
Dagens EU-tophistorier
Handel: Handelskrig mellem EU og USA kan koste Danmark dyrt
Ifølge Ritzau kan en handelskrig mellem EU og USA få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi. Dansk Industri vurderer, at op mod 16.000 danske job kan gå tabt, og økonomien kan skrumpe med 47 milliarder kroner. Cheføkonom Allan Sørensen udtaler, at "næsten ligegyldigt, hvilket scenarie vi kigger ind i, så har det en stor pris for Danmark og dansk økonomi, hvis der kommer told på danske varer, der skal ind i USA." EU's økonomi kan også blive påvirket, da danske virksomheder leverer komponenter til den tyske bilindustri, som kan få sværere ved at sælge i USA. Ifølge B.T. står USA til at miste op til 64 milliarder dollar i turismeindtægter som følge af Donald Trumps toldkrig, der også påvirker EU. Adam Sacks fra Tourism Economics udtaler, at "situationen allerede forværret yderligere" på grund af Trumps politikker. De nye toldsatser mod EU, Canada, Mexico og Kina samt strammere immigrationsregler har gjort USA mindre attraktivt for udenlandske turister. Dette påvirker også relationerne til EU og kan have langsigtede konsekvenser for turisme og handel. Ifølge Wall Street Journal vil Trumps planlagte toldkrig mod Europa muligvis blive mindre omfattende end først antaget. Straftold på biler og mikrochip udskydes, men reciprokke tariffer vil stadig påvirke store handelspartnere som EU. EU er blandt de 15% af lande med de højeste handelsoverskud overfor USA, som vil blive ramt. Trump har omtalt 2. april som “Liberation Day” og udtalt, at tolden skulle omfatte flere sektorer, men dette er nu ændret. Ifølge Berlingske forsøger europæiske bilproducenter at sende biler til USA inden 2. april, hvor Donald Trumps nye straftold forventes at træde i kraft. Afsendelser fra EU til USA steg med 22% i februar. EU-institutionerne er ikke direkte nævnt i artiklen, men situationen påvirker europæiske bilproducenter. Kinas premierminister Li Qiang udtalte til en delegation af topchefer: "Ustabilitet og uvished er på fremmarch. På dette tidspunkt mener jeg, at det er endnu vigtigere for hvert af vores lande at åbne markederne mere." Ifølge Ritzau har USA's præsident, Donald Trump, annonceret en 25 procent told på lande, der køber olie fra Venezuela. Dette påvirker også europæisk eksport, hvilket har fået EU-Kommissionen til at reagere. EU-Kommissionen planlægger at indføre told på amerikanske varer til en værdi af 26 milliarder euro som modsvar. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtalte: "Vi er i princippet imod idéen om at lægge told på varer, men vi ser ingen anden vej." EU har dog udskudt tolden på amerikanske varer med to uger.
I et debatindlæg diskuterer Stephen Helgesen Danmarks forhold til USA og EU i en tid med global usikkerhed. Forfatteren argumenterer for, at Danmark ikke bør opgive sit langvarige forhold til USA, selvom mange danskere er utilfredse med præsident Donald Trump. Artiklen fremhæver, at USA historisk har været en vigtig allieret, og at det er nødvendigt at bevare dette forhold i en farlig verden. Forfatteren kritiserer også danske medier for at misforstå amerikansk politik og opfordrer til en mere nuanceret debat. »Vi må rive skyklapperne af øjnene og indse, at vi befinder os i 'realpolitik 2.0'«, understreges det, med henvisning til nødvendigheden af stærke ledere i internationale relationer.
I en analyse i Børsen diskuterer Alex Arash Sand Alsing Kalaee EU's udfordringer med at håndtere Trumps handelskrig. EU-Kommissionens beslutning om at udskyde modsvaret til Trumps toldsatser svækker unionens troværdighed og risikerer at splitte medlemslandene. "Vi risikerer at tabe handelskrigen, før den er begyndt," advares der. EU's frygt for at provokere USA underminerer deres forhandlingsposition. For at bevare sammenholdet og styrken mod amerikanske trusler, foreslås en stærkere union gennem fælles gæld og investeringer. EU-Kommissionens forsvarsplan er et skridt mod en mere forenet union, inspireret af Alexander Hamiltons historiske tilgang.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Ekstra bladet, mandag; Politiken, mandag, tirsdag, s. 7; Børsen, tirsdag, s. 13,23
Klima: EU strammer reglerne for modeindustrien for at fremme cirkulær økonomi
Jens Bomann Christensen har skrevet et debatindlæg på Altinget.dk om EU's nye reguleringer for mode- og tekstilindustrien, der skal fremme en cirkulær økonomi. EU's miljøministre og Europa-Parlamentet har indgået en aftale om udvidet producentansvar, hvor producenter skal betale for indsamling, genbrug og genanvendelse af tekstiler. Christensen understreger, at "den forretningsmodel, som størstedelen af modeindustrien kører efter i dag er ikke forenelig med omstillingen til en cirkulær økonomi." Han opfordrer danske politikere til at fokusere på økonomiske incitamenter og miljøgraduerede bidrag for at fremme omstillingen. Ministerrådet og Parlamentet ønsker, at disse gebyrer skal tackle fast fashion.
Kilder: Altinget.dk, tirsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Kaja Kallas advarer om eskalering af konflikten i Mellemøsten
Ifølge Ritzau advarer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, om, at Israels angreb i Libanon og Syrien kan eskalere konflikten i Mellemøsten. På et pressemøde i Jerusalem opfordrer hun til genoptagelse af fredsforhandlinger som den eneste løsning. Kallas understreger, at "Israel har ret til at forsvare sig selv imod terrorangreb, om det er Hamas, houthierne eller Hizbollah. Men de militære aktioner skal være proportionelle." Hun advarer om, at "vold afføder mere vold."
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Politiken, mandag
Andre EU-historier
Nabopolitik: Tyrkiets politiske spændinger kan påvirke forholdet til EU
En artikel i Kristeligt Dagblad beskriver den politiske situation i Tyrkiet efter fængslingen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, og de mulige konsekvenser for Tyrkiets forhold til EU. Yavuz Baydar, en tyrkisk journalist, kritiserer EU's tilgang til Tyrkiet og siger: "Den eneste måde, man kan håndtere styret i Ankara på, er iskold 'noget for noget'-politik." Baydar mener, at Erdogan søger et tættere forhold til Trump, mens han taktisk presser på for EU-medlemskab uden indblanding i tyrkiske anliggender.
En analyse i Information beskriver, hvordan Recep Tayyip Erdogan udnytter sin styrke på verdensscenen til at slå ned på politiske modstandere i Tyrkiet, mens oppositionen fortsat kæmper for politisk frihed. Erdogan har forfulgt oppositionspolitikere og øget sin kontrol, senest med anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, for "korruption" og "samarbejde med terrororganisation". Ifølge Human Rights Watch var dette "et politisk motiveret angreb med det formål at kvæle lovlig politisk aktivitet". EU er afhængig af Erdogan for at holde indvandrere ude, og hans militære styrke er vigtig for Europas sikkerhed. Erdogan frygter dog valget i 2028, hvor Imamoglu kan blive en stærk udfordrer.
Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 5; Information, mandag
Konkurrence: Tesla kan miste en vigtig indtægtskilde i EU
Povl Dengsøe analyserer i sin meningsartikel i Berlingske, hvordan Teslas økonomiske situation påvirkes af EU's reguleringer. Tesla har tidligere tjent betydeligt på salg af CO₂-kvoter, men med Europa-Kommissionens forslag om at give bilproducenter tre ekstra år til at opfylde 2025-grænserne, kan denne indtægtskilde mindskes. Dette forslag er endnu ikke ratificeret af Europa-Parlamentet. "Umiddelbart vil det lette presset på bilproducenterne, så de måske ikke længere behøver at købe CO₂-kvoter fra konkurrenter. Og så er vi ovre i den privatøkonomiske afdeling. For hvad gør Tesla?" spørger Dengsøe. Tesla kan vælge at sænke priserne for at øge salget og dermed kompensere for det tabte kvotesalg.
Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 2
Klima: Danmark fremskynder godkendelse af sol- og vindprojekter
Ifølge Jyllands-Posten vil en ny bekendtgørelse fremskynde godkendelsen af sol- og vindprojekter i Danmark for at reducere afhængigheden af russisk gas og fremme den grønne omstilling. EU har presset på for hurtigere processer, hvilket har ført til bekymring blandt miljøorganisationer. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler: "EU mener, at vi er alt for afhængige af import af især russisk gas. Derfor er hastighed i omstillingen blevet et kriterie." Bekendtgørelsen vil reducere behandlingstiden med op til tre år.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 6
Migration: EU vil etablere udrejsecentre uden for unionen
Ifølge Politiken vil EU effektivisere udvisningsprocessen for afviste asylansøgere ved at etablere udrejsecentre uden for EU. Kun 20% af afviste asylansøgere forlader EU, hvilket EU's migrationschef Magnus Brunner kalder "uacceptabelt". EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Vi ønsker at indføre et ægte europæisk system for tilbagesendelse." Forslaget indebærer, at afvisninger gælder for hele EU, og at varselstiden for deportationer fjernes. Forslaget skal godkendes af EU-Parlamentet.
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 2
Institutionelle anliggender: Danmark åbner EU-formandskab med fest i Aarhus
Ifølge Jyllands-Posten åbner det danske EU-formandskab officielt i Aarhus den 3. juli. Danmark overtager formandskabet den 1. juli, og begivenheden markeres med en europæisk gadefest og fællesspisning. Statsminister Mette Frederiksen udtaler: "Vi skal bruge brydningstiden til at skabe et endnu stærkere Europa, der opruster og forsvarer sine demokratiske samfund og Ukraines fremtid i Europa." Europa-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, deltager i arrangementet.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 2
Økonomi: Danske storbanker bekymrede over afhængighed af amerikansk teknologi
En artikel i Børsen beskriver bekymringer blandt danske storbanker over afhængigheden af amerikansk teknologi. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtalte under et besøg i København, at "Europa ikke længere kan være afhængig af amerikansk våbenteknologi." Artiklen fremhæver, at bankerne, herunder Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, ser stigende risici i deres afhængighed af amerikanske it-leverandører. Der er også bekymringer om potentielle digitale angreb og politiske spændinger, der kan påvirke bankernes operationelle robusthed.
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 6-7
Udenrigspolitik: EU støtter Danmark i Grønland-konflikt, men Egede ønsker mere opbakning
Ifølge Politiken fastholder EU sin støtte til Kongeriget Danmark i konflikten om Grønland, men Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede, ønsker en mere markant opbakning. EU-Kommissionens talsperson, Anitta Hipper, udtalte: "EU støtter og står fuldt ud bag Kongeriget Danmark. Dette er det vigtigste." EU er i løbende kontakt med den danske regering, men har ikke offentligt kritiseret det amerikanske besøg i Grønland. Egede udtrykker bekymring over den amerikanske tilstedeværelse og opfordrer til hurtig handling.
Kilder: Politiken, torsdag, s. 6
Sikkerhedspolitik: Frankrig vil åbne ny nuklear luftbase nær Tysklands grænse
Ifølge Jyllands-Posten planlægger Frankrig at åbne en ny nuklear luftbase nær Tysklands grænse som en del af en større oprustning i Europa. Præsident Emmanuel Macron understreger nødvendigheden af at forsvare kontinentet mod stigende trusler, især fra Rusland. Macron udtaler: "Vores land og vores kontinent skal fortsætte med at forsvare, udruste og forberede sig, hvis vi vil undgå krig." Under et EU-topmøde i Bruxelles blev der diskuteret en udvidelse af Frankrigs nukleare afskrækkelse, og Mette Frederiksen ville ikke udelukke atomvåben på dansk jord.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 25. marts 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark