Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. marts 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 7. marts 2023



Dagens EU-tophistorier

Klima: Tysk u-vending - nu træder de på bremsen for udfasning af benzinbiler
Tyskland har forårsaget en forsinkelse i underskrivelsen af et EU-forslag, der stopper salget af benzin- og dieselbiler i Europa i 2035. Det skriver Politiken i dag. Tyskland stemte i efteråret for forslaget, men den liberale tyske transportminister, Volker Wissing, krævede forbrændingsmotorer, der kan køre på syntetiske brændstoffer (e-fuels), bliver undtaget, da han mener, at forslaget er for rigidt. Tysklands bilindustri og fagforeninger har kæmpet imod forslaget, som de frygter, vil koste omsætning og arbejdspladser, og denne modstand har fundet vej helt ind i den tyske regering. Den svenske EU-formandskab udskød hurtigt den formelle godkendelse af forslaget, alt imens resten håbede på, at den tyske kansler Olaf Scholz ville få sat sine liberale partifæller på plads. Det endte ikke med at ske. I stedet udtalte han om Volker Wissing, at han er "en fornuftig mand". EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen var forbi søndag til et møde, men heller ikke dette virkede til at hjælpe. "Vi arbejder stadig på det, men vi har haft en god og konstruktiv diskussion" udtalte von der Leyen efterfølgende. EU-Parlamentarikere er bekymrede for, at den tyske modstand vil betyde, at opbakningen til den grønne omstilling vil skride på grund af pres fra industri og fagbevægelse.
Kilde: Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU's ombudsmand åbner en undersøgelse, efter at en topembedsmand i Europa-Kommissionen fik gratis flybilletter og hotelophold fra regeringen i Qatar.
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondent, blandt andet: "En topembedsmand i Europa-Kommissionen modtog gratis flybilletter og hotelophold fra regeringen i Qatar, mens hans egne ansatte på vegne af EU forhandlede en lukrativ luftfartsaftale på plads med landet. Mandag kom det frem, at embedsmanden, estiske Henrik Hololei, som generaldirektør for mobilitet og transport selv vurderede potentielle interessekonflikter ved gaverne uden tilsyn. [...] I perioden fra 2015 til 2021 fløj Hololei ni gange med Qatar Airways på embedsrejser med billetter betalt af Qatars regering eller organisationer tæt på regeringen; i mindst ét tilfælde betalte landets regering også for et flere dage langt hotelophold. Som generaldirektør kan Holelei sammenlignes med en departementschef i et dansk ministerium, og sagen får nu EU's ombudsmand til at åbne en større undersøgelse af praksis på området. [...] Specifikt nævner hun tre eksempler, hvor Hololei med alt betalt deltog i konferencer om luftfart i Mellemøsten, uden at offentligheden kan få indblik i det. Sponsorturene fandt sted samtidig med, at ansatte under Holelei forhandlede en aftale med regeringen i Qatar, der sikrede Qatar Airways retten til at oprette direkte ruter til alle lufthavne i EU. [...] Netop luftfartsaftalen kom hurtigt i søgelyset i december, da en større korruptionsskandale ramte Europa-Parlamentet, fordi flere medlemmer frygtede, at Qatar på uærlig vis havde påvirket forhandlingerne. [...] Uden at gå i detaljer lyder det, at man nu vil ændre reglerne for, hvornår embedsmænd kan få omkostninger dækket af lande og organisationer uden for EU. At der indledes en undersøgelse af mistænkelige forhold i Europa-Kommissionen med tråde til Qatar, er en foreløbig kulminationen på en systemisk selvransagelse, der startede i december med anholdelsen af Europa-Parlamentets næstformand, græske Eva Kaili. [...] For at genskabe offentlighedens tillid til institutionen igangsatte den politiske ledelse i Europa-Parlamentet i januar et reformarbejde. De ønsker blandt andet at indføre et centralt register over alle medlemmers møder, rejser og modtagne gaver."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Andre EU-historier

Klima: Myndighed undersøger alternativer
Forbrugerombudsmanden har afholdt et dialogmøde om mærkningsordningen for grøn strøm, som er blevet kritiseret. Flere interessenter, herunder erhvervsorganisationer, Forbrugerrådet Tænk og flere myndigheder deltog i mødet, hvor man diskuterede ordningens fremtid. "Vi er lydhøre, hvis nogen mener, at tiden er løbet fra retningslinjerne, men der har ikke umiddelbart været stemning for, at ordningen skulle ophæves," fortæller kontorchef Karen Søndergaard fra Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden påpeger, at grundlaget for ordningen stadig vil være oprindelsescertifikaterne, som er den anerkendte standard for at sikre grøn strøm i EU, og at man ikke kan ændre EU-lovgivningen på dette område. Diskussionen om bæredygtigheden i grønne oprindelsescertifikater foregår også andre steder i verden, herunder hos klimastandarden SBTi.
Kilde: Børsen, s. 8-9

Det digitale indre marked: Undgå at sande til i EU-regler om cybersikkerhed
Børsen bringer en kronik af Casper Klynge, vicedirektør, Dansk Erhverv, Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, Dansk Industri, Malene Stidsen, programchef, Industriens Fond, Jakob Brandt, adm. direktør, SMV Danmark og Mikael Jensen, direktør, D-mærket. De skriver blandt andet: "Lad os starte med de kælderkolde fakta: Truslen om cyberangreb er en udfordring, der desværre er kommet for at blive. [...] Alene sidste år blev flere end halvdelen af alle danske virksomheder ramt af et cyberangreb. [...] Antallet af tilfælde taler for sig selv. Beskyttelsesniveauet skal med andre ord op. Om 20 måneder træder EU's Net og Informationssikkerhedsdirektiv (NIS2) i kraft, og tusindvis af danske virksomheder skal leve op til omfattende krav til it-sikkerhed. NIS2-direktivet regulerer virksomheder og myndigheder på cyber- og informationssikkerhedsområdet for at harmonisere og strømline sikkerhedsniveauet på tværs af EU's 27 medlemslande. De skærpede krav betyder, at organisationer skal forholde sig til blandt andet risikostyring, kontrol og tilsyn. Mens EU varsler store bøder, hvis kravene ikke efterleves, er den danske udmøntning af lovgivningen endnu ikke på plads. [...] Derudover gør direktivet virksomhederne ansvarlige for, at deres kritiske leverandører også lever op til de nye krav til informationssikkerhed for fortsat at kunne levere til de 1000 virksomheder. På den måde kommer tusindvis af underleverandører til at blive indirekte omfattet af NIS2-direktivet. [...] Derudover gør direktivet virksomhederne ansvarlige for, at deres kritiske leverandører også lever op til de nye krav til informationssikkerhed for fortsat at kunne levere til de 1000 virksomheder. På den måde kommer tusindvis af underleverandører til at blive indirekte omfattet af NIS2-direktivet. [...] I sidste ende vil D-mærket være med til at øge Danmarks samlede beskyttelse over for cyberangreb. Det er der brug for."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Klima: Vores selvforståelse som grøn frontløbernation er virkelig udfordret
Børsen bringer et debatindlæg af Jakob Dybdal Christensen, market director for Energi & Samfund, COWI A/S. Han skriver blandt andet: "Globale grønne investorer er på kort tid snurret rundt på hælen og begyndt at kigge mod vest med stor interesse. Årsagen er USA's Inflation Reduction Act, som med 369 mia. dollar i klingende skatterabatter til bl.a. klimavenlig brintproduktion, ptx og fangst af CO2 har været en øjenåbner. At det også er en øjenåbner for politiske beslutningstagere her på kontinentet, vidner heftig mødeaktivitet i Bruxelles om, hvor Net-Zero Industry Act som et Europæisk modsvar nu diskuteres. I Børsen udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S) sig 1. marts om Danmarks ambitioner og om at “ranke ryggen og vinde” - og understreger, at EU til fulde kan matche amerikanske ambitioner med 450 mia. euro i ubrugte midler over de næste fire år. Godt så - desværre bliver det nok ikke muligt at matche det amerikanske administrative snuptag med skatterabatter. Så meget kan tale for, at danske og europæiske investorer stadig må arbejde med de usikkerheder og krav om ekstra ansøgningsarmbøjninger, der skal til for at få lod i de europæiske støttemidler. EU's Innovationsfond har hidtil været det væsentligste værktøj i forhold til at uddele støttemidler - særligt til de for bl.a. Danmark så interessante ptx-projekter og CO2-fangstprojekter. [...] Derfor kan det også såre undre, at danske virksomheder ikke er lykkedes med at få midler fra EU's Innovationsfond til bare ét eneste projekt. Til sammenligning har Sverige hele syv med en samlet støtte på over 500 mio. euro. Danmarks selvforståelse som grøn frontløbernation er udfordret."
Kilde: Børsen, s. 39

Klima: Naturfredningsforening: Gør op med tekstilkirkegårdene
I en kommentar i Børsen skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, og Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet: "Eksporten af brugte tekstiler fra EU er tredoblet på bare tyve år. Det er helt absurd. Miljøminister Magnus Heunicke peger på udvidet producentansvar og sortering af tekstilaffald som løsningen. Men de redskaber tager ikke fat om problemets rod - nemlig den enorme overproduktion. Derfor bør vi have en national strategi for cirkulær økonomi med en ambitiøs tekstilindsats, hvor fokus ligger på affaldsforebyggelse. [...] Ministeren anerkender, at “vi skal væk fra den brug-og-smid-vækkultur, som modeindustrien i dag er præget af”. Han understreger, at “vi skal omstille os til en produktion og et forbrug, der ikke slider på kloden”. Det er vi i Danmarks Naturfredningsforening helt enige i. [...] Miljøministeren peger dernæst på løsningerne. Her nævner han, at vi skal se på muligheden for at indføre udvidet producentansvar for tekstiler på EU-niveau, og at vi til sommer skal sortere tekstiler ved husstanden. [...] Men al erfaring med udvidet producentansvar, som vi bl.a. kender fra elektronik, og som flere EU-lande har haft på emballager i mange år, viser, at det ikke nedbringer affaldsmængderne. Redskabet tager altså ikke fat i problemets rod, som er overproduktion. Ministeren fremhæver også sortering af tekstilaffald ved husstanden. Sorteringen skal ske med henblik på genanvendelse af affaldet. Øget genanvendelse løser heller ikke problemet med overproduktion. [...] Vores tøj produceres i stor stil uden for landets grænser, og affaldet havner også i udlandet. Derfor tæller CO2-aftrykket ikke med i 70 procentsmålet, som er et nationalt mål, og vi lukker øjnene for de skadelige konsekvenser af vores brug og smid væk-kultur. [...] Vi mener, at vi bør følge Concitos anbefaling og sætte et reduktionsmål på mindst 50 pct. i 2030. Et helt afgørende redskab til at nedbringe disse udledninger er en omstilling til cirkulær økonomi."
Kilde: Børsen, s. 11

Institutionelle anliggender: Erhvervsminister: “Europa skal vide, at hvis vi ikke speeder op, så placerer virksomhederne sig jo bare andre steder”
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er bekymret for USA's massive statsstøtte til virksomheder og opfordrer europæiske politikere til at skynde sig med at få pengene ud samt beslutningsprocesserne i gang for at sikre EU's konkurrenceevne og evne til grøn omstilling i forhold til USA. Det skriver Børsen i dag. EU's sagsbehandlingstider er også under angreb fra den danske biotekbranche, som oplever forsinkelser på op til syv år for godkendelse af nye biologiske stoffer til produktion. En kilde i kommissionen fortæller, at der ofte er forsinkelser på grund af ufyldestgørende ansøgninger og evalueringen i medlemsstaterne. En talsmand for EU-Kommissionen understreger, at der er et stærkt fokus på at støtte den grønne omstilling ved at fremme biologiske alternativer til kemikalier. Det er vigtigt at finde alternativer til kemiske pesticider, som er mere bæredygtige og respekterer både vores planet og helbred, fortæller han. EU-Kommissionen arbejder aktivt på at støtte denne proces ved at introducere flere organiske eller lavrisiko alternativer på markedet. Siden 2019 har de allerede godkendt 20 lavrisiko alternativer. Kommissionen har et fast mål om at reducere kemiske sprøjtemidler med 50 procent inden 2030, og deres fokus er rettet mod at opnå dette mål.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Milliardforretning i biotek truet af langsommelighed i EU
Peter Steen Mortensen, public affairs-chef i Novozymes, mener, at det fodslæbende EU-bureaukrati er med til at underminere Danmarks uforløste biotekpotentiale på 70 milliarder kroner. Det skriver Børsen i dag. Problemet med den langsomme sagsbehandling af EU-ansøgninger inden for biotekbranchen truer EU's konkurrencekraft i forhold til især USA, og fremdriften i den grønne omstilling lider også skade. “EU's Green Deal har et mål om, at brugen af kemiske pesticider skal ned med 50 pct. Det kræver, at landmændene har alternativer. Vi har disse alternativer, men det tager seks til otte år at få dem godkendt,” siger han. Peter Steen Mortensen påpeger, at det er et grundlæggende problem, at sagsbehandlerne i EU har stærkere kompetencer inden for kemi end inden for biosolutions, som er en grøn sektor. Han mener, at EU skal hæve vidensniveauet og skelne mellem grundlæggende forskelle for at løse problemet. Novozymes står selv med et problem med en langsommelig vej til markedet for biopesticider. "Amerikanernes Inflation Reduction Act har sat tingene på spidsen. Incitamenterne til at skabe grønne virksomheder og skalere dem op i USA gør det meget mere attraktivt for en producerende virksomhed at kigge til det amerikanske marked," udtaler han. Biosolutions sektoren i Danmark kan ifølge en analyse fra Copenhagen Economics ryge op på 105 milliarder kroner i 2030, men godkendelserne er en stor hindring for at nå dette mål. Erhvervsorganisationen DI arbejder på at skabe bedre vilkår for godkendelser, og EU-kommissionens Green Industrial Plan og det kommende forslag, Net Zero Industry Act, har til formål at sikre, at EU bevarer sin plads i konkurrencen med USA og Kina om grønne teknologier blandt andet ved at gøre det nemmere at drive grøn virksomhed i EU.
Kilde: Børsen, s. 18

Interne anliggender: Macron står med ryggen mod muren i gigantisk bølge af fransk vrede
Politiken bringer en analyse af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "Emmanuel Macron er uheldig. Hans første fem år som fransk præsident blev domineret af De Gule Vestes oprør og covid-19-epidemien, og hans anden præsidentperiode risikerer at blive påvirket af social uro og massive strejker. [...] For den sidste fase af parlamentets behandling af reformen, der hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år med krav om 43 års uafbrudt tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, falder sammen med meldinger om, at inflationen på fødevarer vil nå 15 procent i løbet af foråret. [...] Derfor handler demonstrationerne og strejkerne, der flere steder vil vare ugen ud, ikke kun om pensionsreformen. 75 procent af befolkningen er imod reformen, viser en måling offentliggjort mandag, og præsidentens popularitetstal rasler ned. [...] Efter seks år med Emmanuel Macron ved magten har Frankrig det ikke godt. Den offentlige gæld er 114 procent af bruttonationalproduktet, underskuddet på finansloven er større end i sammenlignelige lande, og betalingsbalancen slår regelmæssigt nye rekorder i underskud. [...] Emmanuel Macron gik i 2017 til valg på et storstilet reformprogram, som i bogform hed intet mindre end 'Révolution'. Men det har været småt med reformer. En arbejdsmarkedsreform skaber mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvilket var tiltrængt ligesom pensionsreformen, der bringer pensionsalderen på niveau med det øvrige Europa, men som er langt fra den ambitiøse pensionsreform, som voldsomme protester og coronakrisen i 2020 tvang præsidenten til at opgive. Derfor lyder spørgsmålet: Hvad nu? Den alvorlige økonomiske situation gør det svært at lancere kostbare reformer. Frankrigs andel af vedvarende energi er under det mål, EU har fastsat, og præsidenten sætter langt om længe gang i udviklingen af havmøller. Det koster penge, og Emmanuel Macrons ambitiøse plan om konstruktion af nye atomkraftværker vil igen tvinge Frankrig ud på lånemarkedet."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: EU og USA må konfrontere Kina sammen
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Selvom det er Ruslands invasion af Ukraine for et år siden og de deraf følgende konsekvenser for Europa, der lige nu optager regeringer og offentligheden i vores del af verden, så er det rivaliseringen mellem stormagterne i øst og vest, Kina og USA, der former århundredets største og vigtigste geopolitiske brudlinje. [...] Spændingerne vokser. [...] Men mens USA går frontalt i clinch med den kinesiske gigant, så kritiserer nogle udenrigseksperter EU for at pleje sine økonomiske interesser i Kina - og sin afhængighed af kinesiske råvarer - og lade den amerikanske allierede udkæmpe slaget mere eller mindre alene. Eksempelvis holdt europæiske ledere sig på sidelinjen, da USA nedskød den kinesiske ballon ud for sin sydøstlige kyst. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har dog gjort det klart, at en rød linje overskrides, hvis Kina begynder at levere våben og ammunition til Rusland. Et scenarie, som USA har advaret om. USA's præsident, Joe Biden, lægger op til, at ”ligesindede lande skal stå sammen”. Men EU er ikke en nation og kan have vanskeligt ved at tale med én stemme. [...] EU er mere villig end USA til at samarbejde med Kina og ser i mindre grad det store land i øst som en eksistentiel trussel. Men Europa bør ikke betragte den nye kolde krig som en bilateral magtkamp mellem Kina og USA. Dette vil blot gøre det gamle kontinent irrelevant og utroværdigt i den nye verdensorden samt give Kina blod på tanden til at tilrane sig mere indflydelse. Det er ikke i USA's eller Europas interesse, at EU blot påtager sig rollen som passiv tilskuer til det 21. århundredes største magtopgør. [...] Europæerne skal ikke gøre skade på sig selv i forsøget på at holde Kina i ave, men udnytte kinesernes store interesse i EU's markeder som redskab til at øve indflydelse på Beijing."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Interne anliggender: Nødstedte fængsler får millioner - og kulturlivet får en del af regningen
Berlingske skriver i dag om en ny aftale, som regeringen har indgået med De Konservative, Dansk Folkeparti og SF for at genoprette Kriminalforsorgen. Aftalen indebærer, at kulturlivet i Danmark skal betale en moms for at finansiere initiativer, der skal løse de alvorlige problemer, som det danske fængselsvæsen står overfor. Tidligere har De Konservative og Dansk Folkeparti afvist at pålægge kulturlivet en ekstra regning for at redde fængselsvæsenet. Det nye forlig sikrer, at Kriminalforsorgen får tildelt 200 millioner kroner, som skal anvendes til at forbedre fængselsbetjentenes arbejdsforhold og øge sikkerheden i fængslerne. Aftalen, som strækker sig til og med 2025, bliver betragtet som væsentlig for genopretningen af Kriminalforsorgen af justitsminister Peter Hummelgaard (S). En moms på kulturlivet blev introduceret som en finansieringskilde efter en EU-dom blev genfortolket, som betyder, at kunstnerisk arbejde ikke længere er fritaget for moms i Danmark. "Det er en væsentlig del af det her. Der har været spurgt adskillige gange, men nu har vi rent faktisk også sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor notatet fra Gorrissen Federspiel er vedlagt," siger justitsministeren, som henviser til advokatvurderingen, som forklarer indførelsen af kulturmomsen. Dog mangler justitsministeren fortsat svar fra EU-Kommissionen om deres vurdering af EU-dommen, men siger, at de er klar til at trække støtten, hvis EU-Kommissionen underkender Skatteministeriets vurdering af, at Danmark skal indføre en kulturmoms.
Kilde: Berlingske, s. 6

Klima: Heunicke går i brechen for kunstgræsbaner: "Et forbud vil have en massiv negativ effekt på folkesundheden og foreningslivet"
Altinget bringer i dag en artikel om den danske regering, som går imod EU's anbefalinger ved at arbejde for at frede kunstgræsbaner fra et forbud mod mikroplast. Miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarer, at et forbud vil få for vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden og foreningslivet. I stedet foreslår regeringen krav om tiltag, som reducerer udledningen af mikroplast til miljøet. De rette inddæmningstiltag kan reducere udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner med 90 procent ifølge EU's risikovurderingskomité (RAC). Der er dog behov for adfærdsændring hos brugerne. Miljøministeren mener, at en brøkdel af det samlede problem med mikroplast kommer fra kunstgræsbanerne, og derfor vil tiltag i stedet for et forbud være tilstrækkeligt. "Kommer vi til en situation, hvor der er flere alternativer, som ikke skader miljøet, så støtter jeg fuldt ud, at vi skal bruge de alternativer, men indtil da, så ville jeg være bekymret, hvis der kommer flertal for et forbud i EU," lyder det fra Heunicke.
Kilde: Altinget

Klima: SF vil have en annoncering af CO2-afgift på landbruget, før ekspertgruppens anbefalinger lander
Altinget skriver i dag, at SF opfordrer regeringen til at indføre en afgift på landbruget allerede nu på 750 kroner pr. udledt ton CO2e. Selvom anbefalingerne om en sådan afgift først forventes til sommer, mener SF, at det vil sætte gang i landbrugets grønne omstilling. SF's forslag bakkes op af Klimarådet, der i en nylig rapport understreger, at en afgift på landbruget spiller en central rolle, hvis Danmark skal nå klimamålene. Rådet anbefaler også at annoncere en afgift nu, da "usikkerhed om den fremtidige regulering skaber tilbageholdenhed i forhold til at investere i drivhusgasreducerende tiltag," lyder det i rapporten. Klimarådet har nu konkluderet i tre år i træk, at vejen til 2030-målet endnu ikke er anskueliggjort, og at der skal handles nu og her, hvis Danmark skal nå 2025-målet.
Kilde: Altinget

Sundhed: Nyt fokus på "stille pandemi" i EU
Sverige bruger sin rolle som formandsland for EU til at øge opmærksomheden omkring antimikrobiel resistens, specifikt antibiotikaresistens, som anses som en af de største sundhedstrusler i vores tid. Det skriver Altinget. EU-ministre, embedsmænd og sundhedseksperter diskuterer i Stockholm over to dage, hvordan EU bedre kan bekæmpe denne trussel, der forventes at overhale kræft som den andenstørste dødsårsag i verden inden 2050. Sverige ønsker at øge EU's bidrag til at reducere antibiotikaresistens globalt og fremme bæredygtig adgang til effektive antibiotika. Dette inkluderer en mere restriktiv brug af antibiotika og forbedret sundhedspleje. EU-Kommissionen vil fremlægge et forslag om antibiotikaresistens i EU i løbet af de kommende uger, som derefter vil blive diskuteret mellem EU's 27 medlemslande. Sverige vil lede forhandlingerne i sin egenskab som formand for Ministerrådet.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Marie Bjerre: Fortsat ret til analogt liv er en bjørnetjeneste
Berlingske bringer et interview med den danske regerings første digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), som har ansvaret for den offentlige digitalisering, for Digitaliseringsstyrelsen og for erhvervslivets vækst og udvikling. "Min opgave er at lave det koordinerende arbejde, og der kommer en bølge af ny regulering på området fra EU. Her er det vigtigt, at Danmark har en stemme også tidligt i debatten," fortæller Bjerre. Hun har allerede holdt et møde med den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som har ansvaret for digitalisering i hele EU. Hun mener, at Danmark ikke skal digitalisere mindre i fremtiden, men snarere fokusere på at digitalisere, hvor det er nødvendigt, og gøre det på en fornuftig måde. Bjerre mener, at digitaliseringen skal have et formål og ikke blot digitaliseres for digitaliseringens skyld.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Interne anliggender: Danmark er forbrydernes paradis - og i fremtiden bliver det endnu værre
Berlingske bringer en kommentar af Sofie Carsten Nielsen, europaordfører for Radikale Venstre, Zenia Stampe, retsordfører for Radikale Venstre, og Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. De skriver blandt andet: "Det kan siges enkelt: Danmark er attraktiv for internationale forbrydere. Således lyder det i Justitsministeriets seneste årlige redegørelse om det danske europolsamarbejde, at det "fortsat er Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi." Sådan har det lydt længe, men i år er problemerne større, for det europæiske samarbejde udvikler sig løbende, mens det danske forbehold på retsområdet betyder, at dansk politis muligheder for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet sakker ret agterud sammenlignet med politiets muligheder i andre EU-lande. [...] I 2022 blev en ny Europol-forordning vedtaget i EU, som har den direkte konsekvens for Danmark, at politimyndighederne ikke må modtage hjælp fra Europol til at behandle store datasæt - et område, som har voksende betydning for succesfulde efterforskninger. Dansk politi mangler også direkte adgang til fælles analyser i konkrete efterforskninger. [...] Fremadrettet bliver det endnu værre. [...] Også i politisamarbejde, som ikke er direkte tilknyttet Europol-institutionen, får betjente bedre værktøjer, mens dansk politi stadig må fiske efter forbrydere med brevpost og analog teknologi. En EU-forordning fra 2022 iværksætter automatisk dataudveksling mellem europæiske politimyndigheder om fingeraftryk, dna og registrering af køretøjer, men heller ikke det samarbejde bliver dansk politi en del af. Danmark har heller ikke nogen glæde af den relativt nyetablerede og højst succesfulde Europæiske Anklagemyndighed EPPO, som efterforsker og retsforfølger sager om korruption, grænseoverskridende momssvig og hvidvask af penge. [...] Den Europæiske Anklagemyndighed siger det klart nok: Når vi ikke samarbejder, øges risikoen for, at korruption, grænseoverskridende momssvig og hvidvask af penge kan forblive uopdaget i Danmark. [...] Det er gået fra ondt til værre, og den udvikling fortsætter i årene fremover. Den danske befolkning er langt mere positiv over for EU end gennemsnittet for EU og beviste det jo også med jordskredssejren til fordel for at ophæve forsvarsforbeholdet tilbage i juni måned. På den baggrund må det være på tide at få retsforbeholdet bragt på dagordenen, så vi kan give dansk politi de bedste muligheder for at efterforske internationale kriminelle bander på lige fod med politimyndighederne i det øvrige EU."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Interne anliggender: Danmark kæmper imod pressefriheden i Europa. Det er besynderligt
Berlingske bringer en kronik af Zoé Elkær Nicot, stifter, European Debate Initiative. Hun skriver blandt andet: "Ifølge World Media Press Freedom er Polen, Grækenland, Malta, Ungarn og Bulgarien bundskrabere, når det gælder pressefrihed. [...] Danmark har heldigvis førertrøjen - og det forpligter. I september 2022 præsenterede Europa-Kommissionen en plan for at forsvare mediernes redaktionelle uafhængighed, beskytte mod uhensigtsmæssige markedsfusioner, sikre indholdsmoderation på sociale medier samt beskytte public service-medier. Selvom udfordringerne i det europæiske medielandskab ikke kan indkapsles i én samlet analyse, giver det mening at sætte fælles, forpligtende standarter, også hvis vi som blok har et ønske om at eksportere demokratiske værdier ud i verden. Desværre har Danmark sat sig utilfredst i hjørnet. Folketingets Europaudvalg sendte i slutningen af 2022 en begrundet udtalelse til Kommissionen. Havde ni ud af de 27 nationale parlamenter sendt en sådan udtalelse, ville det blive til et "gult kort" - en nødbremse, der anvendes yderst sjældent. [...] Den danske tilgang viser, på linje med protesterne om mindstelønsdirektivet, hvordan EU-politikken gøres til et rent indenrigspolitisk, strategisk virkemiddel. [...] I udtalelsen til Europa-Kommissionen skriver flertallet af Folketinget, at "nyhedsmedier sprogligt, kulturelt og emnemæssigt i høj grad er rettet mod en specifik medlemsstat". [...] Danmark bør som stærkt demokrati kæmpe for frie, uafhængige og pluralistiske medier i hele EU. [...] Globalt set er EU fortsat en højborg for mediefrihed, men bekymrende tendenser i en række EU-lande kalder på fælles handling. [...] Mediefrihedsloven er desuden baseret på EUs årlige rapporter om retsstatssituationen, som gør status på mediefrihed og -pluralisme i EUs medlemslande. [...] Særligt set i lyset af problemer med retsstaten i en række EU-lande, er denne kobling central. Det er altafgørende, at Danmark gennem EU sætter ind for at sikre frie medier i hele EU."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Interne anliggender: Hård kritiker af Putin vinder overraskende stort i Estland
I en analyse i Politiken skriver Claus Blok Thomsen, avisens korrespondent i Tallinn, blandt andet: "Estlands massive støtte til Ukraine vil fortsætte, efter at den estiske statsminister, Kaja Kallas, og hendes liberale Reformparti søndag vandt en markant sejr ved landets parlamentsvalg. [...] Kaja Kallas har internationalt markeret sig som en af de mest hårdtslående kritikere af Putin. Hun har talt for hårde sanktioner mod Rusland og stået fast på, at krigen i Ukraine kun kan afsluttes, når de russiske styrker er blevet drevet ud af alle besatte områder. [...] "Vi er nødt til at investere i vores sikkerhed, fordi vores aggressive nabo ikke er forsvundet og heller ikke vil forsvinde", sagde hun på valgnatten med adresse til Rusland, som Estland grænser op til. Hendes valgsejr kan dårligt læses som andet end en stor cadeau fra en bred skare af vælgerne for hendes opbakning til Ukraine. Samtidig vil et godt gæt være, at der i både Nato og EU nu lyder et lettelsens suk, fordi en regeringskoalition med det højrenationalistiske parti Ekre i spidsen kunne have slået skår i den europæiske støtte til Ukraine. Ekre har ført valgkamp på, at ukrainske flygtninge skulle sendes hjem, og at det estiske forsvar skulle beholde sine tunge våben frem for at give dem til Ukraine. [...] Samtidig kan man - forsigtigt ganske vist - også læse Ekres tilbagegang ind i en bredere tendens, hvor populistiske kræfter i både Europa og USA mister noget af pusten. [...] Allerede på valgnatten gik de første forhandlinger om en ny regeringskoalition i gang, men først om en til tre uger ventes Kaja Kallas at præsentere de partier, hun vil danne sin nye regering sammen med. På valgnatten understregede hun dog, at det højrenationale parti Ekre ikke er et af dem."
Kilde: Politiken, s. 10

Migration: Storbritannien vil slå hårdt ned på ulovlige bådmigranter
Den britiske regering har offentliggjort et kontroversielt lovforslag, der vil gøre det muligt at tilbageholde, udvise og forbyde migranter, der rejser ind i Storbritannien ad "ulovlige ruter", fra at bosætte sig eller opnå statsborgerskab i landet. Det skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad i dag. "Jeg er fast besluttet på at indfri mit løfte om at stoppe bådene. Så tag ikke fejl; hvis du kommer her på ulovlig vis, får du ikke lov til at blive," siger den britiske premierminister Rishi Sunak. Forslaget vil være en markant stramning af den nuværende britiske lovgivning på migrationsområdet og det forventes, at det vil medføre storpolitisk debat og en diskussion om, hvorvidt dens indhold strider imod FN's flygtningekonvention. Nu rapporteres der tilmed om, at dele af det konservative bagland er villige til at melde Storbritannien ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at få friere hænder til at stoppe trafikken. Ifølge The Guardian vil lovforslaget pålægge det britiske indenrigsministerium at udvise bådmigranterne så hurtigt som muligt til Rwanda eller et "sikkert tredjeland". Dog vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol granske Rwanda-aftalen for fejl og mangler, før bådmigranter kan blive sendt til landet. Velgørenhedsorganisationen Refugee Council mener, at regeringens mangelfulde lovgivning vil være i strid med FN's flygtningekonvention og vil medføre enorme omkostninger, og at lovgivningen vil være ineffektiv, hvis man ikke kan styre systemet ordentligt.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Tvivl om pyrolyse
Klimarådet vurderer, at der er en stor risiko forbundet med reduktionspotentialet ved pyrolyse. Selvom teknologien kan spille en væsentlig rolle i EU, hvis den bliver godkendt, er den endnu ikke tilstrækkeligt afprøvet, ifølge en rapport.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Følg Amsterdam og forbyd fossile reklamer
I et læserbrev i Information skriver Jonatan Krause-Jensen, studerende, blandt andet: "Sidste uge slog Klimarådet igen fast, at Danmarks omstilling ikke lever op til de politiske skåltaler – Danmark er hverken på vej til at opfylde egne eller europæiske klimamål. Én af de klare anbefalinger fra Klimarådet er, at der også må sættes politisk fokus på udledninger fra vores forbrug og import. [...] For de danske klimamål dækker i dag kun de indenlandske udledninger. Det betyder, at der er en kæmpe blind vinkel i hele Danmarks klimapolitik. De skadelige virkninger fra de mest klimabelastende produkter, som fossile biler og flyrejser, er begyndt at fylde mere på den politiske scene, men forslag om at stoppe reklamer for disse er fraværende på regeringens politikpalette. Vi ved, at reklamer flytter holdninger. [...] Derfor giver det mening at forbyde reklamer for flyrejser samt fossile brændsler og fossile biler. [...] Netop disse produkter er blevet forbudt at markedsføre i Amsterdams metro og bymidte, og Stockholm har også for nylig sat mål om at forbyde al reklame, som driver forbruget af fossile brændsler op. [...] At forbyde reklamer for fossile brændsler, fossile biler og flyrejser er en start. Med tiden får vi forhåbentlig bedre tal for udledningerne på forskellige områder, som vil gøre det muligt med en mere finkornet og omfattende regulering – og det er der i den grad behov for, hvis vi skal leve op til de danske og europæiske klimamål."
Kilde: Information, s. 18

Grundlæggende rettigheder: Jurister: Lovforslag om bortadoption før fødslen kan krænke menneskerettigheder
Information skriver i dag, at social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker at fremlægge en ændring af den danske adoptionslov, som vil tillade myndighederne at træffe beslutning om bortadoption af et barn, allerede før barnets fødsel, under "helt ekstraordinære omstændigheder". Ændringen har vakt bekymring hos Institut for Menneskerettigheder, som mener, at den kan bringe Danmark i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og kan resultere i overtrædelser af barnets og forældrenes ret til familieliv. Planen er en del af en bredere lov, der sigter mod at styrke rettighederne for børn og unge med særlige behov, der skal anbringes eller bortadopteres. Antallet af bortadoptioner uden forældrenes samtykke er steget betydeligt i de seneste år, og den planlagte ændring har til formål at beskytte spædbørn, der ville blive bortadopterede eller anbragt som spædbørn. Institut for Menneskerettigheder og andre organisationer mener imidlertid, at en tvungen bortadoption allerede før fødslen kan krænke barnets og forældrenes rettigheder og er bekymrede over den planlagte ændring. "En bortadoption er det mest drastiske indgreb, myndighederne kan gøre i retten til familieliv, som er en virkelig veletableret menneskerettighed. Set ud fra et menneskeretligt synspunkt er det meget mærkeligt at tage den mest drastiske beslutning på et ikke oplyst grundlag," siger Anette Faye Jacobsen, fra Institut for Menneskerettigheder. Ifølge Institut for Menneskerettigheder stiller Den Europæiske Menneskeretsdomstol meget høje krav til processen i sager om tvangsbortadoption, da indgrebet har så ultimativ karakter. Domstolen kræver, at der skal foreligge relevante og aktuelle oplysninger om barnet og dets forhold til forældrene, og instituttet mener, at det vil være yderst vanskeligt at opfylde disse krav, hvis beslutningen om tvangsbortadoption træffes inden fødslen. Instituttet mener, at der vil være stor risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil fastslå, at en sådan afgørelse inden fødslen vil udgøre "en krænkelse af barnets og forældrenes ret til familieliv, idet en sådan afgørelse vil hvile på et ufuldstændigt grundlag, hvor der både mangler viden om barnet og om barnets relation til sine forældre".
Kilde: Information, s. 4-5

Interne anliggender: Orbán drømmer ligesom Putin om fortidens imperier
I en kommentar i Information skriver Richard Swartz, forfatter og klummeskribent, blandt andet: "Alle populister er ikkedemokrater. Og alle ikkedemokrater er nationalister. [...] Det samme er Viktor Orbán, den mest begavede og succesrige af dem. Selv kalder Orbán sig "illiberal demokrat". Det er politisk nonsens og en absurd selvmodsigelse, givet at demokratiet ikke kan eksistere uden grundlæggende tilvalg af liberale værdier. Som den habile populist Orbán er, undgår han at kalde sig nationalist – det ord har i dagens internationale og globaliserede verden fået odiøs klang. [...] Næsten alle Europas nationer har på et tidspunkt i historien været større stater end i dag. Ungarn er ikke en undtagelse. [...] Den historiske revisionisme lever i høj grad i dag, og i kraft af stor folkelig støtte har Orbán gjort den til sin politik. [...] I sommeren 2014 præsenterede Orbán for første gang sit ’illiberale’ program, endda under et besøg hos det ungarske mindretal i Rumænien – en klar provokation. [...] At tale om at omgøre Trianon i internationale fora ville dog vække europæisk skandale. Så kun over for hjemmepublikummet gør Orbán det – mellem linjerne. Og bliver forstået. Og nu har Ruslands angrebskrig mod Ukraine igen åbnet døren
til etnisk udrensning, folkedrab og gentegnede kort også andre steder i Europa. Det kunne ingen have forestillet sig før den 24. februar 2022. Med en mulig undtagelse af den visionære nationalist Orbán. Var Putins ’militære specialoperation’ lykkedes og Ukraine erobret, skal han ifølge rygter have lovet Orbán den del af Karpatho-Ukraine, hvor ungarerne bor. Og Orbán var klar til at beordre indmarch. [...] Til Moskva, sagde Tito: "Ganske vist skændes vi nogle gange, men vi er begge kommunister, og jeg kan ikke modstå presset fra USA, medmindre I giver mig
våben og kreditter." Russerne blev nervøse, og Tito fik, hvad han ville. [...] Tito mestrede dobbeltspillet. Hans Jugoslavien havde dog en større grad af suverænitet, end Orbáns Ungarn har som medlem af EU og NATO. Men Bruxelles (og Berlin) tøver stadig med at sætte et effektivt stop for hans nationalistiske tankegang. Det kan nok kun hans egne landsmænd – paradoksalt nok."
Kilde: Information, s. 2

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark