EU i dagens aviser tirsdag den 19. juli

Tophistorier

25 meter høje flammer i Frankrig: »Disse begivenheder vil blive hyppigere, og deres intensitet kan blive endnu værre«
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen i en ny rapport varsler, at 46 procent af EU's totale landområde vil blive ramt af tørke denne sommer. Det er allerede sket i 11 procent af områderne, og hvis de resterende områder bliver ramt af tørke, som rapporten konkluderer, vil det have store konsekvenser for fødevareproduktionen, da afgrøderne i mange af de ramte eller risiko for at blive ramte lande, bærer tydelige tegn på mangel af vand. Klimaforandringerne er skylden til tørken, hvor hedebølger har ramt flere lande og skovbrande også bliver mere og mere normalt, vurdere flere klimaeksperter. "Flere nyere publikationer har fremhævet tørkens rolle som en forudsigelsesfaktor for store skovbrande, især i den vestlige del af Frankrig," siger klimaforskeren Valérie Masson-Delmotte ifølge Information. Det er især Sydeuropa, som er hårdest ramt, hvor Italien lige nu oplever den værste tørke i 70 år og, hvor der er skovbrande, som hærger i Spanien, Frankrig og Portugal. COP27klimamødet i Sharm el-Sheikh forberedes i disse dage i Berlin, hvor FN-landene er samlet. "Vi har et valg. Kollektiv handling eller kollektivt selvmord. Det er i vores hænder," siger António Guterres, FN's generalsekretær til The Guardian, ifølge Information. FN's Klimapanel, IPCC, har også tidligere på året advaret om, at det ekstreme vejr, såsom skovbrande, tørke og hedebølger vil blive mere og mere normalt som følge af den globale opvarmning, skriver Kristeligt Dagblad. Og i en netop offentliggjort undersøgelse, som klimaforskere fra Potsdams institut for forskning i klimakonsekvenser, PIK, har lavet, konkluderer de, at Europa vil være "et hotspot" for klimabetingede temperaturstigninger. PIK's klimaeksperter konkluderer også, at temperaturerne i Europa vokser hurtigere end de globale gennemsnitlige temperaturer gør.
Information, s. 8-9; B.T., s. 11; Ekstra Bladet, s. 5; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 1 (19.07.2022)

Prioriterede historier

EU vil ramme russisk guldeksport, mens gaskrig lurer
EU arbejder i disse dage på yderligere at stramme sanktionerne mod Rusland, som følge af deres invasion af Ukraine, skriver flere af dagens aviser. Det ventes at EU's næste træk blandt andet er at sanktionere russisk guldeksport. "Det vigtigste forslag i pakken er et forbud mod russisk guld. Men derudover er målet at sikre, at sanktionerne er effektive," siger Josep Borrell, EU's udenrigschef. Et forslag som USA, Storbritannien, Japan og Canada allerede har har bakket op. Eksporten af russisk guld er vurderet til at have været på 110 milliarder kroner sidste år. Det er dog kun en meget lille del, hvis man sammenligner med den russiske gaseksport. "Vi skal gøre os fuldstændig uafhængige af russisk energi. Så ja, i den forstand at vi i Europa ikke skal være bundet af at skulle importere energi fra Rusland," udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det er også et emne som EU-Kommissionen vil tage op på onsdag, hvor der skal diskuteres, hvad EU skal gøre, hvis Rusland lukker fuldstændig for gassen. Der blev i sidste uge lukket for gasrørledningen Nord Stream 1 grundet den årlige vedligeholdelse, men flere frygter, at præsident Vladimir Putin har planer om at lukke for rørledningen til Europa permanent. Særligt Tyskland, som er et af de mest gasafhængige lande i EU, frygter den permanente nedlukning, skriver Børsen. Men EU har allerede diskuteret et solidaritetsprincip, hvis gaseksporten fra Rusland skulle stoppe, hvor man sørger for de mest gasafhængige lande i EU og deles om den gas, der kommer til Europa fra andre lande end Rusland. EU har lavet nye beregninger, hvis Rusland skulle stoppe med leverancerne af gas, og det viser, at unionens samlede bruttonationalprodukt i værste tilfælde vil blive reduceret med 1,5 procent.
Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 17; Børsen, s. 12-13, 16, 21 (19.07.2022)

Splittelse: »Der er ikke stor appetit på at lægge en fælles strategi«
Det er store forskelle i våbenleverance og økonomisk støtte, hvis man ser på USA, Polen, Storbritannien og resten af Europa, skriver Politiken. Samlet set leverer Vesten "lige akkurat tilstrækkeligt med våben" til, at "ukrainerne kan overleve, men ikke nok til, at de kan genvinde tabt territorium", fortæller Ulrich Speck, tysk analytiker af international politik og fortsætter: "Det udstyr, landene sender, og det tempo, de sender det i, siger en hel del om de vestlige landes mål med hensyn til krigen. Og det spørgsmål bliver endnu vigtigere, nu hvor Ukraine er mere afhængigt af våben fra Vesten". Samtidig er der også meget stor forskel på de forskelle lande i deres interne strategi i forhold til Rusland og det er med til at splitte landene ad, mener Pierre Vimont, der er forhenværende fransk ambassadør i Washington og tidligere topembedsmand i EU, som siger: "Der er ikke stor appetit på at lægge en fælles strategi over for russerne". For samtidig med, at de europæiske lande støtter Ukraine militært og økonomisk, hærger der også en frygt for, at krigen skal eskalere, vurderer Speck, og den er stærkest i Tyskland og Frankrig, da de ligger tættere på Rusland.

Den samlede militære hjælp fra EU er nu oppe på 18,75 milliarder kroner, men forsker advarer, at det slet ikke er nok, skriver Politiken. Max Bergmann, europæisk direktør i den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS) sammenligner EU's støtte med den amerikanske, som er på omkring 150-200 milliarder kroner og Ukraine er stadig i dyb krise og efterspørger stadig mere og mere støtte. "De europæiske lande har ramt en mur, hvor de hverken har budgettet eller nok af de våben på lager, som krigen efterspørger. Ukraine kæmper jo ikke mod en oprørsgruppe i Afrika, de kæmper ene land mod en militær supermagt - mod den russiske hær! Derfor er der ikke brug for lappeløsninger, der er brug for, at EU hurtigst muligt gentænker hele sin tilgang til militær støtte af Ukraine", siger Bergmann. Han mener, at EU-landene bør bruge samme strategi til at hjælpe Ukraine, som der blev brugt ved coronahåndteringen, hvor landene optog fælles lån til genopretning af økonomien. Et forslag som statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med en håndfuld andre EU-lande allerede har afvist. Max Bergmann mener, at den militære hjælp til Ukraine er en lille udgift i forhold til, hvad Europa i forvejen betaler på grund af krigen i form af sanktioner, og beslutningen om at komme ud af afhængigheden af russisk energi.
Politiken, s. 8 (19.07.2022)

Finansielle anliggender

Renten steg ECB-møde
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at alle venter i spænding på torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB. "ECB er i et enormt fokus. Der er ikke meget spillerum for centralbanken til at overraske. Jeg tror, at et renteløft på 25 basispoint er sikkert. Oven i kommer situationen i Italien samt Nord Stream," siger James Rossiter, seniorstrateg hos TD Securities, ifølge Børsen og Jyllands-Posten. Til sammenligning ventes den amerikanske centralbank (Fed) at hæve renten med 75 basispoint. Fed har hævet sin ledende rente med 150 basispoint siden marts.
Jyllands-Posten, s. 10, 16; Børsen, s. 6, 21, 22, 24 (19.07.2022)

Institutionelle anliggender

Derfor trænger den svære samtale om EU's fremtid sig på
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Er der truffet vidtrækkende og historiske beslutninger gennem de seneste måneder, kan der imidlertid vente mindst lige så store og komplicerede spørgsmål forude. [...] Lysten til at tage livtag med de mere kontroversielle spørgsmål om fremtiden synes ikke overvældende. Den tyske kansler, Olaf Scholz, har tidligere talt for behovet for EU-reformer i takt med de mulige udvidelser. I weekenden fremhævede han i Frankfurter Allgemeine, at “politik begynder med at betragte virkeligheden”, og at der er brug for opgør med vetoretten i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hvis Europa skal have en ledende global rolle. Der skal gøres op med “egoistisk” blokering for fælleseuropæiske beslutninger, skrev han. Tidligere på året har også von der Leyen talt for at ændre EU's grundlæggende spilleregler, så det bliver muligt at rykke hurtigere: “Enstemmighed inden for særlige områder giver simpelthen ikke mening, hvis vi ønsker at komme hurtigt videre, ” lød det i maj, hvorefter kommissionen dog måtte præcisere, at tanken ikke var forsvarsområdet, hvor beslutninger i dag forudsætter fuld enighed. [...] Frem for altid at finde lugtesaltet frem, kunne ellers EU-venlige politikere jo overveje, om det er EU's langsommelighed og manglede evne til at løse oplagte problemer, der generer vælgerne og bremser en nødvendig udvikling mere end forestillingen om øget muskelkraft til flertallet. I foråret understregede franske Emmanuel Macron - der før har talt for et EU i flere hastigheder - at der lige nu er en “historisk forpligtelse” til at udvikle et politisk fællesskab, der både kan håndtere frafald som brexit og Ukraines håb om tættere tilknytning."
Børsen, s. 32 (19.07.2022)

Professor: Èn ting kan lamme Putins gasvåben
Christian Bayer, økonomiprofessor ved det tyske Universitåt Bonn, håber på en mild vinter i kampen mod Putins gasvåben, skriver Politiken. "Det bedste, vi kan håbe på, er en kombination af en mild vinter og dernæst et forår, der giver masser af vind til vores vindmøller", siger Bayer. Men hvis det går den anden vej og vi får en kold vinter i Europa mener han, at vi er nødt til at forberede os, blandt andet ved at indirekte at mindske sit gasforbrug. "Til fremstilling af kunstgødning til landbruget går der store mængder naturgas. Derfor er det jo oplagt at importere mere kunstgødning fa USA frem for at producere det selv", siger han. Han mener dog også, at husholdninger og mindre virksomheder allerede nu skal kunne mærke de stigende gaspriser, så de kan starte med at indstille sig på et lavere gasforbrug. "Man kan ikke forvente, at forbrugerne skruer ned for energiforbruget af hensyn til fædrelandets bedste. Der skal økonomiske incitamenter til", siger Bayer.
Politiken, s. 9 (19.07.2022)

Rettelse
Information skriver i dag, at EU-Kommissionen anbefaler, at Danmark sætter "klare rammer for den såkaldte svingdør mellem dansk toppolitik og lobbyvirksomhed", i stedet for at indføre en karensperiode, som i går blev nævnt i artiklen "EU kritiserer igen Danmark for ikke at begrænse svingdøren mellem politik og erhvervsliv".
Information, s. 4 (19.07.2022)

Interne anliggender

Vi kan ikke buzzworde os til diversitet
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Det årlige Gender Gap Indeks, der kom fra World Economic Forum i sidste uge, fortæller en historie, som desværre er blevet en trend de senere år: Danmark har ikke længere en førerposition, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Faktisk går det den forkerte vej. [...] I Europa indtager vi en pinlig 19. plads, mens alle vores nordiske naboer udgør top fire. Det er desværre ikke kun, fordi de andre rykker fremad ved at tage instrumenter i brug som kvoter og øremærket barsel, før det bliver dikteret fra EU. Vores egen individuelle score falder også på flere parametre. [...] Der må handling til fra dem, der i dag sidder med magten til at forandre. Det er ikke, fordi der mangler godt uddannede kvinder. På verdensplan går der med den nuværende udvikling 132 år, inden vi får ligestilling. Danmark må have en ambition om at gøre det væsentligt bedre end det."
Berlingske, s. 2 (19.07.2022)

Vælgerne må vide, hvor V og K vil hen
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "Nogle blå vil ud af EU, hvad V, K og R ikke vil, men lad dem da bare skrive det i deres programmer. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti får nok heller ikke gjort Danmark til en republik. [...] Men vælgerne må vide, hvor V og K vil hen. Det er smukt og rigtigt at kræve "frihed", der er blot ikke mange vælgere, som føler sig ufrie. Hvad skal vi være mere fri for, og hvad skal vi være mere fri til? [...] Men forleden sukkede sognepræst Marie Høgh i Berlingske over dagens borgerlige partier: "Der synes overhovedet ikke at være nogen retning. Det er, som om alle har mistet retningssansen." Faktisk har de hver især en retning, men det er V og K, som skal sætte retningen for en VK-regering: mere frit valg, mindre overvågning og tvang, større fokus i skolen på dansk kultur og dannelse, fast og fair retspolitik, solidarisk udenrigspolitik, konstruktiv EU-politik, stærkere forsvarspolitik, aktiv miljøpolitik, helhedsorienteret klimapolitik og hensyntagende moderniseringspolitik. De skal overbevise om, at de er bedst til at styre Danmark gennem en tumultarisk verden."
Berlingske, s. 19 (19.07.2022)

Klima

It-branchen kan gøre en stor forskel for klimaet
I en kommentar i Berlingske skriver Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea, blandt andet: "Selve it-sektoren står for 0,4 procent af Danmarks samlede CO2udledning, så vi er ikke en stor del af problemet. Til gengæld er vi en stor del af løsningen. For itbranchen kan designe, implementere og rådgive om udvikling af nye teknologier. Fra politisk side er der sat et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden udgangen af 2030, og eftersom det i høj grad bliver erhvervslivet, og ikke mindst den offentlige sektor, som skal eksekvere i forhold til at nå målet, er det helt afgørende, at vi samarbejder. Klimapartnerskabet er derfor et utroligt vigtigt værktøj, og samtidig er der ingen tvivl om, at it og teknologi kommer til at drive store dele af den grønne omstilling. For både it og teknologi er en vigtig fællesnævner for alle 14 klimapartnerskaber, der netop efterspørger digitalisering og nye teknologiske løsninger."
Berlingske, s. 12 (19.07.2022)

Migration

Hollandske afgørelser om danske Syrien-flygtninge vækker opsigt
Danske asylafviste Syrien-flygtninge vækker nu opsigt i Holland og det kan blive et problem for Danmarks medlemskab af Dublin-forordningen, mener flere eksperter. Det skriver Jyllands-Posten. Hollands øverste forvaltningsdomstol Raad van State, har afgjort at der er meget stor forskel på hollandsk og dansk asylpolitik og har vurderet, at myndighederne ikke kan sende syriske asylsøgere fra Danmark tilbage til Danmark, som det ellers er meningen med EU's Dublinforordning. Det skal fra hollandsk side kunne garanteres, at "forbuddet mod umenneskelig behandling bliver overholdt af de danske myndigheder," inden det skal afgøres om syrerne sendes tilbage til Danmark. Alt dette på grund af, at danske myndigheder har vurderet, at det er sikkert for bestemte syriske flygtninge at rejse tilbage til udvalgte provinser i Syren. Den nuværende sag udspringer af fire syrere, der tilbage i sommers sidste år havde fået afslag på asyl i Danmark og derfor var rejst mod syd. Hollandske myndigheder havde afvist at behandle deres ansøgning om midlertidig asylopholdstilladelse. "Begrundelsen for de to domme er i sig selv interessant, fordi den hollandske domstol baserer den på, at der er påvist en "evident og fundamental" forskel i asylpraksis mellem Holland og Danmark. Dette kan formentlig ses som et første led i en egentlig udfordring af Danmarks deltagelse i Dublin-systemet i relation til denne sagstype," vurderer Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet og fortsætter: "Det er ganske bemærkelsesværdigt, hvis myndighederne i andre EU-stater begynder at tøve med at sende ansøgerne tilbage til Danmark, fordi de ikke længere anser Danmark for et sikkert land, grundet risikoen for at de pågældende bliver videresendt fra Danmark til Syrien." Silvia Adamo, lektor i udlændingeret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, mener at Holland indirekte kritiserer "det danske asylsystem, der som det eneste land i EU kan finde på at sende flygtninge tilbage til Syrien. At Danmark tør sende flygtninge tilbage til et usikkert land, hvor de risikerer deres liv og sikkerhed, begynder at trække opmærksomhed fra andre medlemsstater." En udmelding som Cecilia Vejby Andersen, teamleder hos Dansk Flygtningehjælp er enig i. "Der er alvorlig grund til at tro, at Danmark kan krænke den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om umenneskelig og nedværdigende behandling, idet syrere risikerer alvorlige overgreb, hvis de sendes tilbage. I det lys er det godt, at Holland ikke blot henviser til tillidsprincippet, som Dublin-forordningen hviler på," udtaler Cecilia Vejby Andersen. Udlændinge- og Integrationsministeriet ser dog ikke noget problem i deres asylbehandling og oplyser i et skriftligt svar, at "asylbehandlingen i Danmark overholder vores internationale forpligtelser, herunder FN's Flygtningekonvention og forbuddet mod refoulement".
Jyllands-Posten, s. 6-7 (19.07.2022)

Udenrigspolitik

Hvad nu? To bud på læren af krigen mod Ukraine og det, som venter Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, som blandt andet skriver: "To regeringsledere. En forhenværende og en nuværende satte dagsorden i weekenden med hhv. en tale og en kronik om, hvad Vesten kan lære af krigen i Ukraine. Tony Blair var den tidligere, og han talte i London. Olaf Scholz den nuværende. [...] Men det knager gevaldigt i de møjsommeligt opbyggede internationale samarbejdsrelationer. Som Tony Blair påpeger, så er det et af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer, som har brudt alle internationale aftaler ved at angribe et andet land. [...] Den tidligere britiske premierminister sammenligner situationen i 2022 med historiske vendepunkter som 1945 og i tiden op til og efter Berlinmurens fald i 1989. Men i modsætning til 1945 og 1989, da Vesten byggede op og havde et håb om, at verden ville blive bedre, så står man nu i en helt anden situation med slidte institutioner og en befolkning, som oplever, at levestandarden falder, påpeger Tony Blair. [...] Blair efterlyser et nyt vestligt projekt, som kan hamle op med Kina, der tegner til at blive den største geopolitiske udfordring. Hans opskrift er at øge forsvarsudgifterne og at gøre institutioner mere agile og beslutningskraftige. [...] Også Olaf Scholz taler om "et vendepunkt". "Putins angreb på Ukraine betyder, at intet mere er, som det var. Og derfor kan ting heller ikke forblive, som de er," skriver Tysklands kansler, som i lighed med Blair peger på militær oprustning som et af midlerne til at ruste sig mod den nye virkelighed, men han er også stærk fortaler for, at vetoretten opgives i EU's sikkerhedspolitik. Det skal være slut med, at enkelte medlemslandes egoisme kan blokere europæiske beslutninger. Slut med national enegang, som skader hele Europa, slut med nationale vetoer på udenrigspolitikken, mener Scholz, som betoner Tysklands ansvar for at få ting til at vokse sammen. [...] Krigen mod Ukraine har utvivlsomt været med til at skabe sammenhold i Europa. Men kan det holde, når de virkeligt svære beslutninger og indenrigspolitisk følsomme emner kommer op?"
Jyllands-Posten, s. 28 (19.07.2022)

Hvede er ikke et våben, som Putin kan forære Zelenskyj
Jens Worning, udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i en analyse: "Tyrkiet var optimistisk, FN's generalsekretær, António Guterres, afmålt, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, håbede bare det bedste, da det i sidste uge blev offentliggjort, at en aftale om sikker udskibning af ukrainsk hvede via Sortehavet var ved at falde på plads med både Ukraine og Rusland. [...] For Putin giver det ingen mening at sikre den ukrainske eksport. Hvis han sikrer en sådan aftales implementering, vil det være et udtryk for et strategiskifte, som skal få os til at tænke os om. Ruslands strategi i krigen er meget klar. For det første handler det om at befæste de positioner, man har i Ukraine, forberede yderligere fremdrift, mens man vil forsøge at neutralisere de våbensystemer, som ukrainerne får fra Vesten. [...] For det andet går man efter at ødelægge Ukraines økonomi, så udmattelsen også sætter ind der. [... ] For det tredje er der EU, hvor strategien er at true med en energikrise fra efteråret, der rammer både borgere og virksomheder i stort omfang og vil kunne fremkalde en recession i Europa. Den trussel har meget høj troværdighed. Så Putin har ingen incitamenter til at få udskibet ukrainsk hvede. [...] Men konflikten er ikke kun en øst-vest konflikt. Der er også nord-syd mellem de regionale stormagter Rusland og Tyrkiet, der har modstridende interesser i Ukraine, Syrien, Iran og Armenien, men som i kraft af deres transaktionelle udenrigspolitiske kultur har politisk fleksibilitet over for hinanden. Og så er det en konflikt med et globalt publikum, hvor Rusland har en interesse i at pleje sit eget omdømme. […] Det giver Putin en interesse i at vise, at han gør, hvad han kan. For også her ved Putin godt, hvad han gør. Dermed peger alt i retning af, at det kortsigtede vinder over det langsigtede: at der kommer blæk på en aftale, men at den viser sig umulig at implementere - mens Rusland i øvrigt sender artilleri ind over ukrainske afgrøder i det omfang, at man ikke blot stjæler dem. Da FN's generalforsamling den 7. april 2022 stemte om, hvorvidt Rusland skulle suspenderes fra FN's Menneskerettighedsråd, stemte 93 lande for. 24 stemte imod og 58 afstod fra at stemme - heriblandt Egypten og Indonesien. For hvede er udenrigspolitisk hard power."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (19.07.2022)

Putin har hænderne på EU's økonomiske strube
Børsen skriver i dag om den russiske præsident Vladimir Putins lukning af Nord Stream 1, som led i hans økonomiske spil imod Europa. På nuværende tidspunkt er Nord Stream 1 efter sigende lukket ned grundet et årligt eftersyn og vil efter planerne bliver genåbnet den 21. juli, men flere er nu bekymrede for om det reelt vil ske. Maria Zakharova, talskvinde i det russiske udenrigsministerie har givet et meget tvetydigt svar og forklarer, at åbningen vil afhænge af gasefterspørgslen i Europa og af Vestens sanktioner mod Rusland. Ifølge Christopher Kuplent, analytiker Hos Bank of America, vil det have alvorlige konsekvenser, hvis alle gasleverancer til Europa stopper, og det vil betyde, at EU vil blive tvunget til en demand destruction - ødelæggelse af efterspørgsel - på 30 procent af det nuværende forbrug. Samtidig har eksperter i Rystad Energi konkluderet, at prisen vil ryge op over 100 dollar pr. MMBtu, hvis Putin lukker for gassen til Europa.
Børsen, s. 15 (19.07.2022)