EU i dagens aviser tirsdag den 27. september 2022

Tophistorier

Europas højrefløj har fået en ny dronning - Italiens Giorgia Meloni
Den samlede italienske højrefløj blev valgets vinder og derfor tyder alt på, at Giorgia Meloni - leder af Italiens Brødre - kan blive Italiens første kvindelige premierminister efter de kommende regeringsforhandlinger. Mens den europæiske højrefløj jubler, virker midten af europæisk politik lammet, for Melonis mulige regering kan blive kaotisk og en kæmpe kæp i hjulet på EU's sammenhold. Til gengæld var der jubel fra den europæiske højrefløj. "Det italienske folk har besluttet sig for at tage sin skæbne i egen hånd ved at vælge en patriotisk og suveræn regering," skrev lederen af Rassemblement National (RN), Marine Le Pen, mandag på Twitter. Fra samme parti frydede næstformand og medlem af EU-Parlamentet, Jordan Bardella, sig over, at italienerne har givet EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen "en lektion i ydmyghed". Det var en direkte kommentar til, at von der Leyen op til valget advarede de italienske vælgere mod, at EU-myndighederne har "visse værktøjer" mod lande, der bryder EU-reglerne. Von der Leyens trussel bekræftede de italienske EU-skeptikeres syn på EU's angreb på demokratiet. Fra Orbáns regering i Ungarn skrev Balázs Orbán, Viktor Orbáns politiske direktør, på Twitter: "I disse svære tider har vi mere end nogensinde brug for venner, der deler fælles visioner og tilgange til Europas udfordringer."

Information skriver, at fra toppen af EU-Kommissionen og fra regeringsledere i lande som Tyskland og Frankrig var der mandag påfaldende tavst. En af undtagelserne er den franske premierminister Élisabeth Borne, som udtalte på kanalen BFMTV mandag morgen, at der i samarbejde med EU-Kommissionen nu vil være ekstra opmærksom på respekten for menneskerettigheder og abortret i Italien. EU-Parlamentets vicepræsident, den tyske socialdemokrat Katarina Barley, kalder udsigten til en italiensk højrefløjsregering for "bekymrende", og udtalte til tyske medier: "Melonis bekendelse til Europa kan ikke skjule, at hun er en fare for sammenholdet i EU." Chefen for de europæiske Grønne i EU-parlamentet, Thomas Waitz, er også bekymret for EU-samarbejdet på områder som energi, ruslandssanktioner og corona: "Meloni vil derimod satse på national enegang. Hun kan blive en katastrofe for Europa."

B.T. bringer et interview med den berømte italienske historiker og ekspert i fascisme Giuseppe Parlato og han slår fast, at Giorgia Meloni ikke er fascist, og det ikke giver mening at fokusere på fascismen for at forstå hendes politiske dagsorden. "Det er rigtigt, at Meloni var medlem af den sociale bevægelse PSI i sin ungdom. Det er også rigtigt, at der er nostalgiske levn efter fascismen på den italienske højrefløj. Men det giver ikke mening at tale om fascisme som en levende ideologi i dag," siger Giuseppe Parlato til B.T. i Rom og fortsætter: "Giorgia Meloni og hendes Italienske Brødre er f.eks. ikke antisemitter, og på denne måde adskiller de sig også markant fra fascismen. Højrefløjen i Italien i dag deler værdier med andre europæiske højrefløjspartier, men de er grundlæggende demokratiske."

Kristeligt Dagblad bringer et interview med John Foot, forfatter og professor i italiensk historie. Han mener, at Italien får en halvfascistisk premierminister i front for en historisk stærk og højreradikal regering, der vil udfordre ikke blot landets eget, men også det europæiske demokrati. ”Et af de mest centrale lande i EU og eurozonen kommer til at blive ledt af en person, der, selv hvis man tager enhver idé om fascisme ud af projektet, er åben fortaler for en flådeblokade imod migration og meget hurtigt kan danne alliancer med Polen og folk som Ungarns Viktor Orbán, franske Marine Le Pen og britiske Nigel Farage. Italien bliver sværere at håndtere og vil bruge EU som fjende og være en meget forstyrrende kraft internt i EU - noget helt andet end tidligere premierminister Draghi, der i meget højere grad var inden for EU-ortodoksien,” siger Foot og fortsætter: ”Italien har hårdt brug for EU-pengene, så Melonis marginer for handling er ret indsnævrede. Derfor kommer hun ikke til at råbe højest om økonomien, for den er et rod og fortsætter med at være det, men om migration og kriminalitet, hvor man ønsker militære aktioner i Middelhavet og vil aflede opmærksomheden fra alt andet."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det endte med et historisk resultat. Giorgia Meloni blev den helt store vinder ved søndagens italienske parlamentsvalg, og alt peger på, at hun vil blive sit lands første kvindelige premierminister og vil stå i spidsen for den mest yderliggående højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig. [...] Med Italiens Brødre ved regeringsmagten i EU's tredjestørste økonomi og en af unionens grundlæggere kan magtbalancen i EU dermed begynde at forskyde sig. Melonis succes har fået politiske ledere fra Madrid, Paris, Bruxelles og Berlin til at advare mod hendes bånd til antidemokratiske politikere og til at understrege, at menneskerettigheder er europæiske værdier. Det er urovækkende at det overhovedet er nødvendigt at understrege det. Men Meloni lader til at være klar til at udfordre EU's værdier."

I Indblik i Jyllands-Posten skriver International korrespondent Jesper Kongstad blandt andet: "Mens Europa befinder sig midt i en eskalerede krise med stigende energipriser, tårnhøj inflation og en sprængfarlig konflikt med Rusland, har de italienske vælgere banet vejen for den mest yderligtgående, højreorienterede regering i Italien siden Anden Verdenskrig. Søndagens parlamentsvalg blev en storsejr for den 45-årige Giorgia Meloni, der står i spidsen for det højrenationale parti Fratelli d'Italia (Italiens Brødre), der har postfascistiske rødder. Hun er nu storfavorit til at blive Italiens første kvindelige premierminister, og i de europæiske hovedstæder afventes det nu med bekymring, hvilken kurs hun vil sætte i udenrigspolitikken over for Vladimir Putin og i den økonomiske politik i det gælds plagede euroland. [...] Frygten i mange EU-lande er, at en Giorgia Meloni-regering vil styre Italien ind på en mere protektionistisk, EU-skeptisk kurs og tilbagerulle en række af de økonomiske reformer, som Draghi har gennemført for at skaffe Italien adgang til 1.500 mia. kr. fra EU's genopretningsfond, der blev etableret på grund af coronapandemien. [...] Kun 64 pct. af de stemmeberettigede italienere afgav deres stemme. Det er markant færre end de 74 pct., der stemte ved det seneste valg i 2018, og en rekordlav valgdeltagelse i landet med omkring 60 millioner indbyggere, der ellers historisk set har haft en stærk vælgeropbakning."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Kom det som en overraskelse, at den postfascistiske politiker Giorgia Meloni vandt valget i Italien? Svaret afhænger helt af, inden for hvilket tidsperspektiv spørgsmålet stilles. Går man kun tilbage til juli i år, til Draghi-regeringen og dens fald, er sejren ikke nogen overraskelse. Giorgia Melonis Italienske brødre har ligget stabilt højt i meningsmålingerne og var det eneste parti, som ikke var med i Mario Draghis samlingsregering. Både den og Draghis politik høstede nok stor anerkendelse i de europæiske hovedstæder, hvor man blev betrygget af en sikker hånd på roret i det uregerlige og gældsplagede Italien. Men spurgte man dem, som bestemmer, hvem der skal sidde i parlamentet i Rom, nemlig de italienske vælgere, var begejstringen sværere at spore. For med Draghi fulgte reformer, og det har italienerne alle dage haft det svært med. Går man lidt længere tilbage - til det forrige valg i 2018 - lignede Melonis parti mest af alt det, som det var: et lille ekstremistparti på højrefløjen, som ingen rigtig kunne tage alvorligt med al dets svøbe i fascismens symboler. [...] Sejren betyder ikke, at hver fjerde italiener pludselig er sprunget ud som fascist. Partipolitisk har vælgerne ingen lang historie at læne sig op ad. Blandt de partier, som stillede op ved dette valg, er Lega det ældste, og det blev, omend i en anden form, grundlagt i 1984. [...] Italien er Italien, men valget er også en advarsel til andre nationer om, hvor skrøbeligt demokratiet i bund og grund er."

I Signatur i Politiken skriver kronikredaktør Anders Jerichow blandt andet: "Ja, så er det nu efter Italiens valg, at EU og internationale konventioner skal vise, hvad de duer til. Det er nemt at blive pessimist efter et valg, der giver en populistisk, reaktionær, EU-kritisk og somme tider lummerracistisk højrefløj med rødder i fascismen hen ved 42 procent af stemmerne og formentlig flertal i begge kamre i det italienske parlament. Men for god ordens skyld: Italien er ikke blevet fascistisk fra den ene dag til den anden. [...] MELONI og konsorter har ret i, at EU har svigtet, når det gælder fordeling af flygtninge. Det kan vi håbe, at EU efter dette grumme valgresultat vil tage bestik af. Det er nemt at frygte, hvilke midler Meloni så vil tage i brug for at holde flygtninge og migranter ude. Det kan vel ikke komme så vidt, at Italien gør som Storbritannien og Danmark? Altså at Meloni forsøger at skubbe flygtninge og visumbehandling ned i Afrika? Eller så vidt at Meloni vil betale Libyen og Tunesien for at standse transporter til Italien? Ikke specielt hjertevarmt. Men fascistisk? [...] Italien har brug for international solidaritet, ikke mindst økonomisk, men også i samarbejdet om europæisk sikkerhed og om løsninger på flygtninge- og migrantspørgsmålet. EU behøver ikke at true Italien med hverken bål eller brand, kun at man står fast på demokratiske værdier. Samtidig vil Europarådet, domstolen i Strasbourg og andre internationale fora holde øje med, om Meloni, Salvini og Berlusconi respekterer de aftaler og konventioner, som Italien har forpligtet sig overfor. Det er ikke en straf. Det er et mageløst, privilegeret fællesskab."
B.T., s. 8-9; Information, s. 8, 20; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 16-17, 32; Børsen, s. 2; Politiken, s. 7 (27.09.2022)

Højrefløjs-sejr i Italien varsler europæisk magtkamp
Flere af dagens aviser bringer analyser af valgresultatet i Italien. Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Syderuropa, skriver blandt andet: "Det bliver svært at komme udenom Giorgia Meloni efter søndagens italienske valg. Og med den postfascistiske leder i spidsen for EUs tredjestørste land vil Europas højrenationale kræfter for alvor kunne udfordre Bruxelles. [...] Den højrenationale leder har under valgkampen klart signaleret, at Italien under hendes ledelse vil finde andre og nye venner i EU. Landet, hvis hovedstad lægger navn til samarbejdets fødselsattest, Rom-traktaten, vil ikke længere være tilkoblet den fransk-tyske motor. Meloni vil i stedet alliere sig med EUs problembørn gennem de seneste år - de højrenationale regeringer i Ungarn og Polen - der begge ligger i mere eller mindre åben konflikt med Bruxelles. [...] Med Giorgia Meloni på plads som leder af EUs tredjestørste land vil de højrenationale kræfter udgøre en seriøs udfordring af samarbejdet i dets hidtidige form. Kommissionsformand Ursula von der Leyen hævdede forleden, at Bruxelles - hvis Meloni fører Italien i en "forkert" retning - har redskaber til at banke hende på plads. Det vil efter al sandsynlighed vise sig."

Jyllands-Posten bringer en analyse af Jesper Kongstad, international korrespondent, som blandt andet skriver: "Midt under en eskalerende krise med krig, stigende priser og vrede vælgere frygter flere europæiske lande, at den markante højredrejning i Italien kan slå farlige revner i sammenholdet. [...] Melonis valgsejr er dog noget større end forventet, mens Salvini og Berlusconi er gået tilbage. Håbet i EU og Nato er derfor, at hun er så stærk, at partnerne ikke kan tvinge ændringer af Rusland-politikken igennem. Den største bekymring i de øvrige EU-lande er dog økonomien i Italien og landets enorme statsgæld. Det kan udvikle sig til en direkte trussel mod stabiliteten i hele EU og eurozonen, hvis Meloni ændrer den reformkurs, som den afgående premierminister, Mario Draghi, i spidsen for en samlingsregering har sat for landet. Meloni har under valgkampen lovet, at hun ikke vil rive forgængerens plan i stykker. Hvis hun gør det, vil det kunne afskære Italien fra adgangen til næsten 1.500 mia. kr. fra EU's redningsfond, og derfor tror de fleste på, at hun overholder det løfte. Til gengæld vil hun udfordre EU på andre områder og kæmpe for sit valgløfte om at flytte magten fra Bruxelles til Italien. […] Flere lande frygter, at balancen i Unionen kan tippe, hvis Italien fremover satser på de nationalkonservative og EU-skeptiske regeringer i bl.a. Polen og Ungarn i stedet for på Frankrig og Tyskland At bekymringen er dyb, blev tydelig, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tre dage før det italienske valg fastslog, at EU har "redskaberne" til at håndtere medlemslande på vildveje."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af journalist Mads Frese, som blandt andet skriver: "Det postfascistiske parti Italiens Brødre blev som ventet den store vinder ved søndagens valg, der også blev afgjort af sofavælgerne. Højrefløjens sejr er dog ikke så stor, at man som ønsket umiddelbart kan ændre Italiens forfatning. [...] Det nye er styrkeforholdet mellem partierne på højrefløjen. Ved valget i 2018 fik Italiens Brødre blot 4 procent af stemmerne, mens Lega og Forza Italia fik henholdsvis 17 og 14 procent. Ved søndagens valg fik Italiens Brødre 25 procent af stemmerne, mens Lega og Forza Italia fik henholdsvis 9 og 7 procent. Svækkelsen af Salvinis position internt i Lega er en af de ubekendte faktorer i forhold til regeringsdannelsen. På grund af sine veldokumenterede forbindelser til Vladimir Putin og sin modstand mod sanktionerne mod Rusland, er Salvini det element i en eventuel højrefløjsregering, der vækker størst bekymring i Bruxelles og Washington. Både EU og USA vil forsøge at presse Meloni til at isolere Salvini og i stedet polstre sin regering med kompetente teknokrater for at forhindre, at omverdenens skepsis medfører højere renteomkostninger på den store italienske statsgæld, som vil give den nye regering i Rom endnu mindre økonomisk råderum til at afbøde den ulmende sociale konflikt i det italienske samfund."

Altinget bringer mandag en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Efter søndagens historiske valgresultat i Italien vil en ny og magtfuld leder fra det yderste højre kunne tage plads ved de europæiske topmøder. Det kan få afgørende indflydelse på mange beslutninger, EU skal tage i den kommende tid. Selv om Den Europæiske Unions to vigtigste lande, Tyskland og Frankrig, stadig er ledet af pro-europæiske regeringer, så vil det skubbe til magtbalancerne, at det store grundlæggerland Italien nu slutter sig til østeuropæiske EU-skeptikere. [...] Der er ingen tvivl om, at Europas nationalistiske og nationalkonservative politikere forventer at se et skred i EU's magtbalance, nu da Italien skal ledes af en af deres meningsfæller. Og selv om Meloni selv har forsøgt at fremstå mere pragmatisk på det seneste, så frygter EU-institutionerne i Bruxelles også sådan et skred i den kommende tid. Det vil måske ikke ske lige med det samme, fordi også den nye italienske regering har behov for at sikre udbetaling af resten af EU's enorme genopretningspakke for Italien med op mod 1.500 milliarder kroner i økonomisk støtte oven på pandemien. Det er en af grundene til, at Giorgia Meloni ikke er interesseret i en aggressiv og åben konflikt med Bruxelles, Paris og Berlin. En anden grund er, at hun gerne vil beholde den store indflydelse i kernen af EU, som Mario Draghi har sikret i den seneste tid. [...] Både euroens økonomiske spilleregler, det europæiske energimarked og den fælles immigrations- og asylpolitik står over for genforhandling. En ny økonomisk recession banker på, og Europa har brug for at stå sammen over for Rusland og Kina. Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen er også begyndt at tale om nye traktatforhandlinger for blandt andet at indføre flertalsafgørelser i den fælles udenrigspolitik. Mange af disse ambitioner virker pludselig væsentlig mere urealistiske, efter at italienerne har valgt Giorgia Meloni som deres nye leder."

Politiken bringer en analyse af Europa-korrespondent Martin Bjørck, som blandt andet skriver: "Halv tre natten til mandag optrådte Giorgia Meloni ganske kort for pressen: "Vi er atter stolte af at være italienere," udbrød hun. Forud var gået en dag, hvor knap 51 millioner italienere havde mulighed for at stemme. Valgdeltagelsen endte på 64 procent - den laveste nogensinde. [...] I EU frygter man, at en italiensk højrefløjsregering kan vise sig at blive et nyt problembarn, når det gælder spørgsmål om medlemstaternes selvbestemmelse. Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen blev i en debat på Princeton University i USA torsdag spurgt, om hun var bekymret for det italienske valg. "Hvis tingene går i en vanskelig retning, har jeg talt om Ungarn og Polen, vi har værktøjer," svarede Ursula von der Leyen. Det gik ikke ubemærket hen hos Legas leder, Matteo Salvini. "Er dette en trussel? ... Sig undskyld eller gå af," skrev han på Twitter. Det kan dog ende med, at Matteo Salvini selv må gå af, efter Legas dårlige resultat, som i italienske medier bliver beskrevet som "et kollaps". I så fald vil det sandsynligvis være mere moderate kræfter, der tager over, og højrekoalitionen vil derfor bevæge sig mere mod centrum. Italiens næste regering vil være landets 68. regering siden Anden Verdenskrig og forventes at være på plads ved udgangen af oktober."
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, mandag; Politiken, s. 2 (27.09.2022)

Prioriterede historier

Tusindvis af russere på flugt giver Europa hovedbrud. De kan blive afvist eller lukket ind
Mandag formiddag forsøgte EU-ambassadører at løse et omtåleligt problem: At finde en fælles holdning til, hvordan man reagerer på russere, der flygter fra militærtjeneste, skriver flere af dagens aviser. Siden Ruslands præsident, Vlamidir Putin, onsdag annoncerede en militær mobilisering, har mere end 260.000 russiske mænd ifølge den russiske oppositionsavis Novaja Gazeta forladt Rusland. De seneste dage har EU-landene reageret meget forskelligt på de flygtende russere. De tre baltiske lande har på linje med Finland og Polen sendt en kold afvisning og i et vist omfang lukket grænserne ned, til trods for at EU-præsident Charles Michel har opfordret til at tage imod russiske militærnægtere. Opfordringen støttes af den tyske socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, som skrev på Twitter: "Desertører truet af alvorlig undertrykkelse modtager normalt international beskyttelse". Politiken skriver, at Tyskland har efterspurgt en fælles EU-holdning til det åbenlyse dilemma, EU-landene står i. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, mener, at kravet kommer, fordi Tyskland ikke ønsker at ende som en magnet ligesom under flygtningekrisen i 2015. De 27 EU-ambassadører kunne da også mandag blive enige om, at den eneste rigtige vej frem er at finde en fælles håndtering, men det er straks sværere at finde frem til en løsning, der både rummer tysk imødekommenhed og baltisk afvisning. "Som minimum kan man jo altid udtrykke en fælles holdning om, at hvis folk står ved EU-territoriet og søger asyl, skal de behandles. Derudover undersøges det, om der er noget, der ligger højere end laveste fællesnævner, såsom humanitære visa, fælles opfordring til russiske dissidenter eller noget tredje," siger en EU-diplomat med kendskab til processen.

Information skriver, at titusindvis af russiske mænd er flygtet til Tyrkiet, som nu er det land, der har taget imod flest russere. Information mødte nogle af dem i Istanbuls internationale lufthavn. "Putin er en krigsforbryder! Og jeg nægter at dø for en krigsforbryder," kommer det fra 37-årige Andrei, som ikke ønsker sit efternavn i avisen. Ingen kender det eksakte tal for russere, som har søgt ly uden for Rusland efter krigens udbrud i februar 2022, hvor estimaterne varierer mellem 300.000 og 3,8 millioner russere. "Den her mobilisering har skabt masser af splid mellem venner og familier i Rusland. Mange synes, vi er nogle kujoner, men Rusland under Putin er jo i gang med et selvmord. Putin tvinger os til at vælge mellem fronten og flugten. Enten fronten, eller også flygter du til udlandet og efterlader Rusland til landsmænd uden hjerner. Begge er selvmord," siger Oleg, som heller ikke ønsker sit efternavn i avisen. En undersøgelse fra OK Russians, der blev publiceret for nylig, konkluderede, at gennemsnitsalderen for de russere, der forlod landet efter krigens udbrud, er 32 år og 80 procent af dem har en videregående uddannelse. "Det bliver sikkert meget værre nu. Der er en skæv fordeling i, hvem der forlader landet. Dem, som har ressourcer, kan gøre det, mens dem, som ikke har, bliver, og på et eller andet tidspunkt skal kæmpe," siger Andrei.

I Etisk Dilemma i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent Birthe Pedersen blandt andet: "Finland holder fortsat grænsen åben, men er ligesom især de baltiske lande betænkelig ved udsigten til at give asyl eller humanitært ophold til et stort antal russiske desertører. Andre lande ønsker som Tyskland at tage imod Putins modstandere, og mandag forsøgte EU-landenes ambassadører at finde en fælles linje. [...] Et af de argumenter, som fremføres af de baltiske lande og Finland, er, at det vil svække sanktionspolitikken mod Rusland, hvis militærnægtere får indrejse. Disse lande har sammen med Polen kæmpet for at få skærpet visumrestriktionerne mod russiske turister for at stramme skruen om Rusland. Især de østeuropæiske og baltiske lande mener desuden, at et stort antal russiske mænd kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Blandt andet er der frygt for, at russiske efterretningsagenter skal blande sig med flygtninge, for eksempel for at sprede propaganda i den hensigt at destabilisere de europæiske lande. [...] Disse argumenter har vakt forundring især i Tyskland og Frankrig, men også i EU's topledelse, hvor formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har opfordret medlemslandene til at åbne sig for de russere, der nægter at lade sig instrumentalisere af Putins regime. EU skal straffe Putins regime, men uden at kappe båndene til den russiske befolkning, når den er imod regeringen, lyder vurderingen. I stedet for at skubbe den russiske befolkning fra sig, kan EU-landene imødegå den russiske regerings antivestlige propaganda ved at vise solidaritet med russerne, der oplever øget repression i form af censur og indskrænkning af ytringsfriheden. [...] EU-landene skal finde en løsning, der tilgodeser begge fløje. EU vil derfor næppe aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse, som automatisk giver ukrainerne ret til at bo og arbejde i medlemslandene. En fælles linje skal desuden holde sig inden for FN's Flygtningekonvention og EU's egne menneskerettighedsregler. Og derfor vil de moralske argumenter om, at russerne kollektivt skal holdes ansvarlige for den russiske invasion, ikke være gangbare i diskussionerne. Ingen kan nægtes beskyttelse alene med henvisning til deres nationalitet. Og alle, der er udsat for forfølgelse eller risikerer at blive udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling i tilfælde af fængselsstraf, har ret til asyl, hvis de beder om det. [...] Politisk set er det hensigtsmæssigt, at EU-landene holder en fælles kurs over for Rusland og de russiske desertører. Men i sidste ende er det de enkelte regeringer, der har retten til at fastlægge deres asylpolitik."
Politiken, s. 8; Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.09.2022)

Det digitale indre marked

Vestager skylder os år som it-minister
Berlingske bringer en kommentar af journalist Dorte Toft, som blandt andet skriver: "Det er lidt paradoksalt, at Margrethe Vestager møder stor beundring for at sikre forsvarlig digitalisering i EU, for da hun udsendte sit berømte tweet "Hvid røg fra sort tårn" tilbage i 2011, var posten som it-ansvarlig minister slettet. Den var fundet overflødig, da Vestager (R), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) blev enige om at etablere hele 23 ministerier. De tre politikere har et medansvar for, at Danmark på it-området er endt som en kæmpe olietanker uden kaptajn og kompas i et farvand fuldt af skær. Et skib bemandet med bolværksmatroser - politikere og embedsværk med umættelig trang til tvangsdigitalisering og med en uforklarlig uvidenhed om området. [...] Vestager skylder derfor Danmark at tage nogle år på posten som it-minister. Hun er den politiker på højt plan, der ved mest om teknologi på godt og ondt, klog stædig og tydelig. [... ] I den del af EUs årlige status, 2022 Digital Economy and Society Index, der gælder borgertilfredshed, ligger Danmark nede på en ottendeplads. Dagbladet Politiken har også netop belyst, at 20-25 procent af befolkningen følger sig helt eller delvist tromlet over af digitaliseringen. Dette udgør en eklatant fiasko for tvangsdigitaliseringen, og mistilliden er farlig for politikernes videre digitaliseringsplaner. Intet under, at finansminister Nicolai Wammen lover bod og bedring. Nok snarere et under, hvis nogen tror ham. Eller hvad siger Margrethe?"
Berlingske, s. 20-21 (27.09.2022)

Finansielle anliggender

Gakket økonomisk politik straffes hurtigt uden centralbankernes støtte
Berlingske bringer en kommentar af Ulrik Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Den britiske regerings enorme skattelettelser bliver ved med at afføde bøllebank på de finansielle markeder. Det er samtidig en rigtig god påmindelse til politikerne overalt i den vestlige verden om, at deres bedste venner i centralbankerne er blevet bagbundet og låst inde. Nu er det markederne, der bestemmer. Uansvarlighed bliver dyrt. [...] Centralbankerne er blevet bagbundet og smidt ind i skabet, og det er godt. Centralbankerne blev i sin tid gjort uafhængige, for at de kunne justere økonomierne på marginalen ved at sætte renten lidt op og ned. Men de seneste ti år har de mast sig ind på hovedscenen for den økonomiske politik uden nogen form for demokratisk mandat. Nu er de magtesløse i forhold til alt andet end at forsøge at få inflationen ned igen. [...] Vil renterne blive ved med at stige? Nej da. Af den simple årsag at vi ikke har råd, hverken som husholdninger eller lande. USA importerer lige nu deflation fra den stærke dollar, hvilket vil få inflationen i USA ned forholdsvis hurtigt. I Europa kommer det til at tage længere tid, blandt andet fordi hjælpepakker og store lønstigninger bidrager til at bevare købekraften og dermed mildner de økonomiske udsigter. Samtidig fortjener de europæiske regeringer stor ros for at have brugt de seneste syv måneder til at finde alternative energikilder til den russiske gas. Hvis vi ikke får en fimbulvinter, kan det være, at energipriserne skal ned fra de nuværende niveauer. Så vil der pludselig være rigelig købekraft - og så skal renterne endnu mere op herhjemme. Det bliver ikke nemt eller billigt at afvikle et årtis uansvarlig rentepolitik. Renter gør ondt. Det er også meningen."
Berlingske, s. 12 (27.09.2022)

Verdens største investor: 40 års stabilitet er slut - nu venter en brutal virkelighed
I Perspektiv i Politiken skriver økonomisk korrespondent Kenneth Praefke blandt andet: "Den stabile økonomiske verdensorden, vi har kendt i årtier, og som økonomerne har døbt Den Store Moderation, vender ikke tilbage. Nu venter mange år med uro og usikkerhed, der minder fortvivlende meget om de seneste to år. Det er i hvert fald den fortælling, som Jean Boivin, der er topchef i Blackrock Investment Institute, giver mig, da han dukker op på et videolink fra London. En fortælling, der er blevet hørt helt ind på direktionsgangen i Den Europæiske Centralbank (ECB). “Vi tror, at Den Store Moderation er slut. Vi tror, at det bliver meget anderledes nu,” siger Jean Boivin. [...] Det er ikke kun Blackrock, der tror, at vi er i et nyt regime. Den idé rumsterer også i direktionen i Den Europæiske Centralbank. På den årlige økonomiske konference Jackson Hole i slutningen af august, holdt ECB-medlem Isabel Schnabel en tale, som Jean Boivin kalder “det tætteste jeg har hørt nogen komme på den måde, vi ser verden på”. Schnabel mener, at to af de ting, der har skabt Den Store Moderation, er vendt på hovedet og kan skabe et nyt regime, som hun kalder Den Store Volatilitet. [...] Jean Boivin fortæller, at han spærrede øjnene op, da han læste Isabell Schnabels tale. Det øvrige centralbankmiljø, mener han, har slet ikke opdaget, hvor grundlæggende verdensøkonomien har ændret sig, og at vi står i et nyt paradigme, hvor de ikke kan blive ved med at gøre, som de har gjort de seneste 40 år. I Den Store Moderation var der ikke nogen konflikt for centralbankerne mellem at holde inflationen lav og væksten høj. Det var det, som økonomer kaldte et “guddommeligt tilfælde”, forklarer Jean Boivin. I Den Store Volatilitet er det helt anderledes: “Hvis du hæver renterne nu, gør det ingenting for at afhjælpe de produktionsbegrænsninger, vi ser. Du kan få inflationen ned gennem renteforhøjelser - det kan du altid gøre - men det kræver, at du smadrer de dele af økonomien, der reagerer på renteforhøjelser, og det er ikke dem, der har skabt inflationen,” siger Jean Boivin."
Børsen, s. 16-17 (27.09.2022)

Institutionelle anliggender

Europæisk Ungdom vælger ny landsformand
I en pressemeddelelse skriver Europabevægelsen, at Europæisk Ungdom på deres landsmøde har Jakob Wind til at stå i spidsen for den tværpolitiske ungdomsorganisation. Det skriver Altinget mandag. I samme ombæring får organisationen ny landsnæstformand og international officer.
Altinget, mandag (27.09.2022)

Klima

Bakterier testes som var de pesticider
Stadig flere virksomheder spår, at bakterier, svampe og algeekstrakter kan blive en milliardforretning, der kan løse landbrugets problemer med sprøjtemidler, der i stigende grad dukker op i drikkevand og mistænkes for skadevirkninger på mennesker og dyr. Det skriver Børsen. Men der kan gå lang tid, før danske landmænd for alvor får glæde af de nye midler, fordi godkendelserne i EU tager væsentligt længere tid end i flere andre lande, da produkterne sidestilles med klassiske sprøjtemidler. “Vi har flere produkter til godkendelse i EU, som har ligget der i tre til fire år. Det svarer til to års salg i et andet land,” konstaterer Kim Müller Christensen, vicedirektør for Chr. Hansens Animal and Plant Health & Nutritionafdeling. I praksis betyder ventetiden, at Chr. Hansen lancerer produkter i USA og Brasilien, i stedet for EU, da godkendelsesprocessen er meget kortere. “Det betyder, at de danske landmænd har mindre at vælge imellem, og at omstillingen bliver forsinket i EU. Og uden alternativer vil EU ikke nå sit mål om at reducere pesticidforbruget med 50 pct. i 2030,” vurderer han.
Børsen, s. 15 (27.09.2022)

Fortidens lovgivning spænder ben for grøn milliardindustri
Giftige pesticider, ftalatfyldte plastprodukter og CO2-tunge fødevarer kan blive erstattet af en spirende milliardindustri inden for biologiske alternativer, men ifølge branchen står gammeldags lovgivning i vejen, skriver Børsen. “De nye teknologier skal arbejde videre i et miljø, der er reguleret efter den fossile industri. Det bliver vi nødt til at gøre op med, hvis vi skal fremad,” mener adm. direktør i Pond Biomaterials Thomas Brorsen Pedersen. Hos Dansk Erhverv påpeger markedschef Ulrich Bang, at EU's politikere ikke har handlet hurtigt. Han har gennem længere tid været med til at sætte gang i undersøgelsen fra Copenhagen Economics, der er lavet for den danske alliance for biosolutions. “Der har længe været politisk lydhørhed over for branchen, men der har ikke været taget politisk ejerskab. Det håber vi at se begyndelsen på nu - og forhåbentlig med en national strategi for biosolutions inden længe,” siger han. Mikael Wraae Valsted, nytiltrådt direktør for DI Biosolutions, genkender de udfordringer, som rapporten peger på, og fremhæver, at medlemsvirksomhederne særligt efterlyser, at EU anerkender deres teknologier som grønne løsninger i taksonomien.
Børsen, s. 14 (27.09.2022)

JA-formand: Vores grønne omstilling er for afhængig af kinesisk produktion
Altinget bringer et debatindlæg af Gertrud Knudsen, formand, det naturvidenskabsfaglige samarbejde BIO, formand, JA, fagforening for kandidater og studerende inden for natur, miljø og fødevarer. Hun skriver blandt andet: "Altinget skrev for nylig, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil gøre Europa mindre afhængig af kinesiske råstoffer. En afhængighed, som er dybt problematisk for den grønne omstilling og kan spænde ben for målet om 70 procents reduktion af klimagasserne. [...] Kina er en altafgørende flaskehals med næsten total kontrol over produktion og forsyningskæder for disse magneter. I dag forarbejder Kina cirka 97 procent af verdens produktion af neodymium. Vesten har dermed de facto deponeret deres handlemuligheder hos Kina. EU erkendte problemet for flere år siden, men har hidtil ikke fundet løsninger på problemerne med den vestlige tilgang, hvor det alene er markedskræfterne, der bestemmer, hvor produktionen foregår. Sådan er det ikke i Kina ifølge Per Kalvig fra Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer ved Geus. I et interview til Momentum+ forklarer han, at det kinesiske system gør det muligt at igangsætte politiske målsætninger og handleplaner, så snart de er vedtaget. I EU er mulighederne små trods Von der Leyens hensigtserklæring. For som Per Kalvig videre siger i interviewet: "Kina har beskyttet deres industri rigtig godt og bygget en beskyttende mur om landet med en stor mængde internationalt gældende patenter, som er forudsætninger for fremstilling af de højteknologiske magneter." [...] Vindmøller og elbiler er helt afgørende i den nødvendige grønne omstilling. Von der Leyen er derfor på rette kurs, når hun vil mindske afhængigheden af Kina. Det er uholdbart, at vi har lagt alle vores æg i den kinesiske kurv."
Altinget, mandag (27.09.2022)

Ny regering bør sikre akutpakke til klimaet
Information bringer en kommentar af Christian lbsen, direktør i CONCITO. Han skriver blandt andet: "Klimapolitikken er stadig en absolut topprioritet hos mange politiske partier. Sommerens udbredte tørke i Europa og andre steder i verden har vist, at klimakonsekvenserne er tydelige og alvorlige. Der er selvfølgelig en række andre dagsordener, der presser sig på i lyset af krigen i Ukraine, energikrise og inflation. Alligevel bør klimaet få sin topplads i valgkampen. Klima er og bliver et nøgleelement for en ny regering og det kommende folketings arbejde de næste fire år. Tiden er knap for ambitiøs handling. Det, vi ser udspille sig lige foran os, viser, at det er nu, det gælder. [...] På den positive side er der de seneste år taget virkelig gode beslutninger i Danmark og i EU, der kan være katalysator for fremtidens grønne energisystem. Som regeringens klimaprogram illustrerer, er der nu vedtaget aftaler, der tilsammen kan sikre tre fjerdedele af de nødvendige reduktioner frem mod 2030. Selv om vi er mange, som ønsker højere ambitioner, skal der lyde ros for, at de klimapolitiske aftaler i Danmark er kendetegnet ved både at være ambitiøse og bredt forankret i Folketinget. [...] Akutpakken er afgørende. Men det er mindst lige så afgørende at tage en række mere grundlæggende og vidtrækkende beslutninger. Beslutninger, som er vitale for, at vi som samfund kan dreje ind på en kurs, der sigter mod et klimaneutralt Danmark. Det drejer sig om at skabe klare prioriteringer inden for en lang række områder og besvare spørgsmål som: Hvordan sikres rammerne, så der kan udrulles sol og vind tilstrækkeligt hurtigt og klogt? Hvordan får vi energieffektivisering og -besparelser op i omdrejninger? Hvordan skal vi for alvor understøtte udviklingen af fremtidens klimavenlige og plantebaserede fødevarer?"
Information, s. 17 (27.09.2022)

Vi skal have en grøn luftfart for alle
Børsen bringer en kronik af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister, som blandt andet skriver: "Luftfarten er en livsnerve i vores samfund. Den åbner døren til verden. Den binder Danmark sammen, og den er afgørende for erhvervsliv og turisme. Men flytransport belaster også klimaet i en grad, vi ikke kan acceptere. Det må og skal vi gøre noget ved, og jeg tror, at Danmark kan spille en vigtig rolle i omstillingen af luftfarten. […] Derfor er regeringen kommet med et udspil, der betyder, at Danmark i 2025 kan få den første helt grønne flyrute i Danmark. Og at al indenrigsflyvning i Danmark kan være grøn fra 2030. Det betyder konkret, at flyene skal flyve 100 pct. på grønt brændstof. [...] For blot et par dage siden indgik danske og amerikanske partnere en vigtig aftale, der skal accelerere udviklingen og produktionen af grøn brint. Aftalen kommer i slipstrømmen af den store amerikanske lovpakke - “Inflation Reduction Act” - der hævede ambitionsniveauet og støtten til blandt andet grøn brint markant. Samtidig arbejdes der også i EU på at gøre europæisk luftfart grønnere. Europa-Kommissionen har med sin 'Fit for 55'-pakke fremsat en række forslag, der i øjeblikket forhandles. Flere forslag har potentiale til at give et stort bidrag til en grøn omstilling af luftfarten. Blandt andet foreslås et europæisk krav til iblanding af bæredygtige brændstoffer. Danmark går derfor ikke enegang. Vi går forrest. Vores forslag til en grøn luftfart i Danmark betyder, at alle flyrejsende skal betale en passagerafgift på 13 kr. Beløbet er valgt, fordi det er det beløb, der er nødvendigt for at kunne finansiere en grøn omstilling af indenrigsluftfarten. [...] En grøn luftfart handler derfor ikke om at forbyde folk at flyve, men om at gøre det grønt at flyve. Og tænk, hvis Danmark kunne være med til det? Det er en stor og vidtrækkende vision, men det er ikke desto mindre, hvad vi har tænkt os at gøre."
Børsen, s. 34-35 (27.09.2022)

Udenrigspolitik

De byggesten, der holder verdensøkonomien sammen, skabes på øen, Kina truer med at invadere
Al kritisk infrastruktur kører i dag på halvleder og to tredjedele af verdens halvledere produceres i Taiwan. Det er svært at overdrive, hvor stor betydning de små chips og kredsløb har for verdensøkonomien og den globale sikkerhed, skriver Politiken. I sidste uge lovede USA's præsident, Joe Biden, at USA vil komme Taiwan militært til undsætning, hvis kineserne angriber. "Hvis Kina invaderer, vil det være helt afgørende for USA at nægte Kina adgang til Taiwans halvlederfabrikker. I yderste potens kan det komme på tale at sprænge dem i luften. Men de her chips spiller også en central rolle for Europas digitale transformation. Vesten har altså en klar interesse i at sikre en stabil levering af halvledere fra Taiwan," siger Mathieu Duchâtel, chef for Asienprogrammet i den franske tænketank Institut Montaigne. Alvoren er også gået op for EU, hvor EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i februar præsenterede forslaget om sin egen chips-lov, som forventes vedtaget næste år. EUs ambition er at investere et beløb svarende til 319 milliarder kroner frem mod 2030, i håb om at kunne erobre 20 procent af det globale marked for halvledere, som i dag domineres af Taiwan. To halvleder-direktører i Taiwan mener, at målsætningen er urealistisk og et af argumenterne er, at taiwanerne arbejder gerne fra syv om morgenen til 23 om aftenen, og det kan Vesten aldrig konkurrere med. Mathieu Duchâtel fra Institut Montaigne er enig i, at den europæiske målsætning om at erobre 20 procent af markedet er urealistisk, men mener samtidig, at planen kan blive et nybrud for EU og den måde, unionen fører politik på: "Europas produktion vil blive en niche for nationale sikkerhedsinteresser, og det vil mindske Europas sårbarhed over for chok i forsyningskæden fra Taiwan. Mere principielt, så er det første gang, EU udvikler et instrument til at støtte industriel kapacitet og ikke bare forskning og innovation. Nu skal det bestå et realitetscheck."
Politiken, s. 10 (27.09.2022)

Vi ser alene Afrika som en kampplads for stormagter og misser, hvad Afrika handler om
Politiken bringer et debatindlæg af Oscar Rothstein, journalist på Danwatch. Han skriver blandt andet: "Inden for få dage i juli rejste flere af verdenspolitikkens vigtigste skikkelser til Afrika. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tog til Cameroun, Benin og Guinea-Bissau, den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, til Egypten, Congo, Uganda og Etiopien, og hans amerikanske kollega, Antony Blinken, rejste til DR Congo, Rwanda og Sydafrika. Undervejs udkom en række artikler, både i danske og internationale medier, om, hvordan verdens stormagter netop nu i skyggen af den russiske invasion af Ukraine strømmer til det afrikanske kontinent. [...] Det er svært at være fuldkommen uenig. Det er ikke hver dag, den franske præsident og udenrigsministrene for Rusland og USA rejser rundt på kontinentet samtidig. Men forståelsen af Afrika som en geopolitisk kamplads er alligevel ikke helt problemfri. [...] Man må desuden forstå, at det ikke kun er stormagterne, der bruger de afrikanske lande. De afrikanske lande bruger også stormagterne. Her i Vesten lyder det, at man enten er med eller mod Putins krig i Ukraine. Vi tillader ikke neutralitet. Sådan fungerer det ikke i Afrika. Her er det først og fremmest en prioritet for regeringerne at holde samtlige linjer åbne. Til USA, EU, Rusland, Kina, og hvem der ellers måtte stå parat med investeringer, handelsaftaler og partnerskaber. [...] Det er fuldstændig legitimt at spørge til Afrikas position i den internationale politiks aktuelle brydninger - nødvendigt endda - men hverken nysgerrige borgere eller velmenende beslutningstagere bliver afgørende klogere, hvis vi alene interesserer os for Afrika som en slags laboratorium for stormagtsrivalisering. Uanset hvor mange udenrigsministre der rejser rundt på kontinentet, er Afrikajournalistikken, Afrika-debatten og Afrika-politikken alle nødt til at huske sig selv på, hvad de egentlig handler om, hvis de skal være vedkommende: Afrika!"
Politiken, s. 5 (27.09.2022)

Økonomi

OECD: Europa bliver den store taber i 2023
I den netop offentliggjorte prognose fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD er der intet positivt at sige om den økonomisk udvikling i Europa, skriver Information. "Samlet set kan de økonomisk-politiske chok reducere væksten i de europæiske økonomier med over 1,25 procentpoint i 2023 i forhold til basisscenariet og øge inflationen med over 1,5 procentpoint. Dette vil skubbe mange lande ind i recession i hele 2023. Væksten vil også blive svækket i 2024," skriver OECD i prognosen. OECD betoner også, at der vil være behov for omhyggelig overvågning for at beskytte mod risikoen for, at de ledende renter strammes for meget eller i længere tid end nødvendigt for at nedbringe inflationen. "Kortsigtede foranstaltninger til at afbøde fald i levestandarden skal vejes op mod nødvendigheden af at undgå en yderligere vedvarende finanspolitisk stimulans i en tid med høj inflation, da dette vil kræve, at pengepolitikken er strammere i længere tid end ellers, ligesom det vil øge statsgældsomkostningerne og behovet for at sikre finanspolitisk holdbarhed," understreger OECD, som samtidig ser muligheder for at bruge krisen konstruktivt. "Regeringerne er nødt til at sikre, at målene for energisikkerhed og indsatsen mod klimaforandringer er i overensstemmelse med hinanden. Bestræbelserne på at sikre energisikkerhed på kort sigt og betalbare priser gennem finanspolitisk støtte, forsyningsdiversificering og lavere energiforbrug bør ledsages af stærkere politiske foranstaltninger til fremme af investeringer i klimaneutrale energiteknologier og energieffektivitet," påpeger OECD og fortsætter: "Den bedste måde til at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændstoffer er hurtigst muligt at reducere energiforsyningen fra Rusland."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (27.09.2022)