EU i dagens aviser tirsdag den 23. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Arbejdsmarkedspolitik: DA kræver fri adgang for arbejdskraft fra EU-kandidatlande
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslår, at medarbejdere fra EU-kandidatlande skal have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Det skriver Jyllands-Posten. Dog skal arbejdstagere fra kandidatlandene ikke være omfattet af den ret til dagpenge, kontanthjælp og andre velfærdsydelser, som EU-borgere har. Det foreslår administrerende direktør i DA Jacob Holbraad, som understreger, at formålet med forslaget ikke er at skaffe billig arbejdskraft, da man fra Dansk Arbejdsgiverforenings side lægger op til, at ansættelserne skal ske på normale, danske løn- og arbejdsvilkår. Inden sommerferien indgik regeringen en bred aftale om midlertidigt at sænke den såkaldte beløbsgrænse for arbejdstagere fra tredjelande. Det betyder, at arbejdstagere fra ikke-EU-lande får fri adgang, hvis deres årsløn i deres danske job er på mindst 375.000 kroner inklusive feriepenge og pension. Men aftalen er slet ikke nok til at løse problemet med mangel på arbejdskraft, mener DA. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), afviser DA's forslag om fri adgang til det danske arbejdsmarked for borgere fra EU-kandidatlande. "Vi står på tærsklen til et efterår med økonomiske udfordringer, som også kan ramme virksomhederne. Det er ikke fornuftigt at åbne ladeporten for arbejdskraft fra alle verdenshjørner uden forsikring for, at de bliver ansat på danske løn- og arbejdsvilkår, og at danskere ikke bliver presset ud," argumenterer Peter Hummelgaard. i stedet opfordrer Peter Hummelgaard, at virksomheder gør brug af allerede eksisterende ordninger for udenlandsk arbejdskraft.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Seks måneder med krig. Er Ukraine­krigen en fastfrosset konflikt, en stedfortræderkrig eller kimen til en ny krig?
Kristeligeligt Dagblad har bedt tre iagttagere give et bud på hvordan konflikten mellem Rusland og Ukraine kommer til at udvikle sig. Bo Lidegaard, historiker og tidligere chefredaktør på Politiken, vurderer, at krigen er nået til et punkt, det er svært at komme videre fra. "Vi er kommet til et punkt, hvor det er svært for Rusland at trænge længere frem, men også svært for Ukraine at trænge de russiske styrker tilbage fra de områder, de har erobret. Desværre er det stadig meget svært at se, at parterne kan nå en forhandlet løsning, og derfor er den sørgelige bundlinje, at krigen vil fortsætte med stor risiko for at stivne i en slags ”frozen conflict”, som ikke vil kunne bringes til en afslutning inden for kort tid", siger Bo Lidegaard, som kalder det en stor udfordring for Europa at skulle håndtere den store energikrise, som konflikten har været med til at skabe. " Meget afhænger af, om vi kan mobilisere vores samfund til at foretage de energibesparelser, som er nødvendige, og om vi kan gøre det på en måde, så det ikke svækker vores sociale sammenhængskraft. Jeg forventer ikke, at den energipolitiske klemme vil gøre, at man fra Vestens side vil skære ned på sin støtte til Ukraine, og jeg mener heller ikke, at man bør gøre sådan," siger Bo Lidegaard. Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache i Ukraine, siger, at det ligner en uløselig konflikt, og kalder situationen for et udvidet Krim-scenarie, hvor ukrainske områder bliver defacto russiske uden at det er accepteret eller anerkendt af andre end Rusland selv. Monica Papazu, forfatter, siger, at Ukraine har udviklet sig til at være et krigsteater i en stedfortræderkrig.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Andre EU-historier

Handel: Professor: Butiksdød ødelægger ikke kun små lokalsamfund - også købstæderne står for skud
I et debatindlæg på Altinget skriver Bent Ole Gram Mortensen, Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat, blandt andet: "Butikslukninger gør intet godt i et lokalsamfund. Det besværliggør indkøb for de mest ressourcesvage borgere, fjerner lokale arbejdspladser og gør de sværere for lokalsamfundene at fastholde beboere og tiltrække nye. [...] Erhvervsministeren skal hvert fjerde år redegøre for udviklingen. I den seneste redegørelse fra 2021 anføres, at antallet af udvalgsvarebutikker er nedadgående. Kun bysamfund med 5.000 indbyggere og opefter har et varieret udbud med mindst 25 udvalgsvarebutikker. Derimod er der dagligvarebutikker selv i visse bysamfund med under 1.000 indbyggere. [...] Selv større bysamfund som stationsbyer og købstæder har oplevet tilbagegang. For nogle samfunds vedkommende har den været suppleret af statslige centraliseringsreformer, der har fjernet den lokale domstol, politigården, kommunekontoret og måske det lokale sygehus. [...] Hvis der skal opretholdes en detailhandelsstruktur i de mere tyndt befolkede områder, skal man ikke begrænse deres muligheder for at reklamere. [...] EU har også interesse i området. I Kommissionens seneste meddelelse på området - COM(2018) 219 - understreges, at en dynamisk og konkurrencedygtig detailsektor er vigtig for forbrugere, virksomheder og dermed hele den europæiske økonomi. EU-Domstolen har tidligere i Visser-sagen fastslået, at detailhandel er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet. Det lægger en begrænsning på, hvor restriktive tiltag de enkelte medlemslande kan indføre, hvis det hindrer markedsadgangen i detailsektoren. [...] Og det er ikke blot tjenesteydelsesdirektivet, der står i vejen. Eksempelvis har Kommissionen tidligere forholdt sig negativt til at erstatte den danske Nej Tak til reklamer-ordning med en Ja Tak-ordning, der kræver aktiv tilmelding for at få tilbudsaviser i postkassen. Her mente Kommissionen, at handelspraksisdirektivet var i vejen for en ordning med tvungen aktiv tilmelding til reklamer. Direktivet værner den kommercielle ytringsfrihed. Tilbudsaviserne synes især at have betydning som en billig reklameform for de lokale butikker i mindre bysamfund. Det kunne en undersøgelse fra Dansk Erhverv i al fald tyde på."
Kilde: Altinget

Klima: Københavns kommune må opgive at opfylde sit klimamål for 2025
Indfangning og lagring af CO2 fra afbrænding af restaffald skulle have bidraget til langt størstedelen af de 434.000 tons som Københavns Kommune mangler at nedbringe deres klimagasser med for at opnå målsætningen om klimaneutralitet i 2025. Men et anlæg til dette formål når ikke at blive klar. Anlægget har to gange søgt om EU-støtte, men fået afslag begge gange. Ligeledes har man droppet søge danske tilskud, da det gældsbebyrdede forbrændingsselskab ikke kan opfylde ansøgningernes tilknyttede krav om soliditet.

Information skriver i en leder blandt andet: "Mandag lagde Københavns teknik og miljøborgmester Line Barfod (EL) følgende besked på Facebook: ”Kære alle. Jeg har en vigtig nyhed: København når ikke det højt profilerede klimamål om CO2-neutralitet i 2025. Det ved vi allerede nu. Selv om det netop nu er vigtigere end nogensinde, at vi får sat fart på den grønne omstilling.” Den nedslående melding, der har været undervejs et stykke tid, begrundes med, at forbrændingsanlægget Amager Ressource Center (ARC) ikke som håbet kan have et såkaldt CCS-anlæg til CO2-fangst klar til tiden. Anlægget på ARC, der ejes af Københavns Kommune sammen med Dragør, Tårnby, Frederiksberg og Hvidovre Kommuner, skulle fra 2025 have indfanget 500.000 ton CO2 årligt fra affaldsforbrændingen, og en stor andel af denne klimagevinst skulle være bogført af Københavns klimaregnskab og have bragt det kommunale mål inden for rækkevidde. Når ARC's CO2-fangst ikke kommer til tiden, er det angiveligt, fordi ARC i juli fik afslag på støtte fra EU's innovationsfond til udvikling af anlægget og efterfølgende selv har opgivet at søge den statslige pulje til CO2-fangst. Både ARC, Line Barfod og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) ømmer sig over, at staten har dikteret ansøgningskriterier, som pålægger et økonomisk presset, kommunalt anlæg som ARC at bære en urimelig stor risiko på et umodent CCS-marked. Derfor har man ikke søgt.Til dette hjørne af den triste historie kan bemærkes, at det illustrerer faren for at komme for sent, når man sætter sin lid til teknologier, der endnu er på udviklingsstadiet - sådan som det i høj grad også er tilfældet med den nationale klimapolitik, hvor 2025- og 2030-målene er i fare. Men man kunne samtidig bemærke, at København og de øvrige ejerkommuner jo kunne have valgt at polstre ARC økonomisk for at klare CCS-udfordringen, hvis klimamålet var det afgørende - idet man dog straks må tilføje, at en langsigtet binding til storstilet affaldsforbrænding i sig selv er problematisk i lyset af en officiel miljøpolitik, der sigter mod mere genanvendelse og mindre forbrænding. Den overordnede pointe er, at det er en yderst kompleks, usikker og dilemmafyldt proces at stille et samfund som København eller Danmark om til CO2-neutralitet. Og at det nu svier til os alle, at man er kommet for sent i gang med det, der virker."
Kilde: Information, s. 20, Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Vesten er faret fuldstændig vild og er på vej et helt forkert sted hen
Italien er det land i EU, hvor der er størst modstand mod at sende våben til Ukraine, og hvor der er størst uenighed om at ansvarsplaceringen for konflikten i Ukraine. Det skriver Information, som bringer et interview med Martina Pignatti, leder af den italienske pacifistorganisation Un Ponte Per. Martina Pignatti er en toneangivende stemme på den italienske debatscene, og hun har i medierne talt imod vestlige våbensendinger til Ukraine, som hun mener bidrager til en voldsspiral. I stedet taler hun varmt for mere diplomati og vilje til at gå Vladimir Putin i møde. "Der er fortsat mange af os i Italien, som ikke ser en militær løsning på konflikten som realistisk. Vi tror desværre ikke, at Ukraine kan vinde, og vi er bange for, at vi ved at sende militær støtte blot giver næring til krigen og får russerne til at optrappe den yderligere," siger Martina Pignatti, som mener, at man i stedet bør satse på forhandlinger, dialog og fredsskabende initiativer som midler til at ende konflikten i Ukraine. Meningsmålinger viser, at der hos italienerne ikke er uniform opbakning til landets Ukraine-politik, som også inkluderer våbenhjælp til ukrainerne. Faktisk viser meningsmålinger, at et lille flertal hellere ser, at Italien tager et neutralt standpunkt i konflikten. I en spørgeundersøgelse, som European Council on Foreign Relations har foretaget i ti europæiske lande, mener 39 procent af italienerne, at Rusland er den største forhindring for at opnå fred, mens 35 procent mener, at det er EU, Ukraine og USA, som står i vejen for en fredelig løsning på konflikten. Det er en stærk kontrast til resten af Europa, hvor to tredjedele ser Rusland som den største forhindring for en fredelig løsning på konflikten. I Sverige, England, Portugal, Polen og Finland mener over 80 procent af de adspurgte, at Rusland er hovedansvarlig for krigen. Kun 56 procent af den italienske befolkning deler denne holdning, og 27 procent af italienerne mener ligefrem, at krigen er Vestens skyld.
Kilde: Information, s. 8

Migration: Send afviste kriminelle til Rwanda
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Klaus Folmann, finansøkonom, Frederiksberg, blandt andet: "Jeg synes, det er en dårlig idé at sende asylsøgere til Rwanda, og projektet ser også ud til at være gået i stå. Danmark har problemer med at få anbragt afviste kriminelle asylsøgere. Lad os derfor lave en aftale med Rwanda om, at Rwanda etablerer en lejr, hvor de afviste kriminelle asylsøgere kan opholde sig, indtil de kan komme til deres hjemland eller et andet land, der vil tage imod dem. Konventionerne burde have løst dette problem. Ingen konvention, som jeg har læst, har løsningen på, hvad der skal ske med afviste asylsøgere, både kriminelle og ikkekriminelle. Det var en stor fejl og mangel, da konventionerne blev udformet og vedtaget."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Klima: 3F: Ræset mod laveste fællesnævner sikrer ikke bæredygtig luftfart
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jan Villadsen, Gruppeformand, Transportgruppen, 3F, blandt andet: "Alle er vist enige om, at vi skal have en ambitiøs og bæredygtig luftfartsstrategi i Danmark. Det er derfor, at glæden er stor over, at SAS nu ser ud til at være reddet. Det er derfor, at stoltheden er mærkbar, når store aktører som SAS, Ørsted, Mærsk, Københavns Lufthavne, DSV og DFDS satser stort på PTX ved at omdanne vindkraft til grønne brændstoffer. [...] Og hvordan er det nu lige med bæredygtighed? Handler det alene om omstilling til grøn energi og CO2-neutrale drivmidler? [...] Her vil jeg som repræsentant for 50.000 danske transportarbejdere rette fokus mod tre principper, der bør bruges til at guide dansk luftfart ind i fremtiden: Forureneren skal betale hele regningen for sin transport, dansk luftfart skal sikres en solid fremtid via støtte baseret på hjælp til selvhjælp og tilbageførsel af midler fra grønne afgifter og flyskatter til udviklingen og omstilling af branchen og dens virksomheder, og dansk og europæisk luftfart være bæredygtig i en form, der sikrer bæredygtighed for både klima, virksomheder og ansatte. [...] Men klimapartnerskabet havde en vigtig pointe. Det skal være ens regler. Og da det næppe er realistisk globalt set på en gang kan man starte hurtigt i EU. Og lave en smart kobling til de investeringer, der allerede er i fuld gang som led i European Green Deal og de øvrige ambitiøse fælles programmer for grøn omstilling. Og så er der den sidste pointe og det sidste princip. Bæredygtighed er også fair konkurrence og gode job med anstændige vilkår. Tjek selv FN's verdensmål for bæredygtighed. Her er en dansk luftfartsstrategi ikke meget værd, hvis vi ikke tænker stort og inddrager både international flytrafik og EU's regler for fair konkurrence og ordnede arbejdsvilkår. Det er det, der er lykkedes langt henad vejen med EU's vejpakke for fair vejtransport. Og her skal myndigheder, fagforeninger, lufthavne, fornuftige flyselskaber og kloge regeringer stå sammen for også at få EU's tilgang til luftfart på ret kurs. [...] Sammen skal vi sikre, at flyselskaber, der flyver i Europa, hyrer ansatte på vilkår, der som minimum afspejler de vilkår, der findes i enderne af hver enkelt rute. [...] SAS har hovedkvarter og baser i Skandinavien. Derfor har SAS nordiske vilkår. Air France og KLM har hovedkvarterer og baser i Frankrig og Holland. Derfor har Air France og KLM franske og hollandske vilkår. Det princip skal også gælde for billige konkurrenter som Ryanair og Wizzair. Sådan som vi har aftalt det på vejtransportområdet. Ellers tvinger man resten af Europas flyselskaber til at fortsætte ræset mod laveste fællesnævner. Og det får vi hverken solid grøn omstilling, bæredygtig luftfart, gode job eller sund vækst ud af. [...] Herfra kan det brede sig til andre brancher. Og hvis alle ender med løn som hos Ryanair, har Danmark hverken råd til velfærd eller grøn omstilling. Derfor er den nye danske luftfartsstrategi vigtig. Derfor skal den kobles strategisk med krav, forslag og løsninger i EU. Bæredygtig transport er fair transport."
Kilde: Altinget, mandag

Landbrug: Landbrug på skrump i udlandet: Danske køer står for tur
Børsen skriver i dag, at der skal laves nye planer for det danske landbrug. Alene sidste år blev regeringen enige om, at landbruget frem mod 2030 skal mindske udledningen med 55-60 procent. Nu skal en ekspertgruppe komme med et bud på en ny dansk CO2-afgift på landbruget. I andre lande som Holland og Irland har nye krav til landbrugets klimabelastning skabt demonstrationer blandt landmændene. Og det er ikke usandsynligt at samme reaktion kommer fra de danske landmænd, mener Torben Chrintz, seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito. Han menerogså, at man er nødt til at se ud over Danmarks grænser, når det kommer til at finde på en ny dansk CO2-afgift. "Man skal kigge på de globale effekter. Det har ikke den helt store effekt, at Danmark isoleret set reducerer sin landbrugsudledning. Det, der vil have en effekt, er, hvis vi kan bruge de her afgifter til at fremme nogle teknologier, som man kan bruge ude i verden," lyder det fra Torben Chrintz.
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Danmarks import af kul er eksploderet fra 2021 til 22
I først halvår blev der indkøbt over 900.000 ton kul til Danmark. Det viser tal fra Energistyrelsen. Dansk Fjernvarme forklarer, at det handler om at være forberedt i usikre tider. Det skriver Børsen. Kim Behnke, udviklingschef hos Dansk Fjernvarme, siger, at det "tegner et billede af et Danmark - og et Europa - der er ramt af energikrise. Det er ikke længere kun en krise med voldsomt høje priser, det er også mangel på strøm." Kim Behnke forklarer yderligere, at tørken i Europa blandt andet har fået norske politikere til at tale om at indføre restriktioner på eksport af el. "I Danmark har vi været vant til at have adgang til den billige norske vandkraft - og at der altid var nok. Samtidig ser vi, at mange andre lande i Europa er plaget af høje priser. Alt, hvad der kan køre for at producere el i Europa, det kører i øjeblikket," forklarer Kim Behnke.

Også i resten af Europa tyder det på, ifølge en prognose fra IEA, at det bliver et rekordår for kulforbrug. Og EUs ledere har da også accepteret, at der må fyres mere med kul i en periode. Klimakommissær Frans Timmermans, sagde i forsommeren, at der "ikke er andet valg" end at øge brugen af kul midlertidigt. I slutningen af juni advarede EU-kommissær Ursula von der Leyen om, at man trods energikrisen også har en klimakrise at tage hensyn til. "i er nødt til at sikre os, at vi bruger denne krise til at rykke fremad og ikke tilbage til beskidte fossile brændsler," udtalte Ursula von der Leyen i den forbindelse.
Kilde: Børsen, s. 4

Interne anliggender: Mussolini er genoplivet inden valget i Italien
Børsen skriver i dag, at der er stort fokus på det italienske valg i finansmarkederne. Eksperter er nemlig bekymrede for, hvilken fremtidig regering, der kommer til at lede Italien og hvilke konsekvenser det vil have på finansmarkedet. Det står endnu ikke til at vide, hvem der kommer til at lede landet når der er valg den 25. september i Italien, men indtil videre er Italiens Brødre det største parti i målingerne. På finansmarkederne måler de på spændet mellem tiårige tyske og italienske statsrenter, der mandag var på 228 basispoint. Det vil sige, at risikopræmien for at købe italiensk frem for tysk altså ligger på 2,28 procentpoint, hvor den for blot et år siden, under Mario Draghis ledelse, var helt nede på 100 basispoint. Ifølge Bank of America er det aktuelle spænd så højt nu, fordi man ved for lidt om en kommende regerings politik.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: Tysk industri ramt hårdt af gas- og elprishimmelflugt
Mandag blev de store tyske industrikoncerner presset af markante prisstigninger på gas og el. Det skriver Børsen. prisstigningerne kom som følge af meldingen om et stop af gasforsyninger fra Rusland. Gaspriserne steg med 20 procent og elprisen røg op på 25 procent i Tyskland. De højeste i Tyskland nogensinde. "Katastrofen er der allerede. Jeg tror, det store spørgsmål er, hvornår EU's ledere vil vågne op," udtaler Thierry Bros, professor i international energi ved Sciences Po i Paris.
Kilde: Børsen, s. 26