EU i dagens aviser tirsdag den 23. maj 2023

Tophistorier

Græsk regeringsleder overgik målingerne og vil "fremad". Han har ikke folket med sig - slet ikke de unge
Politiken bringer en nyhedsanalyse af journalist Nanna Apergis, som blandt andet skriver: "Trods den lave valgdeltagelse kan Grækenlands siddende ministerpræsident, Kyriakos Mitsotakis, fra centrum-højre-partiet Nyt Demokrati være mere end tilfreds med søndagens valg. Han har stået i spidsen for landets etpartiregering siden 2019 og klarede sig med 40,79 pct. af stemmerne bedre, end målingerne havde forudset. Den lave valgdeltagelse kan have bidraget til Mitsotakis' og Nyt Demokratis gode valgresultat. Meget tyder nemlig på, at især de unge grækere, der traditionelt stemmer på yderfløjspartierne, er blevet væk fra stemmeboksene. [...] I modsætning til grækerne selv har man i EU fulgt grundigt med i det græske valg. Grækenland har en vigtig geopolitisk placering og grænser op til både det afrikanske kontinent og Tyrkiet, som landet har et anstrengt forhold til. Samtidig er grækerne blandt de mest Nato- og EU-kritiske befolkninger i Europa. Der har derfor været en vis nervøsitet i EU omkring søndagens valgresultat, men Nyt Demokrati og Mitsotakis, der sandsynligvis får fire år mere ved magten, er positive over for både EU og Nato. [...] Med en valgdeltagelse på 60 pct. er der ikke meget politisk engagement at spore i den græske befolkning, hvis tillid til politikerne i flere målinger skraber bunden. Grækerne oplever ikke, at politikerne indfrier deres løfter - heller ikke søndagens vinder, Mitsotakis, der blev valgt i 2019 på løfter om en mere stabil økonomi og mindre kriminalitet. Kriminaliteten er stigende i landet, mens økonomien stadig er usikker, og inflationen ligger lige nu på 10 pct., hvilket er over gennemsnittet i EU."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Det var et "politisk jordskælv" erklærede Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, efter parlamentsvalget søndag, hvor hans konservative parti, Nyt Demokrati, storsejrede. [...] Han blev ikke straffet af vælgerne for en skandale, hvor efterretningstjenesten - under tilsyn af hans egen stabschef og nevø - spionerede mod oppositionspolitikere og journalister. Ej heller af en togkatastrofe i februar, der kostede 57 mennesker livet, og som ellers blev set som symbol på en dysfunktionel stat. At pressefriheden i Grækenland har fået de ringeste kår blandt alle lande i EU under Mitsotakis, har ligeledes ikke betydet noget. Det har de overvældende beviser for, at Mitsotakis-regeringen brutalt og illegalt tvinger asylansøgere retur over grænserne heller ikke. [...] Men hvordan kunne Mitsotakis gå frem på trods af alle skandalerne og katastroferne? Årene før ham var præget af kaos, en ødelæggende økonomisk krise, tårnhøj arbejdsløshed og social uro, hvor Grækenland kun lige akkurat blev holdt fra bankerot af gigantiske lånepakker fra EU, som dog kom med krav om en pinefuld sparepolitik. Men under Mitsotakis går det relativt meget bedre. Han har indført skattelettelser, mindstelønnen og pensioner er blevet hævet, og landet havde pludselig en økonomisk vækst, der var tæt på seks procent sidste år. Efter turbulente år oplever grækerne endelig fremgang og stabilitet. Det vil de have mere af. Og så spiller katastrofer, skandaler og mishandling af asylansøgere tydeligvis en mindre rolle."
Politiken, s. 2; Information, s. 2 (23.05.2023)

Prioriterede historier

Løkke: Intet fredsmøde uden Kina
I en tale ved G7-topmødet i Japan lød det søndag fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine ønsker, at der i juli afholdes et topmøde om processen mod fred mellem Ukraine og Rusland, skriver Politiken og Ekstra Bladet. Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i går mødte op til udenrigsministermøde i Bruxelles, understregede han, at et fredsmøde om Ukraine giver kun mening med flere globale spillere om bordet såsom Kina, Indien og Brasilien." Vi støtter Ukraine, og det har vi gjort fra dag et. Men hvis der skal være et topmøde, som bringer merværdi og fremskridt, skal det ikke bare være et møde blandt de lande, der hele tiden har stået på Ukraines side. Så kræver det, at man kan få opbygget et engagement og en interesse blandt lande som Indien, Brasilien og Kina," siger Lars Løkke Rasmussen. Zelenskyjs primære mål var ikke at mødes med G7-landene, som allerede bakker op om Ukraine, men derimod Indien og Brasilien, som var inviteret med som observatører til G7-mødet. Søndag lykkedes det så Zelenskyj for første gang at mødes ansigt til ansigt med Indiens premierminister, Narendra Modi. Den russiske ambassade i København mener ikke, man kan tale om et fredstopmøde uden Ruslands deltagelse: "Der er ingen antydning af en diplomatisk vej i Ukraines politik for at opnå fred. Det stadig stigende udbud af vestlige våben til Ukraine vidner også om Nato- og EU-staternes stemning for en yderligere eskalering af konflikten."
Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 2 (23.05.2023)

Kina anklager G7 for at føre smædekampagne
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Kina reagerede voldsomt på weekendens G7-møde. Mens verdens opmærksomhed var rettet mod Volodymyr Zelenskyjs deltagelse i det årlige topmøde mellem verdens førende industrinationer, nærlæste Kina sluterklæringen - og var alt andet end imponeret. Den kinesiske regering var så rasende over det ordvalg, der enten direkte eller indirekte refererede til Kina, at den japanske ambassadør i Beijing blev kaldt til samtale i det kinesiske udenrigsministerium. Som G7-formand og værtsnation blev Japan gjort ansvarlig for ordlyden, som Kina betegnede som en "smædekampagne og et angreb". Kineserne beskyldte G7 for grov indblanding i Kinas indre anliggender, for brud på grundlæggende principper i international ret og for at skade Kinas suverænitet, sikkerhed og interesser. [...] Angrebene på Kina er forholdsvis nyt. De er taget til i omfang siden 2021, i takt med USA's forstærkede forsøg på at isolere Kina. I Washington kaldes det afkobling. Partiavisen Global Times skriver, at Kina nævnes hele 21 gange i G7-dokumentet. For EU står sagen lidt anderledes. Ursula von der Leyen har introduceret begrebet de-risking (risikonedbringelse) som EU's strategiske indfaldsvinkel til samhandlen med Kina og de indbyrdes relationer. Belært af erfaringerne fra gassen og Rusland er strategien at forhindre en fatal afhængighed på vigtige områder. EU er tvunget til at finde en balance på grund af den tætte samhandel, og det slog igennem i Hiroshima, da det lykkedes at få de-risking placeret som G7s Kina-strategi i stedet for skarp amerikansk afkobling. Men Kinas svar afspejler, at Beijing er opmærksom på den skærpede tone fra G7. Det bliver tolket som amerikansk indflydelse, og som at Europa og G7 nu stiller sig solidarisk med USA i inddæmningen af Kina. [...] Kineserne taler til den fremstormende nye verden, som i disse år leder efter et ståsted mellem Vesten og Kina. Den kamp er Europa først ved komme ind i nu. Alt er ikke tabt endnu, men det kræver flere motorveje, jernbaner, havne og netværk med europæisk afsenderadresse end mere kritik af Kina pr. autopilot - hvor berettiget den end kan forekomme."
Jyllands-Posten, s. 11 (23.05.2023)

Det digitale indre marked

Facebookejer straffes med milliardbøde for brud på dataregler
Tilsynet Ireland's Data Protection Commission (DPC) oplyser mandag, at selskabet Meta, der ejer Facebook, er blevet straffet af EU med en bøde på cirka ni milliarder kroner. Det skriver Information og Politiken. Ifølge tilsynet har Meta forbrudt sig mod europæisk lovgivning ved at sende data fra europæiske facebookbrugere til USA. Meta har tænkt sig at appellere kendelsen, som Meta kalder "ubegrundet og unødvendig". "Vi har til hensigt at appellere kendelsens indhold, herunder bøden, og vil søge om lov til at sætte implementeringsfristen på pause," siger Nick Clegg, der er Metas præsident for globale anliggender, ifølge AFP.
Information, s. 5; Politiken, s. 2 (23.05.2023)

Finansielle anliggender

Cheføkonom om stærke arbejdsmarkeder i Europa: Giver “hovedpine” i ECB
Efter at Danmarks Statistik mandag har offentliggjort friske tal for beskæftigelsen i marts, lyder vurderingen fra Danske Bank og Nordea, at et stærkt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse risikerer at holde liv i den inflation, som centralbankerne ihærdigt forsøger at få under kontrol, skriver Børsen. “Det er en hovedpine for Den Europæiske Centralbank (ECB), som ser et svagere arbejdsmarked som en forudsætning for en lavere inflation. Så længe tallene er, som de er, er der formentlig udsigt til flere renteforhøjelser,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han mener dog, at hvis centralbanken fortsætter med at hæve renten, så kan det lynhurtigt vende. “Der er en risiko for, at vi lige pludselig får effekten på én gang og et stort fald i beskæftigelsen, som det er sket så mange gange før,” siger Las Olsen.
Børsen, s. 16-17 (23.05.2023)

Institutionelle anliggender

Løkke vil drøfte EU-veto, men de fleste partier tøver: "Det korte svar er nej"
Udenrigsministeren, Lars Løkke Rasmussen (M), ønsker at fjerne tabuet omkring flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitik og inviterer til diskussion i forbindelse med en ny europapolitisk aftale. Dog kan der være meget begrænset opbakning fra visse partier. Danmark deltager som observatør i en ny gruppe af lande, der ønsker at afskaffe vetoretten i EU's udenrigspolitiske beslutninger. Tyskland er i spidsen for gruppen, der afholdt sit første møde i Bruxelles i maj. Ti lande er medlemmer, mens Danmark og Sverige deltager som observatører. Den danske regering har nemlig endnu ikke lagt sig fast på, om den overhovedet synes, det er en god idé at fjerne den nødbremse, der i dag gør, at alle beslutninger om for eksempel sanktioner eller andre europæiske svar på konflikter og kriser i verden skal træffes med enighed blandt de 27 medlemmer af Den Europæiske Union. Irland har også vist interesse for at blive observatør.
Altinget (23.05.2023)

Interne anliggender

EU afviser Skats ekstraregning på vores tv-abonnement
EU-Kommissionen har i et brev til skatteminister Jeppe Bruus (S), fastslået, at danskerne ikke behøver at blive tvunget til at skulle betale ekstra hver måned for deres tv-abonnement, sådan som regeringen ellers har påstået, skriver Berlingske. "Det er op til den danske regering at beslutte, om denne undtagelse skal opretholdes eller helt eller delvis ophæves. Kommissionen spiller ingen rolle i den henseende," fremgår det af brevet fra kontorchef Gerassimos Thomas fra EU-Kommissionens generaldirektorat for skatter og afgifter. Svaret fra EU-Kommissionen glæder Brian Mikkelsen, der er adm. direktør i Dansk Erhverv, som mener, at det nu står krystalklart, at EU ikke stiller krav. "Dermed håber vi i Dansk Erhverv, at denne sag én gang for alle kan slutte. Nu må forligspartierne bag fængselsaftalen finde finansiering på en eller anden mere rimelig måde," fastslår Brian Mikkelsen. Også brancheorganisationen Danske Mediedistributører mener, at det er tid til at få lagt sagen på is. "Nu må legen stoppe. Det har kørt i snart to år, og man kan ikke blive ved med at skabe usikkerhed i branchen. Svaret fra EU siger, at der intet krav er fra EU om, at momslovgivningen skal ændres. Det er op til Danmark. Nu må regeringen - og især Socialdemokratiet - stoppe og finde en anden måde at skaffe pengene til fængselspladser i Kosovo på. Det har været grotesk fra starten, at tv-rettigheder skulle bindes sammen med en aftale om Kriminalforsorgen," siger Ib Konrad Jensen, kommunikationsdirektør i Danske Mediedistributører. Berlingske har endnu ikke fået svar fra skatteminister Jeppe Bruus, om han nu endegyldigt vil skrinlægge kravet om at indføre moms på tv-abonnementer, så sagen lukkes.
Berlingske, s. 5 (23.05.2023)

Klimaregnskaber har bredt sig i de største selskaber
En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at otte ud af ti af Danmarks største virksomheder allerede rapporterer om deres CO2-udledninger før EU-kravene træder i kraft for de fleste virksomheder i 2025. Det skriver Børsen. Rapporten undersøgte klimarapporteringen fra de 100 største ikke-finansielle og de ti største finansielle virksomheder i landet. Flertallet af virksomhederne bruger anerkendte standarder som Greenhouse Gas Protocol og Science Based Targets til at beregne deres udledninger. Selvom ikke alle virksomheder kan opfylde de kommende krav fra EU-direktivet om rapportering, er både eksperter og virksomhedsrepræsentanter optimistiske og mener, at flere virksomheder vil følge efter i "kaskade" af klimarapportering. "Glasset er mere fyldt, end det er tomt, fordi det nu kun er en af fem, der ikke er i gang med at beregne klimaaftrykket. Dem, der er i gang, har desuden valgt at gøre det på et robust grundlag med Greenhouse Gas Protocol og Science Based Targets, ” fremhæver Birgitte Mogensen, formand for FSR - Danske Revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed.
Børsen, s. 4-5 (23.05.2023)

Klima

Heunicke glad for naturmelding fra EU-kommissær: "Det er jo et signal ind i forhandlingerne"
Miljøministeren Magnus Heunicke (S) ser EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius's udtalelse som en imødekommelse af nogle af regeringens bekymringer vedrørende den nye naturgenopretningslov, skriver Altinget. Ministeren påpeger dog, at kommissærens budskab også skal fremgå af forhandlingsteksten. Selvom budskabet fra EU's miljøkommissær skyder Danmarks hovedargument med EU's nye naturlov ned, så ser Heunicke alligevel kommissærens udtalelse som en vigtig tilkendegivelse over for blandt andet den danske regering.
Altinget (23.05.2023)

Ingen klimamål uden mere effektiv energi
Jyllands-Posten bringer en kronik af Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Martin Rossen, Senior Vice President, kommunikation og bæredygtighed, Danfoss og Niels Fuglsang, MEP (S). De skriver blandt andet: "Det var kun anden gang i historien, at Det Internationale Energiagentur (IEA) afholdt sin årlige globale konference om energieffektivitet uden for Paris, da mere end 20 energiministre samt 200 erhvervsledere, klimaforskere og andre beslutningstagere ankom til Sønderborg den 8. juni 2022. Det er et år siden i disse dage, og derfor er det vigtigt at gøre status, inden verden mødes igen til G7, næste IEA-topmøde og COP28. Selvom vi stadig halter gevaldigt bagefter, skabte konferencen momentum på den glemte del af vejen mod klimamålene i Paris-aftalen: energieffektivitet. [...] På det næste COP28-klimatopmøde, der holdes i De Forenede Arabiske Emirater til december, vil der også være fokus på innovative løsninger, der kan gøre køling mere energieffektivt. Helt konkret kan vi konstatere en markant fremgang i energiintensitetsforbedring: Verden nåede ifølge IEA en forbedring på 2 pct. i 2022. Der er tydeligvis skabt momentum, men vi har ingen chance for at nå verdens klimamål, hvis ikke vi får de årlige forbedringer op på cirka 4 pct. Som Frans Timmermans, der er vicepræsident for Europa-Kommissionen, sagde forleden: "Hvorfor er vi ikke mere imødekommende over for at reducere vores energiforbrug? Især de store udledere, de store industrilande. Der er meget, meget mere, vi kan gøre med energieffektivitet, end vi gør nu." Det er bestemt meget mere, vi kan gøre, selvom vi tog et stort skridt i Sønderborg sidste år. Vi håber, momentum fortsatte i sidste uge, da lederne af verdens syv førende økonomier mødtes fredag i Hiroshima. På IEA's næste globale konference om energieffektivitet i Versailles den 7. juni er der tilsvarende behov for, at ministrene genbekræfter målene fra Sønderborg Action Plan og udvikler nye politikforslag om energieffektivisering og modeller til finansiering af implementering. Vi har behov for øget global fokus på energieffektivitet. Potentialet er enormt, og teknologien og løsningerne findes."
Jyllands-Posten, s. 23 (23.05.2023)

Milliardregning for emballageaffald venter
Fra 2025 skal cirka 42.000 danske virksomheder tage ansvar for al den emballage, de bruger omkring deres produkter, skriver Børsen. EU's udvidede producentansvar (EPR) træder nemlig i kraft for emballage, hvilket betyder, at fødevareproducenter og andre virksomheder får ansvar for hele emballagens livscyklus. Miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard, påpeger, at dette vil påvirke næsten alle virksomheder og medføre et stort ansvar og omkostninger. Formålet med EU's udvidede producentansvar er at forbinde produktionsfasen med affaldsfasen, så producenterne bærer omkostningerne for produktets miljøpåvirkning. Derfor er det meningsfuldt at anvende emballage, der nemmere kan genanvendes. Ifølge en beregning lavet af Cowi for Miljøstyrelsen vil de ekstra omkostninger for danske virksomheder beløbe sig til mindst 2,3 milliarder kroner for de estimerede 961.000 tons emballage. Fra den 31. december 2024 træder EPR i kraft for emballage, og oprydningskravet gælder også for fiskegrej, balloner og vådservietter. Ifølge EU er det planen at inkludere tekstiler under EPR på et senere tidspunkt. Klitgaard vurderer, at selvom omkostningerne sandsynligvis vil blive videreført til kunderne, vil det udvidede producentansvar have en positiv miljømæssig effekt. “
Børsen, s. 8-9 (23.05.2023)

Opgøret med vækst rumsterer i EU's hjerte: Vi bestemmer selv, hvad der er realistisk
På konferencen Beyond Growth 2023, som netop er afholdt i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var Yamina Sahebs en af talerne, skriver Information. Yamina Sahebs er en af hovedforfatterne til den seneste statusrapport fra FN's klimapanel IPCC samt tidligere energipolitisk analytiker ved både EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur. Hun mener, at fremtiden kalder på et opgør med det herskende vækstparadigme og i stedet argumenterer hun for en ny økonomi baseret på "sufficiency". "Sufficiency" handler om at tilpasse sig de planetære grænser og skabe et rigt liv uden konstant økonomisk vækst. "Da jeg i 2018 blev del af IPCC for at arbejde på dets sjette statusrapport, gjorde jeg det til min prioritet at få sufficiency-begrebet introduceret i rapporten med den hemmelige drøm, at det en dag ville blive diskuteret i Europa-Parlamentet," siger hun og takker konferencens arrangører for, at det nu sker. Ifølge Yamina Saheb er Frankrig det eneste EU-land, der har nævnt begrebet 'sufficiency' i sin klimalovgivning, om end ikke fulgt det op med konkret politik og hun understreger, at politik kommer før adfærdsændringer i bestræbelsen på at opnå samfundsmæssig. "Jeg beklager at måtte sige, at EU's Fit for 55-pakke, som man er så stolt af, ikke leverer, hverken på klimamålene eller når det gælder at sikre en fair omstilling for alle," sagde IPCC-forskeren og høstede stort bifald fra salen. På konferencen blomstrede idéerne, hvor entusiasmen blandt konferencens deltagere var overvældende. Nogle af forslagene er at give fagforbund og ngo'er plads i EU's centralbankbestyrelser, at nedsætte en komité i Europa-Parlamentet til at udarbejde en køreplan for den næste EU-Kommissions arbejde med en wellbeing-økonomi og at indsætte en næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for kommende generationers trivsel.
Information, s. 8-9 (23.05.2023)

Retlige anliggender

Jurister: Seksårig dansk dreng i syrisk flygtningelejr udsættes for ulovlig forskelsbehandling
Flere jurister vurderer, at når SVM-regeringen pure afviser at hjemtage en seksårig dansk dreng og hans mor fra flygtningelejren Al-Roj i Syrien, er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling, skriver Information. "Nu er der kun ét barn og én mor tilbage, så det er en tydelig forskelsbehandling af det barn, som ikke er begrundet med barnets forhold, men derimod med morens forhold," siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, som samtidig henviser til, at drengen som dansk statsborger også har et EU-borgerskab. "Efter EU-retten kan moren have ret til at følge med, fordi drengen - ikke mindst set i lyset af hans øjeblikkelige situation - er helt afhængig af sin mor," siger hun. I øjeblikket er EU-domstolen i gang med at behandle en sag, hvor netop dette principielle spørgsmål vil blive afgjort - altså om en tredjelandsforælder til et unionsborgerbarn, der opholder sig uden for unionens område, efter artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde kan opnå en afledt ret til sammen med barnet at tage ophold i barnets stat.

Berlingske skriver, at familien bønfalder regeringen om at hjemtage det sidste danske barn fra Al-Roj i Syrien, som ifølge en lægegruppe, er kritisk syg. I en fortrolig rapport fra Sundhedsstyrelsen har lægegruppen slået alarm, og som mener, at drengen sammen med sin mor bør evakueres til Danmark hurtigst muligt. Organisationen Repatriate The Children Denmark repræsenterer de danske børn i fangelejren i Syrien, og her vil man kæmpe for at få det sidste barn med til Danmark. Direktør Natascha Rée Mikkelsen fortæller, at den kamp blandt andet skal kæmpes i Europa-Parlamentet. "Vi kommer aldrig til at acceptere, at den seksårige dreng ikke kommer hjem sammen med sin mor og moster. Det vil vi blive ved med at kæmpe for," siger hun.
Berlingske, s. 12 (23.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Cyberspioner bestormer danske havne og logistik
Ifølge Center for Cybersikkerhed er risikoen for både cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske havne og logistikselskaber på det højeste niveau og betegnes som "meget, meget alvorlig", skriver Børsen. “Det er angreb i industriel skala, der i virkeligheden kører 24/7, hele døgnet rundt. Summen af den aktivitet er bare rigtig høj,” siger Mark Fiedel, chef for cyberanalyse hos Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Danske havne og logistikselskaber er vigtige knudepunkter for levering af varer og samtidig er de kritisk infrastruktur i tilfælde af konflikter og krig. Deres store berøringsflade med mange virksomheder og myndigheder gør dem til oplagte mål for efterretningstjenester, der ønsker at få indblik i militære hemmeligheder eller sabotere militære operationer. Rusland og Kina er identificeret som de primære trusselsaktører, der har brugt betydelige ressourcer på at opruste deres hær af statslige hackere. Den geopolitiske situation og Danmarks medlemskab af EU og NATO har øget risikoen for målrettede cyberangreb mod danske virksomheder og Center for Cybersikkerhed følger nøje udviklingen og vurderer trusselsniveauet fra forskellige typer cyberangreb. Mens truslen for destruktive cyberangreb mod danske havne og logistikselskaber er lav for øjeblikket, advarer centeret om, at visse hackergrupper gennem cyberspionage forbereder sig på at udføre sådanne angreb, hvis intentionen ændrer sig, lyder det fra Mark Fiedel.
Børsen, s. 6-7 (23.05.2023)

Udenrigspolitik

Danmark - nu med en slags aktivistisk værdipolitisk realisme i udenrigspolitikken
Jyllands-Posten bringer en kommentar af seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Lars Løkke Rasmussen (M) kan godt lide at spille libero. Som man ofte har hørt ham sige: Hvis kort og terræn ikke passer sammen, så følger man kortet. [...] Nu er det trods en urolig verden igen blevet lidt lettere at være udenrigsminister. Da Lars Løkke Rasmussen fremlagde strategien, pegede han på, at Danmark efter Murens fald hjalp de tre baltiske lande med at blive klar til at træde ind i EU. Det skete i 2004 under den store østudvidelse. "Nu står vi med en tilsvarende stor opgave, hvor vi skal hjælpe Ukraine, Moldova og Georgien på deres europæiske vej. Kampen for frihed og sikkerhed hos vores østlige naboer bliver den mest definerende udenrigspolitiske opgave for vores generation," sagde Løkke. [...] Hvor lang spilletid Lars Løkke Rasmussen får, er kun til at gisne om. Måske når han slet ikke til den dag, hvor prisen for de flotte principper skal betales. Strategien er ingen køreplan med faste holdepladser. Der kommer både valg og fravalg. Alle vil ikke være lige populære."
Jyllands-Posten, s. 20 (23.05.2023)

Udvidelse

Ukraine var, er og bliver aldrig en solid allieret
Berlingske bringer et læserbrev af Jonas Schmidt fra Brobyværk, som blandt andet skriver: "Ukraine både var og er, et bundkorrupt land. Hvis krigen ikke var kommet, havde Zelenskyj - med stor sandsynlighed - tabt magten i Ukraine ved sit næste valg, da han havde skuffet fælt i sine bestræbelser på at løfte landet ud af korruptionens greb. [...] Nu vil Ukraine med i EU, hvilket ikke er nogen god idé. For det er ikke bare det nuværende Ukraine, vi skal indlemme, det er også det fremtidige. Og det fremtidige Ukraine kommer til at være mindst lige så korrupt, som det har været og stadig er. Når man ser på EU og de problemer, der allerede er med lande som Ungarn og Polen, er det ikke en særlig god idé at indlemme endnu et problembarn i EU-familien. Vi er pinedød nødt til at hjælpe Ukraine med at besejrer russerne, så Putin ikke udvider sit vanvidsimperium. Men - og det er et stort men - vi er ikke nødt til at tage en korrupt dødssejler ombord på EUs allerede hårde sejlads."
Berlingske, s. 23 (23.05.2023)

Vi kan ikke handle med vores territorium, suverænitet eller uafhængighed for at opnå fred
I næste måned skal EU-Kommissionen give sin vurdering af, hvor tæt Ukraine er på at kunne indlede optagelsesforhandlinger med EU og Politiken har talt med Ruslan Stefantjuk, formand for Ukraines parlament, som understreger tre elementer i en retfærdig fred. For det første handler det om at få tilbageerobret alle territorier inden for Ukraines anerkendte grænser, herunder Krim. For det andet kræver han, at Rusland retsforfølges for deres handlinger under krigen. Og for det tredje mener han, at Rusland skal betale for genopbygningen af de ødelæggelser, de har forårsaget. Stefantjuk afviser ethvert forsøg på at forhandle med noget af det, der tilhører Ukraine og han understreger samtidig, at Ukraine kæmper for deres territorium, suverænitet og uafhængighed og at Krim er lige så ukrainsk for Ukraine som København er dansk for Danmark. EU-Kommissionen har opstillet syv kriterier for Ukraine, der skal opfyldes, før optagelsesforhandlinger kan begynde. Disse omfatter retssystemet, korruptionsbekæmpelse og mindretalsbeskyttelse. Ukraine har iværksat tiltag for at imødekomme disse kriterier, og de håber at kunne påbegynde optagelsesforhandlinger inden årets udgang. "Jeg vil sige det sådan her: Jeg håber, hele den civiliserede verden ser, at selv nu, hvor vi er i krig, fører vi også en indre krig mod korruption. Det bør man værdsætte," siger Ruslan Stefantjuk og fortsætter: "Det er netop de demokratiske værdier, ukrainerne kæmper for og betaler for med deres liv. De sidder ikke bare og fører filosofiske samtaler om det. Vi kæmper for retten til det frie valg. Retten til at leve i et demokratisk land, og retten til at leve lige præcis, som vi vil. Hvis det ikke er demokrati, hvad er så demokrati?"
Politiken, s. 4 (23.05.2023)