EU i dagens aviser tirsdag den 28. marts 2023

Tophistorier

“Hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven”
Danmark er storforbrugere af træ til brændstof, og det er med til at sætte skovene i EU og andre verdensdele under massivt pres. Det skriver Børsen i dag. Samtidig vurderer ngo'en Partnership for Policy Integrity (PFPI), at skovenes evne til at optage CO2 hvert år går tilbage med "alarmerende hast". Derved slår det alvorlige skår i opfattelsen af Danmark som et grønt foregangsland. Den amerikanske biomasseekspert og forsker Dr. Mary S. Booth, der har skrevet flere analyser om afbrændingen af træ som en del af den grønne omstilling, siger at "hvis alle gjorde som Danmark, var vi på røven", og hun bakkes op af flere klimaeksperter. På trods af at Danmark har reduceret forbruget af fossile brændstoffer, påvirkes klimaregnskabet stadig negativt af forbrændingen af biomasse. Den udenlandske træmasse regnes, ligesom alle andre importvarer, som 100 pct. CO2-neutral i det danske klimaregnskab, hvilket er dikteret af EU's direktiv for vedvarende energi (RED). Det betyder principielt, at landene, som Danmark køber biomasse af, kan rydde deres skove for at bidrage til andre landes klimaregnskab. Hvis træafbrændingen ikke længere regnes som klimaneutral, vil det altså potentielt gå hårdt ud over de danske klimamål. Klimarådets formand, Peter Møllgaard, skriver i en e-mail til Børsen: "Strategien bør tage stilling til, hvordan Danmarks forbrug af biomasse bedst aftrappes til et globalt bæredygtigt niveau. Der bør sættes en pris på klimapåvirkning af at brænde træ til energi, ligesom skovenes CO2-optag også kunne belønnes økonomisk. Ingen af delene sker i dag. Der er derfor fortsat stærke incitamenter til at øge afbrændingen af biomasse til energiformål.” I EU forhandles der i øjeblikket om en revidering af RED-direktivet. Den danske regering har modsat sig et forslag om begrænsning af, hvilke typer biomasse der kan betegnes som vedvarende energi. Forslaget vil også begrænse den markante statsstøtte til biomasse baseret på træer. Klimaminister Lars Aagaard (M) blev spurgt af Børsen, om han anerkender kritikken af biomasseforbruget samt bæredygtighedskriterierne, samt hvorfor Danmark stiller sig imod forslaget. Ministeren svarer, at Danmark længe har arbejdet for endnu skrappere bæredygtighedskriterier i EU, og han betegner biomasse som en nødvendig overgangsordning, indtil grønne alternativer som sol og vind kan skabe en stabil energiforsyning. "Jeg frygter, at forslaget fra Europa-Parlamentet kan føre til øget brug af fossile brændsler, hvis brugen af primær træbiomasse begrænses, fordi der er en risiko for, at mange lande af forskellige årsager ikke umiddelbart vil skifte fra brug af primær træbiomasse over til andre typer vedvarende energi," konkluderer han.

Energisektorens virksomheder og brancheorganisationer er hurtige til at svare igen på kritikken om Danmarks massive forbrug af biomasse. Det skriver Børsen i dag. Ifølge EU-regler må restprodukter som afskårne grene og affaldstræ kaldes bæredygtigt. Men klimaeksperter er ikke enige i den udlægning. Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver hos Rådet for grøn omstilling siger: "Hvis man lader træet ligge i skoven, formulder det og frigiver langsomt CO2. Ca. i samme hastighed, som ny skov vokser frem og optager CO2'en. Så der er en naturlig balance," og han fortsætter: "I det øjeblik, vi brænder det af, bliver CO2'en frigivet med det samme. Det vil sige, at her og nu stiger koncentrationen af drivhusgas i atmosfæren." Netop koncentrationen af CO2 i atmosfæren var et af kritikpunkterne i den seneste rapport fra FN's klimapanel IPCC. Forskere vurderer, at det danske forbrug af biomasse pr. indbygger er op mod fire gange så højt, som jordens ressourcer kan underbygge. "Når vi sammenligner en standard produktionsskov med en urørt skov, er der 30-40 gange mere dødt biomasseved i de urørte skove. Det er her insekter, dyr og andre livsformer trives," lyder det fra Kåre Press-Kristensen. "CO2'en og sundhedsskadelige stoffer vælter op af skorstenen herhjemme, selvom vi på papiret må kalde det klimaneutralt. Afbrændingen forårsager samtidig flere tusinde dødsfald årligt på EU-plan, og det kan aldrig være bæredygtigt at brænde biomasse af," konkluderer han.
Børsen, s. 4-5 (28.03.2023)

Prioriterede historier

Efter meget ståhej godkender Ungarn finsk Nato-ansøgning
Ungarn har besluttet at godkende Finlands NATO-ansøgning efter løfter om, at Finland fremover ikke vil kritisere Ungarn for manglende demokrati. Det skriver Politiken i dag. Flere EU-lande har kritiseret Ungarn for at tilsidesætte helt grundlæggende borgerrettigheder, og striden toppede, da EU-Kommissionen i november opfordrede EU's medlemslande til at smække en del af EU's fælleskasse i over for Ungarn, hvis landet blev ved med at modsætte sig de fælles demokratiske spilleregler. Nu mangler kun Tyrkiets godkendelse af den finske ansøgning, og det forlyder, at det tyrkiske parlament vil træffe den beslutning i løbet af denne uge. Sverige har hverken fra Tyrkiet eller Ungarn fået godkendt sin ansøgning om optagelse i NATO. Magnus Christiansson, lektor i krigsvidenskab på Forsvarshøjskolen i Sverige, har tidligere påpeget over for avisen Dagens Nyheter, at Sverige i dette halvår har EU's formandskab, og at det derfor er svært for Sverige at presse Ungarn i demokratispørgsmål i EU, så længe Ungarn holder igen med en godkendelse af den svenske Nato-ansøgning. Han understregede også, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, sympatiserer med Putin, og at man derfor ikke kan afvise, at Rusland muligvis har en finger med i spillet. Derudover har den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, betinget, at Sverige udleverer over 120 såkaldte kurdiske terrorister til Tyrkiet for at opnå en godkendelse fra Tyrkiet. Det er usandsynligt, at Sverige accepterer dette krav, og spørgsmålet er, om og hvornår Erdogan vil give sig på det punkt.
Politiken, s. 6 (28.03.2023)

Er finanskrise 2.0 rykket tættere på? To finansielle eksperter er uenige
Finanskrisen 2.0 er rykket tættere på ifølge Erik Fossing Nielsen, cheføkonom i Italiens største bank, Unicredit. Professor i finansiering på CBS, Jesper Rangvid mener derimod endnu ikke, at situationen er akut. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Erik Fossing Nielsen mener, at Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) bør berolige markederne med en fælleserklæring om, at de vil sætte rentestigninger på hold. "Hvis der ikke bliver meldt noget ud mandag eller tirsdag, er der en stor chance for, at vi ikke bare snakker om at tage en pause for rentestigningerne, men at vi får store rentenedsættelser, før ugen er omme. Der skal gøres noget ved de seneste dages finansielle ustabilitet med det samme!" skriver han på Twitter. Mange europæiske banker har sværere ved at rejse kapital som følge af Credit Suisses krak, og de højere renter fra ECB vanskeliggør situationen. Jesper Rangvid er mindre nervøs for en ny finanskrise. "Store amerikanske og europæiske banker er blevet diskuteret, udfordret, reddet, lukket og overtaget de seneste uger. Det ligner 2008, ikke? Det er det sandsynligvis ikke, fordi banker i det store hele er mere robuste i dag. Men samtidig er det bekymrende at store banker på begge sider af Atlanten er pressede. Alt det burde slet ikke være sket," skriver Jesper Rangvid.

Et bedre end ventet tysk erhvervstillidsindeks, IFO, sendte renterne op mandag. Fremgangen kommer dog fra et meget lavt niveau, og der forventes fortsat svære tider. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten i dag. Medlem af Den Europæiske Centralbanks (ECB) direktion, Isabel Schnabel, havde i forbindelse med rentemødet tidligere på måneden presset på for at indikere mulige renteforhøjelser i fremtiden. ECB-topchef Christine Lagarde sagde i stedet, at centralbanken er parat til at gøre alt, der er nødvendigt, for at sikre prisstabilitet igen i euroområdet.
Jyllands-Posten, s. 10, 20; Børsen, s. 25 (28.03.2023)

Tyskland har droppet blokade mod udfasning af benzinbiler
Tyskland vil ikke længere stå i vejen for EU-Kommissionens forslag om, at EU kan udfase benzin- og dieselbiler fra 2035. Det skriver Politiken i dag. Den endelige aftale kan dermed vedtages af energiministrene tirsdag, efter at de 27 landes EU-ambassadører gav grønt lys til forslaget mandag formiddag. Det betyder, at EU-Kommissionen fremlægger forpligtende retningslinjer, som giver mulighed for, at visse typer biler med forbrændingsmotor kan overleve efter 2035, såfremt de kun kan bruges til syntetisk brændstof, også kendt som Power-to-X. Ifølge Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og medlem af Transport & Environments bestyrelse, er det dog tåbeligt at anvende Power-to-X til personbiler, da de bruger fem gange så meget strøm som en elbil med batteri. Jeppe Juul frygter ligeledes, at slagsmålet kommer til at gentage sig, når EU-Kommissionen, parlamentet og medlemslandene senere i år skal forhandle om at udfase diesellastbiler. Batteriernes begrænsede kapacitet gør det til en vanskeligere løsning for lastbiler end for personbiler, og kommissionens udspil er ikke så ambitiøst, som når det gælder personbiler. Medlem af EP, Christel Schaldemose (S), er usikker på forslaget: "Min største anke er, at syntetisk brændstof både er enormt dyrt og kræver store mængder energi. Hvis vi endelig skal bruge det, burde vi reservere det til transportformer, hvor der ikke er alternativer såsom fly," siger hun. Medlem af EP, Pernille Weiss (K) glæder sig til gengæld over, at der er alternativer til elbiler efter 2035. "Teknologineutralitet får mere plads, så bilbranchens udviklingsmiljøer kan blive ved med at undersøge, om andet end batterier kan drive transporten. Der er også problemer forbundet med elektrificeringen, blandt andet at vi gør os ekstremt afhængig af råstoffer udefra til batterierne, ikke mindst fra Kina," siger hun.
Politiken, s. 12 (28.03.2023)

Det digitale indre marked

Nu kommer der en gigantisk esg-gamechanger
Børsen bringer en kronik af Kristoffer Nilaus Tarp, nordisk direktør for bæredygtighed, NTT Data Business Solutions. Han skriver blandt andet: "Det nye regulativ csdr signalerer enden på æraen for “lev stille, lev godt”-mantraet i forhold til bæredygtighed. Sat på spidsen har det indtil nu været unfair. Virksomheder har med fordel kunnet leve stille og godt uden at rykke nævneværdigt på bæredygtighedsagendaen. Virksomheder, som har udmeldt grønne ambitioner og indsatser, er derimod ofte blevet straffet snarere end belønnet i offentligheden. Det laver EU nu om på. Csdr ændrer rapporteringens væsen fra feelgood til detaljeret forretningsmæssig virkelighed og gør dermed bæredygtighed i bred forstand til en strategisk prioritet. Vi er på vej mod en ægte, datadrevet transparens, som skaber sammenlignelighed og gør det muligt at træffe langt mere informerede beslutninger. [...] Regulativet udvider antallet af europæiske virksomheder, der skal levere ikkefinansiel rapportering fra 12. 000 til over 50.000. [...] Og hvordan får vi vores partnere og underleverandører med i processen? Når jeg plæderer for at tænke kreativt og bruge csdr som en mulighed for at styrke forretningen, er det, fordi vi reelt taler om langt mere end compliance med EU og dansk lovgivning. [...] I dette tilfælde tror jeg således, at vi kan høste gevinster, hvis vi rykker først, fordi vores virksomheder bliver endnu mere relevante partnere for et europæisk erhvervsliv, der om få år står med vidtgående krav til transparens om esg."
Børsen, s. 34-35 (28.03.2023)

Handel

Rusland eksporterer olie på livet løs
Olieembargoen har ikke slået Ruslands olieraffinaderier ud af kurs. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Siden EUs embargo er eksporten steget med 150.000 tønder i døgnet siden 2022, og det er Kina og Indien, der er aftagere af råolie, og Afrika og Tyrkiet, der køber den russiske diesel. Det er værd at bemærke, at Libyen og Algeriet har været de største aftagere i denne måned, og det vurderes i oliemarkedet, at der foregår en mellemhandel med russiske olieprodukter, således at olien på trods af embargoen alligevel kan ende i G7-lande og EU. Det saudiarabiske statsolieselskab Saudi Aramco har i weekenden underskrevet en kontrakt om at bygge et olieraffinaderi og petrokemisk kompleks i Kina. En investering der uden tvivl på sigt vil påvirke Ruslands eksport til Kina.
Jyllands-Posten, s. 12 (28.03.2023)

Venstre: Færøsk fiskeriaftale er ikke vores anliggende, men vi har et ansvar
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen (V), færøerneordfører, som blandt andet skriver: "Inden krigen brød ud, har samhandel været noget af det, vi så som værende vigtigst for at bevare de gode bånd mellem nationer. Hvis man handlede sammen, så var incitamentet til at gå i krig med hinanden mindre. Den tankegang har vi dog måtte gentænke, efter Rusland gik ind i Ukraine med mål om at overtage et fredeligt og demokratisk land. Vores handel med Rusland har ikke gjort dem mere venligtsindede over for os i Vesten, men til gengæld er vores økonomier nu bundet tættere sammen. Det gælder også for Færøerne, som siden 1977 har haft en fiskeriaftale med Rusland. [...] Det er ingen hemmelighed, at jeg ser kritisk på al samhandel med Rusland, og jeg ville ønske, at alle danske og europæiske virksomheder havde trukket deres operationer ud af Rusland for længe siden. Når det så er sagt, så er det vigtigt for mig at påpege, at fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland er et færøsk anliggende. [...] Derfor må vi respektere, når Lagtinget beslutter at fortsætte fiskeriaftalen med Rusland, selvom vi i Danmark sanktionerer selvsamme land. Samtidig er det også værd at påpege, at der fra EU's side ikke er sanktioner på fødevareforsyning mod Rusland. Og at både Færøerne og Grønland støtter op om de mange sanktioner, som fra EU's side er indført. Nogle af dem har Færøerne og Grønland selv indført af egen fri vilje, med de konsekvenser det nu har for dem. [...] Vi må erkende, at vi simpelthen ikke har været gode nok til at få fordelene ved EU's indre marked helt til Thorshavn. Når Færøerne ikke er med i EU, så er det deres egen beslutning, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal vende ryggen til dem. [...] Jeg må derfor vende mig mod Bruxelles og opfordre til, at vi gør EU mere attraktive over for dem, vi så gerne vil være venner med, så de ikke ser sig nødsaget til at lave aftaler med vores fjender."
Altinget, mandag (28.03.2023)

Institutionelle anliggender

Jeppe Kofod indstilles som kandidat til Europa-Parlamentet
Den socialdemokratiske gruppe på Bornholm har indstillet den tidligere udenrigsminister, Jeppe Kofod, som kandidat til Europa-Parlamentet. Det skriver flere aviser. Jeppe Kofod bekræfter, at han er indstillet, men han har endnu ikke taget stilling til, om han reelt stiller op. Det ønsker han først at kommentere på Socialdemokratiets generalforsamling på Bornholm.
Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3 (28.03.2023)

Klima

SF: EU-udspil risikerer at ende med skrivebordsgrønt og dårlige løsninger
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af EU-Parlamentet, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, har præsenteret et forslag til en grøn aftale for Europas industri. Planen er et modsvar til USA's ditto og skal sætte skub i den grønne omstilling gennem investeringer til eksempelvis grønne energiprojekter. Som forkvinden selv udtrykte det, har Europa nu en unik chance for at føre an klimamæssigt med fart og ambitioner, samt sikre Europa en førende position på det voksende marked for net-zero-teknologi. [...] Det skal gå stærkt, for tiden, hvor man kunne tillade sig at være fodslæbende på det grønne område, er forbi. Samtidig kræver det, at kriterierne for at søge om grøn støtte er gennemsigtige og tydeligt definerede. Det betyder blandt andet, at EU's liste over, hvad der kan betegnes som "grønt", skal revideres grundigt. Jeg ser det for eksempel som en klokkeklar falliterklæring, at naturgas er klassificeret som grønt og bæredygtigt af EU. [...] Hvis von der Leyen holder ord, når hun holder taler om, at vi skal være verdens første klimaneutrale kontinent, skal vores skattekroner bruges meget bedre - og grønnere. Derfor skal vi droppe de sorte tilskud og i stedet kanalisere støtten over til de grønne investeringer. Det skal være slut med at støtte fossile projekter/finansiere vores egen undergang. EU-Kommissionens udspil kom i kølvandet på USA's Inflation Reduction Act. Selvom mange ser det som et modsvar, så har jeg forhåbninger om, at det i stedet bliver til et med-svar og startskuddet til en grøn EU-æra. Det kræver bare, at vi tør tage de ægte grønne valg."
Altinget, mandag (28.03.2023)

Migration

Internationalt
FN konkluderer i en undersøgelse, at migranter, der befinder sig i Libyen på vej mod Europa, bliver udsat for systematisk tortur og tvunget til seksuelt slaveri. Det skriver Politiken i dag. FN påpeger, at EU-støtte til de myndigheder, der er ansvarlige for at håndtere flygtningestrømmen, har bidraget til forbrydelserne. "Vi siger ikke, at EU og dets medlemmer har begået disse forbrydelser. Men pointen er, at den støtte, der er givet, har bidraget til, at de er blevet begået," skriver FN-efterforskerne ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Politiken, s. 2 (28.03.2023)

Statsministeren gav en 100 dages garanti - nu kritiseres hun for at skrinlægge den
Under valgkampen sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke ville afvente, at andre lande gik med i udarbejdelsen af et dansk modtagecenter i Rwanda. Men regeringen er i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for det. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Der er ikke noget, der lige nu indikerer, at EU ender med en fælles beslutning på det her område. Derfor er vi gået i gang selv. Så nej, vi afventer ikke de andre," lød det i oktober 2022. Politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, (S) forklarer, at Rwanda-projektet er sat på pause. "Der er flere lande, der tilkendegiver en opbakning til den danske model, senest Holland. Vi har hele tiden sagt, at hvis det skal gøre en afgørende forskel ift. menneskesmuglere, så er det mest virksomt at gøre det europæisk. Derfor er positionen nu, at vi søger at gøre det sammen med de andre EU-lande," siger han og fortsætter: "At der er en situation nu, hvor vi kan se, at der er en bevægelse i Europa, og derfor er det klogt at afsøge en fælleseuropæisk løsning, fordi det vil have den største effekt ift. menneskesmuglerne, så det ikke er dem, der dikterer, hvem der skal have hjælp."
Jyllands-Posten, s. 4 (28.03.2023)

Sundhed

Pernille Weiss er udpeget til nyt udvalg for folkesundhed
Et nyoprettet underudvalg for folkesundhed i Europa-Parlamentet får tilgang af de konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss. Det skriver Altinget mandag. Det nye udvalg får en rolle som forum for folkesundhedspolitiske diskussioner i Europa-Parlamentet. De skal drøfte overordnede emner som lægemidler og forebyggelse af smitsomme sygdomme.
Altinget, mandag (28.03.2023)

Udenrigspolitik

Endnu et land vælger Kina over Taiwan
På trods af at ni lande har droppet diplomatiske forbindelser til Taiwan, og at Honduras i weekenden sendte en ambassadør til Beijing i stedet for Taipei, står Taiwan stærkere i disse år. Det skriver Information i dag. Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, rejser onsdag til Belize og Guatemala, så udmeldingen fra Honduras er næppe tilfældig. På rejsen vil Tsai Ing-wen også stoppe i New York og Los Angeles, formentlig for at mødes med formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Kevin McCarthy. I weekenden besøgte Markéta Pekarová Adamová, formand for det tjekkiske parlaments underhus, Taipei. Med sig havde hun en delegation af politikere og erhvervsfolk på 160 personer. Antallet af den slags parlamentariske besøg fra Europa, USA og Japan er steget markant. Formålet er at sende et signal til Kina om Taiwan-støtte og undersøge muligheder for øget handel. Derek Grossmann, sikkerhedspolitisk analytiker fra tænketanken RAND, har udtalt, at regeringen i Taipei bør styrke relationerne til store og mellemstore magter såsom EU, Japan, Australien, Sydkorea og USA. "Taiwan er nødt til at styrke sin hånd over for Kina med hensyn til at reducere sin økonomiske afhængighed af fastlandet og samtidig styrke afskrækkelsen over for Kina. Taiwanske diplomater i Guatemala, Eswatini, Marshalløerne eller andre steder kunne gøre mere nytte ved at fokusere på disse tungere opgaver," skrev han i en klumme bragt i det taiwanske nyhedsbureau CNA.
Information, s. 11 (28.03.2023)

Israelske F-35-fly med dansk udstyr deltog i kontroversielle angreb
Israelske bombardementer under militæroperationer i Gaza har ført til beskyldninger om krigsforbrydelser. Human Rights Watch og Amnesty International kræver et stop for den danske eksport af teknologi til israelske F-35-kampfly. Det skriver Information i dag. Bombardementerne fandt sted i maj 2021 og august 2022, hvor blandt andet 75 børn blev dræbt. Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund i den danske afdeling af Amnesty International, mener, at den danske regering straks bør reagere. "Vi opfordrer det internationale samfund, inklusive Danmark, til øjeblikkeligt at stoppe både direkte og indirekte eksport af våben, ammunition og sikkerhedsudstyr til det israelske militær," siger han. De danske myndigheder skal følge to internationale regelsæt om våbenhandel: EU's fælles regler om våbeneksport fra 2008 og FN's våbenhandelstraktat, som Folketinget ratificerede i 2014, og som trådte i kraft samme år. EU-reglerne fastslår blandt andet, at der "skal" gives afslag på eksporttilladelse, hvis der er "en klar risiko" for, at udstyret "kan" blive brugt til at begå "alvorlige overtrædelser af folkeretten", eller at modtageren vil bruge udstyret "aggressivt mod et andet land eller til at forsvare et territorialt krav med magt". Zeray Yihdego, der er professor i folkeret ved Aberdeen Law School i Skotland og ekspert i reglerne for eksportkontrol, sår tvivl om, hvorvidt de danske myndigheder har overholdt de internationale regler. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har afvist at stille op til interview med Information og Danwatch. Det er Rigspolitiet, der skal give tilladelse til virksomheder om eksporttilladelse. Herefter vurderer Udenrigsministeriet, om eksporten kan være i strid med internationale regler. I et mailsvar til Information og Danwatch skriver Udenrigsministeriet, at "risikoen for, at udstyr anvendes til menneskerettighedskrænkelser, indgår som et centralt parameter, når Udenrigsministeriet bliver hørt om ansøgninger om eksport af våben og militært udstyr. Men "efter en praksisændring i år 2000 skal Udenrigsministeriet ikke høres i ansøgninger om eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande", skriver ministeriet og tilføjer: "Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA."
Information, s. 4-6 (28.03.2023)

Ung muslim bliver ny skotsk førsteminister
Den nye leder af SNP, Scottish National Party, er udpeget, og det blev Humza Yousaf. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. I sin takketale sagde han blandt andet: "Jeg arbejder for et selvstændigt Skotland, og vi ønsker at vende tilbage til EU. Vi vil være det hold, der leverer et uafhængigt Skotland," slog han fast. Politiken bringer en nyhedsanalyse af Nilas Heinskou, Storbritannien-korrespondent. Han skriver blandt andet: "I 2014 stemte et flertal af skotterne nej til uafhængighed fra Det Forende Kongerige, men Nicola Sturgeon har siden - ikke mindst efter folkeafstemningen om Brexit i 2016 - kæmpet hårdt for en ny afstemning. Hendes ønske blev afvist af den konservative regering i London, og højesteret har slået fast, at det skotske parlament ikke selv kan udskrive folkeafstemningen. Derfor havde Nicola Sturgeon planlagt, at næste parlamentsvalg skulle ses som en de factoafstemning om uafhængighed. Den plan bliver ikke videreført af Humza Yousaf. Under valgkampen har han slået fast, at hans mål er at oparbejde et varigt flertal for selvstændighed, og at det "ikke er godt nok at have meningsmålinger, som viser opbakning på 50 eller 51 procent for selvstændighed". [...] Men selv med en blødere kurs er endemålet stadig det samme: skotsk selvstændighed og medlemskab af EU."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2 (28.03.2023)

Økonomi

Sådan blev din mad så vanvittigt dyr
Berlingske bringer en kronik af Andreas Therge Sørensen, videnskabsjournalist i den bioteknologiske virksomhed Bioomix. Han skriver blandt andet: "I maj 2022 var de samlede fødevarepriser 10,6 procent højere end i samme måned året før. I juni var dette tal vokset til 13,6 procent. Stigningerne er et resultat af forsyningsbegrænsninger, der skyldes variabler som høje energipriser, geopolitik og vejrforhold. [...] Rusland og Ukraine eksporterer 59 mio. tons hvede, svarende til 28 procent af den globale forsyning, og mere end 70 procent af verdens solsikkeolie. Over 75 procent af den hvede, der importeres i Egypten, Libanon, Pakistan og Tyrkiet kommer fra enten Rusland eller Ukraine. Somalia og Sudan er også afhængige af hvede, korn og solsikkeolie fra de to lande, og her er der ikke kun en trussel om sult, men de stigende fødevarepriser risikerer også at øge den politiske ustabilitet. I alt er 400 millioner mennesker afhængige af fødevarer fra Ukraine, men krigen i Ukraine har forhindret 20 millioner tons ukrainsk korn fra at nå Mellemøsten, Nordafrika, og dele af Asien. [...] Europa-Kommissions præsident, Ursula von der Leyen, har udtalt, at sanktionerne ikke rammer fødevareeksporten. Men de høje omkostninger gør det svært for mange at få råd til gødning til deres marker, hvilket også påvirker det globale marked. [...] Krigen i Ukraine raser stadig, og Europas gødningsproduktion har været underdrejet på grund af gaspriserne, som nu ser ud til at være faldet, gaslagrene i EU er fyldte, men der er usikkerhed om, hvordan priserne vil udvikle sig. Gødningspriserne er faldet, men der er steder, hvor der stadig er problemer med høje priser og mangel på gødning."
Berlingske, s. 20-21 (28.03.2023)