EU i dagens aviser tirsdag den 27. februar 2024

Tophistorier

Vejen er endelig banet for Sveriges vej ind i NATO
Information og Berlingske bringer analyser om Sveriges vej ind i Nato, efter at Ungarns Parlament endelig har givet grønt lys. I en analyse i Information skriver korrespondent Martin Gøttske blandt andet: "Kampfly er tilsyneladende et effektivt smøremiddel. I hvert fald lader de til at have spillet en afgørende rolle for at få skubbet blokeringerne for Sveriges vej ind i NATO til side. Tyrkiet fik pludselig lov til at købe 40 amerikanske F-16-fly, få timer efter landet i januar gik med til at optage Sverige i forsvarsalliancen. Og da svenskerne fredag indvilgede i at sælge fire Gripen-kampfly til Ungarn, gav den ungarske premierminister Viktor Orbán også grønt lys efter at have holdt Sverige hen i næsten to år. Det banede vejen for, at det ungarske parlament mandag eftermiddag endelig stemte for svensk medlemskab af NATO og dermed fjernede den sidste forhindring for, at svenskerne kan fuldføre et historisk skifte efter 200 års alliancefrihed. [... ] Med udsigten til at Sverige følger Finland ind i NATO, fuldendes en markant stratetisk forskydning, som kan styrke militæralliancen kraftigt og samtidig har stor symbolsk værdi, især da Ruslands præsident, Vladimir Putin, med sine handlinger har opnået præcis det modsatte af det, han ønskede med sin krig mod Ukraine, nemlig en NATO-ekspansion. Som NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, tidligere så nøgternt har udtrykt det: "Præsident Putin ønskede mindre NATO, nu får han mere NATO." [...] Statsminister Ulf Kristersson har tidligere sagt, at han ikke ville forhandle med Ungarn om svensk medlemskab af NATO. [...] Men til Budapest tog Kristersson alligevel, og her sagde han om forholdet mellem Stockholm og Budapest, at "vi er ikke enige om alting, men vi er enige om, at vi skal arbejde mere aktivt sammen". Han ville dog ikke svare på svenske journalisters spørgsmål, om han ser Ungarn som et fuldt demokrati. "Jeg vil ikke kritisere Ungarn. Vi har velkendte forskelle, især inden for EU-politikken. Men nogle gange laver vi også fine kompromiser," sagde han fredag i Budapest. Det kompromis, han indgik i Budapest fredag, vil få historisk betydning for Sveriges og NATO's fremtid. Lige meget om fire Gripen-fly har smurt hjulene eller ej."

Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson, skriver blandt andet i en analyse: "Svenskerne har pralet af ikke at have været i krig i mere end 200 år. Og så har de altid kunnet klare sig selv - også militært. Nu skal den gamle militære stormagt vækkes under NATO-flaget, og det er godt for Danmark. [...]At komme under NATO-paraplyen og dermed artikel 5, som garanterer hjælp, hvis Rusland angriber landet, har trukket ud i mere end halvandet år. Og man kan sige meget om Sverige, men man har brugt tiden godt. Man når NATO-kravet om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret i år. Man har lagt en antal nybestillinger på fly, ubåde og missiler. Og man indkalder igen værnepligtige og udvider antallet af regimenter. Siden den russiske invasion, har Sverige i praksis opført sig som et fuldbyrdet NATO-medlem. Og siden ansøgningen blev afleveret, har man deltaget i NATO-møder på alle niveauer - også når regeringsledere har mødtes. […] Det er gået hurtigt. Og det viser, at når svenskerne beslutter sig for noget, så gør man ting grundigt. Og derfor er det ikke bare Sverige, der har udsigt til at vinde på NATO-medlemskabet. Der er meget på hylderne, som NATO kan bruge, når forsvarsalliancen nu rykker ind i Sverige. Timingen kan næsten ikke være bedre. I disse uger indledes den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig, Steadfast Defender 2024, med Sverige som et af øvelsesområderne. Det er ikke tilfældigt. Sverige og NATO har allerede i fællesskab udpeget en række øvelsesområder og kaserner, som NATO og USA fremover kan bruge og endda udstationere soldater og udstyr på. [...] Og det militære er kun en ting. I disse uger forhandler EU og NATO med våben- og ammunitionsproducenter i Sverige om massive udvidelser af produktionen af blandt andet granater til Ukraine. Inden for få uger kan der ligge beslutninger om, at produktionen af granater på den store svenske ammunitionsfabrik i Karlskoga skal tredobles. [...] Geografi og landets militære formåen er en ting. Men et land med så stor og teknologisk avanceret våbenproduktion er nærmest livsvigtig for Europa og USA. Efter det ungarske ja satser Sverige på, at landets flag rejses på den allerede opsatte flagstang foran NATO-hovedkvarteret i Bruxelles i løbet af få dage. Men for svenskerne, er NATO-virkeligheden allerede i gang."
Information, s. 10-11; Berlingske, s. 6 (27.02.2024)

Prioriterede historier

Macron vil ikke udelukke vestlige soldater i Ukraine
Mandag aften lød det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at det er absolut nødvendigt for Europas sikkerhed, at Rusland bliver besejret. Derfor vil han heller ikke afvise muligheden for at sende vestlige styrker til Ukraine, skriver flere aviser mandag. "Intet bør udelukkes. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at Rusland ikke vinder," siger han ifølge Reuters og tilføjer, at han vil fastholde en strategisk tvetydighed, når det kommer til diskussionen om at sende tropper afsted. Den franske præsident havde inviteret europæiske ledere til en konference i Paris mandag om krigen i Ukraine, hvor de omkring 20 stats- og regeringslederne diskuterede, hvordan de kan gøre mere og hurtigere. Fra Macron lyder det, at der ikke er enighed om, hvorvidt der bør sendes vestlige soldater til Ukraine. Forud for mødet mandag udtalte Slovakiets premierminister, Robert Fico, at adskillige Nato-lande og EU-lande overvejer at sende soldater til Ukraine på et bilateralt grundlag. Fico tilføjer, at han ikke er i stand til at redegøre for formålet, eller for hvad de skal foretage sig i Ukraine, men han sagde, at indkaldelsen af møde viser, at Vestens strategi i forhold til Ukraine er slået fejl. Der var ikke umiddelbart nogle europæiske ledere, som har ønsket at kommentere hans udtalelser. Fico anses af nogle kritikere for at være prorussisk og han har længe været erklæret modstander af at sende våben og militært udstyr til Ukraine.
Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (27.02.2024)

Et af Europas store tabuer er brudt
Både i Tyskland og Frankrig diskuteres der, om Europa skal arbejde for at lave sin egen atomparaply, der skal træde i kraft, hvis USA trækker sin sikkerhedsgaranti. Men der er meget langt til europæisk enighed, skriver Information. De fleste europæiske politikere og sikkerhedseksperter er efterhånden enige om, at Europa skal kunne forsvare sig selv i tilfælde af, at Rusland angriber et NATO-land, men om det bør inkludere en europæisk atomparaply, er langt mere delikat at finde fælles fodslag blandt europæerne. Frankrig og Storbritannien er de eneste europæiske lande, der råder over atomvåben og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har da også gentagne gange antydet over for tyskerne og andre EU-partnere, at et samarbejde om atomafskrækkelse kan komme på tale. I Tyskland er modstanden mod atomvåben dybt forankret i historien, men der er dog sket et skred i holdningen til atomvåben. For nyligt advarede politik- og forskningsdirektør for European Leadership Network, Oliver Meier, i et indlæg i Spiegel, kraftigt imod, at Tyskland skulle lade atomvåbendiskussionen løbe løbsk. "Tyskland har i øjeblikket ikke infrastrukturen og ekspertisen til at bygge eller indsætte sine egne atomvåben. Og Europa er politisk langtfra den politiske enhed, som ville være nødvendig for at kunne styre et atomarsenal. I debatten om tyske og europæiske atomvåben overvurderes sikkerhedsfordelene ved atomvåben, mens omkostningerne og risiciene undervurderes," skrev han i Spiegel. Kansler Scholz ser også fortsat NATO og det transatlantiske samarbejde som den centrale søjle i Tysklands og Europas sikkerhed og i sidste uge udtalte han i et interview med avisen Süddeutsche Zeitung: "Jeg er en overbevist transatlantiker, en stærk tilhænger af NATO og overbevist om, at NATO fortsat vil garantere vores sikkerhed i de kommende årtier."
Information, s. 1,8,9 (27.02.2024)

Finansielle anliggender

ECB har givet sig selv en finansiel blodtud
De pengepolitiske stramninger foretaget af Den Europæiske Centralbank med Christine Lagarde i spidsen har påført banken et milliardunderskud og Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, påpeger, at det ikke er uden konsekvenser, skriver Jyllands-Posten. Han mener, at tabet i ECB er langt, langt større, end det umiddelbart ser ud til på overfladen. "Man kan sige, at underskuddet er fiktivt lavt. Det ”rigtige” underskud er mange milliarder større," siger Jesper Rangvid. Han tror ikke, at det kommer til at betyde noget for pengepolitikken, men det vil få betydning for eurolandenes regeringer, da regeringerne får færre penge i kassen, da det normale overskud, som centralbanker laver, sendes videre til medlemslandenes centralbanker og derfra videre til regeringerne. ECB's regnskaber viser, at det kun er i 1999, 2003, 2004 og 2023, at der var røde tal på bundlinjen, men det kommer til at se anderledes ud i den kommende tid, vurderer man i centralbanken. "ECB vil sandsynligvis lide tab i løbet af de kommende år, men ventes derefter at vende tilbage til vedvarende overskud," skriver ECB i en pressemeddelelse.
Jyllands-Posten, s. 1,6-7 (27.02.2024)

Institutionelle anliggender

Danmark sidder på livsnerven til den russiske økonomi, men er stort set magtesløs over for Putins skyggeflåde
En stor del af den russiske olie, der holder Ruslands krigsøkonomi i live, transporteres gennem danske farvande, men flere eksperter vurderer, at muligheden for at begrænse sejladserne er tæt på ikke-eksisterende, skriver Jyllands-Posten. Ifølge den Finland-baserede tænketank Centre for Energy and Clean Air (CREA) bliver olien fra skyggeflåden i flere tilfælde opblandet med olie fra andre lande, hvilket gør det svært at spore oprindelsen og dermed åbnes der også op for, at olien kan eksporteres til lande, der ellers har sanktioneret import af russisk olie. CREA mener, at det er endnu et smuthul i forhold til at håndhæve prisloftet, og har derfor foreslået, at Danmark i højere grad fører opsyn med, hvorvidt tankskibene, der passerer dansk farvand, har de fornødne forsikringer på plads. Kristina Siig fra Syddansk Universitet, mener, at mulighederne for at holde opsyn med olietransporterne er små. "Den eneste mulighed, som jeg ser det, er at afsløre, at flagstaten, der har godkendt forsikringen, reelt ikke har set forsikringspapirerne. Så vil jeg mene, at vi måske kan kalde skibet på radioen og bede det ligge stille, indtil de har skaffet sig et godkendt forsikringscertifikat," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (27.02.2024)

Fransk ambassadør kalder Mette F. “en god kandidat”
Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, fortæller på en briefing med Børsen og andre danske medier, at Mette Frederiksen “ville være en god kandidat” til en af EU's topposter. I år skal der både findes en ny generalsekretær for Nato, samt nye navne til EU-posterne som hhv. kommissionsformand, udenrigschef og EU-Præsident. Ursula von der Leyen har meddelt, at hun går efter en periode mere som EU's Kommissionsformand, “Det, man også skal overveje, er regeringen eller den regerende koalition i de forskellige lande. Det er sværere at have en kandidat fra et parti, der ikke er ved magten,” siger Christophe Parisot til Børsen og uddyber: “Draghi og Letta er gode kandidater, men de tilhører ikke regeringspartier. Det er nemmere, hvis man tilhører regeringen, som det er tilfældet med Mette Frederiksen.” Det er specielt posten som EU-Præsident, som Charles Michel besidder i dag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) nævnes som et muligt bud, hvilket hun dog selv afviser.
Børsen, s. 10 (27.02.2024)

Interne anliggender

Politikens nye europæiske klimakorrespondent
Politiken vil intensivere sin internationale klimadækning og har i går udpeget Lea Wind-Friis som europæisk klimakorrespondent. Politikens internationale redaktør, Martin Aagaard, påpeger, at i den kommende tid vil europæisk politik få en endnu mere central rolle, da der i løbet af året både venter et valg til Europa-Parlamentet og en ny EU-kommission, og næste år overtager Danmark EU's formandskab. Derfor kommer Lea Wind-Friis til at arbejde tæt sammen med Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson. "Vores ambition med den nye stilling bliver ikke bare at følge de europæiske diskussioner i Bruxelles. Vi vil også gerne helt tæt på de mennesker, det handler om. Med Lea Wind-Friis kan Politikens brugere glæde sig til at få en velskrivende korrespondent, der med sikkerhed vil bidrage til at gøre vigtige stofområder om klima og EU levende og fængende," siger Martin Aagaard.
Politiken, s. 2 (27.02.2024)

Klima

“Grebet rigtigt an kan de nye EU-krav blive en gamechanger”
Børsen bringer en kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, og Lone Strøm, adm. direktør, FSR – danske revisorer. De skriver blandt andet: "Vi bliver dagligt mindet om, at det er nødvendigt at tænke nyt og at handle anderledes, når det gælder naturen og klimaet. Det gælder i høj grad også erhvervslivet, hvor Europas mange tusinde virksomheder står helt centralt, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Heldigvis er der netop nu hjælp på vej til virksomhederne, der får et nyt stærkt værktøj til deres grønne redskabskasse. Fra i år skal alle store børsnoterede virksomheder i Europa nemlig oplyse langt mere udførligt og præcist om deres aftryk på klima, miljø og mennesker. Samtidig er der krav om, at virksomhedernes oplysninger i fremtiden skal have en revisorerklæring, så mulighederne for greenwashing og manipulation med data bliver reduceret. Det er et vigtigt skridt i en mere bæredygtig retning. [... ] Grebet rigtigt an kan de nye EU-krav blive en gamechanger for vores fælles fremtid. Hvis bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af værdiansættelsen af en vare eller ydelse, vil markedet naturligt trække os i en langt grønnere retning. [...] vi er nødt til at rykke tættere sammen og skabe en bedre fælles forståelse for de konkrete udfordringer og muligheder, som EU's omfattende regulering skaber for alle berørte. Vi har fået et vigtigt værktøj til at sætte retning for et mere bæredygtigt EU. Brugt rigtigt vil kravet om troværdig grøn rapportering skabe sorte tal på bundlinjen og sikre virksomheder, mennesker, natur og klima i generationer frem."
Børsen, s. 13 (27.02.2024)

Konkurrence

Mercedes udskyder grønne mål - og aktien brager i vejret
Mercedes-Benz har droppet sin målsætning om, at de kun ville sælge el- og hybridbiler i 2030 og at halvdelen af sortimentet i 2025 skulle bestå af grønne alternativer til benzin- og dieselbiler, skriver Berlingske. Efter at den tyske bilgigant annoncerede, at de vil udskyde de grønne mål med fem år, er aktien steget med knap fem procent. "Når Mercedes udskyder disse mål, er det fordi, man vil afspejle den virkelighed, vi står over for. Det er en erkendelse af, at markedet ikke er klar til at være 100 procent elektrisk," siger Mike Tyndall, aktieanalytiker hos HSBC i London, og han påpeger samtidig, at den store stigning i aktiekursen også skal ses i sammenhæng med annonceringen af, at Mercedes vil bruge flere frie midler til at købe aktier tilbage. I oktober 2023 vurderede EU-Kommissionen, at andelen af elbiler fra Kina solgt i EU vil stige til 15 procent i 2025 fra otte procent i 2022. Forventningen er, at Kina vil have større betydning for Europas elbilmarked i fremtiden, men i takt med at kineserne er gået i gang med at udfase statsstøtten, vil mange elbilproducenter i Kina udkonkurrerer hinanden, vurderer Thomas Møller Sørensen fra Dansk Industri. Fra Rune Thyge Johansen, analytiker i Danske Bank, lyder det: "Elbiler et stort stridsemne mellem Kina og EU. Nu er der risiko for, at det kan udvikle sig til en handelskrig. Der er stor risiko for, at EU vil sætte toldsatsen op på elbiler, som er produceret i Kina fra de nuværende 10 procent til omkring 25 procent."
Berlingske, s. 8 (27.02.2024)

Morten Bødskovs EU-kritik løser ikke Europas grønne industriudfordringer
Altinget bringer en kommentar af Marie Louise Gammelgård-Larsen, Deputy Director, Kaya Partners, som kritiserer erhvervsminister Morten Bødskovs EU-kritik. Hun skriver blandt andet: "Når Europas grønne industri står over for konkurrencepres fra hele verden, er det sidste, vi har brug for, beslutningstagere, der bruger EU som syndebuk. Morten Bødskovs (S) kritik i Børsen, der peger på EU's tunge og snørklede processer for adgang til støttemidler som en hoved-udfordring for europæisk konkurrenceevne, oversimplificerer dybere problemer, der ikke alene kan tilskrives EU-bureaukratiet. [...] Når de fælles EU-midler er begrænsede, er visse procedurer trods alt ønskelige for at sikre gennemsigtig og retfærdig fordeling af de knappe ressourcer på tværs af politisk bestemte formål og medlemslande. EU-Kommissionen har imidlertid erkendt, at der er rum for forbedring. Derfor har man sat de to tidligere italienske premierministre, Mario Draghi og Enrico Letta, til hver især at undersøge, hvordan det Indre Marked kan styrkes og konkurrenceevnen genskabes. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har desuden svoret at ville nedbringe de administrative byrder i EU med 25 procent. Et svært men nødvendigt opgør med EU's tunge processer er derfor allerede på tegnebrættet. Det skal selvfølgelig understøttes. [...] Skal europæiske virksomheder have en større rolle i den grønne omstilling kræves både nytænkning og væsentlige investeringer. Samtidig kan handelsinstrumenter og bæredygtighedskrav bruges mere effektivt for at beskytte industrien mod unfair konkurrence. Løsningen er med andre ord ikke enkel, og reduktion af EU-bureaukratiet er kun et af mange nødvendige fokusområder, hvis Europas konkurrenceevne skal sikres på det grønne område.
Altinget, mandag (27.02.2024)

Retlige anliggender

Misbrugsregler kan anvendes på små fusioner
Jyllands-Posten bringer en analyse af Hans Sønderby Christensen, advokat, specialist i EU-ret og Patrick Goergen, advokat, specialist i EU-ret. De skriver blandt andet: "EU-Domstolen har i en nylig afgørelse fastslået, at blot fordi EU har indført forudgående kontrol med, om store fusioner udgør et misbrug af dominerende stilling, kan små fusioner også være i strid med konkurrenceretten. Dommen afslutter årelang juridisk uenighed i flere medlemslande, bl.a. i Danmark. Tvisten opstod mellem på den ene side Towercast, som er en fremtrædende aktør på det franske marked, og konkurrenten Télédiffusion de France (TDF). Anledningen til tvisten var TDF's fusion med den mindre konkurrent, Itas S.A.S. (Itas). [...] Formålet med fusionskontrolreglerne var således at supplere kontrollen i EU med overtrædelse af konkurrenceretten med regler for forudgående kontrol. Ikke at reducere kontrollen. Herefter konkluderede domstolen: "Det følger heraf, at en fusion, som ikke overstiger de tærskler for forudgående kontrol, der er fastsat i EU-forordningen og i den gældende nationale lovgivning, kan underkastes kontrol med, om der foreligger overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, når de betingelser, der er fastsat i denne artikel for, at der foreligger misbrug af dominerende stilling, er opfyldt." Herefter vil det nu være op til det retslige efterspil i Frankrig, om TDF, som har overtaget kontrollen med en anden virksomhed, med denne adfærd i væsentlig grad har hindret konkurrencen på markedet. Dermed vandt Towercast første runde. Næste slag går ud på at fastslå, at TDF med fusionen vitterligt overtrådte forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Dommen afslutter en årelang diskussion i fagkredse. Der har i mange lande, bl.a. i Danmark, været slået til lyd fra flere sider for, at EU's fusionskontrolregler for forudgående kontrol med store fusioner udelukkede efterfølgende kontrol med små fusioner. Domstolen har fastslået, at den tolkning er forkert."
Jyllands-Posten, s. 14 (27.02.2024)

Udenrigspolitik

Israels regering skubber regionen mod krig
Jyllands-Posten bringer en kronik af Karsten Hønge, MF, udenrigsordfører, (SF). Han skriver blandt andet: "Gaza er bombet til ruiner, og det kan ende helt galt, når Israels højreekstremistiske regering skubber regionen tættere på krig. Benjamin Netanyahu piller også fugerne i stykker i selve det israelske samfund, når han kynisk arbejder for, at palæstinenserne skal stå tilbage som tabere uden rettigheder. [...] Selvfølgelig har Israel ret til at forsvare sig selv og slå hårdt til mod Hamas, så længe folkeretten respekteres. Men krigen i Gaza er for længst ude af proportioner. Der er brug for våbenhvile nu, for de civile ofre er alt, alt for store. EU, USA, FN og de arabiske lande må lægge maksimalt pres på Israel, og Danmark har med sine særlige historiske bånd et ekstra ansvar. Der skal maksimalt pres på Hamas for at få alle gidsler frigivet. Konflikten er ikke sort-hvid, og mange nationale, regionale og religiøse interesser mudrer billedet. Men udgangspunktet skal være, at både israelere og palæstinensere har ret til at leve i tryghed bag sikre grænser, og som i alle andre konflikter er det med sin modstander, man skal finde løsninger. Den anden part går ikke bare væk, og der kommer en tid efter den aktuelle krig i Gaza. [...] Danmark må stå langt tydeligere frem og sammen med internationale institutioner lægge pres på Israel. Uden en retfærdig fred med en selvstændig demokratisk palæstinensisk stat, som giver almindelige mennesker tro på fremtiden, fortsætter dødsspiralen. Lige nu bomber Israel ikke kun Gaza til ruiner, men bomber også fredsprocessen tilbage."
Jyllands-Posten, s. 19 (27.02.2024)

Markant hop i fragt via Rusland: Nu vil Løkke stramme regler
Det har mødt skarp kritik fra både eksperter og danske EU-parlamentarikere, at europæiske virksomheder i stigende omfang bruger russiske jernbaner til at fragte varer til Europa, skriver Børsen. Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at sende gods på tog gennem Rusland, men hvis det står til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), så skal reglerne strammes. “Der eksisterer allerede visse sanktioner, som begrænser transporten af varer fra EU gennem Rusland, og Danmark bakker aktivt op om, at de udvides. Vi er også klar til at drøfte muligheden for, at varer fra eksempelvis Kina gennem Rusland bliver begrænset,” udtaler ministeren i en mail til Børsen. I sidste uge fortalte flere speditørgiganter til Børsen, hvordan forsinkelser og højere priser på søfragt sender virksomheder mod jernbaneruten fra Kina gennem Rusland til Europa. “Det er jo ikke så smart, for Rusland vinder på forstyrrelserne i forsyningskæderne og får penge, der kan finansiere krigsførelse. Den her udvikling viser med al tydelighed, at virksomheders moral viger, når de bliver ramt økonomisk,” lød det fra Jan Stentoft, professor i ledelse af forsyningskæder ved Syddansk Universitet, til Børsen i sidste uge.
Børsen, s. 17 (27.02.2024)

Rusland har allerede tabt kampen om den ukrainske folkesjæl
Berlingske bringer en kronik af Camilla Mordhorst, adm. direktør for Dansk Kulturinstitut, som mener, at Rusland endegyldigt har tabt krigen om ukrainernes folkesjæl. Hun skriver blandt andet: "Selvfølgelig har mange ukrainere følt et tæt bånd til Rusland, talt russisk ved spisebordet, har russiske slægtninge og læst russisk litteratur. […] Men tiderne er skiftet. Den kulturelle sameksistens og den lange fælles historie har været i fuld gang med at blive splittet op siden annekteringen af Krim i 2014. På grund af russernes "fuldskalainvasion" er den nationale selvstændiggørelse accelereret. [...] Jeg ser jævnligt unge ukrainere gennem vores arbejde i det Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv. Deres ukuelige handlekraft, og faktisk også deres humor i en krigstid, overrasker mig til stadighed. For to år siden invaderede en overmagt deres land, men allerede få dage efter planlagde de unge workshops og arrangementer for deres jævnaldrende. Det undrede mig. I er jo i krig!? Nu forstår jeg bedre. De etablerede en følelse af normalitet i en ellers ustabil virkelighed. Planlægningen af en workshop om demokrati eller en filmaften var ikke en virkelighedsflugt, men et indre bolværk mod magtesløshed og traumer. Det giver håb at handle. At række ud mod fremtiden. Putin taler om sjælelig forbindelse til Rusland. Men den ukrainske ungdom, som jeg kender, synes mest af alt sjæleligt forbundet til deres demokratiske fremtid - og deres arbejde er med til at holde civilsamfundet i live. Krigen om ukrainernes folkesjæl har Rusland endegyldigt tabt. Nu skal vi holde stand. For vi kan stadig tabe Ukraine."
Berlingske, s. 16-17 (27.02.2024)

Udvidelse

Et flertal af danskerne vil have Ukraine med i EU
Et flertal af danskerne har efter Ruslands invasion af Ukraine bakket op om Ukraines EU-medlemskab, men en ny gallupmåling fra Verian viser, at opbakningen siden krigens første år er faldet, skriver Berlingske. I 2022 svarede 61 procent, at de var enige eller overvejende enige i, at Ukraine skulle optages snarest, i den nye måling er tallet faldet til 53 procent. "Når man ser på, hvordan krigen har udviklet sig, er det imponerende. Der har været stilstand, tilbagegang, og det har kostet mange penge, men flertallet af danskerne holder stadigvæk fast. Det er jo kun 31 procent, som siger nej," siger statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Tidligere forsvarsminister og nuværende politisk kommentator Hans Engell, mener, der er flere grunde til faldet i opbakningen fra krigens indledende år til nu. "Mange danskere har formentlig den opfattelse, at det ikke er midt i en krig, at man udvider hverken NATO eller EU, og der vil også være en del, som er bekymrede for, hvilke økonomiske konsekvenser det får," siger han og fortsætter: "Alle er jo indstillet på, at der skal ydes til en genopbygning af Ukraine, når den her forfærdelige krig en dag måtte slutte, men jeg tror, målingen viser den usikkerhed, der er i forhold til, hvad konsekvenserne af et ukrainsk medlemskab vil være."
Berlingske, s. 8 (27.02.2024)