Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 9. januar 2024



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mette Frederiksen kan komme i spil til nyt EU-job
Da EU-præsident Charles Michel i søndags meddelte, at han stiller op til europaparlamentsvalget i juni, åbnede rygtebørsen i Bruxelles med et nytårsbrag, skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Da den tidligere belgiske premierminister Charles Michel ventes at blive valgt, vil en af de mest attraktive EU-poster efter alt at dømme snart blive ledig. ”Mette Frederiksen er et navn, som nu er i spil rundt omkring i EU-hovedstæderne. Hun vil være en kandidat, som mange vil synes er interessant. Det er ikke mere end en uge siden, at jeg talte med en af CDU's ret centrale politikere. Uden at jeg nævnte noget om det, så kom han selv ind på, at Mette Frederiksen vil være et stærkt navn som afløser for Michel,” siger politisk kommentator Hans Engell. Sidste år gik der rygter om, at statsministeren ville forlade statsministerposten for at påtage sig rollen som NATO-generalsekretær. Nu nævnes Mark Rutte, Hollands fungerende premierminister, som den mest sandsynlige kandidat til den position. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, påpeger, at når det gælder posten som EU-præsident, er der en interessant bevægelse i gang. "Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har meddelt, at hvis Ursula von der Leyen igen stiller op som EU-Kommissionens formand, så støtter hun hende. Det er interessant, fordi Meloni er på højrefløjen. Når hun støtter op, så står von der Leyen uhyre stærkt," siger Lykke Friis ifølge Berlingske. Hun mener, at det kan få stor betydning for EU-kabalen, fordi von der Leyen hører til i EU-Parlamentets borgerlige EPP-gruppe, hvilket gør det oplagt, at eksempelvis posten som EU-præsident går til en socialdemokrat. Statsministeriet oplyser, at Mette Frederiksen ingen kommentarer har til spekulationerne.

Information bringer en analyse af europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "I et interview med tre belgiske medier annoncerede Charles Michel, den siddende formand for Det Europæiske Råd, altså lederen af gruppen af EU's stats- og regeringschefer, at han stopper før tid. […] Det er en uhørt situation, som kan efterlade unionen uden ledelse på et tidspunkt, hvor det forventes, at de europæiske partier og toppolitikere netop skal få kabalen om topposterne til at gå op. Det kan tvinge de europæiske statsledere til at ændre deres planer og forsøge at finde en ny leder af EU-topmøderne allerede på denne side af sommerferien. [...] Ellers vil den rolle gå til lederen af det land, der er roterende formand for EU-Rådet - og det er Viktor Orbáns Ungarn i anden halvdel af året. Et perspektiv, der ikke vækker glæde i ret mange af de europæiske hovedstæder. I starten af februar mødes EU-lederne således til et ekstraordinært EU-topmøde, fordi netop Ungarn blokerer hele EU's støtte til Ukraine, og bekymringerne over Orbáns tætte forhold til Vladimir Putin og gentagne brud på retsstatsprincipperne gør også, at Orbán bestemt ikke ses som den rette til at lede den vigtige proces med at udpege topposterne i EU - og i forhold til at finde den næste leder af NATO, som også er en opgave i efteråret. [...] Michel er blot den tredje formand for Det Europæiske Råd, siden posten blev indført med Lissabon-traktaten i 2009, og de to første på posten - Herman Van Rompuy og Donald Tusk - har været konservative fra EPP-gruppen, mens Michel er liberal fra Macrons Renew-gruppe. Rollen udpeges direkte af de 27 EU-regeringsledere, og hidtil har praksis været, at rollen blev udfyldt af en tidligere stats- eller regeringschef. Er det mon tid til en socialdemokrat på posten? I så fald er der ikke mange egnede kandidater. Portugals António Costa er sunket ned i en korruptionsskandale, så det efterlader to navne, nemlig Pedro Sánchez fra Spanien og danske Frederiksen. Det forventes, at EPP igen vil forsøge at sætte sig på posten som EU-Kommissionsformand, der i dag er den stærkeste af de to centrale EU-poster, når det kommer til lovgivning, og gerne med tyske von der Leyen. Dermed kan hverken Tysklands socialdemokratiskledede regering eller EPP forvente sig at sætte sig på posten som formand for Det Europæiske Råd. […] Det kan således blive en større lokumsaftale, der skal indgås ved topmøderne i juni, og her er det afgørende, om lederne har tillid til hinanden i fordelingen mellem politiske grupper, personligheder og ikke mindst den øst-vest-balance, som de senere år er trådt frem i EU med et mere selvhævdende Østeuropa i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. [...] Sammensætningen af Europa-Parlamentet efter valget i starten af juni med et muligt ryk af balancen mod højre med en forventet fremgang for det yderste højre, kan gøre processen endnu sværere at forudse, for parlamentet skal godkende både formanden for EU-Kommissionen og de enkelte kommissærer. Det spiller også ind."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 11; Information, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Ny global bund for selskabsskat er et stort spring fremad og en kæmpe skuffelse
Den 1. januar trådte en ny global bund for selskabsskatten i kraft, hvilket var et længe ventet opgør med skattely og den nyliberale globalisering, skriver Information. "Det kommende år markerer et nyt daggry for beskatningen af store, multinationale selskaber," skrev EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, i sidste uge i Financial Times. Verdens lande har forsøgt at fastholde de store, men troløse, skatteydere med stadig lavere satser for selskabsskatten, hvilket Gentiloni kalder "fire årtiers ubarmhjertigt nedadgående spiral". I takt med at den oprindelige idé blev omsat til konkret politik, og det samlede lovkompleks blev større og mere uigennemskueligt, opstod der også flere potentielle smuthuller, vurderer Gabriel Zucman, direktør i European Tax Observatory. "Vi troede, at vi gjorde fremskridt i forhold til at adressere problemet, men de aftaler, der foreligger, er ikke tilstrækkelige og risikerer faktisk at øge den internationale skattekonkurrence," sagde han i november, da han holdt tale på Hertie School. Christian Hallum, skattespecialist i Oxfam Danmark, er også bekymret for det endelige resultat. Han mener, at der er to store smuthuller. Det ene er, at lande har mulighed for at tilbyde virksomhederne fradrag på udgifter til henholdsvis løn og fysiske investeringer, som kan bringe den samlede skattesats under 15 procent. Det andet smuthul er udregningen af den samlede skattesats. Traditionelle skatterabatter tæller med i det regnestykke, der tilsammen skal give en skattesats på minimum 15 procent, men hvis staten i stedet går ind og refunderer noget af den betalte skat - refundable tax credits - tæller det ikke med. "Det er et stort hul," siger Hallum og fortsætter: "Hver gang man laver sådan en undtagelse, må vi formode, at nogen forsøger at udnytte det. Har vi lært noget af de seneste 15 års afsløringer om international skat, så er det, at huller bliver udnyttet, også aggressivt."
Kilde: Information, s. 1,10-11

Udenrigspolitik: Dystre tal: Putins krigsøkonomi leverer varen
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: "Hver gang russiske kanoner sender 100 dræbende artillerigranater ned over Ukraines forsvar og sønderskudte landsbyer, kan den ukrainske hær kun svare igen med 20 granater. Sådan er situationen. Ukraine mangler tung ammunition. De må rationere den. Et tydeligt symptom på styrkeforskellen i den nu knap to år lange krig. [...] På alle tre fronter er Ukraine dybt afhængig af hjælp fra Vesten. Altså fra især EU og USA. Men hjælpen kommer ikke i tilstrækkeligt omfang. Selv ikke med et så simpelt og lavteknologisk produkt som artillerigranater kan Ukraines allierede holde deres løfter. Rusland ventes i år selv at producere 2 mio. granater og modtager tillige betydelige mængder fra Nordkorea. Ukraine får i bedste fald 1,2 mio. granater fra USA og EU, hvor produktionen slet ikke kan følge med efterspørgslen. EU har lovet Ukraine 1 mio. granater inden marts. Indtil nu har de modtaget mindre end en tredjedel af dem. Leveringen af de meget omtalte danske F-16-jagere bliver også forsinket. Ukrainerne er angiveligt ikke klar til at bruge dem. Tyskland vil ikke levere de effektive Taurus-missiler, som præsident Zelenskyj direkte efterlyser. Der synes også at være mangel på flere former for luftforsvarssystemer. Årsagen er, at Vesten ikke har været i stand til at etablere den krigsøkonomi, der både kan hjælpe Ukraine og fylde egne lagre op. På den front har Rusland været mere effektiv. [...] Timothy Garton Ash, respekteret britisk historiker, skriver i et indlæg på ft.com, at nytårsbudskaberne fra Vestens fremmeste ledere ikke tegner godt for Ukraine i 2024: Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, nævnte ikke krigen, han varmede i stedet op til et parlamentsvalg, han ikke synes at kunne vinde; Donald Tusk, Polens nye premierminister, talte kun om at genskabe sit eget lands demokrati; Olaf Scholz i Berlin brugte langt mere af sin taletid på tysk økonomi end på krigen, mens præsident Macron i Paris brugte et krav om at stoppe Rusland som en trædesten til et politisk forslag om en “genoprustning af europæisk suverænitet”. Tilbage er - i Garton Ashs vurdering - to ansvarlige: Finlands snart afgående præsident, Sauli Niinistö, der i sin nytårstale afleverede det essentielle budskab, at “Europa må vågne op”. Samt statsminister Mette Frederiksen (S), der med “misundelsesværdig” klarhed sagde, at “Ukraine mangler ammunition. Europa har ikke leveret det, der er brug for. Krigen i Ukraine er også en krig for det Europa, vi kender”. Men den danske statsminister tegner ikke hele Vesten. Garton Ash er derfor blandt de eksperter, der frygter, at præsident Putin vinder sin langsigtede satsning på, at han, uden en snarlig åbenlys ukrainsk succes, kan køre Vesten træt."
Kilde: Børsen, s. 14

Andre EU-historier

Klima: Social grøn omstilling
Politiken bringer et læserbrev af Thue Grum-Schwenssen, Europa-Parlamentskandidat for SF, som blandt andet skriver: "Grøn omstilling i Europa haster, men hvis det øger den sociale ulighed, kan det medføre så voldsomme og på nogle punkter berettigede protester, at det ikke bliver til noget. Det vil være en katastrofe, ikke mindst for klimaet. Stadigt flere - også i lille Danmark - lever fra hånden til munden ved at kombinere forskellige småjob. Stadigt flere bliver såkaldt 'atypiske ansatte' og desværre ofte uden ordentlige løn-og arbejdsvilkår. Det gælder i Danmark og i hele Europa, og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU øger problemet. Der er ikke i sig selv noget galt i den fri bevægelighed, men ordentlige forhold for alle skal sikres i et socialt fair Europa. [...] Både det grønne og det sociale skal i centrum ved valget til Europa-Parlamentet, hvis de nationalistiske højrekræfter skal stoppes, og det skal de af hensyn til både grøn omstilling og Europas demokratiske fremtid."
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: PARTIFARVENS TRUMF
I et læserbrev i Politiken skriver Carsten Hansen fra Frederiksberg: "Så trådte vi ind i 2024, hvor vi danskere skal vælge repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men et andet europæisk valg får vi ikke indflydelse på: nemlig valget af den danske kommissær. Det valg er forbeholdt regeringen, og vi menige danskere kan blot håbe, at man vælger den bedst kvalificerede. Det gør man nok ikke, da den p.t. bedst kvalificerede hedder Margrethe Vestager, men da hun ikke har rod i et af regeringspartierne, vil hun givetvis blive forbigået. Nu havde vi ellers endelig en kommissær, der har vist sit format og skabt international respekt om sit arbejde, hvilket understreges af posten som ledende næstformand, der ikke tildeles hvem som helst. Vi får nok en ny kommissær, som - uanset kvalifikationer - vil blive valgt blandt kandidater med den rigtige partibog. Ærgerligt, at partifarven er vigtigere end kvalifikationerne."
Kilde: Politiken, s. 5

Interne anliggender: Her er fem presserende spørgsmål om dansk politik, som vi får svar på i 2024
Altinget bringer en kommentar af Malene Møller Hall, kommunikationsrådgiver, Primetime, medlem, LA. Hun skriver blandt andet: "Det rigtige pres kommer på regeringen til forårets Europa-Parlamentsvalg. Når Venstre og Socialdemokratiet for alvor bliver straffet for at gå i seng med fjenden. Dårlige valg er aldrig kønne. Den ringe tilslutning i målingerne kan slå igennem i sammensætningen af Europa-Parlamentet. Det er ikke sjovt at tabe. Nedtur avler nedtur. [...] Et dårligt EP-valg for regeringen er træls, men det er ikke katastrofalt. Det er først, når borgmesterkæderne og mandaterne i byrådene begynder at svinde, at presset for alvor bliver stort. 2024 byder også på ny EU-kommissær. Magrethe Vestager skal udskiftes. Det er store sko, der skal fyldes ud. Og det er en større kabale at udpege en kommissær, hvor mange hensyn skal balanceres. [...] Andre spekulationer går på, om regeringen sender Dan Jørgensen til Bruxelles. Det synes at være den oplagte løsning. Ingen vil endda opdage det. Regeringen vil fortsætte, som intet er hændt. [...] Derudover er der alle de andre spørgsmål, som vi slet ikke ved, bliver relevante at stille endnu. Sådan er det med politik. Konstant i forandring. Og 2024 bliver ingen undtagelse."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Efter rekordafkast: Investorer søger ly i disse obligationer
Siden oktober har faldende renter gjort lange obligationer til en guldgrube, men nu søger investorer mod kortere papirer, skriver Børsen. Finansmarkedernes forventninger til rentenedsættelser i 2024 er siden oktober bare vokset og vokset, men nu er investorer bekymret for, om forventningerne er blevet så høje, at de kun kan blive skuffede. Derfor søger mange obligationsinvestorer nu mod papirer med kortere løbetid, da de ikke er helt så udsatte for kursudsving som de lange. Sent i december forventede markedet, at Den Europæiske Centralbank alene i år vil sætte renten ned med 174 basispunkter, men nu er forventningerne til ECB's rentenedsættelser reduceret til omkring 140 basispunkter i 2024, svarende til lidt mere end fem rentenedsættelser. Der er dog stadig stor risiko for, at de forudsigelser ikke går i opfyldelse. Investeringsdirektør i Danica, Poul Kobberup, mener, at der er en god grund til, at centralbankerne tøver lidt med at sænke renten. “Markedet er lidt på en smal vej, hvor det er inddiskonteret, at alt går godt, og vi får en perfekt blød landing. Men centralbankerne vil nok nødigt stå i en situation, hvor de først sænker renten og så bliver nødt til at hæve den igen,” siger investeringsdirektøren.
Kilde: Børsen, s. 8

Konkurrence: "For første gang matcher vi statsstøtte"
Ifølge Børsen skriver Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen på det sociale medie X: "Northvolt får støtte til at producere grønne batterier i Tyskland - så de ikke flytter til USA og opnår støtte gennem IRA. Det sikrer investeringer og job i EU."
Kilde: Børsen, s. 22

Finansielle anliggender: Renten steg på dag med nøgletal og ord fra ECB
Udtalelser fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) top fik mandag renterne på det danske obligationsmarked til at stige. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Nøgletal fra Eurozonen var med til at styrke den økonomiske tillid. Detailsalget er ikke faldet mere, end man har forventet, og forbrugertilliden er gået op fra minus 16,9 i november til minus 15 i december 2023. Boris Vujcic, der er del af styrerådet i ECB, samt chef for den kroatiske centralbank, forudser, at ECB nok først vil sænke renten til sommer. Selvom markederne har medregnet seks rentenedsættelser fra ECB i 2024 i deres beregninger, så understreger Vujcic, at ECB først vil sænke renten, når man er fuldt overbeviste om, at økonomien er på vej ned i gear. Fra ECB´s side vil man heller ikke lempe på pengepolitikken, før man har hørt yderligere omkring udviklingen på arbejdsmarkedet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: Belgiere på valg skal styre EU igennem et turbulent halvår: Her er deres prioriteter
Ved årsskiftet indtog Belgien for 13. gang rollen som EU-formandsland og det er dermed de belgiske ministre, ambassadører og embedsmænd, der de næste seks måneder sætter dagsordenen og sidder i formandsstolen, når de 27 landes repræsentanter mødes, og når der skal forhandles på deres vegne med Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget mandag. Det nyslåede belgiske EU-formandskab har både Ukraine, konkurrenceevne, grøn omstilling og migration på dagsordenen, når de skal styre EU gennem seks måneder med valg i Belgien og i resten af Europa.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Energiforum Danmark: Barriererne for den grønne omstilling skal ryddes af vejen
Altinget bringer et debatindlæg af Michael H. Nielsen og Thomas Østergaard, bestyrelsesmedlemmer, Energiforum Danmark. De skriver blandt andet: "FNs klimapanel har igen og igen fremlagt deres vurdering af klodens tilstand, og talen er klar; klimaet bevæger sig med bekymrende hastighed mod temperaturstigninger, som ligger langt over det, der fremgår af Parisaftalen. [...] De ambitiøse planer om energiøer i Nordsøen og Østersøen er sat på hold, da projekterne har vist sig langt dyrere end antaget. Energiøerne skulle ikke bare forsyne Danmark med vedvarende energi. Målet var også at levere vedvarende energi til vores nabolande og energi til PtX-produktion. [...] Det må desværre konkluderes, at de danske ambitioner om markant og hurtig udbygning af vedvarende energiforsyning er udfordret af regler og regulering - både nationalt og på EU-plan. Det skal der meget hurtigt tages politisk handling på, hvis ambitionerne om grøn omstilling og uafhængighed af fossile energikilder skal kunne realiseres og gerne forceres. Mens der politisk skal arbejdes på at fjerne de mange barrierer for hurtigere udbygninger af den vedvarende energiforsyning - nationalt og på EU-plan - så er der andre værktøjer i den grønne værktøjskasse, som bør bringes i spil. I det kommende år skal for eksempel to nye EU-direktiver - bygningsdirektivet og energieffektiviseringsdirektivet - implementeres i dansk lovgivning. Direktiverne påvirker i høj grad den bygningsmasse, vi har og får i den nærmeste fremtid. [...] Så lad os nu komme i gang med at udnytte energien mere effektivt, sådan som vi nu alligevel pålægges af EU."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: 17 måneders politisk brydekamp venter et splittet Polen
Den nye polske regerings oprydning efter den forrige nationalkonservative regering tegner til at blive en langstrakt styrkeprøve med landets præsident. Det skriver Jyllands-Posten. Eksperter mener, at Præsident Andrzej Dudas modvilje mod den nye proeuropæiske regering er påvirket af den polske højrefløjsleder, Jaroslaw Kaczynskis ekstreme retorik. Blandt andet har Kaczynski kaldt den nye polske premierminister, Donald Tusk, for "en tysk agent". "Frem til næste år vil der være en uholdbar situation i Polen, fordi der sidder en præsident, som kan nedlægge veto," siger Jens Mørch, Polen-kender og udgiver af fagmediet Polennu.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Institutionelle anliggender: Christian Friis Bach: Opbygningen af stabile institutioner skal være rygraden i dansk udviklingsindsats
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christian Friis Bach, MF (R), stifter, Warfair. Han skriver blandt andet: "Gode og stabile institutioner er afgørende, når det handler om at skabe vækst, velstand og bekæmpe fattigdommen. Det skal være et hovedfokus i fremtidens danske udviklingssamarbejde. Og det kræver, vi helt anderledes end i dag tager livtag med statslige institutioner og engagerer os i mere ligeværdige samarbejder. [...] Det er ikke sikkert Danmark kan løfte opgaven alene. Faktisk er det rimeligt sikkert, at vi ikke kan. Derfor bliver en uundgåelig konsekvens, at vi i stigende grad kanaliserer dansk udviklingsbistand gennem EU, som har vist gode resultater med de forskellige budgetstøttemodeller selv i skrøbelige lande. EU er i dag verdens førende donor, når det gælder direkte overførsler til statskassen hos partnerlande, der engagerer sig i bæredygtige reformer. Støtten er betinget af en styrket politik dialog, klare mål for effekten og kapacitetsopbygning. Det kan også ske gennem internationale mekanismer. [...] Fremtidens udviklingssamarbejde skal ses på lige fod med bloktilskuddene mellem danske kommuner eller strukturfondene og udligningsmekanismerne i EU. Det vil styrke vores internationale alliancer og samarbejde i en tid, hvor vi har hårdt brug netop det. Velfungerende institutioner skal være en central prioritet for det danske udviklingssamarbejde."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: To partier vil have lukket pengestrøm til de andre partiers venner i udlandet
Dansk Institut for Partier og Demokrati og en enhed under Udenrigsministeriet har de sidste otte år løbende overført bistandskroner til den palæstinensiske organisation DFLP, som tog del i Hamas´ terrorangreb på Israel i oktober 2023. To partier, som var med til at oprette Dansk Institut for Partier og Demokrati vil som konsekvens nu lukke instituttet. Det skriver Jyllands-Posten. "Helt principielt er det et bizart system. Vi giver danske skattekroner til udvalgte politiske partier i andre lande. Men hvis f.eks. Rusland gjorde det i Danmark, tror jeg, det ville være en ret stor skandale, og man ville ikke acceptere påvirkning af vores demokrati på den måde. Men når vi selv gør det, så er det bare ”udviklingsbistand”. Det er langtfra vores demokratiske ideal," udtaler Anders Vistisen (DF), udenrigsordfører og medlem af Europa Parlamentet, og fortsætter: "Dertil kommer så de ting, I har afdækket om støtte til de her militante palæstinensere. Det udstiller, at det er meget svært at kontrollere, hvordan de her penge ender med at blive brugt. Derfor skal det stoppes." Dansk Folkeparti har udpeget et eget partimedlem til instituttets bestyrelse, men så vidt Anders Vistisen ved, så har Dansk Folkeparti ikke selv modtaget støtte fra instituttet til projekter. "Hvis det er tilfældet, må jeg tage afstand fra det, for jeg mener stadig, det er en principielt forkert ordning. Det gør det jo ikke bedre, hvis vi selv har deltaget i det," siger Anders Vistisen. Solbjerg Jakobsen (LA), politisk ordfører, mener, at ordningen bør bringes til standsning øjeblikkeligt. "Vores holdning er, at det skal lukkes. Og så længe der ikke er flertal i Folketinget for at lukke det, står vi uden for arbejdet med projekter. Vi har tidligere været med i to forskellige projekter, men vores oplevelse var ikke, at det gav så stort udbytte. Så nu holder vi os ude af det," siger Solbjerg Jakobsen, som mener, at ordningen kan ende som et bidrag til en terrorvirksomhed.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark