det er virkeligt overraskende, at så mange topchefer har dette fremtidsperspektiv, men de ser alt det værste, som de overhovedet har kunnet forestille sig, ske på samme tid, og det har ramt dem hårdt," siger Robert E. ”Bob” Moritz, der er global bestyrelsesformand for PwC International. 86 procent af de danske topchefer forventer fald i den globale vækst, mens 91 procent regner med, at væksten vil falde i den danske økonomi. Trods dette tror over en tredjedel af de danske topchefer i høj grad eller meget høj grad på vækst i egen virksomhed i de kommende 12 måneder.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.01.2023)