EU i dagens aviser tirsdag den 30. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Klima: »Du skal ikke være forbundet med nogen, du ikke kan stole på i en krise«
Flere af dagens aviser skriver om Østersøtopmødet, som den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er vært på. Her er kommissionsformand Ursula Von der Leyen samt Polen, Litauen, Letland, Estland og Finlands stats- og regeringschefer inviteret. Det skulle være afholdt på Bornholm, men blev i sidste øjeblik rykket til Marienborg, skriver Altinget mandag og Kristeligt Dagblad.
På topmødet er den centrale målsætning, der skal drøftes, hvordan vi kan udbygge Østersøens potentiale for vindkraft. "Krigen i Ukraine og klimaforandringerne mødes nu. Vi har to kriser på bordet samtidig. Vi er nødt til at speede den grønne omstilling op, og vi er nødt til at komme fri af russiske, fossile brændsler - kul, olie og gas. Vi er også nødt til at forbinde os, når det kommer til vores infrastruktur og ned på det praktiske niveau", fortæller Mette Frederiksen ifølge Politiken om det kommende topmøde. Estlands statsminister Kaja Kallas har takket ja til invitationen til topmødet. "Det er klart, at du skal ikke være forbundet (energimæssigt, red.) med nogen, du ikke kan stole på. Du er nødt til at være forbundet med venner, som ikke vil ramme dig i en krise", siger Kallas ifølge Politiken. I topmødeerklæringen anslår EU-Kommissionen, at Østersøen har potentiale til at levere havvind på 93 gigawatt. Det er en lille del af det, som udnyttes i øjeblikket, men målet er nu en syvdobling. I Sverige er kernekraft desuden blevet et varmt emne i forbindelse med den svenske valgkamp, men i Danmark ser Mette Frederiksen anderledes på emnet. Hun anerkender, at det sagtens kan indgå i andre EU-landes energiplanlægninger, men for Danmark vil det være for omkostningsfuldt og tage for lang tid at bygge. "Men vi har besluttet i EU, at hvert land kan vælge sin egen vej, når det kommer til energimikset, og jeg mener, at det er den rigtige vej at gå", siger hun ifølge Politiken.

Jyllands-Posten skriver i dag, at Ørsted ser et stort vækstpotentiale i Østersøen og roser den nye politiske energiaftale, som skal diskuteres i dag. "Vi er en af de første i Østersøen blandt de globale udviklere og er allerede til stede med en bred portefølje i regionen. Strategisk ser vi den nedre del af Østersøen som et kerneområde, og der er gode vækstmuligheder for os såvel som vores kolleger i industrien," siger Rasmus Errboe, Ørsteds regionsdirektør for Kontinentaleuropa og fortsætter: "Vi er begejstrede for at se, at Danmark går forrest for havvinden i Østersøen, som vi også har gjort det i Nordsøen. Som land og industri har vi en vilje og forpligtelse til at gå forrest i udviklingen". Administrerende direktør i lobbyorganisationen Green Power Denmark roser også regeringen for at indlede til denne aftale. "Med beslutningen om at øge kapaciteten på Energiø Bornholm går Danmark forrest. Og det vil forhåbentlig få andre lande omkring Østersøen til at investere i havvindmøller og elforbindelser," lyder det fra Kristian Jensen, som mener at, "den udvidede energiø vil styrke forsyningssikkerheden i Danmark og Tyskland". Den danske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er begejstret for det kommende energitopmøde, da det er "afgørende for klimaet, men også helt afgørende for Europas energiuafhængig fra Rusland".

Politiken skriver i dag, at Danmark og Tyskland har lavet en ny aftale om at opføre 200 vindmøller på Danmarks første energiø, Bornholm. Det skal forsyne både Danmark og Tyskland med energi, hvor hundredvis af kilometer kabel sender energi til forbrugere i Danmark og Tyskland. Det har skabt protest blandt nogle af øboerne på Bornholm, som synes det er ærgerligt, at den nye vindmøllepark skal laves på ny dyrkbar jord i stedet for at lægge vindmølleparken for eksempel ved skove med store huller omkring. "Hvis vi skal have vedvarende energi, følger der nogle vindmøller med. Vi skal lægge dem på steder, hvor de generer mindst muligt", siger den bornholmske borgmester Jacob Trøst (K). I kommunalbestyrelsen er der dog fuld opbakning for den nye aftale.
Kilder: Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 1, 6, 7; Kristeligt Dagblad, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU forbereder hasteindgreb, der skal standse priseksplosion på elektricitet
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen arbejder på en ny prismodel, der skal tvinge energipriserne ned. "De skyhøje elpriser afslører nu af forskellige årsager begrænsningerne i vores nuværende elmarkedsdesign. Det blev udviklet under helt andre omstændigheder og helt andre formål, udtaler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ifølge Jyllands-Posten. I dag er modellen nemlig bygget op omkring, at priserne for strøm bestemmes ud fra den dyreste strømkilde. Dermed medfører de høje priser på gas, de høje priser på strøm. Ursula von der Leyen har ikke kommet med en udtalelse om, hvordan EU-Kommissionen forestiller sig, at den nye prismodel kan komme til at se ud endnu. Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, går ikke efter en midlertidig løsning på de høje priser, men understreger vigtigheden af en permanent ændring af prismodellen i elmarkedet. "Det faktum, at den højeste pris altid sætter prisen for alle andre energiformer, skal ændres. Vi arbejder intenst på at finde en ny prismodel. På den ene side skal vi sikre, at markedet fungerer. På den anden side skal vi sikre, at en ny prismodel ikke muliggør markedsmisbrug," udtaler Habeck. Som et led i drøftelserne i EU, taler man nu også om, hvorvidt energiselskaber med ekstremt store overskud, skal rammes af en éngangsbeskatning, hvor provenuet skal bruges til at lette byrden for husholdningerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 4

Institutionelle anliggender: EU-lande er provokeret af russiske ferieturister
Flere af dagens aviser skriver, at flere af EU-landene vil diskutere, hvorvidt russiske turister skal have lov til at opholde sig i Europa på ferie. Tirsdag skal EUs udenrigsministre, heriblandt Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) diskutere, hvordan EU kan gøre det sværere for russere at få lov at rejse ind i et Schengen-land. "Det er provokerende, at russiske mænd ligger og soler sig på Europas strande, mens ukrainske mænd mellem 18 og 60 år ikke engang kan forlade landet, men er tvunget til at tage til fronten og kæmpe mod Ruslands angrebskrig. Det er vigtigt, at vi sender et signal til Rusland om, at det her er ikke i orden," siger Jeppe Kofod ifølge Berlingske. Tirsdag mødes de alle i Prag, men indtil videre er det usikkert, hvor langt udenrigsministrene har tænkt sig at gå. Ifølge den britiske avis Financial Times, forklarede de i weekenden, at flere højtstående kilder i Bruxelles havde bekræftet, at man, til at starte med, vil gå efter at afskaffe en forenklet procedure for udstedelse af Schengen-visa til russiske statsborgere. Det vil gøre det mere tidskrævende og dyrere for russiske statsborgere at søge om visa. Den Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagde i starten af august, at han opfordrede EU til simpelthen helt at standse udfærdigelsen af visa til russere. Det kommer EU nok ikke til at gøre, da Frankrig og Tyskland er imod det forslag.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Anja Lunding Hansen, avisens korrespondent, blandt andet: "Parkeringskælderen i Helsingfors' lufthavn er fyldt op med luksusbiler på russiske nummerplader. Finland er nemlig blevet et vigtigt transitland for russiske turister, og det sætter yderligere gang i debatten om russiske turisters ret til at rejse ind i EU. [...] Bilinvasionen kommer, efter at EU har lukket luftrummet for russiske fly, hvilket tvinger alle russere, der ønsker at rejse til Europa, til at køre over grænsen eller at flyve via f.eks. Istanbul i Tyrkiet. Den stigende utilfredshed med russiske turister fik Finland til at meddele, at landet vil begrænse antallet af russiske turistvisa til 10 pct. af de nuværende fra den 1. september. Selv om Finland har intentioner om at begrænse antallet af russiske turistvisa, så sætter landet selv spørgsmålstegn ved sin juridiske ret til at indføre et direkte forbud. [...] Men nationale initiativer til at begrænse antallet af russiske visumansøgninger har vist sig at være udfordret af, at russiske turister rejser ind i landene med visa udstedt af andre EU-lande i Schengenområdet. [...] Polen, Finland og de baltiske lande har understreget behovet for en beslutning på EU-plan, da et visum udstedt af et medlem af Schengen-zonen ikke kan afvises af andre lande. [...] For at imødegå det har de estiske myndigheder ikke lagt skjul på, at de overvejer at forhindre russere med et visum udstedt af andre EU-lande i at rejse ind i Estland, på trods af at Schengen-reglerne ikke tillader at lukke grænsen for bestemte nationaliteter. Sådanne sanktioner kan kun besluttes gennem EU-samarbejdet. [...] Og konsensus er der for nuværende ikke meget af i EU-landene, hvor kravet om enstemmighed synes at udfordre sagen, da bl.a. Tyskland og Portugal har forbehold over for sådanne restriktioner. "Det er ikke det russiske folks krig. Det er Putins krig," bemærkede den tyske kansler, Olaf Scholz, og tilføjede, at en begrænsning af turistvisa også ville straffe "alle de mennesker, der flygter fra Rusland, fordi de er uenige med det russiske regime". EU-Kommissionen har ligeledes sat spørgsmålstegn ved muligheden for et generelt indrejseforbud og siger, at visse kategorier af rejsende - herunder familiemedlemmer, journalister og dissidenter - bør have visum under alle omstændigheder."
Kilder: Berlingske, s. 10; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier

Klima: Nye krav sætter bestyrelser på advokaters skolebænk
Juraprofessor skal undervise topmedlemmer i bestyrelses- og direktionsmedlemmer i de udfordringer, man kan møde som moderne topledelse inden for bæredygtighed. Det skriver Børsen. Der er tale om 30 medlemmer, som skal modtage undervisning fra juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet, adm. direktør Christian Sparrevohn fra The Footprint Firm og advokat Line Berg Madsen. Især nye EU-krav vil komme til at stille krav til topledelserne. "Vi har oplevet, hvor meget indførslen af EU-taksonomien har betydet for virksomhederne allerede, og det er kun en bølge, vi ser i horisonten, men som vil vokse sig til størrelse af en tsunami. Der skal i overført betydning sættes sluser og bølgebrydere op i tide," siger Line Berg Madsen, der er leder af Poul Schmith/Kammeradvokatens esg-service. Hun peger desuden på et andet initiativ, som også får konsekvens for topledelsen, nemlig EU's nye rapporteringsdirektiv om virksomheds ansvarlighed, CSRD. Allerede fra 2024 stiller det krav til børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte i EU, om at skulle rapportere efter CSRD.
Kilde: Børsen, s. 6

Klima: Dansk forspring i grøn brændstofrevolution
Børsen bringer en kronik af Jakob Dybdal Christensen, market director, Cowi A S Morten Johansen, leading specialist, Cowi A S. De skriver blandt andet: "Vi er i gang med en grøn brændstofrevolution, som Danmark kan være med i, hvis vi spiller vores kort rigtigt. De senere år har betegnelsen power-to-x (ptx) været ombejlet - som et “tech-fix” på klimakrisen. [...] Det er en nøgle til omstilling af de områder, der hidtil har været svære at gøre noget ved - særligt flytransport og anden tung transport. Effektivisering og grøn elektrificering er på langt de fleste stræk den oplagte og billigste vej i kampen om nedbringelse af klimagas udledning - også sammenlignet med eksempelvis grøn brint fra ptx. Men der er fysiske begrænsninger for brug af batterier i fly og skibe, der sejler over længere distancer. [...] Udfordringerne begynder at vise sig, når vi ser nærmere på, hvor store mænger vedvarende energi, det egentlig kræver at anvende ptx. Ser vi på Danmark, skal store dele af al den planlagte vedvarende energi således dedikeres produktion af RFNBO (renewable fuels of non biological origin) for at kunne imødegå det hjemlige behov og en del af det behov, der findes i de umiddelbare nærområder. EU afgør igennem lovgivningen, hvad der kan betegnes som bæredygtige ptx-brændstoffer. Der stilles således krav til, at strømmen naturligvis skal være vedvarende, men også at ptx ikke skal kannibalisere på eksisterende grøn energi. Det betyder, at der skal opføres en lang række nye grønne energianlæg for at imødegå kravet om samtidighed imellem produktionen af den grønne energi og det grønne brændstof. [...] Her skal særlige løsninger med bl.a. energilagring først etableres. Danmark er således allerede helt bogstaveligt “plug and play”, når det kommer til ptx. Danmarks store fokus gennem årtier på udvikling af bæredygtig strøm kommer os således igen til stor nytte og vil potentielt gøre en stor forskel i forhold til udbygningshastigheden og indfasningen af grønne brændstoffer. [...] Vi har i dag en dansk kapacitet i Nordsøen på lidt over 2 GW. Sammen med de mål, både Danmark og EU opstiller for reduktion af klimagasudledninger, præsenteres målsætninger om at gøre det nemmere at få lov at opføre vedvarende energianlæg - dette er sammen med en passende infrastruktur den væsentligste udfordring for, at Danmarks forspring kan udnyttes. Her er det vigtigt, at Danmark også er så “plug and play”agtigt som muligt - når det gælder udbygningshastigheden for vind og sol."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Klima: København opgiver klimamål efter CO2-fangst går i stå
Børsen skriver i dag, at Københavns Kommune ikke længere kan nå sit klimamål efter, at den københavnske affaldsforbrænding ARC har fået afslag på tre støttepuljer i træk til anlæggets CO2-fangst. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) må gentænke Københavns Kommunes klimamål. "Vi er ved at se på, hvad der er af andre muligheder, i forhold til at vi kan få det her fuldskala-CO2-fangstanlæg på plads. Men vi må erkende, at det kan se svært ud i forhold til at nå det i 2025. Men det kunne måske blive en mulighed allerede i 2026 eller 2027," siger Hæstorp Andersen. I kommunens klimaplan var det nemlig målet, at de resterende 434.000 ton, der udledes fra kommunen, skulle indsamles ved hjælp af CO2-fangst fra røgen på Amager Bakke, så kommunen kunne nå målet i 2025. "Hvis vi laver for hård konkurrence om at rykke årstal frem hele tiden, kan vi hurtigt ende med de forkerte løsninger. Det vigtige i dag er, hvordan vi når nuludledningen," siger professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet og fortsætter: "Hvis jeg var Københavns Kommune, ville jeg nok se denne krise som en mulighed for at vende skråen og se på, hvordan målet skal nås frem for hvornår,” siger han med henvisning til, at kommunens klimaplan bør understøtte, at Danmark kan nå nuludledning på samme måde som den danske nuludledning eksempelvis bør understøtte den europæiske". Både i Københavns Kommune og ARC håber de nemlig på at kunne få etableret CO2-fangst anlægget i 2026 eller i 2027, så kommunens mål om CO2-neutralitet kan nås med forsinkelse.
Kilde: Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Renten steg efter udsigt til stramning
Mandag lukkede renten 11 basispoint højere end lukkeniveauet fredag. Det sker efter en række beslutningstagere fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kom med udmeldinger om, at sandsynligheden for, at inflationsforventningerne får revet sig løs, er utroligt høj. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Meldingerne kommer efter, at udtalelser fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powel kommer med lignende udmeldinger. "Det er klart, at ECB er fast besluttet på at fremrykke forhøjelserne. Schnabel var ganske klar i mæglet om, at ECB kan fremtvinge en recession med højere arbejdsløshed til følge for at få inflationen ned," siger Danske Banks chefstrateg, Piet Christiansen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 29

Finansielle anliggender: Derfor skal du være glad for, at renterne pisker i vejret
Berlingske bringer en kommentar af Thomas Bernt, avisens erhvervsredaktør, som blandt andet skriver: "I sin seneste rapport om Finansiel Stabilitet regner Danmarks Nationalbank på, hvad der sker med bankerne og realkreditinstitutterne, hvis renterne - både fleksrenterne og de lange realkreditrenter - stiger med tre procentpoint. Den gode nyhed er, at landets banker og realkreditinstitutter kan overholde myndighedernes kapitalkrav, hvis det sker; danskerne er umiddelbart godt polstrede til at klare de stigende renter. [...] Måske Rohde skulle bede sine økonomer regne på, hvordan tårnhøje energipriser og stigende varepriser rammer boligejere, for det kan man ikke læse ud af stresscenarierne for dansk økonomi. Holder optimismen, hvis man lægger et ekstra stød fra inflationen oven i højere renter ind i Nationalbankens regnemodeller? Vi ved det ikke. [...] Der er formentlig kun én ting, som er værre end at hæve renten lige nu. Og det er at lade være. Når inflationen i Danmark - og andre steder - ligger på knap ti procent, er det centralbankernes forbandede pligt at reagere, hvis de har et mål om, at inflationen skal ligge på to procent. [...] Mister centralbankerne grebet om inflation, er der ingen, der kan sige, hvor højt renterne skal op. [...] Det kan lyde brutalt, men jo mere de korte renter stiger lige nu, jo bedre. Det, som centralbankerne skal gøre, er, at demonstrere utvetydigt, at de vil gøre, hvad der skal til at for knuse inflationen. Jo hurtigere det lykkes, jo større er sandsynligheden for, at det lykkes at få inflationen under kontrol gennem en kombination af lavere vækst, lavere huspriser, lavere aktier og ikke mindst lavere frygt for, at inflationen forbliver høj blandt forbrugerne, så de ikke begynder at bede arbejdsgiverne om mere i løn for at få kompensation for inflationen. [...] Fed, ECB og Danmarks Nationalbank kan ganske vist styre den helt korte rente ret præcist, men den lange rente bestemmes af finansmarkederne, fordi den lange renter afspejler inflationsforventningerne på lang sigt. [...] Hvis de lange renter ikke stiger, fordi det lykkes at holde inflationsforventningerne i ave, vil det i væsentlig grad mildne de negative økonomiske konsekvenser for økonomierne af, at centralbankerne hæver renterne."
Kilde: Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Bidens milliardpakke truer Europas brinteventyr
Med USAs nye klimapakke Inflation Reduction Act er Europa ikke længere i førertrøjen, når det kommer til at udvikle fremtidens brintproduktion, og det kommer til at tiltrække investorer og leverandører til det amerikanske marked. Det skriver Børsen. Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture mener, at EU-Kommissionen er bagud i forhold til at komme med planer for det brintmarked, som unionen ellers siger de vil satse hårdt på at udvikle. "Investorerne er ikke gift med nogen, kapitalen er flygtig, og de internationale investorer kan se, at USA har den økonomiske fordel nu," siger han. Mark Hutchinson, chef milliardforvalteren Fortescue Future Industries og tidligere direktør for General Electric er enig og ifølge ham vil de grønne investeringskapitaler begynder at søge mod USA indtil EU forbedrer de økonomiske incitamenter. "Men der er mange penge derude, så det er ikke sikkert, at der kommer til at være mangel på europæiske investeringer," vurderer Joachim Sperling.
Kilde: Børsen, s. 13

Interne anliggender: Tidligere udviklingsminister: Christian Friis Bachs vision er fagligt rystende
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Poul Nielson, særlig rådgiver, Nordisk Ministerråd, fhv. EU-kommissær (S), fhv. minister & MF. Han skriver blandt andet: "I en påfaldende sammenhæng med lanceringen af sin valgkamp fremsatte Christian Friis Bach (R) i et interview 12. august 2022 i Altinget en række synspunkter og påstande om dansk udviklingspolitik, som godt nok var egnede til at tiltrække sig opmærksomhed, men som også var en illustration af den mere og mere udbredte overfladiskhed, der har ramt dette fagområde i takt med nedprioriteringen af det egentlige udviklingssamarbejde. Derfor dette indlæg, hvor disse påstande og synspunkter vil blive imødegået. [...] Næste mærkelige punkt er hans tale om en "projektitis"-tilgang som noget, der er typisk og forkert ved den måde, bistandssamarbejdet udføres på. Men denne tilgang var i det store og hele lavet om til bredere sektorprogrammer og budgetstøtte med samarbejdslandet i en ligeværdig og aktiv rolle allerede, mens jeg var udviklingsminister, og blev også resultatet af min reformering af EU's bistand. Christian Friis Bach overtog som udviklingsminister noget, der var anderledes, end det, han nu kritiserer. Det er fagligt set rystende, at han "ikke ser de store forskelle i den udviklingspolitik, der bliver ført nu, og den, der blev ført, da udviklingspolitikken blev født i 50'erne og 60'erne."
Kilde: Altinget, mandag

Sundhed: Forbyd PFAS i forbrugerprodukter
Politiken bringer et debatindlæg af Anja Philip og René Christensen, hhv. formand i Forbrugerrådet Tænk og mf (DF), formand for miljø- og fødevareudvalget. De skriver blandt andet: "Den massive tilstedeværelse af PFAS i miljøet og produkter omkring os, gør det næsten umuligt at undgå stofferne, og ifølge førende forskere har alle danskere med al sandsynlighed en vis ophobning af PFAS i kroppen allerede. Det er bredt anerkendt videnskabeligt og blandt myndigheder, at vi bør udsættes mindst muligt for fluorstoffer i både vores kost og i vores hverdagsprodukter. [...] Der mangler altså ikke viden. Der mangler handling. EU-Kommissionen har fremlagt en køreplan, der skal føre til, at tusindvis af problematiske stoffer bliver forbudt senest i 2030. Men vi mener, at Danmark skal gå forrest med et hurtigt nationalt forbud nu, så vi kan begrænse skaderne med forureningen med de skadelige PFAS-stoffer. Vi har allerede et forbud mod stofferne i fødevareemballager af pap og pair - lad os nu hurtigst muligt få det udbredt til forbrugerprodukter generelt."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Advarsel: Norsk enegang skaber frygt for elmarkedet i Europa
Grundet manglende nedbør i Norge, har nordmændene problemer med at producere nok strøm på sine vandkraftværker, og det har fået den norske regering til at melde ud, at de vil prioritere at opfylde deres egne reservoirer frem for at eksportere til Europa. Det vil skade både Europa, men også Norge, advarer de nordiske transmissionsselskaber - danske Energinet, Svenska Kraftnåt og finske Fingrid. Det skriver Politiken i dag. De har advaret om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis Norge bremser eksporten. De er alle enige om, at det er et egoistisk tiltag, og at man er nødt til arbejde sammen i denne energikrise, ellers vil det gavne Rusland. Der er også en bekymring om i Bruxelles, at denne tilgang vil have en dominoeffekt på andre europæiske lande, hvor man vil beskytte sig eget land, da det vil skade sammenholdet. I ren praksis er det dog begrænset, hvad Norge kan tilbageholde af sin eksport, da de indgår i et samarbejde med EU's energiunion og dermed er forpligtet til at overholde deres forsyningssolidaritet mellem landene.
Kilde: Politiken, s. 7

Sundhed: Fluorstoffer: Væk fra pizzabakken, tilladt i tandtråd
Politiken skriver i dag, at Forbrugerrådet Tænk vil kræve et totalforbud mod sundhedsskadelige fluorstoffer. Også miljøminister Lea Wermelin (S) arbejder på en plan for, hvordan regeringen skal håndtere de svært nedbrydelige stoffer. Hun henviser dog også til, at Danmark skal gå sammen med Norge, Sverige, Holland og Tyskland om at arbejde på et forbud i EU. "Stofferne har vist sig at være meget giftigere, end først vurderet, så grænserne er flyttet. Derfor bør de som minimum afskaffes alle steder, hvor der er alternativer. Og det er der på virkelig mange områder", siger Xenia Trier, lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet. Tilbage i 2020 gik Danmark forrest i EU ved at forbyde en række fluorstoffer, blandt andet i pizzabakker.
Kilde: Politiken, s. 3

Landbrug: Et sundt og bæredygtigt dansk landbrug er muligt
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Steen Hildebrandt, professor emeritus | Lars Pehrson, tidligere administrerende direktør i Merkur Andelskasse og Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. De skriver blandt andet: "Det engang så stolte danske landbrug kan i dag i nogle henseender desværre ligne en offentligt støttet kæmpe på lerfødder. Landbrug handler i dag alt for meget om animalsk produktion til lave priser, stor foderimport, kæmpegæld og lavt økonomisk afkast trods massive offentlige tilskud. Men sådan behøver det ikke være - heldigvis. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der blev stiftet i 2017, er i gang med en proces, der både skal udvikle og bevare det danske landbrug. Men vi gør det på en ægte bæredygtig måde, så landbruget selv er med til at imødegå de truende kriser indenfor fødevarer, klima, biodiversitet og drikkevand. [...] Det, vi er i gang med at skabe, er et sundt alternativ til de desværre store dele af dansk landbrug, som har udviklet sig til kolosser på lerfødder med et pinligt lavt afkast på kun 3,8 procent. Den gik ikke i andre brancher. Det danske landbrugs samlede overskud svarer faktisk kun lige til EU's tilskud til samme landbrug. [...] Kun 1,8 procent af danskerne er beskæftiget i landbruget. Alligevel fylder det 60 procent af vores samlede areal - og en stor del af vores identitet. [...] I 1973 kom vi med i EF, i dag EU, hvor vi hvert år bidrager økonomisk til fællesskabet. Men pengene kommer tilbage som støtte til vores landmænd for at sikre EU's fødevareforsyning. Skatteydernes penge er så at sige ”nede at vende” en tur i Bruxelles. Så lister de hjem igen som faste hektartilskud til forudbestemte produktionsformer. Vores landbrug er dermed blevet forvænt med store tilskud. På grund af støttesystemets udformning bliver støtten kapitaliseret ind i jordpriserne frem for på varernes konkurrenceværdi. Da bedriftstørrelsen binder meget kapital, kan næste generation ikke få jord, den kan dyrke i overensstemmelse med grønnere idealer. Kun de store kapitalejere kan være med."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Finansielle anliggender: Europa står på randen af en recession, vurderer flere danske banker
En analyse af bl.a. Jyske Bank, Danske Bank og Sydbank konkluderer, at Europa har kurs mod en recession allerede i år i kraft af de høje energipriser, rentestigninger og reallønninger. Det skriver Jyllands-Posten. "Europa står nu på randen af en recession. Det er noget, vi begynder at se ske nu," siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. Den nye globale prognose fra Jyske Bank viser, at eurozonens bruttonationalprodukt (bnp) allerede begynder at falde fra oktober og nedturen vil fortsætte mindst til udgangen af juni. Italien og Tyskland vil blive hårdest ramt. I alt vurderes det, at eurozonens bnp vil falde med 0,5 procent næste år. "Vi har i lang tid regnet med, at der nok kom en recession, men vi havde mest tænkt, at det var i løbet af næste år. Nu har vi rykket tidspunktet frem især i Europa," siger cheføkonom Las Olsen. Han forventer også, at ledigheden vil begynde at stige i Europa og Danmark. Han forventer en stigning på 1,5 procent under denne recession. "Det ligner en mild recession - eller rettere sagt en mere normal recession - i forhold til de to forrige under pandemien og finanskrisen, som var meget dybe," siger Las Olsen. I Sydbank vurderer de, at energikrisen hen over vinteren vil udløse en recession i Europa. "Der er ingen tvivl om, at det efterhånden er en regulær energikrise, som udspiller sig på det europæiske kontinent. Det kan desværre også forlænge perioden med skyhøj inflation og tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renten yderligere," skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Børsen bringer en kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, bestyrelsesformand i Haldor Topsøe A/S, medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk A/S og medlem af bestyrelsen i Novo Holdings A/S og Kirkbi A/S. Han skriver blandt andet: "Dette år startede med en behersket optimisme overalt i global økonomi. [...] Den 24. februar blev den globale økonomi markant forværret. Ikke alene skabte Ruslands militære angreb på Ukraine et sikkerhedspolitisk kaos, men det skabte også den langvarige europæiske energikrise, som vi nu sidder fast i. Den påvirker global økonomi negativt, sender energipriserne op og gør inflationspresset endnu sværere at håndtere. [...] Men er det nu så slemt, som mange investorer frygter? Får vi en global recession? [...] Obligationsmarkederne har udvist rentestigninger på mere end 2 pct. og dermed fortalt os, at inflationen ikke går væk af sig selv. Forvent, at der går mindst et-to år, før inflationen i USA igen er under kontrol. [...] Hen over sommeren er det blevet tydeligt, at de store aktiekursfald i månederne marts-juni er afløst af en fremgang, som skyldes, at det først og fremmest er en europæisk energikrise, der udspiller sig, kombineret med konsekvenserne af en amerikansk rentestigning og en kinesisk covid-nedlukning. Dette lægger et naturligt låg på rentestigningen. En kedelig cocktail for aktiemarkederne, men trods alt ikke en global recession. Faktisk tyder alt på, at USA undgår økonomisk recession og dermed vil være den “økonomiske motor”, som holder global økonomi oppe i en svær tid. [...] Råvaremarkederne fortæller os, at dette ikke kun er en energikrise. Det skyldes, at inflationen ikke kun skaber en rentestigning. Den giver også faldende realløn, faldende købekraft og mindre boligefterspørgsel. Dette giver frygt for faldende vækstrater og dermed mindre råvareefterspørgsel. [...] Kobberprisudviklingen har historisk været en meget god indikator for aktiviteten i erhvervslivet, fordi kobber er en nødvendig råvare i meget af industrien. Prisfaldet her er et tydeligt bevis på faldende global bnp-vækst. Aktuelt er bnpvæksten i USA og Kina i det seneste kvartal negativ, mens væksten i EU er faldet til 1 pct. Fremtidsudsigterne i Europa ser til gengæld dystre ud. EU er på vej mod en økonomisk recession, der skyldes energimangel og inflation, og som kan risikere at blive meget dybere og længere, end den nedgang USA og Kina aktuelt oplever. [...] Prisstigningen på naturgas i Europa er eksploderet. Europæisk naturgas koster fire-fem gange så meget, som den koster i USA. Og den samlede energiregning i Europa svarer nu til et beløb på næsten 20 pct. af bnp - se figur 2. Det er en firedobling og svarer i økonomisk konsekvens til oliekrisen i 1970'erne. [...] Energikrisen rammer både hårdt, fordi efterspørgslen påvirkes af det store tab af realløn, som stigende energipriser udløser, eksporten rammes af industriens problemer med at få nok energi og ikke mindst den enorme svækkelse af konkurrenceevnen, som de stigende omkostninger til energi udgør. Der er faktisk ikke rigtigt lyspunkter i denne europæiske energikrise. Det er solide og langvarige strukturelle problemer, EU står over for. [...] EU kan ikke undgå en økonomisk recession, men noget tyder på, at vi har set det værste, hvad angår prisstigninger på energien."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 20-21

Udenrigspolitik: Mærsk sælger aktier til rig russer
Jyllands-Posten skriver i dag, at Mærsk har solgt sin ejerandel af det russiske havneselskab Global Ports til den russiske rigmand Sergej Shishkarev. Mærsk har forsøgt at slippe ud af sin andel på 30,75 procent siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Shishkarev er den nuværende medejer af Delo Group, som også er delejet af det statslige atomkraftselskab Rosatom, som driver atomkraftværker rundt om i hele Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Demokratiet er trængt i Vesten
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "I Storbritannien er der konstant regeringskrise, og i USA er tilliden til demokratiet ved at blive undermineret. Her tror de republikanske vælgere lige så meget på Donald Trumps løgne, som russerne tror på Putins. [...] Vestens succes har bestået i kombinationen af det repræsentative demokrati, retssamfundet og markedsøkonomien, men opløses det ene, ophører de alle. Derfor må det trængte demokrati stabiliseres og styrkes. I Danmark har Anders Fogh Rasmussen følgelig skabt "Alliancen for demokrati", der blandt andet støttes af præsident Joe Biden. Det repræsentative demokrati overlever bare ikke, hvis ingen vil lade sig vælge til at repræsentere det. [...] De vestlige demokratier har nemlig et problem med repræsentativiteten. Vi danskere går flittigt til stemmeurnerne, men kun få er villige til at lade sig vælge. Derfor er Folketinget (og regeringen) præget af unge og yngre, som er gået fra ungdomsbevægelserne over partikontorerne eller fagbevægelsen ind i Folketinget. De har hverken megen livs- eller erhvervserfaring og skal ikke desto mindre træffe beslutninger for alle erhverv og aldersgrupper. [...] Politik er en metode til at realisere sine mål for samfundet. Eftersom vi er forskellige, har vi forskellige opfattelser af målet og stemmer derfor på den kandidat, der ligger vore anskuelser nærmest. [...] Eftersom vi vælger dem blandt 1-1,5 procent af befolkningen, er det da et svineheld, at netop de er de dygtigste og mest kapable ledere i vores samfund!"
Kilde: Berlingske, s. 19

Klima: Trods tørke og rekordvarme er den politiske interesse i klima gået kold
Berlingske skriver i dag, at man i den danske valgkamp hører langt mindre om klima og klimaplaner i forhold til valget i 2019. Det får politisk ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen til at råbe op. "Jeg har fulgt lidt med i, hvad der er blevet sagt af grønne ord, politiske visioner og forslag på de andre partiers sommergruppemøder, og man må sige - det er ikke meget," siger Villadsen og fortsætter: "Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så har jeg lidt en følelse af, at de fleste partier snorksover, mens Europas skove står i brand, floderne tørrer ud, og hedebølgen ruller ind over os, så alle kan se konsekvenserne af klimaforandringerne". Selvom de fleste partier har nævnt klima, er det de færreste som har præsenteret et decideret klimaudspil i forbindelse med valget. Og det er spøjst når man tænker på, hvilken sommer vi har haft. Valgforsker og professor i statskundskab Kasper Møller Hansen mener, at valgperioden er udfordret af store kriser, hvorfor klimaet ikke synes at være lige så vigtigt. "Det er svært som borger at holde det fokus så intenst på en sag. Vi har været igennem corona, der har fyldt helt vildt meget. Klima er mere abstrakt for vælgerne at forholde sig til, end corona og prisstigninger på fødevarer er," siger Kasper Møller Hansen. I Klimabevægelsen arbejder man lige nu på at gøre det kommende valg til et klimavalg. "Klima har fyldt overraskende lidt hos partierne, og det undrer mig rigtig meget. Op til folketingsvalget i 2019 havde partierne heller ikke det store fokus på klima, men de blev jo ganske overraskede, da valget lige pludselig ikke handlede om andet," siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen og fortsætter: "Så det undrer mig da, at partierne ikke har lært af det, og at Søren Pape, der bejler til statsministerposten, ikke har slået sig mere op på klima. De risikerer at blive overraskede igen."
Kilde: Berlingske, s. 12-13