Tophistorier
Sanktioner: EU-lande vil bremse Hvideruslands smuglerrute
Politiken skriver, at flere EU-lande presser på for at udvide sanktioner mod Hviderusland (Belarus) og mod præsident Lukasjenko, som beskyldes for at bedrive hybrid krig ved at sende flygtninge og migranter ind over grænsen til Polen, Litauen og Letland. "Lukasjenko ser ikke ud til at ville stoppe med at bruge migranter til den her form for hybrid krigsførelse, så vi må have hårdere sanktioner," lød det blandt andet fra Edgar Rinkevics, den lettiske udenrigsministre, da han og de øvrige udenrigsministre mandag var samlet i Luxembourg. EU diskuterer i øjeblikket hvordan en ny runde sanktioner konkret skal se ud. Her vil Letland, Litauen, Estland og Polen have sat det hviderussiske luftfartsselskab Belavia på sanktionslisten, så det bliver forbudt for europæiske luftfartsselskaber at samarbejde med dem. "Vi er nødt til at finde måder at stoppe flyene til Minsk på - og sende et klart signal til de flyselskaber, som samarbejder med Belavia om at bringe folk ind til Minsk - at vi ser, hvad de gør, og vi synes ikke, det i orden. Vi er nødt til at have flere redskaber i spil," sagde Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsminister. "Lukasjenko driver i øjeblikket det, man godt kan kalde en statsstøttet smuglerrute for flygtninge, og derfor har vi brug for stærkere sanktioner for at signalere, at vi ikke vil acceptere det," understregede Tysklands udenrigsminister Heiko Maas på mødet mandag. EU har i forvejen lavet en aftale med Irak, Jordan og Libanon om at stoppe flytrafikken af flygtninge og migranter fra de lande til Hviderusland. Men endnu har man ikke sat ind over for de europæisk baserede flyselskaber, der har leasingaftaler med Belavia. Mandag efter mødet mellem de 27 EU-udenrigsministre lød det fra EU's udenrigschef, Joseph Borrell: "Vi har haft en lang diskussion om Hviderusland, og vi er enige om, at vi skal finde de rigtige modsvar til det, der foregår ved grænsen til EU. Vi er rede til at indføre sanktioner mod Belavia, og vi vil række ud til alle andre selskaber og lande om at samarbejde om at stoppe den her trafik". Jyllands-Posten skriver, at hen over sommeren var Belavia blandt dem, som fløj migranter direkte fra Bagdad til Minsk. Den rute fik EU dog bremset ved at lægge politisk pres på Irak. Belavia har desuden fået flyveforbud i EU, efter Hviderusland i maj tvang et forbipasserende civilt fly til jorden i Minsk, fordi der var en systemkritiker om bord. Irland er særligt i fokus, da de er hjemsted for en stor del af det europæiske marked for flyleasing. Irlands udenrigsminister, Simon Coveney, erklærer støtte til at forfølge sanktionssporet over for migrantfly, men dog tager han forbehold over for de vanskelige situationer, som kan opstå, hvis EU begynder at sanktionere selskaber, der allerede har skrevet under på kontraktmæssige forpligtelser med eksempelvis Belavia. "Vi må juridisk skelne mellem fremtidige leasing af fly til Belavia og eksisterende aftaler, der allerede er indgået. Vi vil gerne øge presset på Hviderusland, men vi skal også være sikre på, at det kan lade sig gøre. Der, hvor der er eksisterende kontrakter, er vi ikke sikre på, hvordan det kan gøres. Men vi kan helt sikkert sige, at der ikke skal være fremtidige kontrakter og leasing til Hviderusland. Vi er åbne for at tale om, hvordan EU kan øge presset. Det er en komplet uacceptabel situation," sagde Coveney.
Politiken skriver, at nye tal fra grænseagenturet viser, at selvom det samlede antal flygtninge og migranter i Europa stiger efter coronakrisen, så er det med hårdhændede metoder lykkedes at stoppe den rute, som går via Hviderusland. Ifølge det europæiske agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, så blev der fra januar til september i alt registreret 6.200 illegale grænseoverløbere på den østeuropæiske rute, hvilket er en stigning på 1.400 procent sammenlignet med sidste år. De fleste flygtninge og migranter tog turen fra Hviderusland gennem Litauen, hvor tallet toppede i juli med 2.900 registrerede ankomster, men i september var det faldet til blot 20.
I en analyse i Berlingske skriver Ruslands-korrespondent Emil Rottbøll blandt andet: "EU-lederne har beskyldt Belarus' diktator, Aleksandr Lukasjenko, for at flyve migranter ind og bruge dem som våben mod EU. Så meget desto sværere er det at forstå, at vi selv har lånt ham flyene til at gøre det med. [...] Trods pigtråd og hårdhændede polske grænsevagter tyder meget på, at den kunstigt skabte migrantkrise fra Belarus er ved at sprede sig fra Polen, Letland og Litauen og dybere ind i EU. I går nærmest tryglede tysk politi om at indføre grænsekontrol mod Polen for at dæmme op for de illegale migranter. De seneste måneder er der nemlig sket en "eksplosiv" vækst i, hvor mange der bliver pågrebet, lyder det i et brev til regeringen. Brevet er sendt til Berlin, men mon ikke det giver genklang i Bruxelles, hvor EUs udenrigsministre i går mødtes for at diskutere nye sanktioner mod Belarus og nye metoder til at bekæmpe den seneste eskalering af konflikten. [...] Men i en absurd udvikling har det siden vist sig, at Belavia lejer mange af sine fly fra leasingselskaber i EU - og særligt fra Irland. Og hidtil har EU-lederne altså været ude af stand til at sætte en stopper for både diktatorens nye hybridkrig - og det faktum, at vi selv leverer “våben” til den. Tror du, jeg er en galning,” svarede Belarus' diktator, Aleksandr Lukasjenko, vredt, da CNN for nylig spurgte ham, om han bevidst forsøgte at skabe en ny migrantkrise i EU. Selvom de fleste EU-lederne formentlig vil svare ja til både det første og det andet, har de kun sig selv at takke for, at situationen overhovedet kan opstå. [...] Alle EU-lederne er enige om, at diktatoren i Belarus står bag det her. Alle er enige om, at det ikke kun er problem for Polen, Letland og Litauen. Alligevel halter sammenholdet, når det kommer til konkrete handlinger fra de øvrige medlemslande."
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 13 (19.10.2021)
Prioriterede historier
Coronavaccine til små børn er på vej: Myndighed starter vurdering
De coronavacciner, som bliver brugt i Danmark, er i dag godkendt til børn ned til 12 år, men snart kan det blive udvidet til børn ned til 5 år skriver Politiken og Jyllands-Posten. Mandag begyndte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) en vurdering af om coronavaccinen fra BioNTech-Pfizer skal tillades til børn i aldersgruppen 5-11 år, det oplyser EMA. For en måned siden offentliggjorde BioNTech/Pfizer resultater fra et studie, hvor vaccinen er blevet testet blandt 2.268 børn i aldersgruppen 5-11 år. I forsøget har børnene fået en tredjedel af en normal dosis fordelt over to stik skriver Politiken. Ifølge de to virksomheder viste studiet, at der var et "robust" niveau af antistoffer, som svarer til et andet studie, hvor personer i aldersgruppen 16-25 år fik vaccinen. Vurderingen fra EMA, der nu er igangsat, skal føre til en anbefaling. Herefter skal EU-Kommissionen træffe den endelige beslutning. EU-Kommissionen plejer at følge anbefalingen. Det forventes, at EMA er færdig med sin vurdering i løbet af et par måneder. For at vaccinen vil blive tilbudt til danske børn, så kræver det, at Sundhedsstyrelsen også giver grønt lys.
Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2 (19.10.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Det lykkedes at afværge italiensk 'bombe' under den danske arbejdsmarkedsmodel
For snart tre år siden gik der et gys gennem fagbevægelsen i Danmark, skriver Politiken. Det kom sig af, at en byretsdommer i Siracusa på Sicilien i 2018 med en ganske opsigtsvækkende afgørelse fastslog, at Arbejdsretten i Danmark, en myndighed, der kan komme efter arbejdsgivere, som bryder overenskomster, ikke er en myndighed, som italienske byggefirmaer reelt behøver rette sig efter, når de hyres til storstilede million- og milliardprojekter i Danmark. Straks blev dommen erklæret principiel og fagbevægelsen i Danmark har set den som gift, men nu er hullet i reglerne blevet lukket. Dette fremgår i en længe ventet afgørelse fra en appelret i Catania på Sicilien, som Politiken har fået indsigt i via fagforbundet 3F. Efter næsten tre år fastslår den italienske domstol nu, at den danske Arbejdsret med rette kan udstede sanktioner over for italienere, når de bygger i Danmark, og at italienere dermed ikke kan rejse hjem og få annulleret bøder for brud på overenskomster. "Den dom er yderst principiel og utrolig vigtig for os. Det ville være det rene gift, hvis vi kom dertil, hvor udenlandske firmaer fik fri ret til at begå ulovligheder i Danmark, og hvor vores retssystem ikke blev respekteret i andre EU-lande. Så forsvinder selve forudsætningen for den fri bevægelighed," siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). 3F har ifølge Politikens oplysninger indtil videre brugt over tre millioner kroner på sagen. I Beskæftigelsesministeriet mener fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) at det, der er blevet udfaldet ved den udenlandske domstol umiddelbart "lyder som gode nyheder for Danmark og den danske model, som jeg vil gå langt for at beskytte". Ministeren er dog forbeholden over for at konkludere noget endeligt. "Nu skal vi lige se, hvad der faktisk står i afgørelsen," udtaler han i et skriftligt svar sendt til Politiken. Potentielt kan det også være, at sagen endnu ikke er slut, da det endnu er uvist hvorvidt det italienske firma vil forsøge at anke til EU-Domstolen eller den italienske forfatningsdomstol.
Politiken, s. 9 (19.10.2021)
FH: Man behøver ikke åbne for flere udenlandske arbejdere for at løse mangel på arbejdskraft
Information skriver, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er "lodret imod" at løse manglen på arbejdskraft ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse, som regulerer, hvor meget en arbejdstager fra et tredjeland skal tjene for at få arbejdstilladelse i Danmark. Det vil ifølge organisationen føre til løndumping for 200.000 danske arbejdstagere. FH mener, at såfremt arbejdsgiverne skal gøre brug af udenlandsk arbejdskraft, skal det i stedet ske gennem de ordninger, der allerede er. Blandt andet via arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. "Arbejdsgiverne kan bruge arbejdskraftens fri bevægelighed og hive fat i nogle af de 14 millioner ledige, der er i EU," siger FH's formand Lizette Risgaard - og hun henviser til tal fra Eurostat, EU's statistikkontor, som har opgjort arbejdsløsheden i EU for juli 2021. "Arbejdsgiverne skal være bedre til at bruge de portaler, der er til at skaffe arbejdskraft fra EU, for eksempel EURES. Danmark er langt dårligere til at bruge EURES end de andre nordiske lande," lyder det også fra Lizette Risgaard. Lige nu er der slået 3.211 ledige job beliggende i Danmark op i den europæiske jobdatabase EURES, mens der i Norge og Sverige er henholdsvis 53.230 og 68.110 job.
Information, s. 6 (19.10.2021)
Lars Tvede raser over kvindekvoter: “Et angreb på fundamentet for det vestlige samfund”
Finansmand og forfatter Lars Tvede er dybt uenig i nyt forslag fra De Radikale om kvindekvoter i erhvervslivet skriver Berlingske. “Det vil være med til, at vi kulturelt rykker flere hundrede år tilbage,” mener Lars Tvede. “Alle skal måles på deres meritter. Jeg tror ikke, at kvoter hjælper kvinderne. Heller ikke på kort sigt. Jeg tror, at det vil skade dem. Og det her er et angreb på fundamentet for det vestlige samfund og civilisation,” uddyber han. I kampen for at få flere kvinder på topposter er flere og flere aktører i erhvervslivet de seneste år begyndt at tale for kvoter. Det er blandt andre Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, Trygs topchef, Morten Hübbe, og direktør for Nationalbanken, Lars Rohde. Ifølge aktørerne går udviklingen med at få flere kvinder i toppen af erhvervslivet alt for langsomt. På Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder i 2021 er der kun 71 kvindelige administrerende direktører, mens andelen af kvinder i danske bestyrelser de seneste syv år har ligget på omkring 19 procent. Margrethe Vestager, den tidligere radikale leder og nu EU’s konkurrencekommissær, har ændret holdning til kvotespørgsmålet. Der de facto er tale om mandekvoter i erhvervslivet mener hun og har udtalt, at “hvis mænd kan tåle at blive valgt på grund af køn, så kan jeg også”.
Berlingske, s. 2 (19.10.2021)
Det digitale indre marked
10.000 europæere skal skabe et helt nyt internet til Facebook
Facebook lægger udviklingen af en gigantisk satsning i EU, skriver Politiken. Snart skal mobiltelefoner, skærme og tastaturer bæres ned i kælderen, hvor de kan få plads ved siden af kassettebåndoptageren og drejetelefonen. I stedet skal vi iføres et par briller og et headset med mikrofon, som gør det muligt at rejse i tid og rum på et splitsekund. Det er en vision, som de store techselskaber og også mange af de mindre gennem flere år har forberedt sig på. Muligvis kom den nye virkelighed et skridt nærmere, da Facebook natten til mandag annoncerede, at de vil ansætte 10.000 nye udviklere, som alene skal have til formål at realisere den. Drømmen kaldes metaverse og den beskrives som en revolution, som vil være endnu mere omvæltende end både internettet og mobiltelefonerne. "Du kan forestille dig metaverse som et legemliggjort internet, hvor du i stedet for bare et se på indhold befinder dig midt i det. Du oplever at være til stede med andre mennesker, ligesom hvis du rent faktisk var der," har Mark Zuckerberg, iværksætter og grundlægger af Facebook, forklareti The Verge. Den nye digitale virkelighed skal udformes i Europa, hvilket ifølge Nick Clegg, Facebooks vicepræsident med ansvar for global politik, er et udtryk for tillid til den europæiske techindustris styrke og potentialet i det europæiske techtalent. Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier, vurderer, at det kan være et udtryk for, at "Facebook vil gøre sig til over for de europæiske lovgivere". Den amerikanske Kongres er på vej med indgreb, der kan ramme Facebooks nuværende forretningsmodel. "Men EU er meget længere fremme med helt konkrete indgreb. Og med 10.000 ansatte i Europa er Facebook ikke bare et udenlandsk selskab, man kan kaste tomater efter, men en kvalificeret europæisk aktør," vurderer Astrid Haug. EU-Parlamentets chefforhandler på de kommende indgreb er dog ikke betaget af Facebooks planer, tværtimod. "Det første, jeg gjorde, da jeg hørte om det, var at sætte min mine folk til at undersøge, om vi har behov for yderligere stramninger. Planerne om metaverse er dybt, dybt bekymrende, og vi er nødt til at tage højde for dem," siger Christel Schaldemose, medlem af Europarlamentet og gruppeformand for den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet. Astrid Haug deler bekymringen og siger: "Tænk på, hvor meget Facebook allerede kan få ud af, hvilke opslag vi læser og liker. Forestil dig så den helt ekstreme mængde data, der bliver indsamlet, når vi bevæger os rundt i en virtuel virkelighed. De kan se vores kropssprog og bevægemønstre. Aflæse, hvem vi ser på under et møde, og hvad, der får vores kroppe til at reagere og hvordan".
Politiken, s. 2 (19.10.2021)
Grundlæggende rettigheder
”EU må indse, vi har andre værdier end dem”
Kristeligt Dagblad bringer et interview med den polske advokat Karolina Pawlowska, der leder centeret for international lov i den katolske organisation Ordo Iuris. Ordo Iuris beskrives ofte som en magtfuld og højrenational tænketank bestående af juridiske eksperter, der fører værdipolitiske kampagner i Polen. Ordo Iuris har netop oprettet et nyt universitet med fokus på kristen kulturarv, frihed og orden og støttede blandt andet det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed i at hive Polen ud af Istanbulkonventionen, der beskytter kvinder mod vold i hjemmet. Tænketanken opfordrer i stedet landets kommuner til at lade sig inspirere af nogle retningslinjer, som de har udtænkt. Cirka 100 polske kommuner har udgivet skabelonen fra Ordo Iuris i mere eller mindre revideret form. Blandt andet omhandler erklæringerne, at ægteskabet er forbeholdt mand og kvinde. Siden er kommunerne bag erklæringerne blevet kendt som de såkaldte lgbtfrie zoner, som har mødt kritik af EU. Karolina Pawlowska insisterer på, at Ordo Iuris ikke står bag lgbtfrie zoner. "De artikler, som beskriver dele af Polen som lgbt-frie zoner, er fake news. Der er ikke lgbt-frie zoner i Polen, og der er ikke love, som diskriminerer mod lgbt-personer. Vi har udarbejdet en skabelon til et familiecharter, som skal beskytte de polske familieværdier. I Ordo Iuris ser vi en stor udfordring for polske familier. Der fødes ikke nok børn, og det gælder især for de mindre kommuner. Derfor udtænkte vi familiechartret, hvor vi kommer med gode råd til, hvordan enhver kommune kan være et godt sted at være for familien,” siger Pawlowska. Til spørgsmålet om hvad en polsk familie består af svarer hun: "En familie består af en mand og en kvinde, som er gift. Det står også i den polske forfatning". Hun refererer til den polske forfatnings artikel 18, hvor der står, at et ægteskab, som er en ”forening mellem en mand og en kvinde”, skal beskyttes af den polske stat. ”I Polen diskriminerer vi ikke nogen. Det er tilladt for lgbt-personer at blive gift, bare ikke med personer af samme køn som dem selv,” fortsætter Pawlowska. I størstedelen af EU-landene er det lovligt for lgbt-personer at gifte sig og adoptere børn, men det er den slags lovgivning, som Karolina Pawlowska og hendes værdifæller betegner som lgbt-ideologi. Et begreb, der ofte bruges i de såkaldt lgbt-frie zoner. Det er ikke kun familien, som tænketanken kæmper for at beskytte. Pawlowska forklarer også, at tænketanken generelt værner om Polens basale menneskerettigheder. Eksempelvis bakkede Ordo Iuris regeringen op i at indføre en af Europas mest restriktive abortlove, hvor det nu er forfatningsstridigt at abortere fostre med misdannelser. Det er en lovændring, som reelt betyder et abortforbud. I en lang række emner er Pawlowska og Ordo Iuris tydeligvis ikke på linje med EU's værdisæt, men hun er ikke imod Polens medlemskab af unionen. ”Det er godt med et fællesskab med forskellige og suveræne stater. Nu om dage lader det dog til, at EU forsøger at lave en superstat, hvor alle lande indordner sig unionens værdier og idelogier. Det arbejder vi imod. Sådan er Polen ikke, og det er på tide, at EU lytter og indser, at vores værdier er anderledes end deres,” lyder det fra Pawlowska.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (19.10.2021)
Institutionelle anliggender
I har solgt Danmark
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Eva Terndrup Lindelse fra Langeland blandt andet: "Nej, Tesfaye, vi lever i et diktatur. Det røde rædselskabinet styrer egenrådigt og har solgt Danmark til EU. Det, EU mener med en retsstat, er, at Danmark skal leve op til de regler, EU har stadfæstet. [...] Alt drejer sig om EU. Danskerne kan ikke bestemme i eget land! Demokratiet har spillet fallit, når Tesfaye lusker lempelser på asylområdet ind uden at tage de andre partier med på råd. [...] Traktaten er ikke til danskernes fordel, intet i EU er til vores fordel. Danmark er en umyndiggjort brik i et større spil. Regeringen kan begå grundlovsbrud og andre lovovertrædelser uden konsekvens, så længe den følger EU's spilleregler. Det et det, Tesfaye kalder en retsstat!"
Ekstra Bladet, s. 15 (19.10.2021)
Interne anliggender
Tysk trekløvers ambitioner er sød musik i danske ører
I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "I Tyskland har Socialdemokratiet, De Grønne og det liberale FDP fremlagt et forståelsespapir, der skal danne udgangspunkt for de faktiske regeringsforhandlinger. Det er et omfattende og ambitiøst program for en omskabelse af det tyske samfund og økonomien. Mange elementer er sød musik i danske ører. [...] Da de tre partier tilsammen har flertal, er det et papir, der ikke bare er en ønskeliste. Nu skal programpunkterne forhandles til konkret lovgivning, og så skal ministerposterne fordeles. [...] Det er ikke overraskende digitalisering og klimabeskyttelse, der dominerer forståelsespapiret. Sammen med uddannelse og forskning samt infrastruktur bliver de regeringens fokuspunkter i de kommende fire år. Men alt, hvad den nye regering ønsker at gøre, vil skulle udføres inden for de samme finanspolitiske rammer, som var gældende før coronatiden. Der er nemlig liberale fingeraftryk over hele det finanspolitiske afsnit i forståelsespapiret. [...] Forståelsespapiret fremhæver også, at de europæiske finanspolitiske regler i coronatiden har "bevist sin fleksibilitet", hvilket er EU-kodesprog for, at man ikke behøver at lave dem om. Dermed melder Tyskland sig ind i den forestående kamp om regelværket, der danner grundlaget for den fælles valuta, euroen. Det er samme holdning, som også den danske regering har givet udtryk for. [...] Brugen af kul skal "ideelt set" udfases i 2030. To procent af Tysklands overfladeareal skal reserveres til vedvarende energiprojekter med sol og vind i centrum. Det svarer ret præcist til størrelsen på Sjælland. Men afviklingen af kul betyder også investeringer i “moderne naturgaskraftværker for at møde den stigende efterspørgsel på energi over det kommende årti”. De skulle gerne på sigt kunne omstilles til hydrogen, som Tyskland allerede satser stort på. Fra 2035 skal der ikke længere nyindregistreres biler med forbrændingsmotorer, hvilket følger EU-Kommissionens forslag - og som tysk bilindustri allerede har taget til sig. Klima kommer til at gennemsyre alle dele af regeringens nye tiltag - eksempelvis også med højere krav til løftet om at bygge 400.000 nye boliger om året, hvoraf 100.000 skal være offentligt støttet. [...] De store spørgsmål bliver nu, hvordan klimaomstillingen skal føres ud i livet. De liberale satser mest på ny teknologi. De Grønne vil gerne bruge skatter og afgifter. Dertil kommer, hvordan de mange fremtidsvisioner skal finansieres inden for de gældende finanspolitiske rammer. Smuthuller til investeringer har kun begrænset anvendelse.”
Berlingske, s. 7 (19.10.2021)
Klima
Formand gør status: Afgift på genanvendt plast skal væk
Børsen skriver, at Camilla Haustrup Hermansen, formand for klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, mener, at priserne på genanvendt plast svinger voldsomt og hæmmer omstillingen hos danske virksomheder. Camilla Haustrup Hermansen, der desuden også er administrerende direktør i emballagevirksomheden Plus Pack, sagde for nyligt ved konferencen Verdensmål i Værdikæden: "Nogle gange har markedet for genanvendt plast haft prishop på 10, 20 og helt op til 30 procent. Hvis man politisk beslutter at fritage den genanvendte plastik for plastafgifter, sikrer man sig, at der konstant vil være efterspørgsel på de brugte varer”. Men der skal samtidig skrues på afgiften ved at bruge ny plast, også kaldet jomfruelig plast, mener hun. Det er blandt andet intentionen med det udvidede producentansvar for emballage, der indføres i 2025 i hele EU. Virksomheder, som markedsfører og sælger plastikemballage, skal selv betale for indsamling og genanvendelse. “Det udvidede producentansvar kan være en central motor i den cirkulære omstilling på produkter, fordi man bygger økonomiske incitamenter ind, som samtidig kan give øget efterspørgsel på genanvendte materialer, som understøtter den grønne omstilling. Det er jo genialt,” siger Hermansen. EU-tiltaget skal kombineres med et nationalt fokus på at øge mængden af genanvendt plast og det udvidede producentansvar får forskellig udformning i hvert af EU's medlemslande.
Børsen, s. 10 (19.10.2021)
Migration
Danmark forlænger grænsekontrol
I sidste uge meddelte den danske regering, at Danmark forlænger den midlertidige grænsekontrol med seks måneder, så den gælder frem til 11. maj 2022, skriver flere af dagens aviser. Det fremgår af et brev fra justitsminister Nick Hækkerup (S). Regeringen henviser til truslen fra militante islamister og organiseret kriminalitet. I brevet står blandt andet at "den vedholdende og betydelige trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed forårsaget af militante islamister og organiserede kriminelle, som er i stand til at udnytte den frie bevægelighed inden for Schengen-området, fortsætter med at være en stor bekymring for den danske regering". Jyllands-Posten skriver, at justitsministeren skriver, at beslutningen er taget efter grundig overvejelse. "Den danske regering vurderer, at den midlertidige grænsekontrol er et nødvendigt og effektivt tiltag til at adressere disse trusler," står der i brevet. Desuden oplyses det, at den danske grænsekontrol relateret til covid-19 ophæves fra den 25. oktober.
B.T., s. 8; Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 2 (19.10.2021)
Retlige anliggender
Riaces borgmester blev hyldet. Nu skal han 13 år i fængsel for migrantsvindel
Domenico 'Mimmo' Lucano, eksborgmester i den calabriske by Riace, var chokeret efter at have modtaget sin dom i retten i Locri den 30. september: Tretten et halvt års fængsel for underslæb og medvirken til illegal immigration. Det skriver Politiken. Dommen er bemærkelsesværdig, da byen Riace var blevet et verdenskendt eksempel på et sted, hvor integration var lykkedes til fordel for både lokalsamfund og de nyankomne. Domenico Lucano skal desuden tilbagebetale knap 4 millioner kroner for snyd med EU-midler og nationale midler.
Politiken, s. 4 (19.10.2021)
Sundhed
EU eksporterer en milliard vaccinedoser
I løbet af de seneste ti måneder har EU eksporteret over en milliard doser coronavacciner, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i går og kalder den “en vigtig milepæl”. Det skriver flere af dagens aviser. “Det er meget tydeligt, at Den Europæiske Union er den største eksportør af covid-19-vacciner,” lød det ifølge Berlingske og Jyllands-Posten fra Ursula von der Leyen og hun fortsætter: “Vi har altid delt vores vacciner retfærdigt med resten af verden. Vi har eksporteret lige så meget, som vi har leveret til EU-borgere”.
Berlingske, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10 (19.10.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. oktober 2021