EU i dagens aviser tirsdag den 19. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Halvdelen af Gazas befolkningen på sultens rand
Nødhjælpsorganisationer har i flere måneder advaret om risikoen for en hungersnød i Gaza, hvor krigen fortsætter på sjette måned og en ny rapport fra FN's fødevareagentur advarede mandag om "en overhængende" fare for hungersnød i Nordgaza, skriver flere aviser.

70 procent af de estimerede 300.000 mennesker, som stadig bor i Nordgaza, oplever allerede katastrofale sultproblemer. Men hvis krigen fortsætter med at eskalere, så kan det hurtigt komme til at omfatte 1,1 mio. mennesker - halvdelen af Gazas befolkning. De nye tal har fået EU's udenrigschef, Josep Borrell, til at beskylde Israel for at bruge "sult som våben". ”Gaza er ikke længere på randen af hungersnød, vi er i en tilstand af hungersnød, som påvirker tusindvis af mennesker. Dette er uacceptabelt. Sult bruges som et krigsvåben. Israel fremkalder hungersnød,” sagde Josep Borrell på en konference i Bruxelles ifølge Kristeligt Dagblad. I løbet af marts er USA, Jordan og Frankrig begyndt at kaste nødhjælp ud over det nordlige Gaza med fly og i weekenden bragte et skib 200 tons nødhjælp fra Cypern til Gaza. USA er også i færd med at bygge en midlertidig havn, som skal kunne tage imod store mængder nødhjælp fremover.

EU-landenes udenrigsministre mødtes mandag i Bruxelles og inden mødet lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at han forventer, at udenrigsministrene på mødet kan blive enige om sanktioner mod Hamas og bosættere. Det skriver flere aviser mandag. "Det ser ud til, at alle i dag vil blive enige om at indføre sanktioner mod både Hamas og de voldelige bosættere, der chikanerer palæstinenserne på Vestbredden," sagde Borell og fortsatte: ”Det lykkedes ikke at blive enige om sanktionerne på det seneste udenrigsministermøde, men jeg forventer, at vi blive enige om sanktioner mod begge grupper i dag.” I sidste uge lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at hun ønsker en "humanitær pause", der kan føre til en "våbenhvile".

Efter mødet fortalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at EU-landene ikke nåede helt i mål mandag, men at de snart vil kunne præsentere sanktioner, skriver flere aviser mandag. "Vi har haft en god diskussion, og det finder også sin løsning. Vi har allerede et stærkt sanktionsregime mod Hamas, og det er der brug for at skærpe yderligere i forhold til de overgreb af seksuel karakter, der fandt sted den 7. oktober. Det kommer til at ske. Der er også ved at være en forståelse for, at vi på linje med USA også er nødt til at gøre noget i forhold til israelske bosættere," siger Lars Løkke Rasmussen. Den danske udenrigsminister siger også, at EU i sidste ende ønsker en tostatsløsning som vejen til fred, så Israel og palæstinenserne i teorien kunne leve fredeligt side om side. Men i begyndelsen af marts vedtog Israel yderligere bosættelser på Vestbredden og derfor mener EU også, at de er nødt til at gøre noget. Til spørgsmålet om hvorfor EU ikke allerede har vedtaget sanktioner ligesom USA, svarer Løkke: "Det er, fordi EU består af 27 lande, der har mange forskellige holdninger til spørgsmålet. Det er nødvendigt at tale sig frem til enighed. Og den vil komme. Med sanktioner mod Hamas i et spor og så også sanktioner i forhold til de ekstremistiske bosættere i et andet spor." Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lød det efter ministermødet, at udenrigsministrene "i princippet" er enige om sanktionerne mod både Hamas og de israelske bosættere. "Der er opnået enighed om et solidt kompromis på arbejdsniveau. Jeg håber, at dette arbejde vil fortsætte indtil fuld vedtagelse snart," siger Borrell.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5, Berlingske, mandag; B.T., mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU-landene enige om militærhjælp til Ukraine
Mandag blev EU-landene som forventet enige om at afsætte fem milliarder euro i militærhjælp til Ukraine, skriver Berlingske.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, oplyser, at pengene vil blive afsat i en særlig fond kaldet Ukraine Assistance Fund, der både kan give støtte til dødbringende og ikke-dødbringende militært udstyr. "Med Ukraine Assistance Fund vil vi fortsætte med at støtte Ukraine, så landet kan forsvare sig mod Ruslands aggression," siger Josep Borrell og fastslår samtidig, at støtten vil fortsætte "så længe, det er nødvendigt". Flere EU-lande, inklusive Danmark, har også givet Ukraine et såkaldt sikkerhedstilsagn, som er en slags forsikring om, at de vestlige lande vil fortsætte den militære støtte til Ukraine på lang sigt. Den særlige Ukraine-fond løser også problemet med Ungarns iltre premierminister Viktor Orbán, som flere gange har blokeret beslutninger om støtte til Ukraine. Ungarn får nemlig mulighed for at undlade at bidrage militært til Ukraine og i stedet betale til Den Europæiske Fredsfacilitet, der så afsætter pengene til andre områder end Ukraine. En specifik dato for, hvornår midlerne fra Ukraine-fonden udelukkende skal anvendes til fælles indkøb af europæisk materiel, er endnu ikke fastlagt. Dette vil blive besluttet gennem nye forhandlinger.
Kilde: Berlingske, s. 14

Sikkerhedspolitik: Dansk og tysk chef i EU-mission forlader Niger efter ugers strid
Efter ugers strid om våbentransport i forbindelse med afslutningen på EU's civile mission i Niger (EUCAP) har en dansk operationschef og en tysk missionschef forladt landet, skriver flere aviser.

Tyske Katja Dominik og danske Mads Beyer landede ifølge dpa's oplysninger søndag i Bruxelles, hvilket også er blevet bekræftet af en EU-talsmand mandag. Det betyder, at alt internationalt personale nu forladt EUCAPs område. EUCAP var på et tidspunkt oppe på 120 ansatte i landet, som støttede sikkerhedsstyrker i kampen mod narkotika, våben og menneskehandel. Men Nigers midlertidige militærregering, som kom til magten ved et kup i juli, besluttede sidste år at stoppe samarbejdet med en række partnere og satte samtidig en stopper for missionen. En EU-talskvinde benægtede fredag påstandene om, at de nigerianske myndigheder havde udstedt et officielt rejseforbud for Dominik og Beyer. Dog nævnte talskvinden en "vedvarende følsom situation på stedet". EU-missionen var oprindeligt planlagt til at forlade landet i maj, men så sig nødsaget til at accelerere processen efter en konflikt med militærjuntaen i februar. Striden involverede blandt andet en EUCAP-våbentransport, som Nigers myndigheder hævder, at der ikke var tilladelse til. Lokale myndigheder gennemsøgte EUCAP-hovedkvarteret, hvor de beslaglagde våben, hvilket EU betegnede som et "brud på tilliden". EU påstod, at udstyret var blevet korrekt anmeldt til myndighederne og svarede til det beskyttelsesbehov, som missionen havde. På stats-tv i Niger blev det rapporteret, at der blev fundet våben, herunder et raketstyr, i en privat bolig. Det blev samtidig påstået, at der var en forbindelse til et fransk medlem af EUCAP, men EU-kilder har afvist, at der skulle være en sådan forbindelse.
Kilder: Politiken, s. 7; Berlingske, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Udenrigspolitik: EU udvider sanktioner efter Navalnyjs død
Mandag blev EU-landene enige om at udvide sanktionerne mod Rusland i lyset af oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død i en fangelejr i Arktis i februar, skriver flere aviser mandag. Efter udenrigsministermødet mandag i Bruxelles lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at "vi blev enige om sanktioner mod de ansvarlige for mordet på Aleksej Navalnyj." De russiske myndigheder udstedte en dødsattest, der fastslog, at Aleksej Navalnyj døde af naturlige årsager, men Navalnyjs tilhængere mener, at han blev dræbt af myndighederne, hvilket de russiske myndigheder har benægtet. Sanktionerne kommer ikke til at ramme russiske sektorer som banker eller olie, men i stedet vil EU sætte 33 personer og to juridiske enheder, som kan knyttes til Navalnyjs død, på sanktionslisten. Josep Borrell offentliggjorde dog ikke, hvem de konkrete personer og juridiske enheder er, da det først ventes at blive offentligt kendt, når sanktionerne træder i kraft. På sigt forventes det, at EU-landene vil komme med en 14. sanktionspakke mod Rusland efter landets invasion af Ukraine. Sanktionerne kommer umiddelbart efter weekendens valg i Rusland, hvor Vladimir Putin blev valgt til en ny seksårig periode som præsident. Dog betegner Borrell valget som hverken frit eller retfærdigt. "Valget var baseret på undertrykkelse og intimidering. Det blev også afholdt på besat ukrainsk territorium. Det er en overtrædelse af ukrainsk suverænitet," siger Josep Borrell.
Kilder: Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Norge og Danmark har brug for hinanden i den grønne omstillings navn
I en kommentar i Børsen skriver Stig Schjølset, fagchef i Miljøstiftelsen Zero, og Jens Dahlstrøm, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Norge og Danmark har brug for hinanden i den grønne omstillings navn. Udmeldingerne fra norske regeringspartier om ikke at ville forlænge to af de fire kabler, som forbinder os, er derfor stærkt bekymrende i Danmark, mens det heller ikke vil være en fordel for Norge. [...] Der er behov for mere, ikke mindre kapacitet mellem Norge, Danmark og resten af Europa for at nå EU's klimamål. Danmark forventer at udbygge sin totale transmissionskapacitet med 5 GW frem mod 2040 via kabler til Storbritannien samt energiøerne. Derudover vurderer det Europæiske netværk for transmissionssystemoperatører, Entso-e, at Danmark skal etablere yderligere 5 GW kapacitet for, at EU kan nå sine klimamål. I det scenarie skal kapaciteten mellem Danmark og Norge stige fra de nuværende 1 GW til 2,6 GW. [...] Både samfundsøkonomi, energisikkerhed og klima- og naturhensyn taler derfor for, at transmissionskablerne mellem Danmark og Norge bør fornyes. Vi håber, at politikerne på begge sider af Skagerrak formår at have en langsigtet, helhedsorienteret og faktuel tilgang til denne debat."
Kilde: Børsen, s. 10

Interne anliggender: Ejere sætter nordjysk forsvarskomet til salg
Mydefence, som ligger i Nørresundby lige nord for Limfjorden, stormer frem, og nu har ejerne af forsvarsvirksomheden i fortrolighed sat selskabet til salg, skriver Børsen. Adm. direktør og medejer Dan Hermansen vil dog ikke kommentere på Børsens oplysninger om at aktionærerne har engageret PwC's corporate finance-afdeling til at undersøge mulighederne for et helt eller delvist salg af Mydefence. I 2023 blev overskuddet i Mydefense mere end tredoblet til 58 mio. kr. “Vi ved, at vores udstyr bliver brugt (i Ukraine, red.). Vi har ikke personale i frontlinjen, men kan dokumentere via billeder, vi har fået tilsendt og åbne kanaler. Vi har hørt, at det bliver brugt dagligt og virker,” sagde Dan Hermansen til Børsen i januar 2023. Ifølge flere kilder, som Børsen har talt med, vurderes selskabet til at være et større trecifret millionbeløb værd. Mydefense vokser massivt i øjeblikket, og i denne måned meldte EU-Kommissionen ud, at den vil satse mere på forsvaret og spendere omkring 11 mia. kr. på at investere i den europæiske forsvarsindustri. Flere pensionskasser har også oplyst, efter at EU-Kommissionen foretog sin første forsvarsstrategi tidligere på måneden, at de nu vil skrue op i investeringer i forsvar og våben. “Vi står i en ny virkelighed, hvor vi er en del af krigen i Ukraine og ikke bare kan betragte konflikten udefra. Den seneste aftale fra EU ser jeg som en lejlighed til at vise, at vi vil være med til at løse en vigtig opgave og ruste det europæiske forsvar,” sagde AP Pensions adm. direktør, Bo Normann Rasmussen.
Kilde: Børsen, s. 2

Udenrigspolitik: Danmark og mange lande støtter nu igen UNRWA
Flere lande har genoptaget støtten til FN's organisation i Gaza, UNRWA, som blev indefrosset efter anklager fra Israel om, at UNRWA-folk hjalp Hamas’ terrorangreb, skriver Politiken. Efter at Israel anklagede 12 navngivne personer fra FN-organisationen for at have taget aktivt del i Hamas' terrorangreb den 7. oktober, fastfrøs Danmark på linje med EU, Canada og Sverige hjælpen til UNRWA i januar. Men nu har alle førnævnte lande, samt EU-Kommissionen, valgt at genoptage støtten til UNRWA, fortæller krisekommissær Janez Lenarcic til Politiken. "UNRWA spiller en afgørende rolle i Gaza med deres udbud af varelagre, tilflugtssteder og logistisk kapacitet, og derfor har vi i EU-Kommissionen besluttet at genoptage vores støtte. Også fordi UNRWA har taget anklagerne fra Israel dybt alvorligt - med rette - og har reageret på dem. Vi har haft nogle yderligere krav til UNRWA, som de også har taget godt imod, så vi mener, støtten kan genoptages," siger Lenarcic, som i mandags advarede om, at der allerede er lommer af sult i Gaza, og at en halv million mennesker er lige på randen af sult. På et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag appellerede både den tyske udenrigsminister Anna-Lena Baerbock og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om mere støtte til civile i Gaza. EU-Kommissionen, som er den tredjestørste donor efter USA og Tyskland, har i første omgang valgt at sende 375 millioner kroner afsted til UNRWA, og mere følger senere på året.
Kilde: Politiken, s. 8

Migration: Stor aftale på 55 milliarder kroner skal dæmpe migrationen til Europa
Den europæiske bekymring over det stigende antal migranter, der søger mod kontinentet, vokser og derfor har EU søndag indgået en stor aftale med Egypten, selvom der har været megen kritik, skriver Politiken. I løbet af de kommende fire år vil EU afsætte mere end 55 milliarder kroner til Egypten og disse midler er tiltænkt at styrke Egyptens økonomi, fremme stabilitet i regionen og forbedre landets grænsekontrol. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, annoncerede søndag på X, at samarbejdet vil fokusere på seks områder af fælles interesse: politiske relationer, økonomisk stabilitet, investeringer og handel, migration, sikkerhed samt menneskelige ressourcer og færdigheder. Fra Hans Lucht, seniorforsker i migration og global orden ved DIIS, lyder det: "Det er en aftale, der er på størrelse med den, der blev indgået med Tyrkiet under flygtningekrisen. Så det er bestemt en markant aftale, der også afspejler Egyptens strategiske vigtighed." Aftalen med Egypten har dog mødt en del kritik allerede inden vedtagelsen, blandt andet fordi aftaler som denne støtter diktatoriske ledere og sætter menneskerettigheder over styr. Ifølge seniorforskeren har der været flere tilfælde i Egypten, hvor migranter ikke er blevet behandlet efter reglerne om basale menneskerettigheder ved vilkårlig arrestation og mishandling. "Tusinder er blevet arresteret og tortureret, fordi de er modstandere af regimet. Det er en brutal og autoritær leder, vi har med at gøre. Der vil selvfølgelig være kritik af, at EU tager ned og forgylder ham," siger han og fortsætter: "Man kan spørge sig selv, om Europa er på vej et sted hen, som ikke harmonerer med vores selvforståelse som garant for frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder." EU har indgået lignende aftaler med Marokko, Algeriet, Tunesien, Mauretanien og Libyen, men tal fra 2023 viser, at migrationen til EU stadigvæk er på sit højeste siden flygtningekrisen i 2016. "Vurderingen er, at antallet af flygtninge kunne være meget større, hvis ikke de egyptiske myndigheder styrede det her med et jerngreb," siger Hans Lucht og fortsætter: "Egypten har også raslet med sablen for at få flere penge, hvis man fortsat skal agere grænsevagt i Europa. Jeg tror, det er et forsøg på at forebygge en udvikling, som man i EU frygter kunne se endnu værre ud."
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Putin og Potemkin
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Præsident Vladimir Putins valgsejr minder om Potemkins berømte svindelnummer. Sejren med over 87 procent af stemmerne og den relativt høje valgdeltagelse på omkring 70 procent ved præsidentvalget i weekenden er også kun imponerende på lang - meget lang - afstand. For der var jo ingen reel konkurrence til Putin. De vigtigste politiske konkurrenter er blevet dræbt, sendt i eksil, fængsel, fangelejr eller på anden måde forhindret at stille op. Valgperioden var udvidet til tre dage for at øge stemmetallet, der sikkert endda er pustet op. [...] Både Danmark og EU bør gøre det klart, at man ikke anerkender valget og valgresultatet. At Putin nok er Ruslands magthaver, men at vi anser ham som en illegitim hersker, der ikke er valgt af befolkningen. På kort sigt får dette næppe den store betydning. Putin har gjort Rusland til en brutal politistat, hvor selv den mindste kritik straffes hårdt. [...] Valget i weekenden viser intet om, hvad Rusland og russerne har valgt. Det viser kun, at Putin selv har valgt at være præsident på livstid."
Kilde: Politiken, s. 1

Handel: Markant kinesisk vækst i eksporten skaber bekymring i Bruxelles og Washington
Kinas vækst er godt for verdensøkonomien, men presser industrien i USA og EU, skriver Jyllands-Posten i dag. Nye tal fra Kina viser en vækst i eksporten målt i dollars på 7 procent i januar og februar sammenlignet med samme periode i 2023. Med faldende markedspriser indikerer dette dog en betydeligt større stigning i volumen. Siden handelskrigen blev indledt under Donald Trump, har USA indført stribevis af restriktioner mod eksport til Kina, fortrinsvist mod højteknologiske produkter og og avancerede elementer fra it-industriens frontlinjer. I sidste uge erklærede præsident Joe Biden i sin State of the Union-tale, at "jeg har sørget for, at de mest avancerede amerikanske teknologier ikke kan bruges i Kina, og at det heller ikke er tilladt at handle med dem." USA bruger nærmest som standardformular, at restriktionerne omhandler "national sikkerhed", hvilket gør dem lovlige i henhold til WTO-reglerne. EU bruger ikke sikkerhed som begrundelse, men beskylder i stedet Kina for konkurrenceforvridning gennem skjult statsstøtte. I november igangsatte EU en undersøgelse af elbilerne og i sidste uge meddelte EU-Kommissionen, før undersøgelsens resultater foreligger, at den fra den 7. marts har igangsat registreringsprocessen, der er nødvendig for at indføre eventuelle særtold på elbiler med tilbagevirkende kraft. Selvom tolden først vil blive implementeret efter valget i juni, vil den blive opkrævet med tilbagevirkende kraft fra den 7. marts. Kommissionen har endnu ikke specificeret, hvor høje toldsatser der kan blive tale om. Dette er et følsomt spørgsmål, som berører unionens handelspolitiske strategier dybt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Institutionelle anliggender: PAP OG PØLSESNAK
DF-formand Morten Messerschmidt påstår, at EU har forbudt brugen af paptallerkner i pølsevogne, men fra både eksperter og EU selv lyder det, at det ikke passer, skriver Ekstra Bladet. I en video, som Dansk Folkeparti har lagt på både Instagram og Facebook, tordner Morten Messerschmidt mod EU i et nyt kampagnefremstød på sociale medier. Men på trods af en nyligt varslet emballage-lov indfører EU ikke et paptallerken-forbud, fortæller Dana Popp, pressemedarbejder i unionens udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed: "Forbuddene er kun knyttet til plastik, ikke pap." Derudover nævner Dana Popp, at en pølsevogn højst sandsynligt vil blive betragtet som en mikrovirksomhed og vil derfor blive fritaget fra plastikforbuddet. Morten Messerschmidt giver dog intet for den direkte melding fra EU. "Jeg kan jo ikke gøre for, at du taler med folk, der ikke har forstand på, hvad de taler om. Jeg kender EU-systemet indefra," siger Messerschmidt og fortsætter: "Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det også vil gælde for pølsevogne. Det her bliver lige så idiotisk, som da EU forbød plastiksugerør."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Interne anliggender: Partier kræver strammere visumregler for russiske sportsudøvere
Danmark lægger netop nu jord til verdens største Counter-Strike-turnering, hvor Rusland er blandt de stærkest repræsenterede, men nu vil ordførere fra De Konservative, Venstre og Danmarksdemokraterne stramme visumreglerne, så det ikke kan gentage sig. De er modstandere af, at mens Vladimir Putins krig hærger Ukraine, så kan russiske atleter frit deltage i for eksempel e-sportsbegivenheder på dansk grund. "Vi vil rejse problematikken for ministeren, og vi forventer, at han sætter ind," skriver De Konservatives Mai Mercado, partiets rets- og idrætsordfører, med henvisning til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som er politisk ansvarlig for visumreglerne. Mai Mercado understreger dog samtidig vigtigheden af, at stramningen sker på EU-niveau. De 18 russiske verdensstjerner, som lige nu er på dansk jord, deltager i den mest prestigefyldte turnering i international Counter-Strike og det har også fået kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at reagere. Han mener heller ikke, at russiske atleter skal have lov at deltage i international idræt, så længe Rusland fortsætter sin ulovlige angrebskrig i Ukraine. "Selvom det er en rumænsk arrangør, vil jeg alligevel opfordre til at udelukke russisk deltagelse. Jeg vil ligeledes kraftigt opfordre Royal Arena til at være mere kritiske, i forhold til hvad man lægger hus til," skriver Jakob Engel Schmidt. I et skriftligt svar til Berlingske skriver udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at han er enig i, at russiske atleter ikke bør deltage i international idræt, så længe Rusland fortsætter "sin ulovlige angrebskrig i Ukraine", men han afviser samtidig at stramme visumreglerne yderligere uden at være på linje med EU. "Jeg mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Danmark begynder at gå enegang. Det er vigtigt, at vi i EU handler i fællesskab i disse spørgsmål. Vi har allerede - i forlængelse af den fælleseuropæiske linje - strammet visumreglerne for russiske statsborgere i 2022," skriver Kaare Dybvad Bek.
Kilde: Berlingske, s. 5,6

Udenrigspolitik: Statsministeren erkender større focus på udenrigspolitikken
Statsminister Mette Frederiksens udenrigspolitiske engagement er blevet kritiseret, men hun mener selv, at det er en nødvendighed at være til stede på den internationale scene. ”Det, at jeg har et stærkere udenrigspolitisk engagement, er ikke noget jeg kan vælge til. Jeg ville simpelthen ikke passe mit arbejde og varetage Danmarks og Vestens interesser, hvis jeg ikke gjorde det,” siger hun. I den seneste tid har Mette Frederiksen gjort sig bemærket med flere ture til Ukraine, topmøde i Paris, indvielse af våbenfabrik i Tyskland med forbundskansler Olaf Scholz og åbning af et EU-kontor i Grønland med EU-formand Ursula von der Leyen og det er blevet kritiseret af højrefløjen. De mener, at hun er for fraværende i dansk politik, men det afviser statsministeren. ”Jeg er ikke længere væk fra den danske scene. Jeg er lige så meget på de nationale dagsordener, som jeg altid har været. Jeg har bare lagt meget oveni den almindelige kalender,” siger statsministeren.
Kilder: Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag