EU i dagens aviser tirsdag den 5. marts 2024

Tophistorier

Stor pakke på vej: Nu skal våbenindustrien gøres europæisk
I dag handler oprustningen i Europa om at besejre Putin, men hele 78 pct. af de forsvarsindkøb, EU-landene har foretaget siden krigen brød ud i Ukraine, er foretaget uden for EU og det vil EU-Kommissionen ændre på, skriver Børsen i dag. Tirsdag forventes det, at EU-Kommissionen præsenterer en ny stor pakke for at skabe større koordinering og udbygning af forsvarsindustrien. “Vi skal købe mere, vi skal købe bedre, vi skal købe europæisk,” sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til Financial Times i februar og varslede tiltag i stil med vaccineudrulningen under corona. Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, mener, at hvis industrien skal udvides, så skal der ligge nogle ordrer, som er strategiske og langsigtede, så man med sikkerhed kan investere i at udvide sit produktionsapparat. ”Det handler altså om at pulje nogle ordrer landene imellem, som rækker ud over landegrænser. Og der har EU-Kommissionen faktisk mulighed for at præsentere tiltag, som virkelig skaber incitament. Det kan være momsfritagelse eller at stille penge til rådighed fra det fælles budget,” siger Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og Sikkerhed. Børsen har fået indsigt i et udkast af strategien, som blandt andet fremhæver behovet for at fremme og belønne bedre samordning af fælles indkøb. Derudover er der planer om at tilbyde ny finansiering, dels gennem EU's fælles budget, som det blev set under coronakrisen, dels via den Europæiske Investeringsbank (EIB), som hidtil ikke har haft tilladelse til at investere i forsvar. Strategiudspillet har skabt en del uenighed mellem EU-landene, som ikke er enige i, hvorvidt der skal være en høj grad af centralisering, og om det skal være tilladt at oprette fælles gæld. Trods dette ser DI betydelige fordele i samordningen. "Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis de store lande leverer de store systemer, mens de mindre lande bidrager med specialiseret nicheteknologi, som kan integreres," siger Joachim Finkielman og påpeger samtidig, at det nuværende indkøbssystem gør os "meget, meget afhængige, især af USA".

Berlingske skriver, at de nordiske lande vil stille den ukrainske granatsult. Göran Mårtensson er generaldirektør for Försvarets Materielverk, FMV, og manden, der står for indkøb af våben og ammunition til det svenske forsvar. Han står samtidig i spidsen for en fælles projektgruppe, som de nordiske lande har nedsat omkring ammunition. "Vi har behov for at øge produktionskapaciteten langsigtet. Vores tanke er, at vi skal lægge betydelige fælles ordrer - så får vi øget de volumener, som vi bestiller. Det vil også gøre, at vi lettere kan se fremad i tiden, lægge fælles investeringsplaner og lave partnerskaber med industrien, så de føler sig så trygge, at de tør investere i at øge kapaciteten," siger Göran Mårtensson i et interview med Berlingske og fortsætter: "Det har stor betydning, at de nordiske lande i september 2023 lavede en fælles indkøbsaftale, og umiddelbart derefter kunne placere den første fælles bestilling hos ammunitionsproducenten Nammo. Det kunne vi, fordi vi er gået sammen og derfor kan bestille i tilstrækkeligt store mængder." Planen var oprindeligt, at EU skulle offentliggøre den længe ventede forsvarsstrategiplan i dag, men nu håber man på at modtage afgørende opdateringer fra Bruxelles i løbet af denne uge. Alt indikerer dog, at langvarige uoverensstemmelser mellem Tyskland og Frankrig om indholdet har forsinket planens offentliggørelse. Dette betyder også, at flere europæiske virksomheder, som har indsendt ansøgninger om økonomisk støtte til at udvide produktionen af våben og ammunition, nu bliver nødt til at vente endnu længere.

Flere politiske ledere i Europa mener, at det er et problem, at Den Europæiske Investeringsbank ikke må investere i våben, da de europæiske våbenlagre er ved at være tomme og Frederik Waage, juraprofessor og bestyrelsesformand for Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte for Retssikkerheden, ønsker at tage debatten op om, hvorvidt våben og forsvar bør blive anset som en bæredygtig investering i den tid, vi lever i. Han kalder det "paradoksalt", at det er så svært at investere i våben og forsvar, samtidig med at Vesten skal opruste på grund af russisk aggression. "Vi har en statsminister, der besøger præsident Zelenskyj og donerer, jeg ved ikke hvor mange kampvogne til Ukraine. Alle taler om oprustning, og at EU skal kunne matche USA," siger han til Berlingske og tilføjer: "Når man som privat investor endelig vil investere i kampvogne, møder man modstand fra et af de store pengeinstitutter. Hvordan hænger det sammen?" Han mener ikke, at de store banker skal bestemme, om fonde skal investere i våben. "Den beslutning bør træffes af politikerne i Folketinget og EU," siger han. Fra Karin Buhmann, professor ved Sustainability Centre på Copenhagen Business School med specialisering i bæredygtighed og ansvarlig forretningsadfærd, lyder det: "Hvis der skal private investeringer i våbenindustrien til, for at EU kan opnå den nødvendige oprustning, kan det være op til enkeltstater eller EU at sætte retningslinjer for, hvordan finansielle virksomheder kan rådgive om det."
Børsen, s. 13; Berlingske, s. 6, 7 (05.03.2024)

Prioriterede historier

EU lander aftale om forbud mod engangsemballage på restauranter
En ny foreløbig aftale indgået mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet mandag, betyder, at man fra 2030 vil man ikke få serveret mad i engangsemballage, hvis man spiser på café, skriver flere aviser mandag. Aftalen om en europæisk emballageforordning træder dog ikke i kraft, før den formelt er stemt endeligt igennem i parlamentet og rådet, hvilket ventes at ske inden sommeren i år. "For første gang i en miljølov sætter EU mål for at reducere emballageforbruget, uanset hvilket materiale der anvendes," siger Frédérique Ries fra den liberale Renew-gruppe i parlamentet, som har været chefforhandler på forordningen. Derudover indeholder aftalen også et forbud mod evighedskemikalier som PFAS i indpakning, der er i kontakt med fødevarer. "Forbuddet mod evighedskemikalier i indpakning af mad er en stor sejr for europæiske forbrugeres sundhed," siger hun og opfordrer samtidig alle industrisektorer, EU-lande og forbrugere til at tage del i kampen mod overskydende emballage. Tal fra EU-Kommissionen viser, at i 2021 generede hver indbygger i EU 188,7 kilo emballageaffald, hvilket er 10,8 kilo mere per person end året før. Brancheorganisationen Horesta forudser, at aftalen vil give restaurationsbranchen flere udgifter, hvilket kan give nogle problemer, hvis man laver et konkret forbud om at bruge engangsemballage. "Der skal bruges mere vand, og der skal bruges flere mandetimer, hvis man skal gøre det her," siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i Horesta og tilføjer: "Vi skal være sikre på, at det miljømæssigt er den bedste løsning. Der skal laves beregninger, så vi er sikre på, at et lille stykke papir, som en burger for eksempel er pakket ind i, er mere miljøskadeligt end at bruge tallerkner, der skal vaskes igen og igen." Både Dansk Industri og Dansk Erhverv er glade for den nye forordning. "Forordningen vil fremme udviklingen af nye emballagetyper og materialer - herunder brugen af genanvendte materialer. I Europa bruger vi mange ressourcer, og vi producerer meget affald, så forordningen kan virkelig flytte noget," siger Dansk Industris miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, i en skriftlig kommentar.
Politiken, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; Børsen, mandag; Ekstra Bladet, mandag; B.T., mandag (05.03.2024)

Nye tal: Tonsvis af nyt tøj bliver destrueret i Europa
En ny rapport fra EU's Miljøagentur viser, at op til 9 procent af de tekstilprodukter, der lander på det europæiske marked, bliver destrueret ubrugt, skriver Børsen. “Jeg ser et billede af en industri, hvor incitamentsstrukturen gør, at det er lettere og billigere at placere for meget på markedet og så destruere bagefter, end det er at placere for lidt på markedet,” siger Lars Fogh Mortensen, ekspert i cirkulær økonomi, forbrug og produktion i EU's Miljøagentur og står bag rapporten. EU har netop vedtaget et forbud mod destruktion af tekstiler som en del af implementeringen af en større strategi på tekstilområdet, som skal tvinge modevirksomheder til at producere mere ansvarligt, fordi det kræver store ressourcer at producere tøj, ligesom selve produktionen står for 20 pct. af vandforurening i verden. Lars Fogh Mortensen mener, at EU's Miljøagenturs rapport giver de første estimater af problemets størrelse. “Det giver virksomhederne mulighed for at se, hvor de kan sætte ind. Mængden er betydelig, så virksomhederne skal arbejde benhårdt på at sælge varerne igen og se på en strategi, hvor de ikke sætter varer på hylderne, som har stor risiko for ikke at blive solgt,” siger han.

Børsen bringer en kommentar af Martin Fabiansen, direktør, Miljømærkning Danmark, som blandt andet skriver: "Vi er i en brydningstid, hvor vi ved, at vi er nødt til at gøre op med fast fashion, brug og smid væk-kultur og tekstiler i ringe kvalitet, fyldt med unødvendige kemikalier. Vi ved det, fordi vores kollektive opmærksomhed på grøn omstilling, bæredygtighed og klima er stigende, og fordi EU's lovmaskine producerer mere og mere lovgivning, der stiller omfattende krav til etableringen af en mere holdbar økonomi. [...] Lovkravene er lige på trapperne og eksempelvis har EU-Kommissionen peget på tekstiler som en af de første produktkategorier, der vil blive underlagt Ecodesign-kriterierne - og dermed skal tekstiler designes og produceres til at kunne holde længere, repareres og derefter genanvendes. [...] Tekstilbranchen har et oplagt redskab til at håndtere mange af de udfordringer, de står over for i de kommende år. Med Svanemærket har virksomhederne nemlig både en svømmelærer, der kan guide dem i, hvordan man kan omstille sin tekstilproduktion - ja hele produktets livscyklus - til at være langt mere miljø- og klimavenlig, end den er i dag. [...] Mit ønske er, at flere tekstilproducenter får øjnene op for dette redskab. For der er ingen grund til at lade den enkelte virksomhed sejle sin egen sø i forsøget på at gøre sin produktion mere miljø- og klimabevidst."
Børsen, s. 6,11 (05.03.2024)

Margrethe Vestager straffer Apple med milliardbøde
It-giganten Apple blev i går idømt en bøde på 1,8 milliarder euro svarende til 13,4 milliarder kroner af EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, skriver flere aviser i dag. "I et årti har Apple misbrugt sin dominerende stilling på markedet for distribution af musik-streamingapps gennem App Store," siger Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, i en pressemeddelelse i forbindelse med Apple-bøde. Bøden gives på baggrund af en konkurrencesag, der blev anlagt af musikstreamingtjenesten Spotify. Spotify har klaget over, at det ifølge Apples vilkår for App Store ikke er tilladt at gøre brugerne opmærksom på, at de kan betale for abonnementer uden om Apples lukkede miljø. Samtidig tager Apple 30 procent i kommission, hvis brugerne vælger at betale i App Store. Apple skriver i en pressemeddelelse ifølge Reuters, at man vil anke bøden. "Beslutningen tager ikke højde for realiteterne i et marked, der trives, er konkurrencedygtigt, og som er i kraftig vækst, " hedder det i pressemeddelelsen. Bøden til Apple falder, få dage før EUs såkaldte Digital Markets Act (DMA) træder i kraft. DMA'en sigter mod at regulere konkurrencen mellem digitale platforme og stiller en række krav til seks store tech-virksomheder - herunder Apple.
Berlingske, s. 9; Politiken, s. 8; Information, s. 11; Ekstra Bladet, s. 7; Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 26,27 (05.03.2024)

Det digitale indre marked

Skrappere EU-krav truer flere digitale giganter
Fra på torsdag bliver en lang række store, digitale tjenester pålagt ekstra skrappe forpligtelser af EU, når forordningen om digitale markeder, DMA, træder i kraft, skriver Berlingske. Fredag aften blev Elon Musks sociale medie X, TikTok-ejeren Byte-Dance og den hollandske rejsetjeneste Booking.com informeret af EU-Kommissionen om situationen, hvor EU-Kommissionen inden for 45 arbejdsdage vil afgøre endeligt, om disse tre selskaber vil blive omfattet af forordningen. DMA'en udløser en lang række nye krav, som skal sikre større frihed til forbrugerne og gør det blandt andet ulovligt at favorisere egne tjenester på bekostning af konkurrenterne. Forordningen gælder virksomheder, der har flere end 45 millioner månedligt aktive brugere og en markedsværdi på mindst 75 milliarder euro, og både Google, Amazon, Apple, Meta/Facebook og Microsoft er allerede udpeget til at skulle leve op til de nye regler.
Berlingske, s. 10 (05.03.2024)

Grundlæggende rettigheder

43 lande kræver international efterforskning af Navalnyjs død
I en fælles udtalelse til FN's Menneskerettighedsråd kræver 43 lande en uafhængig international efterforskning af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død. Blandt de lande, der har underskrevet udtalelsen, er EU's medlemsstater, USA og Ukraine, som udtrykker bekymring over systematisk undertrykkelse i Rusland. I udtalelsen opfordrer de 43 lande også til at løslade alle politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og krigsmodstandere, som er indsat i russiske fængsler. Aleksej Navalnyj døde i midten af februar i en straffekoloni i det nordligste Rusland 47 år gammel og hans hustru, Julija Navalnaja, har i en tale til EU-Parlamentet beskyldt præsident Vladimir Putin og hans styre for at stå bag Navalnyjs død. Ifølge den retsmedicinske rapport døde Aleksej Navalnyj af naturlige årsager, men hustruen mener, at hendes mand blev forgiftet med nervegiften Novitjok under sit ophold i straffelejren i Sibirien.
Børsen, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Politiken, mandag (05.03.2024)

Klima

Forbud mod fossilbiler i 2025 er pjat og populisme
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Man må lede efter den enkleste forklaring på, at klimatænketanken CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling har hittet på ideen om at forbyde salget af nye benzin- og dieselbiler allerede i 2025. Det ligner mere et forsøg på at få omtale end et seriøst indlæg i klimadebatten. Det er nemlig sådan indrettet, at Danmark er underlagt nogle fælles regler via EU, så vi ikke helt kan skeje ud, som vi har lyst, selvom nogen skulle få en fiks idé. Vi kan hverken fremrykke EUs eget mål om at reducere udledningen fra fossilbiler fra 2035 til 2025, lige så lidt som vi kan forbyde salg af fossilbiler, fordi det vil være i strid med EU-lovgivningen. [...] Har CONCITO og Rådet for Grøn omstilling gjort klimakampen nogen gavn med deres forslag, kan man spørge? Svaret er nej. Økonomisk uansvarlige forslag, som ikke engang gør meget for klimaet, vil svække opbakningen til at foretage den grønne omstilling billigst og mest effektivt. Man må forvente, at CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling præsenterer gennemregnede økonomiske beregninger af deres klimaforslag. Vi hører derfor meget gerne fra Connie Hedegaard, for er hun enig med den tænketank, hun er formand for, når det gælder et forbud mod fossilbiler i 2025? Og hvis ja. Hvor skal pengene komme fra?"
Berlingske, s. 2 (05.03.2024)

Kina vinder det grønne kapløb
Børsen bringer en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS. Han skriver blandt andet: "Løbet er kørt. Kina bliver verdens grønne supermagt. Solceller, batterier, elektriske biler, vandkraft, atomkraft. Landet er førende eller på vej til at blive det på næsten alle områder. Det har også startet store projekter i grønt brændstof som brint og metanol. Det er godt nyt for verden og for klimaet, så vi bør glæde os over Kinas succes og ønske tillykke. Mens EU har hyldet sig selv for sine grønne ambitioner, er Kina altså løbet med guldet. USA prøver med Inflation Reduction Act at tage kampen op, men den grønne omstilling bliver ikke EU's “man on the moon moment”, som Ursula von der Leyen proklamerede for få år siden. EU udmærker sig faktisk kun på et punkt - som verdensmester i regler, der desværre ikke bidrager til Europas konkurrenceevne. Det bedste, vi kan håbe på, er nok at uenighed blandt EU's medlemslande sætter stop for yderligere regulering, hvilket heldigvis ser ud til at være tilfældet med det omdiskuterede Corporate Supply Chain Due Diligence Directive. [...] Et gæt er, at Kina vil nå CO2 neutralitet før EU, selv om landet først har forpligtet sig til at nå så langt i 2060, ti år efter EU's mål om net zero i 2050. Nogle vil måske mene, at EU skulle tage ved lære af Kinas autoritære kapitalisme og indføre mere planøkonomi og endnu mere regulering. Kinas grønne succes beror dog ikke på statsejerskab, men på privat initiativ. Statsejede kinesiske virksomheder beordres ganske vist til grøn omstilling, men de innovative grønne selskaber som BYD, CATL eller Tongwei er privatejede, bl.a. har Berkshire Hathaway (Warren Buffett) klogt købt sig ind i BYD for flere år siden. [...] Det er altså ikke, fordi Kina økonomiske fremtid er rosenrød. Der er problemer. Men det er usandsynligt, at kinesisk erhvervsliv vil opgive sin grønne styrkeposition, fordi der er problemer i ejendomssektoren eller i nationaløkonomien som helhed. Tværtimod kan økonomisk tilbagegang på andre områder betyde, at de grønne virksomheder får lettere adgang til arbejdskraft og større gennemslagskraft i det politiske system."
Børsen, s. 26-27 (05.03.2024)

Udenrigspolitik

Fælles sanktioner mod Rusland og Belarus
Mandag lød det fra Polens premierminister, Donald Tusk, at han vil opfordre EU til at indføre "fuldstændige" sanktioner af mad- og landbrugsvarer fra Rusland og Belarus, skriver flere aviser. Udtalelsen kommer, efter at der i Polen har været store demonstrationer mod EU's vedtagelse af en ny naturgenopretningsplan, hvor landmændene mener, at den vil forringe muligheden for at drive landbrug. Sidste uge sagde Tusk, at markedsforstyrrelserne på landbruget i Europa også skyldes importen fra Rusland og Belarus og derfor ønsker Tusk, at samtlige EU-lande skal stoppe med at importere mad- og landbrugsvarer fra de to lande. "Jeg vil gerne oplyse, at jeg i dag vil gå til EU-Parlamentets formand med et forslag om, at EU-Kommissionen skal indføre sanktioner på russiske og belarusiske fødevareprodukter," siger Tusk ifølge Reuters og pointerer samtidig, at fællessanktioner fra samtlige EU-lande vil være mere effektive end landenes individuelle sanktioner. Ifølge oplysninger fra mediet euroactiv. com er den polske regering i forhandlinger med EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om at blive undtaget fra EU's nye naturgenopretningsplan.
Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (05.03.2024)

Kamp til den sidste ukrainer?
Jyllands-Posten bringer en kronik af international rådgiver Gunnar Olesen, som blandt andet skriver: "Toårsdagen for krigens start fik flere europæiske stater, bl.a. Danmark, til at indgå 10-årige støtteaftaler med Ukraine, fordi den nok vil trække ud. [...] Alt på baggrund af udsigt til, at Trump igen bliver præsident i USA, hvor Republikanerne allerede blokerer for mere Ukraine-støtte pga. træthed over endeløse krige - forever wars - og vil fortsætte dermed, hvis Demokraterne vinder. For Trump er hovedmodstanderen Kina. For ham er Stillehavet den store scene, som USA må tage sig af - med Nato-støtte. Europa er en mindre, som europæerne må tage sig af. Bortset fra at Trump mener at kunne lave en deal med Rusland. [...] Fortsat styring af Europas holdning fra Zelenskyj og vrede følelser efterlader tre muligheder. Årelang lidelsesfuld krig, der ikke ændrer det store, hvis Europas rustningsindustri formår at levere det nødvendige. Hvis ikke, et ukrainsk sammenbrud. Endelig en eskalering af krigen, hvis Europa kan og vil bistå Ukraine med virkningsfulde luftbårne angreb ind i Rusland. Den sidste kan blive svær at styre og udløse brug af taktiske atomvåben. Baggrunden er en tvivlsom præmis om, at kun Ruslands nederlag i Ukraine vil afholde det fra at angribe andre europæiske lande. Nok har krigen vist overraskende robusthed i russisk økonomi og militærindustri over for sanktioner, men også større militær svaghed end forventet. At det efter store tab i Ukraine skulle angribe medlemmer af et styrket og udvidet europæisk Nato, er usandsynligt. Det er ingen selvfølge, at Europas enhedsfront holder. Dele af Syd- og Østeuropa er mindre ivrige, og EU-lande som Ungarn deler Trumps ønske om kompromisfred. Det samme gør voksende indvandringskritiske partier med et nuanceret syn på Ukrainekrigen i bl.a. Tyskland, Østrig og Holland, så resultatet af EP-valget til juni kan komme til at påvirke EU's holdning. Det synes svært at komme uden om, at det er bedre for alle parter at lade våbnene tie og diplomatiet arbejde end at løbe den risiko for ukrainsk sammenbrud, som ingen vil tale om."
Jyllands-Posten, s. 18 (05.03.2024)