EU i dagens aviser tirsdag den 25. oktober 2022

25. oktober 2022

Tophistorier

Hinduen Rishi Sunak er den sikre hånd, der nu skal styre Storbritannien
42-årige Rishi Sunak blev mandag kåret til ny leder af Det Konservative Parti og han er hermed den nye premierminister i Storbritannien, skriver flere af dagens aviser. Han var den eneste kandidat, som fik de fornødne 100 nomineringer fra de konservative medlemmer af Underhuset. Efter kåringen mandag eftermiddag talte Rishi Sunak til sine partifæller, hvor han blandt andet sagde: "Vi kan ikke tillade os den luksus at strides om personspørgsmål. Vi har én chance. Enten samler vi os, eller også dør vi," sagde han ifølge The Times. Rishi Sunak var i sin tid for Brexit og han har altid været imod EU, men nu står Storbritannien over for nye Brexit-forhandlinger med EU for at forbedre situationen for handel mellem Nordirland og resten af kongeriget. Hvis Rishi Sunak overtager truslerne fra Boris Johnson og Liz Truss om at rive dele af Brexit-aftalen itu, så risikerer han en reel handelskrig med EU, hvilket den hårdt ramte britiske økonomi ikke har råd til. Men bliver Rishi Sunak for pragmatisk, så kan han miste tilliden fra de rettroende brexiteers i partiet, og så bliver det svært at regere, skriver Politiken.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Det er trist at følge udviklingen i Storbritannien. Hver gang man tror, det ikke kan blive værre, er det blevet værre. Liz Truss holdt 45 dage i stolen som premierminister, og hendes tilbagetræden efter hasarderede økonomiske tiltag blev den foreløbige kulmination på en deroute i det konservative parti, der har budt på dumheder i episk skala og politisk ustabilitet i en grad, der tidligere var uvant for briterne. [...] Rishi Sunak træder til, og det kan være et godt valg. Den ultrarige politiker med sydasiatiske rødder ser ud til at have ambitioner om at samle befolkningen, hvilket ville være nyt efter splittelsen under både Boris Johnson og Liz Truss. [...] I 1972 gik danskerne ind i EU sammen med briterne. Meget binder stadig de to øriger sammen. Ikke mindst den sunde fornuft, som stiller kritiske spørgsmål, når centraliseringen i Bruxelles går for vidt. Der har været skadefryd over Brexit og den følgende deroute, ikke mindst i EU's centrale nationer. Men de burde i stedet se i øjnene, at Europa er mindre Europa uden Storbritannien. Ukraine-krigen har mindet os om det. Briterne befriede engang Europa, og de prøver i øjeblikket på at gøre det igen. Konflikten i Østeuropa viser, hvem man kan regne med, når det virkelig gælder. Storbritannien er nede i øjeblikket, men har stadig en vigtig rolle at spille i Europa. Det har Rishi Sunak nu chancen for at vise."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "I det mindste gik det hurtigt og endte med den rette vinder. Det er det bedste, man kan sige om valget af Rishi Sunak som Storbritanniens nye premierminister. [...] Ikke blot har han erfaring fra finanssektoren, en vigtig kompetence i en økonomisk krise, han havde også ret i stort set alle sine advarsler om Liz Truss' dybt uansvarlige økonomiske planer. For briternes skyld, for EU's skyld og for hele verdensøkonomiens skyld må man inderligt håbe, at Sunak sammen med finansminister Jeremy Hunt får stabiliseret både den britiske økonomi og det politiske system. [...] Udfordringerne er enorme - det Storbritannien, som Sunak overtager, er plaget af inflation, energikrise, problemer med den offentlige sektor og statsbudgettet. Landet leder stadig efter sin internationale rolle efter Brexit-fadæsen, og Skotland truer stadig med løsrivelse. Løses kan det hele næppe i de godt to år, der er til næste valg, som senest skal afholdes i januar 2025, men formår Sunak at få standset kaosset og genskabt markedernes tillid til Storbritannien, vil det være godt gået."
Kristeligt Dagblad, s. 9, 11; Politiken, s. 1, 4; Børsen, s. 24-25, 2; Jyllands-Posten, s. 16-17 (25.10.2022)

Prioriterede historier

Hvis vi kunne bestemme, så …
Information har spurgt nogle af de største partier om, hvordan de forholder sig til udenrigspolitikken, hvis de får magten. Karsen Hønge, udenrigsordfører, SF, siger blandt andet: "For os er reel forsvars- og sikkerhedspolitik meget mere end ren militær oprustning, eftersom den reelle sikkerhedspolitik hænger sammen med, at vi får et meget stærkere udenrigsministerium og et stærkere diplomati. Det betyder også, at vi ser bistandspolitik som en integreret del af vores forsvars- og sikkerhedspolitik, ligesom vi ser fødevare- og energiforsyningspolitik som en integreret del af udenrigspolitikken. [...] Vi mener desuden, at der skal mere fokus på Europa, og at der skal være et meget stærkere europæisk ben i NATO. Selv om USA virker meget optaget af Europa grundet krigen i Ukraine, kommer amerikanerne i fremtiden til at blive mere og mere optaget af Asien, og derfor skal EU-samarbejdet styrkes yderligere."

Martin Lidegaard, udenrigsordfører, Radikale Venstre, siger blandt andet: "Den største forskel ville være, at vi ville forholde os uforbeholdent og mere offensivt til EU. Med den multipolare verdensorden, som vi kigger ind i nu, er det eneste, vi kan være helt sikre på, at vi har brug for en stærkere fælleseuropæisk udenrigspolitik og et stærkere fælles sammenhold. Vi skal veksle den økonomiske magt, EU har, til geopolitisk indflydelse, både på grund af det vi oplever med krigen i Ukraine, men også grundet den stigende polarisering i USA og Kinas voksende styrke. Derudover skal vi sammen i EU gøre en meget mere helhjertet indsats for at løfte det afrikanske kontinent."

Lars Løkke Rasmussen, formand, Moderaterne, siger blandt andet: "Vi har nogle objektive interesser i at kunne være i dialog med resten af verden, og derfor vil dansk udenrigspolitik til alle tider handle om at balancere mellem idealerne og det pragmatiske. Vi ønsker derudover en meget europæisk baseret udenrigspolitik. Verden er i forandring, og globaliseringens præmis om, at man kan frisætte handlen fra udenrigspolitikken, er under angreb lige nu. Vi er nødt til at tænke på vores egne strategiske muligheder som kontinent, og det kalder simpelthen på et stærkere europæisk samarbejde. [...] Sikkerhedspolitisk er vi 100 procent et forsvarsparti og et NATO-parti, og vi kan bestemt ikke udelukke, at Danmark skal hurtigere op på de to procent af bnp til Forsvaret årligt."

Marcus Knuth, udenrigsordfører, De Konservative, siger blandt andet: "De Konservative ønsker først og fremmest en udenrigspolitik, der har Danmarks interesser for øje. Det gælder både erhvervsmæssigt, i kraft af at vores ambassader skal have fokus på erhvervsfremme, og det gælder sikkerhedspolitisk. Udviklingsbistanden og sikkerhedspolitikken skal kobles endnu mere sammen, så vi får mest muligt af vores udviklingspenge med henblik på at skabe mere stabilitet ude i verden for at sikre færre flygtninge- og migrationsstrømme. [...] På EU-fronten ser vi altid gerne et styrket handelssamarbejde, men vi mener også, at der er blevet taget beslutninger i Bruxelles, som vi helst havde været foruden - eksempelvis EU-direktivet om øremærket barsel til mænd."

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører, Venstre, siger blandt andet: "Der, hvor vi måske adskiller os fra den nuværende regering, er, at vi ønsker et endnu tættere europæisk samarbejde. [...] Hvis jeg skal nævne et punkt, hvor vi har været totalt uenige og stadig er lidt uenige med regeringen, så handler det om det sikkerhedspolitiske aspekt af udenrigspolitikken. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre ønsker at få Forsvaret op på en to procents målsætning hurtigere, end regeringen ønsker det."

Henrik Dahl, udenrigsordfører, Liberal Alliance, siger blandt andet: "Hvis vi kunne definere udenrigspolitikken, så tror jeg ikke, at man ville mærke de helt store forandringer fra nu. Der er en bred politisk konsensus om, at vi i Danmark skal indgå i NATO, EU, FN og i et nordisk samarbejde, og det mener vi også i Liberal Alliance. Når det er sagt, så ønsker vi et effektivt EU, når det gælder frihandel og fri bevægelighed, men vi mener ikke, at EU skal blande sig i eksempelvis sociale eller lønmæssige spørgsmål."

Peter Seier Christensen, udenrigsordfører, Nye Borgerlige, siger blandt andet: "Det vigtigste for Nye Borgerlige er, at vi får styrket NATO, og at vi får løftet udgifterne til Forsvaret med to procent årligt hurtigst muligt. [...] Vi skal ikke føre den her aktivistiske udenrigspolitik, hvor vi sender soldater til alle mulige steder i Afrika og Asien. Vi skal fokusere på vores eget land og Grønland og Færøerne. Derudover ønsker vi, at Danmark skal meldes ud af EU. Vi har egentlig ikke noget problem med EU-handelssamarbejdet, men vi mener, at EU blander sig i alt for meget, som bedre kan varetages af nationalstaten."
Information, s. 9 (25.10.2022)

Det digitale indre marked

TikTok skal ikke afgøre vores folketingsvalg
Politiken bringer et debatindlæg af Nikoline Prehn, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds, som blandt andet skriver: "Som ung politiker har jeg naturligvis overvejet at bruge TikTok. Men jeg befinder mig i et dilemma. For på den ene side har jeg tænkt, at jeg bør benytte mig af TikTok for at nå bredere ud. Men på den anden side har jeg svært ved at promovere mig selv og min politik på et medie, som gentagne gange er blevet beskyldt for diskrimination og ulovlig datadeling. [...] EU-Kommissionen er netop nu i gang med en undersøgelse af, om TikTok bør forbydes eller reguleres i Europa. Mens undersøgelsen kører, fortsætter mediet med at diskriminere og censurere indhold, der er relateret til demokratiske diskussioner om menneskerettigheder og ligestilling. Og folketingskandidater fortsætter med at promovere sig på selvsamme app. Jeg bruger som de fleste andre folketingskandidater aktivt de sociale medier. Men jeg tøver med at melde mig ind i et system, hvis algoritmer forhindrer brugerne i at opleve diversitet."
Politiken, s. 6 (25.10.2022)

Finansielle anliggender

Danmarks tårnhøje inflation overhaler EU
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark tog et ordentligt hop opad og inflationen er endda højere end i EU, hvilket er første gang siden december 2020. "Det er bemærkelsesværdigt, at inflationen ikke bare er tocifret, men nu udgør voldsomme 11,1 procent i september. En inflation på 11,1 procent skærer markant af danskernes levestandard, fordi lønningerne kun forventes at stige med cirka 3,5 procent," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS. Han understreger samtidig, at der venter Den Europæiske Centralbank (ECB) en hård opgave med at få "trampet inflationen ned, inden den udvikler sig til en løn-/prisspiral, som vi oplevede det i 1970erne". "Det lægger forhåbentlig en begrænsning på politikernes kompensationsforslag i valgkampen. De bør som minimum være finansieret krone for krone," siger Mads Lundby Hansen.
Berlingske, s. 9 (25.10.2022)

Den bløde landing virker som en umulighed
Børsen bringer en kronik af Peter Belling, cand.polit. og ekstern lektor, CBS, som blandt andet skriver: "Inflationen fortsætter på et højt niveau internationalt ført an af energi- og fødevarepriser. Vi trækker fortsat med eftervirkninger af coronapandemien, klimaforhold og fuld effekt af Ruslands invasion af Ukraine. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede da også i sin “State of the European Union”-tale, at naturgaspriserne var steget ti gange siden coronapandemiens udbrud. Geopolitisk er det sidste stød til inflationen næppe leveret endnu. [...] Mange lande har glohede arbejdsmarkeder og fortsat alt for høj inflation. Centralbankerne, anført at den amerikanske centralbank Fed, er desuden kommet for sent i gang med inflationsbekæmpelsen. Dette kan skyldes et håb om, at den høje inflation er et overgangsfænomen, og at det kroniske globale opsparingsoverskud og udsigterne til en fortsat aldrende befolkning med en høj opsparingstendens vil dæmpe aktiviteten og inflationen med tiden. Problemet er, at får den høje inflation lov til at fortsætte, vil inflationsforventningerne slippe sit tag i et lavinflationsforløb, og hvem kan være interesseret i en fremtid med tocifrede årlige prisstigningsprocenter? Det tyder da også på, at centralbankerne vil stramme op, med flere rentestigninger i sigte. Dette låser regeringerne, mht. til hvor meget de kan afbøde konsekvenserne ved at lempe finanspolitikken for ikke at modarbejde inflationsbekæmpelsen. Udsigten til en recession og ikke blot en blød landing begynder at tegne sig."
Børsen, s. 38-39 (25.10.2022)

Er vi på vej mod en ny finanskrise eller måske en statsgældskrise?
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christensen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: "Udviklingen de seneste uger har finansielt set været dramatisk. Renten er fortsat op, aktiekurserne har været svingende, og Storbritannien er i et finansielt stormvejr, som ikke er set siden finanskrisen. Men der er også lyspunkter. Den store japanske økonomi er i fremgang, Ukraine vinder frem i krigen mod Rusland, og gaspriserne har tilsyneladende toppet. Men det standser ikke den finansielle uro, for alle investorers øjne er rettet mod inflationen, som fortsætter på det høje niveau. Det presser renten op, fordyrer investeringer, bremser boligbyggeriet og udhuler realindkomsterne i en sådan grad, at mange økonomer nu frygter global recession. [...] Vi er ikke i nærheden af finanskrisen, selvom mange taler om det, og selvom man i Storbritannien frygter det. De engelske ulykker er selvforskyldte. Ufinansierede skattelettelser løser ikke en energikrise - det ved enhver nationaløkonom. Men verden er desværre ramt af tre alvorlige kriser. I Europa har vi en energikrise, i USA har vi mangel på arbejdskraft og dertilhørende inflationspres, mens vi i Kina har covid-lockdown pga. en dårligt virkende covid-vaccine. Dette tilsammen har medført inflation, stigende renter og global lavvækst. Den dårlige nyhed er, at det tager lang tid at løse energikrisen. [...] EU importerer mere end 50 pct. af energien hovedsageligt fra Rusland og Mellemøsten. Det er derfor afgørende vigtigt, at Europas energipolitik omlægges. Og den nye tyske import af gas fra Qatar løser ikke problemet. Husk også, at havvindmøller kun er en lille del af løsningen. I øvrigt er landbaseret vind meget billigere og hurtigere at etablere end store vindenergiøer, som i øvrigt også er mere sikkerhedspolitisk udsatte. Vi får også brug for masser af naturgas i overgangsperioden, og EU får brug for en kombination af sol, vind, grøn brint, atomkraft og endda også fossiler, som kombineres med opsamling af CO2 - såkaldt carbon capture. Vores energipolitik skal radikalt omlægges. Den skal sættes i et globalt perspektiv og bør indeholde mulighed for store vindfarme på landjorden, grøn brint, åbenhed over for atomkraft og satsning på langt mere forskning og udvikling af energiteknologi samt opsamling af CO2."
Børsen, s. 18-19 (25.10.2022)

Europa styrer mod en recession
Mandag formiddag kom der nye nøgletal for erhvervstilliden i eurozonen i form af de såkaldte PMI-tal og flere økonomer vurderer nu, at Europa styrer mod en recession, eller allerede befinder sig midt i en recession, skriver Jyllands-Posten. "Beskeden herfra synes at være, at europæisk økonomi sandsynligvis allerede er i recession," skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar. I oktober faldt det samlede PMI-tal for eurozonen til 47,1 mod 48,1 i september. Fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, lyder det: "Det er et rigtig øv-tal, der viser, at den europæiske økonomi er gået eftertrykkeligt i bakgear. Faldet i erhvervstilliden sker i øjeblikket med en hastighed, der giver mindelser fra gældskrisen i 2011, og der er tilmed udsigt til yderligere fald hen over vinteren." Den høje inflation betyder, at der ikke er nogen hjælpende hånd på vej fra Den Europæiske Centralbank (ECB). "I stedet er de nødsaget til at trykke forbrugere og virksomheder endnu længere ned ved at fortsætte med at hæve renterne," skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.
Jyllands-Posten, s. 14 (25.10.2022)

Institutionelle anliggender

Intet nyt under solen: EU er væk i valgkampen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R). Han skriver blandt andet: "Tro mod traditionen fylder det europæiske samarbejde intet i den danske valgkamp. Det bør alligevel give anledning til en vis måben andre steder end her, eftersom løsningerne til energikrisen, klimakrisen, Putins angreb på demokratiet, den eklatante mangel på arbejdskraft og dansk flygtningepolitik hænger sammen med EU som molekyler i klik-kemi. Der findes ikke nogen løsninger på vores allerstørste udfordringer, som ikke involverer vores naboer og det europæiske samarbejde. [...] Uanset hvilke politikere danskerne vælger til at lede landet de kommende fire år, kommer det til at ske i tæt samarbejde med de øvrige EU-lande, men det er ikke en kendsgerning, der viser sig i valgkampen. Det er virkelig ærgerligt. EU-samarbejdet er dybest set alt for vigtigt til at blive forbigået i en dansk valgkamp, og en ny regering skal tage stilling til en masse EU-relaterede spørgsmål, eftersom alle lovpakker i den igangværende EU-parlamentariske periode vil blive lukket i løbet af 2023. [...] Sådan som verden udvikler sig, er det europæiske samarbejde i stigende grad afgørende for danskernes ve og vel og hverdag. Det tror jeg faktisk at alle dem som sætter dagsordenen for valgkampen - politikere, meningsdannere, journalister, redaktører, græsrødder, interesseorganisationer og andre - er helt på det rene med."
Jyllands-Posten, s. 29 (25.10.2022)

Valgkampen er et totalt svigt af Danmarks fremtid - Mette Frederiksen går forrest
I en kommentar i Berlingske skriver erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen blandt andet. "I går klokken 15.00 blev det afgjort, at den konservative tidligere finansminister Rishi Sunak bliver Storbritanniens tredje premierminister på under tre måneder. I forvejen har Storbritannien, som står i en af de største økonomiske kriser i nyere tid, på fire måneder skiftet finansminister fire gange. Ja, til overflod har man ovenikøbet fået et nyt statsoverhoved i kong Charles 3. inden for den samme korte tid. Her ser vi, hvad der sker, når politikerne ikke passer på fremtiden og faktisk i årevis ikke taler sandt om konsekvensen af deres beslutninger. Det var rent hasardspil at sætte Storbritanniens medlemskab af og stormagtsrolle i EU til folkeafstemning uden klare og troværdige alternativer, hvis det blev et ja eller nej. [...] Som i Storbritannien kan vi ikke kun pege fingre ad politikerne. Det er vores ansvar som vælgere at sammensætte et folketing, hvor løfterne fra valgkampen forvandles til en politik, som faktisk passer på fremtiden. På det punkt kan man godt være bekymret. Vi stirrer ind i fire år med reformpause og anæmisk vækst."
Berlingske, s. 16 (25.10.2022)

Varmt vejr og fyldte lagre får gaspris til at styrtdykke
Det er usædvanligt varmt i det meste af Europa netop nu og den varme får gaspriserne til at styrtdykke, fordi det udskyder fyringssæsonen, skriver Børsen. Det betyder, at der ikke bliver tappet så meget dyrebar gas lige nu fra de europæiske lagre, der er mellem 90 og 100 pct. fyldte, og det giver håb om, at lagrene kan række længere denne vinter. “Vinteren har ikke ramt os endnu. Når det bliver koldt, stiger efterspørgslen. Vi har stadig udfordringer med at få tilstrækkelige mængder af gas, så derfor forventer vi desværre også, at prisen vil stige igen,” siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, som samtidig understreger vigtigheden i, at danskerne og de andre europæere bliver ved med at spare på energien efter EU's målsætning med 15 pct. på gas og 10 pct. på el.
Børsen, s. 8 (25.10.2022)

Interne anliggender

Italiensk højresving - her er de vigtigste i regeringen
I fredags takkede den tidligere premierminister Mario Draghi af ved et EU-topmøde, der både handlede om energikrise, krig i Ukraine og det stadigt mere udfordrende forhold til Kina og lørdag blev Italiens nye højreregering så præsenteret, som skal tackle både krig og enrgikrise, skriver Børsen. Den nye italienske udenrigsminister er Antonio Tajani fra Berlusconis parti Forza Italia, som tidligere har været formand for EU-Parlamentet og den nye minister for EU-anliggender er Raffaele Fitto, der har siddet i EU-Parlamentet siden 2014. Valget af begge kan tolkes som et signal om, at Meloni ikke vil søge den samme konflikt og konfrontation med EU, som de nationalkonservative regeringer i Polen og Ungarn har haft i årevis. Men fra både Bruxelles og de europæiske hovedstæder ventes der spændt på at se, hvordan den nye regering handler i praksis. Melonis første europæiske besøg Rom var af Frankrigs præsident Macron allerede om søndagen og på Twitter skrev Macron både en tak til Draghi og en melding om, at de to lande fortsat vil samarbejde “med dialog og ambition”. EU-formanden Ursula von der Leyen har også meldt ud, at hun i lørdags talte i telefon med Meloni og er klar til samarbejde.
Børsen, s. 22 (25.10.2022)

Klima

Dansk Fjernvarme: Manglende regulerbar elproduktion truer fremtidens forsyningssikkerhed
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Rønne Thomsen, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme, som blandt andet skriver: "En ny analyse af udviklingen i elkapaciteten i Danmark med fokus på den termiske elkapacitet, lavet af Energy Modelling Lab for Dansk Fjernvarme, tegner et dystert billede af den fremtidige danske elkapacitet i Danmark. Helt konkret viser analysen, at elkapaciteten falder hurtigere, end myndighederne tidligere har antaget. [...] Snart er EU-Kommissionen på vej med et forslag til en helt ny elmarkedsmodel, som kommer til at få stor betydning for fremtidens danske energisystem. Hvis vi ikke skal ende med at få en model, der underminerer vores unikke, sikre og grønne elsystem i Danmark, er det vigtigt, at der udarbejdes og fremlægges målsætninger for, hvordan modellen kan understøtte et fremtidigt dansk energisystem i EU. Danmark skal forsynes med el fra sol og vind. I takt med at det udbygges og implementeres, skal omstillingen af elsystemet ske kontrolleret ved hjælp af de termiske værker.Som det ser ud nu, lukker de termiske værker hurtigere, hvilket risikerer at sætte det høje niveau for elforsyningssikkerheden på spil. Det må ikke ske, hvis vi vil opretholde et elsystem, der leverer elforsyning i verdensklasse."
Altinget (25.10.2022)

Vi venter stadig på politiske tiltag mod engangsplastik
Information bringer et debatindlæg af Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Naja Andersen, senior policy rådgiver hos Oceana, Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og Malene Høj Mortensen, public affairs-rådgiver hos Plastic Change. De skriver blandt andet: "Vi tager stadig gladeligt imod den ene engangskaffekop, pizzabakke og sushibox efter den anden, som ryger direkte i skraldespanden efter kun at have været brugt en enkelt gang. Cirka 40 procent af al plast anvendes til emballage, og 95 procent af emballagernes værdi går tabt efter første brug. [...] Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har for nylig indgået en aftale, der betyder, at producenterne overtager ansvaret for emballagen, når den er blevet til affald. Det skal få producenterne til at designe emballage, som bedre kan genbruges eller genanvendes. Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder aftalen for "en af de helt store milepæle i den grønne omstilling". Men sandheden er, at vi er et af de sidste lande i EU, der indfører udvidet producentansvar, og at al erfaring fra andre lande viser, at vi ikke nedbringer vores emballagemængder, medmindre vi sætter konkrete reduktions- og genbrugsmål, som kan fungere som drivkraft for omstillingen væk fra engangsbrug og over til genbrug. Derfor har flere andre lande, som vi normalt sammenligner os med, vedtaget nationale reduktions- og genbrugsmål. [...] Men i Danmark vil vi hellere vente på, at ambitionerne kommer fra EU, og det er ærgerligt. Det er trods alt glædeligt, at aftalen indeholder et tilsagn om, at der skal vedtages nationale reduktions- og genbrugsmål, hvis de ikke kommer fra EU, inden det udvidede producentansvar skal træde i kraft i 2025. Men hvorfor stille industrien over for to omstillingsprocesser, når vi kunne gøre det rigtigt fra start? Mens vi venter på ambitionerne fra EU, kan vi i det mindste hjælpe udviklingen på vej ved at vedtage understøttende lovgivning, sådan som vi også ser flere andre lande gøre."
Information, s. 17 (25.10.2022)

Vi vil kunne opleve alvorlige strømudfald på grund af en forfejlet energipolitik. Svaret er atomkraft
Berlingske bringer et debatindlæg af Nikolaj Bøgh, rådmand og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Valgkampen buldrer derud af, men det er svært at frigøre sig fra den tanke, at de helt store udfordringer i vores samfund konstant bliver trængt i baggrunden af taktik og samarbejdskonstellationer, personsager og en overhængende økonomisk krise. [...] De senere år har vi vænnet os til næsten kun at tænke på energipolitik som klimapolitik. Men efter russernes invasion i Ukraine står det fuldstændig klart, at energipolitik i høj grad også handler om sikkerhedspolitik og om at kunne opretholde en stabil energiforsyning. Allerede denne vinter vil vi kunne opleve alvorlige strømudfald, som vi ellers normalt kun oplever i ulande, fordi vores energisystem er for ustabilt, og fordi der lige nu ikke er tilstrækkeligt med stabil energi fra atomkraft og vandkraft, vi kan importere fra vores nabolande. [... ] I flere af vores nabolande er atomkraft stærkt på vej tilbage i energiplanlægningen. Den nye borgerlige regering i Sverige vil udbygge den svenske atomkraft, og i Tyskland udskyder man foreløbig lukningen af de resterende atomkraftværker. [...] Også for os tegner atomkraft sig som en meget interessant og effektiv løsning, som ifølge flere eksperter samt EU-Kommissionen og FN er uomgængelig, hvis den grønne omstilling skal lykkes, og vi ikke blot permanent skal vende tilbage til kul, gas og olie. [...] Den nuværende regering er meget ensporet i sin tilgang til energipolitik og anerkender ikke, at vi er nødt til at tænke nyt for at opretholde en stabil energiforsyning. I debatten om atomkraft argumenterer regeringen fortsat, som man gjorde i 70erne. Forhåbentlig byder tiden efter valget på en mere seriøs debat om dansk energipolitik, for vinteren kommer, og virkeligheden banker på derude."
Berlingske, s. 26 (25.10.2022)

Udenrigspolitik

Dansk ambassadør i Ukraine: Det her er det gode mod det onde
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen. Han fortæller, at trods nylige bombardementer fra luften og angreb fra selvmordsdroner er ukrainerne i Kyiv i fuld gang og lader sig ikke kue. ”Der er for nylig lavet nogle undersøgelser, der viser, at modstandskraften faktisk er højere nu end på noget andet tidspunkt i de seneste syv-otte måneder. Det er også det indtryk, vi har. Der er en meget høj kampvilje. Man er meget ukuelig, og man tror på, at kampen nytter noget,” siger ambassadøren og fortsætter: ”Det her er en konflikt, hvor der ikke på samme måde som i andre konflikter er en masse nuancer. Hvor du kan sige: på den ene side og på den anden side. Nej, det her er et brud på Folkeretten, hvor et fredeligt og demokratisk europæisk land er blevet angrebet. Og der er ikke nogen nuancer i det. Det må fordømmes." Ole Egberg Mikkelsen fortæller også, at den åbne politiske støtte og de gentagne ministerbesøg er meget vigtige for ukrainerne. ”Det er meget få ukrainere, der ikke ved, hvilken en rolle, Danmark spiller. Der er en stor anerkendelse af det, Danmark gør,” siger Ole Egberg Mikkelsen.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (25.10.2022)