Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 28. juni 2022



Tophistorier

Nye sanktioner mod russiske korntyve og våbenfabrikker
Fra G7-topmødet lyder budskabet fra G7-landene, at man vil indføre nye sanktioner, der begrænser Ruslands mulighed for at importere den nødvendige teknologi til landets forsvarsindustri. Det skriver Børsen. I forvejen er Rusland ramt af omfattende økonomiske sanktioner, hvor EU har vedtaget hele seks sanktionspakker med en syvende undervejs. Mandag formiddag fortalte præsident Volodymyr Zelenskyj de syv rige landes ledere, at Rusland planlægger en ny offensiv til vinter og gentog ønsket om flere tunge og langtrækkende våben. G7-landene lover at hjælpe Ukraine med “finansiel, humanitær, militær og diplomatisk støtte, så længe det er nødvendigt” og præsident Joe Biden har lovet at forsyne Ukraine med de våben, “de har brug for”. G7-landene er i meget hårdt sprogbrug enige om at “fordømme Ruslands brutale, uprovokerede og ulovlige aggressionskrig mod Ukraine”, og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Charles Michel, formand for Ministerrådet, angriber især Rusland for “den økonomiske og politiske krig” ved at afbryde forsyningerne af naturgas til flere lande, da det “truer den globale energisikkerhed”. EU og USA arbejder sammen om at afslutte afhængigheden af russisk energi samt yderligere reducere Ruslands energiindtægter.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "At også klimaet lider under præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine, står klart på G7-topmødet i Tyskland. [...] De rige demokratiske lande i G7-samarbejdet har ellers sat sig ganske klare mål, som de gensidigt har lovet hinanden at overholde, og som de holder frem på de årlige globale klimatopmøder. Brugen af kul skal være ophørt inden 2030, inden 2035 skal elproduktionen være fossilfri, de syv lande skal øge offentlige investeringer i vedvarende energi, og de skal stoppe offentlig finansiering af energiprojekter med kul, olie og gas i andre lande allerede ved udgangen af dette år. Det sidste løfte vil den tyske socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz, nu have de øvrige G7-lande til at opgive. Slutdokumentet fra topmødet i 1000 meters højde på det fashionable Schloss Elmau er ikke færdigskrevet, men sandsynligvis er det sådan, det går. Ikke bare G7-landene - USA, Japan, Canada, Tyskland, Italien, Frankrig og Storbritannien med to EU-formænd fra Kommissionen og Ministerrådet som næsten fuldgyldige partnere - erkender, at præsident Vladimir Putin i Rusland med sin invasion af Ukraine har forandret verden."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Det har set selvsikkert ud, som de vestlige verdensmænd med Joe Biden i spidsen har udstillet deres sammenhold i den bayerske alpeluft ved G7-topmødet i Elmau. Men trods de demonstrative billeder tegner sig allerede før den afsluttende aftale tirsdag et enestående topmøde i G7-formatets historie: et foruroligende og nostalgisk et af slagsen. G7-gruppen med USA, Canada, Japan, Italien, Frankrig, Storbritannien og Tyskland (og EU) ligner nemlig i stadigt højere grad et ekko af det gamle Vesten i Den Kolde Krigs tid. [...] At Vesten skrumper, mens den antivestlige alliance vokser, kan måles på, at G7-landenes andel af det globale BNP procentuelt er næsten halveret i løbet af G7's levetid. Samtidig har Kina med sit geostrategiske silkevejsprojekt fra 2013 skabt nye økonomiske og politiske afhængigheder i de gryende økonomier. [...] Selv om G7-landene officielt benægter det, er det derfor meget svært at tolke det som andet end et meget sent forsøg på at skabe en modoffensiv til Kinas silkevejsprojekt, når G7 nu udråber et Partnerskab for Global Infrastruktur: Frem mod 2027 vil de mobilisere svimlende 600 milliarder dollar til udvikling og infrastruktur i "lande med ringe eller mellemhøj indkomst". [...] Ved nærmere eftersyn er det vestlige Partnerskab for Global Infrastruktur dog ikke så meget breaking news værd, som det har fået. [...] For EU's vedkommende er der tale om en ny branding af projektet Global Gateway, som omfattede netop 300 milliarder dollar, og som især har øje for Afrika og samarbejde og samhandel mellem Afrika og Europa. [...] I G7 står der altså historisk meget på spil for Vesten og dermed for hele kloden, efter vi i en hel generation efter G7's fødsel i 1975 har oplevet, hvordan globaliseringen konstant har åbnet nye markeder og stillet energi, råstoffer og arbejdskraft billigt til rådighed. Det har gjort os endnu rigere i Vesten og hevet milliarder ud af fattigdom i den gamle "Tredje Verden". Med Ruslands overfald på Ukraine som udløseren står vi nu foran en eller anden form for afglobalisering, hvor der med Ruslands energi, Kinas silkevej og Vestens Partnerskab for Global Infrastruktur åbenlyst vil blive kamp om at vinde de afgørende lande - og dermed om klodens fremtidige magtstrukturer."

Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "G7-mødet i Tyskland skal demonstrere styrke og sammenhold. [...] Sagen er, at også Vesten - kernen i G7-landegruppen - er i krig med Rusland. Ikke med våben og blod som ukrainerne, men i form af en økonomisk krigsførelse, hvis lige vi ikke før har set. Det er ikke bare en økonomisk krig, men snarere en økonomisk verdenskrig. [...] Men én ting er at puste sig op, noget andet at slå fra sig. Tre af de store EU-lande, som er repræsenteret ved G7-topmødet, er også tre af de svageste led i en hård EU-kurs: Tyskland og Italien har gjort sig afhængige af russisk gas og finansierer en stor del af Putins krigsmaskine. Og Frankrigs præsident, Macron, har rystet det meste af Østeuropa ved at advare mod at "ydmyge" den russiske præsident og lagt an til en kompromissøgende linje i Ukraine. [...] Mandag morgen lød overskrifterne, at Rusland reelt var i betalingsstandsning, fordi landet ikke har betalt af på sin udlandsgæld til tiden. Men ro på ... Det er et selvbedrag, hvis vi tror, at russisk økonomi er tvunget i knæ. Gassen flyder, millionerne triller ind på Putins krigskonti, og selv græske tankskibe har været behjælpelige med at få sanktionsbelagt olie ud til andre markeder end de vestlige, afslørede nyhedsbureauet Reuters i maj. Så de russiske valutareserver bugner med 600 milliarder dollars, hvoraf halvdelen ganske vist er frosset inde af vestlige sanktioner. Men Putin-styret kunne altså betale sine afdrag, hvis det ellers ville. Det vil det bare ikke."
Børsen, s. 13, 14; Information, s. 1, 9; Politiken, s. 2 (28.06.2022)

Prioriterede historier

Rusland får en symbolsk ydmygelse - men landet er ikke gået statsbankerot
I går blev Rusland erklæret statsbankerot, da landet har misset en rentebetaling til udenlandske investorer på 100 millioner dollars, skriver Ekstra Bladet. Mathias Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, mener dog ikke, at det får en store effekt på Rusland eller krigens udvikling. "Det er godt nok en officiel statsbankerot, fordi man ikke har betalt den her gæld til udlandet, men det er jo ikke en situation, hvor Rusland mangler pengene, så det her label, de har fået, er nærmere på grund af sanktionerne," siger Sproegel, som heller ikke forventer, at Ukraines skrantende økonomi betyder, at de kaster håndklædet i ringen og overgiver sig. Ekspert i international politik ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, er enig i denne udlægning. "Det korte svar er, at ukrainerne kan blive ved, så længe Vesten synes, at det er en god ide. Det er os, der finansierer deres kamp, så spørgsmålet skal du egentlig rette til EU og Washington. Her har man dog meldt ret klart ud, at man bliver ved med at bakke ukrainerne op, så længe der er behov for det," siger Peter Viggo Jakobsen.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Vestlige sanktioner betyder, at Rusland nu ikke længere kan svare sine internationale gældsforpligtelser. Det er en lille ydmygelse af Ruslands præsident, Vladimir Putin, men det ændrer ikke den økonomiske eller krigsmæssige virkelighed. [...] U nder normale omstændigheder ville en manglende betaling medføre en nedjustering af Ruslands kreditværdighed til det laveste niveau, hvormed landet ville blive udelukket fra de internationale kapitalmarkeder, indtil betalingerne bliver gennemført, eller der kommer en ordning i stand med investorerne. Men intet er normalt lige nu. Kreditvurderingsbureauerne må ikke lave analyser af Rusland, og Moskva har slet ikke behov for at hente udenlandsk kapital. Det er derfor mest af alt en symbolsk begivenhed, der endnu en gang minder os om, hvor hurtigt Rusland er blevet afskåret fra det vestlige økonomiske og finansielle system. [...] Europa befinder sig på kanten af recession i et år, hvor der ellers er massiv medvind fra genåbningen og EUs genopretningsfond. Dette er en udmattelseskamp med mange faktorer i spil. Den lille symbolske sejr, der ligger i at tvinge Rusland til misligholdelse af sine gældsforpligtelser, er ikke noget, der flytter de store brikker."
Ekstra Bladet, s. 12; Berlingske, s. 12 (28.06.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU risikerer at bremse investeringer
En række europæiske kapitalforvaltere og impact-investorer påpeger, ifølge Børsen, at EU's grønne og socialt ansvarlige ambitioner står i kontrast til konsekvenserne af et EU-direktiv til regulering af de alternative investeringsfonde i Europa (AIFMD). Det drejer sig om en utilsigtet teknikalitet af et EU-direktiv, som ifølge kritikere kan bremse social ansvarlig investering særligt i udviklingslande. “Vi deler bekymringen. Der er risiko for, at hvis direktivforslaget bliver vedtaget, som det ser ud nu, vil det få negative konsekvenser for nogle bæredygtige investeringsfonde, særligt vil det risikere at begrænse små investorers og almindelige borgeres adgang til at investere grønt og socialt ansvarligt. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt,” skriver EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) i et mailsvar. Hun mener, at bekymringen deles i Den Grønne Gruppe. “Der er velvilje til at stille ændringsforslag, der vil imødekomme problemet. Hvorvidt der vil være flertal til forslaget på tværs af de politiske grupper, er svært at spå om på nuværende tidspunkt, men vi arbejder selvsagt for at skabe opbakning,” siger hun.
Børsen, s. 9 (28.06.2022)

Finansielle anliggender

Vi er på vej mod enden for globaliseringen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver fremtidsforsker Jesper Bo Jensen blandt andet: "Usikre tider, forandringer og nye udsigter for fremtiden bliver konsekvenserne af krigen og pandemien. Vi får et regionaliseret syn på verden, der vil præge de næste mange år. [...] Hvad ved vi: Vi ved, at inflationen er høj og sandsynligvis stadig stigende. Renten er helt sikkert stigende i den kommende tid, da både Fed (den amerikanske centralbank) og ECB (den europæiske centralbank) har annonceret henholdsvis flere rentestigninger og rentestigninger fra juli måned. [...] Politisk er der sket kraftige ændringer siden det russiske angreb på Ukraine den 24. februar i år. EU står sammen og på et andet grundlag. Selv Tyskland er gået med til at opruste og se sig som et europæisk kerneland, der ikke skal danne bro til Rusland fremover og de østeuropæiske lande har fået en virkelig god grund til at være fuldgyldige medlemmer af EU og ikke søge at blokere sig igennem EU-samarbejdet. Selv Ungarn følger i de store og hele EU's linje i dag. Regionaliseringen ser ud til at bliver et dominerende tema i mange år frem. [...] EU's enhed og udviklingen af fælles projekter kan være det, der giver EU mere økonomisk fremgang på trods af regionaliseringen. Økonomisk er vi ikke på vej til et afgørende nyt regime, men reguleret handel imellem regioner er en kraftig ændring i forhold til tiden efter Den Kolde Krigs afslutning. Der er dog også i EU en stigende forståelse for at hjælpe på et fælles grundlag som coronahjælpepakker finansieret af selve EU og ikke af enkeltlandene."
Jyllands-Posten, s. 31 (28.06.2022)

Grundlæggende rettigheder

USAs abortkrig udstiller et dysfunktionelt demokrati
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Efter en højesteretsdom afsagt fredag i USA har millioner af amerikanske kvinder allerede fået begrænset deres adgang til abort. Det er et voldsomt tilbageskridt i rettigheder for de kvinder, som bor i en stribe republikansk ledede delstater. [...] Der vil være sociale omkostninger, da et de facto abortforbud vil ramme udsatte kvinder hårdest, og en stigning i illegale aborter kan også medføre store sundhedsmæssige risici. Vi har herhjemme og i stort set alle europæiske lande længe været enige om, at retten til fri abort må forsvares for at sikre kvinden retten til at bestemme over sin egen seksualitet og krop. Vi er enige om, at vi uden at stille spørgsmål skal tilbyde abort inden for nogle definerede tidsrammer. [...] Nu får USA tilstande, som vil minde om den juridiske situation i Europa, hvor EU-Domstolen heller ikke har villet gennemtvinge fri abort i Irland. Forskellen er bare, at tilbagerulningen af rettigheder skriger mod det hensyn til præcedens, som også burde veje tungt - og at det alt sammen sker i et voldsomt politiseret klima. [...] En konservativ retsfilosofi burde lægge vægt på, at domstole skal være forsigtige med at træffe samfundsrevolutionerende afgørelser, som ændrer på traditioner og velerhvervede rettigheder. Jo større beslutningen er, jo stærkere demokratisk legitimitet har den brug for."
Berlingske, s. 4 (28.06.2022)

Klima

Russisk miljøforkæmper: Atomkraft er også en del af Europas energiafhængighed af Rusland
Information bringer et interview med den russiske miljøforkæmper Vladimir Slivyak, som har valgt at forlade sit hjemland for at kunne fortsætte sin aktivisme. Han stiftede for 30 år siden ’Ecodefense’, som arbejder imod kulminedrift og atomkraft og organisationen er flere gange lykkedes med at stoppe klimaskadelige projekter i Rusland. Slivyak advarer mod at overse, hvor væsentlig en betydning atomkraft har, når det gælder Europas energiafhængighed af Rusland. Om EU's import af russisk uran til atomkraft siger Slivyak: "Det kan godt være, at det ikke drejer sig om lige så mange penge som gas, olie og kul, men det er en afhængighed, som er langt sværere at bryde." Han foreslår, at EU påtager sig en mere aktiv rolle i at få atomkraft udfaset. "Det er åbenlyst, at en stor del af energinettet og energiproduktionen er ødelagt. Ukraine vil være nødt til at genopbygge det, så spørgsmålet er hvordan. EU-landene har stor erfaring med vedvarende energi, så i den ideelle verden bør EU på den anden side af krigen gå sammen med Ukraine og genopbygge energisystemerne og lave en plan for, hvordan reaktorerne kan lukkes ned og erstattes med vedvarende energi," siger han.
Information, s. 1, 10-11 (28.06.2022)

Migration

Amnesty: Nøgne asylansøgere i håndjern ydmyget på asylcenter
Ifølge en ny rapport fra Amnesty International minder forholdene på de litauiske detentionscentre for asylansøgere om hårdkogte fængsler i tredjeverdenslande, skriver Politiken. Indtil i maj i år har Amnesty International interviewet asylansøgere på de to detentionscentre i Medininkai og Kybartai i Litauen og ifølge rapporten foregår der alvorlige menneskerettighedskrænkelser på detentionscentrene. I juli 2021 vedtog det litauiske parlament en lov, der tillader 6 måneders tilbageholdelse for asylansøgere, der kommer ind i landet og den lov blev i december forlænget til 12 måneder. Selvom lovene blev mødt med stor politisk forargelse i EU, bakkede EU-Kommissionen op. "Desværre overholder Litauen ikke de internationale menneskerettigheder, og vi ser gerne, at den danske regering fordømmer deres håndtering af asylansøgere og migranter," siger Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty International. Kaare Dybvad Bek (S), flygtninge- og integrationsminister, vil ikke udtale sig om, hvorvidt konkrete hændelser lever op til grundlæggende rettigheder, i stedet lyder det fra ham: "Jeg har stor tiltro til, at vi har de rette mekanismer til at vurdere disse hændelser, herunder EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen."
Politiken, s. 8 (28.06.2022)

Retlige anliggender

EU-Domstolen er på vildveje
I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver politimester i Smørum, Jørn Bro, blandt andet: "Den nuværende justitsminister og hans forgænger, der ikke er mine partikammerater, fortjener stor anerkendelse og støtte til deres bestræbelser på at afbøde de værste skadevirkninger af EU-Domstolens afgørelser om logning af teledata og politiets efterforskningsmulighed heri. En gennem 25 år med stor succes anvendt efterforskningsmetode er ved at blive faretruende reduceret - alene til gavn og glæde for grove kriminelle. [...] I lyset af realiteterne om kriminalitetens faretruende udvikling i hele Europa må man spørge sig selv, om EU-Domstolen er uden føling hermed og i stedet lader sig styre af meget teoretiske betragtninger om privatlivets fred og generel overvågning, som jo ikke foreligger. [...] Justitsministeren bør bruge alle politiske og juridiske midler for at afbøde skadevirkningerne og i forsøg på at ændre retsopfattelse og fremtidige afgørelser i EU's verdensfjerne domstol, uanset de synspunkter, der kom til udtryk i JP 22/6 fra også forsvarsadvokater, som kan se frem til flere frifindelser og forbedring af deres klienters erhvervsmuligheder."
Jyllands-Posten, s. 29 (28.06.2022)

Sikkerhedspolitik

DIIS-forsker: Tyrkiet har tvunget Sverige under galgen før historisk Nato-topmøde
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Hans Mouritzen, DIIS-forsker, som blandt andet skriver: "Det er under det forestående Nato-topmøde i Madrid, at spillet om optagelse af Sverige og Finland i Nato kulminerer. Sverige har sværere end Finland ved at leve op til Tyrkiets krav. Dette skyldes ikke kun en svensk idealistisk politisk kultur, men også en helt unik situation i Sveriges Riksdag. Både Sverige og Finland er blevet mødt med strenge krav fra Tyrkiet i Natos optagelsesproces (hvert enkelt medlemsland, i dette tilfælde Tyrkiet, har som bekendt vetoret ved optagelse af nye medlemmer). Tyrkiets præsident Erdogan kan nu tage revanche for mange års ydmygende trykken næsen mod EU's butiksvindue, hvor blandt andet Sverige har givet tyrkerne "karakterbog" med jævne mellemrum. Specielt på menneskerettighedsområdet og vedrørende pressefrihed har karakterniveauet været støt dalende gennem årene. [... ] Sverige og Finland har gennemført et imponerende parløb i ansøgningsprocessen, under (uformelt) lederskab af Finlands præsident Ninistö. Den finske præsident har for nylig erklæret sig solidarisk med Sverige: 'Sveriges sak är vår', som er en parafrasering på svenskernes 'Finlands sak är vår' under Vinterkrigen 1939-40. Det betyder, at hvis Sverige stoppes i processen, bliver også Finland siddende i venteværelset. Så hvis processen trækker ud, kan hele den nordlige udvidelse af Nato måske komme i farezonen. Skulle der (mod forventning) sluttes fred i Ukraine, kan man forestille sig, at Nato-opinionen kølnes i de to ansøgerlande. Det afgør i sig selv intet, men det kan påvirke politikerne på højeste niveau. Under alle omstændigheder er en langstrakt ansøgningsproces præcis det, de to lande har villet undgå i den nuværende sikkerhedspolitiske situation."
Altinget, mandag (28.06.2022)

Derfor bør russiske trusler tages alvorligt
I Kristeligt Dagblad i dag skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet i en analyse: "Det er en klassisk vestlig topmøde-uge. G7-møde i Bayern i Tyskland nu, hvorfra de deltagende stats- og regeringsledere onsdag fortsætter til Madrid. Her støder de andre vestlige stats- og regeringsledere, der ikke er med i G7, som Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), til Nato-topmødet, der officielt indledes tirsdag eftermiddag med en stor tale af generalsekretær Jens Stoltenberg. [...] Rusland har fokuseret på at synliggøre de troværdige trusler, man har mod Vesten, op til Nato-topmødet, der omvendt vil opruste mod Rusland og øge sine kampklare tropper fra i dag 40.000 mand, der med kort varsel kan klargøres til operation, til 300.000, bebudede Natos generalsekretær mandag. Egentlig skulle topmødet først og fremmest have handlet om en historisk lynoptagelse af Finland og Sverige, men nu dominerer de dagsaktuelle trusler også dagsordenen. [...] Putin lægger pres på Lukasjenko for at gå ind i krigen. Sanktioner mod Suwalki-korridoren er den synlige anstødssten. Den reelle er, at Putin har brug for flere soldater og mobilisering for at fastholde og udbygge positionen i Donbass og ved Sortehavet, hvor Rusland er tæt på at sidde på en fjerdedel af ukrainsk territorium. [...] I denne uge er opgaven enkel: At erkende, med støtte fra Kant, hvad vi kan, og hvad vi ikke magter. Der er ingen enkle svar, kun svære valg, der hver især har sin egen omkostning. For de russiske trusler er troværdige."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.06.2022)

Vestens karavane for Ukraine er nået til Nato-topmødet i Madrid
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jørgen Ullerup blandt andet: "Med stop i Bruxelles, Bayern og Madrid er de vestlige lederes karavane igennem Europa blevet en test på den frie verdens sammenhold over for et aggressivt Rusland. Fra topmøde til topmøde dominerer krigen i Ukraine dagsordenen. [...] Selv om det ikke er lykkedes at få lande som Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika til at bakke op bag bestræbelserne på at isolere Rusland både økonomisk og diplomatisk, er den vestlige front stadig intakt. [...] Det vil igen blive understreget, når lederne af de 30 Nato-lande tirsdag samles i Madrid til et tre dage langt topmøde. For en alliance, der for blot få år siden blev afskrevet som både forældet og hjernedød, må forsøget på genoplivning siges at være mission accomplished med succes. [...] Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, beskriver topmødet i den spanske hovedstad som "transformerende". Andre kalder det historisk, fordi krigen i Ukraine pludseligt har åbnet alles øjne for, at risikoen for en ny storkrig i Europa ikke længere er et stunt i en skræmmekampagne. Den russiske invasion har skabt kø i Natos venteværelse, og Danmarks nordiske naboer Sverige og Finland håber på at formilde Tyrkiet og at tage et langt skridt frem mod medlemskab. [...] Ifølge Stoltenberg har Nato-lande igennem årene ofte været uenige, men til sidst når de altid til enighed. Og ingen anfægter, at medlemskab vil gøre Sverige og Finland sikrere og Nato stærkere. "Vi må erkende, at Tyrkiet er det Natoland, der har været udsat for flest terrorangreb. Tyrkiet grænser op til Irak og Syrien og er af stor betydning for alliancen, det spiller en nøglerolle i kampen mod terrorismen, og lige nu udfører det et meget vigtigt arbejde i forhandlingerne om at få mad ud af Ukraine," sagde Nato-chefen på et pressemøde arrangeret af Politico: "Så når Tyrkiet giver udtryk for bekymring, er vi naturligvis nødt til at sætte os ned og tage fat på disse bekymringer. Det er præcis det, vi nu er i gang med. Jeg håber, at vi kan finde en løsning, så Finland og Sverige hurtigst muligt kan blive medlemmer."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (28.06.2022)

Udenrigspolitik

Frederiksen varsler nye kriser, der vil blande sig med pandemi, krig og inflation
Børsen bringer et interview med statsminister Mette Frederiksen (S), forud for Nato-topmødet i Madrid onsdag og torsdag. Hun mener, at Europa aldrig bliver det samme efter krigen i Europa og hun varsler nye kriser, som Putin vil misbruge i sin kamp mod en vestlig verdensorden. “Hvis vi kigger på tendenserne med danske og europæiske briller, så kommer alle kriserne til at møde hinanden i løbet af de kommende år,” siger Mette Frederiksen og fortsætter: “Den globale pandemi - corona er ikke overstået - kommer tilbage på en eller anden måde. Og pandemien møder inflationen, der potentielt kan sætte sig i en recession. Det, kombineret med en forestående fødevarekrise, der kan sætte sig i øget migration. Læg dertil en klimakrise.” For nylig sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at krigen kunne trække ud i årevis, og den britiske premierminister, Boris Johnson, har allerede advaret mod “Ukraine-fatigue” eller udmattelse. “Hele verden havde jo et billede af, at Rusland kunne køre Ukraine over i løbet af 48 timer. Det kunne de ikke. Heldigvis. Og vi skulle aldrig have tænkt sådan. Det var også en fejl, at vi ikke reagerede i 2014 (da Rusland invaderede og annekterede den ukrainske halvø Krim, red.),” siger Mette Frederiksen. Kampen mod Rusland må ikke tabes og ifølge Mette Frederiksen forsøger Putin at destabilisere Europa og den vestlige, regelbaserede verdensorden og hun mener, at Putin bevidst bruger hungersnød til at sende folk på flugt mod Europa. “Og det er en del af en strategi, som ikke kun handler om, at folk ikke skal have mad, men at de skal sætte sig i bevægelse, når de sulter,” siger Frederiksen og fortsætter: “Vi så inden krigen, hvordan Putin i ledtog med Belarus' præsident, Lukasjenko, brugte migration målrettet med henblik på at destabilisere Europa. Det vil vi se mere af. Ikke mindst migration fra det afrikanske kontinent.”
Børsen, s. 10-12 (28.06.2022)

Hvem skal egentlig bestemme over EU's udenrigspolitik?
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Jacob Kaarsbo, senioranalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Det er ikke kun Danmark, der har oplevet at få stoppet våbenhjælp til Ukraine af Schweiz, også Tyskland fik forbud mod at sende schweizisk ammunition afsted. Det viser, at et tredjeland pludselig kan forhindre EU-lande i at støtte Ukraine - også selvom våbenstøtten gives til et land, der agerer i selvforsvar, hvilket er helt i overensstemmelse med FN-pagten. [...] Det rejser dog det mere principielle spørgsmål, om EU også på det militære område er for afhængige af udenlandske leverandører? “Åben strategisk autonomi”, som det hedder på EU-lingo, er strategien for, hvordan EU bliver mere selvforsynende med alt fra mikrochip til værnemidler. Under coronakrisen blev det tydeligt for EU, at frihandel hurtigt kan falde sammen, når verden brænder - og så er det ikke ønskværdigt, at EU-landene ikke selv kan producere det, der mangler. I EU er man i gang med processen på det militære område, for EU får ikke nok ud af sine forsvarsbudgetter, som de ser ud i dag, da mange forskellige våbensystemer besværliggør samarbejdet. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark nu også mulighed for at indgå i udviklingen af nyt militært isenkram. Der er naturligvis mange moralske argumenter for ikke at producere krudt og kugler, men virkeligheden kræver nu engang, at vi har et forsvar - så hvorfor skal vi ikke selv producere dem og bestemme, hvordan de anvendes?"
Børsen, s. 31 (28.06.2022)

Kan Putin alligevel splitte og ryste os i en lang udmattelseskrig?
Berlingske bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S). Han skriver blandt andet: "Putin kan slet ikke realisere sine oprindelige mål om at overrumple Ukraine og indsætte en marionetregering. Men han kan fastlåse Ukraine i en umulig situation og påføre de vestlige allierede enorme økonomiske belastninger med at modtage flygtninge og levere våben. Måske er Putins sataniske mål nu at fordrive millioner af mennesker fra de erobrede områder i Ukraines øst og syd. Samtidig kan han ved at spærre for udskibning af ukrainsk korn skabe hungersnød og sociale omvæltninger i Afrika og Mellemøsten, der udløser yderligere flygtningestrømme mod Europa. Og Putin kan satse på, at Europa ikke én gang til kan købe Erdogan til at modtage mange millioner flygtninge, før de når vore grænser. Så bliver det både politisk og økonomisk en stor regning for Europa. Det får en ekstra dramatisk drejning, hvis der også lukkes helt for russisk gas og især de største tyske virksomheder må køre på vågeblus. [...] En mere fair byrdefordeling er en nødvendig forudsætning for, at demokratiske europæiske lande kan stå trængsler igennem for at hjælpe Ukraine til sejr, uden at der går revner og sprækker i sammenholdet om fortsat ubetinget støtte til Ukraine militært, økonomisk og politisk. [...] FN og andre humanitære organisationer har brug for enorme midler. Den regning burde sendes målrettet til verdens superrige, der også under covid-epidemien blev endnu rigere. Hvis dét ikke kan ordnes hurtigt nok, så er det mere ansvarligt at øge statsgælden endnu et nøk, end det er at svigte denne verdens fattige og sultende."
Berlingske, s. 19 (28.06.2022)

Udvidelse

Man skal have det godt med naboerne, men behøver de flytte ind i ens hus?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver. "Siden Murens fald har ledelsen af EU haft denne tvivlsomme praksis med at ville gafle sig ind på ”østrummet” ved at udlove medlemskab - på sigt. Nu er vi nået til Asien. Det er populistisk og historieløst samt i høj grad problematisk sikkerhedspolitisk, finansielt og i forhold til sammenhængskraft og dynamik. I Bruxelles synes man at hylde den holdning, at EU er svaret på enhver politisk krise allevegne, afstand er ingen hindring. [...] Ukrainerne på deres side vil sandsynligvis heller ikke give op. Så krigen vil fortsætte. Det eneste, der ville kunne gøre en ende på den, er en forståelse med Rusland - men den mulighed har tyrannen Putin lukket forsvarligt for. Det er kort sagt et dilemma. Det er det dilemma, EU nu planlægger at gøre til sit. Man kunne ellers tro, at man ville have revurderet strategien med planlagte indlemmelser efter alt det grus i maskineriet, lande som Polen og Ungarn har betydet for sammenslutningen - til fordel for den strategi, at vel er det fornuftigt at stå sig godt med sine naboer, men ikke nødvendigvis at invitere dem til at bo i ens hus. Men nej, og antallet af frustrerede kandidatlande hober sig op, Tyrkiet, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien og nu altså Ukraine og Moldova, med døren på klem til Georgien. [...] I betragtning af hvilke krudttønder Vestbalkan og Kaukasus er og har været i århundreder, er det ufatteligt, at man fra EU's side vil stikke næsen ned der. Hvis de nævnte lande kommer ind i EU, er det et problem; hvis de kommer til at hænge ved køkkendøren i årtier, er det også et problem. Det er helt kierkegaardsk. Hvad er der galt med gode, gammeldags samarbejdsaftaler og godt, gammeldags diplomati?"
Jyllands-Posten, s. 28 (28.06.2022)

Økonomi

Recessionsspøgelset er ved at udvikle sig til et monster
Økonomerne er ikke længere i tvivl, recessionen kommer, men præcist hvor og hvornår er uvist. "Når en recession synes uundgåelig i 2023, er der én og kun én forklaring: Inflationen. Inflationen har bredt sig til alle dele af økonomien, og af samme grund er inflationsforventningerne stigende. Hertil kan så lægges en pengepolitik i USA, der bliver stedse mere aggressiv med forudsigelser om meget markante rentestigninger i de kommende kvartaler," siger Jay H. Bryson, global cheføkonom i Wells Fargo & Company. En af verdens største banker, HSBC, mener, at de toneangivende centralbanker ser for rosenrødt på de økonomiske perspektiver. "Centralbankerne siger, at de vil gøre alt, der er nødvendigt, for at tæmme inflationen, og de bliver gradvist mere overbevisende. Deres handlinger har fået priserne på aktier og kryptovalutaer til at falde, og nok forudser de et fald i inflationen, men de har hverken taget en bid af bruttonationalproduktet (bnp) eller beskæftigelsesudsigterne, " påpeger Janet Henry, global cheføkonom i HSBC. Usikkerheden om de økonomiske fremtidsudsigter bliver ikke mindre af den næste runde af sanktioner, som i disse dage drøftes på G7-topmødet i Bayern. Et af tiltagene, som i øjeblikket overvejes, er et "køberkartel" for bl.a. olie som modstykke til Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdspartnerne i organisationen Opec+. Som led heri vil G7 og EU lægge loft over prisen på råolie fra Rusland.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (28.06.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark