Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 18. juli 2023

Tophistorier

Von der Leyen, Rutte og Meloni vil betale Tunesiens hersker for at standse trafikken af bådflygtninge
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Hollands og Italiens regeringsledere, Mark Rutte og Giorgia Meloni, var søndag i Tunis for at mødes med Tunesiens autoritære leder, Kais Saied. Formålet var ifølge von der Leyen at "adressere fælles udfordringer ved migration", skriver Politiken i dagens avis. Tunesien står for en markant del af bådtrafikken med flygtninge og migranter over Middelhavet, og EU har foreslået at sende 7 mia. kr. til Tunesien for at støtte landet i indsatsen mod den tiltagende strøm af migranter mod EU. Aftalen om støtten indeholder ligeledes europæiske investeringer, handel, støtte til grøn omstilling og finansiering af tunesiske unges studieophold i Europa. Men EU kritiseres for at vende det blinde øje dels til den hårdhændede behandling Tunesien udsætter migranter og flygtninge for, dels Saieds styring af landet, hvor han har givet sig selv flere autoritære beføjelser, ladet politiske modstandere arrestere osv. "Beskidte aftaler med diktatorer er ikke kun umoralske. De er også ineffektive. Undertrykkelse og dårlig regeringsførelse vil kun drive flere mennesker ud på vakkelvorne både", skrev Sophia in't Veld, hollandsk medlem af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, på Twitter. AFP kunne ligeledes berette, at snesevis af migranter var blevet transporteret ud i grænselandet til Libyen og efterladt i ørkenen af tunesiske myndigheder, få timer før aftalen blev offentliggjort. EU's støtte er betinget af, at Den Internationale Valutafond, IMF, indvilliger i at yde et lån på 15 milliarder kroner. Saied nægter dog at acceptere IMF's krav om at droppe prisstøtte til dagligvarer, elektricitet og olie, så det er endnu uvist, hvor aftalen lander.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "For anden gang på lidt over en måned viste "Team Europe" sig igen søndag i Tunesiens hovedstad Tunis. Hollands premierminister, EU-Kommissionens formand og Italiens premierminister afholdt et såkaldt pressemøde med landets præsident, Kais Saied, fordi parterne havde forhandlet en aftale på plads, der blandt andet skal stoppe irregulær migration mod Europa. Ligesom ved sidste møde i juni adresserede repræsentanterne fra EU hverken Kais Saieds magtovertagelse eller de voldsomme sager om krænkelser af migranters og flygtninges menneskerettigheder i Tunesien. Og pressen havde ikke mulighed for at stille spørgsmål, fordi den ganske belejligt heller ikke denne gang var inviteret med. [...] Men bag de store smil og flotte ord udspiller sig en virkelighed, som EU er nødt til at forholde sig til. [...] Alligevel ser vi nu, at EU har indgået et "strategisk partnerskab" med Tunesien, der tilfører landets grænsebevogtning omkring 800 millioner kroner til at styrke den tunesiske kystvagt og slå ned på menneskesmuglere. Det udstiller, at EU i kampen for at bremse migration endnu en gang vægter egne interesser over principper og værdier. [...] Men EU kan ikke fortsætte med at ignorere, at man støtter systemer, der krænker menneskerettighederne og har en brutal tilgang til at holde mennesker væk fra Europa. Hvis EU skal kunne se sig selv i øjnene og fremstå troværdig, er man nødt til at sikre, at forholdene for migranter og flygtninge i Tunesien forbedres og stille krav til landets præsident. Europa må ikke lukke sig om sig selv for enhver pris."
Information, s. 2; Politiken, s. 9 (18.07.2023)

Latinamerikanske regeringsledere lukker Zelenskyj ude fra topmøde
Mandag og tirsdag er latinamerikanske og europæiske statsledere samlet i Bruxelles til topmøde for at drøfte mange af verdens udfordringer. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Hvor statsminister, Mette Frederiksen (S), har "Ruslands krig i Ukraine, som har vidtrækkende konsekvenser", på dagsordenen, lyder det fra mødet, at latinamerikanerne nægtede at bakke op om en fælles støttetilkendegivelse for Ukraine og ligeledes modsatte sig præsident Volodymyr Zelenskyjs deltagelse i mødet. Ifølge det europæiske medie Euractiv, siger diplomater, at alle afsnit om støtte til Ukraine, som var at finde i EU-landenes udkast, var forsvundet, efter CELAC-landene (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) kom med deres modforslag. Sammen med EU vil CELAC-landene i stedet "advokere for en seriøs og konstruktiv diplomatisk løsning" på den "nuværende konflikt i Europa", der på fredelig vis garanterer "suveræniteten og sikkerhed for os alle samt regional og international fred, stabilitet, og sikkerhed", lyder det ifølge Euractiv i det latinamerikanske udkast. Spaniens præsident, Pedro Sánchez, havde oprindeligt inviteret Zelenskyj til at deltage i mødet, men dette blev afværget af CELAC-landene, ifølge tv-stationen Telesur. De fleste latinamerikanske lande har forsøgt at holde sig neutrale i krigen mellem Ukraine og Rusland, dog har enkelte lande - Nicaragua, Venezuela og Cuba - tilkendegivet deres støtte til Rusland eller givet Nato skylden for krigen. Ifølge seniorforsker Luke Patey fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, spiller Latinamerikas historiske erfaringer med både europæisk kolonialisme og amerikanske interventioner en stor rolle for landenes udenrigspolitik. "Det har fostret dybtliggende anti-vestlige følelser. De forstår Ruslands klare krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet, men at stille sig åbent på Vestens side er svært at sælge," siger han.

Størstedelen af verdens lande underskrev sidste år en FN-resolution, der tog afstand fra Ruslands invasion af Ukraine, men flere lande i Latinamerika afstod herfra. På topmødet mellem EU og CELAC-landene er man således heller ikke nået til enighed om en fælles erklæring omkring krigen i Ukraine. Det lykkedes bedre med aftaler omkring klima, handel og råstoffer. Det skriver Politiken i dag. Det er otte år siden, at EU og CELAC-landene har holdt topmøde, og det er ifølge statsminister Mette Frederiksen alt for lang tid. "Det er helt klart for mig, at kadencen skal sættes op; otte år er for mig alt for lang tid. Jeg håber og tror også på, at man kan se, at vi er blevet bedre til i EU og i de enkelte lande at række ud til vores partnere ude i verden. Det handler ikke kun om, at vi har brug for Latinamerika og Caribien, de har også brug for Europa, blandt andet med den grønne omstilling har vi behov for at få tætnet vores bånd," lød det fra statsministeren. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen åbnede mødet i går med en melding om støtte på 45 milliarder euro i private og offentlige investeringer til Latinamerika og Caribien. Støtten skal blandt andet gå til samarbejde omkring udvinding af eftertragtede kritiske råstoffer, og udbygning af telenetværk og energisektoren med mere vedvarende energi. Derved håber EU at kunne matche Kina, som også investerer kraftigt i regionen, dog primært med kinesisk arbejdskraft og eksport af sydamerikanske råstoffer, som forarbejdes på kinesiske fabrikker.
Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 9 (18.07.2023)

Prioriterede historier

Putins dødsstød til kornaftale kan udløse global fødevarekrise
Den internationale kornaftale, som sikrer, at Ukraine har kunnet eksportere store mængder korn og afgrøder via ruter i Sortehavet, udløb mandag. Kreml har oplyst, at aftalen ikke forlænges, fordi russiske krav ikke imødekommes. Det skriver Jyllands-Posten. Den beslutning kan udløse nye prisstigninger på fødevarer, hvilket især vil ramme Afrika og andre af klodens fattigste lande. Aftalen blev indgået af FN med mæglingshjælp fra Tyrkiet sidste år, og fik Rusland til at ophæve en militær blokade mod Ukraines havne i Sortehavet. Med budskabet fra Moskva steg fødevarepriserne en smule mandag, dog ikke så meget som sidste år, da Putin på forhånd havde truet med at annullere aftalen. Dmitrij Peskov, der er præsident Vladimir Putins talsmand, sagde i går, at Sortehavsaftalen ikke længere er i kraft. "Uheldigvis er den del af Sortehavsaftalen, som angår Rusland, endnu ikke blevet imødekommet. Som et resultat af det er den blevet afsluttet," sagde Peskov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass. Aftalen kan dog blive gældende igen, såfremt Kremls krav imødekommes. Det handler om Ruslands egen store eksport af landbrugsvarer og gødning, og derfor kan kornaftalen først genoplives, hvis Vesten fjerner en række restriktioner. Ukraines præsident Zelenskyj sagde i går, at Ukraine ønsker at holde eksporten i gang på trods af Ruslands nedlukning af aftalen. Han sagde, at flere rederier er klar til at sejle, hvis Tyrkiet vil lade dem slippe igennem Bosporusstrædet. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, skal tale med Putin på onsdag, og han er af den holdning, at Putin er interesseret i at fortsætte aftalen. "Trods den erklæring, der er fremsat i dag, så tror jeg, at præsident Putin ønsker at fortsætte denne humanitære bro," sagde Erdogan. FN's generalsekretær, Antonio Guterres, udtrykte i en erklæring "dyb beklagelse" over Ruslands beslutning på et tidspunkt, hvor millioner af mennesker sulter, og forbrugere kæmper med høje fødevarepriser. "Dagens beslutning i Rusland er et hårdt slag for folk i nød overalt," sagde han. Shashwat Saraf, der er regionaldirektør i Østafrika for den humanitære organisation International Rescue Committee, siger, at fødevaresikkerheden er under pres i udsatte lande såsom Sudan, Somalia og Etiopien, som er afhængige af fødevarer fra Ukraine. EU har arbejdet på at skabe alternative ruter for korneksporten via EU, blandt andet via Donauu-floden, men det har været besværliggjort af flere østeuropæiske lande.

Ovenpå Putins udmelding om ophævelse af kornaftalen, skrev EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blandt andet på Twitter, at hun "stærkt fordømmer Ruslands kyniske skridt". Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland, Ukraine og maritime operationer, er dog ikke sikker på, at russerne ikke ønsker en forlængelse af aftalen. Dels grundet tilkendegivelsen fra Moskva om, at aftalen genoptages, hvis russiske krav mødes. Dels mener Puck Nielsen, at Rusland ønsker at fjerne fokus fra sprængningen af Kertjbroen, der forbinder Krim-halvøen og Rusland. Broen har høj symbolsk status for Rusland, og det er et slag for Rusland, at den er ramt. Puck Nielsen siger endvidere: "De russiske styrker ville have svært ved at opretholde en blokade af ukrainske transportskibe på Sortehavet. Derfor er det ikke usandsynligt, at den ukrainske eksport af fødevarer kunne fortsætte på mindst lige så højt niveau, selvom aftalen ikke forlænges. Det ville være en stor militær ydmygelse for russerne, og jeg tror derfor, at Putin i højere grad forsøger at presse citronen for at se, hvor mange indrømmelser han kan få, inden han går med til at forlænge aftalen."
Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 4 (18.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Er du kvinde og funktionær? Så har du nok lavere løn end din mandlige modpart
Der er fortsat forskel på lønnen for privatansatte funktionærer, afhængigt af om man er kvinde eller mand. De mandlige medarbejdere tjener knapt 20 procent mere end deres kvindelige kolleger, viser nye tal fra VIVE og HK Privat. Det skriver Altinget mandag. Dansk Arbejdsgiverforening vurderer ikke, at lønforskellene er som følge af diskrimination på baggrund af køn. Alligevel vil de gøre en indsats for at ændre kønsnormerne i deres medlemmers virksomheder. "Vi skal fokusere på de reelle årsager til lønforskellene og arbejde hårdt på at ændre kulturer, normer og vaner for mænd og kvinders adfærd på arbejdsmarkedet," lyder det fra Steen Müntzberg. Det første forslag er en overimplementering af et nyt EU-direktiv om gennemsigtige lønvilkår. EU-loven går ud på, at virksomheder med over 250 ansatte skal have løngennemsigtighed.
Altinget, mandag (18.07.2023)

Filippinernes ambassadør bakker op om import af sygeplejersker
Moderaternes forslag om at uddanne og importere sygeplejersker fra Filippinerne møder ikke den store begejstring på Christiansborg, men den filippinske ambassadør i Danmark, Leo Herrera-Lim, synes godt om ideen. Det skriver Berlingske. Den filippinske ambassadør kalder forslaget "meget interessant" og giver udtryk for, at han har flere konkrete ideer til, hvordan et samarbejde kan se ud. Han ønsker dog ikke at gå i detaljer herom, inden han har haft mulighed for at drøfte forslaget med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Overførsel af viden, forbedring af uddannelse og kvalifikationer og højere indkomst er nogle af de umiddelbare potentielle fordele ved forslaget, ifølge ambassadøren. "Et veludviklet og ordentligt program, der søger at forbedre og finjustere sygeplejerskeuddannelsen i Filippinerne, vil uden tvivl forbedre landets uddannelsessystem og give vores folk mere konkurrencedygtige kvalifikationer," siger Herrera-Lim.

Jyllands-Posten bringer en kronik af Christian Bøtcher Jacobsen, professor, Aarhus Universitet, Florian Keppeler, adjunkt, Aarhus Universitet, Niels Højberg, ledelsesrådgiver, Aarhus samt Mickael Bech, professor, SDU. De skriver blandt andet: "Rekruttering fra det europæiske arbejdsmarked giver muligheder for den pressede danske velfærdssektor. Og vi kan godt droppe bekymringen for udenlandsk arbejdskraft på området. [...] Allerede i dag er mellem hver tredje og fjerde rekrutteringsforsøg blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere forgæves. Mens der i Danmark er og vil være ledige stillinger, har flere lande på det fælles europæiske arbejdsmarked høj arbejdsløshed, især blandt de unge. [...] Det åbenlyse spørgsmål er, om Danmark kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft hertil, eller borgere fra andre EU-lande med henblik på ansættelse i Danmark. [...] Hvis vi i en dansk kontekst fokuserer på EU, er der et stærkt mandat for europæisk rekruttering. For EU-borgerne er arbejdskraftens frie bevægelighed et centralt frihedsprincip. Arbejdsmarkedseksperter peger på vigtigheden af det fælles europæiske arbejdsmarked for den samlede økonomiske velfærd, den økonomiske integration og samfundet. [...] Især på sundhedsområdet er der ofte betænkeligheder for at rekruttere personale fra udlandet: Modtagerlandene kan frygte ulemper som f.eks. øget konkurrence, der lægger et nedadgående pres på lønningerne samt truslen om velfærdsmigration. Afsenderlandene kan selv mangle personale og lide under brain drain, hvilket kan være problematisk for deres langsigtede vækst. [...] Forskningen peger på, at der især på den længere bane er mindre grund til etiske bekymringer ved international rekruttering, især når der rekrutteres inden for EU. [...] En forudsætning for en god introduktion af udenlandsk arbejdskraft er naturligvis, at arbejdsgiverne i Danmark prioriterer ressourcer til introduktion og uddannelse af de nyuddannede. Alternativet bliver utvivlsomt et alvorligt og unødvendigt velfærdstab for mange danske borgere, der vil få brug for hjælp i de kommende år."
Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 19 (18.07.2023)

Det digitale indre marked

Hård kritik af hypet app: "Den er kedelig"
Twitters konkurrent, app'en Threads, var en succes med over 100 millioner downloads blot fem dage efter lanceringen. Det til trods for at den endnu ikke er tilgængelig på det europæiske marked grundet EU's strenge regler om brugerdata. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Men det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før programmørerne bag har stykket koderne sammen, så EU-brugernes data er beskyttet.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (18.07.2023)

Institutionelle anliggender

Franskmændene raser over Vestager. Hun har ansat en amerikaner i Bruxelles
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er kommet i stærk modvind, efter at hun har ansat amerikanske Fiona Scott Morton som cheføkonom i sit kabinet. Morton er professor på Yale University, har tidligere fungeret som rådgiver for præsident Barack Obama, og har endvidere været ansat for nogle af de store amerikanske tech-virksomheder som Apple og Amazon. Men tre franske ministre og store dele af Europa-Parlamentet har anklaget Vestager for ansættelsen af en ikke-europæer. Det skriver Berlingske i dag. Sædvanligvis ansætter de europæiske institutioner kun europæere, men reglen blev ophævet for at udvide feltet af ansøgere. Det største kritikpunkt går på, at Morton skal rådgive Kommissionen på et af de områder, hvor den har direkte magt. Samtidig kommer cheføkonomen til at spille en rolle, når der undersøges karteller, virksomhedsfusioner og statsstøtte. Det kan blandt andet komme til at gøre sig gældende i forhold til EU’s omfattende lov om digitale markeder (Digital Markets Act), som skal regulere, hvordan store onlineplatforme bruger deres markedskræfter. Frankrigs udenrigsminister, Catherine Colonna, skrev på Twitter: "Forbløffelse over udnævnelsen af cheføkonomen for Europa-Kommissionens konkurrencedirektorat. Digital regulering er et nøglespørgsmål for Frankrig og for Europa. Denne udnævnelse fortjener at blive revurderet af Kommissionen." Fire grupper i Europa-Parlamentet har også kritiseret ansættelsen og sendt et fælles brev til Kommissionen. Ifølge Kommissionen har man gennemkontrolleret, om der skulle opstå særlige interessekonflikter på grund af Fiona Scott Morton. Der er i kontrakten sørget for, at hun i to år ikke skal rådgive i sager, som involverer de firmaer, hun tidligere har arbejdet for. Dertil kommer, at der i alt var 11 ansøgere, men at blot fire levede op til stillingens krav. Bruxelles ønsker derfor ikke at ændre sin beslutning.
Berlingske, s. 10 (18.07.2023)

Rasmus Helveg stiller op til EU-valg
Efter et halvt år uden for politik, går Rasmus Helveg Petersen efter at blive spidskandidat for Radikale Venstre til det kommende europaparlamentsvalg. Det skriver Politiken i dag. Og det er især den grønne dagsorden, der optager ham. "EU-Parlamentet er en fremragende platform at slås for den grønne omstilling på, og der er jo mange ting, der skal gøres på netop den dagsorden, og det vil jeg rigtig gerne vie mit arbejdsliv til", siger Rasmus Helveg Petersen. Rasmus Helveg Petersen håber, at han kan følge i sin bror Morten Helveg Petersens fodspor som europaparlamentariker, efter at han trak sig fra politik efter 10 år i EU-Parlamentet og inden da 11 år i Folketinget. "Jeg har lyst til at fortsætte min brors arbejde. Det er jo omtrent det samme arbejde, jeg har haft i det danske parlament indtil valget, hvor jeg var formand for Klimaudvalget", siger Rasmus Helveg Petersen og understreger, at han især håber at kunne få lov at bruge sin politiske håndværkserfaring fra dansk politik til at arbejde i "et stort kaotisk system og bygge alliancer på tværs af nationaliteter og partigrupper".
Politiken, s. 6 (18.07.2023)

Klima

Europamestre i vandspild
Vandforsyningen i Italien er under hårdt pres, og hvor det tidligere var Syditalien, der oplevede mangel på drikkevand, er Norditalien nu også ramt. Det skriver Information i dag. Det skyldes særligt de højere varmegrader, at vandforsyningen evaporerer, men italienerne har ikke lagt nogen særlig indsats i at passe på vandet. Til gengæld har de det højeste vandforbrug i Europa med godt 240 liter i døgnet per person. Til sammenligning er tallet for Frankrig 150 liter, Danmark 105 liter og et gennemsnit i EU på 125 liter. Giordano Colarullo, administrerende direktør i Utilitalia, en sammenslutning af vandforsyningsselskaber, peger på, at en af grundene kan være, at forbrugerne betaler en meget lav pris for vand i Italien. Endvidere er det italienske vandsystem i en meget ringe forfatning. Den nuværende landbrugsminister, Francesco Lollobrigida, har tidligere i år sagt, at problemerne med tørke i Italien er "relaterede til klimaforandringerne", og at det er bydende nødvendigt, at få blokeret hullerne i den lækageplagede italienske vandforsyning. Premierminister Giorgia Meloni har også meldt ud, at der er behov for en "national vandplan" for at forbedre vandforsyningen og øge folks opmærksomhed på nødvendigheden af at spare på vandforbruget. Italien står til at modtage 1.500 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond, og man har inkluderet de hullede vandrør på den lange liste over tiltag, som man i Rom håber, støtten kan være med til at løse.
Information, s. 8-9 (18.07.2023)

National strategi for biosolutions skal forstærke styrkeposition
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv, Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri samt Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør, Novo Nordisk Fonden. De skriver blandt andet: "Stramme EU-regler og hård dansk implementering af reglerne forhindrer os i at udnytte biosolutions til fulde. Regeringen bør udarbejde en national strategi for biosolutions. Danmark står sammen med resten af Europa i en geopolitisk udfordrende tid. [...] Det er netop her, biosolutions kommer ind i billedet, for de kan blive helt afgørende for fremtidens grønne produktion, byggeri, tekstiler, fødevarer osv. Alligevel venter virksomhederne på, at de for alvor kan komme i gang med at udnytte potentialet. [...] Eksempelvis vil vi kunne nedbringe verdens CO2-udledning med 8 pct., hvis blot vi tog de bioteknologiske anvendelser, vi kender i dag, i brug. Det viser en analyserapport udarbejdet af Copenhagen Economics på vegne af Alliance for Biosolutions. [... ] Selv om potentialet altså er stort, er det ikke ligetil at få implementeret løsningerne i Danmark eller resten af EU. Et eksempel er biologisk plantebeskyttelse, der kan blive det grønne alternativ til kemiske pesticider. I dag tager det op til syv år at få godkendt et nyt biologisk plantebeskyttelsesmiddel til markedet i EU. I USA tager det til sammenligning to-tre år. Langsommeligheden skyldes blandt andet, at EU og Danmark regulerer biologiske midler på samme måde som kemiske midler. [...] Konkret bør EU gennemføre et tiltrængt eftersyn af det komplicerede net af lovgivning, som biosolutionsvirksomheder er underlagt. Og i Danmark bør vi investere i infrastruktur, der kan gøre det muligt at skalere nye biosolutions. Vi håber, at regeringen vil igangsætte arbejdet med at udvikle en national strategi for biosolutions. Bio-branchen har behov for samlede nationale indsatser og virkemidler. Ellers kan Danmarks styrkeposition smuldre."
Jyllands-Posten, s. 14 (18.07.2023)

Slip grundvandet fri og lad kilderne springe
Jyllands-Posten bringer et interview med biolog Anja Sørensen, som fortæller, at 60 naturprojekter i Danmark har hjulpet med til, at kildevand nu pibler frem og giver bedre vækstvilkår for sjældne blomster og planter. Projektet hedder Rigkilde Life, og projektet er finansieret således, at EU betaler 60 pct., Miljøstyrelsen 39 pct., mens de kommuner, der huser kildevældene, betaler den sidste procent. "I Danmark har vi en forpligtelse på EU-plan til at passe godt på den unikke natur, som kildevældene huser, for den findes ikke ret mange steder i den europæiske natur. I sammenhæng med kildevæld er Danmark lidt af en stormagt, for vores kalkrige undergrund med grundvand, der vælder op, giver en helt særlig sammensætning af arter," siger Anja Sørensen.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (18.07.2023)

Retlige anliggender

Københavns Lufthavn vil være grøn, men lever ikke op til EU's krav
Københavns Lufthavn er havnet i en strid med EU-Kommissionen, som kritiserer lufthavnen for at nøle med klimabesparende systemer. EU-Kommissionen truer med at tage juridiske skridt, mens lufthavnen mener, der blot er tale om tekniske detaljer. Det skriver Politiken. Politiken har fået aktindsigt hos Trafikstyrelsen, der afslører, at EU-kommissionen har bedt styrelsen om en redegørelse, fordi Københavns Lufthavn ikke lever op til Kommissionens krav. Nærmere bestemt er lufthavnen ikke i mål med at indføre det såkaldte Departure Manager-system, også kaldet DMAN. Systemet er med til at spare tid på hver enkelt flyafgang, og det kan betyde vigtige skridt til at gøre europæisk luftfart mere effektiv og mindre belastende for klimaet. Der kan nemlig spares tonsvis af CO2 ved at minimere tiden, hvor flyene holder i kø med motorerne i tomgang. Systemet skulle have været implementeret med udgangen af 2022, men lufthavnen regner først med at nå målet i fjerde kvartal 2024. Ifølge aktindsigten skriver en medarbejder i Trafikstyrelsen, at EU-kommissionen "har raslet lidt med sablen om åbningsskrivelser". En åbningsskrivelse er første juridiske skridt, EU-kommissionen tager i en sag om traktatbrud mod et medlemsland. Driftsdirektør i lufthavnen, Christian Poulsen, mener, at der er tale om "en teknisk uenighed" mellem lufthavnen og EU, og han gør opmærksom på, at der også er andre lufthavne i Europa, som er bagud med implementeringen. Politiken har spurgt EU-kommissionen om, hvor alvorligt det er, at lufthavnen ikke har indført DMAN-systemet. I svaret skriver talsmand Adalbert Jahnz, at både klimaeffekten og risikoen for forsinkelser ikke bare i Københavns Lufthavn, men også resten af det europæiske luftrum er væsentlig. "Hvis man ikke implementerer DMAN i en stor lufthavn som Københavns Lufthavn, kan det få alvorlige konsekvenser. På kort sigt kan ineffektivitet ved beregningen af præcise afgangstider forårsage forsinkelser. Forsinkelser er et stort problem i det overbelastede europæiske luftrum især i sommerperioden, og forsinkelser kan påvirke millioner af passagerer i hele Europa".
Politiken, s. 1-6 (18.07.2023)

Sundhed

Til fælles kamp mod fremtidens store dræber
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Karin Liltorp, MF, EU-og forskningsordfører, (M), ph.d. i kemi, konsulent i medicinalindustrien, Monika Rubin, MF, (M), politisk ordfører, sundhedsordfører, læge, samt Marco Bo Hansen, læge, ph.d., formand for Rådet for Bedre Hygiejne. De skriver blandt andet: "Antibiotikaresistens er noget, der kommer til at påvirke os alle. Men alt for mange er alt for lidt bekymrede over det. Vi skal vække interessen og tage debatten, inden det er for sent. [...] For nylig kom det frem, at et mindre antal patienter, der er blevet behandlet med antibiotika-lægemidlet Dicillin fra firmaet Sandoz, er blevet smittet med multiresistente CPO-bakterier, og at bakterien sandsynligvis stammer fra lægemidlet. Det er uhyggeligt og tankevækkende, hvis bakterierne på den måde kan leve direkte i den medicin, der er på markedet for at slå bakterierne ihjel. [...] Det første, vi skal gøre, er at sørge for, at antibiotika bliver et endnu mere dominerende emne på den politiske dagsorden i EU. Det kræver nemlig et ekstremt velfungerende internationalt samarbejde at komme dette problem til livs, og er ikke noget, vi kommer til at kunne løse i Danmark alene. [...] Kunne man f.eks. gøre det forbudt at tjene penge på at udskrive antibiotika eller gøre det receptpligtigt i hele EU, som det allerede er tilfældet i Danmark? [...] Det er enormt dyrt at udvikle et nyt lægemiddel, og bredspektret antibiotika vil være et medikament, man kun bruger som sidste behandling, og kun en enkelt gang for den enkelte patient (ikke som andet medicin, der tages på daglig basis - ofte resten af livet). Derfor er man på EU-plan optaget af at sikre, at de økonomiske incitamenter er på plads."
Jyllands-Posten, s. 18 (18.07.2023)

Udenrigspolitik

Krigen skaber oversete benspænd for Ukraines vej ind i EU og NATO
Information bringer et debatindlæg af Jan Werner Mathiasen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Når vi hjælper Ukraine med våben, bør vi også stille krav, der kan sikre overgang til civil kontrol med landets militær, fastholde korruptionsbekæmpelse og styrke retsstatsprincipper og demokrati. Efter NATO-topmødet i Vilnius står det klart, at Ukraine først kan blive fuldgyldigt medlem, når konflikten med Rusland tillader det. Samme krav som før Ruslands invasioner består: Ukraine skal gennemføre omfattende demokratiske reformer og gøre op med sin enorme korruption. NATO gør klogt i at vægte demokratiske grundprincipper over militære og geostrategiske fordele. [...] Demokratier bygger på civil kontrol med militære enheder, så regeringer ikke bruger våbenmagt til at undertrykke befolkningen, og generaler ikke fristes til kup. [... ] At Ukraine har været i krig siden 2014, har svækket den politiske styring og skabt uligevægt mellem regeringsmagt og decentrale militære kommandoer. Vestens kapacitetsopbygning har fokuseret på militære strukturer snarere end på demokratiske kontrolinstanser. [...] Hvad sker der med ukrainere, der deltog i væbnet kamp på separatistisk eller russisk side? Med de i Ukraine bosatte russere, der politisk eller efterretningsmæssigt bidrog til den russiske indsats? Med de ukrainere, der forbrød sig mod sanktionerne og tjente på det? Med de våbenføre mænd, der trods mobiliseringen forlod landet eller nægtede at kæmpe? Anklageskriftet kan blive langt, og der er fare for et uskønt og langtrukken retsopgør, der vil kaste lange skygger ind i Ukraines demokratiske fremtid. [...] For at undgå et langt og blodigt indre opgør i Ukraine og sikre uvildig undersøgelse af humanitære aspekter bør politisk, militær og økonomisk støtte fremover ledsages af kriterier for de retlige efterspil. [...] Civil kontrol med forsvaret, principper for retssikkerhed og overholdelse af den humanitære folkeret må gennemstrømme eftermælet af Ukraines frihedskamp. Lander Ukraine ikke sikkert på demokratiets smalle sti, besværliggøres vejen ind i NATO såvel som EU. Her må EU træde ind om vigtig medspiller for NATO. EU, der allerede medfinansierer en række NATO-landes donationer gennem den europæiske fredsfacilitet, bør indføre krav til civil kontrol med våben og juridiske forpligtelser i kommende donationer for at sikre, at demokratiske kontrolinstanser, retssikkerhed og overholdelse af krigens konventioner bliver en del af Ukrainekrigens afslutning."
Information, s. 17 (18.07.2023)

Økonomi

Tillid til Kinas vækst væk - er på “kravlestadie”
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Kommentatorerne uden for Kina tror, at styret i Beijing vil rette op på faldende økonomisk vækst, men i Kina lyder der andre toner. [...] I verden uden for Kina er der stort set universel enighed om tolkningen af mandagens nye væksttal fra Riget i Midten: Kinas økonomiske opsving er haltende, det sprutter som hjælpemotoren på en gammel Velo Solexknallert med pedaler til at sætte i gang. "Opsvinget efter genåbningen er gået ned i tempo til et kravlestadie," konkluderer Sheana Yue, der er Kina-økonom i analysefirmaet Capital Economics. [...] En række dårlige nøgletal, der fluks internationalt blev omsat til forhøjede forventninger om, at styret i Beijing igen-igen lemper penge- og finanspolitikken for at sætte væksttempoet i vejret. Hos Jing Liu, cheføkonom for Kina i storbanken HSBC, var netop det rygmarvsreaktionen. "Der er brug for mere politisk støtte for at hjælpe landet med at genvinde momentum," skriver hun i kommentar. Og som Xin Ping korrekt skriver, har det ganske stor betydning i omverdenen, hvordan det går med planetens næststørste økonomi. F.eks. er Tysklands største handelspartner netop Kina, og Tyskland er EU's største økonomi. [...] Set fra kriseramte vestlige øjne går det ikke nødvendigvis økonomisk dårligt i Kina. Væksten accelererede på årsbasis fra 4,5 til 6,3 pct. mellem første og andet kvartal, men det er med udgangspunkt i, at Kina i de første måneder af 2022 var i en vækstdræbende lockdown. [...] Men burgere, ribs og guitarriffs redder ikke Kinas økonomi. Slet ikke i en situation, hvor flere iagttagere peger på, at præsident Xi Jinping er mere optaget af, at Kina sikrer sig en førsteplads i det teknologiske kapløb med især USA, end han er optaget af størrelsen på årsvæksten. Opfattelsen blandt Xi og hans nærmeste synes at være, at rigtig mange af de 1,4 mia. kinesere over flere årtier har oplevet så store fremskridt, at en pause er acceptabel, mens Kina befæster sig på andre områder. [...] Statskommentatoren Xin Ping skriver samtidig, at “fakta og tal” modsiger falske argumenter og forudsigelser i Vesten om Kinas sammenbrud. Han henviser blandt andet til, at Kinas eksport og import steg med 4,7 pct. i årets første halvdel, og at handlen med partnerlandene i Belt and Road steg med 13,2 pct. [...] Udsigterne er ikke gode, "nettoeksporten trækker Kinas bnp ned"."
Børsen, s. 12 (18.07.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark