EU i dagens aviser tirsdag den 24. januar 2023

Tophistorier

Med mere end 4 mia. kr. fra EU fortsætter våbenstøtte til Ukraine
På et møde i Bruxelles besluttede de europæiske udenrigsministre mandag at sende Ukraine yderligere 3,7 mia. kr. til våben og vinterudstyr og 330 mio. kr. til træning af soldater, skriver Jyllands-Posten. "Jeg glæder mig over, at den internationale støtte i øjeblikket er inde i et slags gearskifte," sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det er EU-fonden, Den Europæiske Fredsfacilitet, der finansierer milliardbeløbet, og som siden begyndelsen af den russiske invasion, er EU-fonden mere eller mindre omdannet til en ukrainsk krigskasse. Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock udtalte søndag, at Polen og eventuelt andre europæiske lande vil få grønt lys fra Tyskland til at sende de meget efterspurgte tyske Leopard-kampvogne til Ukraine. Men hverken Frankrig eller Tyskland vil foreløbig levere de ønskede våben, hvor præsident Emmanuel Macron på et fransk-tysk topmøde søndag fastslog, at "intet er udelukket", men opstillede samtidig tre betingelser for eventuelt at sende franske Leclerc- kampvogne: "Det må ikke eskalere krigen mod Rusland, kampvognene skal yde en reel og effektiv støtte til Ukraine, og en leverance må ikke svække Frankrigs egen forsvarskapacitet." Den tyske kansler, Olaf Scholz, var endnu mere forsigtig hvor han på et pressemøde styrede behændigt uden om et spørgsmål om, hvorvidt Berlin vil levere Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Nærmest rutinemæssigt fastslog de to ledere, at deres lande fortsat vil være et "lokomotiv for et forenet Europa", men der manglede konkrete beslutninger, måske fordi Frankrig og Tyskland både er uenige om fremtidens energipolitik og om den franske hjertesag om at etablere et selvstændigt EU-forsvar.

Berlingske skriver, at det virker som om, det kun er Scholz selv, der mangler at melde ud om kampvognene. Efter mandagens møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles udtalte EU's udenrigschef, Josep Borrell, at den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne havde erklæret, at man ikke ville blokere for kampvognene til Ukraine. Men den tyske forbundskansler Olaf Scholz tør ikke gå i mod sine vælgere, mener professor Römmele, som følger tysk politik tæt. "Han står fuldstændig isoleret, og Tyskland er fuldstændig isoleret. Den lederrolle, som Tyskland sammen med Frankrig burde indtage i Europa og også i verden er helt væk," siger Römmele og fortsætter: "Vi må ikke glemme, hvordan SPDs parlamentsgruppe ser ud med den styrkelse af venstrefløjen, som valget i 2021 gav. Det er en del af SPD, som Olaf Scholz i et vist omfang forsøger at tilgodese, eller som han ikke mener, at han kan komme udenom." Tyske meningsmålinger viser, at der er voksende støtte til at hjælpe Ukraine militært, men når det kommer til den kontroversielle beslutning om at levere de avancerede tyske kampvogne, bliver modstanden mere udtalt. Op imod halvdelen svarer, at de er skeptiske, hvor kritikere, som ikke mindst findes på den tyske venstrefløj, mener, at det kan provokere den russiske præsident, Vladimir Putin til at optrappe konflikten.

Politiken bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som for en kort stund har forladt sit første møde med sine EU-kolleger i Bruxelles. Han konstaterer, at Ukraine-krigen har gjort EU-samarbejdet mere dynamisk. "Dynamikken er blevet mere dynamisk, hvis jeg må lave det ordspil. Også selv om udfordringerne på globalt plan ikke er blevet meget anderledes, med enorme klimaudfordringer, migrationspres, befolkningsvækst i Afrika, et selvbevidst Kina, og hvordan EU klarer sig i innovationskapløbet. Men de udfordringer står bare skarpere nu, og der er kommet en helt anden bevidsthed omkring det," siger Lars Løkke Rasmussen, som nægter at være en del af de kritikere, som synes, at Olaf Scholz handler for langsomt og for lidt i forhold til at støtte Ukraine, senest med hele diskussionen om at give grønt lys for tyske Leopard 2-kampvogne. "Jeg synes ikke, at vi altid giver Tyskland fuld credit. Det var Scholz, der holdt en stor tale lige efter invasionen, som jo i virkeligheden også kickstartede de danske overvejelser om det nationale kompromis, om at fjerne forsvarsforbeholdet og give et kæmpe løft til Danmarks forsvar. Der er måske også en tendens til, at nogle lande ligger lidt i læ," siger Løkke Rasmussen. Han mener, at al diskussion om 'et Rusland efter krigen' er for tidligt at starte på, men han vil til gengæld gerne tale om, hvordan krigen har skubbet på en ændret magtbalance, hvor Nordens stemme har fået en kraftigere klang. "Nu har vi jo snart hele Skandinavien, ja, hele Norden i Nato, og alle på nær nordmændene i EU, og Danmark er nu fuldt med i EU's sikkerhedspolitiske dimension. Det oplever jeg som meget meningsfuldt, og det kan vi bruge, hvis vi spiller vores kort rigtigt," siger han og fortsætter: "Vi skal bygge alliancer overalt, hvor det giver mening, og ikke grave os ned i én blok. Eksempelvis har jeg lige haft en god udveksling med min franske kollega om Iran-sanktioner."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Den tyske kansler er i tiltagende grad blevet ramt af beskyldninger om, at han blokerer for våbenhjælp til Ukraine, og efter fredagens møde på den amerikanske luftbase Ramstein i Rheinland-Pfalz er koret af kritikere blevet øredøvende højt. Det er Tyskland, som sidder med nøglen, hvis der relativt hurtigt skal leveres tungt materiel til Ukraine: enten ved, at landet selv bidrager med nogle af sine Leopard-kampvogne, eller ved, at det giver tilladelse til, at andre lande såsom Polen, der har de tysk-producerede køretøjer, leverer dem til det ukrainske forsvar. Udenrigsminister Annalena Baerbock, De Grønne, signalerede i weekenden, at Berlin formentlig ikke vil nægte allierede en eksporttilladelse, mens landets nye forsvarsminister, Boris Pistorius, SPD, i en klassisk bureaukratisk afledningsmanøvre igangsatte en analyse af tilstanden af den tyske park af Leoparder. Men det er til syvende og sidst kansleren, som træffer beslutningen, og han er ikke lige sådan at regne ud. [...] Levering af kampvogne er et kontroversielt emne i et Tyskland, der gennem årtier har bygget sin selvforståelse på at være en faktor for stabilitet og fred i Europa. [...] Nok så penibelt for Scholz er det, at hans eget socialdemokratiske parti er splittet i spørgsmålet. [...] Men særligt for SPD's venstrefløj er østpolitikken en del af det ideologiske dna. Her fremmaner forestillingerne om tyske kampvogne, der gennembryder russiske stillinger på vej mod øst, grimme billeder på nethinden. I en situation, hvor der er garanteret politiske øretæver, uanset hvilken beslutning han måtte tage, har Olaf Scholz hidtil valgt at gøre det, som han ofte har gjort med succes - nemlig holde en meget lav profil. [...] Russiske offensiver ved Bakhmut i Østukraine og i Zaporizjzja-regionen i det sydlige Ukraine de seneste dage har understreget, at krigen langtfra er afgjort. Både Rusland og Ukraine forventes at indlede offensiver senere på året, og her vil tunge våben som kampvogne og krigsfly komme til at spille en væsentlig rolle. Derfor vil presset på kansleren i våbenspørgsmålet kun vokse, og mange iagttagere venter, at den drevne Olaf Scholz vil prøve at finde en udvej, som sender Leoparderne mod øst og sikrer ham selv arbejdsro i kanslerkontoret."
Jyllands-Posten, s. 1, 14, 15; Politiken, s. 4; Berlingske, s. 5 (24.01.2023)

Paludan-aktion har skabt en "meget alvorlig" situation for Sverige
I weekenden foretog Rasmus Paludan en koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Sverige, og det bruger Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan nu til endnu en gang at "stramme skruen", mener Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzen. Mandag meddelte Erdogan, at Sverige ikke skal regne med Tyrkiets støtte til et NATO-medlemskab. "De, som tillader den form for blasfemi foran vores ambassade, skal ikke længere forvente vores støtte til deres NATO-medlemskab," siger præsident Erdogan mandag. Fra Kristian Mouritzen lyder det: "Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke henviste ham til et andet sted. Paludan har givetvis valgt Tyrkiet med stor omhu, fordi han ved, at Erdogan leder efter noget at stramme skruen på. Når han brænder koranen af foran den tyrkiske ambassade, er det givetvis meget velvalgt. For han får jo ikke noget opmærksomhed ellers." Kristian Mouritzen mener dog ikke at Erdogans nye udmelding udelukker svensk medlemskab for bestandig, men det kan betyde, at ansøgningsprocessen trækkes i langdrag. "Jeg tror ikke, det er endegyldigt. Det gør sagen mere alvorlig, men vi ved, at Erdogan leder efter ting, der kan presse Sverige - og dermed indirekte presse USA til at levere våbensystemer, som Tyrkiet længe har ønsket sig," siger han og tilføjer, at det pres, som nu hviler på USA, vil amerikanerne komme delvist i møde. "Det skyldes, at Sverige anses for at være en meget stærk spiller i det kommende NATO, både fordi de har et relativt stærkt forsvar, men også fordi de fylder et strategisk hul i Østersøen, " siger Kristian Mouritzen.

I forbindelse med EU-udenrigsministermødet i Bruxelles mandag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at det er "skamfuldt" og "beskæmmende", at Rasmus Paludan har brændt koranen af i Sverige og dermed medvirket til at vende Tyrkiets holdning i negativ retning over for det svenske medlemskab af NATO. Han mener ikke, at Danmark eller Sverige kunne have grebet ind over for Paludans koranafbrænding, da det ville være i strid med ytringsfriheden i begge lande. Til gengæld lægger han i stedet op til, at der nu skal laves en diplomatisk indsats for at genskabe forholdet til Tyrkiet. "Jeg har noteret mig, at både den svenske udenrigsminister og den svenske statsminister har været ude og tage afstand fra indholdet i de her manifestationer. Og det er jo det, man kan gøre som politisk leder i et demokratisk land," siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter: "Vi har været der selv. Og de gange, hvor vi har været der i forskellige sammenhænge, er det lykkedes os at få tyrkerne og alle mulige andre til at se forskel på Danmark som land og vores juridiske institutioner, og så det forhold, at der findes enkeltpersoner, som har nogle synspunkter, der er stærkt afvigende. Det bliver vores opgave at hjælpe svenskerne med at gøre det gældende over for Tyrkiet. For det er også i Tyrkiets interesse, at vi får udvidet NATO med Sverige og Finland."

Jyllands-Posten skriver blandt andet sin leder: "Jo nærmere Tyrkiet rykker på næste præsidentvalg, jo hårdere bliver undertrykkelsen af oppositionen. Nu er valgdatoen meldt officielt ud: den 14. maj. Desto mere skamløst farer en presset præsident Recep Tayyip Erdogan frem mod sine største politiske udfordrere. Han fremstår nu som en utilsløret totalitær leder. Hans metoder hører simpelt hen ikke hjemme i Europa og da slet ikke i Nato. [...] Han fremmaner konstant et billede af, at de syriske kurdere allierer sig med den tyrkisk-kurdiske terrororganisation PKK, men efterlever især det ældgamle princip om, at intet fungerer så godt som lynafleder for hjemlige problemer som en rask udenrigspolitisk krise. Det er også i det lys, man skal se Erdogans utålelige sejpineri om Sveriges Nato-medlemskab. Den tyrkiske ratifikation af den svenske ansøgning trækker ud. Officielt skyldes det tyrkisk utilfredshed med, at Sverige ikke vil udvise en række navngivne kurdiske oppositionsfolk til Tyrkiet. Forleden kom der endnu en grund til, da der blev hængt en Erdogan-dukke op i en lygtepæl ved Stockholms rådhus. Det greb Erdogan omgående som anledning til at skærpe krisen med Sverige. [...] At alle planer om et tyrkisk EU-medlemskab for længst er opgivet i Bruxelles, er en selvfølge. Det er kun selve Tyrkiets strategisk vigtige placering på kanten af krudttønden Mellemøsten, som forhindrer, at Nato tager en alvorlig snak med sig selv om, hvorvidt Tyrkiet hører hjemme i det værdifællesskab, som Nato også udgør. Modprøven er meget enkel: Hvis Tyrkiet i dag skulle søge om optagelse i Nato, ville det ikke slippe ind. Dét udstiller det enorme problem, som Tyrkiet udgør for den frie verden, der er involveret i en skæbnesvanger kamp mod autoritære kræfter på mange fronter, især Rusland og Kina. Vesten burde skyde Tyrkiet ud af sin kreds og lægge Erdogan-regimet på is. Men Vesten kan lige nu ikke undvære Tyrkiet. Det er en høj realpolitisk pris at betale, men aktuelt er der næppe nogen vej udenom. Desværre."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent, Allan Sørensen, som blandt andet skriver: "Krige, kupforsøg og økonomisk kaos. Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, har erfaring med det hele. De seneste 20 år har han stået i spidsen for et Tyrkiet i forandring. [...] Den tyrkiske præsidents popularitet har i de seneste år været tynget af landets økonomiske krise. Ifølge en undersøgelse foretaget af Metropoll var støtten til Erdogan helt nede på 39 procent i oktober 2021, mens inflationsraten lå på omkring 80 procent. I mellemtiden er inflationen faldet, og støtten til Erdogan er kravlet op på 47,6 procent. [...] Valget den 14. maj vil levere svaret. Og indtil da vil Erdogan gøre alt for at svække sine modstandere, der er en samling af seks forskellige partier. [...] Vestlige lande håber, at den tyrkiske opposition kan besejre Erdogan. Ikke kun fordi det vil betyde en afskaffelse af de autoritære beføjelser, som præsidentposten har i dag, og en øjeblikkelig forbedring af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet. Men også, og især, fordi Vestens forhold til Tyrkiet under Erdogan er en konstant konfliktfyldt oplevelse. Tyrkiets behandling af det kurdiske mindretal og krigsførelse i de kurdiske områder i Syrien er en af konflikterne med Vesten. Årsagen er, at Erdogan i øjeblikket bruger Tyrkiets generelle kamp mod de militante kurdiske bevægelser som årsag til at blokere for Sveriges og Finlands medlemskaber af Nato. Tyrkiet kræver 130 kurdiske aktivister udleveret for at godkende Nato-medlemskabet. Og det svækker Nato på et tidspunkt, hvor organisationen er stærkt udfordret af Ruslands krig mod Ukraine. [...] En lignende uro har EU også mærket til i de seneste år. Især fordi Erdogan gentagne gange har brugt truslen om at lade Europa oversvømme med flygtninge til at forsøge at dæmpe kritikken af Tyrkiet og skabe fordelagtige aftaler. Den adfærd giver mening for Tyrkiet, der geografisk og mentalt er klemt mellem Asien og Europa. At være på talefod med så mange parter som muligt giver bedre kort på hånden, og kritik udefra bliver mere fordøjelig. Man kan presse USA med trusler om at forbedre forholdet til Rusland, og EU kan presses med flygtninge. De kommende måneder forventes Erdogan at fortsætte denne tyrkiske kurs. Især for at overbevise den tyrkiske vælger om, at Tyrkiet først og fremmest er bedst tjent med en stærk præsident, der hverken lader sig diktere fra øst eller vest."
Berlingske, s. 4, 5; Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 5 (24.01.2023)

Prioriterede historier

Hård retorik fra ECB styrkede euro
Mandag sendte meldinger om en uændret retning for pengepolitikken i Den Europæiske Centralbank, ECB, euroen i stærkeste niveau over for dollaren siden april sidste år, skriver Børsen og Berlingske. Søndag slog den hollandske centralbankchef og ECB-rådsmedlem, Klaas Knot, et slag for yderligere to renteløft på 50 basispoint i februar og marts med flere renteforhøjelser i fremtiden og mandag gav flere centralbankmedlemmer udtryk for lignende synspunkter, hvilket lægger sig op ad ECB-chef Christine Lagardes udmelding fra sidste uge, om at ECB bør holde sin kurs. George Saravelos, chef for valutaresearch hos Deutsche Bank, skrev ifølge Berlingske i en rapport fra tidligere i januar: "Centralbankernes kamp mod inflationen vil fortsat være en drivkraft i 2023, men der er store forandringer på vej andre steder: Europas energichok er hurtigt vendt, og Kinas økonomi er hurtigt ved at genåbne. Disse to skift har skabt et fundamentalt anderledes miljø end sidste år. " Inflationen er faldet betydeligt mere i USA end i Europa, og analytikere forventer derfor, at ECB vil hæve renten mere end Federal Reserve i 2023, hvilket gør euroen mere attraktiv. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, fremhæver, at den svagere dollar vil ramme både de danske brugere og de danske virksomheder med både fordele og ulemper. "Groft sagt kan man dele det op mellem forbrugerne og de eksporterende virksomheder. Når vi ser denne svækkelse, bliver det billigere for de danske forbrugere at handle amerikansk. Det vil sige, at turen til USA bliver billigere," siger Jeppe Juul Borre: "Omvendt vil det også blive dyrere for de amerikanske forbrugere at handle dansk, og det kan ramme virksomhederne. Hvis virksomheder får deres indtjening i dollar, skal den omveksles til en lavere kurs. Det vil ramme bundlinjen direkte." Børsen og Jyllands-Posten skriver også, at renten steg en anelse efter ECB-meldingen. Joachim Nagel, chefen for den tyske Bundesbank og medlem af styrelsesrådet i ECB, var en af flere på talerstolen mandag fra ECB og han sagde, at centralbanken vil bringe inflationen ned, uden at det udløser en recession. "Vi vil få inflationen under kontrol på en måde, hvor det, mange frygter, ikke sker, altså så der ikke kommer recession til euroområdet," siger Nagel. ECB's topchef, Christine Lagarde holdt også en tale, men det var efter dansk lukketid.
Børsen, s. 21, 24; Jyllands-Posten, s. 24; Berlingske, s. 8 (24.01.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Trods rekord i ubesatte jobs: Minister fastholder, at udenlandsk arbejdskraft kan tage stillinger fra ledige danskere
Politiken bringer et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som er bekymret for, at mere international arbejdskraft kan gå ud over danske arbejdsløse. "Jeg synes jo faktisk, at det potentielt godt kan tage noget fra nogen, så længe vi har danske arbejdsløse, så længe vi har 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, så længe vi har seniorer, der oplever, at hvis de mister deres job i slutningen af arbejdslivet, så kan de ikke få foden indenfor igen," siger hun, men understreger, at regeringen ikke er modstander af udenlandsk arbejdskraft og at planen også er at gøre det lettere at få den hertil, så længe ledigheden er lav. Samtidig bemærker hun, at hun, som minister, vil "starte med dem i Danmark, der ikke er med, og samtidig selvfølgelig diskutere, hvordan vi i øvrigt kan levere nogle af løsningerne med udenlandsk arbejdskraft". 2023 er af EU-Kommissionen udråb til 'faglighedens år' med fokus på at hjælpe landene med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft ude i verden til de sektorer, som mangler den. "Det er ret centralt i regeringsgrundlaget, at hvis man ellers spiller efter reglerne som virksomhed, hvis man har en overenskomst, så vil vi godt være med til både at se på beløbsgrænsen og barrierer for at få udenlandsk arbejdskraft hertil," siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Politiken, s. 8 (24.01.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU risikerer at tabe det grønne kapløb til USA
Børsen bringer en kronik af Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef, Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: "USA er for alvor stemplet ind i klimakampen med den enorme og historiske klimapakke, der har det mundrette navn Inflation Reduction Act. [...] Det skaber selvfølgelig nogle helt unikke muligheder for grønne danske virksomheder, der er i USA. Men det kan samtidig blive så attraktivt at investere i USA, at vi risikerer, at virksomheder i Europa vælger at flytte produktion og arbejdspladser over Atlanten. Det skal EU gøre alt for at undgå. Det er bydende nødvendigt, at EU gør endnu mere for at sikre teknologi, grøn produktion og arbejdspladser i Europa. Ellers bliver vi ikke bare hægtet af i den globale konkurrence, men vi risikerer også, at vi sakker bagud i den globale udvikling. [...] Her kan en fælleseuropæisk teknologifond, der giver lige adgang til alle virksomheder - uanset hvilket EU-land de kommer fra - være en del af løsningen. En sådan superfond er allerede på tegnebrættet i Bruxelles. Det bør dog samtidig stå klart, at mere statsstøtte - som nogle EU-lande kalder på - ikke kan stå alene. EU skal hele tiden have virksomhedernes konkurrenceevne for øje i bred forstand. Det er garanten for Europas fremtidige velstand. [...] EU hænger altså i bremsen, når det kommer til at implementere programmet og udrulle vedvarende energi og energieffektive løsninger, som i øvrigt også er det mest effektive håndtag at hive i, når energipriserne skal under kontrol i fremtiden. Der venter en massiv opgave for EU. EU skal op i et helt andet gear, når klimaambitionerne skal omsættes til konkret handling. Samtidig skal EU gå all-in på at styrke det indre marked og forenkle vores fælles regler. Det er nøglen til at fremtidssikre europæisk konkurrenceevne og fastholde Europa som globalt førende inden for grøn teknologi."
Børsen, s. 30 (24.01.2023)

Det digitale indre marked

Europa-parlamentarikere: E-sport rummer gigabytes af muligheder for EU
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard, næstformand, Renew Europe, MEP (V) og Bergur Larsson Løkke Rasmussen, Public Affairs-konsulent, Grace PA, regionsrådsmedlem (V), Region Hovedstaden. De skriver blandt andet: "E-sport er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Kvalificerede skøn taler vi om tre milliarder spillere på verdensplan! […] Af samme grund kan det undre, at sporten nærmest er en politisk hemmelighed. Det skal være slut nu. [...] Derfor bør EU sætte fokus på den galopperende sportsgren for at understøtte de utvivlsomme gevinster og behandle de bekymrende børnesygdomme, der altid ledsager et område i eksplosiv vækst. Europa-Parlamentet har for nylig, efter pres fra Venstre, vedtaget en række forslag til at indfri det store potentiale i E-sport og gaming: For eksempel at fremme kodning som kompetence blandt unge, bekæmpe online mobning og legislativt at styrke den europæiske gaming-industri - både af hensyn til spilproducenter og de mange unge spillere. [...] Det enorme antal af gamere verden over understreger markedspotentialet. Derfor bør det europæiske fællesskab benytte en gylden mulighed for at skabe en egentlig europæisk computerspilsindustri - og samtidig et EU-gaming-brand. [...] EU bør desuden vedtage en online anti-mobbestrategi. Medlemslande skal have guidelines til at gøre det tryggere for unge at færdes i virtuelle verdener. [...] Endelig skal vi rette op på EU's momsregler for digitale produkter for at undgå at kvæle en voksende forretning for flere gamere - og europæisk erhvervsliv. [...] Hvis ikke vi ændrer EU's momsregler, er faren, at markedet for non-fungible tokens forsvinder i EU til fordel for USA eller andre lande, hvor rammerne er mere favorable. E-Sport er ikke længere en dille, men en mulighed. Så lad os drage nytte af fordelene, mens vi samtidig skaber en tiltrængt forbedring af vilkårene for gamere og afvikler barrierer for potentielle væksteventyr for europæisk erhvervsliv."
Altinget, mandag (24.01.2023)

Institutionelle anliggender

Løkke lurepasser om europæisk partimedlemskab
Tidligere på måneden var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til nytårsreception i Bruxelles hos partigruppen Renew, der samler Europa-Parlamentets liberale partier, skriver Altinget. Venstre og Radikale sad sammen med blandt andre den franske præsidents EU-politikere, men besøget var meget kort og selvom Moderaterne flirter med de liberale i Europa, vil de endnu ikke bide til bollen, selv om dørene står åbne.
Altinget (24.01.2023)

Politisk lederskab bliver altafgørende. Nu ved vi, hvor vi ikke skal lede
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Sidste uge viste alvorlige sprækker i de samfundsbærende strukturer. En folkeafstemning om store bededag er tåbelig på alle måder, men afslørede også, hvem der ikke ejer den lederkraft, der er nødvendig. [...] Det er ikke kun i Danmark, at der er behov for politisk lederskab på et tidspunkt, hvor der skal træffes alvorlige og tunge beslutninger. For dette er tiden for de store beslutninger. Det gælder især i forhold til Ukraine, hvor Tysklands fodslæben i at levere militærhjælp har nået nye højder med farcen om Leopard 2-kampvognene. Det er igen en vægelsindet kansler Olaf Scholz (SPD), der er god til at tale med store ord, men som har alvorlige problemer med at følge op med handling og ikke mindst med at forudse problemer, som han burde have set komme på 100 kilometers afstand og derfor have forberedt sig på. Det er ikke lederskab. [... ] Macron gennemførte vigtige arbejdsmarkedsreformer før coronatiden, men pensionsreformen døde i pandemien. Nu er en ny pensionsreform blevet introduceret. En forhøjelse af pensionsalderen fra 62 til 64 år med en masse undtagelser og højere bundpension lyder meget lidt ambitiøst med danske ører. Men millioner er på gaden, og reformen ville falde med et brag i en folkeafstemning. Skal Macron så bøje sig? Nej da. Reformen er et skridt i den rigtige retning. Lykkes Macron, står han stærkere på europæisk plan. Hvis ikke, så er der ikke meget fransk gloire tilbage. [...] Italiens Giorgia Meloni skal - ligesom Frankrig - levere reformer, der kan føre til en økonomisk renæssance, men vil hellere kritisere Den Europæiske Centralbank for at sætte renten op. Spanien er fanget i en intern kulturkamp. Polen og EU er i slagsmål om retsstatsprincipper. Storbritannien har vist lederskab i forhold til Ukraine, men har jo ellers meldt sig ud af ansvaret for den europæiske fremtid og piller sig selv i navlen. Tilbage er en koalition af nordeuropæiske lande: Baltikum, Norden og Holland med tilhængere. Det er en gruppe, der står stærkt i hjælpen til Ukraine, men som også udgør en ansvarlighedens akse i de økonomiske spørgsmål. Hvis disse lande kan arbejde tæt sammen, er muligheden for politisk indflydelse større end i mange år, når nu andre ikke udviser lederskab. Blandt de vestlige lande er det mest stabile lederskab udvist af den amerikanske præsident, Joe Biden. Det gælder indenrigspolitisk med store reformer. Det gælder forholdet til Kina, hvor der er blevet skruet op for konfrontationen, men uden at dialogen er brudt. Og det gælder ikke mindst i forholdet til Ukraine og Rusland. [...] Dette er ikke en tid til fjumrerier og drillerier, men til at træffe hårde beslutninger. Det er her, nogle viser ansvar - og andre viser, hvorfor de aldrig burde stå i spidsen for noget som helst."
Berlingske, s. 12 (24.01.2023)

Vi vil opleve flere korruptionsskandaler i EU, hvis vi ikke sætter ind
Information bringer en kronik af Morten Koch Andersen, seniorforsker i korruption og menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Instituttet. Han skriver blandt andet: "Risikoen for korruption er indbygget i EU-systemet, så længe der ikke er et etisk regelsæt og aktiv monitorering af politikerne. Som det er nu, er der ikke en fælles forståelse af korrekt og ukorrekt opførsel i parlamentet. [...] Da det græske europaparlamentsmedlem Eva Kaili blev arresteret af det belgiske politi de 9. december 2022 for korruption og en direkte forbindelse til Qatar, udløste det markante reaktioner af fordømmelse og foragt fra Europa-Parlamentet. [...] Præsidenten for parlamentet, Roberta Metsola, har fremlagt 14 punkter, der skal sikre bedre regulering og styrkelse af transparens. De omfatter blandt andet regler for bijob, karensperioder ved jobskift, forbedre whistleblowingsystemer, registrering når medlemmer møder repræsentanter fra andre lande på lige fod med lobbyorganisationer, og nedlæggelse af såkaldte 'uofficielle venskabsgrupper' med eksterne stater, krav om opgørelse af formuer, som kun otte ud af 705 medlemmer gjorde i 2022 med mere. Der er (endnu) ikke foreslået etablering af en uafhængig etisk kontrol og monitoreringsenhed med myndighed til at iværksætte efterforskninger - tiltagene hviler indtil videre på intern kontrol og frivillighed. Det er gode forslag og et første skridt mod bedre og mere etisk praksis. Men de ville ikke have ændret meget i denne sag, hvor alle involverede parter vidste, at deres handlinger var ulovlige. Spørgsmålet er, om bedre lovgivning og mere kontrol alene vil forhindre lignende sager i fremtiden - om de vil virke forebyggende. [...] Den store udfordring bliver derfor at opbygge en fælles forståelse af risikoen for korruption i systemet, især i gråzonerne, hvor reglerne forhandles og fortolkes. Og i en organisation, hvor der er mange måder at se verden på, og hvor der er forskellige erfaringer med korruption. [...] Det vigtigste, vi kan lære af sagen, har dog intet at gøre med hverken efterforskningen eller det politiske efterspil i EU. Det handler derimod om staternes involvering i korruptionen. At repressive regimer vil indgå aftaler med europæiske politikere for at afbøde kritik og fremme deres omdømme og status i EU, viser med al tydelighed, at menneskerettigheder og demokratiske værdier betyder noget. Det er et helt centralt referencepunkt for staternes ageren på den globale scene. Det skal vi holde fast i at fremme."
Information, s. 16-17 (24.01.2023)

Klima

Concito: Danmark skal spille hovedrollen i transformationen af EU til en klimaunion
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, EU programchef, Concito, som blandt andet skriver: "I januar 1973, for præcis 50 år siden, trådte Danmark ind i EF. Over årene er medlemsskaren vokset, EF er blevet til EU, Europa-Parlamentet har fået reel magt, og flere og flere politikområder bliver håndteret i det europæiske samarbejde. Den form for samarbejde er særligt vigtigt, når det kommer til indsatsen mod grænseoverskridende problemer, hvor handling i nationale siloer simpelthen ikke slår til. Her er vor tids største udfordring, klimaforandringerne, et åbenlyst eksempel. [...] Den grønne lyskegle i EU er pt. rettet mod de afgørende forhandlinger af de sidste, tilbageværende elementer af den enorme Fit for 55 -pakke, der skal omsætte 2030-målet fra teori til praksis. Samtidig skal man beslutte, hvordan man vil implementere REPowerEU, som EU-Kommissionen lagde på bordet sidste år med henblik på at udfase brugen af russiske fossile brændsler. Skal Danmark have indflydelse her, og i de kommende diskussioner om EU's næste klimamål, skal man passe på med at smøre de begrænsede ressourcer for tyndt ud. [...] I slutspillet af forhandlingerne om de reviderede direktiver for vedvarende energi og energieffektivitet er det derfor vigtigt, at Danmark sammen med ligesindede medlemsstater insisterer på højt ambitionsniveau og stærke virkemidler. [...] Som både reel og selverklæret grøn lederskikkelse i EU skal Danmark påtage sig et ansvar for de fælleseuropæiske ambitioner, med blik for en skarp, strategisk prioritering, og en intelligent mobilisering af potentielle allierede. Hvilket bedre tidspunkt end 50-året for indtræden i det europæiske fællesskab til at tage de endegyldige skridt mod en klimaunion med Danmark i hjertet."
Altinget (24.01.2023)

I 2017 sagde Macron nej, men nu vil han relancere atomindustrien
Krigen i Ukraine får Europa til at satse endnu mere på atomkraft, og i Frankrig reviderer præsident Emmanuel Macron nu sit løfte til vælgerne i 2017, skriver Jyllands-Posten. Macron har foreløbig bestilt seks nye atomkraftværker til levering hurtigst muligt og tirsdag indledte det franske senat behandlingen af et forslag, der ved at luge ud i bureaukratiske fælder skal sætte turbo på en udvidelse af Frankrigs park af atomkraftværker over de næste årtier. Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine fundamentalt har ændret stemningen og en måling, foretaget af Odoxa-instituttet, viser, at 60 pct. af de adspurgte erklærer sig positivt indstillet over for atomkraft mod 51 pct. i 2021 og kun 34 pct. i 2019. Lederen af Frankrigs nukleare sikkerhedsmyndighed (ASN), Bernard Doroszczuk, har opfordret til, at der gennemføres en ”Marshallplan” for atomkraft og han siger til avisen La Tribune: "Det indebærer rekruttering og uddannelse af mindst 10. 000 teknikere og ingeniører om året indtil 2030 for at varetage og vedligeholde en moderne atompark."
Jyllands-Posten, s. 12 (24.01.2023)

Sikkerhedspolitik

Vejene til fred er få, smalle og usikre
I et debatindlæg i Berlingske skriver Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for Socialdemokratiet, blandt andet: "Fred og retfærdighed for Ukraine forudsætter desværre stadigt flere våben fra Vesten til at befri de besatte områder. Men det ultimative rædselsscenarie er, at Putins svar på at blive trængt tilbage langs frontlinjen bliver en desperat beslutning om at bruge taktiske atomvåben til at smadre det ukrainske militær. Det kan med ét slag mangedoble krigens tab af både militære og civile liv og føre til en direkte NATO-deltagelse i krigen. Krig og våbenkapløb kan komme helt ud af kontrol. Alt håb knytter sig til, at der i stedet melder sig omtanke og måske magtskifte i den russiske ledelse, så fredsforhandlinger kan komme i gang - og vejen kan åbnes for genopbygning af livet i Ukraine. [...] Kun et fornyet samvirke mellem Vesten og Rusland, der udvides med Kina, kan bremse det igangværende rustningskapløb og forhindre spredning af kernevåben til stadigt flere stater. Tør vi tro på det? Kernevåbenspredning kan næppe undgås uden meget håndfaste garantier/alliancer til de lande, der skal afstå fra atomvåben, om, at de ikke vil blive udsat for udefra kommende militære angreb. Der vil imidlertid altid vil være dyb mistro til sådanne garantiers langtidsholdbarhed. [...] I Iran som i Rusland må vi nu klynge os til det lille håb om et regimeskift indefra. Men der kan komme dramatiske mellemspil, hvor Israels ny højreradikale Netanyahu-regering forsøger at sønderbombe Irans atomanlæg, inden en atombombe er klar til brug. Det vil måske forsinke bomben, men næppe forhindre den. Og det vil igen overbevise præstestyret om, at den er nødvendig. Desuden har Iran mange muligheder for - ved hjælp fra allierede kræfter i Israels omegn - at udløse en ny og større konflikt i den krigshærgede mellemøstlige region."
Berlingske, s. 19 (24.01.2023)

Sundhed

Tænketank: EU risikerer at være for dårligt forberedt på den næste pandemi
I en ny rapport advarer Tænketanken Europa om, at trods et forøget budget og mange store ord om et sandt europæisk sundhedsberedskab, så vil EU stadig ikke være godt nok rustet, når den næste pandemi banker på døren. Det skriver Altinget. Corona-krisetidens store tanker om en sundhedsunion vil nemlig hurtigt blive glemt, og selv om mange betragter EU's fælles indkøb af vacciner som en succes, tøver de europæiske regeringer med at give EU mere magt over sundhed.
Altinget (24.01.2023)

Udenrigspolitik

Tidligere ambassadør og EU-parlamentariker: Fredsforhandlinger vil blot være et pusterum for Putin
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Karin Riis-Jørgensen og Birger Riis-Jørgensen, hhv. fhv. MEP (V) og fhv. ambassadør. De skriver blandt andet: "Krig er et helvede for dem, den går ud over. Denne gammelkendte realitet vågnede også vi vesteuropæere op til 24. februar sidste år, da Rusland overfaldt sin nabo. [...] Vi ser samtidig en stor nation i Europa tage form under en enestående præsidents ledelse. Blive en landmilitær stormagt. Blive svejset sammen. Af Ruslands forbryderiske overgreb. Og af det stærke ønske om at blive del af det Europa, hvor demokrati, ordentlighed, medmenneskelig respekt råder, med andre ord: Blive medlem af EU. Og vi lader lidelserne hos den ukrainske befolkning synke ind i vores bevidsthed sammen med sorgen over bortførte børn, forsvundne forældre og dræbte kærester og fædre ved fronten. [...] Krigen har været i gang i et næsten et år, og der er ingen udsigt til nogen snarlig løsning. Samtidig er det åbenlyst, at krigen og genopbygningen af landet efter krigen vil koste EU og dets medlemslande enorme summer. Helt bortset fra udfordringerne ved til sin tid at få et så stort land i den centrale og østlige del af Europa integreret i EU, sådan som vi har stillet ukrainerne i udsigt. [...] Et markant løsningsforslag er, at USA sammen med Frankrig, UK og Tyskland hellere i dag end i morgen bør lægge pres på både Zelenskyj og Putin for at få en våbenhvile her og nu. Krig er så forfærdeligt, at vi har et moralsk og etisk ansvar for at få myrderierne og ødelæggelserne til at standse. Denne tankegang forudsætter ikke krav om, at Rusland trækker sig fra noget af de områder, de erobrede og annekterede i 2014 og siden 24. februar 2022 før våbenhvilen. De vestlige stormagter må forsikre Zelenskyj og ukrainerne om, at de står bag landet, inddrager det i alle forhandlinger og kan og vil arbejde frem mod en fredsordning, hvor Ukraine på et tidspunkt genvinder alle sine tabte territorier, og hvor Rusland tilbydes samarbejde i en ny regelbaseret europæisk orden. [...] Naturligvis må vi håbe, at våbnene kan tie snart. Af mange grunde. Stormagtsspillet mellem USA og Kina er en af dem. Men det må være ukrainerne, der foretager afvejningen af, hvad der tjener deres martrede land bedst: Fortsat krig eller en fredstilstand. I mellemtiden må vi velovervejet, men beslutsom støtte op med alle vore kræfter om ukrainernes kamp. Samtidig må vi indstille os på, at kampen kræver ofre også af os. Ikke blot i forhold til Ukraine. Genopretningen af vores eget forsvar efter mange års forsømmelser er en af forudsætninger for den afskrækkelse i Europa, som også skal til for at sikre freden. Det bliver dyrt."
Altinget, mandag (24.01.2023)

To baltiske lande udviser russiske ambassadører
Det lettiske udenrigsministerium oplyser mandag, at den russiske ambassadør i Letland har fået besked om at forlade landet. Det sker kun få timer efter, at nabolandet Estland har afleveret den samme besked til den russiske ambassadør i landet. Efter Rusland har beordret den estiske ambassadør til at forlade Moskva med henvisning til, at Estlands regering er "totalt russofobisk", har de to baltiske lande valgt at tage dette skridt. Allerede i april sidste år udviste Litauen den russiske ambassadør i landet. Estland, Letland og Litauen har alle tre agiteret hårdt for, at EU og Nato øger den økonomiske og militære hjælp til Ukraine i krigen mod Rusland.
Jyllands-Posten, s. 12 (24.01.2023)