Tophistorier
Macron vil føre an i Europa og udfordre Biden efter sviende ydmygelse fra USA
Fra franske ministre og partiledere lyder det, at USA angiveligt har "dolket Frankrig i ryggen" ved at incitere Australien til at bryde en kontrakt med Frankrig om 12 avancerede ubåde og i stedet vælge amerikanske, skriver Politiken. Men nu vil den franske præsident Emmanuel Macron forsøge at vende ydmygelsen til politisk trumfkort såvel indenrigspolitisk som i forhold til Frankrigs europæiske allierede. "Denne episode bør være en øjenåbner for europæerne. USA interesserer sig kun marginalt for Europa. Det har præsident Macron sagt mange gange. Denne gang er det gået ud over os. Næste gang er det andre. Det er på tide, at vi europæere står på egne ben," siger en central kilde i præsidentens parti. Jyllands-Posten skriver, at både USA og Storbritannien nu gør kur til Frankrigs præsident Macron for at få bilagt den ophedede diplomatiske krise mellem Nato-allierede, der fulgte efter indgåelsen af de to landes forsvarsaftale med Australien. For Macron har det længe været en mærkesag at bane vejen for større europæisk sikkerhedspolitisk autonomi i forhold til USA og derfor ventes det, at Frankrig vil intensivere sit samarbejde med andre lande i regionen.
Kristeligt Dagblad bringer en global debat af journalist Birthe Pedersen, som blandt andet skriver: "Militæraftalen mellem USA, Storbritannien og Australien udstiller EU's svaghed, men kan også styrke kravet om et tættere geopolitisk og militært samarbejde i EU. [...] EU's ledere er ikke langt fra at dele den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drians, ord om, at aftalen er både ”svig, løgn og en kniv i ryggen”. Som EU's udenrigschef, Josep Borrell, sagde ved et pressemøde i Bruxelles allerede i torsdags, så blev Aukus-aftalen ikke brygget sammen på få dage. Alligevel blev både Frankrig og Europa holdt ude. Som det britiske magasin The Spectator skriver, blev de ikke bare forment adgang til forhandlingsrummet. De var ikke engang klar over, at dette rum eksisterede. [...] Det skaber øget momentum for tanken om en strategisk uafhængighed eller suverænitet, som kommissionsformand Ursula von der Leyen netop promoverede i sin tale om EU's tilstand dagen før bomben om det nye Aukussamarbejde sprang. Det var også EU's udenrigschef, Josep Borrells, konklusion ved et pressemøde allerede i torsdags, og på Twitter har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, gentaget mantraet om, at EU har brug for en fælles strategisk indsats. Det har netop været den franske præsident, Emmanuel Macrons, kongstanke i adskillige år. Og denne vision vil skinne stærkt igennem, når Josep Borrell på torsdag skal fremlægge en ny europæisk strategi for Stillehavet og Det Indiske Ocean."
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "EU kan og bør satse langt mere på sit eget forsvar. [...] Rent sikkerhedspolitisk giver den nye alliance og våbenindkøbet god mening for både USA og Australien. USA styrker fronten mod Kina i Asien, og Australien får nogle mere avancerede ubåde, der kan holde sig under vandet langt længere end de franske. En nyttig egenskab, når man skal patruljere uset i det enorme Stillehav. Men diplomatisk er USA's handlinger og hemmeligholdelsen af dem indtil det aller-allersidste stødende og skuffende. [...] Det kommer, få uger efter at USA trak sig ud af Afghanistan stort set uden at konsultere sine loyale europæiske allierede, herunder Danmark, og efter et forår, hvor USA holdt alle supermagtens vacciner for sig selv. Tilsammen tegner det et billede af et USA, der, også efter Joe Biden kom til magten, først og fremmest tager hensyn til egne interesser. For Europa og Danmark bør det give anledning til eftertanke. USA er naturligvis stadig vores ven og allierede; de har reddet os under to verdenskrige og er stadig den ultimative sikkerhedspolitiske garant. Men verden er ikke et nulsumsspil, og USA's enegang understreger behovet for at styrke EU's forsvarssamarbejde. Ikke som alternativ til Nato, men som supplement. [...] En EU-hær er langt væk og måske aldrig realistisk. Men tættere samarbejde burde ikke være det."
Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 1, 8; Kristeligt Dagblad, s. 9 (21.09.2021)
Strid om ubådskøb truer handelsaftale
Efter flere dages fransk vrede ser en strid med Australien ud til at eskalere og true EU's forhandlinger om en frihandelsaftale, skriver Børsen. Søndag aften lød det i et interview med EU-mediet Politico fra den franske europaminister Clement Beaune, at det er “utænkeligt” at forhandle videre om en handelsaftale mellem EU og australierne. Det er EU-Kommissionen, der formelt forhandler med australierne på baggrund af et mandat fra medlemslandene, men hvis Frankrig ikke længere giver sin opbakning, vil aftalen ikke kunne ratificeres. Mandag lød der også nye toner fra EU-Kommissionen. Talsmand Eric Mamer sagde, at EU-Kommissionen nu “analyserer effekten af meldingen om Aukus,” og “hvilken effekt der kunne være for de planlagte forhandlinger.” Derudover lød det også fra ham, at EU-formand Ursula von der Leyen “konsulterer intenst” med både Frankrig og andre aktører. Den australske handelsminister forventer at rejse til Frankrig i oktober for at drøfte forløbet videre frem, og han ser ikke nogen grund til, at den 12. forhandlingsrunde med EU ikke skulle afholdes som aftalt: “Mit håb er, at vi inden for 12-18 måneder vil være i stand til at færdiggøre aftalen,” siger ministeren.
Politiken skriver, at mens franskmændene raser over den ny alliance mellem USA, UK og Australien, er EU mere optaget af at undgå amerikansk og kinesisk vrede. "Storbritannien og Frankrig spiller en militær rolle i Stillehavet og Det Indiske Ocean, men EU gør ikke, så hvorfor sætte noget på spil i en regionsstrid, hvor man alligevel ikke kan udrette det store," siger Bruno Léte, seniorforsker ved den tyske Marshall-fond og fortsætter: "Europæerne er militært afhængige af USA. Men de deler ikke USA's sort-hvide syn på Kina. Læg mærke til, at den tyske kansler, Angela Merkel, kalder Kina en rival, ikke en fjende. Tyskerne har ligesom mange andre EU-lande store handelsinteresser i Kina, som man ikke er interesseret i at sætte over styr." Samme dag den nye aftale mellem Australien, USA og Storbritannien blev kendt, fremlagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, EU's Indo-Pacific-strategi, hvor en stor del af EU-strategien er at styrke handelsaftaler med lande i området, herunder Australien, men franskmændene har erklæret, at Australien kan stikke deres ønsker om at afsætte australsk kød på det europæiske marked op i mørket. Og et par tyske europaparlamentarikere har erklæret, at de skam også vil se surt på en australsk handelsaftale. Fra Rosa Balfour fra Carnegie Europe lyder det: "Hvis der er en gylden middelvej her, handler det for EU om at bevare den diplomatiske samtale omkring klima og handel, således at man undgår at falde i den 'for eller imod Kina'-retorik, som Beijing også skubber på."
Information bringer en analyse af journalist Lasse Karner, som blandt andet skriver: "Sidste uge kunne EU's udenrigstjeneste præsentere en ny strategi for Indo-Stillehavet. Den slår fast, at regionens udvikling har direkte konsekvenser for velstand og sikkerhed i Europa. Parterne er "uløseligt forbundet" økonomisk og indbyrdes afhængige i forhold til at løse globale udfordringer som klimaændringer, sundhedskriser og migration, fremgår det. Den 18 sider lange strategi handler om alt fra digitalisering til forsvarssamarbejde med vægt på partnerskaber og kommercielle fællesinteresser med lande som Indien, Japan, Sydkorea og Taiwan samt sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer ASEAN. Men den forsøger ikke at skjule, at den geopolitiske konkurrence og rivalisering er taget til. [...] Det australsk-amerikanske parløb i ubådssagen udlægger Frankrig som et eksempel på, at EU skal sætte skub i de ambitioner. Ubådsaffæren vidner samtidig om, at USA ikke har i sinde at vente på sine europæiske allierede, når det kommer til at konfrontere Kina mere direkte. Men selv om forløbet har ydmyget den franske regering, er spørgsmålet, hvor meget det kommer til at betyde på EU-plan. [...] En undersøgelse lavet af tænketanken European Council on Foreign Relations, der udkom sidste uge, viser, at hovedparten af EU-landene mere ser regionen som et stort økonomisk potentiale end igennem et sikkerhedsperspektiv. Handelspolitik har da også traditionelt været kernen i EU's udenrigspolitik. Den nye strategi vil skubbe i retning af flere frihandelsaftaler med lande som Indonesien og Indien. Til gengæld truer Frankrig nu med at sætte en stopper for de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Australien."
Børsen, s. 12; Politiken, s. 8; Information, s. 6-7 (21.09.2021)
Prioriterede historier
Ti mand og en hær af robotter passer Europas nye chipfabrik
Tysk chipgigant Infineon har fredag i sidste uge åbnet en ny og fuldautomatiseret fabrik i østrigsk alpeby til produktion af de mobil- og computerchips, hele verden skriger efter i øjeblikket, skriver Berlingske. Størstedelen af verdens chips fremstilles i Asien og derfor lagde EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i sin årlige præsentation af den aktuelle tilstand i EU vægt på, at der nu skal skrues voldsomt op for investeringerne i at opbygge og udvide den europæiske chipproduktion. "Vi vil præsentere en ny europæisk chipsatsning. Målet er i fællesskab at skabe et europæisk økosystem i topklasse til chipproduktion. Dette giver forsyningssikkerhed og vil udvikle nye markeder for banebrydende europæisk teknologi," sagde von der Leyen. Paul Boudre, topchef for den franske storproducent af chips Soitec, har anslået, at EU skal stille med investeringer for 20 milliarder euro, hvis Europa ønsker at sikre sig tilstrækkeligt med chipkapacitet.
Berlingske, s. 2 (21.09.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
DA ruster op i Bruxelles: "Danmark bliver udfordret de næste ti år"
Danske arbejdsgivere føler sig så presset af EU-regler, som, de mener, er i direkte konflikt med den danske arbejdsmarkedsmodel, at de nu forøger deres tilstedeværelse i EU-hovedkvarteret markant, skriver Altinget. Dansk Arbejdsgiverforening bliver blandt de stærkest repræsenterede danske interesseorganisationer i Bruxelles overhovedet, på størrelse med Dansk Industri.
Altinget (21.09.2021)
Lige ret til barsel er noget af det mest liberale
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Fatma Øktem, ligestillingsordfører (V) og Karsten Lauritzen, gruppeformand (V). De skriver blandt andet: "Det satte gang i en vigtig debat om barsel, som vi længe har burdet tage her i Danmark, da arbejdsmarkedets parter i sidste uge blev enige om at foreslå en ny model for barselsorloven. Men debatten kørte desværre hurtigt på vildspor, da ellers fornuftige borgerlige stemmer automatreagerede med det ene uansvarlige og vildledende argument efter det andet og råbte om både skabssocialisme, statsformynderi og knæfald for wokekulturen, da Venstre udtrykte, at det sagtens kunne se gode perspektiver i den barselsmodel, parterne her foreslog. [...] Når man så kan høre, at vi nu vil tage friheden fra familierne og lade EU diktere danskernes familieliv, må man bare sige, at intet kunne være mere forkert. Hvis den model, som arbejdsmarkedets parter foreslår, bliver til virkelighed, er der tale om en minimumsimplementering af et EU-direktiv. Vi øremærker med andre ord hverken mere eller mindre end de rammer, EU sætter, og giver dermed den maksimale fleksibilitet og frihed til familierne. Som ansvarligt borgerligt parti har vi i Venstre i sinde at leve op til vores internationale forpligtelser. Og når det sker i form af en implementering af et EU-direktiv, vil vi gå konstruktivt til arbejdet. Det er ikke noget knæfald, og det er langt mere ansvarligt end at sætte sig i hjørnet."
Jyllands-Posten, s. 23 (21.09.2021)
Institutionelle anliggender
Det tyske valg er afgørende for demokratiet i Europa
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University og seniorforsker ved Hoover Institution. Han skriver blandt andet: "Den Europæiske Union er som en gigantisk motor, og lad os sige, at den styres af et kontrolpanel med 17 knapper. Jo flere knapper der kommer ind på geled og virker sammen, jo bedre kører motoren. Det tyske valg tegner sig for fire af knapperne på det europæiske kontrolpanel. Det franske præsidentvalg for yderligere tre. Italien og Spanien bidrager med måske to knapper hver, og resten kommer fra andre europæiske lande og de europæiske institutioner. Uanset EU's egne ideer om unionens forfatning er de nationale regeringer afgørende for, hvordan EU handler. Mine venner i Bruxelles taler ustandselig om, at 'tyskerne' presser på i en sag, og at 'franskmændene' presser på i en anden. De fleste af EU-kommissærerne bevarer et vist nationalt præg. Selv de store transeuropæiske partigrupperinger i EU-Parlamentet påvirkes klart af nationale partier fra de største medlemslande. Hvis EU skal fungere godt, kræves der en koalition af koalitioner bestående af koalitioner. Kritikere taler konstant om et 'demokratisk underskud' i EU, men sandheden er nærmest det modsatte. Systemet er så kompliceret og langsomt, netop fordi det forudsætter tilslutning fra 26 demokratisk valgte regeringer plus Ungarn såvel som et demokratisk valgt EU-Parlament og nogle gange også stater og regioner, der ikke udgør en nation. EU er en permanent forhandling. Det mærkelige er ikke, at det bevæger sig langsomt, men at det overhovedet bevæger sig. [...] Hvilken regering der kommer i Berlin, er den første, men kun den første prøve på, om den europæiske model for forandring gennem demokratisk konsensus kan levere varen. Hvis demokratiet ikke leverer, vil unge europæere se sig om efter alternative modeller. I en meningsmåling i hele EU i 2020, som mit forskerhold på Oxford University havde bestilt, sagde 53 pct. af de unge europæere, at de mener, at autoritære stater er bedre rustet end demokratier til at takle klimakrisen. Udfordringen for Europa er at bevise det modsatte - og ikke bare, hvad angår klimakrisen."
Politiken, s. 6 (21.09.2021)
EU og den katolske helgenkåring
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Poul Smidt, journalist, jurist, forfatter og tidligere DR-korrespondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, talte tøvende og med en lidt kedelig og klangløs stemme om europæisk samarbejde, da aftensolen den 9. maj 1950 sendte sine sidste stråler ind og blandede sig med kandelabre og krystalkronernes lys i Salon d'Horloge i det franske udenrigspalads, Quai d'Orsay, Paris. Talen er kendt som Schuman-erklæringen, den 9. maj er blevet til Europa-dagen, og Schuman til en af Den Europæiske Unions ophavsmænd. [...] Jeg kender ikke Schumans gudsforhold, og det er heller ikke så afgørende. Romerkirken må gerne anerkende ham og hele hans liv og virke, men jeg vil forsøge en forsigtig protest mod, at Den Europæiske Union via Robert Schuman bliver til et katolsk projekt. Tanken og talen om det europæiske samarbejde kom fra Jean Monnet, der formulerede indholdet i Schuman-erklæringen, længe før han vidste, at han ville bruge sin udenrigsminister til at fremsætte forslaget om fredens projekt. [...] Jeg er sikker på, at det antityske og det antikatolske har levet længere end rimeligt er i forhold til EU. Den Europæiske Union er ikke et socialt projekt, men et politisk projekt, Monnets projekt for fred gennem forpligtende samarbejde og det forpligtende samarbejde, som efter Anden Verdenskrig førte Frankrig og Tyskland så tæt sammen, at udsoningen blev ægte. Jean Monnet har stadig noget at sige os danske. Jeg bliver aldrig træt af at videregive hans morale: Du skal ikke spørge, hvad dit land får ud af at være medlem af EU. Du skal spørge, hvad europæerne får ud af at arbejde sammen. Jeg ved fra kordegn og kirkegårdsgraver i Bazoches, at Jean Monnet var en god kristen og en dårlig katolik. De så ham ikke, selvom han boede tæt på. Så jeg siger med en venlig tanke til Romerkirken og Caritas Danmark, at Schuman gerne må løftes højt i den katolske verden, hvis bare vi er enige om, at det ikke var Schuman, men Jean Monnet, der fandt på det der med EU."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (21.09.2021)
Klima
Virksomheder trækker grænse for klimatal
En ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for FSR - danske revisorer, viser, at størstedelen af de danske virksomheder ikke mener, at klimarapportering bør dække hele erhvervslivet. Det skriver Børsen. I disse dage rykker rapportering på klima med gevaldige skridt, hvor især EU's nye CSRD-direktiv, som forventes at blive vedtaget i løbet af et halvt år, vil skubbe på med krav for virksomheder med over 250 ansatte om at levere data for regnskabsåret 2023. “De finansielle virksomheder og pensionskasser stiller krav til finansielle virksomheder, de skal låne til, og hele værdikæden. Det kommer ikke kun til at ramme den store virksomhed, men også underleverandørerne,” siger Lars Storr-Hansen, som er ny adm. direktør for revisorerne.
Børsen, s. 14-15 (21.09.2021)
Landbrug
Kartoffelmarker sprøjtes stadig med farligt pesticid
Landmændene har fået Miljøstyrelsens dispensation til at sprøjte kartoffelmarker med stoffet diquat, som EU ellers har forbudt, fordi det kan give nerveskader, skriver Politiken. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil ikke svare på, hvor mange år et pesticid, som EU har forbudt, skal kunne få dispensation til at blive sprøjtet på danske marker. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser, at der er alternativer til diquat og påpeger, at nogle lande tillader pesticider i kartoffelmarker, som er forbudt herhjemme, og at Danmark ikke er alene om at give dispensation til diquat. En opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at omkring halvdelen af medlemslandene har givet dispensation til diquat og i nogle lande bruges diquat også til andre afgrøder end kartofler. Hans Muilerman, som er en af koordinatorerne i den internationale miljøorganisation Pesticide Action Network, understreger, at dispensationerne kun kan benyttes i særlige situationer, og han vil nu bede EU-Kommissionen om at lægge sag an mod Danmark og de øvrige lande, som giver gentagne dispensationer til benyttelse af blandt andet diquat.
Politiken, s. 5 (21.09.2021)
Migration
Migranter på Samos bor nu bag EU's pigtråd
Mandag har Grækenland overført asylansøgere til det første nyopførte migrantcenter på øen Samos, som er bygget for at afløse midlertidige migrantlejre på græske øer i Det Ægæiske Hav, skriver Politiken og Jyllands-Posten. Det nye center er et af fem, hvor de andre bygges på Leros, Lesbos, Kos og Chios. Det nye center på Samos hedder Zervou-lejren, og det er lavet til at rumme 3000 personer og er omringet af to ruller pigtråd.
Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 14 (21.09.2021)
Sikkerhedspolitik
For let at omgå regler om våbeneksport
Information skriver blandt andet i sin leder: "Danwatch og TV 2 afslører nu, at IT-firmaet Systematic har leveret militær software til de Forenede Arabiske Emirater (FAE), på trods af at Danmark og EU's medlemslande i 2008 tilsluttede sig et princip om ikke at levere våben til lande, hvor der er risiko for, at våbnene bliver brugt til at overtræde folkeretten. [...] Rutinemæssigt mørklægges oplysninger om dansk eksport af militært udstyr. Når det en sjælden gang afsløres, åbner de ansvarlige ministre for at kontrollen skærpes, et oppositionsparti kræver en redegørelse, og efter et stykke tid erklærer ministeren, at salget var helt efter bogen. [...] Udenrigsministeriet meldte i marts i år, at Danmark ekstraordinært støtter Yemen med 125 millioner kroner: "Jeg håber, Danmark dermed kan være med til at forbedre situationen for de mange udsatte i Yemen, ikke mindst børnene," sagde udviklingsminister Flemming Møller Mortensen dengang. Hertil er bare at sige, at hvis man vil forbedre situationen, så ville en god start være at stoppe med at eksportere våben til krigen."
Information, s. 20 (21.09.2021)
Økonomi
Det tyske valg handler også om, hvorvidt Tyskland ligger i Syd- eller Nordeuropa
Information bringer en analyse af korrespondenterne Tore Keller og Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Når tyskerne på søndag skal vælge, hvem der skal efterfølge Angela Merkel efter 16 år som kansler, står de ligeledes over for en anden vigtig beslutning: Hvad vil Tyskland med Europa i en verden i geopolitisk opbrud? Og ligger Tyskland egentlig i Nordeuropa eller i Sydeuropa i økonomisk forstand? Spørgsmålene er afgørende for Europas fremtid, men der er et pinagtigt problem: Hverken udenrigspolitik eller EU-politik fylder i valgkampen i Europas ledende nation. [...] SPD-kanslerkandidat Olaf Scholz kalder ligefrem et stærkt EU for "Tysklands vigtigste politiske anliggende". CDU's kandidat, Armin Laschet, bruger gerne vendingen "altid EU først" og føler sig som rheinlænder "måske tættere på Paris end på Berlin". Og De Grønnes Annalena Baerbock ser EU som "det uomgængelige fundament for Tyskland" og kræver mere europæisk integration - både på forsvarsområdet og med en stærk, grøn industripolitik. Omvendt er EU-modstanderne i AfD komplet isolerede i tysk politik. [...] Det gør altså en markant forskel for Frankrig og Sydeuropa, hvordan den tyske regering vil blive skruet sammen efter valget - og om landet i økonomisk henseende dermed placerer sig mere i Sydeuropa end i Nordeuropa. Set fra Frankrig er det ifølge Paul Maurice fra tanketanken IFRI her en reel bekymring, at tyskerne kan finde på at modsætte sig en reform af gældskriterierne. "Det kan i Frankrig blive fortolket som en fiasko, især fordi Frankrig overtager EU-formandskabet 1. januar," siger Paul Maurice til Information. [...] EU's fremtidige retning og økonomi står altså også til valg på søndag, hvor Europas ufrivillige hegemon skal vælge side. Men resultatet får vi næppe på søndag. Det kommer formentlig først efter månedlange forhandlinger."
Information, s. 8-9 (21.09.2021)
Udsigt til tysk vækstacceleration efter valget
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "SPD og kanslerkandidat fastholder vinderposition i meningsmålingerne - det vil bane vej for lempeligere finanspolitik og øget vækst. [...] Ud over de snævre danske interesser indebærer Tysklands valg til Bundestag på søndag flere muligheder end farer, lyder det næsten samstemmende fra flere storbanker. De hæfter sig ved en stærkt reduceret risiko for, at Tyskland strammer finanspolitikken - og tvinger resten af eurozonen og EU til at følge samme linje - hvorfor det aktuelle fald i det tyske væksttempo til næste år sikkert afløses af en forstærket optur. Det er især udsigten til, at SPD kan vinde valget, og finansminister Olaf Scholz bliver regeringsleder, der øger den økonomiske optimisme i en situation, hvor stagflation - stagnation og inflation - hænger som et truende spøgelse over EU´s største økonomi. [...] Fordi Tyskland har en historisk betinget modstand mod mindretalsregeringer - den seneste var i 1934 og nazisternes magtovertagelse - indikerer målingerne klart, at tre partier er nødvendige for at skaffe et flertal. Den mest sandsynlige regering er med SPD, Die Grünen og FDP. Men SPD, CDU/CSU og Die Grünen er også muligt. Ligesom CDU/CSU, Die Grünen og FDP. Eller SPD, Die Grünen og Die Linke. Eller SPD, CDU/CSU og FDP. Det bliver et langt efterår."
Børsen, s. 16 (21.09.2021)
Verdens gældsbjerg vokser og vokser
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der er i coronatiden blevet lagt yderligere milliarder af dollar til verdens i forvejen enorme gældsbjerg. Det er især de mange hjælpepakker, der tynger. Selvom gælden i mange lande er til at håndtere ved de nuværende renteniveauer, kan øget global usikkerhed føre til, at investorer løber væk fra dem med høj gæld. Så kan gælden pludselig gøre ondt overalt - også i Danmark. [...] Vi skal dog ikke langt væk, før gældsudfordringerne bliver betydelige. Ifølge IIFs opgørelsesmetode, der inddrager mere end EU-Kommissionen, er den offentlige sektors gæld i euroområdet på 118 procent af BNP, på 125 procent af BNP i Storbritannien og 126 procent i USA. Den fortsat stigende gæld er en belastning for låntagerne, der på et tidspunkt skal betale gælden tilbage. Men også et aktiv for dem, der har købt de udstedte obligationer eller lånt pengene til eksempelvis husholdninger og virksomheder.
Berlingske, s. 8 (21.09.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 21. september 2021