Tophistorier
Ukraine har holdt sig økonomisk i live gennem otte måneders krig, men fortsat støtte udefra er afgørende
Flere af dagens aviser bringer opdateringer om krigen i Ukraine.Information skriver i dag, at udsigterne for Ukraines økonomi ser bedre ud end forventet, men at der stadig vil være et stort behov for finansiel støtte i 2023. Faren for fremtidige angreb fra Rusland truer Ukraine og de ødelæggelser, som angrebene har bragt Ukraine har blandt andet gået ud over energiinfrastrukturen og dermed ødelagt store dele af landets adgang til strøm, vand og varme. "Flere angreb på energiinfrastrukturen, især i løbet af vinterperioden, er nok den absolut største risiko for Ukraines økonomi," siger Olena Bilan, cheføkonom i investeringsbanken Dragon Capital. Verdensbanken kom tidligere på måneden med en prognose, som forudser, at Ukraines bnp vil falde med 35 procent i 2022, samt at inflationen forventes at stige med 30 procent ved årsskiftet. Men trods de dystre prognoser har den økonomiske udvikling overrasket i Ukraine, og det kan blandt andet været grundet kornaftalen med Rusland, som startede fra juli måned. Meget er dog fortsat forudsigeligt, og Rusland truede også, så sent som i sidste uge, med at forlade kornaftalen. "Som det ser ud nu, har Ukraine hver måned brug for fem milliarder dollar - svarende til omkring 38 milliarder kroner - for at finansiere sine mest kritiske udgifter, og da de hjemlige indtægter er knappe, skal størstedelen dækkes af den finansielle støtte fra udlandet," siger Olena Bilan. Behovet for finansiel støtte kommer til at vare et godt stykke tid endnu. I sidste uge fortalte den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj, at Ukraine får brug for 38 milliarder dollar til at dække næste års budgetunderskud samt 17 milliarder dollar til genopbygning af infrastrukturen. I Ukraine regner man med, at underskuddet vil blive dækket af Den Internationale Valutafond (IMF) samt af USA og EU. USA har allerede udtrykt, at man er villig til at støtte med 1,5 milliarder dollar om måneden, og EU-Kommissionen har også udtrykt, at man arbejder på at finde tilsvarende 1,5 milliarder euro om måneden. Men spændingerne mellem de to donorer er vokset den seneste stykke tid, da Washington er utålmodige overfor EU's indsats. "Vi opfordrer vores partnere og allierede til at slutte sig til os ved hurtigt at udbetale deres eksisterende forpligtelser til Ukraine og ved at træde i karakter og gøre mere," lød det sidste uge fra den amerikanske finansminister, Janet L. Yellen. I Washington er man frustrerede over EU's manglende evne til at leve op til det, man tidligere har lovet Ukraine. USA har betalt 57 procent af de i alt 14,9 milliarder dollar, som man har forpligtet sig til, hvor EU ikke engang har betalt en tredjedel af de 12,3 milliarder euro man havde lovet. En anonym repræsentant for EU har til Washington Post forsvaret forskellen med, at EU tager imod millioner af ukrainske flygtninge, samt at man har forpligtet sig til at yde langvarig støtte til Ukraines genopbygning. Samtidig kan den manglende udbetaling være et udtryk for udfordringer med at samle enstemmig støtte blandt EU's medlemslande, fortæller avisen. "Vi kan se, at EU gør en indsats for at forbedre situationen, men overordnet set er der stadig en bekymring for, at den finansielle støtte fra EU vil komme i mindre portioner og blive forsinket," siger Olena Bilan, som også udviser den samme bekymring som i Washington.
Russiske kamikaze-droner slog ned flere steder i Kiev i går. Det skriver Ekstra Bladet. "Rusland har haft nogen tilsvarende tidligere, men de har ikke haft ret meget held med dem. De blev skudt ned for et godt ord. Men den her offensive drone stammer fra Iran, og der er rygter om, at Rusland har fået 2400 droner derfra," siger Forsvarsakademiets Andreas Graae, adjunkt ved Institut for Militær Teknologi og forsker i droner, kunstig intelligens og autonome våbensystemer. Irans udenrigsministerium har dog afvist at have haft nogen rolle i angrebene med kamikazedroner mod Kiev. Dette forløb sker samtidig med, at EU drøfter, om der skal indføres sanktioner mod Iran. "Vi vil se, om der er konkrete beviser for deltagelse (af Iran i krigen i Ukraine, red.)," siger vicepræsident for EU-Kommissionen, Josep Borrell. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at der bør indføres sanktioner mod Iran. "Jeg ønsker målrettede sanktioner mod de personer i Iran, som er ansvarlige for at levere de droner, der anvendes i Ukraine. Vi ser igen dronerne brugt mod civilbefolkningen," siger han.
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Bjørn Nygaard, antropolog og konfliktmægler, blandt andet: "Det er afgørende at fremme forhandling mellem Ukraine og Rusland hurtigst muligt. Den herskende holdning ser ud til at være, at det er muligt for Ukraine og Nato at sejre militært. Men det er højst usandsynligt, selv efter Ukraines seneste fremgang, og de menneskelige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af krig er enorme - også for os danskere. Hvorfor er en militær sejr urealistisk? Fordi vi fortsat lever i en tid, hvor imperier dominerer. Kloden er i dag domineret af tre imperier: Rusland, Kina og USA. [...] Også Europa oplever den amerikanske dominans blandt andet gennem pres for at deltage i diverse krige inklusive den katastrofale krig i Irak, som viste sig at være baseret på en amerikansk løgn om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben. [...] De tre imperier konkurrerer om magt og indflydelse globalt, og efter årtiers amerikansk militær, økonomisk, politisk og kulturel dominans slår de to andre imperier tilbage, og i den proces kommer mindre nationer forfærdeligt til skade. [...] Den russiske magtelite og mange almindelige russere tåler ikke, hvad man opfatter som flere ydmygelser fra Nato. Imperiet må under ingen omstændigheder tabe krigen - koste hvad det vil. Selvom den russiske hær er overraskende ineffektiv, så er Rusland så militært stærkt, at det er urealistisk, at Ukraine og Nato kan stoppe krigen helt ad militær vej. Man kan ligeledes spørge sig selv, hvor effektiv USA og Nato er militært. Hvor mange krige har USA og Nato vundet efter Anden Verdenskrig? Næsten ingen. [...] For at kunne forhandle er det nødvendigt, at man ikke ydmyger eller dæmoniserer sin modstander eller kræver, at han går af, som Biden gjorde, da han om Putin sagde ”for Guds skyld. Denne mand kan ikke forblive på magten”. I stedet må man forsøge at forstå sin konfliktpartners interesser og position, ligesom den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy gjorde med stor succes under Cuba-krisen. [...] Vi må finde ud af, hvad Putins ansigtsreddende forhandlingsresultat kan være. Ukraine kan til gengæld for visse indrømmelser opnå sikkerhedsmæssige og økonomiske garantier inklusive et medlemskab af EU. Er det fair? Måske ikke, men fuldstændig retfærdighed er sandsynligvis umulig i en tidsalder domineret af de tre konkurrerende imperier."
Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 22-23 (18.10.2022)
Prioriterede historier
Rentefald efter britisk politisk uvending
Flere af dagens aviser bringer artikler om den finansielle situation i Europa.Berlingske bringer en kommentar af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "De seneste uger har budt på endnu en dramatisk periode i britisk politik. Men denne gang er det ikke bare et show, men substans, der er på spil. Premierminister Liz Truss satte sig for at udleve den politik, som de hårde Brexit-ideologer mener er forudsætningen for et globalt Storbritannien uden for EU. [...] Liz Truss er en helt logisk konsekvens af den fortælling om Brexit, som den hårde højrefløj i det konservative parti har dyrket. Fortællingen om et "Global Britain", der ved lave skatter og afbrænding af det overvintrede EU-regelværk kunne skabe et nyt Storbritannien, der var orienteret mod de gamle kolonier og den angelsaksiske verden. [...] For fem uger siden fik denne fløj magten. Hele magten. For Liz Truss ville ikke dele med de andre dele af det konservative parti. Og de gik i gang med at implementere den politik, der skulle retfærdiggøre at rive næsten 50 års økonomisk ægteskab med de andre EU-lande i stykker. [...] Forestillingen om dette paradisets have uden for EU bygger på en gigantisk misforståelse af, hvad der skaber vækst og velstand i en moderne verden. [...] Brexit-ideologerne lever i et parallelunivers langt fra den verden, som resten af os lever i. Midt i regelafbrændingen måtte chefideolog og erhvervsminister Jacob Rees-Mogg tilbage til skrivebordet, da han foreslog at fjerne loftet over arbejdstid, retten til løn under ferie og andre lignende europæiske vederstyggeligheder. For pudsigt nok er der mange helt almindelige britiske arbejdere, der godt nok er blevet opdraget til at hade alt, der har med EU at gøre, men som alligevel godt vil have de goder, som kommer fra den sociale dimension til de frie bevægeligheder, der blev introduceret med det indre marked."
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det var en tilfreds chef for Bank of England, Andrew Bailey, der i weekenden kunne konstatere, at den nye finansminister, Jeremy Hunt, "havde samme holdning" til behovet for finanspolitisk disciplin som Bank of England. Jeremy Hunt fulgte selv op i weekenden med en række interview, der alle pegede i samme retning, nemlig et totalt opgør med den politiske linje, som premierminister Liz Truss og nu tidligere finansminister Kwasi Kwarteng promoverede for mindre end en uge siden. [...] Stort set intet er tilbage af det oprindelige forslag om en gigantisk inflationspakke i kombination med store skattelettelser, der primært skulle komme virksomhederne og de velhavende til gode. [...] De finansielle markeder har taget godt imod udmeldingerne fra Jeremy Hunt, der gik længere, end mange havde forventet for at skabe orden i de offentlige finanser. Det er første gang i tre uger, at regeringen har overrasket i den retning. Pundet er styrket, og måske endnu vigtigere er de britiske statsrenter faldet som en sten og har trukket renterne i de andre vestlige lande med ned. Det har sendt de globale aktier i vejret og understreger en vigtig pointe: det britiske drama er ikke kun et spørgsmål for britisk økonomi og skatteydere, men har stor indflydelse på den globale risikovillighed og dermed også på danske boligrenter og aktieformuer. [...] Den store sejrherre i den seneste uges drama er ubetinget centralbankchef Andrew Bailey og Bank of England. For første gang siden begyndelsen af finanskrisen sagde en centralbank fra over for både de finansielle markeder og en ansvarsløs regering. [...] Ved at holde fokus på en målrettet og midlertidig hjælp til pensionssektoren i stedet for at genoptage det generelle opkøb af statsobligationer fortalte Bailey, at tiden med redninger af kriser forårsaget af politisk uansvarlighed var forbi. [...] Det er præcis, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) har gjort i årevis med en seddelpresse på overarbejde og en direkte indblanding i bankernes og virksomhedernes finansieringsforhold. Det er for tidligt at konkludere, at centralbankernes tid som dominerende aktører i den økonomiske politik er forbi. Men de seneste uger er et vink med en vognstang om, at der er en ny normal, der stiller større krav til de folkevalgte politikere. Det gælder i London - som i Washington og Rom."
Børsen, s. 25; Berlingske, s. 2, 12 (18.10.2022)
Institutionelle anliggender
5 A'er: Ny EU-bog vil sætte en megafon på skrigene fra Bruxelles
Altinget bringer mandag en anmeldelse af bogen "Til guldbryllup med Europa", skrevet af Johan Moesgaard Andersen, Mikkel Mejling Andersen, Vincent Rudnicki Østergaard og Simon Humberto Krog. I bogen diskuteres blandt andet, hvad vi kan bruge EU samarbejdet til i årene, som kommer. Bogen giver et grundigt indblik i EU og hvad dens politik består i.
Altinget, mandag (18.10.2022)
Danmarks Jægerforbund: Vi skal have en naturlov på lige fod med klimaloven
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund, som blandt andet skriver: "Det, man holder af, beskytter man med lovgivning. Sådan er det. Men når det kommer til at passe på vores natur, står det lidt anderledes til. Her findes ikke nogen samlet lov, som forhindrer, at naturen forarmes og levestederne forsvinder. Danmarks natur er den ringeste i Europa. Hvordan kan vi acceptere det? [...] Flere forskere understreger, at biodiversitetskrisen er mindst lige så alvorlig som klimakrisen, og derfor skal den behandles lige så alvorligt som klimakrisen. En naturlov bør sætte en fælles retning for naturen, og et godt udgangspunkt bør være EU's biodiversitetsstrategi, som er tiltrådt af alle lande i EU. En strategi, der sætter rammer, men som også giver nationalstaterne frihed til at træffe selvstændige beslutninger om, hvordan målene i strategien skal opnås. Her skal der, ligesom med klimaloven, sikres et bredt flertal, da det som sagt er en lov, der skal forpligtige os i fællesskab hen over mange år og skiftende regeringer. Derfor nytter det ikke noget, at vi laver kortsigtede løsninger med smalle flertal. Klimaloven har vist vejen. Nu er tiden kommet til vores natur, og derfor skal vi have en naturlov i Danmark."
Altinget (18.10.2022)
EU-Kommissionen bøjer sig for industripres og udvander indsats mod farlig kemi
Information skriver i dag, at Europa-Parlamentet har valgt at udskyde EU's kemikalielovgivning REACH med flere år. Den skulle ellers have været i gang inden årets udgang. I april blev der ellers vedtaget en ambitiøs køreplan for at få strammet op i de tusinder af potentielt sundheds- og miljøfarlige kemiske stoffer, som europæiske forbrugere er omgivet af. Europæiske miljøorganisationer og Europa-Parlamentets Grønne Gruppe er lamslåede over, at planerne formentlig vil blive bekræftet ændret efter et møde for Kommissionen tirsdag. "Dette er en himmelråbende kovending væk fra fremragende planer for større miljø- og sundhedsbeskyttelse for at imødekomme industrielle forureneres interesser. Det er et chokerende forræderi mod The Green Deal," siger Tatiana Santos, chef for kemipolitik hos de europæiske miljøorganisationers paraplyorganisation, European Environmental Bureau, EEB. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager bakker op om en udskydning af planerne, og det forventes at Kommissionen vil placere en nedtonet udgave af en ny kemistrategi i arbejdsprogrammets fjerde kvartal 2023, hvilket i praksis kommer til at betyde, at planen ikke når at blive færdigbehandlet inden der i maj 2024 skal vælges nyt Europa-Parlament og sammensættes en ny Kommission. "Denne forsinkelse er i praksis 'game over' for en REACH-reform under denne parlamentssamling og denne Kommission," fortæller European Environmental Bureau, med henblik på EU-valget i maj 2024. Den tyske kemiindustris brancheorganisation, VCI, har længe argumenteret for, at de gældende regler er tilstrækkelige, og at ny lovgivning vil kunne udløse "lammende usikkerhed" samt forlænge en europæisk krise. Den franske indre markedskommissær Thierry Bretons kabinet lagde under et møde i torsdags op til helt at pille REACH-revisionen ud af Kommissionens arbejdsprogram for 2023, ifølge Informations kilder, men efter modstand fra miljøkommissærens folk kom kommissionsformand Ursula von der Leyen med kompromiset om at udskyde planerne til fjerde kvartal 2023. Lækkede versioner af teksten i arbejdsprogrammet om REACH-revisionen viser, at teksten før fredagsmødet, lød formuleringen på at støtte EU's Green Deal, fremme udskiftning af skadelige kemikalier med mere bæredygtige alternativer og styrke beskyttelsen af sundhed og miljø. Efter mødet lød teksten i stedet, at REACH-revisionen "har som mål at sikre Europas konkurrencemæssige fordele, forenkle og strømline reguleringsprocesserne og lette byrderne". "Jeg begriber ikke, at Vestager, der ellers har været en af Kommissionens største fortalere for strengere kemikalielovgivning, på den måde vender på en tallerken. Ikke alene ved at støtte en katastrofal udskydelse af revideringen af EU's regler på området, men også ved at fjerne alle referencer til at beskytte folkesundheden og miljøet," siger Margrete Auken, SF-medlem af Europa-Parlamentets Grønne Gruppe. Frans Timmerman, viceformand for EU-Kommissionen, skulle ifølge Informations oplysninger have været imod den markante ændring af arbejdsprogrammet for REACH-revisionen.
Information, s. 1, 8 (18.10.2022)
EU-politikeres kurs mod Folketinget kan få uventede konsekvenser for partierne
Altinget skriver mandag, at tre danske medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker at søge tilbage til Christiansborg ved det kommende folketingsvalg. Det drejer sig om Søren Gade og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre og Dansk Folkepartis Peter Kofod og ifølge Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, har de en rimelig chance for at lykkes på baggrund af de seneste mandatprognoser. Dog er der ikke nogen, som står i kø til at træde i deres sted i Europa-Parlamentet og dermed står deres partier til at miste pladserne i EU-parlamentet.
Altinget, mandag (18.10.2022)
Gødningskrise truer fødevareforsyning
Jyllands-Posten skriver i dag, at mere end halvdelen af Europas fabrikker til produktion af kunstgødning er lukket ned grundet de høje gaspriser. Det betyder historisk høje priser på kunstgødning og et lavt udbud, som kommer til at få konsekvenser for den globale fødevarekrise. "Prisen på gødning har udviklet sig vildt. På to år er prisen mere end tredoblet fra omkring 190 kr. til omkring 650-800 kr. pr. 100 kg. Landmanden kan nu komme til at betale en kvart million kr. for et læs gødning," siger Henning Fogh, adm. direktør for grovvaredivisionen hos Danish Agro og tilføjer: "Der er ingen tegn på, at priserne kommer til at falde de kommende måneder. Tværtimod vil prisen formentlig stige lidt frem mod foråret, fordi udbuddet er så lavt." I Europa forsøger man at løse en potentiel mangel på kunstgødning ved at øge importen, men det advarer Jacob Bagge Hansen fra Fertilizers Europe imod. "Omkring halvdelen af fødevareproduktionen i Europa er afhængig af kunstgødning. Derfor bør gødningsproduktionen anses for kritisk infrastruktur, og det er uholdbart på et så afgørende område at gøre sig afhængig af importerede råvarer," mener han. Det er produktionen af ammoniak, som udgør den største del af energiforbruget på gødningsfabrikkerne. Nogle europæiske fabrikker har mulighed for at modtage flydende ammoniak fra for eksempel USA, hvor gaspriserne og dermed produktionsomkostningerne er meget lavere. Det gør det lønsomt at importere flydende ammoniak til Europa, også selvom er er pålagt told på 5 procent af værdien. Derfor har medlemmer af EU-Parlamentet foreslået at fjerne importtolden. "Vi er alligevel modstandere af at fjerne tolden, fordi det sender et meget uheldigt signal. Vi har lige erfaret, hvor farligt det var at være afhængig af importeret gas. Hvis man fjerner tolden, er det et signal om, at man nu er indstillet på at øge afhængigheden af importeret ammoniak. Man udskifter dermed den ene afhængighed med den anden," mener Jacob Bagge Hansen, Fertilizers Europe.
Jyllands-Posten, s. 14 (18.10.2022)
International aftale om A-kraft
Berlingske bringer et læserbrev af Peter Bøgelund, som blandt andet skriver: "Danmark burde indgå et strategisk samarbejde med Sverige og Tyskland - og gerne hele EU - om videreudvikling af atomkraft (ligesom vi har gjort med vindkraft). Så skal vi ikke starte alene fra bunden og vente i mange år på et bæredygtigt alternativ/supplement til de andre grønne energikilder."
Berlingske, s. 23 (18.10.2022)
Nye fiskekvoter rammer lystfiskeri
Grundet problemer med bestandene af torsk og laks, vil det fremover kun være muligt at fange begrænsede mængder fisk for lystfiskere. Det skriver Jyllands-Posten og B.T. Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn, efter at EU's landbrugs- og fiskeriministre mandag indgik en aftale om fiskekvoter i Østersøen for næste år.
Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s. 10 (18.10.2022)
Klima
Havne kan blive flaskehalse for fremtidens havvindmøller
Danske havne advarer om, at der ikke er kapacitet i danske og europæiske havne til at opfylde målene for vindenergi. Det skriver Børsen. Det er ellers planen at vindmøller i tusindvis skal opstilles i både Nordsøen og Østersøen, men de store vindmøller kan kun udskibes fra særlige havne, hvor pladsen allerede er trang. "Alle havne har allerede travlt i dag, men fra 2024 og fremad begynder det for alvor at blive presset. Vi siger allerede nej til nogle projekter i dag, men dem kan vi stadig sende videre til andre havne," siger den adm. direktør i Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen. I Esbjerg-aftalen blev der lovet, at regeringerne i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark ville opstille vindmøller med en samlet kapacitet på 65 GW i Nordsøen inden 2030. For at imødekomme problemerne har Esbjerg Havn indgået en aftale med andre havne i Nordsøen for at udnytte overskydende plads. Dermed kan vindmølleprojekter løse opgaven i samarbejde med partnere i Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig og England, selvom der ikke er plads i Esbjerg Havn. "Der er behov for, at havnene tilsammen kan koordinere bedre og bygge mere. Der er naturligvis havneudvidelser på vej, både hos os og andre steder, men det tager lang tid, og i mellemtiden må vi sikre, at der er nok kapacitet. Hvis vi finder nye måder at gøre det på, tror jeg på, at vi kan få kapacitet til alle projekterne," vurderer Dennis Jul Pedersen fra Esbjerg Havn. Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Greenpower Denmark, ser at havnene kan blive en potentiel flaskehals for vindmølleambitionerne. "I værste fald kan det forsinke projekter, hvis der ikke er plads i havnene. Det er en bekymring, ikke bare i Danmark, men i Europa, hvor alle vil bygge meget fra nu af og frem mod 2030 og 2050," vurderer han.
Børsen, s. 2 (18.10.2022)
Migration
Eksperter: Et EU-modtagecenter er helt urealistisk - medmindre De Radikale allierer sig med Ungarn og Italien
Jyllands-Posten og Ekstra Bladet bringer artikler om det EU-modtagecenter i Rwanda, som især er et varmt emne under den danske valgkamp.Jyllands-Posten skriver, at Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, mandag under et interview med Jyllands-Posten, foreslog deciderede EU-modtagecentre i Afrika. Det har fået flere eksperter til at sætte spørgsmålstegn ved Radikale Venstres asylvisioner. EU-Kommissionen siger nej til modtagecentre i Afrika, Tyskland og Frankrig vil heller ikke høre om det. Det eneste sted man kunne få opbakning til, var ved at kigge mod EU-skeptiske lande i Central- og Østeuropa eller den postfascistiske Giorgia Melonis kommende regering i Italien. Helena Hahn, der analyserer migrationspolitik hos den uafhængige tænketank European Policy Centre i Bruxelles vurderer, at der er meget lidt politisk vilje i EU til at gå ned ad den vej: "Kommissæren for migration, Ylva Johansson, har hele tiden været ret højlydt i sin uvilje mod idéen, og min vurdering er, at det ikke vil møde opbakning i nogen nær fremtid i Bruxelles," siger hun og fortsætter: "Det er ikke for at sige, at ingen medlemsstater kunne være friske på at udforske det. Lande som Ungarn er mere end åbne for at eksternalisere asylproceduren, og Danmark og Østrig har også ofte et tæt samarbejde om migration. Men jeg ser det ikke blive bragt til virkelighed på EU-niveau." Det bakker Susi Dennison, analytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations op: "En række medlemsstater har allerede sagt, at de ikke er villige til at eksternalisere asylbehandlingen til et afrikansk land - og EU-Kommissionen har sagt, at det ikke er noget, den planlægger at kigge på. Hvis det skal ændre sig, kræver det, at en stor gruppe medlemslande går til EU og siger: ”Please, gentænk jeres position på det her emne," siger hun. Henrik Larsen, EU-forsker og professor i statskundskab, vurderer, at det vil blive svært for Radikale Venstre at få EU med på planerne: "Der har før været tanker om modtagecentre i EU. Men man ender med samme problem, som regeringen herhjemme har med Rwanda. Det handler jo om at finde lande, som har et forhold til menneskerettigheder og behandling af asylsøgere, som er acceptabelt," siger han. I tre år har den danske regering forsøgt at finde et land i Afrika, som kunne være modtagecenter for asylansøgere, der kommer til Danmark. I mellemtiden er EU gået i modsatte retning. For et par år tilbage fremlagde EU-Kommissionen deres såkaldte migrationspagt og i september blev man enige om en form for "køreplan", hvor Europa-Parlamentet og de lande, som på skift har formandskabet i EU "forpligter sig på at gøre alt" for at nå i mål med migrationspagten inden 2024. Dermed er der endnu ikke kommet en aftale på plads.
Ekstra Bladet skriver, at Rosa Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten i et interview med Politiken fortæller, at Enhedslisten ikke nødvendigvis har planer om at vælte en fremtidig regering ledet af Socialdemokratiet, hvis planen om at etablere et modtagecenter i Rwanda bliver gennemført. I modsætning til Enhedslisten har Radikale Venstre sagt, at de ikke vil støtte en regering, som arbejder på et modtagecenter i Rwanda, hvis det ikke sker i EU-regi.
Jyllands-Posten, s. 10, 11; Ekstra Bladet, s. 4 (18.10.2022)
Rettelse
Information skriver, at det fremgik i mandagens interview med britiske Rwanda-ekspert Will, at EU betalte omkring seks milliarder euro til Tyrkiet for at tage imod cirka 2.4000 flygtninge, men det rette tal er 2.1240 flygtninge.
Information, s. 5 (18.10.2022)
Udenrigspolitik
EU vil revidere synet på Kina i takt med stigende globale spændinger
I en analyse i Politiken skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens Asienkorrespondent og Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Pointen om, at Europa har været for naiv i omgangen med stormagten Kina, har floreret i nogen tid, og i takt med større globale spændinger stiger presset for at gøre noget ved det. Mandag var det EU's udenrigsministre, der havde Kina på dagsordenen, og senere på ugen er det stats-og regeringscheferne. På bordet ligger en ny fortrolig analyse fra EU's udenrigstjeneste, som ifølge flere store internationale medier konkluderer, at forholdet mellem EU og Kina er blevet mere og mere anstrengt, siden den seneste Kina-strategi blev lavet i 2019. [...] Men i takt med at Kina opruster og er blevet mere autoritært og mindre demokratisk under præsident Xi, bør Kina i langt højere grad ses som en systemisk rival og en konkurrent frem for en partner, lyder budskabet nu fra både EU's udenrigstjeneste og flere lande, som skubber på en skarpere EU-linje over for Kina. [...] Først og fremmest kræver et samlet EU, at Kina tager klar stilling til Rusland. [...] EU-landene, som køber hovedparten af deres uundværlige mikrochips til stort set al elektronik i Taiwan, vil også gerne sende en advarsel afsted til Kina om at holde fingrene væk fra Taiwan. Men hvordan ser sådan en ud? Og hvor troværdig er en europæisk trussel, så længe EU også er dybt afhængig af Kina, som kommissionsformand Ursula von der Leyen konstaterede i september. En ny kritisk Kina-linje risikerer derfor at blive mudret af de lande, som er allermest afhængige af kinesisk handel, og som derfor vil have svært ved at bakke helhjertet op om at trække EU's ultimative våben: truslen om sanktioner og handelsrestriktioner. Her spiller Tyskland en nøglerolle. [...] Mens EU-Kommissionen har sat et arbejde i gang med at udrede områder, hvor EU samlet er alt for sårbar og afhængig - belært af diskussionen om russisk energi har den tyske kansler, Scholz, således sat en diskussion i gang om tysk tilgang til Kina. Begge dele på høje tid, siger kritikere."
Politiken, s. 2 (18.10.2022)
Eksperter: Demokratiet kan blive taber i ny kold krig med autokratier
En ny kold krig mellem demokratier og autokratier venter verden efter Ukrainekrigen. Det skriver Kristeligt Dagblad. Flere eksperter mener dog, at demokratiet risikerer at tabe. Tilbage i marts måned talte den amerikanske præsident Joe Biden om det nye ideologiske skel i verden, hvor han definerede angrebet på Ukraine som "en kamp mellem frihed og undertrykkelse". Her opfordrede han Vesten til at stå sammen mod autokratierne, hvor han først og fremmest mente Rusland, men også Kina, som mere og mere bliver USA's nye strategiske rival. Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation, mener allerede, at en opdeling af verden i en demokratisk og autokratisk lejr er ved at tage form og det er mere aktuelt end nogensinde, hvor man ser, at de demokratisk lande rykker tættere sammen både i Nato og i EU. "Afkoblingen af de to verdener er allerede ved at ske i kraft af omlægningen af Europas forsyningskæder til Rusland, men også til Kina. En udvikling, som begyndte med coronakrisen. De økonomiske projekter skal så gennemføres med andre, og det vil naturligt blive andre vestlige, demokratiske lande. Vi har også en skillelinje i FN mellem lande, der fordømmer Ruslands angrebskrig, og lande, der ikke gør," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (18.10.2022)
Harvard-professor: Her er de fem årsager til krigen i Ukraine
I en kronik i Berlingske skriver Joseph S. Nye Jr, politolog og professor på Harvard University og forfatter til bogen "Do Morals Matter? Præsidents and Foreign Policy from FDR to Trump". Han skriver blandt andet: "Ruslands krig mod Ukraine er den mest ødelæggende konflikt, Europa har set siden 1945. Mens mange i Vesten ser en krig, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har valgt, siger han selv, at NATOs beslutning i 2008 om at åbne for et muligt medlemskab for Ukraine bragte en eksistentiel trussel helt op til Ruslands grænser. [...] Så hvordan finder vi frem til årsagerne til den krig, som måske kommer til at vare flere år frem? [...] Vi ved fra Putins egne skriverier og fra forfatterne til forskellige biografier såsom Philip Short, at den medvirkende årsag var, at Putin nægter at se Ukraine som en legitim stat. [...] Putin ærgrer sig over sammenbruddet i Sovjetunionen, som han havde tjent som KGB-officer. Og på grund af det tætte kulturelle tilhørsforhold mellem Ukraine og Rusland betragter han Ukraine som en falsk stat. Samtidig har Ukraine været utaknemmeligt og fornærmet Rusland med Majdanopstanden i 2014, der fjernede en prorussisk regering og de stadig stærkere handelsrelationer til EU. [...] Putin ønsker at genskabe, hvad han kalder den "russiske verden". Og da han er nået 70-års-alderen, tænker han på den arv, han vil efterlade sig. [...] NATOs beslutning på 2008-topmødet i Bukarest om at inkludere Ukraine (og Georgien) som potentielt fremtidige medlemmer bekræftede blot Putins værste forestillinger om Vesten. Men selvom NATOs beslutning i 2008 måske var en fejlberegning, havde Putin allerede før da skiftet holdning. . Han havde hjulpet USA efter terrorangrebene 11. september 2001, men hans tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 viser, at han allerede før Bukarest-topmødet var kørt sur i forholdet til Vesten. [...] Intet af dette betyder, at krigen i Ukraine var uundgåelig. Men med tiden blev den stadig mere sandsynlig. Den 24. februar 2022 forregnede Putin sig og strøg den tændstik, der startede branden. Det er svært at se ham slukke den nu."
Berlingske, s. 20-21 (18.10.2022)
Udvidelse
Sikandar Siddique: Danmark skal trækkes voldsomt til venstre
Jyllands-Posten bringer et interview med Sikandar Siddique, partileder, Frie Grønne, som blandt andet mener, at grundet den nye situation i Europa og verden efter krigen i Ukraine, så skal Ukraine have mulighed for at blive optaget i EU, hvis Ukraine lever op til EU's krav. "For ukrainernes skyld håber jeg, at der bliver lagt betydeligt mere energi i at få Putin til forhandlingsbordet for at finde en reel løsning på krigen. Men hvis Ukraine lever op til EU's krav om optagelse, er der intet i vejen for det," udtaler han.
Jyllands-Posten, s. 29 (18.10.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 18. oktober 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark