EU i dagens aviser tirsdag den 27. juni 2023

Tophistorier

EU's udenrigschef: Putin har skabt et monster
Da EU's udenrigsministre mandag evaluerede weekendens tumult i Rusland var der både håb og dyb bekymring at spore, skriver Politiken. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell lød det: "Monsteret, som Putin har skabt, Wagnergruppen, har vendt sig mod sin skaber og bider ham nu. Det politiske system viser sine svagheder, og det militære system sine sprækker, det er den vigtigste konklusion fra weekenden." Men han påpegede også, hvorfor Europa ikke bare kan læne sig tilbage og fryde sig over interne russiske stridigheder. "Det er bestemt ikke en god ting at se en stor atommagt som Rusland gå ind i en fase med politisk ustabilitet, og det må vi tage højde for videre frem," sagde Borell. Hos de baltiske lande var der dyb bekymring at spore ved udsigten til politisk ustabilitet og de havde specielt fokus på Wagner-gruppens berygtede leder, Jevgenij Prigosjin, som fremover må forventes at operere fra det andet naboland, Belarus, hvor han i weekenden fik politisk asyl. "Det tog Wagner-gruppen en halv dag at nå 200 kilometer fra Moskva. Tænk så på, hvor hurtigt de kan krydse Belarus' og nå Litauens grænser. Og derfor er det så vigtigt at diskutere, hvordan vi styrker sikkerheden ved Nato's østlige grænser," lød det fra Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis. Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, var mandag på besøg i den litauiske hovedstad, Vilnius og han kom med den længe ventede melding om, at der vil blive udstationeret op mod 4.000 tyske Nato-soldater i Litauen. Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, var også i Vilnius som forberedelse til Nato-topmødet i byen i juli og fra ham lød det: "Weekendens hændelser er et internt russisk anliggende og endnu en demonstration af de store strategiske fejltagelser, som Putin har begået i forhold til annekteringen af Krim og krigen mod Ukraine," sagde han og understregede, at det nu er mere vigtigt end nogensinde at støtte Ukraine. Weekendens møde i København mellem topsikkerhedsrådgivere fra blandt andet Indien, Brasilien, Sydafrika, USA og Ukraine blev også vendt på mødet for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg mandag, hvor Borrell gav udtryk for, at han håber, det er et skridt i retning af større fordømmelse globalt af russisk fremfærd. EU's udenrigschef, Josep Borrell, oplyste desuden, at EU-landenes udenrigsministre er blevet enige om at afsætte yderligere 3,5 milliarder euro til den europæiske fredsfacilitet for at kunne yde yderligere militærstøtte til Ukraine, skriver flere af dagens aviser. ”Det er vigtigere end nogensinde at fortsætte støtten, fordi vi i weekenden har set, at krigen mod Ukraine er ved at knække den russiske magt,” sagde Josep Borrell med henvisning til det pludselige oprør på russisk grund i weekenden. Politiken skriver dog, at i øjeblikket blokerer Ungarn flere udbetalinger fra fonden, fordi Ukraine beskylder navngivne ungarske banker for at agere stråmænd for russiske interesser.

Efter weekendens kupforforsøg lyder meldingen fra flere erhvervsorganisationer, at dette er en påmindelse om, hvor ustabilt Rusland er, skriver Jyllands-Posten. Peter Thagesen, underdirektør i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, fortæller, at mandagen blev brugt på at holde møder med en række af sine medlemmer, der af forskellige årsager stadig er på det russiske marked. "De virksomheder, jeg taler med, har arbejdet ihærdigt på at komme ud. Det gør de fortsat," siger Peter Thagesen og tilføjer: "Det er åbenlyst for enhver, at der, som landet ligger nu, ikke er nogen fremtid på det russiske marked." I sidste uge indførte EU dens 11. sanktionspakke mod Rusland, hvor sanktionspakken blandt andet forlænger tidsperioden, hvor europæiske virksomheder har mulighed for at sælge deres russiske aktiver. "Rusland er blevet en pariastat. Sådan vil det være en rum tid fremover. Det er i skarp modsætning til Ukraine, hvor hele Vesten står i kø for at hjælpe og investere," siger Peter Thagesen.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Jeppe Reedtz Husted og Michael Bjerre blandt andet: "Trods den russiske præsidents brutale krig i Ukraine er frygten med ét taget til i Vesten for, at Rusland skal kollapse som land, selv om et udbredt ønske hele tiden har været at få fjernet Putin for at stoppe krigen mod Ukraine. Men weekendens mytteri i Rusland, som først blev afblæst i sidste øjeblik, får fremtrædende iagttagere til at advare om, hvad mange ellers længe har håbet på. "Jeg tror ikke, vi ønsker, at et land, der spænder over 11 tidszoner og omfatter republikker i Den Russiske Føderation af mange forskellige etniske og sekteriske grupperinger, skal gå op i sømmene," siger David Petraeus, tidligere direktør for CIA og tidligere general og chef for USA's tropper i Irak og Afghanistan, til CNN. [...] Bekymringerne går også på, at Rusland er det land i verden med flest atomvåben, og at en uforudsigelig mand ved magten også betyder en uforudsigelig mand med fingeren på den røde knap. [...] Da udenrigsministrene fra hele EU samledes mandag i Luxembourg for at diskutere situationen, var lysten til at forholde sig til Rusland og præsident Putins fremtid til at overse. "Nu bliver Rusland en risiko på grund af intern ustabilitet og skrøbelighed i en stor atommagt. Først var det en trussel, fordi det var stærkt, men nu bliver det en risiko," sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell. Inden havde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, slået fast, at der var tale om en "indenrigspolitisk magtkamp" i Rusland og et "internt anliggende". Den samme linje fulgte flere af hendes kollegaer. Lige siden den russiske invasion af Ukraine begyndte den 24. februar sidste år, har vestlige politikere forsøgt at ramme den svære balance imellem at støtte forandringer i Rusland uden at bakke op om decideret regimeomvæltning. [...] Ifølge den amerikanske ekspert Kimberly St. Julian-Varnon fra University of Pennsylvania vil den nærmeste fremtid afgøre Putins skæbne. "Det er for tidligt at se det som dødsstødet for Putins regime. Vi har set kolonner af Wagner-soldater fare mod Moskva og derefter vende tilbage. De næste par dage og uger bliver afgørende for længden på Putins levetid, og jeg forventer at se voldsom politisk undertrykkelse af dem, han har mærket som upålidelige," siger hun til magasinet Politico."
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6-7, 12-13, 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 5 (27.06.2023)

Prioriterede historier

Stramme regler for AI får startups til at overveje europæisk exit
EU-politikerne arbejder på højtryk for at få reguleringsmæssigt greb om kunstig intelligens (AI), men nye virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens i EU, frygter, at de kommende regler bliver alt for stramme, skriver Jyllands-Posten. "Der har igennem flere år været en diskussion om, hvorvidt det gav mening ud fra andet end de etiske og ansvarlige kriterier at lave en lovgivning, hvis det betyder, at vi bliver udkonkurreret af andre regioner, når det kommer til kunstig intelligens," forklarer Mikael Munck, stifter og adm. direktør for 2021.AI. Han har selv siddet tæt på udarbejdelsen af det kommende regelsæt og leveret input til politikerne og han er meget spændt på resultatet af den forhandling, der er indledt mellem Det Europæiske Råd, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, efter sidstnævnte vedtog sit udkast til lovgivningen den 14. juni i år. Fra ledende næstformand i EU-Kommissionen og kommissær på konkurrenceområdet, Margrethe Vestager, lyder det: "Vi byder al innovation velkommen, men vi vil gerne have det kvalificeret, når det bliver sat i værk. Ellers bliver oprydningsarbejdet kæmpestort, hvis man fuldstændig ukritisk kan gå fra forskning og innovation til faktisk brug," siger Margrethe Vestager som samtidig påpeger, at der er masser af eksempler på, at man uden de rigtige forholdsregler har omsat innovation til virkelighed med uheldige konsekvenser. "Så får man et kæmpe oprydningsarbejde, som er meget dyrere end den gevinst, man får ved at sætte innovationen i værk," forklarer hun og siger samtidig, at man i EU arbejder tæt sammen med USA om en fælles retning på området. "Vi kan ikke forpligte amerikanerne på at lovgive på en særlig måde, og de kan selvfølgelig heller ikke forpligte os til at lovgive på en bestemt måde. Men vi kan forsøge at have et ensartet syn, så det ikke bliver en selvstændig pull-faktor ud af EU," siger Vestager.

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Sigrid Floor Toft, digitaliseringspolitisk chef, Forsikring & Pension, som blandt andet skriver: "AI er en gamechanger i en digital verden. Derfor er EU på vej med et regelsæt, som søger at sikre ansvarlig brug af AI i Europa. Netop disse dage er EU's AI-regulering på vej ind i næste fase. Parlamentet har netop stemt, og nu skal det endelige forslag forhandles på plads mellem Ministerrådet og Parlamentet.
Vi håber i forsikrings- og pensionsbranchen, at de kommende nye regler bidrager til ansvarlig brug af AI, uden at dræbe innovationsevnen med ubalancerede og unødvendige krav. Derfor er vi bekymrede for, at man fra EU's side lægger nye unødvendige byrder på erhvervslivet, som bliver en barriere for brugen af AI i Danmark (og resten af EU). [...] Det helt centrale element er definitionen af AI. Altså rammen for, hvad EU ser som AI, og som dermed omfattes af reglerne. Her mener vi, at det er vigtigt at reglerne for kunstig intelligens ikke bredt rammer traditionel software. [...] Vi mener, det vil være en fejl, hvis reglerne ender med at ramme traditionel software, der eksempelvis i høj grad bruges til at automatisere processer hos danske virksomheder, som ønsker at effektivisere forretningen. [...] I essensen handler det europæiske forslag om at sikre en balanceret, fair og effektiv AI-regulering. At ramme den rette balance mellem krav og risiko bliver afgørende, hvis vi skal sikre fornuftig forbrugerbeskyttelse og undgå at overbelaste erhvervslivet - og særligt mindre virksomheder - med krav om at etablere et risiko-håndteringssystem, sikre at data i størst muligt omfang er fri for fejl og komplette, udarbejde omfattende dokumentation, sikre tekniske krav til præcision, robusthed og cybersikkerhed."

Børsen bringer et debatindlæg af Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og senior partner, PwC, som blandt andet skriver: "Griber vi mulighederne ved AI rigtigt an, kan der være store gevinster at hente i samfundet og på arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse fra PwC viser, at der er flere danskere, som ser positivt end negativt på AI, og at 40 pct. af danskerne i arbejdsstyrken forventer, at AI vil berige deres arbejdsliv. Dog er hver anden bekymret for, at kunstig intelligens får negative konsekvenser for samfundet. [...] Vi skal sikre, at kommende lovgivning ikke spænder ben for AI, men er i stand til at imødekomme de udfordringer, der følger med udviklingen af nye teknologier. Politisk regulering af AI, herunder EU's AI Act, skal være med til at skabe mere tillid til de nye teknologier og sikre, at AI udvikles til gavn for samfundet som helhed. Selvom der følger en række udfordringer med brugen af kunstig intelligens, skal vi fastholde optimismen. AI er kommet for at blive, og vi skal sammen bygge et tillidsfuldt fundament for AI's fremtidige udvikling, fordi alle de nye teknologier kommer til at spille en afgørende rolle i vores samfund."
Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 31; Altinget, mandag (27.06.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Bødskov: "Hvis vi bare lader stå til, så taber vi"
Verden er forandret efter Ruslands invasion af Ukraine og erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at både de danske politikere og virksomheder skal indstille sig på en ny verdensorden for ikke at blive udkonkurreret og overhalet. Det skriver Berlingske i dag. "De globale spændinger påvirker både store og små virksomheder. Der er mere på spil og mere at tabe end før. Og det er vigtigt at handle på. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi at sætte vores erhvervslivs stærke position over styr," siger Morten Bødskov. Erhvervsministeriet har udarbejdet en redegørelse om vækst og konkurrenceevne, der skal danne grundlag for en ny globaliseringsstrategi, der vil blive præsenteret efter nytår og ifølge Bødskov har redegørelsen gjort ham og regeringen klogere på, hvilke udfordringer dansk erhvervsliv står overfor i de kommende år. Morten Bødskov glæder sig over, at størstedelen af dansk erhvervsliv ifølge ham har udvist stort ansvar og handlekraft. "Vi tager det som en selvfølge, at danske virksomheder overholder de sanktionspakker, der bliver vedtaget i EU. Min forståelse er da også, at danske virksomheder har truffet meget store beslutninger, også økonomiske, og gjort meget rigtigt i den svære situation," siger han og tilføjer, at den nye virkelighed, som udfordrer dansk erhvervsliv, ikke nødvendigvis behøver at skade Danmarks konkurrenceevne eller eksport. "Udviklingen giver helt særlige muligheder for Danmark. Der åbner sig et kæmpe marked med potentielt tusindvis af arbejdspladser for dansk erhvervsliv med det massive fokus, der er kommet på den grønne omstilling fra både EU og amerikanerne," siger Morten Bødskov og fremhæver samtidig, at der på meget kort tid i EU og USA er blevet vedtaget gigantiske investeringer i den grønne omstilling.
Berlingske, s. 4-5 (27.06.2023)

Det digitale indre marked

Twitter og Facebook stresstester skrappere krav fra EU
Torsdag fik embedsmænd fra EU-Kommissionen adgang til Twitters hovedkontor, således at de kunne stressteste Twitters kapacitet i forhold til de nye regler, som træder i kraft 25. august under den lovgivning, der er navngivet forordningen om digitale tjenester ("Digital Services Act", DSA). Overholdelse af de nye EU-krav er obligatorisk for at kunne drive lovlig forretning i Europa og det er første gang, at EU-Kommissionen på denne måde er rykket ud. EUs kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har været på et to-dages besøg i det amerikanske it-mekka Silicon Valley og han er glad for, at Twitter har indvilget i den frivillige test. Han tilføjer dog samtidig, at Twitter stadig har et stort arbejde forude med at blive klar til de nye regler. "Twitter tager opgaven alvorligt og har identificeret de nøgleområder, som man er nødt til at fokusere på for at overholde DSA. Med to måneder tilbage, før den nye EU-lovgivning træder i kraft, skal der arbejdes på at få systemerne på plads og gøre det effektivt og hurtigt," siger Thierry Breton. Thierry Breton har også haft et møde med Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg og oplyser, at også Facebook-koncernen er klar til en stresstest, som vil blive foretaget i juli.
Berlingske, s. 5 (27.06.2023)

Finansielle anliggender

Rentefald med fokus på centralbankmøde
Mandag viste det danske obligationsmarked rentefald, hvor investorernes øjne var rettet mod ugens centralbanktopmøde, der løber af stablen mandag til onsdag, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Både ECB-chef Christine Lagarde, hendes amerikanske pendant, Jerome Powell, såvel som direktørerne i Bank of England og Bank of Japan deltager i ugens ECB-konference i Portugal. “Bruger særligt Lagarde eller Powell konferencen til at sende helt nye budskaber, kan det give store sving i renterne,” vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel. Børsen skriver også, at Euro blev styrket over for dollar mandag, hvor handlerne regnede på konsekvenserne af den strammere pengepolitik i centralbanker som USA's Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank. Den årlige konference begyndte formelt mandag aften, hvor ECB-chef Christine Lagarde holdt tale, mens der tirsdag og onsdag venter et tætpakket program og særligt tirsdag kan blive interessant, når Lagarde deltager i en paneldebat med centralbankcheferne fra England, USA og Japan.
Børsen, s. 23,26; Jyllands-Posten, s. 20 (27.06.2023)

Institutionelle anliggender

Tidligere folketingsmedlem vil være Radikales EU-spidskandidat: "Vi er nødt til at gå skridtet videre"
Radikales tidligere EU-ordfører Anne Sophie Callesen melder sig klar til at lede partiets kamp for at beholde sin plads i Europa-Parlamentet og hun er den første kandidat, der offentliggør sin ambition om at toppe den radikale liste, skriver Altinget mandag. "Det er EU-politikken, jeg har mest lyst til at arbejde med, og som jeg savner at arbejde med, fordi der er så meget på spil i Europa lige nu," siger den 34-årige forhenværende folketingspolitiker, der sad på Christiansborg fra 2019 til 2022. Hvem der kommer til at stå øverst på Radikales liste ved EU-valget næste år afgøres på partiets landsmøde 16.-17. september.
Altinget, mandag (27.06.2023)

Interne anliggender

Den græske venstrefløjs fallit
Information skriver blandt andet i sin leder: "Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, fik søndag det, han havde satset på: En endnu mere overbevisende sejr. Ved et parlamentsvalg i maj sejrede han, men ikke stort nok til at sikre absolut flertal. Men det fik han søndag, hvor hans centrum-højre-parti Nyt Demokrati opnåede 40,5 procent af stemmerne. Kombineret med en sejrsbonus er det nok til at sætte sig på 158 ud af parlamentets 300 pladser. Mitsotakis fremstår nu som græsk politiks altdominerende figur. Også fordi han over for sig har en svag og splittet opposition. [...] Grækerne vil have mere af den økonomiske stabilitet og fremgang, som Mitsotakis har skabt, efter landet tidligere var plaget af økonomisk kaos og en pinefuld EU-dikteret sparepolitik. Og det har vist sig mindre vigtigt for dem, at efterretningstjenesten har spioneret mod oppositionspolitikere og journalister, og at pressefriheden nu har de ringeste kår blandt alle lande i EU. [... ] Væksten og investeringerne vokser da også på imponerende vis. Men alvorlig fattigdom er stadig udbredt, og højere leveomkostninger og inflationen presser lønmodtagere. I det lys er det en markant falliterklæring fra venstrefløjens side, at den ikke har kunnet byde Mitsotakis større modstand."
Information, s. 2 (27.06.2023)

Klima

EU-revisorer frygter, at EU ikke når klimamål
Senest i 2030 skal EU nedbringe udslippet af drivhusgasser med 55 procent i forhold til 1990-niveauet, men EU-revisorerne tvivler på, om målet bliver opfyldt, skriver Berlingske. "Ikke meget tyder for nærværende på, at de mere ambitiøse EU-mål vil blive omsat til tilstrækkelig handling," hedder det i en særberetning, som Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde mandag. Den Europæiske Revisionsret er Unionens eksterne revisor, som holder øje med, om EU er effektiv og sparsommelig. EU-revisorerne er især bekymrede for, at der ikke ser ud til at blive afsat finansiering nok til at opfylde 2030-målene og samtidig har EU-Kommissionen oplyst, at EU-landenes planer for energieffektivitet har mangler. Revisorerne vurderer, at det også har negative konsekvenser for klima- og energimålene. Revisorerne bekræfter dog, at sammenlignet med industrialiserede lande uden for EU, så klarer EU sig godt.
Berlingske, s. 12 (27.06.2023)

Tøvende grøn duks
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Naturen kan glæde sig over EU-samarbejdet. Vi har vænnet os til at betragte Danmark som et grønt foregangsland, men da miljøminister Magnus Heunicke forleden tog til Bruxelles for at forhandle om en lov om naturgenopretning, skete det til de velfortjente kakofoniske toner af frustrerede miljøorganisationers kritik. Loven er vigtig. Den vil sætte mål for genopretning af mindst 20 procent af den europæiske natur inden 2030, skabe grønne områder i byerne og vilde naturområder. Indsatsen for naturen er central for klimamålene og kampen mod naturkatastrofer i Europa; især for et gennempløjet landbrugsland som Danmark er det på tide at få denne basale respekt for naturen lovfæstet. [...] DET ER VÆRD at bemærke, at ministerrådet kun nåede til enighed om loven med en absolut minimal margin, inden den skal til endelig afstemning i Europa-Parlamentet. Finlands og Sveriges ministre stemte imod; havde Danmark fulgt deres eksempel, var aftalen død. [...] Glædeligt er det, at EU-systemet, hvor foregangslande trækker de reaktionære op, stadig virker. Men hvor er det dog trist, når Danmark nærmer sig den gruppe, der skal trækkes med op, og ikke insisterer på at være forrest i gruppen, der løfter."
Politiken, s. 1 (27.06.2023)

Migration

Er nogles liv mere værd end andres?
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af klummeskribent og professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, Bjørn Thomassen, som blandt andet skriver: "Som bekendt kæntrede en overfyldt fiskerbåd med migranter og sank ud for Grækenlands kyst i midten af juni. [...] Der er endnu ikke et officielt tal for, hvor mange der har mistet livet i forliset, men skibet kan have transporteret så mange som 750 passagerer, inklusive kvinder og børn. Derfor frygtes det, at mere end 600 migranter har mistet livet. EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, udtaler til CNN, at tragedien kan være en af de værste på Middelhavet nogensinde. Ud over tragediens omfang er der to væsentlige årsager til, at hændelsen bliver ved med at skabe international debat. For det første florerer der stadig stærkt divergerende versioner af, hvor ansvaret for ulykken kan placeres, og hvorvidt de græske og europæiske myndigheder kunne have gjort mere for at forhindre tragedien. [... ] Men når tragedien stadig er til debat, skyldes det især, at ”historien har fået langt mindre opmærksomhed end eftersøgningen af de fem passagerer om bord på en undervandsbåd, 'Titan', for at se vraget af 'Titanic'”, som den græske journalist, Lydia Emmanouilidou, skriver i NPR: ”De fem mænd, der mistede livet på 'Titan', har fået væg til væg-dækning i medierne verden over. I mellemtiden er de anslåede 700, der døde, da 'Adriana' sank ud for Grækenlands kyst, hovedsagelig kvinder og børn, stort set blevet glemt.” [...] Således har de to forlis på havet på ny udstillet den globale ulighed. The Guardian konkluderer: ”Forbedringer i sikkerheden kan forhindre endnu en tragedie som 'Titan'implosionen, men strømmen af mennesker mod Europa i ikke-sødygtige fartøjer vil næppe stoppe uden dybtgående ændringer i det økonomiske system, der får mennesker til at gamble med deres liv.”."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (27.06.2023)

Sundhed

Dødeligheden i Danmark er stadig højere end før coronapandemien
Selvom coronapandemien er afblæst, har de europæiske lande stadig højere dødelighed end før coronapandemien, skriver Kristeligt Dagblad. ”Overdødeligheden i EU fortsatte med at vokse i april,” meddelte EU-Kommissionen for nylig på baggrund af tal, der viser, at antallet af døde stadig ligger 2,7 procent over gennemsnittet for april i 2016-2019. Eksperter mener, at svagere immunitet som følge af nedlukningerne kan være en af forklaringerne. Christian Kanstrup Holm, professor afdeling for biomedicin ved Aarhus Universitet og forsker i immunforsvar over for virusinfektioner, fortæller, at ingen ved, hvorfor vi ikke er vendt tilbage til dødeligheden før pandemien. "Men det forekommer ret indlysende, at det har noget at gøre med effekten af nedlukningerne. Det er ikke hele forklaringen, men befolkningen er blevet mindre eksponeret for virus, som vi plejer at møde, og har derfor mistet en del af immunforsvaret over for disse virus. ” Fra professor Jakob Kjellberg, der forsker i sundhedsøkonomi ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, lyder det: "Manglende eksponering for virus under nedlukning kan være en forklaring. Men der kan også være andre forklaringer, som for eksempel økonomisk opbremsning, som vi også oplevede, og som ligeledes kan have sundhedsmæssige konsekvenser. De undersøgelser, der laves, peger i mange forskellige retninger. Der er rapporter, der konkluderer, at nedlukningen var uhensigtsmæssig. Men man kan ikke vide, om man uden nedlukning havde haft den samme adfærd og de samme konsekvenser, fordi mange alligevel ville holde sig hjemme af egen fri vilje af frygt for smitte, som vi har set flere steder."
Kristeligt Dagblad, s. 1,3 (27.06.2023)

Økonomi

Bæredygtighedsrådgivere: Tom Jensen promoverer en farlig myte om grøn vækst
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Marcus Feldthus og Tanja Gotthardsen, bæredygtighedsrådgivere. De skriver blandt andet: "For nyligt kunne man læse i Berlingske, at avisens chefredaktør, Tom Jensen, vil have "...vækst. Stor Vækst. Kolossal vækst". Underforstået økonomisk vækst. Kun sådan kan man ifølge chefredaktøren redde den grønne omstilling fra såkaldte venstreorienterede vækst- og kapitalismehadere. Tom Jensen har nemlig, som mange andre, bemærket en økonomisk strømning tage til i styrke. Et potentielt paradigmeskifte, der stiller spørgsmålstegn ved vækst som vejen til både overlevelse og velfærd. Desværre tegner Tom Jensen et fuldstændigt forfejlet billede af det, han forsøger at kritisere. Modvækst og post-vækst, som paradigmeskiftets omdrejningspunkter kaldes, er nemlig hverken fløjpolitiske strømninger eller anti-vækst. [...] Her er det vigtigt at forstå, at modvækst-fortalere ikke er imod ny teknologi eller energieffektiviseringer, men set ud fra de empiriske data, kan vi ikke forlade os på teknologiske landvindinger alene. Det er også grunden til, at flere kalder modvækst for en Plan B, som vi må ty til, da der ikke er beviser for, at Plan A - grøn vækst - fungerer. Og det er altså denne Plan B, som førende økonomer, organisationer såvel som IPCC-hovedforfattere stiller sig bag, herunder senest ved en konference med titlen Beyond Growth, der blev afholdt i Europa-Parlamentet. En position som selv det Europæiske Miljøagentur (EEA) bakker op om i deres briefings til EU-Kommissionen. For det handler om mere end bare CO2. Vi står i flere forbundne kriser, som vi skal navigere på én og samme tid. [...] At affeje modvækst og post-vækst ved at reducere det til fløjpolitik er ikke bare uvidenskabeligt, det er den reelle anti-vækst."
Altinget, mandag (27.06.2023)

Professor i økologisk økonomi: Det profitfrie samfund kommer gennem gradvis politisk forandring
Information bringer et interview med professor i økologisk økonomi, Julia Steinberger, som mener, at velvære skal erstatte bnp som mål for udvikling, og profit skal ikke længere drive virksomheder. Vækstkritikken, der før var forbeholdt den yderste venstrefløj, har nu spredt sig på det politiske spektrum - og til større politiske arenaer og den hurtige udbredelse af vækstkritikken kommer bag på Julia Steinberger. "Det hele forandrer sig meget hurtigere, end jeg havde regnet med. Det er en smule skræmmende. Skræmmende og godt på samme tid," siger hun et par dage efter den vækstkritiske Beyond Growth-konference i Bruxelles, hvor hun selv var et af de store navne. I Bruxelles kom hun i sin tale med en skarp kritik af afstanden mellem de politiske og forskningsbaserede taler. "Det er jo ikke, fordi jeg regnede med, at Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet havde rykket sig over i et postvækstperspektiv. Jeg tror dog, det sker hurtigere, end vi regner med. Folk som von der Leyen (EU-Kommissionens formand, red.) er så kritiske over for vækst, som de er trygge ved. Det er åbenlyst ikke særligt trygt, men de går til kanten." Steinberger mener, at ZOE Institute for Future-fit Economies har spillet en afgørende rolle i at skubbe degrowth-dagsordenen ind i EU-institutionerne. Tænke- og handletanken blev grundlagt i 2017, og de rådgiver EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandenes regeringer om vejen mod en bæredygtig økonomi inden for doughnutmodellen og anden vækstkritik. Steinberger mener i høj grad, at det er på grund af ZOE Institute for Future-fit Economies, at EU er begyndt at støtte forskningen inden for området. "Hvis man ser på endemålet, så er det radikalt anderledes, end der, hvor vi er nu. Helt sikkert. Det har ikke ideen om akkumulering af rigdom, det har ikke investeringer for profit. Investeringerne sigter i stedet mod tilstrækkelighed og lighed og gode levevilkår for mennesker. Men den forandring kommer ikke på én dag. Jeg kunne godt forestille mig, at det om fem eller ti år er et formelt krav, hvis du har virksomhed i eller handler med EU," siger Steinberger.
Information, s. 10-11 (27.06.2023)

Tordenskyerne samles om tysk økonomi og truer danske job
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det står skidt til i tysk økonomi. De mange globale modvinde, som også har ramt danske virksomheder, har langt større destruktiv kraft syd for grænsen. Dels fordi afhængigheden af russisk energi har været så meget desto større. Dels fordi Kina har fyldt så meget i industriens eksport og investeringer. Og dels fordi de tyske husholdninger er langt dårligere rustet til modvind end de danske. [...] De grå udsigter fik endnu et skud sort med offentliggørelsen af den store stemningsrapport fra Ifo-instituttet fra juni, der dækker tusindvis af virksomheder på tværs af hele økonomien. [...] De negative signaler fra Ifo-instituttet bliver forstærket af meldingerne fra virksomhedernes indkøbschefer (PMI), der kom i sidste uge. Tilbagegangen i industrivirksomhederne er accelereret, og ikke mindst vurderingen af udsigterne er gået fra gråt til sort. [... ] Det betyder også, at den seneste vækstprognose fra EU-Kommissionen fra ultimo april meget nemt kan vise sig at være for optimistisk, fordi første halvår bliver så meget værre end antaget. Prognosen gav en årsvækst i år på kun 0,2 procent, så Tyskland læner sig op af negativ vækst for hele året. [...] Sidste år eksporterede danske virksomheder for 23 milliarder kroner maskinudstyr til Tyskland, hvilket er knap en femtedel af den samlede danske eksport til naboerne mod syd. I alt er over 100.000 job herhjemme direkte eller indirekte afhængige af eksport til Tyskland. Udviklingen i tysk økonomi rammer dermed dansk økonomi."
Berlingske, s. 12 (27.06.2023)