Tophistorier
Grønt lys: EU milliarder er på vej til 16 medlemslande
Mandag besluttede EU's finansministre på et videomøde at godkende 16 af de 27 medlemslandes reform- og investeringsplaner, der giver adgang til milliardindsprøjtninger fra EU's kæmpestore genopretningsfond med 750 mia. euro i direkte støtte og lån over de kommende år. Det skriver Børsen. Ifølge EU-Kommissionens ledende næstformand Valdis Dombrovskis vil pengene blive udbetalt, så snart alle dokumenter er på plads og underskrevet. ”Det bliver et spørgsmål om uger eller i nogle tilfælde et spørgsmål om dage,” sagde han på mandagens videopressemøde. Da det er Slovenien, som har EU-formandskabet dette halvår, var det derfor Sloveniens finansminister, Andrej Sircelj, som var formand ved mandagens videokonference for finansministrene. Fra ham lød det på det efterfølgende videopressemøde, at det er “fremragende nyheder”. “Den økonomiske situation er i bedring, og udsigterne er lysere. Genopretningen er ved at komme op i fart,” lød det optimistisk fra ministeren. I et telefoninterview siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, at det er “essentielt” for hele strategien bag krisefonden, at milliarderne nu begynder at rulle ud fra Bruxelles. “Hvis fonden skal have en effekt og virke efter hensigten, så hjælper det jo dobbelt, hvis pengene kommer hurtigt. Det er nu, krisen er der,” siger hun.
Børsen skriver også, at for især to lande ser det ud til at trække i langdrag med støtten. Ungarn og Polen har indsendt deres planer, men ser igen ud til at være på kollisionskurs med både Kommissionen og den gruppe af regeringer - herunder den danske - som står hårdest på kravet om respekt for retsstatens principper. Ifølge EU-mediet Politico er det netop korruptionsbeskyttelsen, der især har bragt spørgsmål på banen og forsinket Ungarns investeringsplan. Forleden lød det fra den ungarske premierminister Viktor Orban, at landet vil finansiere planen selv, og så kan EU betale senere, hvis Kommissionen insisterer på at trække processen i langdrag. Men på et pressemøde mandag lød det fra kommissær og ledende næstformand Valdis Dombrovskis, at man da godt kan finansiere selv, men ønsker man EU-midler “er det nødvendigt med en plan, der bliver godkendt.” Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, ser et svært dilemma for EU, specielt efter at EØS-lande som Norge har stoppet støtten til Ungarn. “Det sætter EU under et stort pres. Det er jo tæt på uforklarligt, hvis der i Norge er større bekymring end internt i EU,” siger hun og fortsætter: “Retorikken er stærk på alle sider, og det er svært at se, at Kommissionen bare kan finde pennen frem og sende en check i dette klima. Det virker som om, at især Orban har besluttet at køre det højt op - og på den anden side kan EU's troværdighed også hurtigt blive temmelig vingeskudt.”
Børsen, s. 1, 13 (27.07.2021)
Prioriterede historier
Advarsler om oversvømmelser nåede ikke ud til befolkningen
Lørdag den 10. juli, fire dage før oversvømmelseskatastrofen i det vestlige Tyskland og østlige Belgien, blev de første advarsler udsendt fra EU's EFAS (European Flood Awareness System), der udarbejder risikovurderinger for oversvømmelser i Europa på baggrund af bl.a. data fra satellitter. Men advarslen nåede ikke ud til befolkningen og mere end 200 mistede livet, skriver Jyllands-Posten. Mere end 25 EFAS-advarsler blev sendt de næste fire dage til myndighederne i Tyskland og Belgien om, at områder omkring floderne Rhinen i Tyskland og Meuse i Belgien var i stor risiko for ekstreme oversvømmelser. Men hverken i Belgien eller Tyskland tyder noget på, at omfattende evakueringer blev sat i gang og det er stadig uvist, hvor i beslutningskæderne, advarslerne strandede. Den tyske myndighed for katastrofehjælp har fortalt, at den udsendte mere end 100 advarsler til medierne og gennem advarsels-app'en Nina fra tirsdag og frem, men alligevel har utallige berørte efterfølgende fortalt, at de ikke blev advaret på forhånd. Ifølge netmediet Politico.eu har WDR, regionalt public service-medie i det vestlige Tyskland, i sidste uge erkendt, at det burde have advaret mere på forhånd og i Belgien har oppositionen i det vallonske parlament bebudet et krav om en undersøgelseskommission.
Politiken skriver, at de økonomiske skader slet ikke er gjort op endnu, men der er tale om værdier for mange milliarder euro. Petteri Taalas, der er generalsekretær for FN's vejrorganisation, WMO, påpeger, at oversvømmelserne blot er en af flere ekstreme vejrbegivenheder verden over de seneste uger. ”Klimaforandringerne er allerede meget synlige. Vi har flere ekstreme begivenheder - voldsomme hedebølger, tørke, oversvømmelser i Europa og Kina og massiv opvarmning i Arktis, der påvirker atmosfæren på hele den nordlige halvkugle,” siger han i starten af et to uger langt møde i FN's Klimapanel. Mødet skal munde ud i en rapport om både situationen i dag og forventningerne til fremtiden, som offentliggøres 9. august og bliver den sidste store rapport op til klimatopmødet i Glasgow i november.
Jyllands-Posten, s. 8-9; Politiken, s. 5 (27.07.2021)
Opgør med greenwashing lægger op til politisk kamp i EU-Parlamentet
Børsen bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), MEP. Han skriver blandt andet: ”Det er de færreste forbrugere, der kan gennemskue, hvordan de skal investere deres penge grønt i et nyt køleskab blot ved at se på produktet. Derfor har EU et energimærke for hvidevarer, som de fleste af os kender: Et grønt A for de mest energieffektive på markedet, og helt ned til et D, hvis det står sløjt til med energieffektiviteten. Men hvad gør pensionskasser og kapitalforvaltere egentlig, hvis de vil investere grønt? Indtil videre har det måtte bero på deres egen vurdering. Det er en fattig garanti. Bare i den genopretningspakke, som rulles ud i Europa i disse dage, kræves det, at minimum 37 pct. af de 5000 mia. kr. kanaliseres ud til “grønne investeringer”. […] de kommende måneder skal vi i Europa-Parlamentet tage stilling til den såkaldte grønne taksonomi. Her bliver det afgørende, at taksonomien er så klart defineret, at den leder investeringerne i Europa frem mod klimaneutralitet. På investeringsområdet er det nemlig ikke alt, der i dag kaldes grønt, som er grønt. Derfor er der stor fare for greenwashing. […] På den baggrund bør det være en enkel sag. Snarlig politisk kamp Men for nogle EU-lande er det tilsyneladende svært at nå frem til den konklusion, og det er selvfølgelig heller ikke alle investorer internationalt, der har interesse i en sådan opdeling. Her står vi over for en snarlig politisk kamp i Europa-Parlamentet. Her var vi allerede sidste år med til at vedtage rammerne for, hvad virksomhederne skal leve op til, hvis de vil markedsføre sig selv som bæredygtige. Det var samtidig op til EU-Kommissionen at komme med en detaljeret regulering, som vi i Europa-Parlamentet kan vælge at vrage, hvis ikke den lever op til vores forventninger. […] Det er afgørende, at naturgassen ikke skal betragtes bæredygtigt på lige fod med f.eks. vind og solenergi. Det vil underminere EU's Green Deal, sætte os milevidt fra at leve op til Paris-aftalen, og det kan svække tilliden til betegnelsen grønne investeringer, der kan komme til at ligne greenwashing. Det er ingen af os tjent med.”
Børsen, s. 31 (27.07.2021)
Det digitale indre marked
Drop frygten for Kina som teknologisk supermagt
I Kroniken i Politiken i dag skriver Andreas Bøje Forsby, forsker, ph.d., på Nordisk Institut for Asien Studier, Københavns Universitet, blandt andet: ”Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at Kinas fremskridt ikke er nær så dramatiske, som de umiddelbart syner, og at Kina som udviklingsland stadig er langt mere afhængig af adgang til vestlig teknologi end omvendt. […] Ganske som deres amerikanske modstykker har private kinesiske tech-virksomheder som Alibaba, Baidu, Huawei, Tencent, Xiaomi, Bytedance og ZTE således skabt et vidtforgrenet digitalt univers fuldt på omgangshøjde med de vestlige tech-giganter. Disse private kinesiske tech-giganter er på mange områder blevet spydspidsen i Kinas ambitioner om at tage springet frem imod fremtidens digitaliserede vidensøkonomi. […] Kinas store satsning på kunstig intelligens kan også hurtigt blive truet, for selv om kineserne er begunstiget af store mængder data, færre privatlivsrestriktioner og entreprenante tech-virksomheder, befinder den bagvedliggende AI-forskning sig på et markant højere niveau i Silicon Valley. […] Holder man sig endvidere for øje, at Kina fortsat er et mellemindkomstland med et beskedent BNP pr. indbygger (ca. 11.000 dollar), skulle det gerne stå klart, at Kina hverken teknologisk eller mere generelt er på vej til at blive en supermagt.”
Politiken, s. 5-6 (27.07.2021)
Finansielle anliggender
Deltavariant gnaver løs på tysk optimisme
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Tyske virksomheder blev lidt mindre optimistiske i juli, selvom niveauet fortsat er pænt. Det kan være et tegn på, at deltavariantens indtog begynder at skubbe til de økonomiske forventninger, for det var mest i servicesektoren, at der var mindre begejstring. […] EU-Kommissionens forventer i sin seneste prognose for tysk økonomi, at den økonomiske aktivitet vil være genoprettet allerede i tredje kvartal. Det stemmer overens med udviklingen sidste sommer og vil give en årsvækst i år på 4,6 procent i år og 3,6 procent næste år. […] Tyske virksomheder leverer et advarselsskud til Den Europæiske Centralbank (ECB), der ellers har introduceret en ny strategi med det formål at overbevise de finansielle markeder om, at der ikke skal røres ved den negative rente i meget lang tid. Aldrig har så mange industrivirksomheder forventet, at de vil hæve priserne i de kommende måneder. […] Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at tysk inflation bliver højere de nærmeste år end de 2,8 procent i år og 1,6 procent næste år, som EU-Kommissionen regner med. Med et stramt arbejdsmarked og høj inflation er der lagt i kakkelovnen til markante lønstigninger i Tyskland de kommende år. Det vil bevare købekraften og støtte væksten. Men det vil også kunne øge presset på ECB for at rulle de ekstraordinære tiltag tilbage tidligere end ellers.”
Berlingske, s. 3 (27.07.2021)
ECB: Banker kan igen udlodde udbytte
Den Europæiske Centralbank, ECB, meddelte fredag, at den til september vil løfte den henstilling, den havde til de europæiske banker om at begrænse udbytte og tilbagekøb. Det skriver Børsen. Bankerne bliver dog bedt af ECB om at være “fornuftige” med udlodning af udbytte og tilbagekøb.
Børsen, s. 95 (27.07.2021)
Institutionelle anliggender
EU underminerer EU
I Groft Sagt i Berlingske skriver kommentator Peter Nedergaard blandt andet: ”Så sent som i maj slog man fra EUs side fast, at pressefrihed med uafhængige medier er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Nu ser det ud til, at samme EU er i gang med at underminere netop medieuafhængigheden. Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark har således som et forsøg betalt for at få bragt interviews i almindelige medier med folkevalgte danske EU-politikere. […] Forhåbentlig kan en behjertet sjæl forklare de ansvarlige om den sørgelige komik i forsøget på betalt journalistik, hvor EU-Parlamentets kontor dybest set underminerer EUs egen troværdighed.”
Berlingske, s. 24 (27.07.2021)
Interne anliggender
Træk lige vejret, inden du skælder ud på Ungarn
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Daniel Fabricius, dansk-ungarer, cand.merc. Han skriver blandt andet: ”Kritikken og moraliseringen af Ungarn har simpelthen taget overhånd. Ofte er kritikken og moraliseringen baseret på en overvægt af følelser og politisk uenighed og en undervægt af fakta. […] Lad mig slå soleklart fast. Det er ikke ulovligt at være homoseksuel i Ungarn. Det er ikke strafbart at være homoseksuel i Ungarn. Tværtimod er der flere populære barer i landets hovedstad, Budapest, som henvender sig til et mere frisindet miljø. Det samme finder man også i København. Det er til gengæld også hævet over enhver diskussion, at der er et andet syn på både homoseksualitet og familien i Ungarn. […] Den Europæiske Union er sammenslutningen af forskellige lande og kulturer, som har anderledes syn på mange ting. Jeg kan garantere jer, at ungarerne synes, at danskerne er mindst lige så mærkelige ved at tillade juridisk kønsskifte. […] Det er i orden at være uenig, men lad være med at gemme det væk i en bedrevidende, moraliserende tilsvining om, at man ikke overholder rettigheder. Det er ærgerligt, da der som skrevet er rigeligt med besynderlige og korrupte ting i Ungarn, der rettelig bør kritiseres. Naturligvis er Ungarn ikke perfekt. Men ungarerne har altså et andet værdisæt, end vi har, og det skal vi også respektere. […] Hvis der er en ting, som de tidligere østbloklande er allergiske over for, og som kun forværrer forholdet, så er det vestlig bedrevidenhed og moralisering. Hold det gerne i pistolhylstret, medmindre den er helt gal.”
Jyllands-Posten, s. 24 (27.07.2021)
Klima
Vil Kina virkelig tage klimaet som gidsel?
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ””Lad mig være ærlig. Det var meget udmattende,” lød det fra den italienske minister Roberto Cingolani, da han gjorde status, efter han havde været vært for G20-landenes miljø- og energiministres klimamøde i Napoli torsdag og fredag i sidste uge. […] Verdens 20 største økonomier blev hverken enige om udfasningen af kul, som er absolut nødvendig for at nå Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger med 1,5 grader, eller tidsplanen for at opnå CO2-neutralitet inden 2050. Skylden for det ringe resultat placerede forhandlingsleder Cingolani hurtigt: Det var Kina og Indien, der nægtede at tilslutte sig de to punkter. […] Samtidig er det stærkt foruroligende, at Kina kæder sin villighed til at samarbejde i internationale klimaforhandlinger sammen med storpolitik og især den tiltagende rivalisering med USA. Beijing melder klart ud, at hvis vi eksempelvis kritiserer Kina for hårdt for landets horrible menneskerettighedssituation eller ikke giver dem indrømmelser på handelsområdet, så vil de være mindre villige til at forhandle om at redde vores klima. […] det er blevet endnu mere kompliceret at finde en international løsning på klimakrisen, når Kinas kommunistparti kynisk fremstår villig til at udnytte vores frygt for den globale opvarmning til at få os til at lukke øjnene for dets undertrykkelse af egne borgere. Når det gælder klodens største udfordring, fremstår Kina derfor desværre mest af alt som en uansvarlig modspiller.”
Information, s. 20 (27.07.2021)
Udenrigspolitik
Pagodelandet bløder. Hvem hjælper?
I Signatur i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Risikerer Myanmar, det tidligere Burma, at blive glemt, forsømt og bragt ud af syne på den vestlige horisont? Ulykkeligvis er svaret ja, eftersom der er kaos, vold og elendighed i Europas nærområder, hele vejen fra Libyen over Libanon, Palæstina og videre til Syrien, Irak, Yemen og Afghanistan. […] Myanmar er blevet et af mange ofre for Brexit. Storbritannien, pagodelandets tidligere kolonimagt, huser et stort og aktivt miljø af eksilburmesere og dermed også de mest aktive lobbygrupper, der tidligere pressede på i EU-systemet for politisk og finansiel støtte til burmesiske civilsamfundsgrupper. De får ikke længere noget ud af at tage til Bruxelles. Imens fortsætter militærregimets krig mod egen befolkning. Anslået 6.000 er blevet dræbt siden kuppet, mindst lige så mange er arresteret, og 170.000 menes at være fordrevet. […] På vej ud i glemslen er også den trekvarte million muslimske rohingyaer, som er fordrevet ind i primitive lejre i Bangladesh. Dette massive overgreb fik opbakning af Myanmars civile politikere, inklusive Aung San Suu Kyi. Derfor blev hun udskammet også af EU-landene og internationalt isoleret. Men derfor, lyder argumentet blandt asiatiske diplomater i dag, blev det nemmere for generalerne at slå ned på hende og hendes partifæller.”
Politiken, s. 7 (27.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 27. juli 2021