EU i dagens aviser tirsdag den 3. januar 2023

OBS: Pga. tekniske problemer er nedenstående kun et lille uddrag af dagens EU-historier..!

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Kroatien er nu euroland
1. januar 2023 udskiftede Kroatien Kuna med euro, som nu er landets officielle møntfod, skriver Jyllands-Posten. "Kroatien har arbejdet hårdt for at blive det 20. medlem af eurozonen, og det lykkedes," lyder det fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde. Fra årsskiftet tiltrådte Kroatien ligeledes Schengenaftalen, hvilket betyder, at 400 mio. mennesker fra 26 europæiske lande, der alle indgår i Schengen-samarbejdet, nu kan rejse ind i Kroatien uden at skulle vise pas.

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "I Kroatien er forandringerne til at tage og føle på: Med 2023 er det smukke Balkan-land nu medlem af Schengen-zonen, hvormed kroaterne kan rejse frit i Europa – og de europæiske turister kan rejse frit til Kroatien. [...] Endnu større betydning for både landet og turisterne har det, at Europas tredjefattigste land samtidig har sagt farvel til sin relativt svage valuta, kuna, og goddag til euroen. Det er der mildest talt blandede følelser om i Kroatien i disse dage. Mens langt de fleste kroatere er positive over for de åbne EU-grænser, var det ifølge en måling fra eurobarometer i 2022 kun 55 procent af kroaterne, der var for at indføre euroen, mens knap halvdelen frygtede negative konsekvenser. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) har med skelen til Italien da også åbent medgivet, at man vil sørge for, at renteforskellene mellem landene i eurozonen ikke stikker af – en klar fordel for lande som Kroatien. [...] Konklusionen ligger derfor ligefor: Bruxelles vil meget gerne vise, at eurozonen vokser, og at europrojektet er en stabil succes. Men man behøver ikke være hverken reaktionær tysk økonom eller selvtilfreds dansk politiker for at konstatere, at euroen atter har fået et nyt medlem, der ikke er synderligt interesseret i stramme euroregler. Og at det øger udfordringen i en valuta, hvor ECB konstant skal finde en balance mellem rige og fattige lande, både hvad angår renteniveau og gældsregler. [...] Samtidig handler det om mere end penge: Ja, det bliver mere praktisk for turisterne med euroen og Schengen – og både udenlandske og kroatiske firmaer vil få det lettere. Men i en tid med geopolitiske kampe og fornyet uro på Balkan er målet også langt større: Demonstrativt at binde Kroatien tættere til resten af Europa – og dermed vise hele Vestbalkan, hvilke udsigter artige EU-lande kan have."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Information, s. 1, 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Han har krydset alle EU’s grænser i tog i 2022. Nu er han mest af alt bare sur
Information har interviewet den britiske EU-aktivist, blogger og tognørd Jon Worth, der i sommer på 40 dage kørte omkring 30.000 kilometer og krydsede 96 landegrænser i EU med 186 forskellige tog – og med færge, bus, taxi og cykel, når hullerne i jernbanenettet ikke lod ham komme videre. "Det var en vild oplevelse," siger Jon Worth og fortsætter: "Men helt ærligt, det var også fucking frustrerende. Når det kommer til togtransport, lever vi ved Gud ikke i et grænseløst Europa. Lige så snart du skal over en grænse, bliver det hele dyrere, langsommere og langt mere kompliceret." For at komme med tog fra EU’s jernbaneagenturs hovedsæde i Valenciennes til EU’s hovedstad Bruxelles skal man køre en absurd stor omvej på over en time. "Det er et smukt billede på, hvor dårligt jernbanerne hænger sammen i Europa – og at der i Bruxelles er alt for lidt vilje til at gøre noget ved det," siger Jon Worth, som mener, at der er alt for få tog og for dårlig koordinering mellem landene. "Vi må holde tingene adskilt: På den ene side er der de store visioner for lyntog på tværs af Europa og et perfekt sammenhængende tognet, som kræver milliarder af euro og årtier at opføre. På den anden side står en rationel udnyttelse af hele det potentiale, som vi allerede har – med relativt små midler. Og det gør mig faktisk ret rasende, for her foregår der et tåbeligt spild af ressourcer og muligheder," siger han.
Ved fejringen af sammenbindingen mellem flere europæiske toglinjer i Sloveniens hovedstad Ljubljana tidligere på året, var EU-kommissær for transport, Adina Vălean, til stede og det samme var Jon Worth. "Afsted med mig, den lille blogger ville jo opleve det her. Og så står EU-kommissæren på perronen i Ljubljana og holder en floromvunden tale om det store fremskridt. Hun var bare selv fløjet ind fra Bruxelles – og har formentlig ikke siddet i et tog i årevis. De her folk har mistet forbindelsen til virkeligheden, så amatører og aktivister som mig skal sidde og stykke det reelle billede sammen. Det er jo håbløst," siger Jon Worth og fortsætter: "Et andet problem er, at trafikministerierne rundt i EU typisk er et sidespor, man bliver kørt ud på som politiker. Jernbanedrift er så komplekst, teknisk og svært, at det som politisk område har meget, meget svært ved at opnå prestige." Hverken fra statslig side eller fra de økonomisk mest velkørende togselskaber trænger løsninger sig på, og fra Jon Worth lyder det, at det er strengt nødvendigt, at der er en central hånd i EU, som koordinerer mellem landene, for det gør de nationale markeder ikke af sig selv.
Kilde: Information, s. 8-9

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Chefanalytiker om 2023: Mere renteturbulens venter forrude
Når Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, kigger i krystalkuglen, så forudser han, at første halvår af 2023 bliver turbulent, hvor renterne vil fortsætte med at drøne op og ned, skriver Børsen. Han fremhæver, at der på de finansielle markeder er ved at indfinde sig en ny dynamik, som kan blive afgørende for renteudviklingen i 2023, og som vi allerede fik en forsmag på i slutningen i 2022. Både chefen for den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed), Jerome Powell, og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, slog i december fast, at det var for tidligt at erklære sejr over inflationen. De advarede om, at renterne skal endnu højere op. “Det var en postgang for tidligt, at markedet spekulerede i, hvornår centralbankerne bremser op – og det udløste en kraftig markedsreaktion,” siger Jan Størup Nielsen og fortsætter: "Du har hele tiden to kraftcentre, som kæmper mod hinanden. Centralbankerne holder fast i en meget hård retorik, markedet prøver på den anden side at presse renterne ned. Lige nu er det centralbankerne, som har overtaget."
Kilde: Børsen, s. 1, 11

Finansielle anliggender: Vi vinker farvel til et skidt investeringsår, men 2023 bliver ikke bedre
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Carsten Valgreen, partner, AGM Research, som blandt andet skriver: "Det bliver svært for 2023 at blive værre end 2022. I hvert fald for den gennemsnitlige investor. [...] Men det betyder selvfølgelig ikke, at 2023 nødvendigvis bliver godt. Alt for mange investorer har en intuitiv idé om, at når noget er faldet, så må det jo snart stige igen. Sådan er det ikke. Bare fordi aktier faldt i 2022, betyder det ikke, at de vil stige i 2023. Det afhænger af økonomien og centralbankerne. Og her er udsigterne bare stadigt ikke gode. [...] Sagen er, at de vestlige centralbanker begik en kæmpe fejl under og efter COVID-19. De forvekslede en nedlukning med en recession. De troede, at inflationen var permanent underdrejet og vanskelig at genoplive. De gennemførte den største stimulans af økonomierne nogensinde uden for krigstid. Det var markant overdoseret, som jeg adskillige gange har fremhævet her i Børsen siden 2020. Nu betaler vi prisen i form af høj inflation. Og centralbankerne har ryggen mod muren og intet andet valg end at slå økonomien ned. Det medfører en rentestigning, stort set ingen nulevende investorer har prøvet før. Recession i 2023 er ikke et uheld eller en fejl. Det er en nødvendighed. Centralbankerne kommer til at blive ved med at stramme, indtil økonomien går ned. Det betyder yderligere tab for både aktie- og obligationsinvestorer i 2023. Samlet bliver det den værste periode for balancerede passive porteføljer siden 1930’erne."
Kilde: Børsen, s. 30

Klima: Nye EU-regler må ikke drukne grønne tiltag
Børsen bringer en kronik af Casper Klynge, vicedirektør, Dansk Erhverv og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "EU’s nye krav til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed er en milepæl for dansk og europæisk erhvervsliv. Der er tale om det første sæt sammenhængende krav inden for så forskellige områder som CO2-udledning, biodiversitet, affaldshåndtering og sociale forhold såsom mangfoldighed og menneskerettigheder. Samtidig skal de nye regler skabe sammenhæng i virksomhedernes finansielle rapportering. I erhvervslivet finder vi det yderst positivt, at vi får en sammenhængende rapportering. Danske virksomheder er langt fremme med bæredygtighed og opnår dermed en konkurrencefordel, når der kommer ensartede europæiske regler. Netop behovet for ét sæt europæiske regler i stedet for 27 forskellige nationale regler er et vigtigt og centralt argument. [...] benhårdt – og konstruktivt – for at rapporteringskravene, som nu ligger i udkast hos EU-Kommissionen, blev forenklet mest muligt. Men vi kommer ikke udenom, at det stadig vil være en stor belastning for langt de fleste virksomheder at leve op til de nye krav – store såvel som små. [...] Det er vigtigt, at vi fra dansk side gør, hvad vi kan for at afbøde de negative konsekvenser. Her står regeringen over for en stor, men meget vigtig opgave. Vi har derfor senest sammen med FSR, Finans Danmark og Forsikring & Pension opfordret til, at den danske regering arbejder for en yderligere reduktion, prioritering eller indfasning af detailkravene i de nye standarder over for EU-Kommissionen."
Kilde: Børsen, s. 30-31

Institutionelle anliggender: EU vil gøre op med elbilers totale afhængighed af Kina
Produktionen af elbiler er totalt afhængig af Kina, skriver Berlingske. "Omkring 90 procent af al litium til Europas batterifabrikker kommer i dag fra Kina. Det er en afhængighed, som er større og mere kritisk end afhængigheden af Ruslands energi," siger Horst Kreuter, administrerende direktør for det børsnoterede, australske Vulcan, Energy Resources tyske datterselskab Vulkan Energie. Senest i 2035 skal alle nyindregistrerede personbiler i Europa være elbiler, og analytikere anslår, at det eksploderende elbilsalg verden over vil kræve, at batteriproduktionen øges med 40 procent om året. Horst Kreuter vurderer, at der de næste år vil blive etableret flere end 40 nye batterifabrikker i verden, og at de fleste vil ligge i Europa. I 2025 forventer Horst Kreuter desuden at kunne begynde at udvinde litium fra et stort, underjordisk område på 300 gange 40 kilometer i sprækkedalen ved Rhinen i området mellem Basel, Strasbourg og Frankfurt og der arbejdes også på at få gang i udvindingen i Sverige, Tjekkiet, Serbien, Spanien, Frankrig og Østrig.
Kilde: Berlingske, s. 7

Administration: Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser
Altinget bringer mandag en analyse af Jakob Nielsen, ansvarlig chefredaktør, som blandt andet skriver: "Kort før jul blev Morten Messerschmidt frikendt i sagen om svindel med EU-midler. En enig domsmandsret frifandt Morten Messerschmidt for de samme anklager, som et år tidligere havde udløst seks måneders betinget fængsel i en anden byretsdom. Frikendelsen var selvsagt en stor, politisk sejr for Morten Messerschmidt og for det kriseramte Dansk Folkeparti. Den var også en påmindelse om, at jura ikke er en eksakt videnskab, og at to jurister sagtens kan vurdere de samme fakta forskelligt. [...] Den afgørende forskel på de to byretsdomme er groft sagt, at den nyeste domsmandsret lader tvivlen komme den tiltalte til gode. Tvivlen om, hvorvidt, der blev afholdt en EU-konference på sommermødet i 2015. Tvivlen om, hvad en konference overhovedet er. Og tvivlen om, hvad formålet egentlig var med den falske kontrakt, som Morten Messerschmidt skrev under på. Og selvfølgelig den tvivl, der opstod fordi nye vidner nu pludselig kunne huske, der havde fundet en EU-konference sted. [...] Men der er også en anden forskel, som er værd at lægge mærke til. I frikendelsen fra december 2022 henviser domsmændene flere gange til, at Messerschmidt og Meld havde fået støtte til en lignende konference i 2014, og at den ikke havde givet anledning til bemærkninger. Det gælder både frifindelsen for svindel og frifindelsen for dokumentfalsk. Men det er ikke korrekt. Tværtimod kom det i den første retssag frem, at EU's antisvindel-enhed, OLAF, havde opfordret de danske myndigheder til at retsforfølge Morten Messerschmidt for svindel i forbindelse med DF's sommergruppemøder i både 2014 og 2015. Anklageren i sagen forklarede imidlertid i retten, at man havde valgt at koncentrere tiltalen om forholdene i 2015, og at det blandt andet skyldtes forældelse. Så præmissen om, at Dansk Folkeparti på en eller anden måde skulle have fået godkendt EU-konferencen i 2014 og derfor roligt kunne benytte samme metode igen, er altså forkert. EU betegner faktisk begge EU-konferencer, både den i 2014 og den i 2015, som svindel. [...] Frifindelsen rejser i det hele taget spørgsmålet om, hvad formålet egentlig var med den falske kontrakt, hvis ikke det var at snyde - eller "at skuffe i et retsforhold", som det hedder med jurasprog? Frifindelsen hælder til en forklaring om, at den falske kontrakt mest var en slags kladde: "Kontrakten blev alene udarbejdet som et af flere dokumenter til brug for den interne godkendelsesprocedure i Meld i forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse af økonomisk støtte", hedder det i forklaringen til dommen. Men selv hvis det er tilfældet, savner man svar på, hvorfor denne angivelige kladde så skulle underskrives af en DF-medarbejder, der var udstyret med falsk titel som hoteldirektør? Skal sagen ankes? Det sidste punkt må veje tungt, hvis anklagemyndigheden vælger at anke sagen til Landsretten - at frifindelsen i byretten bygger på præmisser, der åbenlyst er tvivlsomme. Omvendt kan anklagemyndigheden også vurdere, at der fortsat er så meget tvivl om definitionerne i de uklare EU-regler, at det langt fra er sikkert, at dommerne i Landsretten vil komme til en anden konklusion. Og det kan indgå i overvejelsen, at sagen allerede har varet flere år. Anklagemyndigheden skal senest onsdag beslutte, om sagen ankes."
Kilde: Altinget, mandag