Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 2. januar 2024



Tophistorier

Sprængfarlig mangelvare hæmmer Vestens store granathjælp til Ukraine
Avisernes I weekenden, samt mandag og tirsdag, skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine. Berlingske skriver søndag, at der katastrofal mangel på ammunition i Ukraine, og at situationen kun bliver værre de næste par måneder. Blandt andet mangler Ukraines vigtige artillerisystemer granater. I USA kan politikerne ikke blive enige om at sende flere granater til Ukraine, og i Europa er lagrene ved at være tømte. EU har indtil videre kun sendt 400.000 155 mm granater til Ukraine, selvom man lovede at sende en million granater til dem inden april 2024. Siden den kolde krig har man i Vesten nedskaleret granatlagrene. Produktionskapaciteten er som konsekvens derfor faldet og for at opbygge nye produktionslinjer og fabrikker, så kræver ammunitionsfabrikkerne garanti for store, faste ordrer. Det vurderes, at det vil tage årevis, før Europa og USA når op på en produktionskapacitet, der kan matche efterspørgslen. "En ting er at bygge produktionslinjerne. Noget andet er adgangen til TNT, der er sprængstoffet i mange af granaterne. I dag er der markant mangel på TNT, og det gør det i sig selv svært at øge produktionen på de europæiske fabrikker," forklarer Per Mørkeberg fra Danske Artilleriregiment. En af de fabrikker, der normalt leverer TNT til det amerikanske militær, ligger i et område i det østlige Ukraine, der blev besat af Rusland sidste år. Manglen på artillerigranater har fået Ukraines offensiv til at gå i stå.

Information bringer tirsdag et interview med Kira Rudik, leder af det ukrainske, pro-europæiske oppositionsparti Holos. Mens hun tidligere har været åben kritiker af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, så bakker hun nu op om præsidenten i deres fælles kamp mod den russiske invasion. Under interviewet gør Kira Rudik opmærksom på, at de lovede donationer fra USA og EU endnu ikke er nået frem til Ukraine. Det store internationale pres fra Ukraines internationale allierede er med til at skabe positiv forandring i Ukraine, blandt andet når det gælder bekæmpelse af korruption: "Lige nu har vi et pres fra den ukrainske befolkning og fra Ukraines internationale partnere, som vi kan bruge til at få gennemført reformer, der takler problemet systematisk," forklarer Kira Rudik, som ligesom mange andre ukrainere er imod afholdelsen af et demokratisk valg under krigen. Alligevel har Volodymyr Zelenskyj åbnet op for muligheden for demokratiske valg, på trods af, at landet er midt i en krig med Rusland. Holdningsændringen fra præsidenten er sket som følge af internationalt pres fra blandt andet formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, Tiny Kox.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med den tyske politolog Herfried Münkler, der har skrevet bogen "Verden i opbrud." Herfried Münkler mener, at der er ved at opstå en verdensorden med fem stormagter bestående de demokratiske EU, USA og Indien og de autoritære supermagter Rusland og Kina. Herfried Münkler mener, at disse fem stormagter bør danne et "direktorium for global orden" for at minimere risikoen for anarki mellem stater og truslen om krig mellem USA og Kina. Den tyske politolog understreger også vigtigheden af, at EU hurtigst muligt opbygger sin egen militære kapacitet, så russerne afskrækkes fra at gennemføre yderligere militære operationer, der kan true EU og bufferlandene imellem dem.

I en analyse skriver Jens Worning, fhv. dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Hvad kan man forvente af den europæiske krig i 2024? Det mest konservative gæt vil være, at 2024 vil ende som 2023 endte - med en nogenlunde fastlåst frontlinje. Krigen kan sagtens vare et par år endnu. [...] Ukraine har ikke kun brug for mere militært grej, landet fattes penge, der tælles i milliarder af dollars og euro, alene for at holde butikken åben. Her bliver januar afgørende. I december fejlede man både i USA og i EU, hvad angår nye milliardpakker til Ukraine - i USA står visse republikanere i vejen, i EU blokerer Ungarns Viktor Orban. Prognosen for en god ukrainsk januar ser bedst ud, når man ser mod Bruxelles - her er man ved at strikke en løsning sammen, så man kan gå uden om Orban og uden om EU's budget. [...] Mere alvorligt står det til i USA - også selvom en ny støttepakke skulle materialisere sig først i det nye år. Opbakningen til økonomisk støtte til Ukraine fra USA er vigende, både politisk og i befolkningen. [...] Når USA er så vigtig for Ukraine relativt i relation til EU, så skyldes det selvsagt USA's globale politiske styrke, men også at man har en stærk våbenindustri. Europas problem i den forbindelse er, at den europæiske våbenindustri har svært ved at øge sin kapacitet."

I en analyse i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Jens Worning, blandt andet: "Om Ukraines fremtid bliver grænserne fra 1991, 2014 eller resultatet på slagmarken, ved vi naturligvis ikke. Men fremtiden for Ukraine afhænger helt af, om Ukraine succesfuldt kan bringes ind i EU-flokken, eller om man bliver et ingenmandsland mellem Rusland og Nato, hvor kold og varm krig veksler mange, mange år frem. [...] Kina er en stor joker her, for selvom Kina er loyal over for Rusland, så vil man gerne investere i Ukraine. Det vil i så fald blive Kinas trinbræt til mere indflydelse i Europa. Så vil den kommende verdensorden i dette århundrede for alvor blive sat, hvor både Kina og USA vil få stor og konkurrerende indflydelse i Europa - EU vil stå tilbage med voldsomt reduceret geopolitisk autonomi. [...] Og så er der jo Tyrkiets Erdogan, der som den eneste betydelige regionale stormagt i Europa kan tale med og har rimelig grad af tillid både i Kyiv og Moskva. For europæisk sikkerhed vil det betyde, at en fred vil bygge ikke på stabile institutioner men på en blanding mellem tyrkisk basar, mellemøstlig sikkerhedspolitisk logik og et par teskefulde russisk roulette."

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Martin Krogh, major i Hæren, blandt andet: "Første juledag fik mange officerer julefrokosten galt i halsen, da man kunne læse i Berlingske, at den ellers så respekterede diplomat Michael Zilmer-Johns finder tiden moden til at indgå en fredsaftale med diktatoren, terroristen, massemorderen, lystløgneren og den eftersøgte krigsforbryder Vladimir Putin. [...] Interviewet med Zilmer-Johns bærer tydeligt præg af, at diplomaten ikke har den nødvendige militærfaglige baggrund til at forstå krigen i Ukraine og dens mekanismer. Siden krigens begyndelse i februar 2022 har alle med militærfaglig baggrund været meget bevidste om, at Ukraine ikke kan vinde. Dertil er Rusland for robust i alle henseender. [...] Det strategiske mål har været og er at nedslide Rusland militært og økonomisk i en sådan grad, at det fremtvinger et reelt magtskifte, så vi igen kan genetablere stabiliteten i Europa. Derfor er det helt afgørende for Europas fremtid, at kampen fortsætter, og at den militære hjælp fortsat tilflyder i rå mængder, da alternativet byder på uforudsigelighed, ustabilitet og høje militære økonomiske omkostninger de næste mange generationer frem. [...] Michael Zilmer-Johns antyder, at Ukraine kan løbe tør for militære ressourcer. Jeg skal derfor blot erindre om, at mange af de donationer, som blev vedtaget i 2023, først ankommer i 2024. Ukraine vil i 2024 modtage massive mængder kampfly, kampvogne, artillerisystemer, luftværnssystemer, køretøjer og ammunition, så det er min faglige vurdering, at de har rigeligt til første halvår 2024."

I en kommentar i Berlingske søndag skriver Carl Bildt, fhv. svensk udenrigsminister og statsminister, blandt andet: "Da Putin indledte sin erobringskrig, forventede han åbenlyst, at Ukraine hurtigt ville opgive. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle bare skaffes af vejen og en russisk marionetregering installeres i løbet af få uger. Men den plan fejlede spektakulært. [...] Selvom Vestens finansielle støtte og militære forsyninger uden tvivl har været afgørende for Ukraines forsvar, er det, der betyder mest, det ukrainske folks høje kampmoral og beslutsomhed for at forsvare deres land. [...] Men da Rusland har præsidentvalg til marts, har Putin brug for at kunne argumentere troværdigt for, at en sejr i hans krig ikke er en illusion. Han har sat Ruslands økonomi i krigstilstand, mobiliseret 400.000 mænd og skruet op for Kremls propagandamaskine, mens undertrykkelsen af dissenter har nået nye postsovjetiske højder. Intet af dette vil vinde krigen for ham. Hans hårdt pressede hær synes ikke i stand til at rykke nævneværdigt frem i forhold til de ukrainske forsvarslinjer. Hans eneste håb er, at det ukrainske folks beslutsomhed vakler, og at “krigstrætheden” tager til i Europa og USA. Når først Vestens finansielle og militære støtte er udtømt, vil ukrainernes kampmoral forsvinde, og hans styrker vil rykke frem og tilfangetage, deportere eller bare henrette enhver, der stadig kæmper imod. Men hvis Putin tror, at dette scenario vil bringe fred, tager han kraftigt fejl. Hans fremrykkede hær begik allerede masseovergreb under den indledende invasion, og det vil de gøre igen. Men disse grusomheder vil galvanisere den politiske vilje i resten af Europa, og det samme vil en strøm af endnu flere millioner ukrainske flygtninge, der søger mod vest. Selvom det er svært at forudsige, hvordan de europæiske regeringer vil reagere, vil de helt sikkert ikke søge at slutte fred med Rusland. Langt mere sandsynligt er det, at konflikten så bliver endnu bredere og mere langvarig og får et udfald, som i sidste ende vil blive afgjort af Europas økonomiske og industrielle formåen, uanset den skiftende holdning i USA. Kort sagt er det ganske enkelt umuligt for Putin at vinde den krig, han har startet."

Jyllands-Posten skriver i en leder mandag blandt andet: "Den internationale orden, som voksede ud af Anden Verdenskrig, er under nedslidning; sine steder under decideret angreb. Tydeligst i Ukraine, hvor Putin vil ødelægge hele den europæiske sikkerhedsarkitektur, der blev opbygget efter Anden Verdenskrig, holdt stand selv under Den Kolde Krig og fejrede triumfer i de første årtier efter Murens fald. [...] Men også uden for Europa hvirvler tingene ud af kontrol. [...] Engang var verden bipolær - USA og Sovjetunionen - så tog USA over alene, og nu er den multipolær med mange magtcentre, som ikke kun vil hytte sig selv, men også udvide deres indflydelse. Disse sammenstød er tillige båret af forskellige værdisystemer. Kampen mellem demokratierne i den frie verden og autokratierne i den totalitære lejr står knivskarpt. [...] I 2024 venter et par skarpe hjørner: Præsidentvalget i USA. Vender Donald Trump tilbage? Valget til Europa-Parlamentet bliver afgørende her hos os. Europa skal finde sin rolle i verden. Krigen i Ukraine fortsætter. Krisen i Mellemøsten vil optage os i år frem."

Jyllands-Posten skriver i en leder lørdag blandt andet: "Rusland angriber i Ukraine ikke kun et fredeligt naboland, der står på tærsklen til både Nato og EU. Rusland angriber i Ukraine indirekte hele Vesten og hele det sikkerhedssystem efter 1945, der gav især Europa en historisk lang fredsperiode. Det er slut nu. Og ingen ved desværre, hvornår Kreml-herskeren, Vladimir Putin, stopper. Vi får brug for en solid tålmodighed. [...] Lige nu er der megen snak om nedslidning og krigstræthed, både blandt ukrainerne og i Vesten. Efter knap to års fuldtonet krig, der har genintroduceret landkrigen i Europa, hvor ét land overfalder et andet, er det desværre ikke så overraskende. Kan Ukraine virkelig i det lange løb holde stand mod et Rusland, der lige nu menes at bruge 40 pct. af sin økonomi på krigen? Alligevel er der også lyspunkter. Vesten står stadig samlet og stærkt. [...] Ukraine har - historisk uhørt - fået et klart perspektiv for et EU-medlemskab, selv om landet står midt i en overlevelseskamp. Nato viser som organisation sin velvilje, men har lidt flere hensyn at tage med sin grundlæggende strategi: Én for alle, alle for én. [...] Ukraine er nødt til at vinde krigen, før det kan blive medlem. Til gengæld støtter et overvældende flertal af NATO-lande hver for sig Ukraine militært og økonomisk. Uden den hjælp klarede Ukraine den ikke."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Per Nyholm, fhv. udenrigskorrespondent, blandt andet: " I Østeuropa har Ukraine standset klodens efter sigende næststærkeste militærmaskine, et mirakel i betragtning af de dommedagsprofetier, som skrivebordsgeneraler og andre indviede regelmæssigt disker op med, og den hurtige sejr, krigspartiet i Kreml forestillede sig. [...] Ukraine er en opmuntring og fortjener Vestens fulde militære, økonomiske og politiske støtte, bevidnet ved EU's beslutning om snarest muligt at optage ikke blot Ukraine, men Moldova og Vestbalkan som medlemmer. Selvfølgelig er der problemer - landmænd her, subventioner der - men de må ikke afspore den historiske dimension, denne at Europa har plads til alle, som honorerer Europas værdier. Af de oprindelige seks medlemslande er foreløbig blevet 27. Nogle af dem er som Ungarn infamt vanskelige. Andre, blandt dem de baltiske republikker, er mønstereksempler på europæisk solidaritet. Europa, en ruindynge i 1945, virker. Demokratiet og euroen virker, grænser forsvinder, hverdagen bliver nemmere for os alle. To hårde nødder skal knækkes. EU-maskineriet i Bruxelles skal forenkles og moderniseres under den betragtning, at Europa tilhører sine borgere, ikke sine stater. Det lammende krav om enstemmighed må og skal afløses af en smidigere beslutningsproces. Desuden skal den økonomiske gigant udstyres med en tidssvarende militær styrke, der kan forsvare klodens mest attraktive kontinent, gerne i samarbejde med USA, om nødvendigt uden. Der er brug for en egentlig Europahær, omfattende Frankrigs og Storbritanniens atomvåben samt de øvrige landes konventionelle styrker."
Berlingske, søndag, s. 8-9, 26-27, mandag, s. 24; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 11, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 22, lørdag, s. 20; Information, tirsdag, s. 10-11 (02.01.2024)

Prioriterede historier

2024 bliver et europæisk skæbneår
Nytårets aviser bringer en række analyser om, hvordan 2024 kommer til at se ud på forskellige områder. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan man blandt andet læse: "I 2024 vil de to krige kaste store skygger over Europa. Krigen i Mellemøsten vil fortsat udløse en polarisering, som den foran stormagasinet i Berlin. Og krigen i Mellemøsten vil fortsætte med at fjerne opmærksomheden fra den i Ukraine. Ikke alene er ukrainernes kamp for frihed røget langt ned på mediernes prioriteringsliste; efter næsten to års krig er mange europæere blevet nærmest immune over for nyheder om de fastlåste fronter og nye missilangreb i Kyiv og Kramatorsk. [...] December sluttede ganske vist med, at EU på topmødet blev enige om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Men det skete kun efter en teaterværdig seance, hvor Ungarns premierminister, Viktor Orban, forlod lokalet, for at de andre kunne vedtage forhandlingsåbningen uden ham. [... ] En spritny måling foretaget af Tænketanken Europa og European Council on Foreign Relations viser med al tydelighed, hvad Ukraine er oppe imod: Mange europæere er ganske enkelt ikke overbeviste om, at Ukraines krig også er deres krig. [...] I det kommende år er det nemlig det amerikanske præsidentvalg, som vil kaste den største skygge hen over Europa. Flere målinger peger på, at Donald Trump vil gøre comeback. I europæiske tænketanke og udenrigsministerier er det for længst blevet en ny paradedisciplin at forudsige konsekvenserne af en mulig Trump-sejr. [...] En anden tese, som også forfægtes i USA, er, at Nato omdannes til en ”sovende alliance”. Musketereden, altså løftet om at komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb, vil ikke længere være bindende, men afhængig af Trumps forgodtbefindende. Populært sagt: Europa ender med at være alene hjemme med Putin. [...] Som så ofte før er der dermed lagt op til et europæisk skæbneår. Og denne gang vil der være rig lejlighed til at sætte året i et historisk perspektiv. I 2024 vil Europa nemlig markere intet mindre end syv store jubilæer: 110- og 85-året for henholdsvis Første og Anden Verdenskrigs udbrud, 80-året for D-dagen, 75-året for Natos oprettelse, 35-året for Berlinmurens fald, 25-året for euroens lancering samt 20-året for den store østudvidelse. Alle vil på forskellig vis understrege, hvad der er på spil, og hvilke indre dæmoner der igen kan hærge Europa. Men de sætter også en tyk streg under, at Europa tidligere har mestret krige og store udfordringer, ofte takket være stærke personligheder og troværdige alliancer."

I Politiken kan man mandag læse en analyse skrevet af international kommentator Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: " Valg til Europa-Parlamentet (EP). Valg af en ny EU-Kommission. Valg af en ny EU-præsident. 2024 bliver et år i blåt og med gule stjerner på. Nogle mere falmede end andre, enkelte endda faldne. Margrethe Vestager har set skriften på væggen og søgt sit første nye job. Første forsøg glippede, men sådan er det jo! Hendes chef i EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, kan komme i spil som ny Nato-chef, selv om Tysklands småbizarre optræden i forhold til Ukraine og Rusland næppe har gavnet et tysk kandidatur i amerikanske og østeuropæiske øjne. Så hun bliver nok. Men hvem skal så være dansk EU-kommissær? Mette Frederiksen? Lars Løkke Rasmussen? De politiske kandestøbere får travlt i EU's hovedstæder. Oveni er der EP-valg i juni, hvor Europas yderste højre vejrer nye triumfer, efter at den platinblonde kryptonationalist Geert Wilder vandt efterårets hollandske parlamentsvalg. Briternes kaotiske Brexit har dog mindsket appetitten på nye exits. [...] Igen i år vil det politiske kommentariat mæske sig i spekulationer om den danske statsministers fremtid. For kunne hun alligevel blive Nato's næste generalsekretær, efter at hun sidste år var så tæt på - ikke mindst i danske medier. Hun blev jo ikke vraget. Grundet krigen i Ukraine forlængede Nato bare med norske Jens Stoltenberg. Mette Frederiksen fremstår også internationalt som en markant statsleder og har jo også erfaring fra flere vellykkede felttog mod bl.a. store bededag, danske mink og journalister, der stiller kritiske spørgsmål om Mellemøsten. Men hvor den nuværende Nato-chef, Jens Stoltenberg, mestrer diplomati, kan Mette Frederiksen indimellem mere virke som en 'deler' end en kompromismager. Så er det det, Nato - der i år har 50-års jubilæum - har brug for i disse år? Et andet bud er hollandske Mark Rutte. Andre internationale jobmuligheder i 2024 for statsminister Frederiksen: posten som dansk EU-kommissær. Eller EU-præsident? [...] Frankrigs præsident vil gøre sit ypperste for at demonstrere harmoni, storhed og nationalt sammenhold, når Paris til sommer er vært for de olympiske lege. Well, han har frabedt sig russiske flag, for så meget harmoni er der så heller ikke. Og det har helt franchement også haltet med det nationale sammenhold under Macron: De Gule Veste og unge med indvandrerbaggrund har på skift væltet gaderne i protest mod ulighed og racisme. [...] Putin, Vladimir. Ruslands autoritære leder skal nok få en overbevisende sejr ved det russiske præsidentvalg i marts. Dels bliver valget i høj grad en afstemning om Putins angrebskrig i Ukraine, så det officielle resultat skal (!) vise, at Rusland skam står samlet bag den gamle KGB-spion. Dels er det for den russiske præsident vigtigt at vise, at det var et soloridt, da den nu afdøde Wagner-chef Jevgenij Prigosjin i sommer begik mytteri mod ham. Ellers kunne tv-billederne af russere, der dengang hyldede Prigosjin i den sydrussiske by Rostov-ved-Don, jo give andre lignende ideer. Tro ikke, at Vladimir Putin har glemt de dage. 2023 forandrede indtrykket af ham som urørlig. Så svigter folkets og inderkredsens kærlighed, må han ty til det næstbedste magtmiddel: frygten. [...] USA's fem største techgiganter - Microsoft, Amazon, Google, Apple og Meta - investerer i det hele taget nu 200 milliarder dollars om året i forskning og udvikling af bl.a. kunstig intelligens. USA's offentlige investeringer i forskning og udvikling udgør til sammenligning 250 milliarder. Det siger lidt om magtbalancen. EU vil med sin nye AI-forordning regulere vildskaben. Problemet er bare, at vildskaben primært raser i USA."

I en analyse i Jyllands-Posten mandag, skrevet af avisens politiske analytiker Niels Th. Dahl, kan man blandt andet læse: "Partilederne er ikke på stemmesedlen, og valget har ikke nogen direkte betydning for dansk politik på Christiansborg. Men alligevel bliver det en indikation af partiernes styrkeforhold midt i valgperioden - og det kan få store konsekvenser. Hold først og fremmest øje med, hvordan De Konservative klarer valget. I efteråret 2023 var der rumlerier i K-baglandet om at skifte formand Søren Pape ud, fordi han ikke var i stand til at løfte partiet i meningsmålingerne, og fordi der var utilfredshed med hans håndtering af sagen, hvor partiets nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er blevet beskyldt for at skabe et giftigt arbejdsmiljø på sit kontor i Bruxelles. [...] I efteråret vil der således både skulle vælges ny generalsekretær for Nato - og alle de store EU-poster vil også komme i spil oven på Europaparlamentsvalget til sommer. Det gælder både posten som formand for EU-Kommissionen, posten som EU-udenrigsminister og posten som formand for Det Europæiske Råd, hvor alle EU's stats- og regeringschefer sidder. Det store spørgsmål er naturligvis, om statsminister Mette Frederiksen (S) igen vil komme i spil til Nato-generalsekretærposten eller en af EU-posterne - ligesom spekulationer om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) fremtidsplaner også er umulige at slå helt ihjel. [...] Uanset hvad skal Danmark dog have en udpeget en ny EU-kommissær. De fleste på Christiansborg forventer, at udviklingsminister Dan Jørgensen er bedste bud, og det kan blive startskuddet til en større regeringsrokade, hvor ministerposterne skal fordeles på ny mellem regeringspartierne. [...] I 2025 skal Danmark både afvikle formandskabet i EU, hvilket kommer til at tage meget energi ud af centraladministrationen - og regeringen skal møde vælgerne i et kommunalvalg, der kan blive ekstremt afgørende for særligt S og V."

Berlingske bringer søndag en analyse skrevet af redaktionschef Kasper Krogh. Her kan man blandt andet læse: "Allerede i midten af januar går det løs med valg i Taiwan, og siden er det i vores nærområde værd at holde øje med valgene i blandt andet Storbritannien, Slovakiet, Kroatien og til Europa-Parlamentet. [...] Hold særligt øje med valget til Europa-Parlamentet og de efterfølgende rokader i EU til sommer. Danmark skal udpege en ny kommissær, og der skal udnævnes kandidater til en række topposter i EU-systemet. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nævnes som mulige kandidater, og hvis en af dem forsvinder til udlandet, vil det uvægerligt udløse et drama i dansk politik. [...] Valgene i Indien, Taiwan og EU er vigtige, ja. Men én valgkamp vil overskygge dem alle, når duellen om at blive USA’s næste præsident spidser til i efteråret 2024. Valget i november tegner til at blive en gentagelse af duellen mellem Joe Biden og Donald Trump, med sidstnævnte i førertrøjen i de aktuelle meningsmålinger. [...] Joe Biden har svoret, at USA under hans ledelse vil fortsætte den uforbeholdne støtte til Ukraine i krigen mod Rusland. Men hans seneste hjælpepakke blev bremset i Kongressen, og stadig flere hardlinere i Det Republikanske Parti kritiserer Biden for at ville bruge penge på endnu en krig i et land langt væk. [...] Europa frygter, at et genvalg til Trump vil betyde et amerikansk stop eller neddrosling af Ukraine-støtten. Sker det, er det op til EU-landene at sikre Ukraine både økonomisk og militært, hvilket vil sætte sig i statskasserne over hele Europa, også i Danmark. Så Trump eller Biden - forskellen kan blive enorm. [...] I Europa er der også begyndende sprækker i koalitionen af støtter. Viktor Orbán i Ungarn forsøger at bremse en stor hjælpepakke fra EU. Og i Holland vandt højrefløjspolitikeren Geert Wilders valget i december, blandt andet med en erklæring om, at landet bør indstille sin støtte."

Information lørdag bringer også en analyse af, hvad man kan forvente sig af 2024. Den er skrevet af Lars Trier Mogensen, avisens udlandsredaktør. Her kan man blandt andet læse: "To centrale elementer i den ventede aftale om en CO2-afgift har allerede været luftet offentligt. For det første skal alle indtægter føres direkte tilbage til erhvervet selv, og for det andet skal der tilføres ekstra midler til investeringer i forskellige reduktionsteknologier, herunder pyrolyse og biogasanlæg. De ekstra penge er tilmed fundet på forhånd: Den nye landbrugsstøtte, som vel at mærke vil komme oveni i den eksisterende milliardbistand fra EU, skal efter de foreløbige planer hentes fra den grønne fond, som helt fra undfangelsen sidste år har været udformet rent teknisk, så det tocifrede milliardbeløb sagtens vil kunne kanaliseres ud i landbruget. [...] Søndag den 9. juni skal danskerne vælge medlemmer til Europa-Parlamentet, og fra påske og frem vil partierne derfor sætte fokus på deres spidskandidater, og regeringstoppen vil formentlig også benytte anledningen til en fornyet charmeoffensiv rundt i landet. Størst spænding knytter sig her til spørgsmålet om militærstøtte til Ukraine. Flere partier på højrefløjen ønsker at mindske donationerne til krigen på østfronten, og hvis den begyndende krigstræthed fænger an blandt vælgerne, kan valget til Europa-Parlamentet udvikle sig til at blive en større test af statsminister Mette Frederiksens blågule linje. Har hun stadig vælgerflertallet bag sig? Helt afhængigt af udviklingen i USA, hvor Donald Trump står til at kunne blive genvalgt som præsident, kan spørgsmål om både den aktuelle milliardstøtte og EU's mulige udvidelse med Ukraine som fremtidigt medlem blusse op som kontroversielle temaer. Umiddelbart efter forsommerens europaparlamentsvalg vil Danmark skulle udnævne en ny EU-kommissær, måske ligefrem samtidig med udnævnelsen af en ny NATO-generalsekretær - og begge dele vil vanen tro skabe turbulens i regeringstoppen."

I Politiken tirsdag kan man læse en finansanalyse af avisens analytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "Økonomisk udviklede 2023 sig langt bedre, end de fleste økonomiske eksperter regnede med for et år siden. Dengang frygtede de fleste en nedtur med kraftigt stigende arbejdsløshed. Det er ikke sket. Danmark, Indien og ikke mindst USA, verdens største økonomi, er nogle af de lande, der har klaret sig væsentligt bedre end ventet. Tysk og kinesisk økonomi har omvendt skuffet. [...] Et stigende antal virksomhedskonkurser og kraftigt voksende kreditkortgæld blandt private er tegn på, at effekten er ved at slå igennem i USA. Det samme i Europa, hvor erhvervslivet melder om så svigtende ordrer, at det nu er nødvendigt at fyre medarbejdere, hvilket vil svække privatforbruget i år. [...] Gruppen af økonomer, der spår en økonomisk nedtur, er svundet kraftigt ind, i takt med at recessionen udeblev i 2023. I stedet er den nye konsensus blandt langt størstedelen af prognosemagerne, bl.a. mange storbanker, OECD, Verdensbanken og EU-Kommissionen, at 2024 byder på en 'blød økonomisk landing'. Det betyder, at væksten dæmpes en anelse, arbejdsløsheden stiger lidt, renter og inflation falder, og aktier og boligpriser stiger pænt. [...] De seneste måneders lavere end ventede inflationstal har fået topfolk i både den amerikanske og europæiske centralbank til pludselig at åbne op for at sænke renterne igen i 2024, så rentebyrden på forbrugere og virksomheder lettes. [...] Forbrugernes privatøkonomier har det godt trods de højere renter, især fordi reallønningerne efter nogle års negativ udvikling igen stiger pænt. I både USA, Europa og i mindre grad Kina hælder staterne samtidig enorme beløb ud i økonomierne for at holde opsvinget i gang."
Politiken, mandag, s. 7-9, tirsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 20-22; Information, lørdag, s. 1, 6 (02.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Landets største virksomheder gør klar til en strøm af grønne EU-krav
En rundspørge viser, at 17 af Danmarks store børsnoterede selskaber har oprustet medarbejderstaben for at blive klar til nye EU-krav. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Fra årsskiftet skal alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte indsamle data om deres aftryk på miljø, klima, sociale forhold og selskabsledelse. Det hele skal indrapporteres i virksomhedernes årsregnskaber. Kravene skyldes en ny EU-lovgivning vedrørende ESG. "Det har været en større opgave, end der bliver italesat, og større, end jeg selv havde forventet,” forklarer Katrine Milman Engelholm, chef for corporate responsibility i Københavns Lufthavne. Hun fortæller, at det har været en "kæmpe udfordring" at finde rundt i de hundredvis af sider med tung EU-lovgivning, og efterlyser vejledning fra myndighederne. Hos energi- og teleselskabet Norlys har man måttet ansætte fire personer, som dedikeret skal arbejde med de nye indrapporteringsopgaver til EU. "Der er ingen tvivl om, at det koster os penge at lave det her set-up. Det er en vigtig opgave, og vi hyrer ekstra folk ind til det," fortæller Anne Mette Aaby Aars, finansdirektør i Norlys.
Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21 (02.01.2024)

Det digitale indre marked

Børns Vilkår om skærmafhængighed og skadeligt indhold: Forældre kæmper en urimelig kamp mod tech-virksomhederne
I en kronik i Berlingske lørdag skriver Kathrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert, Børns Vilkår, blandt andet: "Der er ikke noget at sige til, at mange forældre føler sig magtesløse, frustrerede og i tvivl, når det kommer til deres børns liv med og på digitale medier. [...] Senest med den i øvrigt meget berettigede kritik af Snapchats My AI og Metas bud på chatrobotter, der blot er to af en lang række eksempler på ny teknologi, der absolut ikke har barnets tarv eller sikkerhed for øje, men som appellerer til netop børn. Et andet dugfriskt eksempel er en undersøgelse omtalt i avisen her fra Digitalt Ansvar, som viser, at TikToks algoritmer i omfattende grad eksponerer børn og unge for indhold om selvskade og selvmord. TikTok selv har reageret på historien ved at afvise undersøgelsens konklusioner. [...] En stor del af reguleringen af tech-virksomhederne ligger under EU. Arbejdet med at pege reguleringen i en retning, hvor børnenes sikkerhed og trivsel har første prioritet, er vi i Børns Vilkår en del af. Vi er med i EU’s ekspertgruppe, der skal udarbejde et alderssvarende kodeks for platformenes adfærdsdesign. Desuden skal gruppen udvikle retningslinjer for, hvordan techvirksomhederne skal beskytte børns rettigheder. Vi oplever dog ikke den samme opbakning til at prioritere EU-arbejdet blandt danske politikere, som flere både politikere og ministre ellers jævnligt fortæller om i pressen. Vi oplever derimod, at vi som organisation står alene med at skulle løfte de danske børnestemmer uden hverken regeringens eller andre politikeres støtte. Udover at sætte alle sejl ind for at styrke de danske børnestemmer i EU, kan politikerne også presse på for strammere regulering i Danmark. Og det ved vi, at ikke bare Børns Vilkår, men andre aktører også gerne bidrager til. Og regulering er der i den grad brug for, hvis vi skal vende udviklingen, støtte op om de positive oplevelser online for alle børn og unge og undgå, at vi får skabt et digitalt a- og b-hold. Det kan kun gå for langsomt."
Berlingske, lørdag, s. 12 (02.01.2024)

Med børnebeskyttelsesbrillerne på: Internettet har længe været et socialt eksperiment
Miriam Michaelsen og Christian Skettrup, henholdsvis forperson for Medierådet for Børn og Unge og digital analytiker og efterforsker, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Over 30 mio. indberetninger om overgreb på børn. Så mange modtog det amerikanske Center for Missing & Exploited Children (NCMEC) i 2022 fra tjenesteudbydere som sociale medier og fildelingstjenester. Indberetninger om materiale, der åbenlyst viser overgreb på børn. Det tal står over for et markant dyk. Ikke fordi vi som samfund har sikret børn bedre mod digitale overgreb og krænkelser, eller fordi gerningspersoner er blevet mere lovlydige. [...] Mens digitale overgreb på børn fortsætter, medfører end-to-end-kryptering, at myndigheders efterforskning og håndhævelse bliver nærmest umulig, hvis tjenesteudbyderne ikke samtidig pålægges et ansvar for i højere grad at bekæmpe udbredelsen af overgrebsmateriale af børn - ved en pligt til at opspore, indberette og fjerne ulovligt materiale. [... ] En EU-forordning, der lægger op til netop det, er blevet mødt af massiv kritik. Særligt det faktum, at forslaget om tech-aktørernes pligt til at scanne og indberette overgrebsmateriale også vil omfatte end-to-end-krypterede beskedtjenester, som ellers sikrer, at kun afsender og modtager - og selv ikke myndigheder med en dommerkendelse - kan se indhold. [...] Siden internettets udbredelse er børn blevet udsat for digitale overgreb i et hidtil uset og stigende omfang. Det uregulerede internet har efterladt børnene med konsekvenserne, fordi dem med musklerne og kompetencerne - techvirksomhederne - ikke er blevet pålagt ansvaret for at opspore, anmelde og håndtere de digitale overgreb. Håbet er, at den nye EU-forordning vil kunne ændre det. [...] I EU er der end ikke lovgivning, der forpligter virksomheder til at indberette overgreb på børn, når de bliver bekendt med det. En undersøgelse foretaget af Internet Watch Foundation i 2022 viste, at mere end 60 pct. af alt kendt overgrebsmateriale med børn er lagret på servere i EU. EU-forordningen lægger op til, at virksomhederne proaktivt skal scanne efter og blokere overgrebsmateriale af børn. Herved placeres ansvaret på de virksomheder, som har adgang til information og teknologi, og tilsynsmyndigheden kommer til at ligge hos EU og ikke hos den enkelte tech-virksomhed."
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (02.01.2024)

Professor: AI er en historisk god nyhed
Jan Damsgaard, professor ved Department of Digitalization på CBS, ser store fordele i kunstig intelligens (AI), men er bekymret for Europas fremtid på området grundet overdreven regulering. Han sammenligner teknologiens indflydelse med historiske opfindelser som biler og fly, hvor fordelene generelt opvejer ulemperne. Damsgaard blev særligt imponeret af OpenAI's ChatGPT. "Jeg tænkte bare 'wow, det her er en kæmpe ting'. Verden bliver altså ikke den samme igen. Det her er epokegørende," siger han. I sin bog "AI - Mellem fornuft og følelser" argumenterer Damsgaard for en afbalanceret tilgang til AI, og kritiserer EU's AI Act for at være for restriktiv. Han mener, at EU gentager fejl fra internettets tidlige dage ved overdrevent at regulere og overlade innovationsfeltet til USA og Kina. "Vi gentager den fejl, vi begik i forholdet til internettet," siger han. Damsgaard understreger vigtigheden af at integrere europæiske værdier i AI og opfordrer til en proaktiv tilgang i Europa. Han påpeger, at mens regulering af internetgiganter er nødvendig, har Europa begrænset væksten af store tech-virksomheder gennem sin restriktive tilgang. Han foreslår at skabe et miljø, hvor europæiske sociale medier kan vokse med indbyggede europæiske normer. "Det, vi skulle have gjort, var at skabe et miljø, hvor vi selv kunne have fostret sociale medier, der havde indbyggede europæiske normer," udtaler han. Vedrørende AI's effekt på arbejdsmarkedet mener Damsgaard, at frygten for omfattende arbejdsløshed er ubegrundet. Han forudser en fremtid, hvor mennesker bliver "AI-forstærkede udgaver af os selv". Han bemærker, at Danmark er godt positioneret til at håndtere AI's strukturelle forandringer grundet landets høje beskæftigelsesrate. Damsgaard erkender, at AI's potentielle skader kan være større end tidligere teknologier, men påpeger vigtigheden af aktiv deltagelse i teknologiens udvikling. "Hvis vi vil have, at the good guys, sådan som vi jo ser os selv, skal vinde, skal vi også bemægtige os teknologien og sætte retningen for den," siger han. Han fastholder, at Europa kan påvirke, hvordan AI udvikler sig, og understreger det positive potentiale i AI, hvis den tæmmes med danske og europæiske værdier.
Information, tirsdag, s. 12-13 (02.01.2024)

Institutionelle anliggender

Hvem vinder spillet om Europas topposter?
I en Indsigt i Børsen tirsdag af EU-korrespondent Louise With kan man blandt andet læse: "Når nytårsklokkerne ringer, er det igen blevet valgår i Europa. 2024 bliver et år med magtskifte på EU's øverste poster. Over de næste måneder vil kandidater positionere sig, mens internationale medier og kommentatorer vil spekulere på livet løs. Spillet er i gang, og valgkampen er så småt begyndt. 6.-9. juni holdes der EU-valg, og få uger senere skal EU-lederne forsøge at lægge hele kabalen, når de samles til topmøde i slutningen af juni. [...] Der skal findes en formand for EU-Kommissionen, en formand for Det Europæiske Råd - også kaldet EU-præsident - plus en udenrigschef. Desuden skal de 27 lande hver nominere et eller flere navne til holdet af EU-kommissærer. Og dertil kommer så Nato-chefen. En åbenlyst vigtig faktor er, hvordan det går med valget til EU-Parlamentet. [...] Ursula von der Leyen, har endnu ikke meldt ud, om hun stiller op igen. Men hvis hun gør, hvad mange i Bruxelles forventer, kommer hun ingen vegne uden at have et flertal i parlamentet bag sig. [...] Hvis vi antager, at valget giver et flertal for Von der Leyen, ligner hun kabalens sikre kort. Det vurderer både Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, og Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketankene German Marshall Fund og Peterson Institute. Hvis tyskeren fortsætter, er der to EU-poster tilbage plus posten i Nato [...] Og dermed er der kun tre S-ledere tilbage i EU-kredsen: Spaniens Pedro Sanchéz, Maltas Robert Abela og den danske statsminister. “Mette Frederiksen kunne godt være et bud på en ny EU-præsident eller Nato-chef,” siger Lykke Friis. Erfaren leder Tidligere har man antaget, at Danmark ikke kunne få posten som EU-præsident, fordi vi står uden for euroen. Men omvendt har Mette Frederiksen fået fjernet det danske forsvarsforbehold, bemærker Friis og tilføjer: “Til sommer vil Mette Frederiksen faktisk være en af de mest erfarne i EU-kredsen.” Også Jacob Kirkegaard nævner den danske statsminister som en mulighed."
Børsen, tirsdag, s. 10 (02.01.2024)

Musk burde vi lovprise, ikke nedgøre
I en kommentar i tirsdagens Information, skrevet af sognepræst Henrik Gade Jensen, kan man blandt andet læse: "Musk har med en enestående entreprenørånd og iværksættermentalitet udviklet Tesla og SpaceX. De første tre raketter, som SpaceX forsøgte sig med, eksploderede. De blev forsøgt opsendt fra en stillehavsø, fordi USA ikke ville give tilladelse. [...] Ved siden af raketter producerer Musk elbiler, og Tesla vil i 2023 slå rekorden for flest solgte biler i Danmark. [...] Elon Musks evner er en gave til menneskeheden. Han er verdens rigeste mand, fordi han evner at producere goder, som gavner rigtig mange mennesker. Satellitforbindelser, så vi kan bruge vores smartphones overalt. Elbiler, så vi kan køre miljøvenligt. Kun huleboere kan være imod. [...] Senest har Musk købt Twitter og omdøbt til X. Alle sociale medier er udviklet uden for Europa og har vokset sig store i den globale verden. EU's bidrag til denne udvikling virker parodisk, når man nu vil indlede proces mod X for at bryde EU's mediefrihedslov (DSA) formuleret i orwellsk nysprog. 'Kommissionen vil grundigt undersøge X' overholdelse af DSA'en for at sørge for, at europæiske borgere er sikre online,' udtalte Margrethe Vestager før jul, og måske er jeg et djævlens barn, men jeg vil hellere leve i en verden, som giver plads til Elon Musk, end i en verden hvor jeg 'sikres online' af EU-Kommissionen. Og så må EU i øvrigt selv gå til Musk for at få sendt satellitter op. EU's eget rumprogram ser ud til ikke at kunne konkurrere med SpaceX. [...] Historien om Elon Musk er også en historie om et USA, der promoverer innovation og kreativitet, og et Europa, der gerne vil regulere, men ikke selv kan skabe."
Information, tirsdag, s. 2 (02.01.2024)

Nytårsforsæt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Hans Thorn, Dubai, UAE, blandt andet: "Forestil dig, at de professionelle politikere (levebrødspolitikere kaldte vi dem engang) indser, at magten ikke er deres, men at de er vælgernes repræsentanter. Tænk, hvis politik var til for vælgernes gode i stedet for særinteressernes? [...] I Europa kan vi håbe på et valg til EU, som lader den enkelte borger i Europa sammensætte et parlament, som reflekterer det omkringliggende landskab. Tænk sig, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ikke er folkevalgt, men udpeget. I øvrigt en politiker, som var en fadæse som forsvarsminister under Merkel. Samme von der Leyen, som måske bliver den næste generalsekretær i NATO. [...] I dette århundrede har Vesten udkæmpet den ene krig efter den anden i demokratiets navn. Men hvor demokratisk er Vesten? Er det vælgerne eller særinteresserne, som sætter dagsordenen? I et år, hvor både USA og EU indsætter nye ledere eller (desværre) bevarer de samme, burde de politikere, som reelt tror på demokratiet, gøre alt for at reducere pengenes magt i politik. Reducere det antal år politikere må sidde."
Berlingske, søndag, s. 30 (02.01.2024)

To lande delvist med i Schengen
Fra marts 2024 vil Bulgarien og Rumænien have åbne grænser til Schengen-området via luft- og søtransport, ifølge en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen. "I dag markerer et historisk øjeblik for Bulgarien og Rumænien. Dette er et kæmpe fremskridt for begge lande og for Schengen-området som helhed," siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Begge lande, som blev EU-medlemmer i 2007, arbejder på fuld integration i Schengen-området. Drøftelser om fjernelse af kontroller ved indre landegrænser fortsætter.
Børsen, tirsdag, s. 11 (02.01.2024)

Var det noget med en pint champagne?
Efter Brexit har den britiske regering meddelt, at butikker og pubber i Storbritannien fremover må sælge vin i pints, hvilket svarer til 0,568 liter. Dette tiltag er en del af landets 'genvundne frihed' efter at have forladt EU, som de officielt gjorde i 2020. Før Brexit var Storbritannien underlagt EU's regler for mål og vægt, hvilket begrænsede muligheden for at anvende traditionelle britiske måleenheder. Denne ændring symboliserer en tilbagevenden til det traditionelle britiske, 'imperiale' målesystem, som blev indført i 1824. Selvom Storbritannien begyndte at anvende metersystemet fra 1965 og senere blev forpligtet til at anføre metriske mål som medlem af EF, EU's forgænger, har det traditionelle målesystem som pints og ounces altid haft en særlig plads i britisk kultur. Den britiske regering har efter Brexit gennemgået EU-regler, som de ønskede at afskaffe. Denne beslutning om at tillade vin i pintmål fulgte efter en rundspørge, hvor omkring 100.000 mennesker deltog. Boris Johnson, den tidligere premierminister, beskrev brugen af det britiske målesystem som en "gammel frihedsrettighed" i et interview med The Daily Mail i 2019. Selvom regeringen har valgt ikke at genindføre det gamle målesystem ved lov, da kun 1,3 procent af respondenterne støttede dette, ses indførelsen af pint-størrelse flasker som overvejende symbolsk. Regeringen argumenterer for, at dette skridt vil "fremme innovation, stille erhvervslivet friere og give forbrugerne større valgfrihed", men det er uvist, om vinproducenter faktisk vil anvende de nye/ gamle flasker, da det vil begrænse salget til det britiske marked.
Politiken, tirsdag, s. 10 (02.01.2024)

Interne anliggender

Hans Engell har en klar favorit til at blive Vestagers efterfølger - og et frækt bud på en kommende minister
Politisk kommentator på Ekstra Bladet, Hans Engel, tror ikke, at den siddende danske regering genvinder valget, men han er alligevel imponeret over, at regeringen formåede at indgå et forlig og sikre et ja i folkeafstemningen om Danmarks fremtidige deltagelse i EU´s fælles forsvar. Det skriver Berlingske lørdag. Hans Engel tror også, at Mette Frederiksen fortsætter i dansk politik, trods rygter om tildeling af vigtige poster som enten NATO-chef eller formand for Det Europæiske Råd. "Får Mette Frederiksen tilbudt en af disse to stillinger, forventer jeg, hun takker ja. Men hun sætter i modsætning til Anders Fogh ikke en organisation op med henblik på et kandidatur. Posterne som dansk EU-kommissær og den høje repræsentant i EU (EU’s udenrigsminister) tror jeg slet ikke, hun vil være interesseret i. Det er under hendes niveau," vurderer Hans Engel. Margrethe Vestagers danske efterfølger på EU-kommissærposten, tror Hans Engel, bliver Dan Jørgensen (S), nuværende minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik. "Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet. Han er nærmest bygget til den post, og med udnævnelsen til den lidt underlige danske post som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik ligger den ret meget på den flade. Det ministerium er jo skræddersyet til en kommende kommissær og bliver formentlig nedlagt, når Dan Jørgensen rejser," mener Hans Engel, som forudser, at en mulig regeringsrokade fører til oprettelsen af en Europaministerpost. Og den post kunne Hans Engel godt forestille sig gik til Morten Løkkegaard (V), nuværende medlem af Europa-Parlamentet.
Berlingske, lørdag, s. 28-29 (02.01.2024)

Klima

93 pct. af Kenyas strøm er grøn. Men landet mangler mere strøm
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stephan Schønnemann, Danmarks ambassadør i Kenya. Her kan man blandt andet læse: "Jeg ankom til Kenya som ambassadør sent i august sidste år. En dag efter at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afsluttede et kort og effektivt besøg i landet. [...] Siden tiltrædelsen i august 2022 har det været ambitionen for Kenyas præsident Ruto at blive talsmand for Afrika i den globale klimapolitik. Med topmødet i Nairobi lykkedes missionen. [...] Præsident Ruto har på kort tid ført an i et afrikansk stilskifte i klimadebatten. Med større fokus på Afrika som mulighedernes kontinent for grøn udvikling. Og mindre fokus på Afrika som offer for klimaforandringerne. Rutos besked til verden er lige så enkel, som den er svær: Kenya og andre afrikanske lande har uanede grønne ressourcer og vil være en del af det globale, grønne produktionsmarked med tilhørende eksport og arbejdspladser. [... ] Derfor var bedre og mere klimafinansiering også et klart budskab til topmødet i Nairobi. Og efterfølgende på COP28. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal verden fra 2030 investere op mod 4,5 billioner kr. om året i rene energiløsninger for at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader. [...] Flere klimainvesteringer er en del af løsningen, men kan ikke gøre det alene. Ruto bliver nødt til at levere et godt forretningsklima. Rammer han balancen i sine nationale prioriteter, vil hans internationale engagement komme Kenya til gavn. F.eks. kom Ursula von der Leyen til Nairobi lige inden jul. I hånden havde hun en ny økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Kenya, som Ruto kan tage en god del af æren for, og som bør gøre Kenya endnu mere interessant for dansk erhvervsliv. Så selvom ude er godt, er hjemme stadig svært. Og præsident Ruto har en stor opgave foran sig i at levere resultater og økonomisk fremgang til sine kenyanske medborgere."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 26 (02.01.2024)

Lars Aagaard står på julemandens uartigliste
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag af Rune Møller Christensen, klima- og miljøordfører i Venstres Ungdom, kan man blandt andet læse: "Anført af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard droppes enorme mængder grøn energi med den nu lukkede ordning uden et alternativ. Forløbet har gennem hele året været en stor svinestreg for Danmarks grønne omstilling. At Danmark skal overholde EU's regler for statsstøtte, er slet ikke til diskussion. De fælles regler for det indre marked, vi fastslår i EU, skal vi følge, og dømmes noget ulovligt, skal det straks stoppes. Det er dog ikke tilfældet med åben dørordningen. [...] Åben dør-ordningen skal ifølge et notatudkast udarbejdet af Energistyrelsen fra januar ikke opfattes som værende statsstøtte, da statens budget ikke belastes af dette. [...] Klimaministerens undskyldning skal tilsyneladende findes i uformel hyggesnak med EU-Kommissionen. Det er helt igennem pinligt, at man fra dansk side indædt kæmper for at bevare den orwellske masseovervågning af den danske befolknings teledata på kant med EU-retten, men når det gælder at fremme grøn omstilling, tør man ikke engang få en vurdering på plads. Danskernes ufrihed er tilsyneladende vigtigere for regeringen end klimaet. Lukningen af åben dør-ordningen har været et forløb af kafkask karakter, men vi kræver gennemsigtighed i klimaets navn. Derfor må vi få EU-Kommissionen til at lave en officiel vurdering af, om åben dør-ordningen er i strid med EU-lovgivning eller ej."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (02.01.2024)

Må 2024 blive året for ambitiøse mål for innovation og grøn omstilling
Rolf Kjærgaard, bestyrelsesmedlem i DenmarkBridge og Copenhagen Fintech og ambassadør hos Fonden for Entreprenørskab, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Med 2023 bag os er der mange iøjnefaldende nedslag at gøre. Regeringen landede både en universitetsaftale og en skatteaftale. Novo Nordisk brød igennem som Europas mest værdifulde selskab. Inflationen begyndte for alvor at bevæge sig nedad igen. Skal jeg fremhæve en overordnet markør for 2023 i samspillet mellem politik og erhvervsliv vil det være, at den aktive industripolitik for alvor blev vogue igen. [...] Både IRA i USA og EU's Green Deal daterer sig til før 2023, men geopolitiske spændinger og tilstoppede globale forsyningskæder har gjort det tydeligt i løbet af året, at sådanne satsninger kan være aldeles kraftfulde til at skabe strukturel forandring og en bæredygtig fremtid. Det særlige ved mange af de industripolitiske kampagner, som vi ser nu, er da også, at de ikke, som tidligere, blot handler om at tilgodese nationale egeninteresser, men underliggende er drevet af en ambition om at skubbe mere på den grønne omstilling – og så naturligvis skabe arbejdspladser på vejen dertil. [...] Og ambitionerne er store. For USA er forventningen en halv million grønne arbejdspladser. For EU og European Green Deal lyder simulationerne på 2,5 millioner nye arbejdspladser. I Danmark har vi også set målrettede satsninger som blandt andet erhvervspolitiske fyrtårne inden for power-to-x, grøn infrastruktur og bioøkonomi. [...] For det tredje kan vi håbe, at 2024 byder på et nybrud for koblingen mellem støtte og regulering, når det gælder grønne løsninger og klimateknologi. Der er ikke nogen, som har lyst til at sætte kontrol og regulering over styr for det grønne, men vi kan med fordel arbejde med en større tolerance og fejlmargin, når det gælder at give plads til grønne virksomheder og løsninger. Der er eksempler på virksomheder i Europa, som efter at have modtaget EU-støtte til at udvikle grøn teknologi, er blevet mødt med lokale krav ved etablering af produktion, der er skrappere end de, som er gældende for den etablerede fossile industri."
Altinget, mandag (02.01.2024)

Vedvarende energi er en god forretning - også i modvind
I Børsen tirsdag kan man læse en kronik af Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power, Denmark. Han skriver blandt andet: " Aldrig har udsigterne været lysere. 117 lande har på COP28 indgået en aftale om at tredoble mængden af vedvarende energi frem mod 2030. Men aldrig har nutiden været mere grå. De seneste måneder har været fyldt med historier om udfordringer for især vindindustrien: nedgang i indtjening, fyringer, kuldsejlede projekter, milliardstore nedskrivninger og statslige udbud af havvindmølleprojekter uden én eneste byder. [...] Hvis de lande, som udbyder havvindarealer, vil være mere realistiske i deres økonomiske krav eller mindre støttende til andre teknologier, vil havvind være klart billigere for forbrugerne i Danmark og Europa. Det handler altså ikke om, at vedvarende energi også er en god forretning i fremtiden. Nej, det handler om, hvorvidt vi i Danmark og Europa vil være centrum for fremtidens forretning. [... ] Alt imens har USA kastet sig ind i kampen om de grønne arbejdspladser. Det betyder blandt andet, at virksomheder kan få dækket op til 40 pct. af deres investeringer i skatterabat, hvis de opfører nye fabrikker i USA. Siden har EU midlertidigt åbnet for kassen med statsstøtte som modsvar på den grønne oprustning i Kina og USA, og det benytter flere medlemslande sig af. [...] Men fremtiden er grøn. Og vedvarende energi er stadig en god forretning - også i modvind. Det rokker de store skvulp, vi ser i markedet, ikke ved. Men det kræver klare politiske beslutninger, hvis vi fortsat ønsker at have grønne virksomheder herhjemme, der skaber vækst, velstand og arbejdspladser."
Børsen, tirsdag, s. 23 (02.01.2024)

Migration

Europa har brug for et populistisk oprør for at forsvare det bestående
I en kronik i Information lørdag skriver Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Højrepopulister og højrenationalister? Europæisk politiks sorte får kendes under mange navne. Populistiske partier opstår og forgår. Men opstår så altid igen under nye former og navne, så behovet for dem er åbenbart en konstant og tilbagevendende faktor i europæisk politik. Tilbagevendende er også de klageskrig, der rejser sig på redaktionsgange og i tænketanke, hver gang et parlamentsvalg i et europæisk land ender i et “højreskred” - altså, når populismen igen vinder frem. Men hør her: Populisme er både sund og nødvendig, også i et liberalt demokrati. [...] Mange erklærede borgerlige, liberale og konservative, vil ganske givet stadig betakke sig for at se sig selv i det selskab. Men det er ikke desto mindre herfra, fra denne brogede flok, fra vore dages populisme, at det eneste håb om et kraftfuldt forsvar for Europa kan drage næring. [... ] En forenklet beskrivelse af populisme kunne være: en folkelig bevægelse imod en elite ... et oprør, der kommer nedefra. [...] Populismen har antaget vidt forskellige former alt efter særegne nationale og historiske betingelser. For eksempel har modstanden imod EU's dirigisme og centralisme en langt stærkere forankring i Storbritannien end i Frankrig og Italien. Men ønsket om at forsvare den nationale suverænitet imod afgørelser og diktater fra overnationale organer som EU, FN og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er én af de vigtigste brudflader i europæisk politik: Skal et land bryde med et globalistisk, humanistisk sæt af internationale love og regler, skabt under indtryk af Anden Verdenskrig, hvis disse forhindrer et demokratisk parlamentarisk styre i at sætte folkeviljen igennem? Ja, siger populisterne. De populistiske partier er i dag de mest energiske forsvarere af den nationale selvbestemmelsesret - og med god grund. I takt med, at masseindvandringen fra de arabiske, muslimske og afrikanske lande fortsætter, er det kun fra populisterne, at kravet lyder om et drastisk opgør med for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [...] Masseinvasionen i 2015 var et chok. Og jeg kan garantere, at den truende, aggressive og arrogante adfærd, som hundredtusinder af indvandrede palæstinensere og andre arabere demonstrerer i islamisk solidaritet med deres trosfæller og våbenbrødre i Gaza, vil genvække en berettiget ængstelse hos millioner af europæere. Også konflikten om klodens klima og vores energiforsyning kalder på et fornuftigt populistisk svar: modstand imod en panisk og uigennemtænkt 'grøn omstilling', som EU-politikerne og de talløse statsbestaltede klimaprædikanter i klima-ngo'erne med kvasi-religiøs fanatisme vil påtvinge befolkningen uden hensyn til omkostningerne. Hvis eliten nægter borgerne adgang til tilstrækkelig, pålidelig energi, de kan betale, og når de opdager, at fossile brændstoffer ikke kan erstattes af varm luft fra Klimarådet, Concito, Greta Thunberg og Dan Jørgensen, så vil vi i hele Europa se Gule Veste så talrige som blomsterne på en dansk rapsmark."
Redaktør (02.01.2024)

Minister slår alarm efter stor stigning i antallet af migranter
Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bech (S), advarer om, at den politiske orden i Europa er på spil, som følge af det enorme migrationspres mod Europas grænser. Det skriver Berlingske lørdag. I en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet kommenterer ministeren på nyheden om, at Europa oplever de "højeste europæiske migrationstal siden krisen i 2015.2016." I et interview kalder Kaare Dybvad Bech udviklingen for et problem. "Det er hele den politiske orden, der har været i Europa siden Anden Verdenskrig, som er på spil i den her diskussion. Den høje grad af migranter vil over flere år udfordre tilliden i samfundet i EU-landene, mener Kaare Dybvad Bech. "Vi kan se på de lande, der har modtaget et rigtigt højt antal, at det ikke kun er de gamle politiske partier, der bliver udfordret," forklarer udlændinge- og integrationsministeren, som uddyber at det ikke vil være muligt at integrere alle migranterne. "Den politiske situation, vi har haft i Europa, hvor magten skifter en gang mellem højre og venstre og så videre - den kan ikke eksistere, hvis man som Østrig for eksempel får 100.000 om året til et relativt lille land. Så der er rigtig meget på spil," siger Kaare Dybvad, som forklarer, at Danmark har ført en politik, som har medført, at man ikke har modtaget nær så mange flygtninge som mange af de andre EU-lande. "Den ene forklaring er, at vi gennem de sidste tre til fire år har opbygget et system, hvor det at være afvist asylansøger i Danmark betyder, at du skal bo på Kærshovedgård, indtil du rejser hjem. I mange andre europæiske lande har du mulighed for at leve i samfundet, måske gå lidt under radaren og have et sort arbejde. Det gør selvfølgelig, at de, som ikke har krav på asyl, synes, Danmark er en dårlig destination," siger Kaare Dybvad Bech. Alligevel kan stigningen i indvandring til Europa blive et problem også i Danmark. Det skyldes den frie bevægelighed indenfor EU, fortæller Kaare Dybvad Bech, som mener, at EU´s ydre grænser bør styrkes. Den danske udlændinge- og integrationsminister fortæller, at man fra dansk side "arbejder intenst sammen med en række EU-lande for at lave et nyt asylsystem. Hvor det ikke er dem, der kommer først til Europa, som får beskyttelse. Men det er dem, som har størst behov. Altså dem, som er personligt forfulgt, eller som flygter fra krig. Og at de så i et land uden for Europa kan søge asyl. Og at vi så i de europæiske lande tager en vis kvote hvert år af flygtninge, som så kommer til Europa."
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (02.01.2024)

Udenrigspolitik

Opskriften på fred i Mellemøsten var noget uklar
I sin nytårstale adresserede Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) internationale spørgsmål, særligt konflikten mellem Israel og Hamas. Hun udtrykte troen på, at det internationale samfund spiller en nøglerolle i at skabe fred i Mellemøsten. "Jeg tror, det er det internationale samfund, der må bane vejen for fred i Mellemøsten," sagde hun. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører, præciserede efter talen, at EU er afgørende for at påvirke situationen i Mellemøsten mod en to-statsløsning og varig fred. "I den her sammenhæng er EU klart den vigtigste mulighed for at påvirke situationen i Mellemøsten i retning af en to-statsløsning og varig fred," siger han. Han fremhæver EU's rolle i at yde bistand til palæstinenserne og samarbejde med Israel. Statsministerens tale gav anledning til forskellige fortolkninger. Pelle Dragsted fra Enhedslisten mente, at USA er den eneste stat, der kan udøve tilstrækkeligt pres for en fredelig løsning, mens Mette Abildgaard fra Konservative spekulerede på, om FN og andre lande kunne bidrage til forhandlingerne. "Jeg hører statsministeren sige, at der skal tages mere ansvar. Men det har jeg nok behov for at høre fra statsministerens egen mund," siger Abildgaard. Statsministeren opfordrede både israelere og palæstinensere til at søge fred, herunder at Israel stopper ulovlige bosættelser, og at palæstinenserne tager afstand fra Hamas. Pelle Dragsted bemærkede en ændring i statsministerens retorik, men efterlyste en krav om øjeblikkelig våbenhvile. Christian Rabjerg Madsen understregede, at Danmarks støtte til Israels ret til selvbeskyttelse og to-statsløsningen har været konstant.
Politiken, tirsdag, s. 6 (02.01.2024)

Økonomi

Kostbart comeback: Danske forbrugerpriser er igen de højeste i EU
Danske forbrugerpriser er markant højere end EU-gennemsnittet. I 2022 var priserne i Danmark 49 procent højere end gennemsnittet i EU, hvilket er det største prisgab nogensinde. Denne oplysning stammer fra Danmarks Statistik, baseret på data fra Eurostat. Danmark har siden årtusindskiftet konsekvent været det dyreste EU-land, med undtagelse af 2021, hvor Irland kortvarigt overtog førstepladsen. Ifølge statistikken er priserne på en bred vifte af varer og tjenesteydelser højere i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer er 21 procent dyrere, og prisen på brød er 45 procent højere end EU-gennemsnittet. De høje priser i Danmark kan tilskrives faktorer som høje lønninger samt moms og afgifter, hvilket også forklarer landets suverænt højeste energipriser i EU. Prisen på el, gas og andre brændsler er 60 procent over gennemsnittet, med Belgien som nummer to med 36 procent over EU-gennemsnittet. På trods af det høje prisniveau er kød en af de få varegrupper, hvor Danmark har relativt lave priser, 6 procent under EU-gennemsnittet. Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, mener, at det høje prisniveau delvist skyldes et generelt højere velstandsniveau i Danmark, hvilket medfører højere lønninger og dermed priser. Han påpeger også, at inflationen i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet, hvilket tyder på, at prisgabet til resten af EU indsnævres. For forbrugere er Rumænien og Bulgarien de billigste EU-lande, med priser 41 procent under EU-gennemsnittet. I modsætning til Danmark er Tyskland også billigere med priser 9 procent over gennemsnittet. Dette gør det relativt billigt for danske forbrugere at holde ferie i mange andre EU-lande.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (02.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark