EU i dagens aviser tirsdag den 23. april 2024

Tophistorier

Storimportører advarer: Russisk træ vælter ind i Danmark
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:Sanktioner mod den russiske træindustri har i stedet for at ramme russisk økonomi skabt et ulovligt marked for illegalt importeret russisk træ i EU. Det skriver Børsen. Det russiske træ sendes til Kasakhstan, hvorfra det, mikset med andet træ, sendes til Europa udstyret med falske toldpapirer. "Der er opstået et illegalt marked for russisk træ i Europa. Det er et underminerende problem," fortæller Camilla Hyldgaard Thomsen, kommerciel direktør for Keflico, en dansk leverandør af træ- og pladeprodukter. Træbranchen advarer, at den illegale handel med russisk træ ødelægger det lovlige marked. En endnu ikke offentliggjort rapport fra EU-Kommissionen viser, at Kasakhstans andel af birkekrydsfinerimport fra Rusland er øget med 600 procent, siden EU´s sanktioner mod Rusland blev indført. Tyrkiet har tilsvarende øget deres import med 700 procent. Kasakhstans eksport af birkekrydsfiner til EU er gået fra nul til otte procent. Tyrkiets andel er gået fra nul til tre procent. I rapporten konkluderer EU-Kommissionen, at der er tale om udbredte omgåelser af sanktioner, og rapporten anbefaler derfor straftold på birkekrydsfiner fra Kasakhstan og Tyrkiet. "Kommissionens undersøgelse bekræfter, at virksomheder, der køber krydsfiner fra Tyrkiet og Kasakhstan, har omgået EU-regler," udtaler Tara Ganesh fra NGO’en Earthsigth, der har klaget over 31 specifikke, europæiske firmaer, som har importeret birkekrydsfiner fra virksomheder i Kasakhstan og Tyrkiet. EU-Kommissionen skriver i et svar til Børsen, at de endnu ikke er klar til at udtale sig om sagen. Den illegale import af russisk træ viser, at sanktioner på området ikke slår til, mener Christel Schaldemose (S) og Anders Vistisen (DF), medlemmer af Europa-Parlamentet. De mener, at der skal handles øjeblikkeligt. De er dog ikke enige i, hvordan man skal løse problemet. "Politikere skal holde op med at lave politikker, som er virkningsløse og symbolske. Man bør undlade at indføre sanktioner, hvor det ikke har nogen nytte. Russerne kan nemt omgå dem, og så bliver det en gene for europæiske virksomheder og ikke for russerne," mener Anders Vistisen. Christel Schaldemose mener til gengæld, at man skal øge kontrollen og stramme sanktionerne. "Og noget tyder på, at der er brug for både mere viden, flere eksperter og formodentlig også flere ressourcer. Så det bliver et mere fintmasket net af kontrol," siger Christel Schaldemose, som foreslår en EU-taskforce, som skal koordinere indsatsen på tværs af landegrænserne.

Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet, har, sammen med fire andre parlamentsmedlemmer, sendt et bekymringsbrev til EU-kommissæren for transport, hvor der opfordres til handling over for de mange skyggeskibe, der transporterer blandt andet russisk olie igennem de danske stræder. "Det er et kæmpe hul i vores sanktionspakker, at skyggeflåden sejler rundt, omgår sanktioner og putter penge i Putins krigsmaskine," mener Bergur Løkke Rasmussen. Udover at omgå sanktioner mod Rusland, så udgør skyggeskibene også en miljørisiko, eftersom mange af skibene er i dårlig stand. Ifølge Kristina Siig, professor i maritim ret ved Syddansk Universitet, så kan det dog være juridisk svært at gøre noget, eftersom nationalstater har forpligtet sig, via blandt andet konventioner, til princippet om fri passage i internationalt farvand. EU har dog en stor stemme i internationale fora, og kan derigennem være med til at påvirke indsatsen mod den aldrende olieflåde. "Hvis EU samlet siger til IMO (International Maritime Organization, red.), at man ønsker, at der skal ske noget, så kommer det fra en betydeligt større spiller, end hvis det bare kommer fra lille Danmark," forklarer Christina Siig.

Mens der har været politisk ballade i USA om en hjælpepakke til Ukraine, så er der i Danmark bred politisk opbakning til at hjælpe ukrainerne. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Der er generelt en meget stor opbakning til donationerne. Blandt andet fordi vi har meget brede forligskredse, hvor næsten alle partier er med, og dermed får alle et medansvar. Det er svært at være modstander af noget, man selv er en del af," forklarer Rasmus Brun Pedersen, lektor, Aarhus Universitet, og forsker i donationer og støttepakker. Peter Viggo Jakobsen, lektor, Institut for strategi og krigsstudier, Forsvarsakademiet, påpeger, at danske donationer også kan fungere som argument for, at Danmark ikke permanent behøver at leve op til NATO´s krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. "Det er meget, meget billigere end at gå op på to procent i lang tid gennem andre forsvarsinvesteringer. Og så ser vi også bare en større trussel og identifikation, end man gør i USA. Hvis man ser på Ukraine fra et dansk perspektiv med både hjertet og hjernen, så har man da en interesse i at bakke op. Også for at holde Rusland beskæftiget, så de ikke bliver en trussel i Østersøen," siger Peter Viggo Jakobsen. Carsten Bach (LA), forsvarsordfører, mener derfor heller ikke, at den danske holdning til ukrainestøtte er interessant. Det er derimod holdningen ude i Europa, mener han. "Hvis man har et EU, som man faktisk tænker skal kunne spille en sikkerhedspolitisk rolle i fremtiden, så er EU nødt til at steppe op her. Man er nødt til at få alle kræfter i spil. Og det er primært italienerne, franskmændene og Spanien, jeg tænker på," siger Carsten Bach. Peter Viggo Jakobsen mener, at problemerne med at få vedtaget den seneste amerikanske hjælpepakke øget presset på danske og europæiske politikere. "Forårspanikken har jo spredt sig som ringe i vandet og fået indflydelse direkte på dansk forsvarspolitik, der betyder, at der kommer rigtig mange penge meget hurtigere. For man har kigget rundt i beholdningerne i EU og fundet ud af, at man på ingen måde kunne erstatte det hul, som amerikanerne ville skabe," forklarer Peter Viggo Jakobsen, som mener, at situationen har været fremmende for de europæiske forsvarsinvesteringer: "Det har været fremmende for, at europæerne nu fatter, at de også skal til at investere i våbenproduktion. Donald Trump har ved at lade den amerikanske donation hænge så længe til tørre i kongressen igen demonstreret, at han er i stand til at få europæerne til lommerne. Både med hensyn til at øge deres egen våbenproduktion, men også med hensyn til at bruge penge på deres eget forsvar," forklarer han.

I et interview med Børsen udtaler Ukraines vicepremierminister, Julia Svyrydenko, at den bedste støtte til ukrainsk økonomi vil være at donere Patriot-missiler til landets forsvar. "Hvis du spørger mig, hvordan I bedst kan hjælpe Ukraines økonomi, så er det med luftforsvar, flere Patriotmissiler. Til at beskytte vores industrizoner og til at beskytte vore byer, så folk kan bo der og gå på arbejde i sikkerhed," udtaler Julia Svyrydenko. Julia Svyrydenko besøgte i sidste uge Danmark for at fortælle danske virksomheder og organisationer, at Ukraine er mere end blot et land, der er i krig med Rusland. Julia Svyrydenko arbejder på at sikre flere udenlandske investeringer i Ukraine. Halvdelen af Ukraines BNP går til forsvarsudgifter, og landet har derfor brug for investeringer og støtte til at holde landets andre funktioner i gang.
Børsen, s. 6-7, 8, 16-17; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3 (23.04.2024)

Ekstremt vejr kostede 100 milliarder i EU
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om klima:Børsen skriver, at et historisk stort udbud af havvind nu skydes i gang. I en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremgår det, at seks kommende danske havvindparker skal levere strøm til millioner af husstande i Danmark og Europa. "Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for danmarkshistoriens største havvindudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter," udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen. Udbuddet er det det største af sin slags nogensinde i dansk kontekst. De samlede og endelige udbudskriterier vil blive offentliggjort på EU´s udbudsportal i løbet af de kommende dage. Jyllands-Posten skriver, at havvindsudviklerne vil afvente udbuddets nærmere detaljer, før de vil melde ud, hvorvidt visionen bag udbuddet kan realiseres. "Regeringen og embedsværket har kørt en grundig og professionel markedsdialog, som vi gerne vil kvittere for, ligesom vi gerne vil kvittere for opbakningen til havvind fra et bredt flertal i Folketinget. Danmark har et meget stort potentiale for at udvikle havvind, og vi vil med interesse studere udbudsmaterialet," skriver Søren Scherfig, Ørsteds landechef for havvind i Danmark. "Vi har masser af erfaring fra Danmark og synes, det er et dejligt sted at opsætte havvind. Men vi skal lige regne på det. Det er ikke fordi, at vi ikke synes, at der er gode vind- og havbundforhold i Danmark, men vi skal være sikre på, at det økonomisk hænger sammen," udtaler Rasmus Helveg Petersen, kommunikationschef for Danmarks største havvindoperatør, Vattenfall. Kristian Jensen, topchef for interesseorganisationen Green Power Danmark, kaldte mandag udbuddet for "meget kompliceret." I industrien hæfter man sig ved den meget korte deadline for opførelsen af projekterne. Fem ud af de seks havvindparker skal stå klar i 2030, mens en enkelt allerede skal være færdigopført i 2029. Den korte frist kan udfordre forsyningskæderne, vurderer man i industrien. Udover at forsyne millioner af husstande med strøm er tanken bag udbuddet også, at den grønne strøm skal bruges til at etablere en grøn dansk brintindustri, der skal eksportere energi til Tyskland.

Lektor ved DTU, Philip Fosbøl, mener, at regeringen skræmmer virksomheder væk med sine urealistiske, strenge krav til CO2-fangst. Det skriver Altinget tirsdag. Det viser sig, at det netop afsluttede CCS-udbud, også kaldet NECCS-puljen, kun vil være i stand til at fange og lagre 160.000 tons CO2 årligt fra 2026 til 2032, og det er 340.000 tons færre end forventet. Og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard skal pege fingeren mod sig selv, når han udtrykker skuffelse over resultatet af udbuddet, siger Philip Fosbøl, der er en af Danmarks førende forskere i fangst og lagring af CO2. "Lars Aagaard kan godt være skuffet, men måske skal han være skuffet over sig selv og sin egen organisation, og at de ikke har skabt nogle ordentlige vilkår. Han må være bedre til at sælge kartoflen," siger Philip Fosbøl, som mener, at den korte deadline i udbudskravene skræmmer virksomhederne fra at byde ind.

I en kronik i Berlingske kommenterer Mikkel Rask Madsen, professor og centerleder på iCourts og Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols klimaafgørelse mod Schweiz. Han skriver blandt andet: "Blækket var knap blevet tørt, før kritikken haglede ned over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols længe ventede afgørelser på klimaområdet. Schweiz var blevet dømt for ikke at have handlet nok på klimaområdet og således ikke at have sikret borgernes ve og vel, det vil sige deres rettigheder under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen er imidlertid den, at der ikke var én, men tre afgørelser fra domstolen samme dag, og at når de læses samlet, så er nybruddet noget mere begrænset. For det første står det klart, at der ikke som sådan er skabt en ny rettighed. Dommene tager alene sigte på, at en utilstrækkelig statslig indsats til bekæmpelse af klimaændringer kan medføre, at borgerne ikke kan nyde deres konventionssikrede rettigheder. Staterne har med andre ord en forpligtelse til at foretage de nødvendige handlinger - også på klimaområdet - så individer kan nyde deres rettigheder under konventionen. [...] I praksis er det artikel 2 (ret til livet) og artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), som det hele drejer sig om. I de tre sager afgjort i sidste uge var der faktisk ingen af sagsøgerne, der individuelt kunne løfte denne bevisbyrde. Den første sag, Carême mod Frankrig, var blevet anlagt af den tidligere borgmester i den nordfranske by Grande-Synthe. Han gjorde gældende, at den franske stats manglende indsats på klimaområdet på sigt ville oversvømme byen og gøre liv umuligt. Men domstolen afviste sagen med, at qua at Hr. Carême siden var blevet valgt til Europa-Parlamentet og var flyttet til Belgien, var han ikke tilstrækkeligt berørt til at have offerstatus. [...] Den næste sag, Duarte Agostinho og andre mod Portugal og 32 andre, var allerede flittigt dækket af internationale medier. I dette tilfælde var det seks portugisiske børn, som havde sagsøgt Portugal og 32 andre medlemsstater for, at deres manglende handling på klimaområdet krænkede deres rettigheder her og nu og i fremtiden. For så vidt angår søgsmålet mod Portugal faldt sagen på, at sagsøgerne var gået direkte til Menneskerettighedsdomstolen med deres klage, og de således ikke havde udtømt de lokale retsmidler. [...] Men sagsøgerne og deres advokater havde et andet kort i ærmet. De havde ikke alene sagsøgt Portugal, men også 32 andre lande, herunder Danmark. De gjorde gældende, at for så vidt angik de indbragte EU-medlemslande som Danmark, så var børnene under deres jurisdiktion qua deres EU-statsborgerskab. Den gik nu ikke, for Menneskerettighedskonventionen er en mellemstatslig aftale mellem en række lande - og ikke EU. Så kom det næste argument, nemlig at klageadgangen skal defineres i forhold til, hvor klagernes konventionsinteresser er kontrolleret. Det ville ifølge sagsøgerne sige, at de skulle kunne sagsøge alle de lande, der enkeltvis og i flok skabte de klimaændringer, der angiveligt krænkede deres rettigheder. Hvis de havde fået medhold i påstanden, ville det markant have ændret praksis omkring jurisdiktion. Man ville så have flyttet staters ansvar for overholdelsen af konventionen fra at angå de mennesker, der opholder sig i medlemsstaternes jurisdiktion, til at staterne havde ansvar for alle, der havde menneskeretlige interesser relateret til statens ageren. Domstolen afviste dette, da det ikke alene ville radikalt ændre konventionssystemet, men også gøre det uforudsigeligt og potentielt åbne for, at mennesker uden for Europarådet også ville kunne sagsøge ved domstolen. [...] Den tredje dom, Verein KlimaSeniorinnen Schweiz og andre mod Schweiz, var hele 257 sider. Og det var i denne sag, at der blev fundet en krænkelse af konventionen. Det var nu nær gået den anden vej, for faktisk fandt domstolen, at ingen af de individuelle klagere opfyldte kriterierne for at være offer. [...] Men der var alligevel en kattelem, og det er her, at nybruddet skete. Nok kunne individerne ikke opfylde kriterierne til at få deres sag antaget, men det kunne deres forening: “Verein KlimaSeniorinnen”. Foreningen bliver i dommen anskuet som en slags vagthund på klimaområdet, som kan repræsentere den kollektive (medlems) interesse, også selvom individerne i organisationen ikke individuelt opfylder kriterierne. Domstolen bevæger sig hermed over mod noget, som er mere velkendt på miljøområdet end menneskerettighedsområdet, nemlig at visse veletablerede organisationer udfører en form for kollektiv påberåbelse af klimaproblemer. [...] Alt dette her betyder utvivlsomt, at domstolene, herunder de danske, er trådt et skridt videre ind i klimakampzonen, for nu er der i en vis adgang til at få prøvet sager under menneskerettighedskonventionen. Det betyder dog ikke, at staterne, herunder Danmark, nødvendigvis bliver dømt. Men det vil holde landene til ilden og sikre, at de har velfungerende klimalove og relativt ambitiøse mål. Og dette er reelt menneskerettighedsdomstolens bidrag til at redde klimaet med de afsagte domme."

I et debatindlæg i Politiken kalder Pelle Dragsted (EL), politisk ordfører, det for dobbeltmoralsk, når Socialdemokratiet kritiserer Venstre for landbrugslobbyisme i EU. Han skriver blandt andet: "Det har vakt en del opmærksomhed, at to af Socialdemokratiets spidskandidater til EU-Parlamentet har anklaget Venstre for at være lobbyister for landbruget i EU. Kritikken er jo korrekt, men det er bare ikke noget, der burde komme bag på Socialdemokratiet. For der er intet nyt i, at Venstre agerer lobbyister for industrilandbrugets interesser - både ude og hjemme. Det har imidlertid ikke afholdt Socialdemokratiet fra at gå i regering med selvsamme Venstre, til trods for at de efter sidste valg havde et klart alternativ, nemlig at bruge det grønne flertal til venstre for midten som grundlag for en ny regering. I stedet valgte Socialdemokratiet at slå kludene sammen med det parti, de nu kritiserer for landbrugslobbyisme, og i samme åndedrag løbe fra en lang række af de aftaler og løfter, som de før valget havde stillet befolkningen i udsigt. [...] Det er på den baggrund svært at se det som andet end valgflæsk, når håbefulde socialdemokratiske EU-kandidater skælder Venstre ud for at være landbrugets lobbyister. I virkelighedens verden har socialdemokraterne siden valget spændt sig for de samme snævre landsbrugsindustrielle lobbyinteresser, som de kritiserer Venstre for. Harmen virker påtaget og dobbeltmoralsk."
Politiken, s. 7, 9; Ekstra Bladet, s. 12; Berlingske, s. 16-17; Børsen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 6-7; Altinget, tirsdag (23.04.2024)

Prioriterede historier

Slår Kina-alarm: "Som en tsunami"
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om EU´s forhold til Kina:En ekspert i strategiske sikkerheds- og risikovurderinger advarer, at Vesten er ved at blive for afhængige af leverancer fra Kina. Det skriver Ekstra Bladet. Især teknologiområdet bekymrer den norske ekspert Cathrine Lagerberg. "Rusland er som en tornado, mens Kina er en tsunami, der kommer langsomt, men rammer med fuld kraft," siger hun. På elbilmarkedet har kinesiske elbilaktører presset priserne så meget ned, at EU-Kommissionen nu undersøger deres fordel på markedet. Den kinesiske markedsdominans truer den vestlige produktion indenfor teknologi og industri, og det kan få konsekvenser, mener Cathrine Lagerberg. "Det kan gøre os afhængige af kinesisk import af det, vi engang eksporterede og havde en konkurrencemæssig fordel i," siger Cathrine Lagerberg, som mener, at udviklingen er del af en kinesisk plan om at sætte Vesten under pres. Handelsbalancen kan også fremadrettet bruges som magtmiddel i forbindelse med diplomatiske eller handelsmæssige uoverensstemmelser. Jyllands-Posten skriver, at Kinas eksport voksede med 1,5 procent i værdi de første tre måneder af 2024. Det selvom mange af de eksporterede varer sælges billigere end tidligere. Kritikere påpeger, at Kinas statsstøttede industri kan sælge produkter til langt billigere priser end normalt, og det skaber unfair konkurrencevilkår. Men udviklingen har også medført, at antallet af kinesiske virksomheder med underskud er steget og nu ligger over 30 procent. I en analyse vurderer Global Trade Alert dog ikke, at der ikke er tale om decideret kinesisk dumping af varer på det globale marked. "Et af 2024's overordnede narrativer fastslår, at overkapacitet i den kinesiske fabrikssektor oversvømmer de globale markeder med billige varer. Men de seneste eksporttal fra Kina for årets første kvartal indikerer, at denne konklusion muligvis er forhastet," konkluderer Global Trade Alert i analysen.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, avisen udenrigspolitiske redaktør, blandt andet: "Uden omsvøb fortæller omverdenen til Kina: Vi har problemer med jer. Det handler om Kinas overproduktion, der nu har fået et navn, “China Shock 2.0”. Den afgørende forskel til det første chok fra Kina er, at landet denne gang både er en sikkerhedspolitisk risiko - tænk blot på det stadig tættere partnerskab med præsident Putins Rusland - og vil og kan eksportere avancerede produkter af alle slags. Til så lave priser at det sparker benene væk under mange europæiske og amerikanske virksomheder. Men det handler også om, at udenlandske virksomheder med aktiviteter i Kina føler sig stadig mere unfair behandlet i Kina, fordi de ikke får samme markedsadgang til mange typer af offentlige ordrer og indkøb, som kinesiske virksomheder har i Europa. Kun langsomt er EU ved at overveje reciprocitet; at sætte et lighedstegn mellem kinesiske virksomheders markedsadgang i EU og vice-versa i Kina. Det tredje problem er den store afhængighed af Kina som marked og som leverandør. I både EU og i USA advokerer mange beslutningstagere for, man skal slippe fri af den kinesiske klemme. Med nøgleord som de-risk og de-couple. Kort sagt at få flere forsyningskæder end Kina eller helt at forlade Kina. Alle tre elementer er presserende. Derfor veksler meldinger om kontakter mellem Beijing, Washington og Bruxelles konstant fra at handle om bestræbelser på at forbedre forholdet - som forsøgt i en nylig telefonsamtale mellem præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping - og forberedelse til nye afgifter på importerede elbiler, solceller og vindmøller fra Kina. Men uanset hvad EU og USA truer med af anti-dumpingafgifter og importtold, synes Kina fast besluttet på, at højere produktion og eksport skal løfte den økonomiske vækst. [...] Det kommunistiske styres løsning er, som Lars Sandahl Sørensen beskriver det, “en meget offensiv eksport, der rammer globalt”. Offensiven er China Shock 2.0. og gælder især inden for sektorer, der i Beijings økonomiske strategi går under navnet new productive forces. Kinas ledere taler gerne og længe om satsningerne inden for elbiler, avancerede computerchips, solpaneler, elektronisk udstyr, computere og kommunikationsudstyr. Omvendt er new productive forces lig med mange mareridt for europæiske og amerikanske politikere. De ser på arbejdspladser forsvinde, som det tidligere skete i stålproduktion og andre mindre avancerede industrier. [...] Den gensidige afhængighed er uomgængelig. “Kina har i den grad også brug for Europa,” argumenterer Lars Sandahl Sørensen. Og netop fordi Kina eksporterer så meget til EU - handelsoverskuddet var i 2023 på 291 mia. euro - er opfattelsen blandt de mest militante politikere i EU, at man skal stramme de handelspolitiske skruer. Kina har ikke råd til at svare igen med egne sanktioner. Er de europæiske ledere klar til det? Ikke så meget som i USA. Olaf Scholz, den tyske forbundskansler, mødtes under et nyligt tredages besøg i Kina bl.a. med præsident Xi Jinping og premierminister Li Qiang. Efterfølgende lod han pressen vide, at han havde lobbyet hårdt for at sikre tyske virksomheder lige markedsadgang, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og et troværdigt retssystem i Kina. Men Kina er Tysklands største eksportmarked, og iagttageres vurdering var, at Scholz i en fin balance mellem at være forhandlingsvenlig eller krigslysten valgte det første."
Jyllands-Posten, s. 14-15; Ekstra Bladet, s. 12; Børsen, s. 11 (23.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Jurister: EU-krav om tidsregistrering for præster kunne være undgået
En EU-dom fra 2019 har medført, at danske lønmodtagere fra 2024 skal til at registrere deres arbejdstid. Selvom deres arbejdstider beskrives som uforudsigelige og fleksible, så er præster ikke undtaget registreringen af arbejdstid. Men det kunne de have været. Det vurderer blandt andet Frederik Waage, professor i forfatningsret, Syddansk Universitet. Det skriver Kristeligt Dagblad. ”Det er et politisk spørgsmål, og som jeg ser det, behøvede man ikke indrette loven præcis, som det er gjort her. Man kunne godt have lavet særregler for præster," forklarer Frederik Waage. Og faktisk foreslår EU-direktivet, at svært målbare arbejdstider kan undtages fra kravene om registrering. Og EU giver selv arbejde som knytter sig til kirker og trossamfund som et eksempel på jobs, der kan undtages fra kravene om timeregistrering. Beskæftigelsesministeriet har i et skriftligt svar oplyst, at det er "muligt at undtage visse lønmodtagere fra kravet om tidsregistrering, hvis de pågældende er såkaldte selvtilrettelæggere." Dog er det ikke muligt at undtage en bestemt stillingskategori. Kirkeministeriet skriver, at det ikke har været muligt, inden for lovens rammer, at kategorisere præster som selvtilrettelæggere af deres arbejdsdag. "Det er vi meget ærgerlige over. Særligt når Kirkeministeriet prøvede at undtage os, men ikke lykkedes som i andre lande. Juristerne må vurdere, vi ikke er selvtilrettelæggende nok, men det er jo åbenlyst, vi som faggruppe bør være i den kategori. Rammerne er løse og opgaverne meget forskelligartede - folkekirken profiterer af, at præster selv tilrettelægger det meste," siger Pernille Vigsø Bagge, formand, Præsteforeningen. Sune Klinge, lektor i forfatningsret, Københavns Universitet, mener, der er tale om en overimplementering af reglerne. "Der står direkte, at man fra EU's side kunne forestille sig, at blandt andet ledere og gejstlige kunne defineres som selvtilrettelæggere, så man blev undtaget kravet. Når nu selve EU-direktivet er implementeret én til én, er det godt nok pudsigt, man ikke har gjort det samme ved undtagelserne og netop den ordlyd. På det punkt ligner det her mere en overimplementering," siger Sune Klinge.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 6 (23.04.2024)

Det digitale indre marked

Minister bliver “kraftigt provokeret” over besked fra TikTok og Snapchat. Nu går han ud med advarsel
TikTok og Snapchat har fortalt til Politiken, at de ikke indhenter forældresamtykke fra brugere under 15 år, og det provokerer justitsminister Peter Hummelgaard (S), som advarer om konsekvenser for virksomhederne, hvis de ikke rydder op i deres forretningsmodel. Det skriver Politiken. Ved årsskiftet trådte en lovændring i kraft, som netop ellers påkræver forældresamtykke for brugere af sociale medier under 15 år. "Det er ikke tilfredsstillende, at Snapchat og TikTok siger, at det vil man ikke honorere, når vi samtidig ved, at Snapchat i vidt omfang bliver brugt til at pushe stoffer, og at TikTok i vidt omfang bliver brugt til at udsætte børn og unge for voldsvideoer, selvskadevideoer, ydmygelsesvideoer og al den slags," udtaler Peter Hummelgaard, og fortsætter: "For mig at se har de store tech-virksomheder to muligheder. Enten tager de et markant større ansvar for at rydde op i deres forretningsmodel, eller også vil jeg og mange andre politikere i både Danmark og Europa komme til at regulere og stramme på alle de måder, man nu engang kan." Hverken TikTok eller Snapchat ønsker at stille op til interview, men de skriver i en mail, at de behandler deres data i overensstemmelse med EU´s regler for databeskyttelse.
Politiken, s. 3 (23.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

Italien vil sikre retten til ikke at abortere
Italiens regering vil sikre retten til "ikke at abortere." Men kritikere mener, at den foreslåede lovpakke vil føre til afpresning af gravide kvinder. Det skriver Kristeligt Dagblad. Lovpakken, der for nylig blev vedtaget i underhuset i det italienske parlament, forventes snart at blive godkendt. Pakken inkluderer finansiering af centre, hvor abortmodstandere skal rådgive og hjælpe kvinder, der ønsker at få foretaget en abort. Finansieringen af pakken planlægges at skulle hentes i EU´s genopretningsplan efter covid-pandemien. EU-Kommissionens talsmand tvivler dog på, at det er lovligt at bruge midlerne til netop sådan et formål. Den italienske regering argumenterer til gengæld, at tiltaget øger kvinders selvbestemmelsesret, og derfor ikke er en indskrænkelse af retten til provokeret abort. Europa-Parlamentet vedtog for to uger siden en ikke-bindende resolution, som inkluderer retten til provokeret abort i EU´s charter om grundlæggende rettigheder.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (23.04.2024)

Institutionelle anliggender

U-vending: Først blev han udelukket. Nu skal DF-spids alligevel i clinch med von der Leyen i stor EU-debat
Arrangørerne bag en stor EU-debat ville ikke lade Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, deltage i en debat i Maastricht med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Men nu har arrangørerne pludselig ændret holdning og besluttet at tillade, at han repræsenterer EU-Parlamentets højregruppe Identitet & Demokrati i debatten. Det skriver Altinget mandag. Den tidligere begrundelse for ikke at lade Anders Vistisen deltage i debatten var, at han ikke blev anset som officiel spidskandidat for sit parti.
Altinget, mandag (23.04.2024)

Interne anliggender

Hold kammertonen, tak
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lars Barfoed (M), kandidat til Europa-Parlamentet fhv. minister og medlem af Folketinget, blandt andet: "Det er ærgerligt for den politiske debat og kultur i Danmark, at Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har valgt at starte valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet med personangreb og bruger grove skældsord om en politisk modstander. For det er det, Pia Kjærsgaard gør, når hun i et debatindlæg i Jyllands-Posten kalder Stine Bosse “ekstremist”. Og så ser jeg helt bort fra, at Pia Kjærsgaard i sit indlæg manipulerer groft med Moderaternes synspunkter i EU-politikken. Som bekendt skal man ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Nu vil jeg slet ikke nærme mig den tone, Pia Kjærsgaard anvender, men blot gøre opmærksom på, at det er Dansk Folkeparti, der har stillet sig i spidsen for det yderste højre i Europa-Parlamentet. Og det er også Dansk Folkeparti, der i mange år har talt imod EU, på trods af at dansk deltagelse i EU er helt afgørende for vores lands frihed og velstand. Så er alt vist sagt!"
Jyllands-Posten, s. 17 (23.04.2024)

Klima

Dyr og planter er kommet på ledelsens dagsorden
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om nye EU-krav til rapportering om miljø og bæredygtighed for virksomheder:Eksperter vurderer, at nye europæiske krav har gjort virksomheder mere bevidste oomderes afhængighed af naturen. Det skriver Børsen. "Der er kommet et øget fokus på biodiversitet blandt særligt de store virksomheder i Danmark," forklarer Rasmus Vincentz, direktør i miljørådgivningsfirmaet Habitats. Line Berg Madsen, partner i advokathuset Kromann Reumert og rådgiver i miljøforhold, oplever også et øget fokus på biodiversitet. Hun peger blandt andet på, at kommende lovkrav som følge af CSRD-direktivet og indførelsen af EU´s ESRS-standarder for bæredygtighed er med til at presse virksomheder til at påbegynde indsamling af data om deres indvirkning på biodiversiteten. Den danske iværksættervirksomhed Last Object forklarer dog, at EU´s indrapporteringskrav til på klimaområdet kan være udfordrende for virksomheden.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Anne Borges, seniorrådgiver for menneske- rettigheder og erhverv, Amnesty International Danmark, blandt andet: "EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence har i flere måneder hængt i en tynd tråd. På trods af at der blev opnået en politisk aftale i december, har der været adskillige forsøg på helt at begrave direktivet. Men nu er der en reel mulighed for, at direktivet kan blive endeligt vedtaget. Det er afgørende, at EU-direktivet overlever af flere årsager. Det er et vigtigt skridt i retning af at adressere alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljøskader i virksomheders globale værdikæder og har potentiale til at medvirke til at forebygge katastrofer som Rana Plaza. Direktivet vil medvirke til at skabe robuste forsyningskæder og forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne. Den risikobaserede tilgang i direktivet sikrer desuden, at kravene til virksomhederne er til at håndtere. Direktivet er dog langtfra perfekt, det dækker blandt andet alt for få virksomheder, og det tager for lang tid, før direktivet er endeligt indfaset. Danmark bør derfor udnytte mulighederne for at gå længere end EU på områder, som regeringen har arbejdet for, men som ikke gik igennem. For eksempel bør flere virksomheder omfattes.”
Børsen, s. 22-23, 21; Berlingske, s. 19 (23.04.2024)

Retlige anliggender

Regeringen indstiller Folketingets Ombudsmand til stilling i EU
Den danske regering har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, til stillingen som dansk dommer ved EU-Domstolen. Det skriver Altinget mandag. Indstillingen sker som følge af, at Lars Bay Larsen, den nuværende danske dommer ved EU-Domstolen, fratræder sin stilling Per 7. oktober.
Altinget, mandag (23.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Danmark ønsker iransk hær på EU’s terrorliste
Berlinske skriver, at Danmarks regering vil have Irans Revolutionsgarde på EU´s terrorliste. Meldingen kommer efter, at EU-medlemslandene i mandags blev enige om at sanktionere Irans produktion og eksport af droner og missiler. "Vi presser på for at få de hårdest mulige sanktioner mod Iran. Det er konsensusstof, så det kræver, at alle EU-lande er enige. Og så kræver det et juridisk grundlag, før man kan sætte Irans Revolutionsgarde på terroristen," udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Berlingske, s. 5 (23.04.2024)

Samfundsberedskab er det nye sort
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jesper Beinov, direktør, SMVdanmark, blandt andet: "Truslerne mod Danmark og den demokratiske verden tårner sig op, og derfor er der brug for, at vi ruster os til den nye virkelighed. Det gælder også virksomhederne, som er en væsentlig spiller, når det handler om et styrket samfundsberedskab. [...] EU har vist sine kvaliteter gennem talrige kriser. Således har udbygningen af Den Europæiske Union tjent et land som Danmark godt. EU har med det indre marked understøttet hele vores tradition for åben økonomi og samhandel. I EU-politikken har vi tradition for at involvere brede dele af samfundet, så der er høj legitimitet. Endelig hviler hele vores sikkerhedspolitiske arkitektur på Nato, hvor netop USA i den transatlantiske alliance garanterer Danmarks og Europas sikkerhed og frihed. Men fremmede modstandere og rivaler udfordrer og underminerer den demokratiske samfundsorden og vores frihedsværdier. Alt dette kalder på et styrket samfundsberedskab. [...] I SMEunited, de europæiske SMV’ers talerør i Bruxelles, bruger vi masser af tid på at tale om behovet for et styrket samfundsberedskab. Da mere end 9 af 10 virksomheder i Europa er små og mellemstore virksomheder med under 10 ansatte, giver det rigtig god mening med et smv-bidrag til samfundsberedskab. [...] Vi er ikke i Danmark geografisk udsat på samme måde som vores naboer i Østersø-regionen - sagt lidt forenklet begynder Danmarks sikkerhed i Baltikum og med Finland og Sverige som en del af vores nærområde. Der er dog alligevel meget, som kan gøres. Lad mig bare nævne tre ting: For det første er der behov for en styrket sikkerhedskultur i virksomhederne. Snart kommer der en dansk lovgivning om sikring af kritisk infrastruktur, og hvor der formentlig er omkring 1.000 virksomheder, der bliver berørt - også en del mindre virksomheder forventes berørt. Det er ikke af hensyn til myndighederne, at styrket cybersikkerhed er en klog investering, men af hensyn til virksomhederne selv. [...] For det andet er der rigtigt mange ansatte i de små og mellemstore virksomheder med en baggrund som aktive i Forsvaret. Der kunne helt sikkert gøres mere for, at virksomhederne tilskynder deres ansatte til at indgå i reservestyrken. Sådan træning tager tid ud af kalenderen. Det kan derfor være meget svært at få hensyn til økonomi og planlægning på en arbejdsplads med få ansatte til at gå op i en højere enhed. [...] For det tredje, så har der i løbet af de senere år været en stigende usikkerhed forbundet med de globale forsyningskæder. [...] Mange virksomheder har oplevet, at lange forsyningskæder på tværs af kontinenter og have kan være forbundet med en betydelig sårbarhed over for forstyrrelser i den internationale handel. Der er ingen tvivl om, at store dele af erhvervslivet har tilpasset sig og øget robustheden ved at have for eksempel flere underleverandører eller større lagre for at være klar til den næste store geopolitiske konflikt eller naturkatastrofe. Men om det er nok, kan kun fremtiden vise, og det vil derfor også være rettidig omhu, at der kommer større fokus på, hvordan erhvervslivets robusthed og forsyningssikkerhed kan understøttes politisk."
Jyllands-Posten, s. 18 (23.04.2024)

USA vil sætte kontroversiel israelsk hærbataljon på sin sorte liste
USA forventes at indføre sanktioner overfor den israelske Netzah Yehuda bataljon i den israelske hær på grund af menneskerettighedskrænkelser mod palæstinensere på den besatte Vestbred. Det skriver Jyllands-Posten. I Israel vækker det kommende amerikanske træk vrede, og landets premierminister Benjamin Netanyahu kalder det for et højpunkt i "absurditet og et moralsk lavpunkt." I sidste uge indførte både USA og EU yderligere sanktioner mod ekstremistiske jødiske bosættere på Vestbredden.
Jyllands-Posten, s. 11 (23.04.2024)