EU i dagens aviser tirsdag den 22. november 2022

Tophistorier

Kommissær: Migranter skal lettere kunne få job
På et pressemøde i Bruxelles mandag lød det fra EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, at strømmen af illegale migranter i Middelhavet ikke er holdbar, skriver Politiken og Jyllands-Posten. "Ruten har flest irregulære ankomster, og det er samtidig den farligste rute for migranter," sagde Ylva Johansson ifølge Politiken og tilføjede: "Sammensætningen af folk skifter. Det betyder, at vi skal forstærke vores indsats og træffe nye foranstaltninger. Der er kommet mere end 90.000 via denne rute i 2022. Det er en stigning på mere end 50 procent. Det kræver, at vi øger vores fælles indsats." Derfor foreslår EU-Kommissionen nu en handlingsplan med 20 initiativer i forhold til migrantstrømmen i det centrale Middelhav. Samarbejdet med Tunesien, Egypten og Libyen skal styrkes, så de tre lande bliver bedre til at forhindre, at migranter går om bord i de ofte livsfarlige både. Samtidig lægger EU-Kommissionen også op til at øge adgangen til EU, hvis det sker på regulær vis. "Vi har brug for dem på arbejdsmarkedet i Europa, men vi ønsker ikke, at de kommer på denne måde. Derfor vil vi se på legale måder for migranter at arbejde på i EU," sagde Ylva Johansson. EU-Kommissionen ønsker også i sit udspil at øge koordineringen mellem EU-lande, når det gælder migranter i havsnød, men Ylva Johansson erkendte dog, at handleplanen på dette felt ikke indeholder konkrete initiativer. Grunden til dette er, at maritim lov alene omfatter de enkelte lande og derfor fokuserer EU i stedet på at styrke koordinationen mellem landene. "Vi har ikke konkrete forslag på dette område. EU-Kommissionen er ikke en del af det. Det er alene op til medlemsstaterne. Men vi mener, at det er vigtigt at have en fælles diskussion," sagde Ylva Johansson. Udspillet fra EU-Kommissionen ventes at blive diskuteret på fredag, hvor der holdes et ekstraordinært ministermøde i Bruxelles.
Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 16 (22.11.2022)

Prioriterede historier

Konflikt bekymrer EU: En ny lov om bilers nummerplader truer freden på Vestbalkan
En lov om nummerplader har optrappet konflikten mellem Kosovo og Serbien, hvor EU i månedsvis forgæves har forsøgt at få de to stridende parter - Serbiens præsident, Alexander Vucic, og Kosovos ministerpræsident, Albin Kurti - til at mødes i samme rum. Mandag lykkedes det endelig, men efter otte timers forhandlinger måtte EU's udenrigschef, Josep Borrell, bekymret meddele, at parterne er ude af stand til at lave en aftale og han kalder situationen meget farlig. Det skriver Politiken og Ekstra Bladet. For EU handler situationen i Kosovo ikke blot om en strid om nummerplader, men om at sikre fred og stabilitet i den europæiske baghave. Konflikten mellem Serbien og Kosovo kan i værste fald ende i en krig, som involverer Nato og Rusland. Både Serbien og Kosovo drømmer om at blive en del af EU, men det er kun Serbien, som reelt er anerkendt af EU som kandidatland. Det går dog sløjt med forhandlingerne, da Serbien ikke har gennemført de nødvendige retsreformer, og landets historiske tætte bånd til Rusland har blot forværret udsigterne, ikke mindst efter Ukraine-krigen, skriver Politiken. Alligevel mener Jan Cingel, slovakisk Balkan-ekspert og direktør i Strategic Analysis, at Serbien er nøglen til regionen for EU. "Vi må ikke glemme, at Serbien er det største land i regionen, og det dominerer stadig alle regionale forhold. Så at tale om udvidelse uden Serbien giver ingen mening," siger han, men konstaterer samtidig, at samarbejdet med EU kan ikke komme videre, medmindre Serbien og Kosovo bilægger deres strid. Det er på linje med EU's udenrigschef Josep Borrell, der mandag eftermiddag sagde ifølge Politiken: "Jeg forventer, at Kosovo suspenderer al yderligere forfølgelse af nummerplader. Og at Serbien holder op med at udstede nye plader. Det er det forslag, som ikke blev vedtaget. Jeg gjorde det meget klart for begge, at hvis de har EU-optagelse som mål, forventer vi, at de opfører sig ansvarligt." Det er ikke kun EU, som har forsøgt at mægle i striden, også Frankrig, Tyskland og sågar USA har forsøgt uden held.
Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 10 (22.11.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Danske arbejdsgivere bruger næsten ikke EU's jobbørs
Selvom danske virksomheder mangler arbejdskraft, så viser nye tal, at de danske virksomheder opslår markant færre stillinger på den europæiske jobbørs end virksomheder fra andre europæiske lande. Fagforeningen 3F mistænker danske virksomheder i at spekulere i import af billig arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Det skriver Politiken. "Der er lige nu omkring 12 millioner ledige i Europa, så der er et markant udbud af ledig arbejdskraft i Europa, som kan bidrage til at øge beskæftigelsen i Danmark. Det er for mig at se helt uforståeligt, at danske virksomheder ikke i langt højere grad ønsker at bruge den mulighed," udtaler Søren Heisel, forbundssekretær hos 3F og fortsætter: "Nogen må jo føle, at det bedre kan betale sig at hente arbejdskraften fra Filippinerne eller Kina. Selv om der er lavet ordninger, der sikrer ordentligt løn- og ansættelsesvilkår for ikke-EU-borgere, har vi jo desværre set eksempler på, at disse ordninger ikke bliver overholdt. " Søren Heisel afviser også erhvervslivets argument om, at andre europæere ikke ønsker at arbejde i Danmark. Repræsentative interviews fra analysefirmaet Electica viser, at mellem 72-78 procent af adspurgte europæere i alderen 20-40 år svarer, at de godt kunne tænke sig at arbejde i Danmark. "Det er da helt vildt, at der går så mange ledige europæere rundt, der gerne vil arbejde i Danmark, men ikke får tilbuddet. De får jo nærmest et chok, når vi fortæller dem, at vi her i landet har pensionsopsparing og 6 ugers ferie. Hvis den slags fordele fremgår tydeligere af virksomhedernes stillingsopslag, kan jeg garantere for, at de vil blive søgt," siger Søren Heisel. Hos Dansk Industri erkender, vicedirektør Steen Nielsen, at dansk erhvervsliv ikke er gode nok til at reklamere for sig selv, og efterspørger politisk hjælp til dette også. "Jeg læser statistikken sådan, at danske virksomheder ikke har den store tiltro til Eures, når de søger nye medarbejdere. Men de finder altså europæiske medarbejdere via andre kanaler. For når du kigger på, hvor mange medarbejdere vi får ind i Danmark, er vi på det højeste niveau nogen sinde. Og langt de fleste kommer fra europæiske lande," siger Steen Nielsen, som samtidig argumenterer, at man ikke uden videre kan spekulere i at benytte underbetalt, udenlandsk arbejdskraft i Danmark. "Det er jo ikke sådan, at filippinske medarbejdere bliver ansat på filippinske løn- og arbejdsvilkår, når de kommer til Danmark, eller at spanske lønmodtagere arbejder på spanske vilkår her i landet. Deres vilkår er aftalt i danske overenskomster og lokalaftaler, og dem er der ingen vej uden om."
Politiken, s. 12-13 (22.11.2022)

Finansielle anliggender

Renter lidt ned efter olieprisfald
Mandag vurderede ECB´s cheføkonom Philip Lane, at ECB vil hæve renten igen i december. Dog er argumenterne for en forhøjelse på 75 basispoint blevet mindre. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Samtidig påvirkede et dyk i olieprisen mandag renterne, som faldt, og dermed også dulmede inflationsbekymringerne en smule. Torsdag i denne uge er der rentemøde i den Europæiske Centralbank.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 29 (22.11.2022)

Ro på: Risikoen for en løn-pris-spiral er begrænset
Den stigende inflation har reduceret lønmodtagernes indtægter, og det vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger. Men, risikoen for at det kickstarter en løn-pris-spiral, er dog begrænset. Det skriver Jyllands-Posten. Både DA, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd har advaret mod en potentiel løn-pris-spiral, men både IMF og EU-Kommissionens seneste økonomiske fremvisninger afviser, at der skulle være tegn på, at en løn- og prisudvikling skulle være på vej op i fart. EU-Kommissionen forventer, at de kommende to år, for Danmarks vedkommende, vil indeholde lønstigninger på mellem 4,7 og 5 procent, uden at det vil påvirke inflationen negativt. Tværtimod ventes den årlige inflation at falde til 3,7 procent i 2023 og 2 procent i 2024.
Jyllands-Posten, s. 14 (22.11.2022)

Ændring af regler for gæld i EU er tiltrængt, men ingen mirakelkur
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, og Rasmus Egmont, analytiker i tænketanken Europa, blandet andet: "Hvis Italien fremover skulle følge de finanspolitiske regler i EU til punkt og prikke, måtte staten hvert år nedbringe sin enorme statsgæld med 5 pct. af bnp eller ca. 90 mia. euro. Det ville hverken være sundt for landets økonomiske vækst eller fremme den grønne og digitale omstilling, som Europa skriger på mere end nogensinde nu efter Ukraine-krigens udbrud. Derfor er Europa-Kommissionens forslag til en ny Stabilitets- og Vækstpagt - EU's regler for gæld og underskud - i den grad tiltrængte. Det gamle regelsæt har vokset sig uoverskueligt komplekst og havde vigtigere endnu ikke nogen synderlig effekt, da reglerne ikke var håndhævet. [...] Den vigtigste ændring er, at kravene til gældsnedbringelse lempes, så den ikke længere skal ske blindt på bekostning af vækst og investeringer. Fremover vil implementeringen skræddersys de enkelte lande, så Italien f.eks. kan lægge sig fast på en gældsreduktionsbane over fire til syv år, der vil skabe større fleksibilitet. Et fremadskuende fokus vil forhåbentlig også tvinge politikerne til at tænke mere langsigtet. [...] Med sit nye forslag forsøger Kommissionen at redde selve regelsættet samt genskabe tilliden til selvsamme, og det er nødvendigt. Men det er næppe en mirakelkur i praksis, for det vil ikke løse de strukturelle udfordringer. De offentlige finansers ringe tilstand i mange europæiske lande - og en samlet statsgæld i EU på 90 pct. af bnp - skyldes ikke EU's regelsæt, men et manglende fokus på sund finanspolitik hos regeringerne."
Børsen, mandag, s. 43 (22.11.2022)

Institutionelle anliggender

EU's nye kontor i Grønland finder dansk chef
EU-Kommissionens nye kontor i Nuuk, Grønland, får Rikke Søvsø Nielsen som chef. Det skriver Altinget mandag. Rikke Søvsø Nielsen skifter fra en stilling i EU-Kommissionens generaldirektorat for miljø. EU-Kommissionens kontor i Nuuk åbner næste år og indtil da varetages arbejdsopgaverne i Bruxelles.
Altinget, mandag (22.11.2022)

Klima

Danmark i modvind om fossile investeringer
En gammel traktat fra 1998, Energy Charter Treaty, ECT, er blevet reformeret og skal 22. november underskrives af ECT-medlemskredsen på 53. Men den moderniserede traktat har fået massiv kritik for stadig at beskytte investorer i ikkebæredygtige energikilder, for at være i strid med EU's egen klimapolitik og være uforenelig med Paris-aftalens klimamål, skriver Børsen. EU-Kommissionen havde ellers anbefalet sine medlemslande at underskrive ECT, men nu vil EU-Kommissionen alligevel have pillet punktet af dagsordenen på ECT-konferencen. Grunden til dette er, at EU-Kommissionen ikke har fået et mandat fra sine store medlemslande som Spanien, Frankrig, Tyskland og Holland til at kunne skrive under på ECT i sin moderniserede form, og også lande som Polen, Slovenien og senest Luxembourg har annonceret deres modstand. Til gengæld har Danmark valgt at støtte moderniseringen af ECT, hvilket undrer franske Yamina Saheb, tidligere ansat i Energy Charter Treaty og nuværende senior energipolitisk analytiker i Openexpnetværket. “Det er ikke det Danmark, jeg kender. Jeg kender det som et med et stærkt politisk klimalederskab. Danmark burde være et af de lande, der sagde, vi kan ikke være en del af ECT. Men jeg tror, at ECT er meget abstrakt, folk forstår det ikke, og i stedet læner de sig op ad og stoler på EU-Kommissionen, der har anbefalet at skrive under på den moderniserede ECT,” siger Yamina Saheb.
Børsen, s. 22 (22.11.2022)

EU har skudt ny tidsalder for rapportering i gang
For godt en uge siden vedtog Europa-Parlamentet det såkaldte rapporteringsdirektiv (CSRD), der betyder, at næsten 50.000 af de største virksomheder i EU skal samle og dele data på bæredygtighedsområdet og nu får danske virksomheder travlt med at leve op til dem på trods af en længere frist, skriver Børsen. Chefkonsulent i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability, Anniina Kristinsson, mener, at kravene er meget omfattende på tværs af alle emner, og indenfor de fleste områder vil virksomheder både skulle forstå deres negative aftryk bedre og begynde at måle på det i langt højere grad. I sidste uge godkendte EFRAG standarderne, som nu er overdraget til Europa-Kommissionen, som forventes at godkende dem senest i juni 2023. Ifølge Anniina Kristinsson er det endnu ikke helt klart hvad, der vil ske i perioden frem til juni, men hun vurderer, at der sandsynligvis ikke vil være tale om radikale ændringer, da standarderne hænger sammen med tidsplanen for direktivet, som allerede er blevet godkendt i Europa-Parlamentet og skal godkendes af Rådet inden for den næste måned.
Børsen, s. 6 (22.11.2022)

Eksperter: Vi kan godt reducere med 80 pct. i 2030, hvis der er politisk vilje til det
Eksperter bakker op om ideen om at hæve klimamålet til 80 procent og kalder målet opnåeligt. Reduktionerne skal ske i landbrugs-, transport- og energisektoren. Det skriver Information. Brian Vad Mathisen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, bakker op om et firsprocentsmål. "Jeg er ikke bekymret for, at det skulle være for dyrt for samfundet generelt, og jeg er overhovedet heller ikke bekymret for, at det skulle koste os på konkurrenceevnen eller arbejdspladser. Tværtimod tror jeg, at det kan være gavnligt," forklarer Brian Vad Mathiesen og tilføjer: "Det er realistisk og på ingen måde uden for rækkevidde." Også Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet og hovedforfatter til FNs klimapanels IPCC-rapport kaster en opadvendt tommelfinger efter et firsprocentsmål. Om det kan lade sig gøre, er et spørgsmål om politisk vilje, vurderer Sebastian Mernild. "Så i sidste ende handler det om, hvor stor en økonomisk byrde politikerne er villige til at lægge på danskerne," forklarer Sebastian Mernild, som siger, at der ligger en stor signalværdi i at Danmark går forrest og viser offervilje. "Der hvor det virkelig batter, det er i den politiske tilgang, hvor vi kan vise endnu mere synlighed. 99,9 procent af udledningerne sker uden for Danmark, men vi kan som vestligt land inspirere andre store økonomier. Vi ved, at USA, Kina og EU alene står for 53 procent af de globale udledninger, og vi kan være med til at sætte en retning for dem," forklarer Sebastian Mernild og fortsætter: "Og det gør vi med de 80 procent."
Information, s. 1, 4-5 (22.11.2022)

Nu begynder kampen om klima-milliarder
Klimatopmødets historiske aftale om at oprette en klimafond betyder også, at der vil opstå diskussioner om eksempelvis Kina og Saudi Arabien også skal kompenseres for tab og skader. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Ingen har bundet sig til noget endnu. De industrialiserede lande har ikke forpligtet sig til at skyde bestemte beløb i fonden, og det er ikke udelukket, at kredsen af donorer kan blive udvidet. Det er heller ikke afklaret, om kun de fattigste lande skal have adgang til finansiering, eller om mellemindkomst-lande også kan få støtte, fordi de rammes hårdt og har svært ved at finansiere genopbygningen efter en katastrofe," forklarer Lily Saloum Lindegaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i klimaforhandlingerne. "Og spørgsmålet er, om Kina skal behandles på samme måde som Nepal," fortsætter Lily Saloum Lindegaard. Under forhandlingerne skiftede EU, som ellers har været indædt modstander af at anerkende ansvar for fattige landes tab og skade, holdning og bakkede pludselig op om en klimakompensationsfond under den forudsætning, at Kina også bidrager til fonden. Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito vurderer, at Kina ikke principielt er modstander af at bidrage til klimafinansiering. "Det sker allerede. Men Kina vil ikke påtage sig et historisk ansvar, og diskussionen handler også om, hvorvidt det traditionelle skel mellem Nord og Syd og rige og fattige lande er ved at blive ophævet," forklarer Jens Mattias Clausen. Hos Transparency International har man advaret om, at korruption truer effektiviteten af den eksisterende klimafinansiering, og at der bør være øget fokus på kontrolmekanismer og transparentheden omkring, hvad klimamilliarderne bruges på.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.11.2022)

WEF: Naturkrise bringer halvdelen af verdens bnp i fare
Ifølge World Economic Forum (WEF) skal kurven for vores udnyttelse af naturressourcerne vendes inden 2030, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at drive virksomhed i fremtiden og bevare vores modstandsdygtighed, skriver Børsen. “Alle virksomheder er afhængige af naturen. Men industrier, der er direkte afhængige af naturen og økosystemer som for eksempel landbrug, fiskeri, medicinalindustrien, byggeri og energi, er i særlig høj risiko og har brug for at omstille sig hurtigt,” siger Akanksha Khatri, der er chef for natur og biodiversitet i WEF. I 2023 tilføjes der fire nye kapitler til EU-taksonomien, som er en slags facitliste over, hvad der tæller som bæredygtighed, når virksomhederne rapporterer om sit esg-arbejde. Ifølge Kristina Øgaard, der står i spidsen for konsulenthuset Accentures arbejde i Norden med at rådgive banker om bæredygtighed, vil det først og fremmest være bankerne, som skal ind at se på sine investeringer og udlån med biodiversitetsbriller. “Bankerne skal være klar på, at de har en vigtig rolle at spille i samfundet, når det gælder biodiversitet. Investeringer og udlån er nemlig effektive instrumenter til at opnå forandringer. Og her bliver regulering af bankerne helt afgørende,” siger hun.
Børsen, s. 4-5 (22.11.2022)

Sikkerhedspolitik

I 2024 afgøres dansk sikkerhedspolitik
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, forhenværende dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "For de største globale sikkerhedspolitiske udfordringer kan man ukontroversielt gøre 2024 til at skæringspunkt, der vil være definerende for fremtidens verdens- og konfliktorden. De største udfordringer er Taiwan og Ukraine - i den rækkefølge, fordi de er den globale stormagtskonkurrences epicentre. Hvorfor 2024? Fordi fire afgørende præsidentvalg skal afholdes - Rusland, Ukraine, Taiwan og USA. I Kina er lederskabskabalen sat i år, hvor præsident Xi Jinping har konsolideret sin magt. [...] Derfor vil de danske politikere gøre klogt i at se på de værst tænkelige udfald af 2024, når vi skal definere, hvordan Danmarks sikkerhed optimeres. Og svaret er ret enkelt, Danmark skal op på to procent af BNP til forsvaret, som vi længe har lovet vore alliancepartnere i Nato - det er billetten til en stærkere placering i alliancen. Hvis ikke risikerer Danmark isolation i Nato og EU og at være kilden til politisk splid i vore egne nærområder, som er Østersøen og Arktis. [...] Præsidentvalget i USA vil definere i hvor høj grad, USA vil prioritere Nato og europæiske sikkerhedsproblemer. Den langsigtede trend er, at USA er på vej ud af Europa - den begyndte under George Bush Jr., og det gik op for os alle under tidligere præsident Donald Trump. Europa skal selv kunne klare sin sikkerhed, og den har med krigen i Ukraine ikke været mere ustabil i årtier. [...] Taiwan truer ikke blot med at udløse en krig mellem USA og Kina - det kan også være enden på det globale handelssystem, hvilket EU på ingen måde er forberedt på. Vi er handelsmæssigt afhængige af både Kina og Taiwan. I en konflikt mellem USA og Kina vil USA bede om vores støtte - er vi parate til at sende danske fregatter til det sydkinesiske hav?"
Kristeligt Dagblad, s. 3 (22.11.2022)

Nu skal direktionerne handle, ellers risikerer de sikkerhedsbøder fra EU
Børsen bringer et debatindlæg af Ulrik Ledertoug, director of business development & services, Orange Cyberdefense Danmark. Han skriver blandt andet: "I sidste uge vedtog EU-Parlamentet sikkerhedsdirektivet NIS2, som skruer voldsomt op for kravene til cybersikkerhed hos over 1000 danske virksomheder, fordi de arbejder med infrastruktur, som har kritisk betydning for vores samfund - f.eks. energi, transport og vand. Nu starter et kapløb med tiden: Allerede om 21 korte måneder (medio 2024) skal forbedringerne være på plads. Ellers kan der gives bøder på 2 pct. af virksomhedens global årsomsætning eller op til 10 mio. euro. [...] Men her er to råd, der passer til alle: 1) Ledelsen bør fra starten skære igennem de traditionelle (læs: langsommelige) magtstrukturer, der typisk hersker mellem de forskellige afdelinger. Ellers går der lynhurtigt politik i beslutningerne, og det tager tid. Alle skal med på vognen og løfte i flok. Den ordre kan kun komme fra direktionsgangen. 2) Lad jeres sikkerhedspartner gennemføre et NIS2-assessment, så I får overblikket til at planlægge og gennemføre præcis de forbedringer, der skal til for at nå compliance - før tiden rinder ud."
Børsen, s. 39 (22.11.2022)

Udenrigspolitik

EU overvejer at beskatte russere
Ifølge mediet Politico, så overvejer EU at beskatte sanktionerede russere, hvis de flytter deres midler ud af EU. Det skriver Politiken. Derfor er EU i øjeblikket i gang med at undersøge, om man kan konfiskere midler fra den russiske eller private russere, som er på EUs sanktionsliste. Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet bakker op om ideen. "Det er et usædvanligt forslag. Men det er også en usædvanlig situation, vi står i," udtaler Christel Schaldemose.
Politiken, s. 2 (22.11.2022)

Nyt pres på dansk topchef for at lukke for russisk stats-tv
I et fælles brev opfordrer 39 medlemmer af EU-Parlamentet til sanktioner, hvis franske Eutelsat med danske Eva Berneke i front ikke stopper med at sende russisk tv, skriver Børsen. Brevet er sendt til EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell. “Eutelsat bidrager til at opildne russisk støtte til Putins krig og forhindrer adgang til uafhængige nyhedskilder,” lyder det i brevet, hvor de 39 politikere også peger på, at EU allerede har besluttet at forbyde russiske medier som Sputnik og Russia Today internt i unionen, så at EU-baserede selskaber som franske Eutelsat fortsat kan sende “russisk krigspropaganda” burde blive forbudt og inkluderet i en fremtidig pakke af EU-sanktioner. Den danske EU-politiker Christel Schaldemose (S) melder sig også i det voksende kor af kritiske røster, der har rejst sig over for Eutelsat. “I en krig som denne er der ikke noget neutralitetsprincip. Ikke at vælge side er de facto at vælge side,” skriver den erfarne danske EU-parlamentariker og tilføjer, at “Putins mest avancerede våben er spredning af desinformation.”
Børsen, s. 18 (22.11.2022)

Råolie er nu billigere end før Putins invasion
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Mandag blev der igen rykket voldsomt rundt på prisskiltene på de danske benzinstandere. Uden overdrivelse er olieprisen ude i et styrtdyk. Ca. kl. 17.00 var den nede med 8,5 pct. efter et fald på ca. 9 pct. i sidste uge. Benzinprisen er nu under 14 kr., på niveau med prisen fra før præsident Putins soldater invaderede Ukraine 24. februar. Har man brandsikre tanke at fylde op med benzin og olie, kan det være nu, det skal ske. Flere storbanker som bl.a. UBS og Goldman Sachs tror ikke på, at de faldende oliepriser er vedvarende. Tværtimod ser de et skifte i den modsatte retning, når EU's oliesanktioner mod Rusland får effekt i løbet af få uger i kombination med det storpolitisk interessante eksperiment, at EU og andre af verdens største lande nu lægger et loft over prisen på russisk olie. Men i denne uge er udgangspunktet, at prisen på et af den globale økonomis vigtigste smøremidler falder som en sten. [... ] Men ovenpå de meget mekaniske effekter af vækst, recession og udbud, kommer den stærkt uforudsigelige politiske udvikling. Den er i fokus for både Ruslands energikrig med Vesten og de store mellemøstlige olieproducenternes noget ambivalente forhold til, om de politisk er tættest allierede med præsident Putins krigsførende Rusland eller med modparten, USA og Vesten. Onsdag ventes en ny markant udvikling, når USA sammen med EU planlægger at offentliggøre, hvor de vil lægge prisloftet for Ruslands eksport af Ural-olie. [...] Foreløbigt er det planlagt, at den amerikanske regering onsdag fortæller EU-landenes ambassadører i Bruxelles, hvor de vil lægge prisloftet. Accepteres loftet i EU-kredsen, går man senere på dagen ud med en fælles meddelelse. En anden faktor er EU's vedtagne sanktion med et stop for import af russisk olie, der træder i kraft 5. december. Effekten ses allerede, fordi Rusland sejler sin olie til fjernere destinationer, mens EU-landene er begyndt at stoppe for russisk olie, efter i årevis at have været den største aftager, og henter olie fra andre leverandører."
Børsen, s. 20 (22.11.2022)

Værsgo', Mette Frederiksen: Her er tre pejlemærker til forhandlingerne om udenrigspolitik
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonas Parelle-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, blandt andet: "For tyve år siden gjorde Danmark sit til at hjælpe de baltiske lande i deres demokratiseringsproces og ind i EU. Nu kan særligt Litauen inspirere os, til hvordan en friheds- og værdipolitik ser ud i det 21. århundrede. Litauen står modigt op imod de autoritære styrer i Rusland, Belarus og Kina, også selvom det øgede samarbejde med Taiwan i første omgang kostede på den økonomiske bundlinje. Den samme ærlighed bør Danmark også have i årene fremover. Sikkerhedspolitik er også energi- og handelspolitik. Og i fremtiden kommer det til at koste, hvis man vil tage del i forsvaret for den frie verden. [...] Det bør også være en dansk prioritet at være i front med at understøtte frihedskæmpere globalt fra Iran til Kina. Det kan passende ledes af en ny position som frihedsminister. [... ] Det er ikke godt nok, at USA igen leverer langt størstedelen af det militære bidrag til en krig, der foregår i Europa. [...] Danmark bidrager allerede militært, men de danske forsyningskæder er pressede, som vi har set med ammunition med mere. Tænk lige på, hvis vi stod i en ægte NATO-artikel 5 situation, og vi løb tør, allerede imens vi blot forsynede et andet land på frontlinjen. [...] Et øget forsvarsbudget skal ikke kun gå til Caesars og kugler, men også til cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det gav sabotagen af Nordstream 1 og 2 rørledningerne tæt på vores territorium en forsmag på og påmindelse om. Endeligt skal vi sætte endnu større tempo på omstillingen til grøn energi og væk fra russisk olie og gas, også på vegne af hele Europa. [...] Det er ikke blot en klimainvestering, men en sikkerhedspolitisk investering, der vil gøre Putins energivåben nyttesløst. [...] Kinas truende adfærd fordrer, at regeringen indskriver et 'sundhedscheck' af vores forbindelser til Kina i regeringsgrundlaget, så vi både frigør os fra autoritært pres og er forberedt på at deltage i massive sanktioner sammen med USA, EU og andre demokratiske lande, hvis Kina gør alvor af truslerne og angriber Taiwan. [...] Den frie verden har været udsat for Kinas afpressende maske-diplomati én gang for meget. Udfordringen er særlig akut på råmaterialer og deres forarbejdning. EU er i gang med en strategi. Det kræver, at vi opbygger nye forsyningskæder med både miner og forarbejdning i Europa eller i demokratiske, venligtsindede lande. Men her har Kongeriget Danmark noget at byde på. Der er råmaterialer og særligt sjældne jordarter i Grønland. Det bør være en prioritet sammen at investere heri gerne sammen med danske pensionskasser."
Altinget, mandag (22.11.2022)

Øg den humanitære hjælp til Ukraine
I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på avisen, blandt andet: "Skulle russerne have lært en ting af de seneste ni måneders brutale forsøg på et brodermord, er det, at sammenholdet ikke bare internt i Ukraine, men også mellem Ukraine og Vesten kun bliver styrket i takt med Ruslands brutale fremfærd. Det begyndte med bombardementer af beboelsesejendomme, skoler og hospitaler, som kun kunne forarge i Europa og USA, og som sikrede Ukraine tilsagn om militær og humanitær støtte af hidtil uset omfang. Den støtte må og skal opretholdes. FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, advarer i skarpe vendinger mod de frygtelige konsekvenser, som Ruslands terror kan få for civilbefolkningen denne vinter. [...] Ukraines ledelse opfordrer nu så mange borgere som muligt til at holde sig væk de næste måneder, så man kan spare på elektricitet og varme. Europa bør derfor også fastholde velkomsten til alle ukrainere, der har behov for at komme væk fra infernoet. [.. .] Norge har netop vist det gode eksempel med støtte til ukrainske gasindkøb for to milliarder norske kroner. Den tyske forskningsinstitution, Kielinstituttet, har i forvejen opgjort, at Norge er en vestlig frontløber for Ukraine-hjælp. Målt på bruttonationalproduktet har Norge frem til oktober givet dobbelt så store samlede tilsagn som eksempelvis Danmark - endda inklusive den danske andel af EU's hjælp. [...] EU som helhed halter fortsat langt efter USA, og man kan høre tvivlen nage på begge sider af Atlanten. Støtten til Ukraine kan jo ikke fortsætte i det uendelige, og skulle man nu ikke sætte sig til forhandlingsbordet? Selvfølgelig må krigen stoppes en dag, jo før jo bedre, men Rusland hverken kan eller skal belønnes for overfaldet på sit naboland."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (22.11.2022)