Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22 September 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag 22. september 2022


Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Lars Rohde: Hellere en dybere recession i dansk økonomi end høj inflation
Nationalbanken vurderer, at risikoen for en spiral af højere løn og inflation er blevet større hen over sommeren og derfor anbefaler Nationalbankdirektør Lars Rohde en stor stramning i finanspolitikken vel vidende, at det øger risikoen for en grum recession. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi er helt bevidste om, at der risiko forbundet med at stramme finanspolitikken i en økonomisk afmatning, der kan blive større, end vi regner med. Men vi mener, at risikoen for en løn- og prisspiral vejer tungere," siger Lars Rohde. Ifølge økonomer i bl.a. Danske Bank og Nordea har Den Europæiske Centralbank (ECB) - som Nationalbanken skygger - ventet alt for længe med at hæve sine renter. "Lad mig være direkte. Vi kommer til at mærke det alle sammen. Det er ikke nogen rar situation, vi ser ind i," siger Lars Rohde og fortsætter: "Sætter inflationen sig i de langsigtede forventninger, så skal vi for alvor til at se på højere renter. Vi kan få et 70'er-, begyndelsen af 80'er-, scenarie. Det er ikke et godt sted at være."

Altinget skriver, at trods af Nationalbankens advarsel om, at en lavere afgift vil stimulere energiforbrug og -priser, så holder Venstre og Konservative fast i deres forslag om at sænke elafgiften. Carsten Kissmeyer (V) ønsker at sænke elafgiften til EU's minimumsniveau på 0,8 øre per kilowatttime.

Jyllands-Posten skriver også, at bankerne venter en stor korrektion på boligmarkedet. Ifølge Handelsbankens nye prognose står huspriserne over for et fald på mellem 15 pct. og 20 pct. fra toppen denne sommer til udgangen af 2024. "Hastigt stigende renter, højere inflation, svagere global vækst og en eskalerende energikrise indikerer en mere alvorlig recession, end tidligere antaget," skriver Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken. Ifølge en ny analyse fra Den Europæiske Centralbank producerer en stigning i realkreditrenten på et procentpoint som regel et fald i huspriserne på 5 pct. og et fald i boliginvesteringerne på 8 pct. og hvis man kommer fra et meget lavt renteniveau som nu, så lyder gennemslaget på hhv. 9 pct. og 15 pct. Effekten ses dog normalt først efter to år.

Berlingske skriver, at inflationen i Danmark i august steg til hele 9,9 procent, hvor den nærmer den sig den magiske grænse på ti procent uden udsigt til, at det stopper foreløbig. "Det bliver desværre en sand gyser at følge udviklingen i inflationen hen over vinteren. Som tingene ser ud nu, skal vi desværre berede os på, at inflationen vil tiltage yderligere frem mod årsskiftet til et niveau på godt over ti procent," konstaterer cheføkonom Tore Stramer fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag morgen, viser dog, at der et lyspunkt, da nogle priser er begyndt at falde igen. "Vi har senest set en række råvarer falde i pris såvel som de globale fødevarepriser. Samtidig har både de globale fragtrater og prisen på olie forladt toppen. Hertil nærmer vi os tidspunktet sidste år, hvor energipriserne begyndte at stige, og på den måde vil tiden i sig selv spise af energiprisernes betydning for inflationen," konstaterer Lizette Rosenbeck Christensen, som er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, men vurderer, at "det endnu ikke er nok til at få inflationen til at aftage i den nære fremtid, men det vil dæmpe stigningen".
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 11; Berlingske, s. 9; Altinget

Institutionelle anliggender: EU's Ungarn-opgør styrer mod "slapt kompromis"
Med truslerne om at gå glip af EU-milliarder lover Ungarns regering pludselig bod og bedring - og en række tiltag mod korruptionen i landet, skriver Information. Der er hele 17 initiativer på vej fra Fidesz-regeringen, hvor to af de vigtige tiltag er oprettelsen af en myndighed til korruptionsbekæmpelse og begrænsning af offentlige udskrivninger. Men Marta Pardavi, jurist og leder af den ungarske afdeling af ngo'en Helsinki-Komiteen, mener, at EU styrer mod et sløvt kompromis, så længe de ungarske domstole er politisk styrede. "På den ene side er kommissionen faktisk kommet et godt stykke vej i den her strid, og jeg ser det som en klar chance for endelig at vende udviklingen i Ungarn," siger Marta Pardavi over telefonen fra Budapest og fortsætter: "På den anden side sidder vi stadig med en række fundamentale problemer. Det vigtigste er, at vi stadig ikke har en effektiv mekanisme til at sikre uafhængige domstole i Ungarn. Uden uafhængige domstole er det simpelthen umuligt at sikre sig mod korruption. Så kan man sætte nok så mange institutioner til antikorruption op. For hvis de udfordres ad rettens vej og fældes af en politisk dikteret domstol, så kommer vi ikke videre." Ifølge Marta Pardavi gør NGO'erne et kæmpe arbejde i overvågning af korruption, men siger samtidig: "Men det kan selvfølgelig kun være et supplement, og EU-Kommissionen har åbenlyst ikke selv ressourcerne til at overvåge korruptionsbekæmpelsen i alle medlemslande." Hun mener, at det på EU-plan er helt afgørende, at Ungarn endelig deltager i EPPO, den offentlige anklager i EU. Marta Pardavi vælger trods de mange åbne ender at se positivt på udviklingen. "I årevis har Fidesz-regeringen undergravet retsstaten - og samtidig sagt, at indvendingerne fra EU's side bare er en heksejagt mod Ungarn på grund af landets syn på indvandring. Så Orbáns regering står faktisk med et stort forklaringsproblem, når den går ud og sætter alle de her tiltag mod korruption i søen," siger Marta Pardavi og fortsætter: "Lige nu ligner det mest af alt en tilståelsessag - og et desperat forsøg på at redde ansigt og fortsat få del i EU-midlerne. Det falder i en tid, hvor mange ungarere tvivler på deres gamle billede af, at Orbán er garanten for økonomisk stabilitet. Priserne på energi har kunstigt været holdt nede, men nu kommer der et stærkt prishop, som vil gøre ondt på rigtig mange ungarere. Så jeg tror, at mange vil begynde at tvivle på, om Fideszregeringen virkelig er på rette vej."

Altinget bringer onsdag en analyse af Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: "Der er noget ved den måde, et forslag om at trække Ungarn 56 milliarder kroner i EU-støtte er blevet modtaget af premierminister Viktor Orbáns regering, der får alarmklokkerne til at bimle i Bruxelles. Der er nemlig ikke noget af den sædvanlige opkørte angrebsretorik fra Orbáns ellers let ophidselige forsvarere i den ungarske regering, efter at EU-Kommissionen søndag meldte ud, at den for første gang nogensinde vil bruge et nyt demokrativærktøj mod et EU-land til at lukke for pengestrømmene, medmindre Ungarn får styr på den udbredte svindel med EU-midler i landet. [...] Da justitsminister Judit Varga tirsdag troppede op i Bruxelles til et ministerrådsmøde, var hun både samarbejdsvillig og overbevist om, at den sag nok skulle kunne løse sig. "Ungarn er ikke blevet beskåret i EU-midler indtil videre. Og det er der heller ikke nogen fare for, hvis vi fortsætter sammen ned ad denne vej i en konstruktiv ånd," lød det fra Varga. Her bekræftede hun også, at ungarerne vil lægge sig i selen for på ganske kort tid at gennemføre 17 konkrete tiltag, der skal styrke bekæmpelse af korruption i landet, der har EU-rekord i revisoranmærkninger, når det kommer til forvaltning af penge fra fællesskabskasserne. [...] Der er dem, der mener, at EU endelig har taget et middel i brug over for Ungarn, der ser ud til at virke. At truslerne på pengepungen kan være startskuddet til at få Orbáns regering ind på en mere midtsøgende kurs, hvor den behandler EU som "en klub med regler, og ikke en hæveautomat", som den liberale ungarske politiker, Dániel Berg, har formuleret det."
Kilder: Information, s. 11; Altinget, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Danmark kæmper mod pres for at ændre EU's basale spilleregler
Magtfulde stemmer i Europa vil ændre EU's grundlæggende traktater, men den danske regering kæmper imod EU-Kommissionen, skriver Jyllands-Posten. Det tjekkiske EU-formandskab meldte efter et møde tirsdag ud, at EU's stats- og regeringsledere inden årets udløb vil beslutte, om unionen skal begynde arbejdet med en traktatændring. "Vi ønsker en formel afstemning," sagde den tjekkiske europaminister Mikuláš Bek. I sidste uge lød det fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i hendes årlige State of the Union-tale: "Jeg tror på, at tiden er inde til et europæisk konvent." I talen præsenterede hun sine prioriteter for det kommende år og en af dem lød på "substantielle forhandlinger om ændringer i de grundlæggende traktater", hvor hun først og fremmest ønsker vetoretten afskaffet i udenrigspolitikken. Den danske regering frygter dog, at EU vil "bruge vores tid forkert". "EU's nuværende traktater indeholder flere muligheder for at justere på beslutningsprocedurerne på udvalgte områder. Dem burde man drøfte, før man overvejer at indlede en omfattende traktatændringsproces," siger udenrigsminister Jeppe Kofod. En ændring i EU-traktaterne skal vedtages med enstemmighed og ratificeres i hvert enkelt af de 27 medlemslande, hvilket gør det meget svært at få gennemført og derfor forsøger flere medlemslande at bringe en smutvej i spil som et kompromis til at opnå samme resultat uden en stor omvæltning. De eksisterende traktater giver nemlig medlemslandene mulighed for at sløjfe deres egen vetoret i enkeltsager eller på hele områder i de eksisterende traktater, hvis landene kan blive enige. Den tjekkiske formand for rådsmødet, Mikuláš Bek, lød dog ikke optimistisk: "Personligt tror jeg, at den mest produktive tilgang vil være at se på udfordringen i et bredere perspektiv."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: Iskolde reaktioner fra Vesten: “Et tegn på svaghed”
Onsdag morgen i en tv-tale anklagede den russiske præsident Vladimir Putin Vesten for at udsætte Rusland for “nuklear afpresning”, og han lovede, at russerne vil svare igen med “alle midler”. Putin oplyste også, at Rusland vil indkalde 300.000 reservestyrker til krigen i Ukraine. Inden talen lød det fra russiske ledere i fire besatte områder i Ukraine, at der nu skal holdes hurtige folkeafstemninger om tilslutning til Rusland, skriver Børsen. Fra USA's ambassadør i Ukraine, Bridget Brink, lød svaret på Twitter, at “falske folkeafstemninger og mobilisering er tegn på svaghed, på russisk fiasko. USA vil aldrig anerkende Ruslands krav om påstået annektering af ukrainsk territorium.” Tjekkiets premierminister, Petr Fiala, som har EU-formandskabet dette halvår, skrev på Twitter: "Der er brug for bistand til Ukraine, og vi skal fortsætte med at give den i vores egen interesse," og han kaldte Putins mobilisering af reservestyrker for “et yderligere bevis på, at Rusland er den eneste aggressor”. På Twitter lød der også støtte fra EU-Præsidenten, Charles Michel: “EU vil fortsat støtte Ukraine standhaftigt”. Både den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), er i USA i denne uge i forbindelse med FN's generalforsamling og tirsdag aften skrev Jeppe Kofod på Twitter, at han fordømmer de russiske planer om at afholde folkeafstemninger i besatte områder. I en meddelelse fra den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, lød det, at Putins “brud på sine egne løfter om ikke at mobilisere dele af befolkningen” og den “ulovlige annektering af dele af Ukraine er en indrømmelse af, at hans invasion slår fejl”. “Ingen mængder af trusler og propaganda kan skjule det faktum, at Ukraine vinder denne krig. Det internationale samfund er forenet, og Rusland er ved at blive en global paria,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Jacob Kaarsbo: Dansk forsvar er i knæ, og det kan koste Europa dyrt
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Kaarsbo, senioranalytiker, Tænketanken Europa som blandt andet skriver: "Trods Ukraines aktuelle succes på slagmarken er det givet, at de markante sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer vil vare ved for Danmark og Europa. [...] I Europa har der reelt været krig i Ukraine siden 2014 og i Georgien siden 2008. Efter i flere år at have rapporteret om russisk oprustning konkluderede FE i december, at "Rusland er militært overlegen i Østersøregionen i den første fase af en konflikt". I Arktis er spændingerne også øget markant, og Rusland har udbygget sine militære kapaciteter. Alligevel er dansk forsvar i knæ. Forsvarsbudgettet var i 2021 på 1,34 procent. Det er cirka 30 procent under niveauet fra Den Kolde Krig. Vi har ikke reageret på de advarsler, vi har fået. 6. marts blev "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik" indgået. De tre hovedelementer var, at der blev fundet en reserve på 3,5 milliarder kroner i 2022 og 2023, at Danmark vil leve op til Natos målsætning om at bruge to procent af BNP til forsvar og sikkerhed inden 2033, og at forsvarsforbeholdet i forhold til EU skulle afskaffes. I lyset af Ruslands invasion af Ukraine var det vigtigt med en bred og rettidig politisk aftale. [...] Krigen i Ukraine handler om mere end kontrollen over Donbas og Sydukraine. Putins egne ord på skrift og i tale samt debatten i de russiske statsmedier viser, at Putin ønsker at genoprette Storrusland. Vi kender ikke de præcise grænser, men Putin respekterer ikke den regelbaserede verdensorden, som blev oprettet efter 2. Verdenskrig, og de grænser, der blev tegnet efter afslutningen på Den Kolde Krig. Derfor kæmper Ukraine reelt for hele Europas sikkerhed."
Kilde: Altinget

Klima: Dansk Erhverv om grøn mobilitet: Luftfarten skal ikke afvikles, men udvikles på tværs af EU
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport, som blandt andet skriver: "Den verdensomspændende pandemi Covid-19 har igennem to år tvunget luftfartsbranchen i knæ, og det er fortsat et kæmpe arbejde at få bragt luftfarten tilbage til niveauet fra før coronakrisen. Samtidig står det klart, at behovet for grøn omstilling af sektoren er mere presserende end nogensinde før. [...] Målet er en effektiv og grøn mobilitet, ikke bare i Danmark, men på tværs af EU. […] En ny strategi bør derfor være forankret i arbejdet med at sikre effektiv grøn luftfart inden for EU's indre marked. Og EU er allerede godt i gang med forhandlingerne om 'Fit for 55-pakken', som skal sikre realiseringen af den europæiske grønne pagt. Der forhandles blandt andet om iblandingskrav af grønne brændstoffer til fly med initiativet RefuelEU. Hele idéen med at blive enige om fælleseuropæiske iblandingskrav er, at man ikke kan tanke sort i Holland for så at flyve til Danmark. Det giver rigtig god mening. Kommissionen sidder i disse år også og arbejder på bedre rammer for multimodalitet. Dette arbejde bør ligeledes tænkes ind i en dansk kontekst. [...] Luftfarten skal derfor ikke afvikles, men udvikles - i strategisk samspil med de øvrige vigtige transportformer og med afsæt i det europæiske samarbejde. Dermed får vi et internationalt transportsystem med en høj grad af tilgængelighed og interoperabilitet. Hvor den enkelte passagers behov er i fokus. Og hvor klimaaftrykket af lavt."
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: EL: Hvorfor nøler Hummelgaard med at sende mindstelønsdirektiv til EU-Domstolen?
Altinget bringer et debatindlæg af Victoria Velásquez, erhvervsordfører, Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Hvorfor tøver ministeren stadig? Det er et mere og mere udbredt spørgsmål for alle os, der beskæftiger os med EU's kontroversielle mindstelønsdirektiv. I Enhedslisten har vi længe påpeget, at det næste skridt i kampen bør være at anlægge en sag ved EU-domstolen. Også fagbevægelsen har meldt klart ud, at det er det, det der må til. [...] Nu har en af de socialdemokratiske EU-Parlamentarikere så endeligt meldt sig i koret af alle os, der kalder på handling og planlægning. Men desværre er ministeren stadig tavs. Der er ellers grund nok til at handle, for direktivet er i strid med traktaterne og - sandsynligvis - endda vedtaget via en forkert procedure - begge dele noget, der hver for sig kunne føre til, at EU-domstolen er nødt til at underkende direktivet. Sammenlagt giver det en endnu bedre sag. [...] Alle os, der mener, at der bør handles, har derfor efterspurgt en reaktion fra ministeren på denne strategi, men vi mødes igen og igen med tøven og nøl. Det er svært at forstå. Er det mon, fordi man er bange for at bruge politiske kapital på noget, der kan tabes? I så fald må det bare siges, at hvis ikke det er, når hele vores arbejdsmarkedsmodel er på spil, at politisk kapital skal bruges, hvornår er det så?"
Kilde: Altinget, onsdag

Det digitale indre marked: Populært Google-værktøj forbydes i Danmark
Datatilsynet oplyser, at det gratis værktøj, Google Analytics, nu bliver forbudt at bruge i sin normale form, skriver Jyllands-Posten og B.T. Google Analytics lever ikke op til de europæiske GDPR-regler, uden at man tilføjer en ekstra beskyttelse af data, har Datatilsynet netop meldt ud. "Det er et meget bredt anvendt værktøj, så vi fandt det nødvendigt med en konkret vejledning. Og bruger man Google Analytics, skal man kigge på opsætningen. Hvis den er, som Google tilbyder den, ser det ikke ud til at være inden for rammerne af reglerne," siger Makar Juhl Holst, chefkonsulent i Datatilsynet ifølge Jyllands-Posten. Set med GDPR-øjne er problemet, at Google Analytics er et værktøj, som bliver bygget ind i en hjemmeside og holder øje med de besøgende, og så sender dataene videre til Googles computere i USA, altså uden for EU. Allerede i 2020 afgjorde EU-Domstolen, at USA ikke var et sikkert sted at sende persondata hen. "I USA er der ifølge EU-Domstolen nogle regler, som ikke overholder de grundlæggende lovkrav for persondata, der skal beskyttes på et højt niveau. Den beskyttelse må ikke undermineres, ved at du sender data ud af EU," siger Makar Juhl Holst ifølge B.T.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 10

Institutionelle anliggender: Serbien spiller russisk roulette
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, som blandt andet skriver: "Serbiens afvisning af økonomiske sanktioner mod Rusland efterlader landet i en isoleret position. Samtidig står de økonomiske problemer i kø, og landet fik derfor i sidste uge hjælp fra uventet kant. [...] Det serbiske flirteri med Moskva er dog ikke uden konsekvenser. For mens Serbien med den ene hånd rækker ud mod russerne i øst, rækker den anden hånd mod vest og den rigdom, et eventuelt EU-medlemskab kan føre med sig. [...] Derfor er man i Bruxelles også rasende over, at serberne ufortrødent fortsætter samarbejdet med russerne. EU har bedt serberne om at ”revurdere” det økonomiske samarbejde med russerne. Det betyder på diplomatsprog, at EU ikke vil acceptere, at serberne spiller på to heste, samt at samarbejdet med russerne mindsker udsigterne til et EU-medlemskab. [...] Som følge af de økonomiske udfordringer har Serbien fået hjælp fra uventet kant. Landet fik nemlig i sidste uge et lån på 1 mia. dollars fra De Forenede Arabiske Emirater på fordelagtige betingelser. Det rige olieland låner jævnligt ud til andre lande som led i en strategi om at øge sin indflydelse internationalt. [...] Serbien har de senere år ført en de facto fastkurspolitik over for euroen og har derfor kun i begrænset omfang brugt pengepolitikken til at dæmpe inflationen. Derfor smitter den inflationære pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank af på forholdene i Serbien - en situation, vi i øvrigt kender til i Danmark. Serbien har dog mere fleksibilitet, da fastkurspolitikken ikke er formaliseret på samme måde som i Danmark. De aktuelle udfordringer bør ikke afholde danske virksomheder fra at gå ind på det serbiske marked. Serbien har stadig relativt høj vækst, og landet ligger tæt på Danmark. På den længere bane beror potentialet for danske virksomheder dog i høj grad på, om Serbien indlemmes i EU eller fortsætter det russiske flirteri."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Konkurrence: Millionbøde til designikon for at terrorisere forhandlere er velfortjent
Berlingske bringer en kommentar af Birgitte Erhardtsen, journalist og erhvervskommentator på Berlingske Business. Hun skriver blandt andet: "Uden sund konkurrence risikerer vi, at markedsmekanismen sættes ud af kraft, så vi - kunderne - kommer til at betale for høje priser til skade for os selv og for samfundsøkonomien. Men det har en af Danmarks store designkoncerner, Rosendahl Design Group, der ejer en stribe kendte mærker som Kähler og Bjørn Wiinblad, ikke forstået. Så forleden slog Konkurrencerådet til og tildelte virksomheden, hvor Mette Maix, tidligere direktør for Flying Tiger og Berlingske, er topchef, en klækkelig millionbøde for alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. [...] En bøde på 7,5 millioner kroner synes beskeden i lyset af de gigantbøder, som EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager stikker ud. Senest til Google på over 30 milliarder kroner for at have udnyttet sin dominans med styresystemet Android, der findes på store dele af verdens mobiltelefoner. Men Konkurrencerådets bøde til Rosendahl samt en håndfuld andre klækkelige bøder de forløbne par år er et markant ryk opad i forhold til tidligere års dansk bødehistorik, hvor rigtig mange bøder lå under en million kroner. [...] I 2021 implementerede Danmark et EU-direktiv, som gav Konkurrencerådet lov til selv at udstede bøder til virksomheder, hvis virksomhederne erkender overtrædelsen af konkurrenceloven, og hvis der ellers er en retspraksis på området. [...] Heldigvis har vi - efter mange års misforstået hensyn til erhvervslivet - omsider fået skabt en dansk konkurrencevagthund med skarpe tænder og licens til at bide. Det er en god nyhed for os alle."
Kilde: Berlingske, s. 16

Institutionelle anliggender: Ørsted støtter beskatning af ekstraordinær profit fra energi
EU-Kommissionens forslag om en ekstraordinær beskatning af selskaber, der har tjent usædvanligt mange penge på baggrund af de høje energipriser, støttes af den danske energikæmpe Ørsted, skriver Børsen. “Vi mener, at selskaber, der har fået en uventet høj indtjening fra de høje energipriser, skal bidrage finansielt ved at returnere noget af den profit til forbrugerne. Taget de ekstraordinære omstændigheder i betragtning virker det retfærdigt og bør blive implementeret som en del af en kortsigtet løsning på energikrisen,” skriver Ørsted i en meddelelse onsdag morgen. Ørsted fastslår dog samtidig, at godt 90 pct. af selskabets indtjening stammer fra fastprisaftaler, hvor energiprisen ligger lavere end markedsprisen og i de resterende 10 pct. af indtjeningen er Ørsted i mange tilfælde også dækket af prisaftaler på grund af selskabets prisafdækningspolitik. Ørsted opfordrer til, at der ikke indføres kortsigtede tiltag, der gør det mindre attraktivt at investere i vedvarende energi: “Vi må finde løsninger, der adresserer situationen her og nu, men som også støtter udbygningen af vedvarende energi. Det er derfor vigtigt, at fremtidige tiltag ikke underminerer søjlerne i det indre energimarked, herunder marginalprisfastsættelsen.”
Kilde: Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Europas banker står foran markant højere indtægter
Myndigheder og banker venter klart stigende bankindtægter i Europa, men banker frygter samtidig nye særskatter, skriver Børsen. “Der er et meget stærkt udgangspunkt for bankerne, der løbende har forbedret deres kreditkvalitet. Og selv om der godt kan komme negative effekter af den økonomiske udvikling, så bliver det mere end opvejet af højere indtjening på grund af de stigende renter,” vurderer chefen for det fælles banktilsyn i eurozonen, Andrea Enria, på en konference i Bruxelles arrangeret af Single Resolution Board (SRB). Samtidig advarede han dog om, at bankerne grundigt bør afdække, hvordan en energikrise kan påvirke bankkunderne. SRB arbejder tæt sammen med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og European Banking Authority (EBA).
Kilde: Børsen, s. 8

Institutionelle anliggender: Energikrisen kan vare længe endnu
Mange års underinvesteringer i olie- og gasindustrien rammer nu for alvor og energiprischokket har rodfæstet sig i europæernes bevidsthed, skriver Jyllands-Posten. Præsident Putins beslutning om at mobilisere 300.000 reservister til krigen mod Ukraine udløste onsdag stigende priser på olie og naturgas, da det implicit betyder, at krigen vil komme til at vare i lang tid endnu. Den russiske eskalering øger sandsynligheden for en skærpelse af de vestlige sanktioner, hvor EU allerede har vedtaget sanktioner, der forbyder tegning af forsikringer på russiske olielaster, tankskibe, m.v., samt import af russisk råolie ad søvejen. Disse sanktioner træder i kraft mandag den 5. december og den 5. februar næste år træder forbuddet i kraft mod import af olieprodukter fra Rusland. Parallelt med disse sanktioner er G7-landene i slutfasen med planerne for at indføre et prisloft på russisk olie. "Denne krise har vist, at klima- og energiomstillingsplanerne blot er en række af sandslotte, som bølger af virkelighed har skyllet væk. Verden over står milliarder af mennesker nu over for de energi- og leveomkostninger, der sandsynligvis vil være både alvorlige og langvarige," siger Amin Nasser, adm. koncernchef for statsolieselskabet Saudi Aramco.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22 September 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark