Dagens EU-tophistorier
Klima: Minister bad om lov til forurening
Der rejses kritik af miljøminister Lea Wermelin (S) for at spørge EU om lov til, at en dansk sukkerfabrik kunne fortsætte med at overtræde EU’s grænser for mængden af skadelige stoffer i udledningsrøg. Det skriver Politiken. En aktindsigt, viser, at miljøministeren rettede forespørgslen til EU’s miljøkommissær Virginijus Sinkevicius sidste år. EU-kommissæren afviste pure at tildele sukkerfabrikken yderligere dispensation, men alligevel fører den danske forespørgsel nu til, at der rettes skarp kritik af miljøministeren fra blandt andet SF. ”Jeg fik en prop, da jeg så det. Men det er trods alt trøsterigt, at kommissionen har sagt nej. Kan du ikke se, at Danmark ellers kunne blive et foregangsland for alle de lande, der gerne vil bevare deres gammeldags fabrikker, fordi det er besværligt at omstille dem,” siger SF's EU-parlamentariker Margrete Auken (F). Hos Rådet for Grøn Omstilling er man også kritiske overfor den danske miljøministers ageren. ”Det er skræmmende, at en dansk miljøminister forsøger at få dispensation fra EU-lovgivning, som ville gøre, at en dansk virksomhed ville få lov til at forurene løs. Det hører ingen steder hjemme. Vi er i Danmark, ikke på Sicilien,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling. Rasmus Helveg Petersen (R) er formand for Folketingets Klimaudvalg og har selv en fortid som klima- og energiminister. Han undrer sig over miljøministerens handling. ”Det er meget mærkeligt, at miljøministeren vælger at give Nordic Sugar så lang snor og understøtter, at et firma skal kunne få lov til at forurene længere tid end tilladt,” udtaler Rasmus Helveg Petersen. Miljøminister Lea Wermelin erklærer i en mail sig uenig i kritikken. ”Vi har afsøgt forskellige muligheder for grøn omstilling, blandt andet i dialog med kommissionen, og det er en helt naturlig del af det politiske arbejde,” skriver hun og fortsætter: ”Regeringen arbejder for grøn omstilling i alle dele af Danmark, samtidig med at vi beskytter truede arbejdspladser. Det giver hverken mening for miljøet, klimaet eller Lolland-Falster, at en produktion flytter et andet sted hen.” Miljøministeriet svarer, ligeledes i et skriftligt svar, at det ”afsøgte mulige fortolkningsrum inden for det EU-direktiv, som sætter grænser for industriens forurening, og at ministeriet har taget til efterretning, at der ikke er mulighed for yderligere undtagelser.”
Kilde: Politiken, s. 2
Institutionelle anliggender: Danske fiskere rejser krav om milliarderstatning
Da Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien blev indgået mistede danske fiskere fiskekvoter til en værdi af 1.2 milliarder kroner. Det kræver de danske fiskere nu erstatning for. Det skriver Jyllands-Posten. Som en del af handelsaftalen mellem Storbritannien og EU skal EU-fiskere afstå en del af deres fiskekvoter i britiske farvande til britiske fiskere. ”Vi vil fremsætte krav om, at den danske stat skal erstatte de fiskekvoter, vi mister som følge af brexit-aftalen,” udtaler Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Ifølge foreningen har en advokat undersøgt sagens juridiske aspekter og vurderet, at der er tale om ekspropriation. ”Nu fremsætter vi et krav om erstatning, men det er ikke givet, at der bliver en retssag ud af det. Forhåbentlig vil regeringen og dens juridiske rådgivere være enige i, at vi har et helt legitimt krav på erstatning,” siger Svend-Erik Andersen. Man har fra erhvervets side hele tiden regnet med, at fiskerne ville modtage erstatning for de mistede kvoter via EU’s særlige Brexit-reserve. Men, for et par uger siden meldte EU-Kommissionen ud, at midlerne fra puljen ikke må bruges til at yde direkte erstatning til fiskere, som mister kvoter. Midler fra puljen kan i stedet tildeles ophugningsordninger, omskoling eller afsætningsfremmende aktiviteter. Udmeldingen overraskede og chokerede fiskerierhvervet, hvor nogle fiskere mister kvoter til en værdi af flere millioner kroner, som følge af brexit-aftalen. ”Prisen for at få Brexit-aftalen forhandlet på plads var, at EU skulle afgive fiskekvoter til briterne. Brexit-aftalen gavner mange erhverv, men det er urimeligt, hvis man tørrer regningen for aftalen af på de danske fiskere. De har købt og betalt for kvoter, som man nu tager fra dem og giver til de britiske fiskere,” forklarer Svend-Erik Andersen. Også de store industrifiskeres forening, Danmarks Pegagiske Producentorganisation, DPPO, agter at fremsætte et erstatningskrav. ”Brexit-aftalen indebærer, at vores medlemmer i gennemsnit mister fiskekvoter til en værdi af 50 mio. kr. Det er kvoter, som fiskerne har købt for penge lånt i banken. Det er en vanskelig situation at skulle i banken og forklare, at nu har samfundet - uden at yde erstatning - konfiskeret de kvoter og foræret dem til fiskere fra et andet land,” udtaler Esben Sverdrup-Jensen, direktør i DPPO. Bankerne, som har ydet lån til de danske fiskere, ser også med alvor på sagen. ”Vi følger det tæt og er meget overraskede over, at den kompensation, der kommer fra EU, ikke kan ydes som direkte erstatning til de fiskere, der har mistet kvoter på grund af Brexit-aftalen,” siger Jan Ulsø Madsen, direktør i Vestjyske Bank. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtalte på et samråd 23. juni, at ”mulighederne for at kompensere fiskerne er desværre begrænset af EU-traktatens regler om statsstøtte. De rammer har vi ikke kunnet rykket ved.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Udenlandske studerende må ikke udhule dansk velfærd
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Løkkegaard, Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidell og Søren Gade, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: ”I de seneste måneder har medier bragt historier om, at mange udenlandske EU-borgere hvert år drager til Danmark for at studere og lukrere på SU-fordelene ved at læse på et dansk universitet. Udgifterne til udenlandske studerende er over de senere år eksploderet. Problemet er, at mange udenlandske studerende, som har nydt godt af dansk uddannelsesstøtte, forlader landet efter dimissionsfesten. Eller i hvert fald, i årene efter bachelor - eller kandidatgraden er kommet i hus. [...] En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet afslører, at knap en tredjedel af de internationale studerende, hvor EU-borgere udgør størstedelen, bidrager positivt til statskassen. [...] Samtidig forventer ministeriet, at det politisk besluttede loft over SU-udgifter bliver overskredet med hele 200 mio. kr. i 2023 - altså 44 procent over den fastsatte grænse på cirka 450 mio. kr. SU-systemet undergraves simpelthen langsomt, men sikkert, hvis udviklingen fortsætter. [...] Og så viser statistikken, at nærmest halvdelen af internationale studerende - bl.a. fra EU-lande - smutter senest to år efter uddannelsens afslutning. Den store fraflytning forklarer, hvorfor så få giver overskud i statskassen. [...] Hvis vi skal garantere, at fremtidige generationer fortsat har glæde af uddannelsesstøtte, er vi nødt til at desarmere bomben under SU-systemet. Derfor har Venstre indgået en aftale med regeringen om at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser, så færre udenlandske studerende kan drage nytte af vores vigtige SU og bagefter forlade Danmark. [...] Vi skal blandt andet overveje, hvordan vi kan inddrage gælden fra udenlandske studerendes SU-lån, der allerede nu er steget til en milliard danske kroner i ubetalte regninger. Og vi skal grundlæggende have et opgør med EU's regler, som på det groveste ignorerer den ganske særlige måde, vi har struktureret det danske system. Der er i EU behov for en større respekt for, at vi 27 lande har forskellige måder at indrette vores samfund på. Venstre bakker ihærdigt op om den frie bevægelighed i det europæiske fællesskab, men der er et voksende behov for at sætte grænser, når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik, fordi vi skal beskytte vores vigtige velfærdssystem - også vores fantastiske SU-ordning.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22
Interne anliggender: Regeringen nøler med at udelukke firmaer i skattely fra hjælpepakker
I et debatindlæg i Politiken skriver Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez (EL), begge medlemmer af folketinget og henholdsvis EU-ordfører og erhvervsordfører for Enhedslisten blandt andet: ”Siden starten af coronanedlukningen har vi i Enhedslisten kæmpet for, at virksomheder i skattely skal udelukkes fra at modtage hjælpepakker. Gang på gang har regeringen svaret, at EU-reglerne ikke gjorde det muligt. Og selv da EU-Kommissionen afviste, at det var tilfældet, har regeringen nølet med en endelig afklaring. Spørgsmålet er hvorfor?
[...] Men vi har fra starten ment, at kompensationen skal uddeles retfærdigt. Det er nemlig skatteydernes penge, som vi kompenserer virksomhederne med. Derfor har vi ved forhandlingsbordet igen og igen påpeget, at virksomheder i skattely bør udelukkes fra hjælpepakker. [...] Man skulle tro, at en socialdemokratisk regering ville være med på den. Men nej, på et samråd 26. august 2020 lod skatte- og erhvervsministeren os forstå, at det kan man ikke for EU-reglerne. [...] Meget dårligt kan siges om EU, men i dette tilfælde er det bare ikke korrekt. EU-Kommissionen havde forinden henstillet til, at medlemsstaterne burde udelukke virksomheder med forbindelse til lande på EU's sortliste over skattelylande.
Her satte regeringen dog hælene i. De mente ikke, at EU-Kommissionens tolkning af EU-reglerne var korrekt. [...] I efteråret 2020 blev det gennem en række svar til Folketinget klart, at EU-Kommissionen fastholder sin fortolkning. [...] Hvis vi skal komme regeringen i møde, så sker det fra tid til anden, at medlemslande og EU-Kommissionen har forskellige udlægninger af EU-retten. Men det seneste svar fra skatteministeren viser, at regeringen ikke kan dokumentere dialog med kommissionen siden årsskiftet. Det er ellers dialogen med EU-Kommissionen, som regeringen har brugt som påskud for en manglende afklaring. [...] Det er nu lykkedes regeringen at gøre ingenting i så lang tid, at det er for sent. Coronanedlukningen nærmer sig sin afslutning. Dermed er hjælpepakkerne også begyndt at blive udfaset.”
Kilde: Politiken, s. 6
Andre EU-historier
Sundhed: Europas lande ændrer coronaregler med kort varsel
Trods EU’s indførsel af et coronapas, er Europa stadig et kludetæppe af forskellige restriktioner og krav, hvad corona angår. Det skriver Børsen. Derfor er det vigtigt for feriehungrende danskere at sætte sig ind i de forskellige krav og regler for blandt indrejse, inden de starter bilen op, eller sætter sig i flyveren for at tage på ferie rundt om i Europa. ”Jo flere grænser man krydser, jo flere ting er der at tage stilling til. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være lokale restriktioner,” siger Jesper Ewald, salgs- og indkøbschef i FDM Travel. I Tyskland anses Danmark ikke for risikoområde, så her kan danskere sagtens nyde deres velfortjente sommerferie. Det oplyser den danske ambassade i Berlin. ”Danmark er ikke længere risikoområde set med tyske øjne. Der er derfor intet krav om fremvisning af covid-19- dokumentation ved grænsen, hvis man kommer i bil fra Danmark,” skriver Katrine Cramon, souschef på den danske ambassade i Berlin i et skriftligt svar. I Spanien er der forskellige lokale restriktioner man skal være opmærksom, blandt andet omkring åbningstider for restauranter og barer, oplyser den danske ambassade i Madrid. Flere rejsebureauer og ambassader understreger dog, at regler og restriktioner hele tiden ændrer sig med kort varsel. ”De fleste EU-lande lemper i disse dage deres indrejseregler, nærmest dag for dag. Men der er stadig en række forskellige krav til, hvor gammel en test må være, udfyldning af formularer, isolation, og hvem der gælder undtagelser for,” oplyser Frej Jackson, fungerende chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet. Frej Jackson oplyser videre, at man, i forbindelse med EU’s coronapas, skal være opmærksom på, at der i andre lande er andre regler for, hvornår coronapasset er gyldigt i forhold til i Danmark. ”Til rejsebrug gælder der andre regler for, hvornår coronapasset er gyldigt, end vi har været vant til herhjemme. I de fleste lande er det f.eks. først 14 dage efter det sidste stik, man kan kalde sig vaccineret,” forklarer Frej Jackson.
Kilde: Børsen, s. 12, 13
Klima: Nu starter kampen om den nye europæiske CO2-afgift
I en opinion i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa blandt andet: ”CBAM vil præge overskrifter den kommende tid – og det er ikke betegnelsen for en ny amerikansk TV-serie – men en mulig ny CO2-grænseudligningsafgift i EU. Idéen med CBAM er at lægge afgift på produkter med stor CO2-udledning, der importeres til EU, så produktion ikke flytter i “klimaly” for EU’s krav i lande uden for EU. Det skal skubbe på den grønne omstilling. EU-Kommissionen fremlægger snart CBAM-forslaget, men vigtige dele er allerede kendt. I første omgang vil afgiften ramme cement, elektricitet, kunstgødning, jern og stålprodukter samt aluminium, der udgør ca. 5 pct. af EU’s import. [...] CBAM-forslaget vil resultere i hård debat både i EU og globalt. Fokus vil være på, om CBAM som lovet respekterer WTO’s regler, hvilket er afgørende for at undgå sanktioner over for EU. F.eks. ser det ud til, at provenuet fra grænseafgifterne blot skal betales ind til EU’s budget uden at være øremærket til klimaformål, hvilket ellers er et WTO-krav. Der vil også komme en lang række andre krav: Fritagelse af de fattigste udviklingslande fra afgiften uden at Kina og lignende “ulande” slipper fri. Krav fra EU-producenter om at få lov til at beholde gratis ETS-kvoter, fordi CBAM i princippet giver den beskyttelse, der har været motivet bag de frie kvoter. Kamp om at fjerne eller tilføje flere produkter på den liste, der er omfattet af afgiften osv. [...] Endelig kan der komme en total afvisning af CBAM fra store globale spillere som Kina, Rusland, og eventuelt USA. Når EU ikke til en fælles forståelse med sine store handelspartnere, er der en risiko for, at en CBAM vil udløse handelssanktioner mod EU, og her vil også helt andre produktområder kunne blive inddraget. At indføre CBAM vil klart blive lettere, hvis man i FN’s klimaforhandlinger kommer tættere på fælles globale klimaregler.”
Kilde: Børsen, s. 31
Interne anliggender: Plagiatsag kan koste de grønnes dronning dyrt
I Tyskland er De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, ramt af en sag om plagiering, som kan få konsekvenser i den tyske valgkamp. For et par uger siden udgav Annalena Baerbock en bog, hvor hun på 240 sider, hvor hun deler sit syn på, hvad hun mener, der skal ændres i Tyskland. En østrigsk medieforsker, Stefan Weber, har dog fremlagt dokumentation for, at Annalena Baerbock har plagieret indhold fra mindst 18 andres bøger og skrifter – alt sammen uden kildeangivelse. Det er i Tyskland ikke usædvanligt, at der dukker historier op om politikere og andre profiler, som tages i at plagiere andres arbejde. Blandt andet slap nuværende EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen lige akkurat med skindet på næsen. De Grønne og Baerbock afviser enhver fejl og anklager Stefan Weber for hetz. Sagen er i de tyske medier gået fra at være beskrevet som ”småting” til, at Tageszeitung, De Grønnes ”husorgan” skriver, at ”det er slut, Baerbock.” Også i meningsmålinger må Baerbock notere voldsomme dyk i sin popularitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5
Interne anliggender: Donald Tusk er tilbage, men han kan næppe vælte Polens ”onde” PiS-regering
I en analyse skriver Informations Europakorrespondent Mathias Sonne blandt andet: ”Nyheden kom ikke helt uventet. Alligevel gav den et ordentlig tordenskrald i polsk politik i lørdags: Donald Tusk er tilbage, og han vil med sit liberale oppositionsparti, Borgerplatformen (PO), gøre alt for at vælte den siddende PiS-regering og dens ifølge Tusk ”åbenlyse, skamløse og vedvarende ondskab”, som har manifesteret sig i angreb på Polens retssystem, medielandskab og borgerrettigheder. Dermed vender Donald Tusk tilbage til sit fædreland efter en vild politisk karriere: I 2001 - samme år som PiS-partiet blev født - var Donald Tusk med til at grundlægge Borgerplatformen. I 2007 blev han polsk premierminister, i 2014 leder af Det Europæiske Råd, og i dag sidder han som leder af de samlede konservative europæiske folkepartier (EPP). [...]
I sin beske tale anklagede Tusk PiS-regeringen for graverende fejl i tacklingen af coronapandemien, for at øge korruptionen i landet og for at have ført en anti-europæisk udenrigspolitik med ”idiotiske politiske investeringer i Donald Trumps præsidentskab”, som har udmøntet sig i en polsk isolation i EU og et sløjt forhold til USA post-Trump. [...] For PiS-kritikere i og uden for Polen kan Tusks tilbagevenden lyde ganske lovende - ikke mindst fordi PiS-regeringen i forgangne uge rent teknisk mistede sit parlamentariske flertal, da tre politikere fra regeringskoalitionen skabte den nye fraktion Polski Wybór (Polens valg). Men, men og men: For det første befinder Borgerplatformen sig i sin hidtil dybeste krise. Med parlaments- og præsidentvalg har partiet tabt de seneste seks valg til PiS, og i meningsmålingerne er partiet overhalet af det nye oppositionsparti Polen 2050, som ledes af den populære tv-stjerne og kloge strateg Szymon Holownia. [...] Takket være en fleksibel økonomi, en overraskende stærk eksportindustri og en lav andel af BNP, der er afhængig af turisme, er Polen indtil videre kommet ekstremt stærkt igennem krisen. PiS-regeringen har derfor med pomp og pragt kunnet sælge deres nationale hjælpeprogrammer som en slags fortsættelse af deres populære og økonomisk meningsfulde velfærdsprogrammer. [...] For det andet har Borgerplatformen ikke været i stand til at skabe en positiv fortælling om, hvad partiet vil - ud over at gøre alting anderledes end PiS. Det gælder også i coronakrisen, og hvad medicinske, lockdown-mæssige og økonomiske tiltag angår. En tredje svaghed er den indre magtkamp i Borgerplatformen, hvor Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski nu står tilbage som taberen. 'The Big Trzaskowski', der ligger et stykke til venstre for Donald Tusk, var ellers millimeter fra at vinde det polske præsidentvalg sidste sommer, og han bragte en ny energi ind i partiet med sin mere entydige opbakning til den polske LGBT-bevægelse og sit offensive forsøg på at forsone by og land og unge og gamle.”
Kilde: Information, s. 11
Interne anliggender: Sporene skræmmer
Information skriver i en leder blandt andet: ”Hvor er det velgørende at læse Jakob Ellemann-Jensens klimaerkendelser og -bekendelser i mandagsavisen. ”Vi har i mange år været fodslæbende på klimadagsordenen,” indrømmer Venstre-formanden om sit partis ageren.
[...] Det er meldinger, der sender en direkte tilbage til 2008, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i en lang tale til sit partis landsmøde sprang ud som grøn aktivist og om sit parti konstaterede, at ”der er nok mange hos os, der har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her”. [...] Nu siger den nuværende formand næsten ordret det samme. Det er opmuntrende, for det må betyde - det siger Ellemann selv - at regeringen vil blive sat under pres fra både højre og venstre for at levere på klimaløfterne. Hidtil har Mette Frederiksen kunnet agere klimapolitisk pragmatisk i tryg forvisning om, at blå blok aldrig ville true hende på den front. Det kan være slut nu. [...] Tag forhandlingerne om en klima og kvælstofplan for landbruget. Hvad klimadelen angår, er Venstre ifølge Ellemann enig med regeringen i det meste - man vil ovenikøbet udtage flere kulstofrige lavbundsjorde end regeringen til åbenlys gavn for klimaet. Men hvor regeringen vil finansiere klimatiltag via de udvidede grønne muligheder i EU's nye landbrugspolitik, vil Venstre fastholde så meget af den traditionelle hektarstøtte som muligt og i stedet give landbruget ekstra penge til klimaet via det finanspolitiske råderum, det der også skal finansiere fremtidig velfærd.
[...] Troels Lund Poulsen påstår, at regeringen vil ”udsulte” landbruget trods det faktum, at landmændene kan opretholde støtteniveauet, blot de bruger en større andel af EU-pengene på det grønne. [...] På den en side er Venstre med i aftalen om klimaloven, 2025-målet og flere delaftaler. På den anden side var Venstres førsteprioritet i forhandlingerne om den netop indgåede infrastrukturaftale at få bygget flere motorveje og andenprioritet at få forhindret ”ufornuftige” projekter som en ny østjysk jernbane og en togbro over Vejle Fjord.”
Kilde: Information, s. 20
Grundlæggende rettigheder: Mads Bryde Andersen fremsætter beskyldninger om manglende præcision. Problemet er, at han selv gør det samme
I en kommentar i Berlingske skriver lektor i folkeret på Dundee Universitet, Jaques Hartmann blandt andet: ”I de seneste uger har der været en del skriveri i disse spalter om menneskerettigheder. Det startede med, at justitsminister Nick Hækkerup anklagede direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, for at udtale sig politisk. [...] Når jeg nu alligevel blander mig i debatten, skyldes det, at Mads Bryde Andersen kommer med en række påstande, som jeg som folkeretsjurist og menneskerettighedsekspert ikke kan sidde overhørig. [...] En direktør for Institut for Menneskerettigheder, som ikke udtaler sig politisk, ville derfor ikke udføre sit arbejde, og selv Andersen anerkender, at lovgrundlaget for Instituttet til ” ... at fremme og beskytte menneskerettighederne” skaber et politisk mandat. [...] Professoren skriver, at hvis traktater skal ”omsættes til retsregler, der forpligter inden for medlemsstaternes grænser, kræves national lovgivning”. Det er et rent nationalt perspektiv, og han glemmer tilsyneladende EU-retten, som ikke kun har direkte virkning i national ret, men til og med forrang. Han glemmer også en række afgørelser fra Den Internationale Domstol i Haag, som modsiger hans postulat.”
Kilde: Berlingske, s. 20, 21
Handel: Internetudbydere frygter fortsat prisbombe fra nytår
Efter at have set myndighedernes fastsættelse af maksimumpriser på lynhurtige internetforbindelser frygter internetudbydere, at der vil komme betydelige prisstigninger på danske brugeres internetforbindelser efter årsskiftet. ”Der er stadig en gedigen risiko for massive prisstigninger fra årsskiftet. De store tabere er slutbrugerne,” udtaler Jens Raith, medstifter og administrerende direktør for bredbåndsselskabet Fastspeed. Hos Erhvervsstyrelsen mener man dog ikke, at forbrugerne har grund til at frygte prishop. ”Vi arbejder på at skabe en langsigtet, bæredygtig konkurrence på højhastighedsnettene i Danmark. På den ene side skal vi sikre incitament til at rulle højhastighed ud, på den anden side skal forbrugerpriserne være lave. Vi mener, at vi har fundet den rette balance med dette udkast til afgørelse, hvor maksimalpriserne er noget lavere end i et tidligere udkast i februar, og hvor der samtidig er sikret mere stabilitet på priserne på de enkelte hastigheder,” forklarer Torsten Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen. Udkastet fra Erhvervsstyrelsen blev sendt ud til alle tele- og energiselskaber fredag. Der er høring i otte uger frem til 27. august, hvor der er mulighed for at gøre indsigelser. Den endelige beslutning træffes sidst på året, efter EU-kommissionen også har sagt god for udkastet.
Kilde: Berlingske, s. 3
Sundhed: Dansk vaccinekup sætter lys på det voksende gab mellem tillid og tøven
Manglende tillid til myndigheder er en af de bagvedliggende årsager til høj vaccineskepsis og resulterende lave antal vaccinerede i østeuropæiske lande. Det skriver Berlingske. Det er forskning fra Aarhus Universitet, EU og USA, som påviser en sammenhæng mellem manglende vaccinevillighed og mistillid til myndigheder. Målinger viser, at blandt personer, som ikke lader sig vaccinere er mistilliden højere end blandt personer, som lader sig vaccinere. Marie Fly Lindholt er medforfatter på studiet, og hun fortæller, at målingerne viser, at: ”Tillid til sundhedsmyndighederne og tillid til videnskabsfolk er det, der har den største betydning for folks vaccinevillighed.” Hun forklarer videre: ”Vi ser en meget stærk sammenhæng mellem de nationale niveauer af tillid og villigheden til at lade sig vaccinere.” Hvad Danmark angår, så er det danskernes tillid til bestemte myndigheder, som spiller en rolle i forhold til vaccinationsvilligheden. ”Målingerne viser også, at det i Danmark er den høje tillid til sundhedsmyndighederne, som spil,” forklarer Marie Fly Lindholt.
Kilde: Berlingske, s. 8
Interne anliggender: Englands landshold skal bære Boris Johnson frem – men det gider de andre briter ikke se på
Briternes splittelse efter brexit er blevet provokeret efter at Boris Johnson i forbindelse med EM i fodbold er blevet fotograferet udenfor Downing Street 10 stående på et kæmpe, engelsk flag. Skotterne spurgte i forbindelse med ovenstående flagseance, om Johnson var premierminister for hele Storbritannien eller kun England. Boris Johnson forsøger at bruge Englands succes under EM til at skabe sammenhængskraft og national stolthed på øerne ovenpå Brexit. Professor i britisk politik ved CBS, Edward Ashbee forklarer: ”Johnson forsøger med det store flag uden for Downing Street 10 at tilbageerobre retten til det flag, som den ekstreme højrefløj forsøger at tage patent på. Det er vigtigt for Johnson at vise, at ”engelskhed” er en identitet, ligesom ellers kun skotter, walisere og irere har,” forklarer Edward Ashbee. Men i sin iver efter at gøre det, og ved at fokusere på engelskhed ved at fremhæve det engelske landshold og det engelske flag og ikke det at være brite risikerer han at skubbe skotske, walisiske og nordirske briter fra sig. ”Jeg undrer mig som skotte - ligesom walisere og irere - over, hvorfor en såkaldt unionistisk premierminister aldrig ville gøre det samme for os,” har den kendte, skotske advokat Amar Anwar i den forbindelse skrevet på Twitter.
Kilde: Berlingske, s. 11
Naboskabspolitik: Slår vi England på den lange bane, hvis Mette Frederiksen trækker fodboldkortet?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver journalist, Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Selv om samtlige danskere i Storbritannien køber de frisatte billetter til semifinalen på Wembley, så vil de ikke syne af meget blandt de 60.000 tilskuere, som får lov at komme ind. [...] For flere politikere er det mere end træls. Der er udbredt sig en forbløffende enighed om, at den her sag er så vigtig, at den bør lande på regeringens bord. Gerne ved at statsminister Mette Frederiksen tager telefonen og ringer til Downing Street for at få sin kollega, Boris Johnson, talt til fornuft. [...] Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, luftede søndag aften på DR en tvivl om, hvorvidt danske fans blev særligt ramt af de britiske coronaregler for indrejse. Han havde hørt, at der var lempeligere regler for både spanske og italienske fans, når de to hold mødes på Wembley tirsdag aften. Det var vist noget med ”turister den anden vej”, mente Kasper Hjulmand. [...] Uagtet hvad der må ske, så afdækkede Hjulmands betragtninger de faktiske forhold, som de udspiller sig i en realpolitisk verden, hvor spillet domineres af de stærkeste. Som småstat vil Danmark ikke kunne stille meget op over for stormagterne Italien, Spanien og Storbritannien. Netop derfor har Danmark som et lille land gavn af internationalt samarbejde som EU, hvor det hverken er de store eller stærke, som dominerer, men hvor der netop tages hensyn til de små, som kan indgå i alliancer. [...] Skulle englænderne gå hele vejen, er det forudset, at jublen over at have løsrevet sig fra EU ingen ende vil tage. På det sæt minder situationen om den legendariske sommer 1992, da danskerne først stemte nej til Maastricht-traktaten og siden slog tyskerne i finalen og blev europamestre. Men spørgsmålet er, om Danmark vinder på den lange bane, hvis Mette Frederiksen trækker fodboldkortet nu.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20
Sundhed: Danmark vil have fodboldfans med til fest i smittens centrum, men får nej
Politikere fra Tyskland, Italien og Bruxelles har forsøgt at overtale UEFA til at flytte de sidste tre EM-kampe fra engelsk jord. I Danmark forsøger danske politikere til gengæld at få åbnet for adgang for flere danske fans på Wembley til semifinalen mellem England og Danmark. Politiken skriver, at begge dele ser ud til at mislykkes. Kampene er ikke flyttet og danske forsøg på at få lempet rejserestriktioner til England for danskere er blevet afvist. ”Det er vi selvfølgelig kede af, fordi vi ville jo allerhelst have set så mange danskere på stadion som overhovedet muligt. Derfor har vi også fra DBU's side arbejdet på at få lempet indrejsereglerne yderligere, men som det ser ud nu, lader det sig ikke gøre,” udtaler Jakob Jensen, direktør i DBU. Irene Petersen, professor ved University College, mener, at danskerne skal være glade for, at briterne ikke vil lukke danskere ind. ”Jeg tror ikke, at man måske helt har forståelsen i resten af Europa endnu for, hvor smitsom den her variant er. Desværre kunne jeg forestille mig, at andre europæiske lande kommer til at opleve noget af det samme som Storbritannien, hvis man ikke er opmærksom,” siger Irene Petersen. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en mail til Politiken, at han har hørt en britisk kollega ad om en mulig løsning, men at ”svarene har været ret konsekvente.” Jyllands-Posten skriver, at Boris Johnsen ikke nævnte Danmark, danske fans og EM-semifinalen med et ord, da han på et pressemøde mandag aften præsenterede køreplanen for en genåbning af Storbritannien.
Kilder: Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s.8
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. juli 2021