Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 4. oktober 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 31 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 4. oktober 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Rapport: Ruslands trusler vil præge os i mange år
Flere af dagens aviser skriver, at en ny rapport "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035" i går blev præsenteret, og den tegner et mørkt billede af, hvordan fremtiden ser ud i Europa og Danmark. Det er Michael Zilmer-Johns, som er protokolchef samt tidligere NATO-ambassadør, som har været leder af den gruppe, som har skrevet rapporten. I rapporten konkluderes det blandt andet, at "det er nødvendigt at øge det danske bidrag til den igangværende styrkelse af Vestens forsvar mod den øgede militære trussel fra Rusland og at bidrage til aflastningen af USA i Europa", lyder det ifølge Berlingske. Dermed er rapporten med til at danne grundlag for det nye forsvarsforlig, som er en igangværende diskussion, som skal gælde fra 2024 og sandsynligvis 10 år ud i fremtiden. Ifølge den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), viser rapporten, at hele verden står i en ny udenrigspolitisk situation: "Vi står i en ny situation, hvor Ruslands angreb på alt, hvad vi står for i den civiliserede verden, men også Kinas opkomst, gør, at vi er i en ny virkelighed. Og det gør alt sammen, at vi er nødt til at ruste os bedre - både i Danmark og blandt vores allierede," siger han ifølge Kristeligt Dagblad. Og rapporten kommer også med dystre udmeldinger, hvor det konkluderes, at et svækket "Rusland vil overordnet set ikke være et mindre farligt Rusland - tværtimod," lyder det ifølge Berlingske. I rapporten fastslås det også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er alene i sin kamp mod Vesten, hvor "den skærpede konfrontation med Vesten over de senere år ikke en enkelt mands værk, men har bred opbakning," skriver Berlingske. Blandt andet er det stormagten Kina, som udgør en stor trussel grundet landets "hastige udvikling og militarisering af nye teknologier." Ifølge Michael Zilmer-Johns er det en styrke, at EU står mere samlet end før og det bliver også nødvendigt fremover. Jeppe Kofod, er enig i at forsvarssamarbejdet skal ske i tæt samarbejde med de andre lande. "Vi skal selvfølgelig forberede os i Danmark. Det gør vi. Men vi skal også gøre alt det her i tæt samarbejde med vores allierede i Nato og EU. Det er summen af vores stærke alliancer, der gør, at vi kan sove trygt om natten," siger han ifølge Kristeligt Dagblad.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Kompleksitet og uforudsigelighed. Det er de to udfordrende grundtoner i den rapport fra regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe, der blev præsenteret mandag. [...] Som det deprimerende konstateres i rapportens allerførste afsnit, ser fremtiden for nutidens børn og unge noget mere dyster ud, end den gjorde for deres forældre i de foregående årtier. At det kræver nytænkning for en geografisk udsat småstat som Danmark, er indlysende, og regeringen fortjener ros for at have fået udarbejdet en så sober rapport. Til gengæld er det skuffende, at rapporten udelukkende fokuserer på det klassisk sikkerhedspolitiske. [...] Sikkerhedspolitik i det 21. århundrede handler i høj grad også om klimapolitik, diplomati og udviklingspolitik. [...] Som det fremhæves i rapporten, er Danmarks forankring i både EU og Nato vigtigere end på noget andet tidspunkt siden den kolde krig, og det bør være et pejlemærke for politikere fra begge blokke i de kommende år. Verden er farlig og uforudsigelig, men det står fast, at det er bedst for Danmarks sikkerhed at være et aktivt og pålideligt medlem af EU og Nato."
Kilder: Berlingske, s. 12; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: KRIGEN I DYBET
Flere af dagens aviser skriver om de saboterede Nord Stream-gasledninger. "Det vigtigste lige nu er, at vi evner ikke at tænke, som vi plejede at gøre. Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, vi ikke tidligere har kunnet forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium - og dermed også andre hybride angreb, cyberangreb og andre sikkerhedspolitiske problematikker," sagde Mette Fredriksen til B.T. i Bruxelles, hvor hun var taget til for at holde møde med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg. På nuværende tidspunkt undersøges det stadig, hvem som står bag angrebet på Nord Stream. Professor Jeffrey Lewis fra Middlebury Institute i USA er dog slet ikke i tvivl, hvem som står bag angrebet. "Lad mig med et samme sige, at jeg føler mig ret sikker på, at det var russerne, der stod bag sabotagen mod Nord Stream. Der er masser af motiver for Putin både i egne rækker og over for Vesten," siger han ifølge B.T. Den foreløbige generelle antagelse er også, at russerne, har oprustet betragteligt under havet de sidste mange år, hvor briterne tilbage i 2017 også advarede om, at russerne var i gang med at opruste på havbunden for at kunne genere Vesten i fremtiden.

Børsen skriver i dag, Energistyrelsen vurderer, at Nord Stream gasrørene risikerer at ruste indefra, da al gassen er sluppet ud af rørene, og dermed giver adgang til at havvand kan komme ind i rørene. Selvom det endnu ikke er en del af planerne, at have gasforbindelse mellem Europa og Rusland, vurderes det nu, at hvis det en dag skulle komme på talefod, vil det kræve omfattende reparationer af gasrørene, som svarer til opførelsen af Nord Stream 1 og 2. "Det er endnu for tidligt at sige noget endegyldigt om omfanget af skaderne på rørene, men Energistyrelsen antager, at skaderne er betragtelige, og at evt. reparation af rørene vil kræve en fuld rørledningsoperation, svarende til da rørledningerne blev etableret," skriver styrelsen ifølge Børsen.

I et debatindlæg i Politiken skriver Andreas Steno og Mikkel Rosenvold, makroanalytikere ved Steno Research blandt andet: "Russerne har opnået nøjagtig det, de ville, med sprængningen af Nord-Stream 1 og 2: Forvirring i Vesten, som ikke entydigt kan stille Rusland til ansvar for sabotagen. "Thank you, USA". Med dette enkle og umisforståelige tweet understregede den tidligere polske udenrigs- og forsvarsminister Radoslaw Sikorski, hvorfor Kreml fik lige præcis det resultat af Nordstream-sprængningen, som de kunne have håbet på. [...] Hvem gjorde det? Hvorfor? Hvordan? [...] Vi burde ellers have lært den russiske drejebog efterhånden. [...] Kernen er, at russerne aktivt opsøger og navigerer i den delikate gråzone mellem krig og fred ved at gennemføre angreb og provokationer, der går lige til grænsen for, hvad der vil udgøre en åbenlys krigserklæring - og at russerne udfører disse aktioner uden at stå ved det. Det skaber et mudret billede af, hvad der egentlig er foregået, og på den måde trækker russerne den akkurat så langt, som de kan uden at fremprovokere et samlet og enigt svar fra Vesten. Sprængningen af Nordstream-ledningerne er et klassisk eksempel på et sådant tvetydigt angreb i en liminal krigsstrategi. [...] I en vestlig retstat er man (heldigvis) uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Problemet er bare, at vi ikke på kort sigt kommer til at bevise, at russerne stod bag, og dermed er scenen åbnet for rygter, formodninger og mistillid, som det førnævnte tweet af Radoslaw Sikorski er et glimrende eksempel på. [...] Det udnytter russerne. De udfører krigslignende aktioner uden at erklære krig. De får tredjeparter som lejesoldater eller 'frivillige' til at udføre aktioner, uden at det formelt set kan føres tilbage til Kreml. [...] Derfor skal vi også forberede os på, at krigen i Ukraine ikke nødvendigvis ender med en glasklar fredsaftale, hvor man giver og tager og derefter sender hærene hjem, som vi har lært det i historiebøgerne. [...] Som nævnt er sprængningen af Nordstream-ledningerne på den korte bane en kæmpe succes for russerne. [...] På lang sigt har Putin derfor reelt transformeret Rusland til et udviklingsland, der vil være fuldstændig afhængig af almisser fra Beijing og New Delhi. Vesten må forberede sig på en ny økonomisk og geopolitisk orden i det, vi måske vil kalde det postrussiske rum i Eurasien."
Kilder: B.T., s. 8; Politiken, s. 7; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Klima: Forsker: Den energipolitiske enighed i EU er ved at smuldre på grund af vestlige landes utålmodighed
I et debatindlæg i Altinget skriver Trine Villumsen Berling, enhedsleder, Global Sikkerhed og Verdenssyn, DIIS, Seniorforsker, DIIS, blandt andet: "Da krigen i Ukraine brød ud, stod Europa splittet på energiområdet. [...] Flere vesteuropæiske lande, herunder i særdeleshed Tyskland, havde derimod set den russiske energi - i særdeleshed gas - som en trædesten hen mod den grønne omstilling. Med den billige russiske naturgas som en overgangsenergiform, der skulle gøre de vesteuropæiske økonomier klar til den store grønne omstilling, var landene uforberedte på den effekt, krigen har fået på netop naturgasområdet. [...] Krigen i Ukraine har fået europæerne til at stå sammen på energiområdet som aldrig før. Men vi sidder i saksen. Energi-infrastruktur er træg, og det vil tage tid at opbygge kapacitet, der svarer til det, vi ikke længere får gennem de russiske rør. Derfor kan den forbilledlige politiske enighed i EU fra foråret ende med at komme under et massivt pres. Allerede i starten af juni viste en meningsmåling i de største europæiske lande, at befolkningens opbakning til Ukraines ret til deres fulde territorium var faldende. Der var en tendens til, at man ønskede en hurtig fred fremfor et intakt Ukraine. Det er foruroligende. [...] Midt i denne proces, hvor den politiske vilje mister pusten, står vi samtidig med en investeringsiver i energi-infrastruktur, som ikke har set sit lige i mange årtier: Man kappes om at installere modtage-terminaler til flydende naturgas, samtidig med at mega-vind-projekter har fået et kæmpe boost. Alt er sat ind på at få alternative forsyninger i hus med et gigantisk teknisk 'fix'. [...] Det vigtigste er, at EU-landene ikke investerer i kæmpe energi-infrastruktur, der låser os i en fossil energiforsyning på den lange bane. Det er rigtigt set: Den grønne omstilling kæmper en brav kamp med forsyningssikkerheden. Og hvis vi får bygget det forkerte i energikrisens navn, er vi om muligt endnu mere ilde stedt. Klimakrisen er her jo (også) allerede. Alt imens vi forsøger at bygge os ud af krisen, og befolkningerne mister modet, risikerer vi samtidig at overse det allerbedste instrument i skuffen: At skrue ned."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Nyt militærkup i Burkina Faso kan øge Putins fodfæste i Afrika
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Heidi Plougsgaard, avisens korrespondent, blandt andet: "Mens Rusland er militært på hælene i Ukraine, øger Moskva sin indflydelse et andet sted i verden: Vestafrika. [...] Militære ledere væltede fredag general Paul-Henri Damiba, som selv kuppede sig til magten i januar. Det blev af flere soldater og demonstranter fejret ved triumferende at svinge det russiske flag, mens kuplederne lovede, at de er villige til at "gå til andre partnere, der er parate til at hjælpe i kampen mod terrorisme". Meldingen ses af iagttagere som en henvisning til lejesoldater fra det russiske selskab Wagner, som reelt fungerer som præsident Vladimir Putins private hær. Den er allerede blevet brugt i en stribe andre afrikanske lande, hvor den ifølge menneskerettighedsgrupper har været impliceret i massakrer på civile og andre overgreb. Russiske kommentatorer har lovprist kuppet. En proregime-analytiker i Moskva, Sergej Markov, syntes ligefrem at bekræfte, at Kreml har spillet en aktiv rolle: "Vores folk hjalp den nye leder," sagde han i en henvisning til frontfiguren i kuppet, kaptajn Ibrahim Traoré. [...] "Tilsyneladende vil endnu et afrikansk land skifte fra samarbejde med Frankrig til en alliance med Rusland," konstaterede Sergej Markov i endnu en spydig kommentar på sin konto på det sociale medie Telegram. Det var en henvisning til nabolandet Mali, hvor militærjuntaen tidligere i år angiveligt rekrutterede 1.000 lejesoldater fra Wagner til terrorkampen og smed de franske tropper på porten. Også danske specialstyrker blev tvunget hjem. [...] Islamiske militsgrupper er i de seneste år blevet et voksende problem i den afrikanske Sahel-region. [...] Uroen er blevet udnyttet af Rusland til at øge sin indflydelse i regionen. [...] Minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, mener, at "det er for tidligt at vurdere russisk indblanding i kuppet". "Men det er klart, at det er en bekymring, ikke mindst i lyset af udviklingen i Mali," siger Flemming Møller Mortensen og advarer om, at udviklingen også kan udgøre en sikkerhedstrussel for Danmark: "Den stigende ustabilitet og frirum for terrorgrupperne spreder sig allerede nu til de vestafrikanske kystlande og kan øge terrortruslen og migrationspresset mod Europa." [...] Både Den Afrikanske Union, den vestafrikanske samarbejdsblok Ecowas samt EU og USA har fordømt kuppet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: Glem ikke cyberfronten i Ukrainekrigen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Bødskov, forsvarsminister, (S), som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine udkæmpes ikke kun på slagmarken. En afgørende del af krigen udkæmpes i det usynlige - i cyberspace. Cybertruslen skal tages alvorligt, for konsekvenserne kan være omfattende. [...] Det amerikansk-ejede satellitfirma Viasat blev udsat for et storstilet cyberangreb allerede dagen inden invasionen. [...] Derfor kan man sige, at det ikke kunne være mere relevant og aktuelt, at EU lige nu markerer oktober som cybersikkerhedsmåned. For som vi har set i Ukraine, kan cyberangreb ramme os alle - også selv om hensigten kan være at ramme et helt andet mål. [...] De mange cyberangreb, der bliver begået i øjeblikket, tyder derfor på, at cybertruslen er kommet for at blive. Derfor er det vigtigt, at Danmark og vores internationale allierede er forberedte og styrker vores forsvar mod cyberangreb. [...] Ruslands brug af cyberangreb i krigen mod Ukraine understreger derfor, at ikke alene har Rusland kapaciteten til at udføre destruktive cyberangreb. Putin er også villig til at udnytte den kapacitet, uanset at et angreb kan ramme lande, der ikke er direkte involveret i konflikten. Danmark kan blive mål for yderligere fremtidige cyberangreb og cyberaktivisme, som kan skade vores samfund. Derfor har Center for Cybersikkerhed hævet truslen fra cyberaktivisme fra lav til middel. Aktivisme i cyberspace udføres af individer eller hackergrupper, der udfører cyberangreb for at få mest muligt fokus på deres dagsorden. Lige nu lyder meldingen, at danske virksomheder og myndigheder kan blive ramt af aktivistiske angreb fra især pro-russiske cyberaktivister. For at forebygge cyberangreb kræver det for det første, at vi forholder os til cybersikkerhed som et fælles ansvar - for borgere, virksomheder og myndigheder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: Danmark ønsker EU-sanktioner
Jyllands-Posten skriver i dag, at Danmark arbejder på, at presse EU til at pålægge sanktioner mod Iran som følge af den 22-årige Mahsa Aminis død. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at sanktionerne skal gå ud over dem, som har været ansvarlige for Aminis død. "Det er en tragedie, og det er en påmindelse om den undertrykkelse, som det iranske folk - ikke mindst kvinderne - bliver udsat for. Danmark støtter iranernes ret til at demonstrere fredeligt og fordømmer det iranske styres omfattende og overdrevne brug af magtanvendelse," siger Kofod.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Hvad gør Italiens Brødre til postfascister?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Mads Frese, avisen korrespondent, blandt andet: "Fascismen er et tabu i europæisk politik. Derfor arbejder Giorgia Melonis Italiens Brødre på at slette sporene efter sin forhistorie som nyfascistisk parti. Ifølge avisen La Repubblica har Meloni planer om at fjerne den trikolorefarvede flamme i partiets logo, som repræsenterer flammen på Benito Mussolinis grav, i forsøget på at blive accepteret som en normal og pålidelig højrefløjspolitiker af regeringslederne i det øvrige EU. ”Et postfascistisk parti” ved magten vil føre Italien ”i den helt forkerte retning”, advarede Lars Klingbeil, formand for de tyske socialdemokrater, i forbindelse med det italienske valg den 25. september. [...] ”Ligesom alle italienere er vi ikke nyfascister, men postfascister,” sagde Fini. Meloni hævder i forlængelse af Fini, at fascismen er et overstået kapitel, der ikke har nogen relevans i dag. [...] ”Postfascisme er et overgangsbegreb, der forsøger at sætte ord på en forandringsproces, som stadig pågår. Hvor det ender, er ikke til at sige. Hvis EU bryder sammen, og den økonomiske krise forværres, kan disse partier udvikle sig til klare fascistiske alternativer,” siger Traverso til den franske avis L'humanité."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Her er fem bud på en asylløsning, der er bedre end Rwanda-lejren
Politiken bringer et debatindlæg af Charlotte Slente, Dansk Flygtningehjælp, Vibe Klarup, Amnesty International Danmark, Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet, Birgitte Qvist Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp, Mette Müller Kristensen, Globalt Fokus, Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, LGBT Asylum; Natasha Al-Hariri, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke, Rasmus Grue Christensen, Dignity. De skriver blandt andet: "Kritik af den danske regerings idé om modtagecentre er en "misforstået humanisme", der ikke angiver alternative løsninger. Sådan lød det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen efter deres besøg i Rwanda. [...] Enhver løsning til at fremme beskyttelse af flygtninge skal altid ske med respekt for Danmarks menneskeretlige forpligtelser, herunder forbuddet mod vilkårlige anholdelser og fængslinger, tortur og anden umenneskelig behandling samt diskrimination og retten til en retfærdig rettergang. Vi mener ikke, at asylsystemet er brudt sammen. Regeringens idé om at sende asylansøgere, som oftest kommer fra Asien og Mellemøsten, til et modtagecenter i Rwanda, viser tydeligt, at det derimod er den politiske vilje til at støtte op om global flygtningebeskyttelse, som mangler. [...] FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, konkluderede i en nylig rapport, at hele 83 procent af verdens flygtninge er flygtet til lav- og middelindkomstlande, hvor de befinder sig. Det understreger behovet for, at alle lande påtager sig et ansvar for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt. [...] Vi fremhæver nedenfor fem nødvendige og solidariske tiltag, som tilsammen vil kunne skabe reelle forbedringer for mennesker på flugt og samtidig begrænse omfanget af menneskesmugling. [...] 1. De krige og konflikter, der driver langt de fleste mennesker på flugt, skal løses politisk. [...] 2. De værtslande, som huser langt størstedelen af verdens flygtninge, skal støttes langt bedre for at sikre, at de ikke kollapser under den store opgave, det er at modtage voksne og børn på flugt. [...] 3. Der er behov for flere kvotepladser i Danmark og EU samt flere muligheder for legal adgang til beskyttelse. [...] 4. Danmark bør i fællesskab med de andre EU-lande sikre effektiv beskyttelse af mennesker på flugt. [...] 5. Flygtninge skal have adgang til varige løsninger og lige rettigheder i Danmark. [...] Ovenstående fem indsatser er helt centrale for at understøtte langsigtede og bæredygtige løsninger for mennesker på flugt og flygtningebeskyttelse i verden. Regeringen bør tage den usolidariske idé om modtagecentre af bordet og fokusere på disse i stedet."
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Tag grøn omstilling ved hornene og sig velkommen til CSRD
I en kommentar i Børsen skriver Kurt Vahlun Sørensen, direktør i Coromatic, blandt andet: "Denne sommer blev der i EU-parlamentet foreløbig politisk enighed om CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der skal sikre en ensartet bæredygtighedsrapportering i erhvervslivet. Det er en milepæl af dimensioner. [...] Men med de nye krav kommer også en enorm arbejdsbyrde, da en omkalfatring som denne kommer til at kræve ressourcer, viden og tid. [...] Kan vi følge med? Det er jeg fuldstændig overbevist om, at vi godt kan, for min tese er, at det er rettidig omhu at hilse det nye CSR-direktiv velkommen. Som virksomhedsleder i en smv, der designer og bygger kritisk infrastruktur til blandt andet datacenterindustrien og det offentlige, mærker jeg således en enorm interesse for de grønne og energieffektive løsninger samt høje ambitioner på det grønne område. [...] Men det er samtidig min oplevelse, at der er et voldsomt behov for gennemsigtighed, retning og konkrete værktøjer, der for alvor kan hjælpe os i gang med at imødekomme efterspørgslen. [...] En nylig rapport udgivet af Tænketanken Mandag Morgen og Concito fremhæver, at særligt smv'erne famler, når det kommer til bæredygtighed, idet de savner viden og kompetencer inden for området. Derfor er det også åbenlyst, at en fælles EU-taksonomi og et rapporteringsdirektiv er den løftestang, vi små og mellemstore erhvervsdrivende har savnet. [...] Så når jeg - selv i disse tider med stigende energipriser og urolige markeder - desuagtet hælder til, at vi ikke må forfalde til at hive i håndbremsen, så er det, fordi jeg oprigtigt tror på, at CSRD er en del af løsningen."
Kilde: Børsen, s. 14

Klima: Levetiden på design skal op i nyt forskningsprojekt
Børsen skriver i dag, at et nyt projekt på Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan man bedst muligt hjælper virksomheder til at designe langtidsholdbare produkter. Det sker efter, at man de seneste par år har set et markant fald på levetiden på blandt andet møbler og andre produkter. En ny undersøgelse fra EU-Kommissionen viser også, at 77 procent af forbrugere hellere vil reparere deres produkter frem for at købe nye. Hos Forbrugerrådet Tænk opfordres der derfor nu til politiske tiltag på området. "På dansk plan mener vi, at reklamationsretten bør udvides, så den gælder seks år for varige forbrugsgoder. Vi mener også, at der bør indføres et reparationsfradrag, så det bedre kan betale sig at reparere," siger politisk rådgiver Vibeke Myrtue Jensen. Hun påpeger desuden, at Danmarks reklamationsret på to år er kortere end de andre lande i EU.
Kilde: Børsen, s. 15

Interne anliggender: Ventetid gør det svært at få flere elbiler på vejene
Det bliver sværere og sværere at købe elbiler grundet ventetider, usikkerhed om beskatning og priseksplosioner på markedet. Det skriver Børsen i dag. "Stigende priser og påvirkningen af genberegningerne af firmabilerne er skidt for den grønne omstilling. Mange afventer udskiftningen af deres benzin- eller dieselbil og kører dermed længere tid i mere miljøbelastende biler," siger Jesper Lyndberg, der er landechef i Alphabet. Tal fra Autobranchen viser, at 59 procent venter over syv måneder på deres elbil. Det vil gøre det svært for regeringens mål om 775.000 elbiler i 2030. Genberegningen er desuden blevet voldsomt upopulær den seneste tid, da et oprørt marked gør det svært at forudse markedsværdien på køretøjet, samt dermed den fremtidige beskatning af fri bil. Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger dog i et svar til DF-politiker Dennis Flydtkjær, at en afskaffelse af genberegningssystemet til fordel for en listepris er ikke er hensigtsmæssigt. Blandt andet, at det kan stride mod EU-regler, da det kan være grundlag for ulovlig forskelsbehandling.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: Afgifter splitter Folketinget: Kun røde partier vil følge eksperter
Nye udtalelser viser store forskelle mellem blå og rød blok i forhold til anbefalinger fra Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken. Det skriver Børsen i dag. "Jeg er meget overrasket over, at nogen vil sige, at de ikke vil følge Klimarådets anbefalinger, især konservative, som med blandt andre Connie Hedegaard har villet gøre noget for klimaet og være et grønt parti," siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet (KU). En af de mest centrale anbefalinger fra Klimarådet handler om CO2-afgiften for industrien. Regeringen i regeringens støttepartier blev i juni enige om, at den skal indfases fra 2025. Her er der delte meninger fra blå og rød blok, hvor Peter Mølgaard, Klimarådets formand, også nu har pointeret, at han mener afgiften bør indtræde endnu tidligere. Det er Enhedslisten enige i. Hos de Konservative mener klimaordfører, Mona Juul derimod, at man fortsat skal holde fast i den aftale, som er blevet lavet om at indfase den i 2025. Hos Liberal Alliance mener klimaordfører Ole Birk Olesen, at energikrisen har ændret på det nuværende billede, og at man gør klogt i at vente til energipriserne er kommet ned igen. Desuden kommer Klimarådet med tydelige anbefalinger om, at der skal indføres en ensartet klimaafgift på landbruget. Igen er rød blok her mest tilbøjelig til at følge disse anvisninger. Afgiften skal som udgangspunkt ramme den afgift for virksomheder omfattet af EU's kvotesystem, som lyder på 750 kr. pr. ton CO2. Enhedslisten ønsker at halvere den animalske produktion på landbruget frem mod 2030, hvor en CO2-afgift vil spille en central rolle. Mona Juul bakker ikke op om CO2-afgift, da hun mener det vil "nedbringe antallet af arbejdspladser i landbruget".
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Hver femte pose tekstilaffald kan blive til nye fibre
En ny rapport fra McKinsey viser, at mindst en femtedel af alt tekstilaffaldet på europæisk plan har potentiale til at blive genanvendt til nyt tøj i 2030. Det svarer til en CO2 besparelse på omkring 4 millioner ton om året i Europa. Det skriver Børsen i dag. "Derfor er der et stort potentiale i både at gøre branchen mere bæredygtig og cirkulær, men også en mulighed for at skabe værdi af de store mængder tekstilaffald, der findes," fortæller partner på McKinseys kontor i København, Thomas Rüdiger Smith. Problemet er bare, at på nuværende tidspunkt er der hverken kapacitet, teknologi eller nok investering på området, mener flere brancheeksperter. I EU er mode- og tekstilindustrien den fjerde mest miljøbelastende forbrugsgode og derfor er der netop også et stort behov for, at der bliver udviklet nye og langtidsholdbare løsninger til genanvendelse. I rapporten estimeres det, at det vil kræve en europæisk investering på omkring 50 milliarder kroner, hvis man skal satse på at genanvende en femtedel af tekstilaffaldet. Fra 2025 vil der også blive indført en EU-lovgivning om, at alle EU-lande skal sortere og indsamle tøj og tekstilaffald. Folketinget har besluttet, at vi i Danmark skal begynde senest den 1. juli 2023 hos de danske husholdninger, mens virksomhederne skal begynde allerede den 1. januar 2023. Danmarks første automatiserede sorteringsanlæg, New Retex, er allerede gået i gang med at opskalere fabrikken, så kapaciteten vil stige fra 520 og 780 ton til 30.000 ton tekstil om året. "Flaskehalsen er, at der kommer til at mangle sorteringskapacitet i hele Europa," siger hun om den opgave, som den nye EU-lovgivning vil føre med sig.
Kilde: Børsen, s. 8

Sikkerhedspolitik: En gigantisk succes og en mulig trussel: "Vi skal finde ud af, om vi skal forbyde TikTok"
Den kinesisk ejede videoplatform TikTok er blevet det klart mest populære tidsfordriv blandt børn og unge, men appen bliver nu også set som et kinesisk våben mod Vesten, og i USA lyder det fra en række prominente republikanske politikere, at TikTok er en trussel mod USA, skriver Jyllands-Posten. Derfor er præsident Joe Bidens regering lige nu i fuld gang med at forsøge at lande en aftale, som kan sikre imod kinesisk misbrug af den populære app. Allerede i 2020 blev Tiktok udpeget som en fjende af USA, som startede en undersøgelse under Biden og siden har TikTok arbejdet på at gøre sig mere spiselig for den amerikanske regering samt for de europæiske datamyndigheder, som også begyndte at undersøge TikTok. En ny aftale er ved at falde på plads mellem USA's regering og TikTok, men hvad den helt præcist vil rumme, er endnu uvist. André Ken Jakobsson, forsker og post.doc ved Syddansk Universitet med speciale i teknologiens rolle i sikkerheds- og geopolitik, er forundret over, at der ikke i Europa er mere debat om en kinesisk ejet app, som i dag har overhalet Instagram, Snapchat og Facebook med flere længder som den, der fylder mest i hverdagen hos den yngre generation. "Jeg ser TikTok som en politisk platform, en efterretningsplatform og en påvirkningsplatform. For unge mennesker i Danmark i dag er TikTok en af de primære veje til information om politik. Det, vil jeg mene, er en kæmpe fare," siger han og fortsætter: "Vi skal finde ud af, om vi skal forbyde TikTok. Det er en bunden, politisk opgave."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Finansielle anliggender: Konkursfrygt vokser på spekulativt marked: “Konsistent med en dyb recession”
Børsen skriver i dag, at stemningen på de finansielle markeder bliver mere og mere alvorligt. Det kan man især se, hvis man kigger på markedet for de såkaldte credit default swaps, cds'er. Cds er en forsikring, som man som investor kan tegne, som sikring mod tab og konkurser. "Det begynder at se temmelig voldsomt ud og er helt klart konsistent med en dyb recession," vurderer Mark Elving Naur, senioranalytiker i Danske Banks afdeling for credit research. Cds forsikringen er typisk i høj kurs når recessionen begynder at vokse. Prisen på cds forsikringen er på det seneste skudt i vejret og det skyldes blandt andet også, at centralbankerne har strammet op på rentepolitikken de seneste par måneder. Mange er nu bange for, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil trække stikket på sine enorme opkøb i obligationsmarkedet. “Vi har med al sandsynlighed mistet en kæmpe køber på kreditmarkedet,” konstaterer Mark Elving Naur.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Klima: Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål: Grib krisetidens muligheder for en grønnere omstilling
I et debatindlæg i Altinget mandag skriver Steen Gade, Louise Koch m.fl., blandt andet: "Danmark befinder sig sammen med resten af verden i en usikker tid med en høj inflation og en europæisk energikrise, som har medført tårnhøje energipriser og en meget usikker forsyningssituation. [...] Det er vigtigt, at vi i denne situation ikke tyer til løsninger, der sætter den grønne og bæredygtige omstilling i anden række. Vi skal huske den lange bane og de internationale forpligtelser, vi som samfund har påtaget os. Her tænker vi blandt andet på Paris-aftalen og FN's Verdensmål, som realiseres frem mod 2030. [...] Eksempelvis kan den grønne og cirkulære omstilling helt konkret være med til at sænke virksomhedernes klimabelastning og reducere deres forbrug og ressourcer. Dette vil både gavne virksomhedernes egen økonomi i en tid med tårnhøje energipriser - og så er det samtidig godt for klimaet, og det er dermed med til at opfylde vores internationale forpligtelser. [...] Vi skal derfor omstille os og gøre grøn innovation og ansvarlighed til styrkepositioner og en eksportvare for Danmark. Mange virksomheder er allerede i front på denne dagsorden, og det skal vi udnytte og bygge videre på. [...] Rådet har for nylig afleveret en række anbefalinger til regeringen om, hvordan vi styrker omstillingen til cirkulær økonomi og udnytter potentialerne heri, samt hvordan vi styrker due diligence for bæredygtighed - både virksomheder og myndigheder. I forhold til due diligence for bæredygtighed, så bliver det et område, der får større betydning for virksomheder og myndigheder de kommende år, når der ligger et færdigt direktiv om due diligence for bæredygtighed klar. [...] Due diligence-direktivet er blot ét ud af mange initiativer fra EU, der handler om ansvarlig virksomhedsadfærd. Der har de seneste år været stort fokus på, at få landene og virksomheder til at blive mere grønne, ansvarlige og bæredygtige. [...] Samtidig har EU præsenteret et direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), en taksonomi for bæredygtige investeringer og der forventes at komme direktiver om at gøre produkter mere bæredygtige. [...] Regering bør samtidig arbejde for, at EU-reglerne lander på en måde, så der sikres ensartede minimumsregler for håndhævelse på tværs af EU-landene."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Europas svageste led
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Hvis du er trofast over for den politiske elite i Berlin og Bruxelles, kan du gøre, hvad du vil i Bulgarien. Du kan sagtens være en møghund, bare du er deres møghund." Citatet stammer fra Bulgariens eksjustitsminister Hristo Ivanov, der har grundlagt protestpartiet Ja, Bulgarien - og pustet til ilden i de seneste års protester mod den voldsomme korruption i EU's fattigste land. Denne løbende tragedie er en vigtig grund til, at de syv millioner bulgarere søndag måtte til parlamentsvalg for fjerde gang på godt halvandet år. At kun godt en tredjedel valgte at stemme, afspejler befolkningens grænseløse skuffelse over demokratiet. [...] Med cirka 25 procent blev Borisov søndagens valgvinder, men han bliver formentlig også regeringsdannelsens taber: Det bulgarske parlament er voldsomt splittet, og meget tyder på et nyt nyvalg. Udfordringerne handler om korruption, men i allerhøjeste grad også om krigen fra Ukraine, om 17 procents inflation, om støt stigende priser på fødevarer og energi, om stærk afvandring og om en mindsteløn på under 3.000 kroner om måneden. Alt det i et land, der mere end noget andet EU-land har været afhængigt af russisk gas, olie og atomteknologi. Kreml-lobbyen og landets prorussiske partier presser derfor på for at bryde sanktionerne, genoptage energihandlen og acceptere Ruslands 'sikkerhedsinteresser'. Bulgariens splittelse gør derfor spørgsmålet yderst konkret: Hvor længe vil og kan EU stå sammen mod Rusland og for Ukraine? [...] Fra den gamle kerne i EU skal der derfor fortsat stilles krav om opgør med korruptionen og om en konsekvent linje over for en stadigt mere desperat Putin. Men de fattigste EU-lande som Bulgarien skal også hjælpes gennem den kommende krise. For den vil ramme dem markant hårdere end os."
Kilde: Information, s. 2

Klima: EU-FORBUD KAN RAMME SUPERLIGAENS KUNSTGRÆS
I øjeblikket arbejder EU-Kommissionen på et forslag, hvor der lægges op til et totalforbud af brugen af gummigranulater, der forsvinder fra banerne og ender som forurening og det kan ramme både superligaen og breddefodbold. Det skriver B.T. i dag. I alt er der 300 kunstgræsbaner, som er belagt med gummigranulat i Danmark. "Kunstgræs er den spilleflade, der sikrer, at der kan spilles fodbold hele året rundt i Danmark. Ikke kun om vinteren. Vi oplever flere somre, hvor baner tørrer ud, og store nedbørsmængder forår og efterår udfordrer også banerne, så kunstgræsset er vigtigt for infrastrukturen i dansk fodbold. Vi skal derfor finde de bedst mulige tilgange til kunstgræs," siger formanden for DBU's bæredygtighedsudvalg, Bjarne Christensen. Hos Unisport Scandinavia, der er en af Europas største leverandører af kunstgræsbaner, har man udviklet fyld, såkaldt infill, bestående af quartzsand med helt ned til én procent plastik, som lever op til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) banestandard og kan derfor bruges til topfodbold. Jan Lyngemark, salgschef i Unisport, forventer, at EU-Kommissionen når frem til et totalforbud for brugen af gummigranulat, men han ser alligevel kunstgræsbaner som en del af fremtiden. "Kunstgræsfibrene i banen afgiver jo i sig selv også små mængder af mikroplast, og det er ikke til at fjerne helt. En kunstgræsbane består af, hvad der svarer til 12 millioner plastikposer, som afgiver nogle fibre, og det store spørgsmål er, hvordan EU helt præcist vil definere bandlysningen. Vil man lave en grænseværdi på én eller to procent? Det vil i hvert fald give mening," siger han.
Kilde: B.T., s. 8

Sikkerhedspolitik: Putins krig og sabotage må ikke udløse desperation og depression
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft er fhv. minister og formand (S), som blandt andet skriver: "Vladimir Putin tror stadig, at han kan bøje os ved at skabe frygt, kaos og populistisk opløsning i Vesten og derved tvinge Ukraine til underkastelse. Sprængningen af gasrørene i Østersøen, som jeg vurderer, at Putin står bag, er den seneste optrapning af denne bestræbelse. Men nej, han vil næppe bruge atomvåben, og han vil næppe gå videre med at sprænge infrastruktur i NATO-landene, for så ved han, at NATOs artikel 5 vil tvinge os til at svare proportionalt mod Rusland. Den krig kan ingen vinde. Heller ikke Putin. Det er aldeles afgørende, at vi i Europa ruster os mod desperation, depression og splittelse. Det handler om at sikre energiforsyning, bekæmpe inflation og især aflaste dem, der har mindst at stå imod med. Det første enormt vigtige skridt er EU-Kommissionens modige initiativ til at barbere en stor bid af de meget høje elpriser, der lige nu styres af den uhyrligt dyre naturgas. Den meget store del af energiforsyningen, der har vældig profit af at ligge i læ af naturgaspriserne, skal bidrage til at aflaste forbrugerne fra elprischokket. Lige så vigtigt er det, at EU-landene leverer på aftalen om spareforanstaltninger, der nedbringer gasforbruget med 15 procent og elforbruget med ti procent. Det kan de fleste husstande klare. Det kan være vanskeligere for mange virksomheder, og nogle med meget stort gasforbrug kan næppe indfri sparekravet uden midlertidigt at erstatte gas af mere CO2-forurenende kul eller olie. [...] Det afgørende er, at den videre inflationshjælp udformes, så der stadig er kraftig tilskyndelse til at spare på strømmen og omlægge til grøn energi. Derimod ser jeg ikke ingen god grund til at yderligere, midlertidige støtteordninger til økonomisk trængte borgere og virksomheder skal betales med stramninger andre steder her og nu. Igen: Det vigtigste er at undgå desperation, depression og splittelse, der kun kan gavne Putin."
Kilde: Berlingske, s. 19

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark