EU i dagens aviser tirsdag den 8. februar 2022

Dagens EU-tophistorier


Sikkerhedspolitik: Nu er alles øjne rettet mod Putin og Moskva
Frankrigs og Tysklands ledere tager nu til Moskva for at mægle i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det skriver flere medier. Ruslands opmarchering af mere end 130.000 soldater på grænsen til Ukraine har fået USA, NATO og EU til at advare om en mulig russisk invasion af Ukraine. Rusland benægter planer om at invadere Ukraine og siger, at troppeopstillingerne er respons på vestlig oprustning. I går drog Frankrigs præsident, Emmanuel Macron så til Moskva for at mødes med Vladimir Putin, Ruslands Præsident, for at tale konflikten i ro. Om en uge dukker Tysklands forbundskansler, Oluf Scholz op i Moskva for at forsøge det samme. Samtidig signalerer Putin med sit besøg i Kina under åbningen af Vinter-OL, at han har opbakning fra Kina. Rusland har længe forlangt, at NATO lover ikke at gøre Ukraine til medlem af forsvarspagten, og at de derudover også afholder sig fra at flytte styrker rundt i nabolande til Rusland. NATO har længe afvist de russiske krav om vetoret omkring indlemmelsen af nye, østeuropæiske NATO-medlemslande, og beskylder Putin for at tage Ukraine som gidsel i hans sikkerhedspolitiske spil. Men nu vil Macron glatte ud. "Ukraines sikkerhed og suverænitet - og alle andre europæiske landes - kan vi ikke gå på kompromis med, men det er også legitimt for Rusland at spørge til sin egen sikkerhed," udtalte Macron i forbindelse med sin afrejse til Moskva. Både Storbritannien og USA har i de seneste dage sendt flere soldater til østeuropæiske NATO-lande for, som Ben Wallace, Storbritanniens forsvarsminister, sagde: "at styrke NATO's østlige flanke mod en eventuel russisk aggression. Fra EU's side har EU-kommissionsformand, Ursula Von Leyen, sagt, at EU er nødt til at blive mindre afhængig af russisk gas, fordi der er "tiltagende tegn på, at Rusland vil bruge gasleverancer til Europa som et politisk redskab ved forhandlinger."

Berlingske skriver, at EU's to store nationer endelig har påbegyndt forhandlinger om at afværge en eskalering af konflikten og en mulig russisk invasion af Ukraine. Emmanuel Macron er draget til Moskva, Olaf Scholtz er først taget til USA for at mødes med den amerikanske præsident Joe Biden, hvorefter han i næste uge mødes med Vladimir Putin i Moskva. Samtidig er Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister, endnu en gang draget til Ukraine for at vise tysk støtte til landet. I Børsen citeres Baerbock for at sige, at hun vil gøre det "umiskendeligt klart, hvor vi står: Vi er Ukraines partner i EU, Nato og G7, uden nogen hvis'er eller men'er i forhold til landets territoriale integritet og vi er på ukrainernes side. Sammen vil vi besvare yderligere russisk aggression mod Ukraine med barske, meget konkrete tiltag." Emmanuel Macron kritiseres før mødet med Putin for at handle alene på EU's vegne, og både Ukraine, Polen og de baltiske lande frygter, at Macron vil give indrømmelser til Putin for at kunne drage succesfuldt hjem med noget, der minder om en aftale. Derudover er ukrainsk tiltro til tysk hjælp begrænset. Tyskerne har nægtet at sælge forsvarsvåben til Ukraine, ligesom Tyskland også har blokeret for estiske leverancer af våben, købt i Tyskland, til Ukraine.

I en analyse i Information skriver avisens Europakorrespondenter, Mathias Sonne og Tore Keller, blandt andet: "Listen over den franske præsident, Emmanuel Macrons, telefonsamtaler de seneste dage er imponerende: Den indeholder blandt andet Ruslands præsident, Vladimir Putin, USA's præsident, Joe Biden, EU-rådsformand Charles Michel, Tysklands kansler, Olaf Scholz, NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson. Mandag kronede Macron sin diplomatiske speeddating med en tur til Moskva, hvor han satte sig ansigt til ansigt med Putin for at skabe et europæisk fundament for at løse konflikten om Ukraine. [...] Alligevel fik Macron op til mødet skabt usikkerhed om den franske position. “Der kan ikke gås på kompromis med Ukraines eller nogen anden europæisk stats sikkerhed og suverænitet, men det er legitimt for Rusland at spørge til sin egen sikkerhed,” sagde den franske præsident til avisen Journal du Dimanche. “Ruslands geopolitiske mål i dag er helt klart ikke Ukraine, men en afklaring af reglerne for sameksistensen med NATO og EU. Hvorvidt Macron ser denne “afklaring” som legitim, er stærkt omstridt. Men i samme interview beklagede den franske præsident, at hans og Angela Merkels forslag om en EU-Rusland-konference sidste vinter blev skudt ned af en række andre EU-lande - et vink med en vognstang om, hvor alvorligt Macron mener det med Europas “strategiske autonomi”. [...] I mellemtiden vil USA sende forstærkende NATO-tropper til Østeuropa, der generelt er fortalere for en benhård linje mod Rusland. Skandinavien og Storbritannien er derimod mest fikseret på at følge den amerikanske linje i NATO, mens EU's tre største lande, Frankrig, Tyskland og Italien, frem for alt har virket tøvende. At dømme på både Scholz' og især Macrons diplomatiske aktiviteter er der dog en mere ensartet europæisk linje på vej. Både i Elysee-paladset og i Kanzleramt i Berlin forsikrer man således, at Scholz og Macron har afstemt deres ruslandspolitik med de europæiske partnere."

I et indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Jørgen Ullerup, blandt andet: "I håbet om at deeskalere krisen omkring Ukraine mødtes Frankrigs præsident og EU-formand, Emmanuel Macron, mandag i Kreml med Ruslands præsident, Vladimir Putin. [...] Forud for mødet understregede Putin torsdag aften i en telefonsamtale, at han så frem til en “kvalitetssamtale” med Macron for at nå til bunds i tingene, oplyste en kilde i Élysée-palæet til avisen Le Figaro. Men på forhånd var det begrænset, hvad Macron kunne tilbyde for at tilfredsstille Putin på mødet, der ikke var slut ved redaktionens slutning. [...] Men sandheden om, at hverken stater eller præsidenter har venner, men udelukkende interesser, gælder også for de to ledere. Macron er ofte blevet skuffet over Putin. Hans fremstrakte hånd har ikke givet nogen synlige resultater, men har derimod givet næring til skepsis mod Frankrig i en række øst- og centraleuropæiske lande."

Europakorrespondent Michael Seidelin skriver i en nyhedsanalyse i Politiken blandet andet: "Emmanuel Macron var i Moskva som fransk præsident og ikke i sin egenskab af topfigur i det franske EU-formandskab. Frankrig har siden 2014 været det europæiske land, der har forsøgt at organisere dialogen med Rusland om krisen i Ukraine, og Emmanuel Macron har alene i den seneste uge været i telefonisk kontakt med Vladimir Putin tre gange. Og russerne lægger ikke skjul på, at Frankrig er den eneste europæiske magt, de tager alvorligt i krisesituationer som den aktuelle. [...] Besøget i Moskva bekræfter præsident Macrons rolle som den ledende politiske kraft i Europa - så længe det varer, for lige nu er der tale om en midlertidig arbejdsdeling, i erkendelse af at forbundskansler Olaf Scholz er ny på den internationale scene. Tyskland vejer langt tungere økonomisk end Frankrig, og dertil kommer, at Olaf Scholz har bebudet, at Tyskland skal spille en mere aktiv rolle på den internationale scene end hidtil. Tilbage er Frankrig, for russerne har flere gange gjort det klart, at de ikke ønsker forhandlinger med EU, og franske diplomater giver udtryk for forundring over, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har talt om sanktioner mod Rusland, der går videre end dem, USA har foreslået."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; B.T., s. 14; Berlingske, s. 7; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 4; Børsen, s. 17

Sikkerhedspolitik: USA vil være Putins nye gasven, men det er svært at undvære præsident Putin
Hvis der udbryder krig i Ukraine og russerne lukker for gasleverancerne til Europa, så vil europæerne kunne holde den kørende med gas indtil marts eller april - afhængigt af vind, vejr og verdensmarkedet. Derfor har USA og EU i mandags genstartet deres energisamarbejde, som ellers var sat på pause under præsidents Trumps regeringstid, skriver Politiken. USA ser gerne, at europæerne bliver mindre energiafhængige af Rusland, som leverer 40 procent af den europæiske gas. Ad flere omgange har amerikanerne krævet, at EU køber mere amerikansk LNG-gas og at Nordstream 2 gasledningen mellem Rusland og Tyskland lukkes. Men tilgængelig LNG-gas er bundet af langvarige kontrakter til blandt andet asiatiske lande, og derfor har overskydende gas en høj pris. Seniorøkonom i Commerzbank, Bernd Weidensteiner udtaler til Deutsche Welle, at den eneste mulighed på kort sigt, er at løse energimanglen ved at bygge flere kulkraftværker, men at det vil gå imod den klimapolitiske dagsorden. Og hvis EU skulle lykkes at forhandle LNG-aftaler på plads, så er der kun få anlæg i Europa, som kan håndtere gastypen, og der eksisterer endnu ikke infrastruktur i Europa til at fordele gassen fra anlæggene. EU-kommissionsformand Ursula Von Leyen fortalte for nylig til Financial Times, at EU er i færd med at ruste sig til alle scenarier, inklusive en gaskrig med Rusland. "Dette scenarie vil være meget svært for EU, men også for Rusland på grund af deres endimensionelle økonomi, og vi vil gøre alt for at beskytte borgerne mod effekterne," sagde Ursula von der Leyen blandt andet. Ifølge Berlingske og Ekstra Bladet fortæller Ursula von der Leyen videre, at EU udover USA også har indledt forhandlinger om øgede gasleverancer fra Norge. I Politiken advarer Simone Tagliapietra, seniorforsker i energi og klima ved Tænketanken Bruegel i Bruxelles, advarer dog, at en gaskrig med Rusland vil gå hårdt udover Europa, da det er svært at erstatte russisk gas. "Så den bedste løsning set med europæiske øjne er klart, at man finder en mindelig løsning på Ukraine-konflikten, så den russiske gas kan blive ved med at flyde til Europa," forklarer Simone Tagliapietra.
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Zuckerberg truer med at lukke for Facebook og Instagram i Europa
Berlingske skriver, at en presset Mark Zuckerberg truer med at lukke for Facebook og Instagram i Europa, hvis ikke der forhandles en ny aftale på plads mellem EU og USA, som sikrer, at Facebook stadig kan overføre europæiske brugerdata til USA. EU har underkendt den tidligere aftale, da man fandt, at der var for stor risiko for, at efterretningstjenester og myndigheder kan få fingrene i den dårligt beskyttede data. I Metas årsrapport skriver virksomheden direkte, at lukning af aktiviteter i Europa vil være konsekvensen, hvis ikke det er muligt at behandle europæiske brugerdata i USA. Til B.T. siger Benjamin Rud Elberths, digital rådgiver og ekspert i sociale medier, at Meta's udmelding handler om, "at de sætter en pistol for panden af politikerne nu." Elberths fortsætter: "Især i EU er man begyndt at ville begrænse det, Facebook tidligere har fået lov til. Og nu reagerer Mark Zuckerberg på det." Elberths sammenligner Metas udmelding med Putins trusler om at lukke for EU's adgang til russisk gas. Benjamin Rud Elberths tvivler dog på, at Meta kommer til at gøre alvor af deres trusler. "Nej. Det gør de ikke. Facebook er relativt ligeglade med pengene i de små lande, men EU er en relativt stor klods. De siger selv, det ikke er en trussel, men en konstatering," forklarer Elberths, og siger samtidig, at Facebook føler sig trængt op i en krog af EU's reguleringer, og han ser ikke Metas udmelding som trussel, tværtimod. "Jeg ser det mere som klynk end som en trussel. Teatertorden og klynk," siger Elberths. De hidtidige regler på området omkring brugerdata bliver brugt af mere end 5.000 amerikanske virksomheder, og EU's ændring i lovgivningen vil få store konsekvenser for dem. Politiken skriver, at det ikke kun er Mark Zuckerberg og Meta, som er udfordret af EU's lovarbejde på det digitale område. I januar afgjorde det østrigske datatilsyn, at Google Analytics ikke må bruges i Europa, og i Danmark er man ved at udarbejde en vejledning til virksomhederne. Derudover overvejer det europæiske datatilsyn at lukke europæisk adgang til Microsoft Office pakken, som tæller de udbredte og massivt brugte programmer Outlook, Word, og Excel. EU domstolens hårde linje overfor tech giganterne skyldes ifølge Anna Buchta, chef i det europæiske datatilsyn, Edward Snowdens afsløring af amerikanske efterretningstjenesters omfattende overvågning af blandt andet europæiske borgere. Men datakrigen bringer tusindvis af både amerikanske og europæiske virksomheder i klemme, som alle gør bruger brugergenerede data til at drive deres virksomheder. Også EU's egne institutioner bliver undersøgt for brud af EU-reglerne ved igennem mange år at have gjort brug af den cloudbaserede udgave af Office pakken.

I en kommentar i Politiken skriver avisens techredaktør Michael Jarlner blandt andet: "Det ville være for meget at kalde Zuckerberg og hans Meta svagt. Det er stadig en techgigant af dimensioner. Men det er også en techgigant, der lige nu er under et hidtil uset pres fra flere sider. For det første viser den aktuelle sag en ny sårbarhed: at Mark Zuckerberg ikke længere har frit spillerum i den utøjlede - og for ham særdeles lukrative - overvågningskapitalisme, han hidtil har været en af frontfigurerne i. Navnligt EU har slået igen med sådan en styrke, at store dele af hans nuværende forretningsmodel altså nu er sat så meget til diskussion i Europa, at han ligefrem truer med at lukke. [...] For det andet er det under en uge siden, at Meta noterede det hidtil største tab af børsværdi for et børsnoteret amerikansk aktieselskab. [...] I onsdags kom også et tredje problem frem: Facebook mister brugere. Antallet af daglige brugere er for første gang i 18 år faldet, endda med en halv million, mens antallet af månedlige brugere stagnerede omkring 2,91 milliarder."
Kilder: Berlingske, s. 11; B.T., s. 12; Politiken, s. 8


Finansielle anliggender: Rentegyser: Nu er det slut med negative renter på F1-lån
Renterne er på vej op. Flere realkreditselskaber igangsatte mandag deres rentetilpasningsauktioner. Det skriver Berlingske og flere andre aviser. Rentestigningerne skyldes forventninger om, at Den Europæiske Centralbank, vil indføre renteforhøjelser de kommende år. Noget som ifølge Christian Hillingsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark, vil blive kopieret af Nationalbanken i Danmark. Samtidig faldt den amerikanske dollar i forhold til Euroen, hvilket blandt andet skyldes rentemødet i Den Europæiske Centralbank. Det skriver Børsen. Lee Hardman, analytiker i MUFG, udtaler, at ECB-chef Christine Lagardes klare udmelding om mulige renteforhøjelser er en "gamechanger for valutamarkedet.". ECB's hårde udmeldinger blev fulgt op at udtalelser fra Klaas Knot, den hollandske centralbankschef, som siger, at han venter forhøjelser fra ECB i fjerde kvartal. Til Børsen siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, at negative renter på obligationer ligeledes snart kan være fortid i Eurozonen.

Politiken skriver, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, på en høring mandag i Europa-Parlamentet, vurderer, at stigende priser på mad og energi, og højere renter på boliglån kun vil være midlertidigt. Lagarde mener nemlig, at den markant højere inflation, der opleves for tiden, vil stabilisere sig. "Efterspørgslen i euro-området viser ikke samme tegn på overophedning som i andre økonomiske områder. Det tyder på, at prispresset vil dæmpe sig frem for at sætte sig fast," svarede Christine Lagarde under høringen.

I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom blandt andet: "Det er gået stærk på de finansielle markeder de seneste uger. Hvor den tiårige danske statsobligationsrente ved årets start kun lige var krøbet op i positivt territorium, nærmer renten sig nu en halv procent, det højeste niveau siden 2018. [...] Når chefen for den Europæiske Centralbank torsdag i sidste uge så samtidig ikke ville afvise, at centralbankrenten allerede kunne blive sat op senere i år - og at vi fredag fik tal for beskæftigelsen i USA i januar, som viste et plus på en halv million arbejdspladser, så går det pludselig stærkt på markederne. Højere rente dæmper den økonomiske aktivitet. I en økonomi som den danske er gennemslaget fra højere renter stort, da danske husholdninger er blandt de mest gældsatte i verden. Da en stor del af de danske boligejerne har variabelt forrentet gæld, slår den højere rente til og med hurtigt igennem på privatøkonomien. Men højere renter dæmper ikke alene den økonomiske aktivitet som følge af gennemslaget på boligejernes gæld, højere rente trækker også i retningen af lavere boligpriser, hvilket også dæmper danskernes forbrug."
Kilder: Berlingske, s. 6-7; Børsen, s. 10, 14, 25, 28, 34, 18-19; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 2

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: International ekspert: Danmark tager forbehold for en verden, der ikke findes mere
Altinget skriver, at både EU-kommissær Margrethe Vestager, De Radikale, og tænketankdirektør Mark Leonard mener, at der er behov for en ny debat omkring de danske forsvarsforbehold i EU. Regeringen er dog ikke enig. "Det er vigtigere, at vi får styrket samarbejdet mellem EU og Nato. Vi har brug for, at Europa har evnen til at handle. Men vi har ikke brug for nye, parallelle strukturer eller organisationer, der konkurrerer med hinanden," udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til en udenrigs- og sikkerhedspolitisk debat i Eigtveds Pakhus fredag.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Kritikere: EU skal holde sig fra navnepolitik
Ligestillingskommissær Helena Dallis sprogguide, der blev fremsat 26. november 2021, røg hurtigt i skuffen igen. Den udløste nemlig en heftig debat om, hvorvidt europæiske navne skal erstattes med personnavne fra minoritetskulturer, når der man i EU-Kommissionen udarbejder officielle dokumenter og skrivelser. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge Helena Dallis var det tid til, at EU var mere inkluderende i deres skriftsprog, og valgte navne og eksempler der bedre illustrerede mangfoldigheden i EU. Eksempelvis kunne personnavne som "Maria og John" udskiftes med "Malika og Julio" i officielle EU-skriverier. Den italienske avis II Giornale startede en kritiske mediestorm, da de udgav en artikel med overskriften "Det skal være forbudt at hedde Maria. "Der var rigtig meget misinformation om, hvad navnepolitikken gik ud på. Vi har alle brug for information om, hvordan vores sprog kan blive mere inklusivt,” fortæller Cyrus Engerer, medlem af EU-Parlamentet for Maltas Arbejderparti, om sagen om inklusiv sprogbrug i EU. Andre fløjkollegaer i EU-Parlamentet, som det danske medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose, mener, at man gør for meget ud af et lille problem. "EU har vigtigere sager at håndtere end sprogpolitik. Såsom at regulere tech-giganterne og levere løsninger på klimakrisen,” siger Christel Schaldemose." Men debatten om inklusiv sprogbrug er endnu ikke slut. Helena Dalli meddeler nemlig, at håndbogen for inkluderende sprog vil blive fremsat igen i en mere gennemarbejdet udgave. Den finske næstformand for Europa-Parlamentet, De Grønnes Heidi Hautala, ser med forventning frem til dette. "Denne debat har fået mig til at se med nye øjne på Parlamentets egne sproglige retningslinjer for inklusiv kommunikation, som især handler om køn og måske bør udvides," udtaler Heidi Hautala.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Forvent ikke for meget i Berlin, Mette Frederiksen
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Michael Kuttner, tidligere korrespondent, blandt andet: "DET ER ALTID EN STOR BEGIVENHED, når en dansk statsminister besøger Berlin - som i morgen, når Mette Frederiksen ventes til frokost hos forbundskansler Olaf Scholz i den tyske hovedstad. Når sandheden skal frem, er det mest i Danmark, man lægger mærke til sådan en visit. [...] I gamle dage ville det have været en bonus, at hun er socialdemokrat som Scholz, men det gælder næppe længere. Tyske socialdemokrater betragter deres danske kammerater med rædsel, når det gælder udlændingepolitikken. Selv i den tidligere, borgerligt ledede regering blev Danmarks politik på området sidestillet med AfD, Alternativ for Tyskland, det meget højreorienterede parti. [...] Men det er altid godt at få halvanden time med lederen af EU's tungeste land og Danmarks væsentligste partner i Europa. Vægtningen kan blive lidt forskellig. Statsministeriet taler en del om grøn omstilling og ”den sikkerhedspolitiske situation”, læs Ukraine. Kanslerkontoret siger, at ”bilaterale forhold, europapolitiske og internationale emner vil være i centrum”. Det er også interessant at se Scholz nu. Han har været næsten usynlig under Ukraine-konflikten og end ikke villet lægge sig fast på lukningen af en ny, russisk gasledning til Tyskland, hvis Kreml marcherer mod Kijev."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Landbrug: Jurist: Øremærkning af hjorte er dyremishandling og strider mod retsforbeholdet
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Annemarie Engel, juridisk rådgiver, blandt andet: "EN FORORDNING fra 2016 fra EU skal sikre dyrevelfærd og et velfungerende indre marked. 13.000 hjortedyr er født i Danmark og har hjemme her. De opdrættes ikke med henblik på salg eller en grænseoverskridende eksport. Det er ikke første gang, at EU vil have indført det modsatte af det, unionen vil opnå. Det er på kant med dyrevelfærd at kræve hjorte øremærket. [...] EJERNE ANFØRER DIREKTE, at det er uforeneligt med dyrevelfærd at øremærke hjorte. Der er flere gode grunde til at forlænge dispensationer for hjorte i Danmark, der udløber den 13. februar. Nu har lovgiver bestemt sig for at implementere EU-regler også på dette område, skønt det følger af nærhedsprincippet, at love skal bestemmes så tæt på borgeren som muligt, ligesom der er pligt til at høre dem, det går ud over. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og Fødevarestyrelsen har nølet med at finde en løsning, skønt de hævder at være kede af, at der ikke længere er mulighed for en dispensationsforlængelse. [...] Regeringen må have overset, at danskerne kan komme den til hjælp med et slagkraftigt argument, der tilmed er langtidsholdbart. Vi har vist rettidig omhu, da vi fik vores retsforbehold i 1993, der betyder, at Danmark står uden for strafferet, civilret og politi. Dette bevirker, at der er direkte hjemmel til at indtage det eneste rette standpunkt, nemlig at det vil være i strid med det danske retsforbehold at indføre øremærkning af hjorte, og at en overtrædelse heraf skulle kunne udløse straf i form af bøde og fængsel i op til to år. Danmark står uden for denne EU-forordning på det område. FØDEVARESTYRELSEN ER PLIGTIG TIL at håndhæve ulovligheder, som den konkrete EU-lovgivning er, og dennes implementering i dansk ret vil være. Som det er nu, forvaltes der efter EU-retten frem for efter dansk ret, desværre."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Økonomi: Danske ældre har penge nok
Ældre danskere har lettere ved at få deres penge til at række end deres jævnaldrende medborgere i resten af EU. Det viser nye tal fra Eurostat, skriver Jyllands-Posten. I danske enkeltpersons-husstande med beboere over 65 år har 78 procent "nogenlunde let, let, eller meget let" ved at få økonomien til at hænge sammen. Gennemsnittet for tilsvarende hustande i EU er på 52 procent. For hustande med to voksne er de danske tal på 87 procent, mens gennemsnittet i EU er på 62 procent. I Norge, Sverige og Tyskland har 93 procent af pensionistpar let ved at få pengene til at slå til. Forklaringen skyldes, at offentlige og private pensioner har nået en vis størrelse, samtidig med, at mange borgere fortsætter på arbejdsmarkedet, selvom de har nået pensionsalderen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: I øvrigt mener: Klimapolitik er mere politik end klima
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Michael Testrup, Brønshøj, blandt andet: "At EU-Kommissionen nu mener, at investeringer i atomkraft og naturgas er 'grønne'. Tidligere vedtog man, at biomasse (træpiller og træflis) er grøn energi, skønt det ifølge Dansk Naturfredningsforening fører til lavere biodiversitet, mere skovrydning og større CO2udledning pr. energienhed end olie og kul. Politisk er hybridbiler grønne, selvom virkelighedens tal er sorte. Klimapolitik er mere politik end klima."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 17

Retlige anliggender: Polen signalerer opblødning om retsvæsnet og kulminen
Polens præsident, Andrzej Duda siger, at uanset om det gælder EU eller NATO, så er der behov for, at man står sammen. "I begge sammenhænge har vi brug for sammenhold og for, at vi handler i fællesskab i forhold til den trussel, vi står overfor," udtaler Duda i forbindelse med en møderække i Bruxelles. Det skriver Jyllands-Posten. De opblødende toner mærkes også på to politiske sager, som i årevis har været et stridspunkt mellem Polen og EU. Den ene sag drejer sig om det polske disciplinærkammer, som har beføjelse til at sanktionere dommere i landets retsvæsen ved blandt andet at ophæve deres immunitet. Konstruktionen har mødt massiv, international og europæisk kritik for at bryde uafhængigheden mellem dommere og politiske magthavere. EU-domstolen har pålagt Polen at suspendere disciplinærkammeret, hvilket Polen ikke har gjort, og derfor gav EU-domstolen dagbøder på 1 million euro. Disse bøder har Polen også valgt at ignorere. I sidste uge meddelte Polen så, at man vil reformere disciplinærkammeret via et nyt lovforslag vil man skabe et værktøj, som kan hjælpe til at slutte striden med EU-kommissionen. Den anden sag handler om Polens forlængelse af Turow-minens driftstilladelse uden en miljøvurdering i 2020. En mine, som Tjekkiet har klaget over på grund af miljøproblemer. EU-Kommissionen fastslog i den forbindelse, at EU's direktiver om miljøvurderinger og adgang til information var overtrådt. i 2021 beordrede EU-domstolen minen lukket indtil en afgørelse i sagen er opnået. Polen ignorerede dette påbud. Herefter blev Polen pålagt dagbøder på 500.000 Euro indtil driften i minen indstilles. Disse bøder blev også ignoreret. Nu har Polen og Tjekkiet meddelt, at man har forhandlet sig frem til en løsning på den forurenende mine i Turow. Den polske regering betaler en kompensation til Tjekkiet på 35 millioner euro, og mineskelskabet betaler 10 millioner euro i kompensation til den tjekkiske provins, der miljøpåvirkes af driften. Som en del af aftalen har Tjekkiet trukket klagesagen tilbage fra EU-domstolen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Migration: Nej, regeringen løber ikke fra sit ansvar
Politiken bringer et debatindlæg af Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S), som blandt andet skriver: "Politiken bringer lørdag (29.1.) et indlæg af juristen Anne Sofie Allarp, der stiller en række kritiske spørgsmål til regeringens arbejde for et nyt asylsystem. Der er vist brug for at rette et par grundlæggende misforståelser. Regeringen ønsker på ingen måde at frasige sig ansvaret for at hjælpe mennesker på flugt. Når vi ønsker at lave en gensidigt forpligtende aftale på flygtningeområdet med et partnerland uden for EU, er det derimod, fordi vi ønsker at skabe et holdbart samarbejde om et nyt asylsystem. Et system, der ikke er så grundlæggende livsfarligt og uretfærdigt i sin grundstruktur som det nuværende. [...] Opgørelser fra Europol viser, at 9 ud af 10 af de personer, der er ankommet til EU via irregulære ruter, er blevet hjulpet på vej af en menneskesmugler. Det betyder, at milliarder ryger direkte ned i lommerne på dybt kriminelle organisationer. [...] Regeringen er ikke imod migration. Vi vil gerne tage imod mennesker fra andre lande og hjælpe flygtninge i Danmark. Men vi insisterer på, at det skal ske kontrolleret, eksempelvis via FN's kvoteflygtningesystem og andre legale veje. Alt det her sker for øjnene af os, og det nuværende asylsystem kan helt indlysende ikke fortsætte. Men sandheden er, at uanset hvilken lovgivning vi vedtager i Europa, så kan vi ikke løse problemerne alene. Vi er simpelthen nødt til at indse, at vi aldrig får migrationen under kontrol, hvis ikke vi skaber et tæt samarbejde med regeringer i de verdensdele, hvor migrationen opstår. Derfor arbejder vi for et nyt asylsystem sammen med et partnerland uden for EU."
Kilde: Politiken, s. 7

Sundhed: BioNTech har skabt guld i Mainz - er det uanstændigt?
Selvom vaccineproducenten BioNTech står for en halv procent af den tyske BNP i 2021, så har fattige lande stadig svært ved at få adgang til vaccinen. Det kalder bestyrelsesformanden for World Medical Association og præsident i Den Europæiske Lægemiddelkomite, Frank Ulrich Montgomery for uanstændigt. Det skriver Information. "Når jeg ser, at BioNTech i de første ni måneder af 2021 skabte et overskud på syv milliarder euro - vel at mærke med en vaccineproduktion, som også EU og Tyskland har skudt offentlige midler i - og når jeg ser, at Pfizer hidtil har tjent omkring 35 milliarder dollar på BioNTech, så er det åbenlyst: Vi bør gøre de her vaccinestoffer billigere, så alle lande har råd til dem. Eller vi bør tage gevinsten og bruge den til at forsyne de fattigere lande med vaccine. Det er jo i mange tilfælde uanstændigt, hvad der tjenes på vaccinestof, når man ser det i lyset af den humanitære udfordring, vi står midt i," siger Frank Ulrich Montgomery.
Kilde: Information, s. 1-9

Konkurrence: Prisportal og tech-gigant gør sig klar til årelang strid
Pricerunner har sagsøgt den store tech-gigant Google for mindst 16 mia. kr., og de to parter melder sig klar til kamp, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Sagen tager udgangspunkt i 8-årig lang undersøgelse fra EU-Kommissionen, som og i juni 2017 endte med en konklusion om, at Google havde brudt konkurrenceloven ved at favorisere sin egen sammenligningstjeneste Google Shopping. Pricerunner mener dog ikke, at Google har ændret sine handlinger siden dommen, hvilket Google benægter. “De forandringer, vi foretog i systemet for shoppingannoncer i 2017, fungerer godt. Systemet er genstand for løbende tilsyn af EU-Kommissionen og eksterne eksperter. Pricerunner har valgt ikke at anvende shoppingannoncer på Google og har måske derfor ikke set samme gode resultater som andre. Vi ser frem til at forsvare vores sag ved domstolene,” skriver Googles chef for shoppingannonce-systemet Frederic Abrard i en mail til Børsen. Mikael Lindahl, direktør i Pricerunner fortæller, at selvom de er klar til kamp, så håber de på et politisk indgreb. “Selvom vi er godt forberedte, ville det bedste, der kunne ske, være, at EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, griber ind. Hun har muligheden for faktisk at stoppe Google i at misbruge deres position. Hun har startet arbejdet, men hun har ikke færdiggjort det,” siger Mikael Lindahl.
Kilder: Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Professor: Handleplanen mod antisemitisme burde være mere tydelig
Der er både ris og ros til regeringens handlingsplan mod antisemitisme fra Lars Dencik, der står bag dansk del af EU-undersøgelse af jøders erfaringer med antisemitisme. Det skriver Information. Blandt andet mener Lars Dencik, at handlingsplanen burde være mere tydelig i sin beskrivelse af de miljøer, hvor antisemitismen trives i Dannmark. 85 procent af 600 adspurgte danske jøder fortæller i en EU-undersøgelse fra 2018, at de mærker en stigende antisemitisme. derudover mener Dencik, at handlingsplanen også bør være klarere i sin diskussion: "En væsentlig anledning til farlig antisemitisme i Danmark stammer fra had mod staten Israel og alt, hvad Israel står for. Det er et had, der især dyrkes i islamistiske og mellemøstlige miljøer og delvis også i stærkt venstreorienterede miljøer," forklarer han.
Kilde: Information, s. 4

Sikkerhedspolitik: En uforsvarlig position
Information skriver i en leder blandt andet: "I de seneste uger har krisen ved den ukrainske grænse sat gang i en diskussion om Danmarks rolle i NATO, og et aspekt af Enhedslistens politik, der ellers ikke har tiltrukket sig meget opmærksomhed, er blevet genstand for større offentlig interesse: Partiet ønsker nemlig at trække Danmark ud af NATO og taler principielt for at opløse hele alliancen. [...] Partiets konkrete kritik af NATO er heller ikke grebet ud af den blå luft - både hvad angår organisationens involvering i flere fejlslagne krige og det forhold, at alliancen i høj grad præges af amerikanske interesser. [...] Men at Europa ligefrem ville være et sikrere sted uden NATO, som forsvarsordfører Eva Flyvholm har sagt, er svært at forestille sig i det nuværende sikkerhedspolitiske klima. [...] Det er svært at se, at vi i dette klima skulle stå mere fordelagtigt uden for NATO som en småstat beliggende ud til Østersøen og relativt tæt på Ruslands historiske interessesfære. Hvis vi kigger mod vores naboer i Sverige og Finland, for hvem truslen er endnu mere nærværende, har de senere års offensive signaler fra russisk side også kun ført til en intensiveret debat om NATO-medlemskab. [...] Eva Flyvholm fortalte i samme artikel, at Enhedslistens holdning til dansk NATO-medlemskab ikke er noget, man løbende har haft oppe til debat ligesom eksempelvis EU-politikken. Men hvorfor egentlig ikke? Den europæiske sikkerhedsorden har forandret sig en hel del, siden partiet blev dannet i 1989, og man kan med rette spørge, om Enhedslistens principper er på omgangshøjde med den udvikling."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Opgør om EU-forbehold rykker nærmere
I Politisk Indsigt i Børsen skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandet andet: "Da regeringen for nyligt fremlagde sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, fremhævede statsminister Mette Frederiksen (S), at der skal forhandles en ny europapolitisk aftale. [...] I dag er status, at diskussionen om især forsvarsforbeholdet trænger sig mere og mere på. Den russiske aggression overfor Ukraine kan blive et bidrag til den overordnede diskussion om Danmarks placering i samarbejdet og EU's evner. Mette Frederiksen betoner selv vigtigheden af at være i hjertet af EU og Nato - og flere partier presser på for, at der bliver rykket med en ny europapolitisk aftale. Ingen skal regne med, at forsvarsforbeholdet eller de andre EU-forbehold pludselig sendes til afstemning i denne valgperiode. Men internt er regeringen ikke kategorisk afvisende overfor, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at spørge danskerne igen - selv om sandsynligheden for endnu et nederlag, der bestemt ikke bringer Danmark tættere på kernen, er stor. [...] Borgfreden blandt ja-partierne er blevet udfordret hen over årene, og med det mislykkede forsøg på at komme af med retsforbeholdet har skiftende regeringer måttet opgive at skabe større samling om en helt ny europapolitisk aftale. I stedet har området været præget af aftaler, der skulle fremvise en vis enighed internt i blokkene. [...] De seneste års udvikling i verden har vist, at danske politikere har fået andet end bekymringen for polske jordbærplukkeres adgang til dansk børnecheck at forholde sig til."
Kilde: Børsen, s. 16

Landbrug: Ramaskrig over Islands blodfarme
Blodfarme i Island, hvor heste tappes for blod for at udvinde et hormon, der blandt andet bruges i dansk svineproduktion, vækker harme i Europa. Det skriver B.T. Hos Landbrug & Fødevarer reagerer man på de stærke billeder B.T. bringer fra Island. "Der hviler et stort ansvar på dem, der producerer, importerer og sælger de her produkter. Som branche forventer vi selvfølgelig, at der er styr på produktionsforholdene, når vi bruger EU-godkendte midler. At der er kritisable produktionsforhold i Island, er nyt for mig, udtaler Christian Fink Hansen, sektorchef for grise i Landbrug & Fødevarer. I Island vil oppositionspartierne have produktionen forbudt, og Europa-Parlamentet har forespurgt EU-Kommissionen om det samme.
Kilde: B.T., s. 13

Konkurrence: Vi skal gøre bæredygtighed til et hårdt konkurrenceparameter
Børsen bringer en kommentar af Camilla Hesselby, konstitueret adm. direktør, FSR – danske revisorer og Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P. De skriver blandt andet: "Vi mangler stadig et klart fælles sprog for, hvad der er grønt, og hvad der ikke er grønt. [...] EU er gået forrest med en miljøtaksonomi, en slags fælles sprog. Taksonomien har fået kritik, og den er på ingen måde perfekt. Men den vil gøre det muligt for flere investorer at sammensætte deres porteføljer efter de kriterier, som de og deres kunder ønsker. Vi mener, den er et vigtigt værktøj til at begrænse risikoen for greenwashing. Forhåbentlig kan taksonomien også blive en standard for resten af verdens arbejde med bæredygtighed. Snart kommer der også et nyt EU-direktiv om, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Det kommende Corporate Sustainability Reporting Directive vil formentlig omfatte 50.000 europæiske virksomheder. [...] Hvis miljøtaksonomien og rapporteringsdirektivet skal have maksimal effekt, er det afgørende, at der også bliver let adgang til at se og sammenligne de mange data om virksomhedernes bæredygtighedsindsats. Det skal en ny europæisk database - European Single Access Point (ESAP) - sikre. Fra 2024 forventes ESAP at påbegynde opsamling af bæredygtighedsdata på virksomhedsniveau fra hele EU. Dermed får vi ét sted, hvor enhver kan hente og sammenligne bæredygtighedsdata fra virksomheder i hele EU. [...] Med ESAP får EU's indre marked for bæredygtig finansiering af virksomheder et boost. Det vil sikre, at de virksomheder, der klarer sig godt på bæredygtighed, nu også kommer til at nyde de fordele, de fortjener i markedet: Bedre adgang til finansiering og talent, flere kunder."
Kilde: Børsen, s. 10

Interne anliggender: En decideret showstopper for DF formanden
Altinget skriver mandag, at formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, kalder det "en decideret showstopper" for hans parti, at en eventuel kommende borgerlig regering skal forpligte sig til, at Danmark ikke tilslutter sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at befolkningen får mulighed for at stemme om det. "Hvis det alligevel kommer til at ske, vil det udløse et folketingsvalg," udtaler Messerschmidt. Derudover kræver formanden for Dansk Folkeparti, at borgerlige partier skal forpligte sig til at Danmark arbejder hen imod at løsrive sig fra den europæiske menneskerettighedskonvention.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther blandt andet: "To uger henne i sit nyslåede og indtil videre turbulente formandskab er Morten Messerschmidt begyndt at stille kontante krav til en kommende borgerlig regering. [...] Det første krav fra Morten Messerschmidt er, at Danmark ikke tilslutter sig nye FN-erklæringer, EU-traktater eller aftaler om migration, uden at befolkningen ved en folkeafstemning får mulighed for at sige nej. Kravet, som er ret ukonkret, betyder i realiteten, at Dansk Folkeparti vil have mulighed for at sende alle aftaler, traktater og erklæringer, som en kommende regering indgår, og som DF mener truer Danmark, til folkeafstemning. Hidtil har det som tommelfingerregel været sådan, at EU-traktater, hvor Danmark afgiver suverænitet i forhold til Grundlovens paragraf 20, sendes til folkeafstemning. Det samme gælder ændringer, der vedrører de danske EU-undtagelser, som er underlagt et bredt politisk løfte, og som derfor altid vil blive sendt til folkeafstemning. Det andet krav fra Dansk Folkeparti for at støtte en borgerlig statsminister er værre set med VK-briller. Kravet handler om, at en kommende regering skal arbejde på dansk udtræden af den Europæiske Menneskerettighedskommission."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Som sin allerførste markante politiske udmelding som DF-formand har Messerschmidt krævet, at en kommende blå regering arbejder for, at Danmark løsriver sig fra den europæiske menneskerettighedskonvention. Ellers vil de blå partier ikke kunne få DF's støtte. At det er dybt uansvarligt og urealistisk, siger sig selv. Det er også umådelig utaknemmeligt. For hvad er det lige for en konvention, der førte til, at byrettens domfældelse af Morten Messerschmidt blev underkendt, og sagen om svindel med EU-midler må gå om? Det var naturligvis den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er konventionen snarere end den på det punkt noget bedagede danske grundlov, der er garanten for rigtig mange af de rettigheder, som danskerne i dag tager for givet - herunder den standard for upartiske dommere, som Messerschmidt drog nytte af i sin retssag. Det er dermed konventionen, som Morten Messerschmidt kan takke for, at dommen blev omgjort og sagen meget belejligt udskudt. [...] For i virkeligheden er det ikke bare den europæiske menneskerettighedskonvention, som Morten Messerschmidt med sit ultimatum kræver et opgør med. Reelt vil en dansk 'løsrivelse' fra menneskeretskonventionen også være et farvel til EU, der kræver, at alle medlemsstater lever op til konventionen. Det ved både Morten Messerschmidt, Venstre og Konservative godt. De to førende blå partier skylder vælgerne at sige, at det naturligvis ikke kommer til ske. At Danmark under deres ledelse forbliver fast forankret i både EU og i det europæiske menneskerettighedssystem."
Kilder: Altinget, mandag; Berlingske, s. 15; Politiken, s. 1

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Sådan vil EU blive en større spiller på mikrochipmarkedet
På bare et par uger kan Europa løbe tør for mikrochips inden for visse sektorer, hvis forsyningskæderne bryder ned og det vil EU-Kommissionen gøre noget ved, skriver Altinget. EU-Kommissionen er kommet med et udkast til en længe ventet såkaldt European Chips Act, som de 27 kommissærer skal nikke til tirsdag. EU-Kommissionen advarer om, at den europæiske industri er alt for udsat på et tidspunkt, hvor der er global mangel på de eftertragtede mikrochips og derfor er det vigtigt med mere forskning, flere penge og bedre opsyn med markedet.

Børsen bringer en kronik af Bo Lybæk, formand, Dansk Industris Elektronikudvalg og CEO, GPV og Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital. De skriver blandt andet: "Virksomhederne mangler akut mikrochip, og det får EU til at overveje at øge produktionen, men det bør ikke ske for enhver pris. [...] Vi forventer i februar at se Europa-Kommissionens forslag til en European Chips Act. Det forventes, at forslaget vil indeholde en ambition om at øge europæiske virksomheders kapacitet i forhold til at producere mikrochip på kontinentet og dermed sikre en mere stabil forsyning til vores virksomheder. Konkret vil Europa-Kommissionen øge EU's markedsandel for mikrochip fra de nuværende 10 pct. af verdensmarkedet til 20 pct. - også i forhold til de mest avancerede chip på helt ned til 2 nanometer. Det giver anledning til en masse spørgsmål og dybe panderynker. [...] Mikrochip er lige så vigtige forudsætninger som bredbånd og 5G. Men det sker hverken i morgen eller næste år. Det tager årevis at nå til det punkt, hvor vi har 20 pct. af verdensmarkedet. Vi mener i Dansk Industri, at vi skal gå aktivt ind den ambition, men baseret på garantier om, at EU vil fastholde et sundt og internationalt verdensmarked for mikrochip - for de resterende 80 pct. vil stadig blive produceret andre steder."
Kilder: Altinget; Børsen, s. 34-35

Klima: Grønstempling af gas og atomkraft deler danske EU-politikere i rød og blå
EU-Kommissionens forslag om at kategorisere naturgas og atomkraft som bæredygtige energiløsninger kan afvises af et flertal i Europa-Parlamentet, og derfor lægger diverse miljøaktivister og grønne interesseorganisationer nu pres på Parlamentet, skriver Altinget mandag. Af de danske EU-parlamentarikere er det et flertal, som er modstandere af at kategorisere gas og atomkraft som bæredygtige. Det er kun de Konservative og Dansk Folkeparti, som har tænkt sig at stemme for, mens Venstre tøver.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Christel Schaldemose: Dansk eksport til Tyskland skal kickstartes med ny grøn teknologi
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), MEP, og hun skriver blandt andet: "De danske virksomheder er verdensmestre, når det kommer til at skabe nye og innovative løsninger til den grønne omstilling. Og det er løsninger, som Tyskland får brug for i fremtiden, når økonomien skal genoprettes efter coronakrisen. Fælden kan vise sig at være EU-Kommissionens uambitiøse EU-klimakrav og blåstempling af investeringer i gas og atomkraft. [...] Fossil kulkraft må dog ikke lede til investeringer fossil gas. Det er en stor potentiel kattelem i den grønne omstilling.Desværre åbner EU-Kommissionen nu op for netop dette med den såkaldte grønne taksonomi, der, hvis det står til EU-Kommissionen, nu vil kategorisere gas- og atomkraft som vedvarende. Det vil ikke bare være en forsinkelse af den grønne omstilling, som vi ikke har tid til, det vil også betyde investeringer i mere fossil infrastruktur, der rækker langt ud i fremtiden. Længere end 2050, hvor vi i hele EU skal være CO2 neutrale. Det vil også betyde færre ordre til det danske eksporterhverv, som leverer vindmøller og andet grøn teknologi."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Care Danmark: Hvor er humanismen og solidariteten i regeringens værdibaserede strategi?
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør og generalsekretær, Care Danmark, som blandt andet skriver: "Efter at have læst den nye udenrigspolitiske strategi er jeg dog ikke i tvivl om, at regeringen nu stempler ind som global aktør. Det er som om, at regeringen har erkendt, at Danmark er afhængige af stærke internationale alliancer. [...] Statsministeren skal især generelt roses for at have forladt sin mere EU-skeptiske retorik. Danmark påvirker bedst verden ved at være aktiv i de rette internationale fora, ikke mindst EU, ved at pleje eksisterende alliancer og ved at opbygge nye partnerskaber. [...] Selvom strategien overordnet fortjener stor ros, indeholder den også nogle alvorlige torne og tidsler. Først og fremmest er det for mig helt uforståeligt, at klimabistanden fortsat skal finansieres ved at udhule den almindelige udviklingsbistand. Det er ikke rimeligt, det er i strid med internationale løfter, og det er er et brud på årtiers dansk bistandspolitik. Ligeledes er afsnittet om migration trist læsning. Her tænker jeg især på ideen om at oprette modtagecentre for asylansøgere i Afrika. Man får indtrykket af, at formålet er at holde asylansøgere og flygtninge væk fra Danmark, snarere end det er at hjælpe mennesker i nød. Hvor resten af strategien taler om partnerskaber og fælles løsninger, er Danmark her klar til at gå helt alene. Det er trist, og det skaber tvivl om, hvorvidt der er plads til værdier som humanisme og solidaritet i det, som regeringen har kaldt for en værdibaseret udenrigspolitik."
Kilde: Altinget, mandag