EU i dagens aviser tirsdag den 29. november 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Oliepriserne er under pres i en skelsættende uge
EU's embargo mod import af søbåren russisk råolie træder i kraft mandag den 5. december, mens import via rørledninger fortsat vil være tilladt. Det udgør dog kun få procent af EU's samlede råolieimport, skriver Jyllands-Posten. G7-landenes stats- og regeringschefer har truffet principbeslutning om at indføre et prisloft for russisk råolie, men da de endnu ikke er nået til enighed om prisen, forhandles der fortsat. Ingen ved dog i skrivende stund, hvor meget Ruslands olieeksport reelt vil falde, når råolieembargoen træder i kraft om en uge, eller når embargoen mod import af olieprodukter støder til i februar næste år. Indtil videre har Indien, Tyrkiet og til dels Kina været store købere af rabatteret russisk råolie, og ingen af disse lande har tilkendegivet vilje til at støtte embargoen eller prisloftet. For G7-landene og EU er der tale om en balancegang, for selvom produktionen falder som følge af embargoen, så kan de politiske dikterede omvæltninger i oliemarkedet resulterer i højere oliepriser og Rusland kan ende med at stå med uændrede indtægter fra olieeksporten. Søndag og mandag samles olieministrene i Opec og Opec+ til møde i Wien. De seneste mange måneder har de mødtes hver måned, men fra 2023 vender de tilbage til halvårlige ministermøder. Det betyder i praksis, at i en situation præget af ekstrem usikkerhed skal produktionen for de første seks måneder af 2023 fastlægges om få dage. Ruslands olieproduktion er ikke blevet nær så hårdt ramt som forudsagt og Kreml har truet med at ville standse salg af olie til ethvert land, der måtte vælge af respektere prisloftet. Rusland har allerede gjort alvor af truslerne om at standse leverancer af naturgas til de lande, der ikke villet afregne i rubler og den kommende uge tegner mere spændende, end de fleste bryder sig om.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "I sidste uge kom EU-Kommissionen efter måneders intense diskussioner med sit udspil til et prisloft, som skal sætte et loft over de europæiske gaspriser i ekstreme situationer. Udspillet er kulminationen på et årelangt forløb, hvor særligt en række sydeuropæiske lande har ønsket et omsiggribende indgreb i det europæiske gasmarked, som, de mener, er skævvredet til ugunst for de europæiske borgere. Selvom det umiddelbart kan lyde tillokkende med en hjælpende hånd til forbrugerne og virksomheder, er det bedste, man kan sige om kommissionens udspil imidlertid nok, at det næppe kommer til at få stor effekt. Intentionerne er bestemt gode, men politisk indblanding i prissætningen risikerer hurtigt at gøre betydeligt større skade end gavn - og det gælder særligt, når vi taler et loft over priserne på et produkt, som man står og mangler. I yderste konsekvens kan et sådant prisloft betyde, at man afskærer sig selv fra at købe den gas, man faktisk mangler. [...] Kommissionens udspil til et prisloft er lagt så højt, at det end ikke ville have haft effekt i august i år - og gør derfor i sin nuværende form næppe stor skade. Men der er alene tale om et forslag, og flere lande er stærkt utilfredse med, at prisloftet ikke er lavere. Det er derfor afgørende, at vi fra danske side bliver ved med at presse på for, at sådan et loft enten aldrig indføres eller kommer til at ligge så højt, at det ikke gør større skade. Man må heller ikke glemme, at et eventuelt prisloft risikerer at danne en uheldig præcedens for markedsindgreb. Det er vi ikke tjent med."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 40

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflationsfrygt aftager: Nu er rentedyk på tapetet
Verdensøkonomien bremser op, og det vil kunne mærkes i dansk økonomi, eftersom vores vigtigste samhandelspartnere står for skud, vurderer Danske Bank, som udsendte en opdateret prognose for global økonomi mandag morgen, skriver Børsen. “De lande, der betyder mest for Danmark økonomisk, står over for en nedtur, som bliver svær at undgå, men som til gengæld ikke behøver at blive særlig dyb,” udtaler Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han forventer snart at se et gearskift i centralbankerne. “Selv om inflationen formentlig holder sig høj på begge sider af Atlanten i 2023, så venter vi, at centralbankerne gradvis vil sænke tempoet i renteforhøjelserne. Med sløjere økonomiske udsigter vil hverken den amerikanske eller Den Europæiske Centralbank (ECB) sandsynligvis have den store appetit på renteforhøjelser, der rækker ret langt ud over første kvartal 2023,” siger Las Olsen. Økonom Claus Vistesen fra Pantheon Macroeconomics i England forventer, at ECB's styringsrente vil toppe på 2,5 pct. i foråret 2023 og forblive på det niveau resten af året. “Det har ligget og ulmet et stykke tid i markedet,” siger Claus Vistesen og fortsætter: “Men nu ser vi en mere generel erkendelse af, at inflationen kommer ned.” Når kalenderen viser 2024 forventer Claus Vistesen, at der i ECB's optik vil være en mere “positiv” balance mellem udbud og efterspørgsel. “Energikrisen er formentligt kommet lidt på afstand, og økonomien er kølet ned - og derfor har centralbanken en bedre position ift. at justere pengepolitikken,” siger han.

Fra de store økonomier var der mandag ingen større nøgletal at forholde sig til for investorerne, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Til gengæld var der flere topfolk fra centralbankerne i Europa og USA, som talte. Chefen i Den Europæiske Centralbank (ECB) Christine Lagarde, fastslog igen, at centralbankens opgave er at tæmme inflationen. I USA var det først efter dansk lukketid, at to af Federal Reserves regionale chefer fra St. Louis og New York, James Bullard og John C. Williams, talte.

Børsen bringer en analyse af cheføkonom Steen Bocian, som blandt andet skriver: "I både USA og Europa har inflationen været drevet i vejret af en kombination af ekspansiv økonomisk politik, fortsatte forsyningsudfordringer og konsekvenserne af krigen i Ukraine. Vi begynder dog at kunne skimte et inflationsstop. [...] I den ideelle verden evner centralbankerne at hæve renterne, præcis så meget at inflationen falder, uden at økonomierne går i bakgear. Det kaldes en blød landing. Hvorvidt en sådan blød landing lykkes for centralbankerne, er dog endnu usikkert, for højere renter virker med forsinkelse, så doseringen er vanskelig. Centralbankerne risikerer både at stramme for lidt og for meget. [...] Sidst inflationen var så høj som nu, krævede det tocifrede centralbankrenter at få inflationen ned. Det gør det næppe denne gang. Faktisk forventer markedet, at centralbankrenterne snart topper – og det på et i historisk kontekst moderat niveau. Men usikkerheden er stor, så tiden må vise, hvor elegant landingen reelt bliver."
Kilder: Børsen, s. 16, 17, 29; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier

Interne anliggender: Politikerne bør skrue op for retssikkerheden
I Kroniken i Politiken skriver Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, blandt andet: "Vi har aktuelt flere konkrete problemer, som kræver politiske løsninger, og visse faresignaler fra det politiske system, som bør adresseres. For at forstå, hvorfor vi mener, at en kommende regering skal have ekstra øje for retssikkerhed, er det nødvendigt med et tilbageblik på, hvordan vores politikere og embedsværk har håndteret beslutninger de seneste år, og hvordan realiteterne ved vores domstole er lige nu. Et godt sted at starte med at tage de juridiske briller på er at se nærmere på den periode, hvor Danmark lukkede ned på grund af corona. Den tid og de beslutninger, der blev truffet under nedlukningen - og ikke mindst måden, hvorpå beslutningerne blev truffet - illustrerer, hvordan der i det politiske system er opstået problemer, som rammer vores retsprincipper. [...] Det bringer os frem til den anden del af vores argument for, at retssikkerhed skal ind i regeringsgrundlaget. Ventetiderne ved de danske domstole har aldrig været højere, end de er lige nu. [...] Konkret har by- og landsretterne brug for 64 ekstra dommere for at komme puklerne til livs, hvilket stemmer meget godt overens med EU-rapporter, hvoraf det fremgår, at Danmark har et betydelig lavere antal dommere sammenholdt med antallet af indbyggere i forhold til andre EU-lande. Danmark har således næstfærrest dommere i EU med 6,6 dommere per 100.000 indbyggere, hvilket er to-tre gange mindre end langt de fleste andre lande. HELDIGVIS har flere politikere erklæret sig helt enige i, at der er brug for en langtidsløsning i forhold til domstolene. Både medlemmer af det tidligere retsudvalg og justitsminister Mattias Tesfaye (S) har annonceret, at der skal ske noget. Derfor mener vi også, det er oplagt, at en kommende regering også skriver ventetider ved domstolene ind som en prioritet i regeringsgrundlaget, så borgere kan få løst deres retssager inden for en rimelig tid."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Arbejdsmarkedspolitik: Løn er stadig tabu mange steder, men det kan snart ændre sig
Et nyt EU-direktiv, som i øjeblikket bliver forhandlet i EU-Parlamentet, vil tvinge flere virksomheder til at oplyse om lønforskelle, skriver Politiken. Forskning viser nemlig, at løntransparens giver mere ligeløn - at kvinderne haler ind på mændene, når de får syn for, hvad mændene tjener. En af forskerne bag et stort studie i 2018, professor i økonomi ved Københavns Universitet, Morten Bennedsen, siger, at øget løntransparens indtil videre er det eneste lovgivningsværktøj, som beviseligt mindsker løngabet mellem kønnene. Men at løngabet bliver mindre, skyldes ikke, at kvinderne får mere i løn, derimod ser det ud til, at mændenes lønstigninger bliver mindre, og at kvinderne af den grund haler ind på mændene, forklarer Morten Bennedsen. Pernille Erichsen, underdirektør i Dansk Industri, fortæller, at det kommende EU-direktiv bekymrer mange danske arbejdsgivere, som mener, at det kan blive krævende og dyrt at udarbejde statistikkerne. Derudover mener de fleste, at de allerede i dag lønner rimeligt uden at gøre forskel på eksempelvis mænd og kvinder. Pernille Erichsen ønsker ikke selv at oplyse, hvad hun får i løn. "Det har jeg faktisk ikke så meget lyst til at fortælle. Og hvorfor skulle det være anderledes for alle mulige andre medarbejdere?" siger hun og tilføjer: "Jeg kommer fra en anden stilling, hvor jeg fik væsentlig mere i løn. Men jeg har valgt mit nuværende job, fordi det er nogle andre ting, der er vigtigst for mig. Jeg synes, det er lidt gammeldags, hvis vi bliver ved med kun at tænke løn og en til en-sammenligne os med vores kollegaer kun på det parameter."
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet vil gøre det lettere at skyde ulve
Europa-Parlamentet mener, at en stigende bestand af ulve er et problem og nu har et flertal i EU-Parlamentet torsdag sendt en resolution videre til EU-Kommissionen med henblik på at ændre reglerne for beskyttelse af sjældne rovdyr, heriblandt ulve, skriver Jyllands-Posten. "Den nuværende lovgivning giver mulighed for at fjerne problemindivider, hvis de er en trussel for mennesker, eller hvis seriøse tiltag for at beskytte husdyr ikke virker. Hvis ønsket fra EU-Parlamentet gennemføres, betyder det nok reelt, at det bliver muligt at lave generelle bestandsbegrænsninger, dvs. reducere antallet af ulve i de områder, hvor de er mest skadevoldende, efter at forebyggende tiltag har været forsøgt," siger Peter Sunde, forsker ved Aarhus Universitet og ekspert i ulve. Analysechef hos Tænketanken Europa, Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, er dog ikke sikker på, at parlamentets forslag får betydning for de danske ulve. "Det er kommissionen, der laver vurderinger af, hvordan man skal beskytte de store rovdyr, så hvis man skal afskaffe totalfredningen af ulven og i stedet for blot kategorisere ulven som fredet, skal kommissionen først foreslå dette. Men det er klart, at når der er et flertal i parlamentet, så er der er en forventning om, at kommissionen tager det her spørgsmål op og eksempelvis via data ser på, om der er for mange ulve i Europa," siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Landbrug: EU skal ikke finansiere animalske reklamer
Information bringer et læserbrev af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Det er helt fair, hvis man holder af sin mælk. Men animalsk produktion og mælk er langtfra klimavenlig, og derfor har jeg også svært ved at se, hvorfor vi skal bruge skattekroner på at få folk til at drikke mere af det. For et par år siden var det oksekød, som landbrugslobbyen reklamerede for med EU-støtte, og over tre år modtog kampagnen 26 millioner kroner fra fælleskassen. Hvor er fornuften i det? Hvorfor overhovedet gentage historien med at finansiere animalske reklamer, når det imidlertid står klokkeklart, at vi er midt i en klimakrise? Med den ene hånd uddeles der altså reklamepenge fra Bruxelles til virksomheder, der sælger klimaskadelige produkter som mælk og kød. Og med den anden skriver EU's ledere skåltaler om, at EU skal være verdens første klimaneutrale kontinent. Det, synes jeg, er grotesk. [...] I EU-Kommissionens strategi for fremtidens fødevarer står der da også, at EU skal gå over til en mere plantebaseret kost med mindre kød. Det er godt, og det er vigtigt. Men ordene skal følges af handling."
Kilde: Information, s. 18

Handel: Bidens grønne protektionisme
Information skriver blandt andet i sin leder: "Nu har vi fået bekræftet, at Joe Biden går samme vej som Trump i forhold til Kina og handelspolitik. Det er umiddelbart dårligt nyt for Europa, der frygter en ny handelskrig. Men det kan være godt nyt for klimaet og kloden. [...] Set fra USA ligner det en klar succes: Med de stærkt stigende investeringer i grøn teknologi er der i USA planlagt mere end 15 gigafabrikker, der skal producere litium-ion-batterier til elbiler. Og uanset om det amerikanske Rust Belt virkelig bliver til Battery Belt, ser Bidens protektionisme og industripolitik allerede så succesfuld ud, at den formentlig tegner de kommende års store kursændring i USA's måde at udnytte og forme globaliseringen på. Set fra Europa ligner det derimod et åbent angreb på internationale handelsregler og på handelspartneren Europa, hvor blandingen af amerikanske milliardstøtte og tårnhøje europæiske energipriser skaber berettiget frygt for handelskrig og afvandring af europæisk industri til USA. I lyset af Ukrainekrigen, USA's rolle i NATO og den transatlantiske historie er der både i Bruxelles og i de store europæiske regeringer derfor åbenlys rådvildhed over, hvor aggressivt man skal svare på de protektionistiske tiltag fra liberalismens eget hjemland. [...] Over for det tyske magasin Der Spiegel har EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, understreget den yppige støtte til klimatiltag i EU og hævdet: "Et kapløb om grøn støtte er dyrt og ineffektivt." Til det må man desværre svare: Ja og ja. Selvfølgelig bliver det voldsomt dyrt, og selvfølgelig vil der være nogle voldsomt dyre teknologiske vildskud. Men omstillingen foran os er så omfattende, og et CO2-neutralt samfund og en cirkulær økonomi er så langt fra at være virkelighed, at vejen derhen vil kræve massive investeringer og statslige satsninger, som vil ligge langt ude over, hvad markedsmekanismerne kan løfte. Uden konkurrencedygtige løsninger og uden marked er vejen umulig. Men uden stærk statslig støtte - og uden en vis grad af protektionisme - er den mindst lige så umulig i en verden, hvor globaliseringen er ved at blive kalibreret på ny. Vi ser omridset af begge dele med den amerikanske politik. Og vi ser, at det ikke længere er en venstreorienteret fantasi, men ren og skær nødvendighed, at staterne går forrest i århundredets suverænt største opgave."
Kilde: Information, s. 20

Institutionelle anliggender: 150.000 europæere kan dø
En ny analyse fra tidsskriftet The Economist viser, at uanset om det bliver en kold vinter eller ej, kan Europa se frem til mange tusind ekstra dødsfald, skriver Ekstra Bladet. The Economist har lavet flere scenarier, som alle vil føre til, at der vil være flere europæere, som dør af Putins energikrig, end der har været dødsfald på slagmarken i Ukraine. "Putin håber stadig på, at det bliver en pissekold vinter. Det vil være en ekstra gevinst for ham," fortæller Mogens Rüdiger, energi-historiker ved Aarhus Universitet. The Economist forventer, at Putins største chance for at splitte europæerne vil være denne vinter, hvor europæere kan blive så pressede, at de i nogen grad vil mindske støtten til Ukraine. Men Europa står trods alt et bedre sted end for få måneder siden, da EU's gaslagre lige nu er fyldt op, og energipriserne samtidig er faldet en del, siden de toppede over sommeren. "Europa er kommet bedre gennem gaskrisen end forventet siden i sommer. Putin bliver ekstra generet af, at eksporten til Kina og det asiatiske marked endnu ikke er helt oppe at køre. Set i det perspektiv står Europa med noget bedre kort på hånden, end vi kunne have gjort," siger Mogens Rüdiger.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Interne anliggender: KONGEN AF KOLBØTTER
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, som er tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, har ændret forklaringer endnu en gang, skriver Ekstra Bladet, som har lavet en gennemgang af hans skiftende påstande. I fredags insisterede Messerschmidt på, at Peter Skaarup var idemanden til den angivelige EU-konference og derudover blev der også i retten fremlagt en mail, som nu stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget Kristian Thulesen Dahl egentlig kendte til det påståede EU-seminar. I mailen oplyser Dansk Folkepartis daværende administrationschef, Jeanie Nørhave, til Messerschmidt, at hun har talt med Kristian Thulesen Dahl om det mulige EU-møde og fra Messerschmidt lyder det i retten: "Man kan ikke afvikle sådan noget, uden at partiformanden naturligvis ved det." Ekstra Bladet har henvendt sig til Kristian Thulesen Dahl for at få en kommentar til mailen, men han er ikke vendt tilbage.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 18-19

Retlige anliggender: Europæisk politi vælter stor kokainkonge i fælles aktion
I en pressemeddelelse lyder det fra Europol, at en af de helt store aktører på det europæiske kokainmarked er blevet væltet i en omfattende politiaktion i seks forskellige lande, skriver Børsen. I alt er 49 personer blevet anholdt fra et kartel, der menes at stå for en tredjedel af Europas kokainhandel. "Denne koordinerede indsats sender et stærkt budskab til kriminelle, der forsøger at undslippe retshåndhævelse," skriver Europol, som er EUs agentur for retshåndhævelsessamarbejde. I løbet af de seneste to år har Europol koordineret indsatsen over 10 forskellige møder, hvor der er blevet lagt en strategi for at vælte kartellet. "Denne unikke tilgang til internationalt politisamarbejde har gjort Europol til stedet, hvor vigtige efterretninger samles fra politi i hele verden. Der arbejdes på at bekæmpe de farligste kriminelle netværk," skriver Europol.
Kilde: Børsen, s. 11

Retlige anliggender: Forbrugerrådet Tænk går ind i historisk retsopgør
Der er lagt op til et historisk opgør mellem slagterigiganten Danish Crown, som er anklaget for greenwashing af Dansk Vegetarisk Forening (DVF) og Klimabevægelsen, skriver Børsen. Ekspert i markedsføringsret og professor ved CBS, Jan Trzaskowski, mener, at der er en stor sandsynlighed for, at retssagen kan blive afgørende ift. fremtidig retspraksis for klima- og miljømarkedsføring. Han åbner allerede nu op for, at det kan være en oplagt sag for højesteret og evt. EU-Domstolen. Landbrug & Fødevarer, der er gået med i forsvaret af Danish Crown, har hyret den tidligere forbrugerombudsmand Henrik Saugmandsgaard Øe til opgaven og han har et særligt unikt kendskab til EU-lov, efter at have været generaladvokat i EU i seks år. I en mail til Børsen skriver L&F, at organisationen bl.a. vil arbejde for, at den danske administration af reglerne for klimamarkedsføring bliver hængt op på EU-retlig regulering.
Kilde: Børsen, s. 10-11

Klima: Bæredygtighedens forbistrede implementering
Børsen bringer en kommentar af Carina Ohm, partner og chef for Climate Change & Sustainability, EY, som blandt andet skriver: "Topledelser og bestyrelser er nu et helt andet sted end for tre år siden i forhold til esg. Barrieren ligger nu i mere konkret organisering og implementering. Hvordan får vi bæredygtighed ind i styringsmodellen? I år har jeg besøgt en række bestyrelser og undervist i esg på flere bestyrelsesuddannelser. Bæredygtighedstemaet har virkelig slået rod i toppen i virksomhederne, og jeg møder bestyrelser, som undersøger, hvordan de kan få styr på esg-området. [...] Rammevilkår er i forandring, EU-regulering er på vej, og teknologier udvikler sig. Det er på denne omskiftelige scene, at virksomhederne skal finde deres vej. [...] Først og fremmes spiller EU-taksonomien en nøglerolle, og her vil jeg anbefale at tænke offensivt. Denne complianceopgave bør så vidt muligt tænkes som et spørgsmål om at skabe en ny udvidet styringsmodel. Vi får brug for at kende, måle og reducere udledningen af drivhusgasser, og det skal så tæt på virksomhedens økonomiske styring som muligt. Vi bør lægge den datarelaterede del af klimaområdet ind i cfo'ens ansvarsområde."
Kilde: Børsen, s. 12