EU i dagens aviser tirsdag den 20. februar 2024

Tophistorier

Von der Leyen vil fortsætte som formand for EU-Kommissionen
Mandag fortalte Ursula von der Leyen på et pressemøde i Berlin, at hun ønsker en ny periode som formand for EU-Kommissionen, skriver flere aviser i dag og mandag. Efter et møde med sit tyske parti CDU bekræftede hun sit kandidatur, og det er CDU, der formelt har nomineret hende til posten. "Vi må forsvare os mod splittelse indefra og udefra. Jeg er sikker på, at vi har styrken til at gøre det, og det er den opgave, jeg har sat mig for," siger von der Leyen. Det har længe været ventet, at Ursula von der Leyen ville stille op til en ny periode, da hun har en bred opbakning blandt EU-landene og hun vurderes også til at kunne samle det nødvendige flertal i EU-Parlamentet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at Ursula von der Leyen har vist, at hun kan være en effektiv formand for EU-Kommissionen. "Det er positivt, at hun har mod på en periode mere. Hun har vist sig at være en meget, meget effektiv formand for EU-Kommissionen. Så det tror jeg er noget, der umiddelbart vil vække positive følelser i Danmark," siger Lars Løkke Rasmussen.

På pressemødet mandag lød det fra von der Leyen, at hun vil opprioritere den europæiske forsvarsindustri og hun mener også, at der i næste periode bør oprettes en særlig post som EU-kommissær for forsvarsindustrien. "Hun betoner i den grad forsvaret. Hun mener, at EU skal have en kommissær for forsvar. Altså en kommissær for forsvarsindustrien. Ikke for landenes militære planlægning," siger direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, og tilføjer: "Von der Leyen understreger, at EU skal gøre mere, men at det skal gøres i tæt samarbejde med Nato." Lykke Friis mener også, at Ursula von der Leyens melding kan øge chancerne for statsminister Mette Frederiksen (S), hvis hun vil gå efter posten som formand for Det Europæiske Råd, skriver Jyllands-Posten mandag. Formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, meddelte i januar, at han ville stille op til EU-Parlamentet for derefter at trække den melding tilbage, og hans opbakning er efterfølgende faldet blandt EU-landene. Lykke Friis mener, at Mette Frederiksen er et godt bud på den post, fordi hun har stor bevågenhed i andre EU-lande. "Hun er stadig en, der bliver nævnt som mulig formand for Det Europæiske Råd. Jeg synes også, at man skal notere sig, at hun var en af de mest citerede stats- og regeringschefer på sikkerhedskonferencen i München," siger Lykke Friis.

Marlene Wind, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, har svært ved at se, hvem der kan slå von der Leyen, skriver Børsen i dag. “Der er en generel holdning blandt stats- og regeringscheferne om, at hun faktisk har gjort det ret godt.” Hvis von der Leyen bliver genvalgt, vil hendes næste periode, ifølge Marlene Wind, kræve mere fokus på EU-landenes forsvar og sikkerhed. “Det kan vi se allerede konturerne af nu, at hele forsvars- og geopolitikken kommer til at dominere alt,” siger Wind og fortsætter: “Det handler også om, at vi skal booste hele forsvarsindustrien i Europa, ikke være så afhængige af USA og gøre mere for at skabe arbejdspladser med indkøb af materiel.” Wind regner også med, at kunstig intelligens og innovation vil få en stor rolle, så EU kan være med i ræset om de næste “store virksomheder”. Klimapolitik kan dog komme til at presse von der Leyen. Kommissionen har været “meget progressiv” ift. grøn omstilling, men vrede landmænd, der raser over EU's miljøkrav, og vind i sejlene til parlamentets yderste højrefløj kan få hende til at slække på grønne ambitioner. “Jeg tror ikke, hun lægger klimaet til side, men jeg tror, hendes retorik og program de næste fem år vil være med et signal om en form for balance,” siger Wind.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Side om side med Friedrich Merz, CDU's formand, annoncerede Ursula von der Leyen mandag på et pressemøde, at hun ønsker at fortsætte på posten som formand for Europa-Kommissionen i endnu fem år. [...] For at vinde fem år mere tyder meget på, at von der Leyen vil skulle overbevise et Europa-Parlament med en mere højreorienteret profil - en virkelighed, hun vil skulle integrere i sit program, hvis hun vil genvælges. [...] Man kan egentlig sige meget pænt om Ursula von der Leyens resultater i den første valgperiode. På lange stræk har det været EU, som har sat takten for den grønne omstilling i unionen. Det skyldtes, at vælgerne ved valget i 2019 havde sat den retning, og ikke at von der Leyen af natur er udpræget grøn. Men som den omstillingsparate politiker hun er, rettede hun sig efter valgets tale. Den logiske læsning må være, at hun vil gøre det samme efter et valgresultat, der ser ud til at blive farvet i mørkere nuancer. [...] Von der Leyen vil forsøge at holde sammen på centrum. Hun vil lægge vægt på at styrke Europas militærindustrielle base i optakten til valget. Hun har allerede sagt, at den næste Europa-Kommission i hendes øjne bør have en forsvarskommissær, som vil have til opgave at accelerere våbenindustriens leverancer til Ukraine og medlemslandenes oprustning. En von der Leyen 2.0-kommission kan således forventes at fokusere på at opbygge EU's produktion af våben og give sorte lunser til industrien og landbruget, mens den grønne agenda må forventes at blive sat på smalkost."

Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Kun ni ekstra stemmer gjorde for fem år siden Ursula von der Leyen til en af Europas mest magtfulde kvinder. Nu vil hun gentage succesen og går efter genvalg som kommissionsformand. [...] Von der Leyen skal balancere på en knivsæg i et Europa presset af grøn omstilling, økonomi og ikke mindst krig. I den grønne omstilling har von der Leyen allerede mærket protesterne fra EU's landmænd mod von der Leyens prestigeprojekt Den Grønne Pagt - alt imens Europas grønne røster vil forsøge at holde hende på sporet. Fra erhvervslivet vil von der Leyen blive mødt med krav om mere afbureaukratisering og løsninger for Europas industri, som presses af Kina og USA. Og helt centralt for en ny kommission bliver også, hvordan Europa skal blive bedre i stand til at forsvare sig. Lørdag foreslog von der Leyen, at EU fremover får en forsvarskommissær, og selv om det bliver modtaget positivt af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og hans kolleger, vil mange holde øje med, hvordan EU holder balancen i forhold til Nato - og hvad EU overhovedet kan rykke ved, når det gælder at udvikle fælles forsvarssystemer i stedet for den skov af systemer, landene har i dag. Men først skal von der Leyen lige vælges."
Ekstra Bladet, s. 20; Jyllands-Posten, s. 4, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Altinget, mandag; Børsen, mandag, s. 15; Information, s. 20; Politiken, s. 9 (20.02.2024)

Prioriterede historier

EU vil sende krigsskibe til Det Røde Hav
Mandag besluttede EU-landene, at EU vil sende krigsskibe til Det Røde Hav for at beskytte den civile skibstrafik. "Jeg hilser dagens beslutning om at lancere EU-flådestyrkeoperation Aspides velkommen. Europa vil sikre fri sejlads i Det Røde Hav i samarbejde med vores internationale partnere," skriver Ursula von der Leyen på X ifølge flere aviser mandag. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog i mødet og han havde forud for mødet sagt, at den nye mission også vil involvere Danmark. "Vi har allerede i Folketinget taget højde for, at den danske fregat, vi har sendt afsted, vil kunne overgå til en EU-mission," siger Lars Løkke Rasmussen. Han mener, at EU-missionen vil kunne gøre en forskel, fordi den vil omfatte lande, som hidtil har valgt ikke at bidrage til den amerikansk-ledede mission. "Det er vigtigt, fordi vi skal have genoprettet den internationale skibstrafik af hensyn til verdenshandlen og vores søfolks sikkerhed. Det bliver yderligere styrket, når der kommer en EU-mission. Det vil forhåbentlig ske hurtigt. Som jeg forstår det, er den tyske fregat afsejlet, men kan først indgå i missionen, når beslutningerne er truffet i Tyskland og i Bruxelles i dag," sagde Løkke forud for mødet.
Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 5; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag; B.T., mandag (20.02.2024)

EU på vej med ny sanktionspakke mod Rusland
EU er på vej med den 13. sanktionspakke mod Rusland, skriver flere aviser mandag. Dermed vil EU forud for to årsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar sende et nyt signal til Rusland om at stoppe invasionen. Diplomatiet oplyser til Reuters, at sanktionerne kan blive vedtaget onsdag. Det vides endnu ikke om sanktionerne vil blive skærpet som følge af Navalnyjs død. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lyder det, at EU-landene har mulighed for at føje ansvarlige for Navalnys "langsomme død" til sanktionslisten. Borrell fastslår samtidig, at EU kan udpege ansvarlige i fængselssystemet i Rusland. Udmeldingen kom inden mødet i Bruxelles mandag, hvor EU-landenes udenrigsministre får besøg af Navalnyjs enke. "Det er en mulighed for at udtrykke kondolence, og så er det et vidnesbyrd om, hvilket Rusland vi står over for. Hvis man skal finde et lille håb, så er det, at der var nogle russere, der gik på gaden efter Navalnyjs død. Når man tænker på de omstændigheder, der knytter sig til at være dissident og sige fra over for Putin, så er det i sig selv imponerede, at der er nogle, der tør. Det er et lille vidnesbyrd om, at der også er et andet Rusland end Putins," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Den 13. sanktionspakke ventes ikke at indeholde de mest effektive sanktioner, men til gengæld er det typen af sanktioner, som er de mest ømtålelige i EU, fordi de også kan koste EU-lande penge.
Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Ekstra Bladet, mandag; Politiken, mandag (20.02.2024)

26 ud af 27 EU-lande ønsker øjeblikkelig humanitær pause i Gaza
Efter mødet for EU-landenes udenrigsministre mandag lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at 26 af de 27 EU-lande opfordrer til "en øjeblikkelig humanitær pause, der kan føre til en holdbar våbenhvile" i Gaza og samtidig opfordrer EU-landene Hamas til at frigive de israelske gidsler i Gaza. Josep Borrell undlod at navngive det land, som har valgt at stå udenfor, men ifølge Reuters har Ungarn tidligere blokeret for et lignende forslag, så derfor kunne det være Ungarn, der igen har valgt at stå udenfor. "Vi beder om den israelske regering om ikke at gennemføre militære operationer i Rafah. Det vil forværre den humanitære situation og gøre det sværere at levere hjælp til civile," siger Josep Borrell og fastslår samtidig, at EU-landene også beder Israel om at respektere international lov og gøre mere for sikre hjælp og beskytte civile. Israel har meddelt, at man vil iværksætte en landoffensiv mod Rafah i Gaza i næste måned, hvis Hamas ikke har befriet de tilbageværende gidsler, når den muslimske højtid Ramadan starter. For at undgå massedød har udenlandske regeringer og nødhjælpsorganisationer gentagne gange opfordret Israel til at skåne Rafah, hvor størstedelen af de 1,7 millioner fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt. Trods det tiltagende internationale pres, som blandt andet tæller en direkte appel fra USA's præsident, Joe Biden, insisterer Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på, at israelske styrker er nødt til at komme ind i Rafah, før krigen kan afsluttes, da Israel vurderer, at der fortsat er 130 gidsler i Gaza, og at de - sammen med Hamas' lederskab - befinder sig i Rafah.
Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Jyllands-Posten, mandag (20.02.2024)

Det digitale indre marked

EU undersøger om TikTok har brudt ny lovgivning
På det sociale medie X skriver EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, at EU vil undersøge, om det sociale medie TikTok har overtrådt regler, der skal beskytte børn. Det skriver flere aviser mandag. "Mandag indleder vi en undersøgelse af TikTok over et formodet brud på reglerne for gennemsigtighed og forpligtelser til at beskytte mindreårige," skriver han. I en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen fremgår det, at kommissionen blandt andet vil undersøge, om platformens design og algoritmer er vanedannende eller skaber "kaninhuller" og derudover vil EU også undersøge TikToks privatlivsindstillinger for mindreårige, og om mediet forhindrer børns adgang til upassende indhold. Digital Services Act (DSA) trådte i kraft 17. februar og med den nye lovgivning er det blevet et krav, at online platforme håndterer forskellige risici. I en skriftlig kommentar til Ritzau siger en talsperson fra TikTok, at "vi ser frem til nu at få mulighed for at forklare om vores arbejde i detaljer" i EU-Kommissionen.
Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (20.02.2024)

Handel

Servicecheck af det indre marked
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Der er i høj grad behov for et omfattende servicecheck af det indre marked, som ikke nu fungerer tilstrækkelig effektivt. Kerneområdet - den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser - burde give virksomhederne let adgang til et ensartet, samlet marked og dermed sikre stordriftsfordele og øge EU's konkurrenceevne - også globalt. Så hvad er problemerne? En central kritik lyder på, at Kommissionen de senere år ikke har vist tilstrækkelig vilje og evne til at sikre en ensartet og effektiv implementering af reglerne for det indre marked ude i EU-landene. Kommissionen må tage hårdere fat på de EU-lande, der ikke lever op til kravene, og i højere grad anvende traktatbrudsproceduren, der kan ende med en domstolsafgørelse. Der er samtidig behov for, at en række EU-lande loyalt informerer Kommissionen om de nationale beslutninger, de tager, når de implementerer EU-reguleringerne. [...] Der er derfor behov for færre nye reguleringer og fokus på at lette indberetningsbyrden. En mulighed er øget brug af digital indberetning, der så vidt muligt bygger på oplysninger, virksomhederne allerede indsamler. Det er også nødvendigt, at Europa-Parlamentet i højere grad tager hensyn til administrationsbyrden for virksomhederne, når de kommer med ændringer til Rådets reguleringsforslag. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at Kommissionen oftere koordinerer reguleringsforslag med vigtige OECD-lande uden for EU, således at EU's virksomheder ikke stilles over for krav og standarder, der afviger for meget fra det, der gælder på de vigtigste globale markeder."
Børsen, s. 23 (20.02.2024)

Institutionelle anliggender

Danmark har EU-rekord for kvinder i naturvidenskab
Nye EU-tal viser, at life science og medicinalbranchen er blevet bedre til at ansætte kvinder, selvom højtuddannede kvinder stadig er i undertal på tekniske og naturvidenskabelige fagområder. EU's statistiske enhed, Eurostat, fastslår, at her i Danmark er godt hver anden ansat med videregående uddannelse i en række videnskabelige og teknologiske jobs nu en kvinde og det er europæisk rekord. I fagforeningen Pharmadanmark har man for længst kunnet konstatere, at kvinderne har overhalet mændene i sektoren for såkaldt life science, medicinalvidenskab og bioteknologi og fra organisationens formand, Stine Hasling-Hansen, lyder det: "Vores medlemmer har meget forskellige studier bag sig og har læst for eksempel farmaci, humanbiologi, biokemi og molekylærbiologi, hvor der generelt er overvægt af kvindelige studerende, og det afspejler sig i vores medlemssammensætning.” Hvis man ser på samtlige 9.000 medlemmer i Pharmadanmark, der også tæller for eksempel farmaceuter, så udgør kvinderne hele 70 procent.
Kristeligt Dagblad, s. 1,4 (20.02.2024)

Det yderste højres drøm om at få en magtfuld røst i EU ser svær ud
Politiken bringer en EU-analyse af EU-korrespondent, Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Selv om EU-parlamentsvalget først er i juni, er Europas partier på den yderste højrefløj i fuld gang med at overveje, hvordan de bedst forvalter den store fremgang, de bliver spået i alle meningsmålinger. Hvis det går som forudset, vil de kunne høste tredjeflest stemmer efter den konservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske gruppe. Der er bare det problem, at den yderste højrefløj er splittet i to grupper i parlamentet, de europæiske konservative reformister, ECR, og et skridt yderligere til højre er Identitet og Demokrati, ID - hvor Dansk Folkeparti sidder sammen med blandt andre franske Marine Le Pen og Alternative fir Deutchland. [...] Udenrigspolitikken har altid været et stridspunkt, ikke mindst forholdet til USA og til Rusland, og det er ekstra tydeligt med Ukraine-krigen. "Før var det ikke nødvendigvis en deal-breaker, men nu hvor krigen fylder virkelig meget, er det svært at ignorere og sige, o.k. alle partier har ret til deres egen holdning, og vi kan stadig sidde i gruppe sammen. Det fungerer ikke sådan længere," siger Nathalie Brack, lektor på det frie universitet i Bruxelles, ULB, og forsker i Europas højrefløj. [...] Der er meget andet end Rusland, som splitter. Nogle partier er stærkt liberale, andre ønsker mere velfærdsstat. Selv migration er et stridspunkt. "I ECR har du italienerne, der beder om europæisk hjælp og europæiske løsninger til migration. Men i ID-gruppen siger de nej, vi skal lukke grænserne, og vi skal ikke have europæiske løsninger, fordi det er som en åben dør til migration. Partierne er enige om, at de vil have et andet EU, som er baseret på nationale fællesskaber, men de ser meget forskelligt på, hvilke løsninger der skal til," siger Nathalie Brack. I stedet kappes grupperne om at blive størst efter valget. Og hvilke kameler der i så fald skal sluges, og hvad det betyder for gruppens image."
Politiken, s. 8 (20.02.2024)

Hver uge flyver han til sit arbejde i Bruxelles, som han egentlig er imod og kalder ren symbollovgivning
Politiken bringer et portræt af Anders Vistisen, som sidder i EU-Parlamentet på et mandat for Dansk Folkeparti. Han vil gerne have Danmark ud af EU - og derfor stiller han op til Europa Parlamentsvalget i juni. "Det er paradoksalt, at jeg sidder her, når jeg hellere vil sidde i Danmark med min familie. Men jeg tror ikke på EU som det føderale statslige projekt, jeg mener, det er. Danmark kan klare sig selv som et selvstændigt land uden overstatslige institutioner," siger han. Anders Vistisen kalder sig selv en vagthund og hans vigtigste arbejde er at spænde ben for og minimere EU-lovgivningen og samtidig repræsentere de EU-kritiske vælgere. Vistisen kalder "EU for en løgn for danskerne" og han mener, at processerne i EU's system udemokratiske, og EU er en superstat, der har for meget magt over medlemslandene. "Når unionen er stykket sammen, som den er, har partierne på højrefløjen slet ikke mulighed for at komme ind i det 'politiske maskinrum', " siger han og tilføjer med et suk: "Det er ren symbollovgivning." Vistisen bliver spurgt om, hvad fordelen ved at gå ud af EU er, hvis man alligevel ender med et scenarie som i Norge, hvor man er uden for unionen, men alligevel implementerer politikken i sin egen lovgivning. Til det svarer han: "Danmark er et lille land, så vi har minimal indflydelse ved forhandlingerne. De færreste aktionærer i en virksomhed, hvor man ejer samme andel, har en indflydelse. Hvis Danmark var uden for EU, var vi ikke tvunget til at implementere den lovgivning, vi ikke vil have. Fejlen for Storbritannien med Brexit var, at man ikke fortalte nej-siden, hvad alternativet skulle være. Jeg tror stadig, at Danmark ville have en interesse i at være økonomisk tæt forbundet til sine handelspartnere i EU."
Politiken, s. 8 (20.02.2024)

Interne anliggender

Nye EU-krav giver erhvervslivet ekstraregning på over 10 mia. kr.
EU's nye csr-krav betyder, at landets 2300 største virksomheder skal investere stort i dataindsamling for at leve op til csr-direktivet, skriver Børsen. Beregninger fra Erhvervsstyrelsen viser, at omstillingen til de nye EU-regler kan koste 10,7 mia. kr. “Virksomhederne skal investere i at omstille deres medarbejderes kompetencer og virksomhedens arbejdsgange samt i nye IT-systemer for at sikre, at virksomheden kan rapportere efter de kommende regler,” står der i notatet om konsekvenserne for erhvervslivet, som Børsen har fået aktindsigt i. Ellen Marie Friis Johansen, csr-chef i Dansk Erhverv, frygter, at en hastig implementering lægger unødvendige byrder på erhvervslivet og risikerer at svække europæiske virksomheders konkurrenceevne. “10 mia. kr. er rigtig meget og derefter 7,5 mia. i løbende omkostninger. Tilpasning af it-systemer, køb af ekstern rådgivning, revisorerklæringer, you name it. Det er rigtigt mange penge, og derfor er det bare super vigtigt, at det her er noget, som virksomhederne oplever skaber værdi,“ siger Ellen Marie Friis Johansen og fortsætter: “Det må ikke bare blive en compliance-øvelse, hvor man skal overholde nogle regler. Det er vigtigt at kunne se forretningsmulighederne.“
Børsen, s. 1,8,9 (20.02.2024)

Konkurrence

Apple står til milliardstor bøde i sag om musikstreaming
EU-Kommissionen er snart klar med en meget stor bøde til techgiganten Apple for at bryde EU-lovgivning. Apple har siden 2019 været under en lup hos EU-Kommissionen for angiveligt at bruge sine platforme til at favorisere sin egen musiktjeneste over andre udbydere. I næste måned forventes EU's undersøgelse at kulminere med en bøde i omegnen af 500 mio. euro. EU har implementeret den nye Digital Markets Act, hvilket indebærer strammere regulering af techgiganter og giver EU mulighed for at håndhæve sine konkurrenceregler mere effektivt. Dette markerer endnu et skridt i EU's vedvarende kamp mod de dominerende amerikanske techvirksomheder, hvor den danske Margrethe Vestager, i sin rolle som konkurrencekommissær, gentagne gange har rettet kritik imod dem.
Jyllands-Posten, s. 2 (20.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Løkkes forklaring smuldrer i sag om danske våbenleverancer til Israels kampfly
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) har længe fastholdt, at Danmark trygt kan eksportere dele til kampfly til USA, som efterfølgende sælger flyene til Israel, men USA afviser at være bundet af internationale regler for våbeneksport, sådan som Løkke ellers har påstået, skriver Information. Ifølge FN's våbenhandelstraktat og EU's fælles regler er Danmark forpligtet til at nægte at tillade eksporten, hvis der er henholdsvis en "overvejende risiko" eller en "klar risiko" for, at udstyret kan blive brugt i forbindelse med krigsforbrydelser, men de danske myndigheder undlader at lave en konkret risikovurdering af for eksempel Israel som slutbruger, men henholder sig i stedet til en overordnet "rammevurdering". "Eftersom De Forenede Stater i øjeblikket ikke er en deltagerstat, er det ikke juridisk forpligtet af traktaten," lyder det i et skriftligt svar fra det amerikanske udenrigsministerium til Information og Danwatch. Lars Løkke Rasmussen har fået forelagt denne udtalelse og han erkender nu, at USA ikke er bundet af traktaten. "Juridisk set er USA ikke forpligtet af traktaten. Men det ændrer ikke på, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres våbeneksportkontrol som os andre," skriver han i et svar til Information og Danwatch. Juridiske eksperter mener dog ikke, at det argument holder vand. "Du kan ikke støtte ret på, at hvis du eksporterer til USA, så vil amerikanerne, som ikke har samme internationale forpligtelser som dig selv, sikre overholdelsen af dine forpligtelser. Pejlemærker kan man ikke rigtig bruge til noget. Det betyder jo ikke noget juridisk," siger Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Skotland.
Information, s. 1,7 (20.02.2024)

Udenrigspolitik

Flere russiske angreb vil følge Avdijivkas fald
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Det ukrainske tilbagetog i weekenden fra den relativt lille by Avdijivka med engang ca. 35.000 indbyggere var blandt de første åbenlyse tegn på, hvor presset den ukrainske hær er. Over for Ruslands uhæmmede brug af mennesker og materiel for at vinde de ganske få sejre i Ukraine kan Avdijivka være en prop, der er røget af flasken, og som bliver efterfulgt at nye tilbagetrækninger. [...] Vesten har ikke sendt det luftforsvar og de artillerigranater, Ukraine har et kæmpe behov for. “De ukrainske styrker var nødt til at efterlade noget af deres udstyr ved fronten, fordi man i kritisk grad manglede udstyr fra Vesten og frygter at blive afskåret helt fra militærhjælp fra USA,” lyder ISW's vurdering. Den frygt præger nu stor set alle ekspertvurderinger af den militære situation efter knap to års krig. På weekendens årlige sikkerhedskonference på Hotel Bayricher Hof i München var den generelle vurdering, at sidste år var man nærmest ekstatisk over Ukraines fremgang på slagmarken. I år var stemningen den stik modsatte. ISW og andre militære specialister ser nu nøje på situationen i det sydøstlige Ukraine og vurderer, om der er udsigt til mere russisk succes. [...] I München fortalte Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, derfor sine mange kollegaer og militære chefer fra bl.a. Nato-landene, at “hver gang de ukrainske væbnede styrker forlader endnu en by, som de ikke kan forsvare på grund af mangel på ammunition, så tænk ikke kun på det i sammenhæng med fred og demokrati. Tænk på, at det betyder, at russiske soldater er et par kilometer tættere på dit hjem og dine børn”. Overbeviste det nogen? Ikke i Kongressen i USA, der er på to ugers ferie. Sikkert heller ikke i EU, hvor det altoverskyggende problem er at omsætte strømmen af sympati mod Ukraine til handlinger."
Børsen, s. 14 (20.02.2024)

International forsker efterlyser beviser fra Israel: Udfordringerne for UNRWA hober sig op
Daniel Forti, en international topforsker, der beskæftiger sig med FN og monitorerer udviklingen i verdensorganisationen, fortæller til Information, at Israel hverken har rejst formel anklage mod UNRWA eller fremlagt beviser til FN for UNRWA-medarbejderes medvirken i Hamas' angreb på Israel den 7. oktober. "Indtil videre er der udelukkende tale om beskyldninger mod UNRWA. Der er tale om israelske beskyldninger, som cirkulerer i medierne, om en forbindelse mellem UNRWA og Hamas. Indtil videre har Israel hverken fremlagt skriftlige beviser til FN for at underbygge sine beskyldninger eller rejst en formel anklage mod UNRWA," siger forskeren og tilføjer, at Israel straks bør fremlægge så mange skriftlige beviser som muligt for at hjælpe deres sag. Han mener, at FN fra første dag har gjort, hvad man kunne for at redde omdømmet og legitimiteten. "FN's generalsekretær, António Guterres, og UNRWA's generalkommissær, Philippe Lazzarini, ved udmærket godt, at hele UNRWA's troværdighed og fremtid står på spil, så de har truffet en del beslutninger, der peger i retning af, at de tager anklagerne meget alvorligt," siger Daniel Forti. UNRWA er i pengeproblemer, hvor donationer til organisationen er blevet indenrigspolitisk kontroversielt mange steder i Vesten - særligt i USA. "Og efter de her beskyldninger må man formode, at tendensen tager til. Udfordringen bliver kun større for UNRWA, hvis Donald Trump vinder valget i november," siger Forti.
Information, s. 10-11 (20.02.2024)