Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9 August 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 9. august 2022



Tophistorier

Iran skal se på tekst til ny atomaftale
Under et møde med Iran i Wien, hvor der genforhandles om atomaftalen fra 2015, har EU fremlagt en 'endelig tekst', skriver B.T. "Det, der kan forhandles, er blevet forhandlet, og det er nu skrevet ind i en endelig tekst. Men bag hvert teknisk spørgsmål og hver paragraf ligger en politisk beslutning, der skal tages i hovedstæderne. Hvis de svar er positive, kan vi underskrive denne aftale," skriver EU's udenrigschef, Josep Borrell på Twitter. Det iranske nyhedsbureau Irna skriver, at Irans atomforhandlere nu har taget teksten med hjem til gennemsyn i Teheran efter flere dages indirekte forhandlinger med USA. Fra en højtstående EU-embedsmand lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP, at teksten ikke vil blive genforhandlet. I Indblik i Jyllands-Posten skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: "I ly af Ukraine-krigen arbejder lige nu både Iran og Nordkorea tilsyneladende febrilsk på at få foden helt inden for i atomklubben. [... ] Krigen i Ukraine har suget hovedparten af den globale opmærksomhed til sig. At Nordkorea og Iran forcerer deres bestræbelser på at etablere sig som atommagter, er efterhånden veldokumenteret og vækker bred bekymring. Det samme gør det, at alle verdens kendte atommagter har gang i en vældig modernisering og udbygning af deres atomslagstyrker. [...] Ifølge Rafael Grossi, chef for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, under FN, kan Iran være helt tæt på et gennembrud. Faktisk har han siden det sene forår talt om, at Iran kan være "få uger" fra at skaffe sig bomben. Det er så ikke indtruffet endnu. Men det vidner om den alarmtilstand, der hersker i IAEA over Iran. [...] Meget tyder dermed på, at den kontroversielle atomaftale, der skulle forhindre Iran i at skaffe sig atomvåben, kan blive overhalet af virkeligheden. De europæiske lande, der er med i aftalen, er Tyskland, Frankrig og Storbritannien foruden EU. De er tæt på at erklære forhandlingerne om en fornyelse af aftalen, efter at USA er kommet med igen, for brudt sammen. Iran forlanger, at USA skal fjerne de sanktioner, som er pålagt Revolutionsgarden, regimets militære og ideologiske spydspids. De har dog ikke noget med atomprogrammet at gøre, men skyldes USA's opfattelse af, at enheden er dybt involveret i terror og undergravende virksomhed i mange shiamuslimske lande i regionen. […] Iran vil heller ikke åbne for en inspektion af sit missilprogram og sine militærbaser og vil derfor ikke mødes med USA's repræsentanter ved et forhandlingsbord. Af samme grund har forhandlingerne om en opdatering af atomaftalen længe været kørt fast, om end parterne i den seneste uge mødtes til endnu en runde i Wien for at gøre et nyt forsøg på at genoplive den. I den forbindelse lagde EU mandag en ”endelig tekst” på bordet, som de iranske forhandlere har taget med hjem til Teheran at tygge på. [...] Nordkorea er allerede medlem af atomklubben, men har i år været meget aktiv med at teste missiltyper, der vil kunne fremføre atomsprænghoveder. FN har forbudt det lukkede land at teste sådanne missiler, men det skete igen i juni. Otte kortdistanceraketter blev affyret ud over havet. De kan have en rækkevidde på op til 1.000 km. [...] Både i Teheran og Pyongyang er de helt klar over, at atomvåben åbner for mange muligheder - og er en fremragende livsforsikring."
B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 10-11 (09.08.2022)

Prioriterede historier

Klimabekymrede forbrugere shopper løs og har et enormt stort tøjspild
En undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har gennemført for Forbrugerrådet Tænk blandt over 2.000 forbrugere i alderen 25-50 år, viser, at hos en gennemsnitlig dansker ligger 40 procent af tøjet ubrugt hen, skriver Politiken. Endnu værre står det til med kvinder og de unge, der angiver, at mindre end halvdelen af deres tøj er i brug ofte eller af og til og formand Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk konstaterer samtidig, at de hører til den gruppe forbrugere, der ifølge deres egne svar er mest bekymret for klimaet. "Det er, som om forbrugerne har opdaget, at madspild er alvorligt, men ikke rigtig har fanget, hvor meget tøjspild betyder for både miljø og klima. Vi ser folk bruge helt ned til under 25 procent af det tøj, de ejer," siger Anja Philip. Ifølge en rapport fra EU-Parlamentet udgør produktionen af tekstiler og sko cirka 10 procent af europæernes samlede klimaaftryk og en dansker køber i snit 22 procent mere tøj end en gennemsnitlig EU-borger. EU har lavet en ny strategi for tekstilområdet, som de kommende år skal gennemføres i de enkelte EU-lande, og i strategien bliver der lagt op til, at tøj skal kunne genbruges, genanvendes og formes.

I en kronik i Børsen skriver Jess Fleischer, adm. direktør, Son of a Tailor, blandt andet: "Om lidt starter Copenhagen Fashion Week, og vanen tro begynder historierne at rulle om, hvordan der er grønne klæder på den røde løber. De historier har vi efterhånden hørt i en del år, men i praksis fylder branchen forbavsende lidt, når vi taler om løsninger på vores klimaudfordringer og 2030-mål. [...] Modebranchen står nemlig for mellem 8 og 10 pct. af verdens samlede udledning af CO2. Hvis vi for alvor skal sætte gang i den grønne omstilling af branchen i stedet for bare at snakke om den, skal vi som modebrands gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter på lige fod med omsætningen. [...] Det er positivt, at modebranchen gerne vil vise grønne fremskridt. Men det skal være med faktiske forbedringer og ikke grøn spraymaling på sorte klæder. Det gør vi ved at udfordre hinanden og gøre bæredygtighed til en konkurrenceparameter, der skal måles og vejes kontinuerligt. Det vil give et kvantespring på klimaregnskabet, som ellers vil tage år med hensigtserklæringer, pseudocertificeringer og EU-forordninger. Først da kan vi skifte den røde løber til modeugen ud med den grønne."
Politiken, s. 9; Børsen, s. 30-31 (09.08.2022)

Det digitale indre marked

De kunne ikke styre Facebook - nu vil de have dig med ind i fremtidens internet
Meta, der indtil for nylig hed Facebook, satser stort på "fremtidens internet" - metaverset. Berlingske har talt med Markus Reinisch, Metas vicepræsident for public affairs i Europa, om ambitionerne. Han anerkender langt henad vejen, at det for Meta er nødvendigt at lære af fortidens problemer, hvis folk skal have lyst til at gå på opdagelse i det nye internet, hvor der allerede er problemer med chikane, mis- og desinformation. "I metaverset er vi en legemliggørelse af os selv - ikke en anonym social medieprofil. Metaverset minder mere om den virkelige verden, og der er folk normalt meget mere empatiske over for hinanden. Jeg kan ikke love det, men det bliver måske ikke værre i metaverset - det kan blive bedre. Det er det, jeg håber på," siger Markus Reinisch. Meta ser nye muligheder i Europa - en "overset talentpulje" - og i den forbindelse har Meta forpligtet sig til at skabe 10.000 job i Europa over de næste fem år. "Jeg tror virkelig, at potentialet er stort i Europa," siger han. Reinischs budskab er kort fortalt, at hvis ikke Danmark, EU og virksomhederne på kontinentet tager sig sammen, så kører metaverstoget forbi, inden vi kan stå på. "Jeg er her for at finde ud af, om Danmark vil være med," siger Reinisch. For at "fremtidens internet" kan stables på benene, kræver det dog også, at techgiganterne kan samarbejde og udvikle i fællesskab. "Det er vi nødt til - Microsoft, Apple, Meta og så videre - vi kan ikke have mure mellem os. Metaverset er født af en idé om at bryde ud af det duopolistiske marked, der bremser innovationen i dag," siger Markus Reinisch og tilføjer: "Vi er enormt afhængige af økosystemet, og af at lande og industrier ser potentialet - men også truslen i, at hvis du ikke er på vej ind i metaverset, så er nogle andre det."
Berlingske, s. 4-5 (09.08.2022)

Finansielle anliggender

Moody's sender Italien hen i skammekrogen
Moody's Investors Service har ændret sin vurdering af risikobilledet for Italien fra ”stabil” til ”negativ” og udsigten til en ustabil regering efter valget kan koste Italien et stort tab af kreditværdighed, skriver Jyllands-Posten. Mario Draghi har stået som garanten for stabilitet og for at få gennemført de reformer, der er forudsætningen for at kunne få de 200 mia. euro i direkte tilskud og lån, som Italien står til at kunne opnå fra genopretningsplanen for EU. Men Mario Draghis afgang som premierminister og udskrivelsen af parlamentsvalg til den 25. september har i afgørende grad blotlagt Italiens udfordringer. "Draghi-regeringen havde gjort betydelige fremskridt med hensyn til - fuldt ud og til tiden - at opfylde de milepæle og mål, der er indeholdt i Italiens nationale plan," skriver Moody's og fortsætter: "Parlamentsvalget vil dog sandsynligvis forsinke opnåelsen af nogle milepæle og mål, der skulle have været nået inden udgangen af 2022. Der er også en væsentlig risiko for, at de delmål og mål, der skal nås i 2023, ligeledes kan blive forsinket." Fra Nicola Nobile, cheføkonom for Italien i rådgivningskoncernen Oxford Economics, lyder det: "Parlamentsvalget efterlader Italien i et politisk vakuum på et uheldigt tidspunkt. Draghis afgang kommer samtidig med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er begyndt at hæve renten, hvilket er skidt for et så forgældet land som Italien." De økonomiske udsigter for alle industrilande er alt andet end rosenrøde, hvor både USA og Europa styrer mod recession. "USA er allerede i en teknisk recession efter to kvartaler med negativ vækst, men der er grund til at antage, at recessionen i verdens største økonomi vil blive mild, og at Federal Reserve System vil få held til at bringe inflationen ned på det ønskede niveau," siger Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg, verdens ældste privatbank og han tilføjer: "Situationen i Europa er væsensforskellig, da energiprischokket er anderledes dominerende; ikke mindst, når det gælder naturgas. ECB er begyndt at hæve renten i eurolandene, men ikke i samme aggressive tempo som den amerikanske centralbank."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.08.2022)

Klima

Dansk og tysk europaparlamentariker: Krigen i Ukraine åbner et vindue for mere vedvarende energi
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K) og Markus Pieper (CDU), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Igen og igen hører vi klimaalarmklokkerne ringe. Men i år er behovet for at dekarbonisere Europa og udfase de fossile brændstoffer i vores energimix kun intensiveret med Ruslands forfærdelige invadering af Ukraine. Mere end nogensinde har vi behov for at blive uafhængige af russisk olie og gas, som også har været en begrænsende faktor for Europas klimaambitioner alt for længe. [...] Inden krigen i Ukraine brød ud tilbage i juli 2021, præsenterede EU-Kommissionen et forslag om at øge andelen af vedvarende energi i Europas energiforbrug fra 32 procent til 40 procent inden 2030. Fra EPP's side støttede vi denne allerede ambitiøse målsætning fra start, men kun få dage efter gjorde russiske tropper deres indtog i Ukraine, hvilket fik os til at foreslå endnu højere målsætninger, og at vi skal nå disse målsætninger endnu hurtigere. [... ] I krisetider formår vi i EU at forandre os - det har historien vist os mange gange før. Mulighedernes vindue står mere åbent end nogensinde før. Vi har nu chancen for at blive det første kontinent, som ikke afindustrialiserer, men reindustrialiserer os på en bæredygtig måde. Det er værd at kæmpe for. Så lad os fyre op under den vedvarende energi nu."
Altinget, mandag (09.08.2022)

EU bør støtte plantemælk til skolebørn
I et læserbrev i Information skriver Freya Helmersen, Kommunikation og presse, Plantebranchen, blandt andet: "Netop nu genbehandler EU spørgsmålet om EU-finansieret skolemælksstøtte. Derfor er det oplagt, at støtten også inkluderer plantebaserede drikke. [...] Et klimamæssigt argument vægter tungt, da man ved den nuværende udformning af støtten ikke imødekommer vores samfunds klimaproblematikker i både symbolsk og praktisk forstand. I FN's seneste rapport, IPCC, fremhæves det, at et skift til mere bæredygtige og plantebaserede spisevaner er en af de ændringer, der er nødvendige. [...] Derudover skal EU anerkende uddannelsesinstitutionernes sociale autoritet og indflydelse. Skolemælken er fast inventar i klasselokalet på landets skoler, og tusindvis af børn benytter sig af denne ordning gennem deres skoletid."
Information, s. 18 (09.08.2022)

Europa er ramt af ekstrem tørke - er det vores skyld?
Europa er ramt af ekstrem tørke og situationen er så alvorlig, at den skubber yderligere til fødevare- og energikrisen, skriver Berlingske. Hele Frankrig er nu officielt i tørkeberedskab, hvilket indebærer, at samtlige 66 millioner indbyggere kraftigt opfordres til at spare på vandet, hvor der i over 100 af landets kommuner er så ekstrem tørke, at de lokale ikke længere har rindende vand i hanerne. Hele den dybt alvorlige klimasituation bliver bekræftet ved et kig på det seneste tørkekort fra EUs tørkeobservatorie EDO, som viser, at 60 procent af hele EU officielt er ramt af tørke og 45 procent af arealerne i medlemslandene er ramt af decideret alvorlig tørke. Ifølge EU-Kommissionens videnskabsportal er afgrøder under kraftigt pres fra vandmangel fra Tyskland i nord til Italien, Spanien og Portugal i syd, og derudover falder elproduktionen i vandkraftværker, især omkring Alperne. "Det er muligt, at hver anden sommer vil blive som denne inden for et årti, og det vil blive værre, hvis vi ikke stopper CO - udledninger," siger Sonia Seneviratne, schweizisk klimaprofessor. Grundlæggende er Jens Hesselbjerg Christensen, klimaprofessor ved Niels Bohr Institutet, enig, men påpeger samtidig, at der endnu ikke er etableret nogen entydig forbindelse mellem menneskeskabt global opvarmning og den aktuelle tørke i Europa. Men forskningsanalyser har vist, at flere af de voldsomme hedebølger denne sommer i Europa blev gjort væsentligt mere sandsynlige af den globale opvarmning. "Og jo varmere, der er, jo mere tørrer jorden ud. Og jo mere jorden tørrer ud, jo varmere kan der blive over land. Det er selvforstærkende," forklarer professoren og fortsætter: "Hvis vi skruer tiden tilbage til omkring 1850, ville temperaturen under en hedebølge i Europa formentlig toppe tre-fire grader under, hvad den kan blive i dag. Det ville samtidig skabe mindre fordampning fra jordoverfladen - og dermed mindre tørke."
Berlingske, s. 6 (09.08.2022)

Retlige anliggender

EU-dommere skal afgøre "den største udfordring for fodbolds identitet" i årtier
EU-Domstolen skal inden længe afgøre, om fodboldmyndighederne har monopol på sportens turneringer og kan straffe de storklubber, som vil danne deres egen udbryderliga. Sagen er blevet kaldt "den største udfordring for fodbolds identitet" i årtier, skriver Altinget, som i artiklen giver et indblik i forholdet mellem hård EU-jura og fodboldens særlige forhold.
Altinget (09.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Ingen lyspunkter på toårsdagen for Europas nye jerntæppe
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af kommentator Jens Worning, som blandt andet skriver: "Præsidentvalget i Belarus for to år siden førte til enorme demonstrationer. Efterspillet har vist, at den sidste rest af politisk frihed i Belarus og nabolandet Rusland nu er fortid. [...] Status to år senere er, at EU og demokratiet tabte, at Ruslands præsident Vladimir Putin står tilbage som den store vinder, og at fascismen er tilbage i Europa i både Rusland og Belarus, hvilket ikke var tilfældet i 2020. [...] Den 20. august er det to år siden nervegift-attentatet på den russiske oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj, som i dag sidder i straffekoloni i Rusland, mens hans antikorruptionsfond, der havde velorganiserede afdelinger over hele landet, er forbudt ved dom. Nedlæggelsen af Navalnyjs organisation betød samtidig, at der ikke var en organisation, der kunne organisere en antikrigsbevægelse og demonstrationer mod Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar i år. Det er sandsynligt, at Vladimir Putins udslettelse af oppositionen har været en del af en drejebog. [...] Samtidig har EU hverken formået at beskytte det frie ord eller fremme demokrati i Rusland og Belarus, ej heller at beskytte Ukraines territoriale integritet eller afværge den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. I stedet har vi fået et nyt jerntæppe mod Øst. Europa er nødt til at indse, at slaget foreløbig er tabt. Belarusere og ukrainere såvel som millioner af regimekritiske russere betaler prisen for vores svaghed. EU burde være de stærke, i stedet fremstår man nu som magtesløs og svag. Derfor er den 9. august, toårsdagen for det belarusiske valg, en god anledning til europæisk eftertanke."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (09.08.2022)

Sundhed

Stor utilfredshed med tøvende vaccinestrategi
Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, mener, at Danmarks plan for at vaccinere ældre med fjerde stik er for tøvende, skriver Børsen. Hun har kritiseret Sundhedsstyrelsen for, at de ældste borgere før sommerferien endnu ikke havde fået det fjerde stik mod covid-19 og hun mener, at det er ved at være for sent. "Vi er for tæt på, at de variantopdaterede vacciner formentlig er klar til brug i september, og så vil det være at foretrække at bruge dem,” siger Camilla Foged. Både i april og midten af juli har Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) opfordret EU-lande til at give de ældste et fjerde stik hurtigst muligt og derfor er både Ældre Sagen og Alzheimerforeningen stærkt utilfredse med Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram, som først vil sætte de ældste i gang med fjerde vaccinestik i midten af september. Sundhedsstyrelsen afviser kritikken og fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, lyder det, at Sundhedsstyrelsen har fulgt smittetallene tæt hen over sommeren og er klar til at justere vaccinationsplanen, hvis der er brug for det. “Vi har vurderet, at der samlet set ikke har været grund til at fremrykke det vaccinationsprogram, vi har planlagt for efteråret. Men hvis situationen ændrer sig, kan vi fremrykke programmet,” siger hun.
Børsen, s. 4 (09.08.2022)

Udenrigspolitik

En terrorgruppe kæmper imod Israel. Men hvem er de?
Efter sidste uges luftangreb i Gaza står en skrøbelig våbenhvile tilbage, hvor Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) igen har meldt sig ind i kampen mod Israel, skriver Politiken. I weekenden blev to højtstående militære ledere af PIJ, Taysir al-Jabari og Khaled Mansour, sammen med adskillige civile dræbt i et luftangreb fra det israelske militær og som svar affyrede gruppen missiler ind over den israelske grænse fra Gazastriben. PIJ har i årtier været en af det palæstinensiske selvstyres vigtigste militære modstandsbevægelser og gruppen blev dannet af unge studerende, som en forlængelse af den egyptiske religiøse bevægelse Det Muslimske Broderskab. Senere blev den til en selvstændig organisation, stærkt inspireret af den islamiske revolution i Iran i 1979. Ifølge Reuters er gruppen i dag støttet finansielt og militært af Iran. PIJ betragtes af EU, USA, Israel og flere andre som en terrorgruppe og det er højtstående folk i gruppens militære afdeling kaldet Al-Quds-brigaden, som Israel har rettet angrebene mod. Ida Bary fra Birmingham Universitet er ekspert i islamiske bevægelser og Israel-Palæstina-konflikten og hun har fulgt organisationen tæt. "Konsekvenserne af drabene på de to militære ledere vil ikke have nogen nævneværdig effekt på organisationen eller på politik i Palæstina i det lange løb. Palæstinensisk Islamisk Jihad kan muligvis blive påvirket på den korte bane, men med tiden vil de genopbygge deres lederskab. Israel har tidligere dræbt den øverste leder af Hamas, Ahmad Yasin, og grundlæggeren af Islamisk Jihad, Fathi Shaqaqi, hvorefter de to bevægelser overlevede og kom tilbage stærkere end før," siger Ida Bary.
Politiken, s. 9 (09.08.2022)

Mordene på Gazas civile
Information skriver blandt andet i sin leder: "En skrøbelig våbenhvile holder i skrivende stund, men hvor længe? [...] Weekendens blodbad er det syvende siden det islamiske parti, Hamas, tog magten i Gaza i 2007, der udløste Israels blokade af landstriben. Israelerne har en talemåde for de regelmæssige angreb, nemlig 'at slå græsset' - altså at tilse, at Hamas og Islamisk Jihad ikke bliver en reel trussel. At det hver gang medfører mord på civile, er en omkostning, der forbigås i diskret tavshed hos Israels allierede. [...] Det er sådan noget, som slyngelstater som Putins Rusland gør, men i dette tilfælde fordømmer USA, EU og Storbritannien kun ofrene i Gaza med en understregning af 'Israels ret til selvforsvar'. Kun den irske udenrigsminister har ymtet spag kritik af Israels fremturen, mens FN's særlige udsending til de besatte områder, Francesca Albanez, dog betegner de israelske bombninger som 'ikke kun ulovlige, men uansvarlige'. [... ] Der er mange og komplekse årsager til den israelske brutalitet. [...] Men uanset årsagen: Brutaliteten ophører ikke, før Israels allierede siger fra. Udløbsdatoen for den misforståede solidaritet med den jødiske stat er for længst overskredet."
Information, s. 2 (09.08.2022)

Vesten må ikke glemme uafhængige medier i Belarus. De er en faktor i kampen mod Putin og Lukasjenko
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gulnara Akhundova, ansvarlig for Østeuropa, IMS (International Media Support), som blandt andet skriver: "I dag er det to år siden, Belarus' autoritære leder, Alexander Lukasjenko, ”vandt” endnu et ufrit præsidentvalg og komplet ignorerede det belarussiske folks krav om demokrati i landet, der ofte refereres til som Europas sidste diktatur. Lige siden har det belarusiske folk uophørligt kæmpet for basale frihedsrettigheder, mens Lukasjenko har slået brutalt ned på prodemokratiske kræfter og uafhængige medier. Allerede for et år siden konkluderede FN-eksperter, at pressefriheden i landet var havnet i et sort hul. Desværre er situationen ikke blevet bedre siden. [...] For Belarus rammer krigen i Ukraine derfor på mange niveauer med Lukasjenko på Putins side. En del sanktioner, der var rettet mod aggressorerne, ramte også netop de dele af det belarusiske civilsamfund og de utrættelige uafhængige medier, som fastholder demokratiske rettigheder. Danmark har heldigvis været hurtig til at rette støtten den rigtige vej, blandt andet med det danske Udenrigsministerium og Jeppe Kofods initiativ The New Democracy Fund. Danmark kan være med til at støtte det belarusiske civilsamfund og presse på i EU for en hårdere linje mod Lukasjenkos regime. Og støtten er tiltrængt. [...] Den internationale presse må aktivt forbinde sig med kritiske belarusiske kilder og medier - både dem, der stadig befinder sig inde i landet, og dem, der er i eksil - og reportere om de mange menneskerettighedskrænkelser, der finder sted under Lukasjenko. Internationale donorer og stater bør genoverveje beslutningerne om at stoppe eller mindske støtten til pro-demokratiske kræfter og frie medier. Ellers ser det ud til, at det sorte hul, som Belarus befinder sig i, vil opsluge ethvert håb om en demokratisk fremtid for Belarus."
Jyllands-Posten, s. 19 (09.08.2022)

Video afslører, hvem der kastrerede ukrainsk soldat
Den undersøgende Bellingcat-gruppe har opsporet den formodede gerningsmand, hvor en tilfangetagen soldat - tilsyneladende en ukrainer - bliver kastreret på video, som blev optaget af russisk enhed, skriver Politiken. Bellingcats undersøgelse peger på gerningsmanden som 'Manden med cowboyhatten'. Organisationen har identificeret ham ved at sammenligne med fotografier fra sociale medier og andre videoer knyttet til Akhmat-enheden, hvor han har en særlig cowboyhat på, der er pyntet med kvaster og havskaller. Der har også været andre særlige kendetegn, som et karakteristisk armbånd på venstre hånd, som ses på optagelserne ved kastreringen. Manden selv benægter og siger ifølge Bellingcat: "Optagelserne fra Azot-værket er mig, 100 procent, men de andre er ikke. Den slags nonsens har jeg ikke noget med at gøre. Det her ser ikke ud til at være Akhmats arbejde." Ukraines anklagemyndighed er blevet bedt om at undersøge optagelserne og den meget alvorlige krigsforbrydelse, hvor EU's udenrigschef, Josep Borrell, har fordømt den brutale tortur, videoen afslører. "Gerningsmændene bag krigsforbrydelser og andre alvorlige overtrædelser samt de ansvarlige fra myndighederne og militæret vil blive stillet til ansvar," sagde han. Rusland har ikke officielt kommenteret optagelsen.
Politiken, s. 7 (09.08.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9 August 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark