Tophistorier
Kofods reform af udenrigstjenesten skal bremse migration mod Danmark
Udenrigsministeriet vil reformere udenrigstjenesten, skriver flere aviser. Det skal blandt andet gøres ved at ændre på Danmarks tilstedeværelse i verdens hovedstæder med en ny struktur, der opprioriterer Arktis og de multilaterale organisationer EU, Nato og FN og sigter på at bremse flygtninge og migranter, inden de når frem til Danmark, men kritikere har svært ved at se værdien, skriver Politiken. ”Migration - og at adressere årsagerne til migration - er rigtig vigtigt, og derfor styrker vi også vores diplomatiske kampkraft både i EU, FN og Nato, men også selvfølgelig i Nordafrika og Afrika som sådan,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, har svært ved at se en værdibaseret udenrigspolitik i omlægningen og Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, kalder besparelserne en "meget forkert prioritering". Til det siger Kofod: "Hvis man ikke mener, at der er værdipolitik i EU, i FN og i Nato, synes jeg simpelthen, at analysen er for tynd. Når vi netop styrker repræsentationen i EU for eksempel, er det både for at stå stærkere vagt om de danske og europæiske værdier internt i EU og at gøre EU til en stærkere værdipolitisk spiller globalt." Martin Marcussen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kalder migrationsbekæmpelse "helt central" i planen, men samlet set mener han ikke, at der er tale om en dansk diplomatisk oprustning. ”Det er rigtigt, at man fokuserer mere på det multilaterale, men samlet set gør tre ekstra personer i Bruxelles faktisk ikke den store forskel. Danmark har en af de mindste repræsentationer i Bruxelles i forvejen, så der skal mange flere til, for at vi når op på niveau med lande, vi plejer at sammenligne os med," siger Martin Marcussen.
Berlingske bringer et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod, om den nye udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som skal ruste Danmark i kamp mod de trusler, der er mod demokratiet. ”Der er et ”før” og et ”efter” Afghanistan for Vesten og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det må vi være ærlige omkring. Det skal afspejles i strategien. Derfor har jeg også besluttet at udskyde strategien, så vi kan nå at få den nødvendige refleksion. Både her i Danmark, men i særdeleshed også i NATO, i FN og i EU,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Situationen i Afghanistan har sat gang i en række nye overvejelser omkring værdipolitikken i det hele taget. ”Vi er på vej ind i en ny æra. Det med at etablere et demokrati i Irak og i Afghanistan blot med militær overlegenhed i landet, det var ikke en virkelighed, der lykkedes. Jeg begræder den måde, vi har forladt Afghanistan på,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: ”Vi tør mere, end vi tidligere har gjort med hensyn til at kritisere autokratiske regimer. Virkeligheden derude er anderledes. Der er ingen automatik for frihed og demokrati i verden. Det er noget, vi må kæmpe for. Danmark kan ikke alene være en værdikriger. Det må vi gøre sammen med vores allierede, og det transatlantiske skal styrkes. Ingen lande kan vinde det alene, og ikke engang USA er længere stærk nok på det område.”
Politiken, s. 10; Berlingske, s. 14-15; Altinget (31.08.2021)
EU vil forhindre ukontrolleret indvandring
I dag ventes EU at gøre det klart, at unionen vil arbejde for at undgå indvandring i 'stor skala' fra Afghanistan efter Talibans magtovertagelse, skriver flere aviser. EU-landenes ministre med ansvar for flygtninge og indenlandsk sikkerhed mødes i dag for at diskutere mulige konsekvenser i Europa af den seneste udvikling i Afghanistan. ”Baseret på de erfaringer, vi har gjort os, står EU og dets medlemslande fast på i fællesskab at forhindre en gentagelse af ukontrollerede illegale migrationsbevægelser i stor skala, som man før har stået over for,” står der i udkastet til udtalelsen. Der skal forberedes en ”koordineret og velordnet respons”, men i udkastet er der dog ikke specificeret præcist, hvordan man vil arbejde for at undgå ukontrolleret migration. Berlingske bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvor han taler om den potentielle flygtningestrøm, som Talebans overtagelse af Afghanistan kan medføre, og som han nu står med det danske ansvar for. Ministeren tager tre budskaber med til sine kolleger i Bruxelles. Han mener, at det er vigtigt at, retorikken er anderledes: ”Ingen forsikringer om, at wir straffen das. Nærområderne skal styrkes. Regeringen er klar med op til 250 millioner kroner for at sikre bedre nødhjælp til de afghanerne, der flygter fra Taleban.” Derudover er det for regeringen et afgørende redskab, at EU's ydre grænser bevogtes bedre. ”Samarbejdet med Tyrkiet er en helt central forudsætning for at håndtere migrationen imod Europa,” siger Tesfaye og peger på, at regeringen derfor har valgt at støtte to projekter i Tyrkiet, der skal hjælpe tyrkerne til at beskytte grænserne. ”Regeringen har også flere gange givet penge til Frontex, og vi er villige til at gøre det igen. I det hele taget mener jeg ikke, at vi skal udskamme de lande, der ønsker at beskytte deres egne grænser,” siger han og fortsætter: ”Håndterer vi de her tre ting: At sikre grænserne, øge nødhjælpen og ikke at sende forkerte signaler, så undgår vi et europæisk slagsmål om, hvem der har ansvaret. Det er derfor, at jeg appellerer til fokus på, at det ikke udvikler sig til flygtningekrise.”
B.T., s. 10; Ekstra Bladet, s. 10; Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 12 (31.08.2021)
Prioriterede historier
Debat om europæisk hær raser igen: “Europæerne har ikke noget valg”
De USA-ledede styrkers kaotiske exit fra Afghanistan har fået EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, til at varsle forslag om en ny fælles indsatsstyrke. “Europæerne har ikke noget valg. Vi er nødt til at organisere os for at håndtere verden, som den er, ikke som vi drømmer om. Vi vil foreslå at give unionen en styrke på 50.000 mand, der er i stand til at handle under omstændigheder, som vi ser i Afghanistan," sagde han i den forgangne uge til nyhedsbureauet AFP ifølge Børsen. Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, peger på, at idéen om en EU-hær har eksisteret i årevis og udviklingen i Afghanistan er en “god anledning” til at have diskussionen. “Hvad kan man gøre for, at der er en facilitet, tropper og materiel til rådighed, når forsvarssamarbejdet gerne vil i aktion? Jeg synes, det er en aktuel diskussion at have,” siger Vestager og tilføjer, at en mulig “europæisk nyskabelse” skal bidrage til at styrke Nato og EU-landenes bidrag til forsvarsalliancen. Hun mener dog, at det er for tidligt at konkludere på forløbet i Afghanistan, men forventer samtidig, at “der vil komme et pres forskellige steder fra for en øget hastighed i det europæiske forsvarssamarbejde”, hvilket kan gå hen og “smitte af” på debatten om Danmarks forsvarsforbehold. På Twitter har EU-præsident Charles Michel skrevet om forløbet i Afghanistan: “Vi er nødt til at analysere, hvordan EU kan udnytte sine kapaciteter mere og positivt påvirke internationale forhold for at forsvare sine interesser,” skriver han.
Børsen, s. 17 (31.08.2021)
Institutionelle anliggender
EU er blevet utålmodig - vil igen stoppe turister fra USA
Mandag aften oplyste EU, at de igen vil lukke grænserne for ikkenødvendige rejser fra USA til de 27 EU-lande. Ifølge Børsen ligner det en europæisk gengældelsesaktion over for den amerikanske regering, der ikke har åbnet for rejsende fra EU-landene, efter at EU i juni åbnede for turister fra USA. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, advarede tidligere i august om, at man i Bruxelles ikke i ugevis ville acceptere den manglende reciprocitet, altså det faktum, at USA's indrejseregler over for EU-borgere er strengere og mere vidtgående end vice versa. Fra to diplomatiske kilder lyder det, at der ikke har været indsigelser mod beslutningen fra nogen EU-lande. De næsten lukkede grænser til USA vil indebære et nyt betydeligt økonomisk tab for Danmark, hvor tal fra Visit Denmark viser, at covid-19-pandemien foreløbigt i turistindtægter fra USA har kostet ca. 5 mia. kroner.
Børsen, s. 16 (31.08.2021)
Nordjylland varmer op til ambitiøst folkemøde om Europa
Byrådet og Region Nordjylland håber på titusinder af gæster ved næste års Europafestival, skriver Altinget. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) åbnede dagens Europakonference i Mariager og fra ham lyder det: "EU er så vigtigt, at vi har brug for en løbende debat om det. Og jeg kunne næsten ikke forestille mig et bedre sted at have den debat end her i Mariager med udsigt over fjorden." Både DF og andre EU-kritikere var inviteret på lige fod med de andre politiske partier, bekræfter Stine Bosse fra Europabevægelsen, som stod bag weekendens debatmøde i det nordlige Jylland. "Der er i den grad også plads til kritiske røster. De kunne eller ville så åbenbart ikke komme denne gang, men jeg håber, de er med næste sommer. Det her handler ikke om at være jubeleuropæere - men om at dele vores debat om Europa med hinanden," siger hun og fortsætter: "I år var det os i Europabevægelsen, der stod bag det her mindre arrangement. Næste år bliver det meget større, og så er det Mariager selv, der står bag. " Projektet er begyndt at vække interesse i Bruxelles, hvor EU's institutioner leder efter nye veje til at inddrage borgere og få dem gjort interesserede i den Konference om Europas Fremtid, som EU har lanceret for nylig.
Altinget (31.08.2021)
Interne anliggender
Bundlinjen: Nicolai Wammen nød sejrens øjeblik
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Det var tydeligt, at finansminister Nicolai Wammen (S) nød sejrens øjeblik fuldt ud, da han på pressemødet mandag afleverede ministeriets bud på rigets tilstand og præsenterede finanslovforslaget for 2022. Dansk økonomi buldrer ud af coronakrisen. Han udtrykte ærlig overraskelse over, at det er gået så godt, og den overraskelse deler han med mange andre. Han udstrålede også en viljestyrke og selvtillid, som der bliver god brug for, når han skal finde et politisk flertal for det, som han selv kalder en stram finanspolitik. […] Den økonomiske redegørelse anslår, at der kommer et lille overskud på 0,4 procent af bnp på de offentlige finanser. ØMU-gælden falder næste år til 38,5 procent af bnp, langt under det loft på 60 procent i EU, som mange lande har måttet overskride. […] Bundlinjen er, at Nicolai Wammen med fuld ret kan glæde sig over en vellykket krisepolitik. Men nu er øjeblikket overstået, og der skal findes medarbejdere til at fastholde og videreføre væksten. […] Udfordringen er at finde et politisk flertal for de bedste af dem. Det bliver ikke let.”
Politiken, s. 5 (31.08.2021)
De stod der for 10 år siden – en triumf og en fiasko. Nu gør de det igen
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: ”En af de store indre spændinger i rød blok handler om, hvor langt de Radikale er parate til at gå for at vriste sig ud af det ulykkelige tvangsægteskab, partiet er havnet i med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. […] For De Radikale gælder det, at de får signaleret, at de er parate til at rive sig løs af den økonomiske politik hos Socialdemokratiet og venstrefløjen. Ingen af de tre røde partier vil umiddelbart være med til en større import af udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU eller til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Spændingerne er langt fra nye. […] Udfordringen for K og R - og grunden til, at deres samarbejde indtil videre er forholdsvist ufarligt for regeringen - er den ikke uvæsentlige detalje, at der er et godt stykke vej til et flertal. […] Margrethe Vestager er for mange radikale fortsat det store forbillede i forhold til at presse Socialdemokratiet maksimalt. Af samme grund vil Mette Frederiksen som styrkeforholdene er lige nu hellere udskrive folketingsvalg end at tage radikale ministre med i sin regering. Den tid, hvor Vestager svingede taktstokken over S-R-SF regeringen, kan stadig fremkalde traumer for de socialdemokrater, der var med.”
Berlingske, s. 6 (31.08.2021)
Luk boligjobordningen og skær i rentefradraget og dimittendsatsen
Berlingske skriver blandt andet i dagens leder: "Finansminister Nicolai Wammen (S) må være ved at revne af stolthed over sit forslag til finanslov for 2022 og sine opdaterede skøn for dansk økonomi. Man kan imidlertid midt i regeringens selvtilfredshed være fristet til at give oppositionslederen Jakob Ellemann-Jensen ret i, at det er "tynd omgang" i den forstand, at det er en finanslov uden iøjefaldende politiske ambitioner overhovedet. Fortællingen i regeringens finanslov for 2022 er åbenlys. Finansloven har det ene formål at vise, at den socialdemokratiske regering er både dybt ansvarlig og har styr på økonomien. Det er den sådan set velegnet til, når underskuddet i coronatiden aldrig nåede ud over EUs grænser, når økonomien buldrer derudad, og når finansministeren lægger op til den måske største opstramning af finanspolitikken i efterkrigstiden. [...] Der er ikke brug for en større offentlig sektor, der lægger beslag på endnu flere hænder. Der er brug for en bred politisk aftale om at veksle dårlig indretning af skattesystemet og overdrevent generøse ydelser til lavere bundskat, højere jobfradrag og en medfinansiering af en grøn skattereform. Det er ikke svært at være mere ambitiøs end regeringen i den økonomiske politik.”
Berlingske, s. 2 (31.08.2021)
Klima
Minister satser på tekstil som konkurrencefordel
Når alle EU-lande fra 2025 skal sortere tekstilaffald, vil et nyt partnerskab sikre dansk forspring på genanvendelse af tekstiler, mener miljøminister Lea Wermelin (S). “Vi har så stærk en modesektor og affaldssektor i Danmark, at vi kan være nogle af dem, der udvikler løsningerne på det her område, hvis vi kaster os ud i den svære opgave. Det er klart, at dem, der får knækket koden, også står med rigtig store forretningsmuligheder,” siger hun til Børsen. Virksomheden Textile Change er en af virksomhederne, der sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, kommuner og affaldsbehandlingsselskaber skal samarbejde om at udvikle og afprøve konkrete løsninger til tekstilindustrien, som er en af verdens mest forurenende. Miljøstyrelsen vurderer, at sortering af tekstiler er først realistisk fra 2023. “Markedet er ikke så modent, som vi havde håbet, det ville være. Derfor har vi brug for et partnerskab, så vi ved, at løsningerne virker og reelt kan være med til at nå de grønne mål, vi har sat os, når alle danskere skal til at sortere tekstiler,” siger Lea Wermelin.
Børsen, s. 12-13 (31.08.2021)
Udenrigspolitik
USA’s rolle efter Afghanistan
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Hvis man skal tage medierapporter fra diverse vestlige hovedstæder for pålydende, har USA's pludselige og kaotiske tilbagetrækning af sine styrker fra Afghanistan sat en skræk i livet på ledere i allierede nationer. Kan vi virkelig stole på en amerikansk præsidents ord, spørger de. […] Uden USA's evne til at udstationere tusinder af soldater med alt det nødvendige udstyr i og omkring den civile og militære lufthavn fra nærliggende baser i Mellemøsten ville det have været umuligt at evakuere 116.000 udlændinge og afghanere (heraf 5.500 amerikanske statsborgere). De to tidligere kolonimagter, Frankrig og Storbritannien, kan ikke løfte en så stor byrde, og selv hvis man i EU blev enige om at etablere en permanent udrykningsstyrke - som foreslået af udenrigschef Joseph Borrell mandag - ville det tage mange år at nå op på en kapacitet, der kan matche USA's. […] Men er der virkelig nogen, der tror på, at de 27 EU-lande kan enes om et fælles forsvarsbudget? Det ville betyde, at hvert land skulle specialisere sig i en niche af det fælles forsvar og derfor nedprioritere eller helt opgive at besidde en konventionel forsvarsstyrke. Og konsekvensen ville ikke overraskende blive, at Frankrig, som er EU's militære stormagt, bliver den altdominerende magt inden for en fælles europæisk forsvarspagt. I den forstand forbliver USA en rum tid fremover stadig en højst irriterende, men uundværlig militær stormagt for Europa. […] I udenrigspolitik er Biden støbt af sine egne erfaringer gennem 50 år. Det betyder, at han er dybt engageret i at opretholde og styrke USA's alliancer med ligesindede nationer (derfor har han indkaldt til et Demokratiernes Topmøde i december). Uden dette netværk af allierede og venner vil USA ikke kunne bevare sin position som dominerende verdensmagt. Men han er også støbt af tidligere udenrigsminister Henry Kissingers realpolitiske skole og følgelig ikke villig til at spilde blod og penge på udsigtsløse ideologiske eventyr. Det kan kræve koldblodige beslutninger, og for Biden var Afghanistan ganske enkelt en tabt sag og tilmed en klods om benet på hans ambitiøse planer for USA's fremtidige rolle i verden.”
Information, s. 20 (31.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 31. august 2021