EU i dagens aviser torsdag 15. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU vil ramme grønne el-selskaber, der har tjent på høje gaspriser
Onsdag holdte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin årlige tale om unionens tilstand, hvor hun lægger op til et historisk indgreb i det europæiske energimarked, skriver flere af dagens aviser. Da EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag indtog talerstolen i EU-Parlamentet i Strasbourg, var hun iført Ukraines blå og gule farver og i talen lød det, at Europas solidaritet med Ukraine er "urokkelig". Det største fokus i talen var dog krigens bitre effekt på energipriserne, hvor EU-Kommissionens centrale forslag er at indføre et overskudsloft for europæiske el-producenter med henblik på at omfordele pengene til hårdt ramte virksomheder og familier. "At få enderne til at nå sammen er blevet en bekymring for millioner af selskaber og husholdninger," sagde Ursula von der Leyen og fortsatte: "Disse selskaber har overskud, de aldrig har regnet med eller drømt om. I vores økonomi er profitter okay. Men i disse tider er det forkert at modtage ekstraordinære profitter på baggrund af krig og på ryggen af forbrugerne."

Jyllands-Posten skriver, at eksperter, branchefolk og virksomheder påpeger, at det kan blive uhyre svært at finde ud af, hvem der scorer de overnormale profitter i Danmark. "Det lyder jo simpelt, men når de skal udmønte det, bliver det ikke let. Myndighederne er nødt til at have mange flere oplysninger om de enkelte selskaber, som indebærer registrering af priser, kontrakttyper, afdækninger og alt muligt andet. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at få det overblik," siger Hans Henrik Lindboe, der er partner i det uvildige EA Energianalyse. Energiselskabernes brancheorganisation, Green Power Denmark, konstaterer også selv, at markedet er totalt uigennemskueligt og fra viceadm. direktør Jan Hylleberg lyder det: "Det er i sig selv en udfordring at finde ud af, hvem der scorer en overnormal profit. El kan blive handlet flere gange, og det sker ofte på lange kontrakter. Ingen har et overblik over, hvem der tjener pengene." Professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, bakker op om EU's indgreb, men understreger også, at det er en meget vanskelig øvelse at gennemskue, hvem der tjener ekstra mange penge, og det er i hvert fald vanskeligt at gøre det hurtigt. Hos Dansk Industri (DI) mener man, at EU-Kommissionen 'sprænger en bombe under elmarkedet med forslaget om en særskat på grøn elproduktion'. "Det er fuldstændig uklart, hvordan det skal gennemføres," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI ifølge flere aviser. Dansk Erhverv frygter samtidig, at det vil skade lysten til at investere i grøn energi. "Forslaget vil underminere den grønne omstilling, når incitamentet til investeringer i vindmøller og solceller reduceres," siger EU- og international chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton Heidemann. Ifølge Børsen lød det fra EU's klimakommissær Frans Timmermans onsdag, at han ikke deler frygten: “Det er stadig en helt utroligt god investeringscase at sætte penge i vedvarende energi. Og profitterne i sektoren går i øjeblikket langt over, hvad man nogensinde havde drømt om, da man lagde planerne. Så vi skærer ikke i profitter, der var regnet med.”

Flere aviser skriver også, at i talen fremhævede von der Leyen Danmark for sine energiplaner. "Kun få visionære folk forstod, at det reelle problem var de fossile brændstoffer selv, ikke bare deres pris. Blandt dem var vores danske venner. Da oliekrisen ramte, begyndte Danmark at investere massivt i vindkraft. De lagde grunden til deres globale lederskab inden for vindsektoren og skabte titusindvis af jobs. Dette er vejen at gå - ikke bare tage et quickfix, men et spring ind i fremtiden," sagde von der Leyen og pointerede, at de problemer, Europa i dag står i, skyldes, at de fleste andre lande valgte en forkert strategi.

Politiken skriver, at på ægte Robin Hood-maner vil EU-Kommissionen tage milliarder af euro fra de energiselskaber, som tjener styrtende på de tårnhøje energipriser, og give dem videre til trængte forbrugere og virksomheder. Danmarks største energiselskab, Ørsted, som både ejer vindmøller og kraftværker og forventer at tjene over 20 milliarder kroner i år, har dog ingen kommentarer til EU-Kommissionens forslag. Brancheforeningen Dansk Offshore har også afvist at kommentere EU's forslag, indtil der har været tid til at studere detaljerne.

Berlingske bringer en analyse af Tysklands-korrespondent Uffe Taudal, som blandt andet skriver: "Krisen lader sig ikke længere skjule. Bruseturisme er det nye ord, og en tidobling af varmeregningen bliver et chok for mange. Ursula von der Leyen gjorde status over EU, og alt drejer sig om konsekvenserne af krigen i Ukraine. [...] En supermarkedskæde begynder at sætte alarm på kødpakkerne, fordi "der bliver stjålet mere på grund af stigende priser". Fuphjemmesider med brænde vælter frem. Billigt brænde bliver tilbudt og betalt over nettet, men det bliver aldrig leveret. "Et brusebad mere inden jul," lyder det ironisk iblandet lidt for meget alvor fra en hjælpearbejder, der giver råd til at spare på energien. Eksemplerne er fra Tyskland, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, hjemland. Hun behøvede ikke at se sig ret langt omkring forud for onsdagens årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand. Måske var det derfor, at EU-Kommissionens formand af al magt forsøgte at puste håb og optimisme ind i sin tale, hvor hun gang på gang understregede behovet for at vise viljestyrke. [...] Von der Leyen sagde i sin tale i Europa-Parlamentet, at Rusland ikke kun er i krig med Ukraine: "Der bliver ført krig mod vores energiforsyning, mod vores økonomi, mod vores værdigrundlag og krig mod vores fremtid." Den ukrainske præsidentfrue på parlamentets æresplads vil med al ret kunne sige, at pengeproblemer og koldt vand i bruseren ikke på nogen måde står mål med ukrainernes kamp på liv og død. Men for tusindvis af europæiske familier og virksomheder udgør de vildtvoksende energipriser et reelt problem. Krisen har længe været bebudet, men nu er den ved at være et faktum."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 7, 10, 11; B.T., s. 9; Politiken, s. 1, 5, 7; Altinget, onsdag; Børsen, s. 1, 2, 4; Berlingske, s. 18

Institutionelle anliggender: Von der Leyen vil have EU's traktater skrevet om
I EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens state of union-tale blev der dog også talt om andet end energikrisen. Hun mener, at det er på tide at genåbne EU's grundbøger for at tage højde for en ny verdenssituation, skriver Altinget onsdag. "Nogle vil nok sige, at det ikke er det rigtige tidspunkt. Men hvis vi tager alvorligt, at vi skal forberede os på morgendagens verden, så må vi være i stand til at handle på de ting, som betyder mest for folk," sagde hun. Udtalelsen blev mødt med bragende bifald fra Europa-Parlamentet, hvor et stort flertal længe har støttet at åbne diskussionen om, hvad EU kan og skal. Men blandt de fleste danske EU-parlamentarikere vakte budskabet ikke glæde. Flere frygter nemlig, at det er en øvelse, der vil åbne en Pandoras æske af forskellige ønsker for Unionens retning, med diskussioner, der vil tage tid fra de virkelige udfordringer. "Det er ikke tid til endeløse diskussioner om traktatændringer nu. Europa har - mildt sagt - mere presserende politiske opgaver lige nu," siger Venstres delegationsleder, Morten Løkkegaard. Fra socialdemokraternes Christel Schaldemose lyder det: "Vi skal være meget varsomme. Både fordi vi kan få meget svært ved at blive enige om, hvad det er for forandringer, der skal til - det ved vi historisk set. Og fordi EU i mellemtiden kan risikere at blive handlingslammet." Det er op til EU-landene, om de vil følge EU-Kommissionens opfordring og starte en gentænkning af EU-reglerne.

Politiken skriver, at von der Leyen fik sit største bifald med budskabet om, at kommissionen vil rette fokus mod at bekæmpe den omsiggribende korruption i EU. "Vi bliver nødt til at få styrket demokratiet, og derfor er vi nødt til at gøre noget ved korruptionen - også inden for vores egne grænser. Derfor vil vi arbejde på at styrke vores lovgivning og slå hårdere ned på korruption og bestikkelse," lød det fra von der Leyen. Ifølge flere aviser lød det også i talen, at EU er på vej med hjælpepakker til SMV'er. Et par af tiltagene er nye partnerskaber med vigtige vækstregioner og bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft. Altinget onsdag skriver, at inflationen og generel international usikkerhed har ramt Europas små og mellemstore virksomheder hårdt og derfor vil Ursula von der Leyen fjerne en række hindringer - som ifølge hende - stadig holder Europas mindre virksomheder tilbage.

Altinget bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: ”Ursula von der Leyen beskrev i sin årstale en succesrig EU-ledelse gennem pandemi og krig, som i kommissionsformandens egne øjne bør være afsæt for nye store ambitioner om udvidelse og reformer. Men det er ikke alle, der er enige med hende. [...] Den tyske politiker og hendes EU-Kommission føler, at de har leveret i stort format: Fra en fælles vaccinestrategi til en økonomisk genopretningsplan, og fra Ukraine-støtte til sanktioner mod Rusland. Det var den historiske tone, som EU-chefen i denne uge gik efter at ramme i sin årlige tale om Unionens tilstand. For i hendes øjne er det ikke kun Ukraine, der er under angreb af Rusland. Hele Europa er i en vis forstand i krig. "Det er en krig om vores energi, en krig om vores økonomi, en krig om vores værdier og en krig om vores fremtid," sagde von der Leyen. Hun erklærede sig overbevist om, at det vil ende med "Putins fald og Europas sejr."
Kilder: Altinget, onsdag; Politiken, s. 7; Børsen, s. 4; Altinget torsdag

Institutionelle anliggender: Supereuropæeren har talt. Nu skal hun møde virkeligheden
Flere af dagens aviser skriver i sin leder om EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens 'state of the union'-tale.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Traktatændringer, nye finanspolitiske regler, indgreb i energimarkedet og fælles flygtningepolitik. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerer i sin 'state of the union'-tale et modigt program for EU, men også en vision, som vil støde på stærk modstand hos medlemslandene. [...] Von der Leyens plantegning af en union med vokseværk vil medføre beskyldninger om et powergrab fra Bruxelles' side og kritik af, at hun nu åbner Pandoras æske med snak om konvent og traktatændringer. I mange EU-landes øjne er der ikke behov for det. For dem vil en diskussion om magtforhold og institutionel arkitektur være højest uvelkommen midt i en krigs og krisetid med nationale parlamentsvalg. Omvendt er traktatændringer i tyske og franske øjne en forudsætning for det fremtidige EU med op mod 36 lande, som Scholz og delvist Macron ser i horisonten. For de EU-kritiske fløje kan von der Leyens supereuropæiske tale måske ses som en lækkerbisken. Mere EU - haps! Men det betyder langtfra, at hun hellere burde have holdt en fåmælt funktionærtale. Europæerne lærer i disse år, at nationalstaterne ville stå ganske isolerede uden NATO og EU i en tiltagende kaotisk, multipolær verdensorden. Diskussionen om disse institutioners kurs bør være en del af den demokratiske debat. Hvo intet vover, intet vinder, var devisen for von der Leyens tale, som man i hovedstæderne uomgængeligt må forholde til sig, hvad enten man kan lide dens indhold eller ej."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "EU har klaret krigen godt. Men den store test er nu. Sammenhold og solidaritet. Det var nøgleordene, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag morgen holdt sin årlige Europa-tale i Strasbourg. Og det er fuldkommen rigtigt. EU har klaret det første halve år af Ukraine-krisen imponerende godt. Unionen har formået at stå sammen og indføre uhørt skrappe sanktioner mod Rusland som reaktion på Putins invasion af Ukraine. Som under Brexit-krisen har sammenholdet i de 27 EU-lande vist sig langt stærkere og mere solidt, end kritikere og skeptikere troede. [...] Derfor er det en rigtig god idé, at EU vil rejse mere end 1.000 milliarder kroner, så EU-landene kan afbøde de værste følger af energikrisen. At tage fra de rige energiselskaber og give til de nødlidende borgere er den helt rette vej at gå. Også den mere beskedne plan, regeringen præsenterede onsdag, er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at ingen bliver tvunget på gaden af energikrisen. Som von der Leyen understregede, har alt for mange EU-lande snorksovet og lullet sig ind i afhængigheden af billig russisk gas. Den tid er nu slut, og som med al afvænning, når det gælder giftige substanser og stoffer, bliver det hårdt. Men hvis EU holder ud og holder sammen i de kommende 6-7 måneder, venter en grønnere, mere klimavenlig og friere fremtid."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede onsdag et bud på en lovgivning, der blandt andet rummer en Robin Hood-model: Man vil sende 1041 milliarder kroner, der kommer fra energiselskabers ekstraordinært høje profit, ud som hjælp til udsatte forbrugere og mindre virksomheder, der har svært ved at betale energiregningerne. Hvordan og hvornår det helt præcis kommer til at lade sig gøre, er svært at se for sig, men det er dog positivt, at EU viser handlekraft. For uden en fælles front bliver de enkelte EU-lande let magtesløse over for Putins store gas-spil, som man ser det i Tyskland. [...] Onsdag præsenterede også den danske socialdemokratiske regering sit forsøg ud i den svære balancekunst. Regeringen vil hjælpe de danskere, der ikke kan betale de ekstraordinært høje energiregninger, gennem en frivillig låneordning, hvor man kan vente med at betale den del af sine regninger på el, gas og fjernvarme, som ligger over sidste efterårs prisniveau. [...] Lige nu handler det om at hjælpe både Ukraine og de mest udsatte danskere gennem krisen."
Kilder: Information, s. 1, 20; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Regeringen foreslår, at familier kan låne til de større regninger
Som en reaktion på de stigende energipriser vil regeringen tilbyde familier og mindre virksomheder en afdragsordning, så de større regninger kan betales over en årrække, skriver flere af dagens aviser. "Familierne kan få et overblik over, hvordan priserne kommer til at udvikle sig, så man kan føle sig økonomisk tryg ind i vinteren og få lagt et budget, som man kan regne med," sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun onsdag eftermiddag holdt pressemøde i Statsministeriet. Regeringen forestiller sig en femårig afdragsperiode som "et fornuftigt tidsrum", men ordningen skal først forhandles på plads med Folketinget. Der tegner sig et umiddelbart flertal bag regeringens forslag på Christiansborg, hvor forhandlingerne om udspillet med Folketingets partier begynder torsdag.

Jyllands-Posten skriver, at på sit pressemøde onsdag udtrykte statsminister Mette Frederiksen opbakning til EU-Kommissionens forslag om at lave en særskat på de energiselskaber, som tjener styrtende med penge på de høje energipriser. På en pressebriefing onsdag var ledende næstformand Margrethe Vestager dog ikke i stand til at sige, hvilke selskaber i Danmark der vil kunne beskattes, hvordan og med hvilken sats. "Det er åbenlyst, at det ikke er et bidrag, som alle skal betale. Vi ser tydeligt, at der er nogle selskaber, som ikke har noget at betale med. Men vi ser også, at nogle tjener langt mere, end de havde drømt om," siger Margrethe Vestager.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "I går præsenterede flere ministre under ledelse af statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en pakke, der skal lette det tryk. Regeringsudspillet vil sætte et loft over, hvad privatkunder og virksomheder kan komme til at betale for strøm og varme det næste år. […] Udspillet var nøje koordineret med et fra EU-Kommissionen, som vil lægge en særlig afgift på ”overnormale” profitter i energiselskaber. I alt skal der opkræves mere end 1000 milliarder kroner, og pengene skal kunne bruges på at hjælpe de dårligst stillede forbrugere og virksomheder. Endnu er det dog uklart, hvordan den ordning i praksis skal skrues sammen. Det er påfaldende, at EU-kommissionens forslag umiddelbart er mere ”venstreorienteret” end regeringens. [...] For den enkelte kan muligheden for at udskyde betalingen af de høje energiregninger vise sig at være noget nær genial. Regeringen satser på at få forhandlet en aftale igennem meget hurtigt, og ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal renten på lånene være ”plus/minus 2 procent”. Det lyder overkommeligt, og falder energipriserne igen i løbet af det næste år, som mange eksperter venter, bliver regningen over nogle år til at betale for de fleste. Til gengæld ser det meget sort ud, hvis inflationen fortsætter med at stige. Det kan føre til, at låneordningen skal forlænges, og gældsbjerget risikerer at vokse. For nogle til katastrofale højder."

Information bringer en analyse af politisk kommentator Lars Trier, som blandt andet skriver: "Akutte forhandlinger om en ny afbetalingsordning for pressede energikunder blev hovedbudskabet ved onsdagens pressemøde. Her fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) en ny krisepakke, som skal afbøde virkningerne af det inflationschok, som allerede har ramt mange borgere, men som også er designet til at vinde Socialdemokratiet lidt tiltrængt tid.
Konkret indbyder S-regeringen straks til forhandlinger om en ny indefrysningsordning for høje energiregninger, som skal gøre det muligt for el- og varmekunder at udskyde vinterens ventede ekstraregning i formentlig op til fem år. Altså en omfangsrig afdragsordning, hvor staten går ind og garanterer med i alt 45 milliarder kroner. [...] På onsdagens pressemøde understregede Mette Frederiksen dog, at S-regeringen i løbet af de seneste måneder har indgået ambitiøse aftaler med landene omkring både Nordsøen og Østersøen om en massiv udbygning af vindenergikapaciteten, og hun afviste, at røde og grønne hensyn i dag står i modsætning til hinanden. Men derfor kan balancen mellem nutid og fremtid jo kan ændre sig, når der skal appelleres til særlige vælgergrupper."

I en kommentar i Berlingske skriver erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen blandt andet: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer i sit hasteindgreb i energikrisen præcis, hvad man må forvente af landets statsminister i en energikrise foran et valg. [...] Om det er et godt tilbud eller ej, afhænger naturligvis af renten. Der er meget, vi ikke ved om ordningen, som vi stadig må gætte på, ikke mindst når det gælder renten. [...] Regeringen er smart, når den gør sin energikassekredit frivillig og omfatter alle. Selvsagt kan man ikke tvinge nogen til at stifte gæld, så regeringen kan på en vis måde vaske hænder, hvis nogen ikke tager imod ordningen og så ikke kan klare sig gennem vinteren. [...] Hvem skal betale regningen for hele det omfattende administrative og bureaukratiske bøvl? Når det spørgsmål er stillet, så er det godt tænkt af regeringen at lade energiselskaberne sidde med ordningen. Det mindsker selvsagt sandsynligheden for svindel med ordningen, at Andel Energi kan slukke for el og varme, hvis man ikke betaler sin gæld. Så er det måske i lyset af dagens pressekonference med statsministeren onsdag eftermiddag og EU-Kommissions formand Ursula von der Leyens State of the Union onsdag morgen, at der måske er mange dejlige milliarder på vej til at hjælpe os allesammen, når vi skal plukke alle energiselskaberne for deres overnormale profitter. EU-Kommissionen forventer, at skatten på overnormale profitter vil rejse 1.000 milliarder kroner. Hvis vi kan regne med et provenu, som svarer til vores andel af EUs samlede BNP, så skal der lande cirka 25 milliarder kroner i statskassen fra særskatten på overnormale profitter. Hertil er svaret enkelt. Glem det. Det er næsten komisk, at gasprisen topper, mens Tyra-feltet i Nordsøen er under reparation, så der ikke kan hentes en krone i overnormal profit derude."
Kilder: Politiken, s. 4; Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 6-7, 11; Berlingske, s. 16; Information, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 1

Andre EU-historier

Klima: Militæranalytiker: Putins krig kan blive klimaets redning
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker, som blandt andet skriver: "Putins krig tvinger ikke kun Europa, men hele den vestlige verden til en hastig grøn omstilling. Den kommende vinter ser ud til at blive rigtig kold med udsigt til 17-19 grader kolde stuer og mangel på gas og elektricitet til industrien og de små hjem. Så kold, som vi ikke har oplevet det siden energikrisen i 70'erne. [...] Europa og Vesten må og skal være uafhængige af Putin og et stadig mere isoleret Rusland, der repressivt og manipulerende styrer det europæiske energimarked, hvis vi ønsker et Europa, der kan agere i uafhængighed af et diktatorisk og uforudsigeligt styre. [...] Europa og hele den vestlige verden vil være nødsaget til grøn omstilling for at sikre energimæssig selvforsyning, og det i et tempo, som der ikke havde været politisk eller teknologisk vilje til, om ikke Putin havde skruet ned for hanerne. Omstillingen er ligeledes nødvendig, da ingen kan forudse, hvor lang tid krigen i Ukraine varer ved og dermed heller ikke de konsekvenser, som yderligere russiske tiltag og et totalt stop for import af russisk energi ville afstedkomme. [...] Også i USA har Biden administrationen indset nødvendigheden heraf. En satsning på 370 milliarder dollars til grøn omstilling og klimarobusthed betyder, at USA nu tager førertrøjen på i forhold til den amerikanske grønne omstilling i en erkendelse af, at fossile brændstoffer hører fortiden til. Samtidig vil der på det europæiske kontinent blive sat fuld turbo på den grønne omstilling, som på den lange bane vil resultere i, at Vesten og Europa bliver uafhængige af russiske energi. Uafhængigheden vil bevirke en reduktion af de samlede CO 2 -udledninger, og i sidste ende vil den bringe os nærmere opfyldelse af Parisaftalens mål om opbremsning af klodens opvarmning. Dermed har en grusom krig indirekte bevirket, at der bliver sat skub i CO 2 -reduktionerne til gavn for en nødlidende klode, i hvert fald på det amerikansk og dele af det europæisk kontinent."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Dom mod Frankrig studeres af regeringen
En længe ventet dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går nu imod Frankrig i en sag om franske mødre og deres børn i syriske fangelejre, som bedstemødrene i Frankrig forgæves har forsøgt at få hjem, skriver Politiken. Fra lektor i EU- og menneskeret på Aarhus Universitet, Louise Halleskov, lyder det, at selv om dommen går imod Frankrig i en konkret sag, er det ikke sikkert, at den bringer de danske børn hjem til Danmark. "På den ene side bliver det fastslået, at staterne ikke har en generel pligt til at hjemtage statsborgere. Men den fastslår, at der er forpligtelse til for staterne i de her helt særlige situationer at foretage en individuel og uafhængig vurdering af, om det er berettiget at give afslag på hjemtagelse," forklarer hun og tilføjer: "Den siger ikke, at de rent faktisk skal tilbage til Frankrig, og det er en central pointe. Den siger bare, at Frankrig er forpligtet til at foretage en grundig vurdering af sagerne og så tage stilling. Den siger ingenting om, at nu skal de tilbage." På skrift lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S): "For så vidt angår selve dommen i dag, har Menneskerettighedsdomstolen fundet, at der i den konkrete sag foreligger et jurisdiktionsforhold mellem Frankrig og de franske statsborgere i forhold til konventionens protokol 4. Regeringen vil nu studere dommen nærmere."
Kilde: Politiken, s. 3

Institutionelle anliggender: Europæiske politikere vil ikke betale mere til Orbán
EU står foran en principiel beslutning om, hvad man skal stille op med ministerpræsident Viktor Orbáns Ungarn. Fra store grupper i Europa-Parlamentet bliver der lagt pres på EU-Kommissionen og de europæiske regeringer for, at de skal holde milliarder i EU-støtte tilbage, indtil demokratiet er genoprettet i praksis i Ungarn. "Vi må indrømme, at Ungarn ikke er et rigtigt demokrati", sagde Gwendoline Delbos-Corfield fra den grønne gruppe, der onsdag præsenterede rapporten for parlamentet. Politikeren tilføjede andre kritikpunkter: Viktor Orbáns Putin-venlige linje over for Rusland og hans "løgne" om, at EU for eksempel vil tvinge unge ungarere i krig i Ukraine eller ændre børns køn, hvilket alle er udsagn, som skader EU. "Vi er på tværs af grupper forenet i vores fordømmelse af Ungarns undergravning af demokratiske rettigheder", sagde Ramona Strugariu fra den liberale Renew-gruppe, der pegede på, at Orbáns regering lige inden parlamentets debat strammede abortlovgivningen til, at kvinder skal lytte til fosterets hjertelyd inden en abort. "Vi kan ikke tillade, at de europæiske borgere skal betale for det her vanvid," sagde hun. Til gengæld var der fuld opbakning til Orbán fra politikere fra Europas højrefløj, hvor mange blev ved med at påstå, at europæiske politikere bare ikke kan acceptere, at Fidesz vandt det seneste valg kæmpestort. Og fra det yderste højre forsøgte andre at fremstille den demokratiske kritik af Ungarn som et angreb på, hvad de beskrev som Orbáns kamp mod "den globale elite", "pædofili", "multikulturalisme" og for, at "far skal forblive en mand og mor en kvinde". Torsdag skal EU-Parlamentet stemme om rapporten, og kommissionen skal snart afgive en anbefaling til EU's stats- og regeringschefer, der skal beslutte, om 43 milliarder kroner fra EU's coronafond skal frigives til Ungarn.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: EU's fælles energipolitik er en illusion
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jørgen Røhrmann, cand. agro. fra Snedsted, som blandt andet skriver: "Man kan stille spørgsmål ved, om EU overhovedet har en fælles energipolitik. I betragtning af at man tilsyneladende satte et mål i 2007, er det påfaldende, hvor lidt der reelt er sket. Meget tyder på, at man med Tyskland i spidsen er gået den stik modsatte vej. [...] Danmark har baseret sin energipolitik på sol og vind uden at sikre sig tilstrækkelig backup fra traditionelle værker eller leveringssikkerhed fra vores nabolande. Det er fint med grøn omstilling, men det nytter ikke noget, når den overordnede koordinering af forsyningen med elektricitet i hele Europa er ikkeeksisterende på trods af EU's udmeldte politik for 15 år siden. Frankrig fortjener ros, da det ikke har ladet sig forvilde af en flok anatiske atomkraftmodstandere, men aktivt arbejder for mere atomkraft. Muligvis fortjener svenskerne ros for at gøre det samme. Danmark bør gå samme vej."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Udenrigspolitik: Xi, Putin og Modi mødes i Samarkand
Den kinesiske præsident Xi Jinping skal mødes ansigt til ansigt med sin russiske kollega Vladimir Putin under det årlige topmøde i Usbekistan i den militære alliance SCO - Shanghai Cooperation Organisation, skriver Jyllands-Posten. Indiens premierminister, Narendra Modi, er også taget til Østens historiske drømmeby Samarkand, hvor der både er møder med Xi og Putin på agendaen. Den hastigt stigende globale tyngde af en organisation overvejende bemandet af helt eller delvist totalitære regimer er ikke gået upåagtet hen i den vestlige lejr, som ellers indtil nu stort set har ignoreret organisationen i dens 22-årige levetid. "Vi står ved en skillevej i den globale politik - tiden er inde til at investere i vores demokratiers styrke," lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale om unionens tilstand med en hilsen fra Bruxelles til Samarkand. Modi er mødets dark horse, hvor USA's og Europas mange slet skjulte forsøg på at presse Indien over i den vestlige lejr ikke er faldet i god jord i New Delhi. Derfor kan første møde mellem Modi og Xi skabe nye helt nye perspektiver. SCO blev dannet i 2001 i Shanghai af Kina, Rusland og de centralasiatiske republikker Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan for at bekæmpe terrorisme i regionen og den første udvidelse fandt sted i 2017, da Indien og Pakistan blev optaget. På dette års møde vil Iran blive godkendt som nyt medlem af organisationen efter adskillige år med observatørstatus. Der er dog mange andre på den anden side af de vestlige alliancer, som er klar til at blive optaget i SCO. Belarus er tæt på at blive accepteret og Saudi-Arabien, Qatar og Egypten vil blive optaget som dialogpartnere, og andre mellemøstlige nationer som De Forenede Arabiske Emirater, Syrien og Irak står på spring for at blive lukket ind i varmen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Vindgigant: Bidens pakke kan give USA førertrøjen
Investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) spår nu, at USA vil overhale EU på det grønne område og blive global leder. USA's klimabudget er på 2700 milliarder kroner over det kommende årti, efter præsident Joe Biden i midten af august underskrev den store Inflation Reduction Act, der samlet allokerer 369 milliarder dollar til grøn energi og andre klimainvesteringer. "USA har i mange år været et interessant marked for os, men der er ingen tvivl om, at det her er det største skridt på klimaområdet, vi har set. Det er en milepæl for amerikanerne, men også for os andre," siger Mads Skovgaard Andersen, partner i Copenhagen Infrastructure Partners. En analyse fra American Clean Power Association estimerer, at pakken vil medvirke til at tredoble mængden af vedvarende energi i USA over det næste årti til en samlet kapacitet på 550 gigawatt. En anden analyse fra Rhodium Group viser, at tager man de samlede klimainvesteringer i The Inflation Reduction Act og lægger sammen med de grønne tiltag i sidste års infrastrukturpakke, vil USA's samlede klimabudget overgå EU's. "
Kilde: Børsen, s. 22

Udenrigspolitik: Flere danskere i internationale job kræver en strategi
Børsen bringer en kommentar af Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, som blandt andet skriver: "Med Ruslands brutale fremfærd i Ukraine står det klart, at globaliseringen er udfordret. Demokratiet er ikke længere på tydelig fremmarch globalt, så des vigtigere bliver det, at progressive lande samarbejder. EU er et effektivt svar på mange udfordringer, men krigen i Ukraine har også vist, at visse udfordringer løftes bedst i samarbejde hen over Atlanten, nu USA ikke længere ledes af Trump. Indenfor digitalisering er det oplagt, at vi i Europa har skæbnefællesskab med Nordamerika. Vores samfund præges i høj grad af, hvordan amerikanske tech-giganter agerer og reguleres, så vi får den bedst mulige fremtid i forhold til brug af data og kunstig intelligens. [...] Det ironiske er, at mens behovet for globale løsninger stiger, så er antallet af danskere i de internationale organisationer støt faldende. I eksempelvis EU-Kommissionen er antallet af danske medarbejdere faldet fra cirka 500 i slutningen af 00'erne til nu blot cirka 350. Over de næste ti år ventes 40 procent af disse endda at gå på pension. Dermed svækkes kendskabet til danske værdier i de maskinrum, hvor man laver mange af de regler, vi som land er forpligtet til at følge."
Kilde: Børsen, s. 46

Sikkerhedspolitik: Krigstrussel i Kaukasus er hovedpine for Putin og EU
Aserbajdsjan og Armenien er igen på kanten af krig, hvor der onsdag var meldinger om kampe, men denne gang fandt en del af bombardementerne sted langt inde på armensk territorium, skriver Jyllands-Posten. Det er stadig opgøret om enklaven Nagorno-Karabakh, der spøger og den opblussende konflikt kommer på et ubelejligt tidspunkt for flere stormagter med interesser i området. For EU, som har desperat brug for alternative energileverandører til at erstatte russisk gas, er Aserbajdsjan i tiltagende grad en vigtig partner og i juli besøgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Baku. Der var brede smil hele vejen rundt, mens der blev talt om Aserbajdsjan som en stabil kilde til europæiske gasleverancer. I den seneste tid har EU også øget sin rolle som fredsmægler i regionen, og en ny krig ville være et alvorligt tilbageslag for disse bestræbelser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Får Putin nu en krammer af præsident Xi?
I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigspolitisk redaktør, blandt andet: "Nogen vil erindre, at Kina og USA er midt i en langvarig handelskrig, et opgør, der i præsident Donald Trumps regeringsperiode konstant var en global newsmaker. Men på trods af handelskrigen eksporterede Kina sidste år for godt 577 milliarder dollar til USA. Langt mere - op til 150 milliarder dollar mere - end i nogen af Trump-årene. Uanset, at de meget omtalte satser på straftold på eksport fra Kina til USA og vice versa ikke siden er ændrede. Det tal for USA's økonomiske betydning i Kina skal man erindre sig, inden torsdagens planlagte møde i Usbekistan mellem præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping skaber en for voldsom frygt for en russisk-kinesisk forbrødring imod USA. Og en efterfølgende større forandring af den kendte verdensorden. Set fra russisk side er topmødet med præsident Xi en oplagt anledning til, at Putin kan advokere for at kunne købe mere af den avancerede teknologi, han mangler til både militære formål og til sine forbrugere, der mangler iphones og andre goder fra Vesten. Penge til at købe har Putin rigeligt af. [...] I 2021 solgte Kina kun for 67,5 milliarder dollar til Rusland, og det var endda en større stigning efter ca. 50 milliarder dollar i hvert år af de tre forudgående år. Man kan tage med i regnestykket, at EU-landene i 2021 importerede for 472 milliarder euro fra Kina, tæt på en fordobling siden 2013. Tilsammen solgte Kina altså ca. 16 gange så meget til de vestlige lande, der går forrest i støtten til Ukraines kamp mod den russiske invasionshær, som til Rusland. Sådanne økonomiske hensyn vejer i Beijing ualmindelig tungt, på et tidspunkt hvor væksten er den laveste i de seneste tre årtier, og hvor 69-årige præsident Xi Jinping ikke kan tåle nogen uro, inden han om ca. en måned på partikongressen vil bryde med alle traditioner, og en uofficielle aldersgrænse på 68 år, og blive genvalgt for en tredje periode. Kongressen indledes 16. oktober. [...] Kina har nu begrænsede muligheder for at sætte gang i væksten. Det har betydning for forholdet til Rusland, når Kina skal sikre den økonomiske vækst."
Kilde: Børsen, s. 20

Klima: Kæmpe flertal i EU-Parlamentet bakker op om strammere krav til energieffektivisering
Altinget skriver, at et flertal i Europa-Parlamentet onsdag stemte for, at EU skal skærme sit energisparemål markant frem mod 2030. Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Niels Fuglsang, har forhandlet kompromiset på plads og mener, det er godt for klimaet og dårligt for Putin. Konkret har parlamentarikerne nikket til, at EU-landene skal reducere deres samlede energiforbrug med 40 procent i 2030 i forhold til det forventede forbrug samme år.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: "Italienerne stemmer ikke på Meloni, fordi de elsker hende, men fordi de hader alle de andre"
Giorgia Meloni er de troløse italienske vælgeres nye håb - ikke fordi de ideologisk er rykket helt ud på den ekstreme højrefløj, hvor hun befinder sig, men simpelthen fordi hun er det friske pust, skriver Information, som har været til vælgermøde med en intens, passioneret og rasende Meloni. Den 45-årige leder af det højreekstreme parti Italiens Brødre er rasende over meget: Indvandrerne, venstrefløjen, EU-bureaukrater, staten, høje skatter, kønsideologi og alle former for trusler mod Italiens suverænitet og traditionelle, kristne værdier. "Jeg er klar til at lede landet, hvis I er klar til endelig at få en regering af frie folk, der ikke lader sig afpresse eller bestikke," er beskeden fra hende, som i øjeblikket er den største vælgerfavorit i Italien frem mod parlamentsvalget den 25. september. Tidligere har Meloni udtrykt sig stærkt kritisk om EU, og hun har lagt op til en genforhandling om, hvordan Italien skal bruge det gigantiske beløb på 1.500 milliarder kroner, som landet får fra EU's genopretningsfond, hvilket kan føre til store sammenstød med Bruxelles. "Reelt risikerer Italien at miste en betydelig del af pengene fra genopretningsfonden," mener Leila Simona Talani fra King's College London og hun tilføjer: "Under Draghi kom Italien ind i centrum af EU, men meget tyder på, at Meloni med sin politik igen vil marginalisere os i EU, og vi vil blive sat i bås med Orbán og den polske regering."
Kilde: Information, s. 8-9

Grundlæggende rettigheder: EU-Kommissionen: Forbyd alle varer fra tvangsarbejde
Altinget skriver onsdag, at Europa-Kommissionen vil forbyde varer, som er produceret ved tvangsarbejde. Loven skal gøre, at man kan udstede bøder til virksomheder, der bryder reglerne. Det nye udspil præsenteres onsdag af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter hendes State of the Union-tale.
Kilde: Altinget, onsdag

Finansielle anliggender: Hold fast - turbulensen på finansmarkederne er slet ikke slut
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Turbulensen på de finansielle markeder er langt fra slut. Vi er i helt ukendt farvand, og de kommende år bliver vilde. Det kan være, at danskerne ikke tror, at boligpriser i USA har så stor betydning for den personlige privatøkonomi. Men der tager man fejl. De seneste enorme bølgeskvulp i de globale finansielle markeder blev udløst af et amerikansk inflationstal, der var højere end forventet. Der er mange faktorer, der trækker op i det samlede regnskab i USA, men alene huslejer og lejeværdi af egen bolig udgør en fjerdedel af den samlede inflation. [...] Udsigten til meget højere renter i USA rammer således over en bred kam. Det forøger også presset på Den Europæiske Centralbank (ECB), for intet tyder på, at det kommer til at gå hurtigere med at få inflationen ned i Europa sammenlignet med USA. Hos os fylder energipriserne meget, men inflationen breder sig også til andre sektorer, hvor høje priser på råvarer og energi i kombination med stigende lønninger er en belastning. De mange hjælpepakker og store stigninger i lønindkomsten i kombination med genopretningsfonde og store ekstraudgifter til militær og energiinvesteringer betyder, at der bliver pumpet betydelig købekraft ind i økonomien. Det er derfor langtfra givet, at energipriserne i sig selv vil udløse en større tilbagegang i de europæiske økonomier. Hvis aktivitet og arbejdsmarked holder skindet på næsen henover vinteren, venter nye markante renteforhøjelser fra ECB ud over, hvad analytikerne forventer i dag. Aktiemarkederne kan ligeså godt spænde styrthjelmen godt fast. Og du kan godt forberede dig på, at alt fra nye biler til restaurantbesøg bliver endnu dyrere."
Kilde: Berlingske, s. 9

Interne anliggender: Italiensk højreparti mistænkt for at få lommepenge af Putin
Amerikanske efterretningskilder har truet med at afsløre politikere og partier, skriver Berlingske. En amerikansk efterretningsrapport kortlægger russiske forsøg på at købe sig til indflydelse i mindst 24 lande og selvom hverken Italien eller Salvini og Lega er nævnt i de meget få oplysninger om indholdet, så forhindrede ikke den højrenationale leder i øjeblikkelig at bebude sagsanlæg mod enhver, som sætter ham i forbindelse med rapporten. Salvinis rivaler til både venstre og højre var dog lige så hurtige til i parlamentet at kræve en hasteundersøgelse af beskyldningerne. Hvis USA sætter navn og adresse på dem, som har modtaget russiske penge, så kan det vende op og ned på italiensk politik.
Kilde: Berlingske, s. 11

Sikkerhedspolitik: Nu begynder Putins vestlige håndlangere at trække i trådene
Selvom det er ukrainerne, der med livet som indsats kæmper imod de russiske tropper, fører Vladimir Putin også en massiv angrebskrig her i Vesten, skriver Berlingske. "Det, Putin vil opnå, er at skabe uro og frygt i befolkningerne i EU. Frygt for at man ikke længere kan betale energiregningerne, for at der ikke er gas og strøm nok og for at miste arbejdspladser i energitunge industribrancher," siger Gerhard Mangott, professor i internationale relationer ved universitetet i Innsbruck. Han tvivler ikke et sekund på, at de gadeprotester, der forventes at ramme Europa som en langvarig bølge af fortvivlelse den kommende vinter, vil den russiske side bruge. "Det vil sætte regeringerne under pres, og det kan potentielt styrte en eller flere regeringer i EU," mener Mangott. Jeffrey Mankoff, forsker ved Institute for National Strategic Studies ved det amerikanske National Defense University, mener, at russerne klar til at gå langt for at nå deres mål og vil derfor ikke udelukke risikoen for et enkeltstående angreb på europæisk grund.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Udenrigspolitik: Tiden er kommet til at danne en nordisk union
I Kroniken i Politiken skriver Sven-Åge Westphalen, konsulent og forfatter, blandt andet: "De nordiske lande består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne, Færøerne og Grønland. […] Tilsammen er de nordiske lande verdens 11.-største økonomi og større end f.eks. Rusland og Spanien. De fem lande og tre selvstyrende områder deler fælles historie, kultur, samfundsmodel, politiske systemer og i stort omfang sprog. Frem for alt føler vi alle, at vi tilhører et fællesskab: Norden. [...] EU er med 27 medlemslande og et befolkningstal på knap 450 millioner indbyggere en global økonomisk stormagt på størrelse med USA og Kina. Enstemmighedsprincippet i EU-Rådet på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik medfører imidlertid, at EU er en politisk miniput; EU er f.eks. ikke en del af FN's Sikkerhedsråd i modsætning til USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Storbritanniens exit har svækket EU alvorligt, og EU er samtidig svækket af fremvæksten af medlemslande med illiberale demokratier som Ungarn og Polen. Der er intet alternativ til EU, men de nordiske lande bliver nødt til at agere mere samlet i forhold til EU. [...] Ofte bestemmes de nationale interesser i de nordiske lande af kortsigtede partipolitiske interesser, alt efter hvem der på et givent tidspunkt sidder i regering i det enkelte land. Det er især tydeligt i EU, hvor de nordiske medlemslande for ofte havner i opposition til hinanden ud fra oftest opportunistiske og egoistiske hensyn. Det er til skade for alle de nordiske lande, når vi ikke blot i EU, men også i Nato og til dels FN, OECD og WTO ikke er bevidste om vores fælles nordiske mål og visioner, men bare arbejder ud fra småstaters individuelle nationale interesser. [...] Det skal understreges, at en nordisk union ikke er et alternativ, men et supplement til og styrkelse af såvel EU og Nato som FN, OECD mv. [...] Det er ikke forskellene, som skal holde de nordiske lande adskilt i internationale fora, det er de fælles værdier og kultur samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, der skal holde os sammen."
Kilde: Politiken, s. 5-6